LILLE ORDBOG FOR SLGTSFORSKERE

FREMMEDORD OG GAMLE UDTRYK LDRE ML- OG VGTANGIVELSER PENGEVSEN ROMERTAL

Ordbog
7bris ..... 8bris ..... 9bris ..... 10bris ... september oktober november december

A
A Absolution latin - efter latin - skrifteml, syndsforladelse - publice absolution = offentligt skrifte. latin - person(er), som har vret til skrifte og har fet syndsforladelse. latin - give syndsforladelse. betegnelse for en embedsmands uvisse indtgter, d.v.s. indtgter ud over den faste ln - f. eks. prstens betaling for at holde en ligprdiken. afgift af de varer, som bnderne bragte til torvs i kbstderne. stedet, hvor bnderne betalte Accise - oftest beliggende ved byporten. selvejerbonde i modstning til fstebonde. dokument, som beviser en persons lovlige ejerskab eller brugsret til en ejendom eller lign. - f. eks. et skde, et skiftebrev, en lejekontrakt eller lign. latin - i en alder af - aetatis 50 = 50 r gammel en form for alderdomsunderstttelse, hvor ejeren eller brugeren af en ejendom som hel eller delvis kompensation for at slge eller afst sin ejendom, modtager en livsvarig ydelse fra den nye ejer eller bruger.

Absolutus, absoluta, absoluti

Absolvere Accidens

Accise Accisebod

Adelbonde Adkomstbrev

Aetatis Aftgt

Side 3

Aftgtskontrakt

dokument, hvori en aftgtsydelse er specificeret i form af penge, naturalier, tjenesteydelser eller andre rettigheder. en rende eller fordybning, undertiden en strimmel upljet jord, der danner skel mellem to agre. Undertiden blot kaldet en ren (udtales rnn) den mandlige slgtslinie. forkortelse for album - se afsnittet om ml og vgt. 1. november et hede- eller mosedrag, et stykke skov eller et gadekr, som ikke ejes af nogen bestemt, men som kan benyttes og udnyttes af samtlige beboere i landsbyen, sognet eller det strre omrde, hvori almindingen ligger Danmarks mest kendte alminding er skovomrdet Almindingen p Bornholm, som kunne udnyttes af alle ens beboere. en persons forldre, bedsteforldre, oldeforldre o.s.v. en skematisk oversigtstavle over en persons - probandens - aner. latin - r. i en alder af - anno aetatis 75 = 75 r gammel. latin - r og dag som nvnt ovenfor. latin - ovennvnte r latin - Marias bebudelsesdag = 25 marts. latin - uden navn - anvendes undertiden om dd-fdte og/eller udbte personer. det samme som forordning - lovbestemmelse udstedt af en enevldig konge. latin - fr - f. eks. Dom: ante Paschat: = sndagen fr pske. undertiden kaldet erridspenge - en pengeydelse, som en fster betalte til godsejeren i stedet for at yde korporligt hoveriarbejde for ham. en art havre, som tidligere var almindeligt dyrket her i landet.

Agerren

Agnatiske slgtslinie Alb. Allehelgensdag Alminding

Aner Anetavle Anno Anno aetatis Anno et die ut supra Anno ut supra Annuntiatio Mariae (virginis) Anonymu, anonyma,anonymi

Anordning

Ante Arbejdspenge

Arre

Side 4

Ascendens

slgtsskab i opadgende linie - forldre, bedsteforldre, oldeforldre o.s.v. aner. forkortelse for anno ut supra = ovennvnte r. latin - bedstemor. latin - bedstefar

Ascendenter A.u.s. Avia Avus

B
Badskr barber, som ogs beskftiger sig med lgekunst, navnlig reladning og ki-rurgi - det samme som bartskr forkortelse for latin baptizatus, baptizata, baptizati.

Bapt.

Baptizatus, baptizata,baptizati latin - dbt(e) Bartskr ..... barber som ogs beskftiger sig med lgekunst, navnlig reladning og ki-rurgi - det samme som badskr. Forkortelse for bar barnet, ofte M. b. B. d.v.s. Moderen bar barnet. det samme som mensalgods - det gods, som var afsat til underholdning for en prst. Omfattede det mere end prstegrden med dens jordtilliggende, blev det som regel bortfstet. murvrk bestende af et skelet af tmmer udfyldt med lerklining eller mursten i mellemrummene. en retskreds, jurisdiktion, hvori retten til at udnvne rettens embedsmnd inde-haves af en privatperson. Et birk er som regel geografisk koncentreret omkring en hovedgrd, og udnvnelsesretten til birkets embedsmnd tillagt ejeren af hovedgrden. birkets verste embedsmand, som indehaver domsmyndighed - kaldes ogs birkefoged. den samme person som birkedommeren. birkets skrivekyndige embedsmand - birkedommer- og birkeskriverem-bedet er undertiden forenet hos samme person. politiog

