Welcome to Scribd, the world's digital library. Read, publish, and share books and documents. See more
Download
Standard view
Full view
of .
Save to My Library
Look up keyword
Like this
1Activity
0 of .
Results for:
No results containing your search query
P. 1
Genfødsel

Genfødsel

Ratings: (0)|Views: 12 |Likes:
Published by Erik Meier Carlsen

More info:

Published by: Erik Meier Carlsen on Jul 14, 2012
Copyright:Attribution Non-commercial

Availability:

Read on Scribd mobile: iPhone, iPad and Android.
download as DOCX, PDF, TXT or read online from Scribd
See more
See less

07/14/2012

pdf

text

original

 
G
ENFØDSEL
,
MAGT OG POLITIK I
T
IBET
 
Af E
RIK
M
EIER
C
ARLSEN
 
Københavns Universitet
Konstruktionen af politisk og religiøs autoritet i Tibet gennem institutionen "den reinkarneredelama", - tibetansk: sprul sku / yang srid - belyst ved eksempler fra dge lugs- og ka rma bka' brgyud-tradition
Siden det 14. århundrede og frem til i dag har en institutionaliseret systematik omkringidentifikationen af "genfødsler" (
yang-srid)
af store buddhistiske mestre været en afgørende del afden økonomiske, politiske og religiøst hierarkiske magtstruktur i Tibet. (Herefter kaldt "tulku-institutionen")Efter udbredelsen og populariseringen af den tibetanske buddhistiske kultur i kølvandet på denomfattende udvandring af Tibets religiøse og feudale elite efter den kinesiske magtovertagelse i1950-1959 - især i den såkaldte "
counter-culture
" blandt amerikanske og europæiske unge i 60'erneog 70'erne, har en sværmerisk opfattelse af "reinkarnation" vundet udbredelse. Denne forestillinger i sær præget af teosoffernes særlige darwinistiske tolkning af ny-hinduistisk karma- ogreinkarnations-lære og meget langt fra den autentiske tibetanske forståelse af denne unikkeinstitution. Moderne konvertitter forestiller sig en "sjælevandring", hvor lamaens personlighedvælger ny fødsel, helt i modstrid med den centrale buddhistiske forestilling om
anatman
, ikke-sjæl.Som det fremgår af titlen vil jeg søge at forstå tulku-institutionen i dens historiske og sociologiskesammenhæng og udforske den autentiske tibetanske forståelse af institutionen, baseret påudvalgte kilder.Allerede i 1968 skrev to af Vestens mest fremragende, britiske tibetologer,
David L. Snellgrove
og
Hugh Richardson:
"
Despite the mystique with which some Westeners like to regard the whole practice of reincarnating lamas, the custom was clearly adopted and maintained primarily for reasons of statecraft
.". I1976 konkluderede den ligeledes fremragende amerikanske tibetolog
Turrell V. Wylie
"
that"reincarnation" developed in Tibetan Buddhism primarily for political reasons
".
1.
 
F
ORUDSÆTNINGER BÅDE I BUDDHISME OG FØRBUDDHISME
 
Men forudsætningen for konstruktion af tulku-institutionen i Tibet er nogle centrale forestillingerindenfor den indiske
mahayana
buddhisme og indenfor den før-buddhistiske folke-religion i Tibet.En helt central forestilling i mahayanabuddhismen er
trikaya
-læren, ifølge hvilken Buddhas værenkan opfattes som
dharmakaya
, en transcendent, begrebsfri urgrund,
sambhogakaya
, enkommunikativ, symbolsk værensform mellem dharmakaya og
nirmanakaya
, den konkrete, fysiskemanifestation af Buddhas væren i form af mennesker, men også i form af naturfænomener,artefakter, skrifter med videre. Den tibetanske betegnelse for nirmanakaya er tulku, (
sprul sku)
, deranvendes som betegnelse på "reinkarnerede lamaer" og som titel på sådanne.I den før-buddhistiske folkereligion er der en differentieret opfattelse af, hvad der er på spil somdrivkraft og styrende faktor i mennesket, man kan tale om flere "sjæle" eller "liv", betegnet vedgloserne
bla
,
srog
,
tshe
,
rlung
og
dbang
. Hertil kommer en egenartet begreb, som betegner bådefamilie-arv og familie-ånd,
 gdung
. Noget tyder på, at tibetanerne i en fjern fortid har delt
 
