Qasim og hans m\u00e6nd. Det blev den sm ukkest e hist orie, der
nogensinde er blevet fort alt. Siden Qasims dage er den blevet fort alt
og genfortalt fra generation til generation. Det er en beretning, som
unge aldrig bliver tr\u00e6t te af at h\u00f8re, og som for de \u00e6ldre best andigt
beholder sin charme. M\u00e6nd, kvinder og b\u00f8rn, har gennem tiderne

sunget Allahs pris og hans godg\u00f8renhed imod menneskene. Hist orien er enkel i sin form , og tidl\u00f8s i sin sk\u00f8nhed. I det gamle Mekka, boede der en ung kvinde, ved navn Am ina. Hun var et yderst godt og venligt menneske, og hun kom fra en fin familie. Abdullah, hendes mand, var en ung h\u00f8vding, som var kendt for sin mandige elegance og sin

st olte Quraishier. Quraisherne var vogt erne af den hellige Kaaba.
Abdul Mutt alib var, som den \u00f8verst e leder, ansvarlig for Allahs hus.
Dett e var en st or \u00e6re i Arabien, og Am inas svigerfar var s\u00e5ledes den

kendtest e mand i landet. Am ina havde kun v\u00e6ret gift i nogle f\u00e5
maneder, da hendes mand drog p\u00e5 handelsrej se til Syrien. P\u00e5
tilbagevejen gj orde han ophold i Medina, hvor hans mor var f\u00f8dt . Her
blev han imidlertid alvorligt syg, og d\u00f8de kort efter. Da de d\u00e5rlige
nyheder n\u00e5ede frem til Mekka, blev Am ina overv\u00e6ldet af sorg. Hun
var da gravid, og tanken om at den komm ende baby, skulle f\u00f8des
faderl\u00f8s, gj orde hende meget urolig. "Hvordan vil min lille skat f\u00f8le
det, n\u00e5r han opdager at han ikke har nogen far?" t\u00e6nkte hun. Jo mere
hun t\u00e6nkte over sagen, dest o mere bedr\u00f8vet f\u00f8lte hun sig. Men hun
havde i det mindst e en tilfredsstillelse, nemlig at barnet ville holde
erindringen om hendes k\u00e6re mand i live.

forlangt e at folk skulle valfart e til hans tempel i st edet for til Kaabaen. Men ingen villle f\u00f8lge hans bud, og folk vedblev at g\u00e5 i Kaabaen, som de altid havde gj ort. Abraha blev klar over sit nederlag, men fandt

Med en st or h\u00e6r marcherede han imod Mekka, og medf\u00f8rte, som
n\u00e6vnt et antal elefanter. Abdul Mutt alib, kunne ikke st ille noget op
imod denne h\u00e6rskare. S\u00e5 han forlod byen, og lod Allah om selv at

erobreren overrasket . "Har du da slet ingen tanke for Kaabaen?" Hert il
svarede den gamle: "Kam elerne tilh\u00f8rer mig, og jeg m\u00e5 passe p\u00e5
dem. Herre over Kaabaen er Allah og han vil v\u00e6rne om sit eget hus".
Og s\u00e5dan gik det. Abdul Mutt alib forholdt sig rolig, men Allah sendte
en pest for at dr\u00e6be Abrahas h\u00e6r, der blev aldeles tilint et gj ort, og
Abraha m\u00e5tt e vende skuffet hj em . Kaabaen var s\u00e5 sikker som
nogensinde. Begivenheden var et forvarsel om det st \u00f8rst e vidunder i
hist orien. F\u00e5 m\u00e5neder senere blev Mekka be\u00e6ret af den velsignede
f\u00f8dsel. Den st \u00f8rst e og sidste af profet erne var p\u00e5 vej ind i verden.

vidunderlige dr\u00f8m me. I en af dem, s\u00e5 hun et bl\u00e6ndende lys komm e ud af sin krop. Det spredt e sig mere og mere, indtil det oplyste hele universet . Hver eneste krog, hvert eneste hj \u00f8rne p\u00e5 hele kloden blev oplyst deraf. Am ina blev forbl\u00f8ffet over sin dr\u00f8m , men var alligevel ikke klar over, at det var et varsel om det komm ende barns st orhed.