B. B.

Beneficeret gods

Bindingsvrk

Birk

Birkedommer

Birkefoged Birkeskriver

Side 5

Bislag Beatus, beata, beati Blidemned Blomstemned Bl mandag Bl pskedag Bl tirsdag BoelBol- bolsted

udbygning, der danner vindfang foran husets indgangsdr. latin - salig (i betydningen afdd). februar mned. maj mned. fastelavns mandag (varierende dato) palmesndag (varierende dato) tirsdagen efter palmesndag (varierende dato) se bolet mindre landbrug, som regel af strrelsen 1 til 2 tdr. hartkorn. kongelig embedsmand i 16- og 1700-tallet - varetog kongens interesser p tingene og havde en vis politimyndighed - kaldes ogs delefoged. et eller flere simple tegn, hvormed en ikke-skrivekyndig person kan un-derskrive sig - bestr ofte af underskriverens initialer, f. eks. I. P. S. for Jens Peder(s) Sn - og kaldes i s fald ogs navnemrke. hjlp eller erstatning til en person, som har lidt skade ved brand. person, som modtager hjlp eller erstatning efter brandskade. kongelig embedsmand i en kbstad - verste politi- og domsmyndighed i en kbstad. verste skrivekyndige embedsmand ved bytinget. Kbstdernes retsinstans - oftest med underretsstatus, men visse kbstders byting havde dog landsretsstatus. - Lededes af byfogeden. Institution oprettet i Kbenhavn af Chr. IV som hjem og opdragelsesanstalt for forldrelse brn og tiggerbrn.

Bondefoged

Bomrke

Brandstod = brandstd

Branstodsmand brandstdsmand Byfoged

Byskriver Byting

Brnehuset

Side 6

C
Circumcisio Domini Cognatiske slgtslinie Commater Compater Confitens Conjux Contributioner Copulatus,copulati, copulata, Cordon latin - Christi omskrelsesdag = 1. Januar den kvindelige slgtslinie. latin - kvindelig fadder. latin - mandlig fadder. latin - altergst. latin - gteflle. afgifter - kongelige contributioner ..... skatter latin - gteviet. militrt udtryk - kde af soldater eller politi opstillet til beskyttelse af et eller andet - kan ogs staves kordon. latin - genstanden for en forbrydelse, f. eks. den myrdede person, den stjlne genstand o.s.v. latin - med gtemanden som vrge. latin - med faderen som vrge. latin - med alle pliggende skatter. latin - med alt tilliggende (jord). latin - formynder, vrge. latin - levnedsbeskrivelse. bog om spdomskunst og drmmertydning, navngivet efter eremitten og spmanden Cyprianus.

Corpus delicta

Cum curate marita Cum curate patria Cum omnibus oneribus Cum omnibus pertinentibus Curator Curriculum vitae Cyprianus

D
Danske Kancelli Det regeringskontor, som indtil 1848 forestod statens indenrigske anliggender, herunder bl. a. justitsvsenet, kirke- og undervisningsvsenet m.m. Et srligt kontor under Dansk Kancelli, Rente-kammeret, forestod statens finans- og regnskabsvsen. I

Side 7

1848 aflst af og opdelt i statsministeriet, indenrigsministeriet, justitsministeriet og ecclesiastikministeriet. Rentekammerets funktioner blev overtaget af finansministeriet Datum ut supra Dca. Decimantes Deducta latin - ovennvnte dato. forkortelse for Dominica, d.v.s. sndag. latin - tiendeydere latin - bevis, flgeslutning, deraf flger.

Defunctus, defuncta, defuncti latin - afdd(e). Delefoged kongelig embedsmand i 1600- og 1700-tallet - varetog kongens interesser p tingene og havde en vis politimyndighed - kaldes ogs bondefoged. retsforflgning, rettergang. forbryder en skat, der opkrvedes til afholdelse af omkostningerne i forbindelse med straffesager, fngsling og straffenes eksekution, nr den dmte forbryder ikke selv kunne udrede disse omkostninger.

Deleml Delinkvent Delinkventskat

Delicta Demat

latin - forbrydelse. et arealml, navnlig anvendt i marskegne og efterhnden i store dele af Sn-derjylland. 1 demat er lig med s stort et stykke hland, som 1 karl kunne afhste p en dag. latin - afdd(e). latin - kvinde, som aflgger skrifteml. en fast indtgt, der kunne lgges til en embedsmands normale ln, oftest ud-betalt i naturalier, f. eks. i form af deputatkorn eller deputatbrnde. latin - slgtskab i nedadgende linie - brn, brnebrn o.s.v. latin - efterkommere. latin - en fortegnelse over arkivalier, som skal medflge som flgeseddel, nr en myndighed afleverer arkivalier til et arkiv.

Denatus, denata, denati Deprecatrix Deputat

Descendens Descendenter Designation

Side 8

Desponsatus,desponsata, desponsati

latin - trolovet, trolovede.