forestillinger, som kendes fra nordasiatiske nomadefolk (og oprindelige amerikanske nomadefolkaf indianere og eskimoer), hvorefter et nyfødt barn hyppigt blev betragtet som inkarnationen af enbedstefar, eller tante. For Tibets vedkommende har den franske tibetolog
A.-M. Blondeau
 beskæftiget sig med en skik, hvorefter et barn, der døde ved fødselen eller umiddelbart efter, blevgravet ned i familiens hus for at bevare familiens
 gdung
. (Forestillingen om at der således løber ensærlig form for identitet ned gennem en slægt kan opfattes som en alternativ tydning af desammenhænge, vi i Vesten i moderne tid har beskrevet gennem teorier om gener og social arv).En anden før-buddhistisk forestilling af særlig betydning for tulku-institutionen er den udbredteshamanistiske forestilling om "besættelse" (
lha-bab
), ifølge hvilken en guddommelig kraft som regelmidlertidigt tager bolig i en shaman.
2:
 
D
EN HISTORISKE PROCES
 
For at forstå den konkrete udvikling af forestillingen om "den (re)inkarnerede lama" er der grundtil at se på buddhismens tidlige historie i Tibet. Den første ubetvivlelige tilstedeværelse afbuddhistiske lærere, tekster og institutioner i Tibet knytter sig til Tibets relativt kortvarigeimperiale æra fra 650-900. I den periode samles Tibets klaner under Yarlung-dynastiet og erobreret meget stort landområde, som på et tidspunkt når frem til hovedstaden i det kinesiske kejserrige,Nangking, og omfatter de velhavende karavane-bysamfund på Silkevejen nord for Tibet, samtområder syd for Himalaya, det nuværende Bhutan, Sikkim og Nepal. De tibetanske konger knytterforbindelse til buddhistiske lærde som indiske konger og forbund af købmænd i de forrigeårhundreder havde allieret sig med buddhistiske mestre og klostre for at få assistance fra dissesstore samlinger af lærdom og viden, herunder færdigheder i (flere) skriftsprog, administration ogregnekunst/matematik. Men i slutningen af det 9. århundrede forfalder imperiet, ekspansions-takten og dermed finansieringen gennem nye erobringer, går i stå, og Tibet møder herefter et parårhundreder af stor fattigdom og politisk opløsning og kaos.Da Tibet i det 11. århundrede igen kommer i økonomisk fremgang, rekonstrueres det politiske oginstitutionaliserede religiøse liv. I løbet af det 11. århundrede etableres 6-7 religiøse centre somogså umiddelbar kommer til at udgøre Tibets politiske infrastruktur: Grundmodellen for dissecentre er alliancer mellem stærke adelsfamilier og jord-besiddere og så buddhistiske lærde ogpraktiserende, der gennem rejser til eller værtskab for samtidige indiske buddhistiske mestre er istand til at oversætte og fremvise fornyede buddhistiske traditioner, der bliver den spirituelleidentitet i de nye centre, især Sakyapa, Kagyud pa og Kadam pa (Senere Gelug pa).En alternativ model følges af en konservativ strømning blandt Tibets buddhister, der fokuserer påstorhedstiden under Yarlung-dynastiet og fastholder de tekster og oversættelser, der dengang blevproduceret og distribueret med støtte fra hoffet. De konservative, som kalder sig "nying ma pa" (degamle), udvikler en helt særlig institution til fornyelse af den buddhistiske kanon, som i disse årtager form: Terma. Det tibetanske ord gter ma betegner en "skat" og bliver benævnelsen for"nedgravne tekster" og artefakter, som udvalgte mestre (gter ston) finder enten fysisk i jorden, itemplerne, i klipper og vandløb eller i "rummet" og i "sindet". Gennem disse skjulte skatte hentestekster ind med samme autoritet som den etablerede kanon af "buddha-ord". De udvalgte mestrebliver i nogle af de første termaer identificeret som inkarnationer (sprul sku) af den kreds af 25disciple, der omgav den legendariske khasmiriske mester Padmasambhava, der får status somden, der bragte den tantriske buddhisme til Tibet. Terma-teksterne, der i betydeligt omfang bliverfundet i Tibet i det 13. og 14. århundrede, fortæller selv legenderne om Padmasambhava og deførste disciple og indeholder profetier (lung), der giver status og bemyndigelse til disse disciplesinkarnationer som tertöns.I det brede kulturelle nybrud i det 13. århundrede opstår også tulku-institutionen.Forestillingen om, at store buddhistiske mestre betragtes som nirmanakaya-udstrålinger af store
 
