Embed Doc
Copy Link
Readcast
Collections

CommentGo Back

Download

Foursquare og dikotomienmellem den private og offentligesfære

Af Anders Bendix Kiel

Indledning

Traditionelt set foregik social interaktion ansigt-til-ansigt, hvor to eller flereudvekslede symboler i en given kontekst. Med udviklingen kom forskelligeformer for medier, som alle har haft forskellig betydning for denneinteraktion mellem mennesker og dermed på forholdet mellem den privateog den offentlige sfære (Thompson 1995:125ff).Niels Ole Finneman tager dette videre og siger at

”samfund er konstitueretomkring kommunikation af informationer og viden… [hvilket] igen er funderet på dekommunikationsmidler, som et givet samfund har til rådighed.”

(Finnemann2008:34). Han identificerer fem mediematricer kendetegnet ved forskelligemediesammensætninger (Finnemann 2008:34ff). Medier erstatter ikkehinanden, men komplementerer og påvirker hinanden.1.

Tale2.

Tale + skrift3.

Tale + skrift + bogtryk4.

Tale + skrift + bogtryk + energibaserede medier5.

Tale + skrift + bogtryk + energibaserede medier + digitale medierIndeværende analyse bør ses i konteksten af den femte mediematrice, hvorfokus særligt er på fremkomsten af de digitale medier. Internettet er etdigitalt medie for både privat og offentlig kommunikation.

”Man behøver kunat have et indhold og nogle forholdsvis enkle tekniske færdigheder”

(Finnemann2008:147).Vi ser i dag en udvikling i de digitale medier, hvor internetbaserede socialenetværk, så som Facebook og Twitter får enorm opmærksomhed i samfundetog et stor antal personer benytter tjenesterne. Twitter har mere end 100millioner brugere og Facebook mere end 500 millioner. I disse socialenetværk deler brugerne symboler så som billeder og statusopdateringer.Foursquare er et andet socialt netværk hvor brugerne til forskel fra de andre,deler deres fysiske lokation med sine venner. Igen står denne deling afforskellige symboler i relation til den offentlige og private sfære.Da internettet kan bruges til et uoverskueligt antal forskellige formål og på etuoverskueligt antal forskellige måder, har jeg valgt at tage afsæt i et konkretinternetbaseret medie, Foursquare, og dettes påvirkning på den private ogoffentlige sfære. Jeg ønsker at svare på følgende problemstilling.

Problemformulering:

Påvirker Foursquare forholdet mellem den private og den offentlige sfære og i så faldhvordan?

Jeg søger at belyse dette spørgsmål gennem en teorirammen baseret på JohnB. Thompson og suppleret af Erving Goffman og Joshua Meyrowitz, ogsåkendt fra ”Media Theory” -traditionen.Thompson vil jeg anvende i arbejdet med at få indplaceret Foursquare sommedie samt analyseret hvilken type interaktion, der finder sted gennem dettemedie. Dette vil lede frem til en diskussion af privat/offentlig dikotomien.Slutteligt vil jeg ved at trække på Goffman og Meyrowitz søge en afklaring

på og nuancering af Foursquares placering eller påvirkning af dikotomienmellem privat og offentlig.Først må det være på sin plads med en kort introduktion af Foursquare oghvordan brugerne kan anvende tjenesten.

Foursquare

På Foursquare har brugeren mulighed for at dele sin geografiske placeringmed hans venner. Foursquare bruges som en applikation på mobiltelefonen,hvilket giver brugeren mulighed for, at ”checke ind” hver gang han kommertil et nyt sted og får dermed skabt en historik over sin geografiske færden.Denne historik giver vennerne mulighed for at følge med i hvor han er.Foursquare er et lukket netværk, da det kun er brugerens venner, der kanfølge hans færden. Dog kan brugere, som er checket ind på samme lokationsamtidig også se hinanden på trods af at de ikke er venner. Brugeren har mulighed for at checke ind ”off the grid” hvis han ikke ønskerat vise sin lokation til vennerne.

Massemedie?

Vi må nu søge at kaste lys på Foursquare som medie – kan det betegnes etmassemedie? Medier kan defineres på en lang række forskellige måder. Dertales ofte om massemedier, som værende medier der kommunikerer til etstort antal personer. Det er måske muligt at lave en generalisering hvorinternettet klassificeres som et massemedie, men da vi i denne analysefokuserer på et medie, Foursquare, er det relevant at belyse om dette er etmassemedie som radio og tv eller bør klassificeres anderledes. Diskussionenbliver dog mere kompliceret end som så, da vi for at kunne foretage dennevurdering må klarlægge hvad et massemedie er.Hos McLuhan defineres massemedier således:

”They [mass media] are an indication, not of the size of their audience,but of the fact that everybody becomes involved in them at the sametime.”

(McLuhan (1964) 1994:349)Denne definition fokuserer kun på en tidsmæssig synkronisering afmodtagerne, hvilket begrænser begrebet til de traditionelle elektroniskemedier, så som tv, radio, telefon osv. I denne optik vil vi ikke være i stand tilat definere Foursquare som et massemedie, da vi med Foursquare finder enuafhængighed mellem brugerens markering af sin geografiske lokation ogmodtagerens, brugerens venner, modtagelse af informationen. Foursquarefordrer altså asynkron kommunikation.Thompson taler ikke decideret om massemedie, da han finder denne termuklar og derfor foretrækker at tale om medieret kommunikation. I tilfældehvor han taler om masse kommunikation refererer han til følgende definitionaf begrebet (Thompson 1995:24ff).

”the institutionalized production and generalized diffusion of symbolic goods via the fixation and transmission of information or symboliccontent.”

(Thompson 1995:26)