Detachement

militrt - mindre hovedenheden. dag latin - dbsdag latin - bryllupsdag

miltrafdeling,

som

er

adskilt

fra

Dies Dies accepti baptismi Dies copulationis Dies dominicus

latin - sndag, oftest blot kaldet Dominica, forkortet til Dom.,Domin. eller Dca. latin - torsdag. latin - lrdag. latin - mandag. latin - tirsdag. latin - onsdag latin - ddsdag latin - fdselsdag latin - lrdag. latin - begravelsesdag latin - fredag et fad, hvorp oblater ombres under en nadver forkortelser for Dominica, sndag fastelavns sndag (varierende dato) 4. sndag efter pske. 1. sndag i fasten (varierende dato) 3. sndag efter pske (varierende dato)

Dies Jovis Dies lavationis Dies Lunae Dies Martis Dies Mercurii Dies mortis Dies natalis Dies Saturni Dies sepulturae Dies Veneris Disk Dom. eller Domin. Dom. Esto mihi Dom. Exaudi Dom. Invocavit Dom. Jubilate

Side 9

Dom. Judica Dom. Laetare Dom. Misericordia. Dom. Oculi Dom. Paschati Dom. Pentecosta Dom. Qvasimodogeniti

5. sndag i fasten Midfaste sndag (varierende dato) 2. sndag efter pske (varierende dato) 3. sndag i fasten (varierende dato) Pskesndag (varierende dato) Pinsesndag (varierende dato) 1. sndag efter pske - i ldre tid fast konformationssndag (varierende dato) 2. sndag i fasten (varierende dato) 5. sndag efter pske. latin - sndag skuffembel p lave ben og sdvanligvis 4-5 skuffer, svarende til nutidens kommode. brt, planke. en hollandsk kobbermnt - duit - i Danmark brugt om en toskilling. stuehus

Dom. Reminiscere Dom. Vocem jucunditatis Dominica Dragkiste

Dle Djt

Drns eller drnsk

E
E Ecclesiastikministeriet fra fra 1848 et ministerium med porteflje inden for kultur, kirke, og undervisning. Senere opdelt i kulturministeriet, kirkeministeriet og undervisningsministeriet tavle eller skematisk opstillet fortegnelse over en persons proban-dens - efterkommere. srskat p kister af egetr, primrt anvendt efter tabet af flden i1808, hvorefter egetr primrt skulle anvendes til skibsbygning. latin - samme mned

Efterslgtstavle

Egekisteskat

Ejusdem

Side 10

Emmerdag Enestegrd

det samme som tamperdag, se dette. en grd, som allerede fr udskiftningen, havde sin jord uden for dyrk-ningsfllesskabet. - som regel l enestegrde uden for landsbyerne. betyder egentlig et omrde, som er indesluttet i et andet omrde. Bruges navnligt om de snderjyske enklaver, d.v.s. de omrder i Snderjylland, der hrte under kongeriget, men l omgivet af omrder, der hrte under hertug-dmmet SlesvigHolsten. Bruges bl. a. ogs i det bornholmske skovomrde Almindingen, hvor nogle sogne har enklaver, der ligger inden for et andet sogns grnser. latin - samme dag. Hellig 3 kongers dag, 6. januar latin - mindetavle over en afdd person - mange epitafier er bevaret og findes ophngt rundt omkring i kirkerne. et landsdkkende arkiv, hvor der opbevares erhvervshistoriske arkivalier fra forskellige erhvervsvirksomheder fra de strste aktie-selskaber til den lokale grnthandler. Arkivet ligger i rhus. Pengebelb, som en fster betalte til sin husbond i stedet for at yde hoveriarbejde for ham. militr rytterenhed, sdvanligvis p 4-500 mand. latin - fra

Enklave

Eodem eller eodem die Epiphan eller Epiphanius Epitaf eller epitafium

Erhvervsarkivet

Erridspenge

Eskadron Ex

F
Fag Fattigfoged mellemrummet mellem 2 brende stolper i et bindingsvrkshus en (mands)person, som havde til opgave at holde fremmede tiggere borte fra sognet, ofte en af sognets egne fattiglemmer. Ogs kaldet stodderkonge. siden udstedelsen af fattigloven af 1803 det udvalg, som med sogneprsten som formand bestyrede sognets fattigvsen. forkortelse for fjerdingkar - se afnittet om ml og vgt.

Fattigkommission

Fdk.

Side 11

Feldbereder Feria

hndvrker, som garver og forarbejder skind. ofte forkortet til Fer. - latin - egentlig hverdag, senere brugt i betydningen ugedag. mandag

Feria 2da eller Feria secunda

Feria 2da Pasch. Eller Feria 2. pskedag. secunda Paschatus Feria 2da Pentec. eller Feria 2. pinsedag. secunda Pentecosta Feria 3tia eller Feria tertia Festum Festum Annuncio Mariae Festum Assumptio Christi Festum Candelarum tirsdag latin - kirkelig hjtid, hjtidsdag. latin - Marias bebudelsesdag - 25 marts. latin - Kristi himmelfartsdag latin - egentlig lysets hjtid - fordansket til Kyndelmisse = 2. februar. latin - Kristi omskrelsesfest - nytrsdag latin - Marias renselsesfest - 2. Februar latin - Kristi fdselsdagsfest - juledag - 25 december. latin - sn, datter, brn. september mned. forkortelse for fjerdingkar - se afsnittet om ml og vgt. byggemetode, hvor de korte fuger mellem teglstenene ligger forskudt for hinanden. Afhngigt af fugemnsteret tales om forskellige typer forbandt. person, som i retsanliggender, bl. a. skiftesager, handler og trffer afg-relser p vegne af en umyndig person - kaldes ogs vrge - se dette og se ogs lavvrge. lovbestemmelser udstedt af en enevldig konge - kaldes ogs anord-ninger. kb af varer inden disse er bragt til torvs.