bodhisattva'er kendes fra Indien, og tidligt udbredes forestillingen om, at den første buddhistisketibetanske konge Songtsen Gampo er en tulku af ærke-bodhisattvaen Avalokitesvara, enforestilling som udbygges i en af de første store termaer,
mani kabum
, fundet af flere tertöns, bl. a.
Nyang Ral Nyima Özer 
(
nyang ral nyi ma 'od zer 
) (1136-1204).Ud af de kaotiske forhold efter imperiets fald opstår fra 1268 et delvist samlende styre af decentrale tibetanske provinser under Sakyapa-sekten 1253 med støtte fra den mongolske KubilaiKhan men kun 70 år senere går Sakya-styret i opløsning, da Byangchub Gyaltsen gør oprør ogetablerer et nationalt tibetansk styre under spirituel vejledning af Drikung Kagyud-sekten, en"søster-sekt" til Karma Kagyud-sekten, der skal blive den første som officielt og effektfuldanvender tulku-institutionen.Kun to år efter magtskiftet fra Sakyapa til Drikung Kagyud, inviteres Karma Kagyud-sektensleder, Karmapa Rangyung Dorje, til den mongolske kejser Togon Temürs hof i Beijing. DenneYüan-dynastiets sidste kejser, kan have haft al mulig grund til at være utilfreds med den hidtidigetibetanske samarbejdspartner Sakyapa, hvis styre nu var i opløsning.Og selv om - eller måske netop fordi - Karmapa ikke var den foretrukne spirituel leder for det nyeregime, kan han og hans tilhængere have haft særlig interesse i at etablere en ny form for autoritet,som kunne styrkes ved interessen og anerkendelsen fra den mægtige kejser over Kina. TogonTemür gav Rangbyung Dorje det samme gyldne segl, som han tidligere havde givet hansforgænger Karma Pakshi, og gav dermed anledning til, at Rangyung Dorje omtaler sig selv, somreinkarnationen af Karma Pakshi, og da Karmapa Rangyung Dorje dør i 1939 eftersøges hansefterfølger, som findes i 1340.Karmapa-sektens leder Karmapa er fra et tidligt tidspunkt blevet anset for at være en tulku,inkarnation af Avalokitesvara. Nu udvikles en fortælling om, at Sektens første leder DysumKhyenpa var den første Karmapa-inkarnation, Karma Pakshi den 2. og Karma Rangyung Dorjeden 3, alle manifestationer af bodhisattvaen Avalokitesvarre.Og i de følgende år griber tulku-institutionen om sig, i første omgang indenfor Kagyud-sekten,hvor under-sekterne Drikung Kagyud og Drugpa Kagyud indleder en fast procedure for at findesektens overhoved gennem inkarnation.
3:
 
P
ROCEDURE OG PRAGMATIK
 
Proceduren formaliseres. Efterforskningen af den nye inkarnation -
yang srid
- forestås altid af denafdøde lamas
ladrang (bla brang
), hans hof, eller "bestyrelsen" for den virksomhed, som en højlamas husholdning udgjorde: Jord og formue, titel og hierarkisk platform, herunder titler og segl,tildelt af den kinesiske kejser, samt tekster med tilhørende autoriserende transmissionslinier oghellige artefakter.Ofte ville den afdøde lama have efterladt sig som regel kryptiske antydninger af, hvor der skullesøges. Orakler og varsler blev inddraget og den eftersøgte reinkarnation blev udvalgt ved at "teste"sandsynlige kandidater. Typisk ved at lade dem vælge mellem den afdøde lamas ejendele ogandre genstande af samme art. Herefter tronsættes den nye inkarnation og overtager ejerskab tilbåde den materielle og åndelige arv fra forgængeren.I disse procedurer var der god rum for manipulation og systemets fleksibilitet blev erkendt medoverraskende åbenhed.Således skriver den 5. Dalai Lama pragmatisk og usentimentalt om sin egen udvælgelse.Gelugpa-sekten, som blev indstiftet af den højt begavede mester Tsongkhapa, havde taget tulku-institutionen op efter Karma Kagyud-sekten og den første inkarnation, der blev identificeret, var

You're Reading a Free Preview

Download
/*********** DO NOT ALTER ANYTHING BELOW THIS LINE ! ************/ var s_code=s.t();if(s_code)document.write(s_code)//-->