Hun havde ogs\u00e5 en anden vidunderlig dr\u00f8m , hvor hun s\u00e5 op imod
himlen og s\u00e5 en engel n\u00e6rm e sig, indtil den st od foran hende. "Her er
godt nyt til dig, oh mor til den velsignede profet ! Din s\u00f8n vil blive
menneskehedens frelser, og du skal kalde ham Ahmed". Det var med
blandede f\u00f8lelser, at Am ina t\u00e6nkte over sine dr\u00f8m me. Hun var
lykkelig ved tanken, om at hun skulle blive den st olte mor, til denne
verdens forl\u00f8ser, men tanken om at han skulle blive for\u00e6ldrel\u00f8s
gj orde hende bedr\u00f8vet . Am ina talte med sin svigerfar, om sine
dr\u00f8m me. Abdul Mutt alib f\u00f8lte ogs\u00e5, at de varslede om en st or frem tid
for hans uf\u00f8dte barnebarn. Af alle sine s\u00f8nner havde den gamle sat

st \u00f8rst pris p\u00e5 Abdullah, og s\u00f8nnens d\u00f8d kom for ham som et frygteligt chock. Am inas dr\u00f8m me bragte den gamle mand megen lindring. Hans barnebarn skulle blive ganske anderledes end noget andet barn.

22. april 571 blev Allahs sidste profet f\u00f8dt . Ham som hele verden
havde vent et p\u00e5, kom om sider. Det sket e i det lykkelige for\u00e5r. Der var
gl\u00e6de overalt, s\u00e5vel p\u00e5 jorden som i himlene. Den gode nyhed blev
bragt til Abdul Mutt alib, der st raks l\u00f8b til Am inas hus. Han var ude af
sig selv af gl\u00e6de, da han s\u00e5 det himm elske sp\u00e6dbarn. Aldrig f\u00f8r
havde han set et s\u00e5 dejligt og st r\u00e5lende ansigt . Han tog barnet i sin
favn, og gik direkt e til Kaabaen.

Da barnet var en uge gamm elt, gav Abdul Mutt alib et st ort fest m\u00e5ltid.
Hele Quraish-stamm en var indbudt . "Hvilket navn vil du give barnet ",
blev han spurgt . "Jeg kalder ham Muhamm ad (den lovprist e) ", var
svaret . "Men hvorfor dett e us\u00e6dvanlige navn?" blev g\u00e6st erne ved
med at sp\u00f8rge. "I ngen anden i din sl\u00e6gt har tidligere b\u00e5ret dett e
navn". Med en mine af st olthed, svarede bedstefaren: "Det ved jeg,
men dett e barnebarn er heller ikke som noget andet barn. Jeg \u00f8nsker
at jorden og himlene skal blive fyldt med lovprisninger til hans \u00e6re."
S\u00e5ledes fik Am inas barn to navne. Hun kaldt e ham selv Ahmad. Dett e
navn blev givet ham af englen. Bedstefaren ben\u00e6vnte ham
Muhamm ad. Begge navne er profet iske. Barnet var best em t til at blive

menneskehedens st \u00f8rst e velg\u00f8rer, og skulle befri menneskenes sj \u00e6le fra alle l\u00e6nker. Han skulle g\u00f8re sig fort jent til evig taknem melighed og lovprisning. Og han skulle ogs\u00e5 vise verden Allahs st orhed, som ingen anden f\u00f8r eller siden havde v\u00e6ret i st and til det.

Selv i denne fj erne tid, var Mekka en temm elig st or by, hvor der
boede alt for mange mennesker. Byens velst \u00e5ende indbyggere ans\u00e5
ikke Mekka for et godt st ed for de opvoksende b\u00f8rn, at v\u00e6re. De
plej ede derfor, n\u00e5r deres nyf\u00f8dt e var om kring en uge gamle, at sende
dem ud p\u00e5 landet, hvor de blev opdraget af am mer. Den friske luft, og
de frie om givelser i \u00f8rkenen var til livslang gl\u00e6de for b\u00f8rnene. De blev
st \u00e6rke og frygtl\u00f8se, og de tillagde sig landboernes rene sprog. Som
vanligt kom am merne til Mekka, for at se efter b\u00f8rn, og naturligt
\u00f8nskede enhver af dem, b\u00f8rn fra de rigest e for\u00e6ldre. Rige for\u00e6ldre
bet\u00f8d st or bel\u00f8nning. P\u00e5 denne m\u00e5de vandrede am merne fra hus til
hus, for at finde, hvad de \u00f8nskede. I blandt am merne var ogs\u00e5 Halima
Saadia. Hun vandrede gade op og gade ned men indtil nu havde
hendes s\u00f8gen v\u00e6ret forg\u00e6ves, og efterh\u00e5nden troede hun, at hun
skulle vende tomh\u00e6ndet hj em igen.
Halimas mand, Harith, havde fulgt hende ind til byen. En dag kom hun
tilbage til deres herberge, endnu mere tr\u00e6t og opgivende end ellers.
"Hvad er der galt, kone?",