Festum Circumcisio Festum Purificatio Mariae Festum Nativitas Christi Filius, filia, filii Fiskemned Fkr. Forbandt

Formynder

Forordninger

Forprang

Side 12

Frater Fripas Frkenskat

latin - broder. dokument, der lser en person fra stavnsbndet. ogs kaldet prinsessestyr - Srskat prinsessebryllupper og deres medgift. til finansiering af

Fstebrev

Dokument, hvori en godsejer p visse betingelser, som enten kan vre lovbestemte eller aftalte og fremgr af fstebrevet, overlader brugsretten af en ejendom - jordstykke, grd eller hus - til en anden person, kaldet fsteren. Fsteren af een mindre landbugsejendom p mellem 1 og 3 tnder hartkorn. Fllesbetegnelse for fstegrdmnd og fstehusmnd med bopl p landet. fsteren af en bondegrd med et jordtilliggende p 3 tnder hartkorn eller derover. fsteren af et jordlst hus eller et hus med et jordtilligende p mindre end 1 tnde hartkorn. Engangsafgift til en godsejer betalt af fstebnderne ved fsteover-tagelsen. april mned.

Fsteboelsmand

Fstebonde

Fstegrdmand

Fstehusmand

Fstepenge

Fremned

G
Garnison Hjemsted for en militrafdeling - kaserne, lejr og lignende, hvor enheden opholder sig i fredstid. Kort, som viser, hvor de militre enheder er garnisoneret, d.v.s. har deres kaserne og lejre i fredstid. almindelig, betydning) dagligdags, jvn (uden nogen nedsttende

Garnisonskort

Gemen

Genealogi Gens Glugmned Gregorianske kalender

Slgtshistorie, slgtsforskning. latin - slgt. januar mned kalendersystem, som omkring r 1700 stort set over hele Europa

Side 13

aflste den foregende julianske kalender - se dette. Grunden til systemskiftet var, at rene efter den julianske kalender var lidt for lange. ! Danmark skete overgangen i februar mned r 1700, idet den 18 febr. 1700 er sidste dag, som dateres efter den julianske kalender, og 1. marts er den frste dag, der dateres efter den gregorianske kalender. Datoerne fra og med 19. febr. til og med 28. febr. 1700 fore-kommer alts ikke i Danmark. Grundvrdikort kopier af formindskede matrikelkort, som viser jordens vrdi pr. arealenhed - Kortene fremstilles af Statens Ligningsdirektorat i forbindelse med den almindelige ejendomsskyldvurdering kaldes ogs vurderingskort. Den kvinde, der brer et barn til db. Refererer her til statsarkivernes hndbger med oversigter over de arkivalier, som arkiverne opbevarer. Guiderne har flgende titler: Landsarkivet for Nrrejylland og hjlpemidlerne til dets benyttelse (2 bind) Landsarkivet for Snderjylland og hjlpemidlerne til dets benyttelse (1 bind) Landsarkivet for Fyn og hjlpemidlerne til dets benyttelse (1 bind) Landsarkivet for Sjlland m.m. og hjlpemidlerne til dets benyttelse (1 bind) Rigsarkivet og hjlpemidlerne til dets benyttelse (mange bind endnu ikke komplet) Erhvervsarkivets arkivoversigter (3 bind) Alle guiderne kan ses p Byhistorisk Arkiv i Esbjerg. Grtler Hndvrker der fremstiller ting af messing - omtrent det samme som rotgies-ser, men grtlerens arbejder er som regel strre eller mere komplicerede.

Gudmoder Guider

H
Halvgrd mellemstort landbrug med et jordtilliggende fra ca. 3 til godt 5 tnder hart-korn. strre landbrug med et jordtilliggende p ca. 6 tnder hartkorn eller mere. toiletrum p herregrdsbygning, hvor affringen i frit fald gennem en muret skakt udvendig p huset endte i voldgraven.

Helgrd

Hemmelighed

Side 14

Herred

et geografisk omrde bestende af et varierende antal, normalt 6-20 sogne, som stort set siden vikingetiden har haft et flles tingsted, hvor retslige uo-verensstemmelse blev afgjort og pdmt. Allerede i den tidlige middelalder udgjorde herrederne grundlaget for landets inddeling i retskredse. kongelig embedsmand, som domsmyndig-hed i herredet. indehaver hjeste politiog

Herredsfoged

Herredsskriver

Herredets skrivekyndige embedsmand - undertiden herredsfoged- og herredsskriverembedet lagt sammen.

er

Herregrd

en hovedgrd - se dette - tilhrende en herre, d.v.s. en adelig person - betegnelsen bruges ofte om ejendommens hovedbygning alene. med hvidt forhoved - om ker. seksuelt samkvem mellem personer, hvoraf den ene eller begge parter er gift med en anden end den aktuelle partner - strafbart - se ogs lejerml. latin - time - 8 hora = klokken 8. strre grd, med et jordtilligende af svel privilegeret som uprivilegeret jord. Den privilegerede jord, hovedgrdsmarken, dyrkedes fra selve hovedgrden og var skattefri - den uprivilegerede jord kaldes bndergodset og var bort fstet til bnderne. Nr en og samme person ejer flere hovedgrde, kaldes den af hovedgrdene, hvor han bor, for sdegrden. den kvindelige fadder, som flger med gudmoderen til dbefonten og holder barnets hue under selve dbshandlingen. latin - begravet, begravede. toilet, lokum juli mned august mned

Hjelmet Hor

Hora Hovedgrd

Huemoder

Humatus, humata, humati Hysken Hmned Hstmned

Ibd. eller ibid. eller ibm. Ibidem Ildstedsskat

forkortelser for ibidem = latin: samme sted latin - samme sted. ekstraskat, der plignedes efter antallet af ildsteder i husene.

Side 15

Inderste Indsidder Introducere

person, som bor til leje hos en anden - det samme som indsidder person, som bor til leje hos en anden - det samme som inderste. latin - genindlede en barselkvinde i menighedsfllesskabet - se ogs introduktion. en kirkelig ceremoni i forbindelse med barselkvinders frste kirkegang efter en fdsel - fandt som regel sted ca. 6 uger efter denne - Intro-duktionen var en fast (tvungen) ceremoni indtil 1797, men praktiseredes fortsat langt op i 1800-tallet. latin - ligeledes.

Introduktion

Item

J
Jordebog en fortegnelse over en hovedgrds jordtilliggende af privilegeret (skattefri) og uprivilegeret jord. Indeholder oplysninger om fstebndernes navne og strrelse af deres fstede ejendomme samt oplysninger om deres skatter og landgilde (fsteafgifter til godsejeren). Jordebgerne anvendtes i forbindelse med afregningerne af de kongelige skatter. december mned ldre, lidt unjagtig kalendersystem, som tidligere blev anvendt i strstedelen af Europa, men omkring r 1700 erstattedes af den gregorianske kalender. Unjagtigheden ved den julianske julianske kalender bestr i, at den indeholder lidt for mange skudr, og over en periode derfor kommer foran i forhold til soltiderne, d.v.s. at jvndgn og solhverv indtrffer p tidligere og tidligere datoer. latin - ret, rettighed. latin - kaldsretten til prsteembede - pritvatpersoner eller institutioner, f.eks. hospitaler eller latinskoler kunne tidligere indehave retten til at kalde og udnvne prsterne ved en eller flere bestemte kirker. Prsterne skulle dog godkendes af biskoppen. latin - retten til at udnvne (birke)rettens embedsmnd. Jus vocandus var oftest tillagt ejeren af den hovedgrd, som det pgldende birk var knyttet til.

Julemned eller Julmned julianske kalender

Jus Jus patronatus

Jus vocandus

Side 16

K
Kag skampl - den pl, hvortil misddere var bundet under eksekvering af en idmt korporlig straf. korporlig straf bestende af piskning ved byens kag. stvningsmnd. den rlige middelpris p korn - kapitelstaksten beregnedes af domka-pitlet til kapitalisering af korntienden. latin - elever der undervistes af prsten, fr de kunne antages til altergang -forlber for knfirmationen. kyndelmisse = 2. februar. Protokol, hvori sogneprsten - i nyere tid kordegnen i byerne registrerer de kirkelige handlinger, som fandt sted i hans sogn. Fring af kirkebger blev pbudt ved lov i 1646 af Christian d. !V. Der var oprindeligt ikke faste regler for hvordan kirkebgerne skulle fres udover at barnedb, gteskaber og begravelser skulle registreres, og derfor er de ldste kirkebger frem til ca 1814 temmelig forskellige i form og indhold. De ldste kirkebger giver sledes oplysning om dbsdato, mens fdselsdatoen meget ofte er udeladt. Ved ddsfald er det begravelsesdatoen, der registreres, mens ddsdatoen langt sjldnere anfres. Kvinder og brn registreres ofte uden anfrsel af navn som f. eks. Jens Pedersens kone, sn eller datter eller blot som Jens Pedersens barn. Ved kirkebogsreformen 1814 fremkom nye skematiske kirkebger, hvori registreres svel fdselsdag som dbsdag, barnets og begge forldrenes navne m.m. Desuden registreres konfirmationer, vielser og ddsfald, sidstnvnte altid med bde ddsdag og begravelsesdag. I visse perioder registres tillige koppevaccinationer, tilflytninger til sognet samt fraflytninger fra dette. I 1892 gennemfres den 2. kirkebogsreform, hvorefter der registreres fdsel og db, konfirmation, vielser og ddsfald som tidligere, men nu mere de-taljeret. Arkiverne udleverer ikke originale kirkebger til studiebrug, nr de er ldre end 1892, men derimod kan de studeres som fotokopier eller som mikro fotos. Nyere kirkebger udleveres i original, dog kun nr de er mindst 50 r gamle regnet fra sidste indfrsel.

Kagstrygning Kaldsmnd Kapitelstakst

Katechumeni

Kersdag Kirkebog

Side 17

Byhistorisk Arkiv i Esbjerg rder (medio 2001) over en samling mikrofotograferede kirkebger, alts kirkebger ldre ned 1892, fra hele Nrre- og Snderjylland samt forelbigt et mindre antal kirkebger fra erne. Kirkelig datering datering med kirkeret som grundenhed, som jvnlig anvendes i kirkebger, der er ldre end 1814 - se ogs kirkeret. kirkens krav om, at personer, som havde forsyndet sig mod visse kirkelige regler og bud, skulle st offentligt skrifte, d.v.s. aflgge skrifteml foran den forsamlede menighed - de vigtigste af disse forseelser var hor og lejerml, udeblivelse fra regelmssig altergang samt uagtsomhed i forbindelse med brnedd, ofte det, der i nutiden kaldes vuggedd. regnes fra og med 1. sndag i advent i et kalenderr til dagen fr 1. sndag i advent i det flgende kalenderr - f. eks. begynder kirkeret 1795 den 1. sndag i advent i kalenderret 1794 = 30. nov.1794 og slutter lrdagen fr 1. sndag i advent i kalenderret 1795 = 28. nov.1795. Datering efter kirke-ret benyttedes jvnligt i de ldste kirkebger frem til 1814. bindingsvrk, hvor mellemrummet mellem stolperne er en grenfletning med lerklining p begge sider. overskg handelsskib detaljerede bedmmelser af underordnedes kundskaber, duelighed og opfrsel, som ledende lokalembedsmnd periodisk udarbejdede og indsendte til deres foresatte i centraladministrationen. forbrugsafgift p indenlandske varer - ophvet 1851. at tysk Kopf = hoved - ekstraskat, der plignedes efter antal hoveder, d.v.s. personer i husstanden - brn indtil en varierende alder, afhngig af stats-kassens jeblikkelige tilstand, medregnedes ikke. militrudtryk - kde af soldater eller politi opstillet til beskyttelse af et eller andet - kan ogs staves cordon. munke af Johaniterordenen. periodisk opkrvet ekstraskat plignet efter antallet af ker p de enkelte landbrug.

Kirkens disciplin

Kirkeret

Klinede vgge

Knebelsbart Koffardiskib Konduitelister

Konsumtion Kopskat

Kordon

Korsbrdre Kvgskat

Side 18

Kyndelmesse eller kyndelmisse 2. februar.

Kyras

let rustning bestende af en bryst- og en rygplade af jern, bret af ryttersol-dater ryttersoldat, der brer kyras. kbstadens regnskabsfrer fladbundet fiskerfartj, som kun frer ret sm sejl - almindelig isr til Limfjords-fiskeriet.

Kyrassrer Kmner Kg

L
Landemode et mde mellem stiftsvrigheden, d.v.s. biskop, stiftamtmand og stiftets provster, undertiden ogs sogneprsterne eller en del af disse, hvor der drftes kirkelige anliggende og dmtes i gejstlige retssager. den rlige afgift, som en fstebonde betalte til husbonden (herremanden, godsejeren) for retten til at bebo fstegrden eller -huset og udnytte fste-jorden. Landsarkivet for Sjlland, Lolland-Falster og Bornholm, beliggende i Kbenhavn. Landsarkivet for Fyn, beliggende i Odense. Landsarkivet for Nrrejylland, som dkker Jylland fra Skagen til 1864-grnsen og ligger i Viborg Amt. Landsarkivet for Snderjylland beliggende i benr. 2. retsinstans, hvortil domme afsagt ved underretterne, d.v.s. ved birketin-gene, bytingene eller herredstingene kunne appelleres. Landstings-dom-mene kunne videreappelleres til hjesteret, der var 3. og sidste retsinstans. Sammenslutning af hndvrksmestre indenfor samme fag med det forml at sttte hinanden, nr det pkrvedes. betd oprindeligt lovlig vrge, senere anvendes betegnelsen lavvrge om den vrge, som en enke vlger og antager i bl. a. skiftesager. Lavvrgen kan dog ogs beskikkes af retten. Lavvrgen optrder altid sammen med den lavvrgede som dennes rdgiver, og han har ikke myndighed til at trffe afgrelser, som den lavvrgede er uenig i.

Landgilde

Landsarkiv

Landsting

Lav

Lavvrge

Side 19

Legitimus, legitima, legitimi Lejerml

latin - legitime, d.v.s. gtefdte brn. gteskabeligt samkvem mellem to ugifte partnere - var ulovligt, men straffedes normalt kun i gentagelsestilflde, dog skulle parterne udst kirkens disciplin d.v.s. aflgge offentligt skrifteml - sfremt n eller begge parter var gift til anden side, tales om hor - se dette. ejeren af et grevskab, et baroni eller et friherreskab. kongelig embedsmand, som bl. a. bestyrede kronens godser inden for det tildelte len. Lensmndene aflstes ved enevldens indfrelse af amt-mnd. latin - spedalskhed latin - prstens embedsbog, hvori noteres forskellige oplysninger vedrrende embedet og sognet. Disse bger har meget varierende indhold og historisk vrdi. fejekost fremstillet af lyngris. latin - ofte forkortet til L.S. - latin - seglets plads. Anvendes i afskrifter af for-seglede dokumenter for at angive seglets plads p originaldokumentet. barn avlet uden for gteskab. forkortelse for Locus sigili - se dette. det geografiske omrde, hvis potentielle soldater registreres i samme lgds-rulle, fra 1788 som regel svarende til sognet. fortegnelse over lgdets potentielle soldater.

Lensbesidder Lensmand

Lepra Liber daticus

Lime Locus sigili

Lokkebarn L.S. Lgd

Lgdsrulle

M
Magistrat Manu propria Maritus, marita, mariti Markbger bystyret, bestende af borgmestre og rdmnd. latin - med egen hnd, egenhndig (om underskrift) - ofte forkortet til m.p. latin - gtemand, hustru, gtefller. protokoller anvendt ved matrikuleringen 1688 til notering af opmlingsresultater og boniteringsangivelser vedr. hver enkelt af bndernes ager- og engstykker. De originale markbger opbevares p matrikelsarkivet, kopier eller mikrofotograferede

Side 20

udgaver findes p landsarkiverne. Martini eller Martini Dag 11. november - ofte regnet som forfaldsdag for skatter og landgilde - ogs kaldet Mortensdag. latin - moder. fortegnelse over ejendomme (jorder) med angivelse af deres beskatnings-grundlag. kort over et ejerlavs enkelte jordlodder, tegnet af landmlere og opbe-varet i Matrikelsarkivet. landsdkkende arkiv, som opbevarer oplysninger om opmlinger og beregninger vedr. matriklerne samt matrikelkort og andet kortma-teriale. latin - gteskab latin - gudmoder forkortelse for Moderen bar barnet til db -gudmoderen og den biologiske mor er i sdanne tilflde en og samme person. med om underskrifter udfrt af en skrivekyndig per-son, nr den egentlige ansvarlige for vedkom-mende dokuments gyldighed ikke kunde skrive - ofte forkortet til m. f. p. eller m. p. p. skriftlig pmindelse, erindring om et eller andet, rykkerbrev. det jordegods, som var afsat til underholdning for sognets prst - kaldes ogs beneficeret gods. - hvis dette omfattede mede end sognets prstegrd med dennes jordtilligende, blev det som regel bortfstet og drevet af en fstebonde. bddel, skarpretter. latin - min, mit, mine forkortelse i forbindelse med underskrifter for med frt pen se dette. helligdag for rkeenglen Michael - 29. september. juni mned 29. september - dansk navn for Michaelis

Mater Matrikel

Matrikelkort

Matrikelsarkivet

Matrimonium Matrina M. b. B. med frt pen pholdt pen eller

Memorial Mensalgods

Mestermand Meus, mea, mei M. f. p.

Michaelis Midsommer Mikkelsdag

Side 21

Ministerialbog

det samme som en kirkebog. Protokol hvori prsterne registrerede de kirkelige handlinger, som forekom i deres sogn. Fra 1814 frtes mini-sterialbgerne i to ens eksemplarer, kaldet hovedministerialbogen, der var prstens eksemplar, og kontraministerialbogen, der var degnens eksemplar. De to ministerialbger mtte af hensyn til brandfare aldrig opbevares under samme tag. kort over de enkelte sogne tegnede som formindskelser af matrikelkortene, isr fremstillet i begyndelsen af 1800-tallet. Opbevares i Ma-trikelsarkivet. forkortelse for mark - se afsnittet om pengevsen. Protokoller anvendt ved 1688-matrikuleringen ved beregning af de en-kelte bnders hartkorn. Beregningerne foregik p grundlag af markb-gernes opmlings- og jordbonitetsnotater. Der blev anlagt en modelbog for hvert herred. latin - en biskoppelig formaning til sine underordnede. latin - dd(e), afdd(e). forkortelse for manu propria = med egen hnd, egenhndig om underskrift. forkortelse for med pholdt pen - om underskrift, som en skrivekyndig afgiver p vegne af en person, der ikke selv kan skrive, mens denne berrer penneskaftet med en finger. fodfolkssoldat bevbnet med en musket, en gevrtype, der var s tung, at det var ndvendigt at understtte den under en skaldt musketergaffel. Grundkort i den geodtiske kortlgning - tegnet p et skaldt mlebord og udgivet i strrelsesforholdet 1:20.000, d.v.s. at 5 cm p kortet svarer til 1 km i terrn.

Minorerede kort

Mk. Modelbger

Monita Mortuus, mortua, mortui M. p.

M. p. p.

Musketer

Mlebordsblade

N
Natfrere de renovationsarbejdere, der om natten fjernede byernes skarn ogs kaldet natmnd. lokum. bddelmedhjlper, rakker, renovationsarbejder.

Nathus Natmand

Side 22

Natus, nata, nati Nativitas Navnemrke

latin - fdt(e) latin - fdsel(sdag) - Nativitas Christi = Kristi fdsel en ikke skrivekyndig persons initialer anvendt som personlig underskrift p dokumenter, f. eks. S. M. S. for Sren Mikkel(s) Sn. forkortelse for Nomen = navn eller nomine = ved navn. latin - navn. latin - ved navn latin - vielse

Nom. Nomen Nomine Nuptiae

O
Obiit Oktroj latin - han/hun dde privilegium, begunstigelse, som ydes til gengld for visse garantier. privilegeret, f. eks. Det kongeligt oktrojerede Brandassurance Kompagni, tidligere navn for forsikringsselskabet Kongelig Brand. latin - forhen, tidligere. fattiglemmer, som fik deres kost skiftevis - p omgang - hos mere vel-stillede sogneboere. skoler, som ikke havde skolestue til rdighed, hvorfor undervisningen foregik p skift i elevernes hjem. Lrerne var oftest antaget for en vinter ad gangen og havde sjldent nogen uddannelse. Omgangsskolerne forsvandt med skolereformen af 1814. latin - konomisk forpligtelse, byrde f. eks. skattebyrde.

Oktrojeret

Olim Omgangsfolk

Omgangsskole

Onus

P
Parentes Pastor loci latin - forldre stedets prst - ofte forkortet p. l.

Side 23

Pater Patrinus Patronatsret Patronymer

latin - fader latin - mandlig fadder kaldsret til prsteembeder - se jus patronatus. latin - fadernavne - efternavne dannet af faderens fornavn med tilfjelse af endelserne -datter eller -sn (-sen) - f. eks. Andersdatter, Nielssn, Pe-dersen. Skiftende patronymer gik gradvist af brug i lbet af ca. 1835-50, og i 1856 blev anvendelse af patronymer som faste slgtsnavne officielt indfrt ved ministeriel bekendtgrelse, omend det tog endnu nogle r, inden skikken var almindeligt accepteret overalt. latin - fadernavn - se patronymer. dyrehud, navnligt kalveskind, der er behandlet sledes, at der kan skrives derp. latin - tilliggende jord. latin - pest. apostlene Philips og Jacobs helgendag = 1. Maj. - Tidligere skringsdag for nyt finansr, forfaldsdag for halvrlige skatter, landgilde m.m. latin - lge. fodfolkssoldat bevbnet med en pik, d.v.s. et ca. 5 meter langt spyd. kanon eller lignende artilleri - f. eks- et batteri p 24 pjeser = et batteri p 24 ka-noner. forkortelse for Pastor loci = stedets prst. en kongelig bekendtgrelse. Centraladministrationens bekendtgrelser kal-des undertiden kancelliplakater eller kollegieplakater. latin - lungebetndelse Gartner, oftest brugt om herregrdsgartnere syfilis forkortelse for pomeridiana ..... latin - eftermiddag, om

Patronymikon Pergament

Pertinentia Pestilens(e) Philippi et Jacobi

Physicus Pikenr

Pjese

P. l. Plakat

Pleuris = Pleuritis Podemester Pokker Pom.

Side 24

eftermiddagen. Possessor Post Posthumus, posthumi Pri die eller pridie Prinsessestyr ejeren af noget. latin - efter posthuma, latin - fdt efter faderens dd

latin - dagen fr srskat, der opkrvedes til afholdelse af en prinsesses bryllup, heri indbefattet hendes medgift - kaldes ogs frkenskat lokum. hovedpersonen, for hvem en anetavle eller efterslgtstavle opstilles. brev, skrivelse, skriftlig underretning - egentlig latin: til erindring. oprindelse. et arkiveringsprincip, hvor arkivalierne ordnes efter deres oprindelse, sledes at arkivalier fra samme embede, embedsmand eller institution altid samles i en og samme gruppe, der s kan vre opdelt i undergrupper. De statslige arkiver er ordnede efter proveniensprincippet, sledes at man skal kende et dokuments oprindelse for at genfinde det. stte ring i nsen p svin - se ringsvin latin - lrer, huslrer latin - offentlig, benbar. latin - skrifteml aflagt foran den samlede menighed i modstning til almindeligt skrifte, der aflgges for prsten i enrum. Offentligt skrifte pkrvedes for bl. a. forsyndelser mod det 6. bud, ude-blivelse fra den pbudte halvrlige altergang, manglende tilsyn med spdbrn, som dde i vuggen og andre forseelser. latin - en barselkone.

Privt Proband

Pro Memoria

Proveniens Proveniensprincip

Pryne Prceptor Publice Publice absolution

Puerbe

Side 25

R
Rakker Bddelmedhjlper - personer som bestred urligt arbejde ssom flning og fjernelse af selvdde dyr, aflivning af visse dyr, der ikke tjente til menneskefde, heriblandt udtjente heste, lsgende hunde og katte, kastrationer m.m. hul, hvori rakkeren anbragte affald og dsler. benlys tilegnelse af en anden persons ejendele, modsat tyveri, som foregr fordkt. Ran straffedes mildere end tyveri. forkortelse for rigsbankdaler - dansk mntfod 1813-1875. forkortelse for rigsdaler - dansk mntfod fra 1625 til 1813 - efter 1813 undertiden anvendt ogs for rigsbankdaleren. Protokol, hvori primrt ejendomshandeler, hftelser og servitutter p ejendomme registreres under ejendommenes matrikelnumre med hen-visninger til de skde- og pantebger, hvor de relaterede dokumenter er indfrt i deres fulde ordlydende. lngdeml - se afsnittet om ml og vgt. latin - nuvrende latin - en lov eller oftere et lovkompleks bestende af flere love. farvandet umiddelbart uden for en havn - ankerplads for skibe, som afventer at komme i havn - undertiden stavet rhed. latin - indtgter p hjtidsdage, srligt tnkes op prsternes og degnenes jule- pske- og pinseoffer. Se ogs redsel. en embedsmands smindtger ud over hans faste ln, f. eks. prsternes og degnenes hjtidsoffer - ogs kaldet smredsel. Ofte givet i form af naturalier. kongelig embedsmand ved de nationale regimenter administrerer rytterdistriktet og har ansvaret for mandskabet og hestenes indkvar-tering og forplejning - efter rytterdistrikternes ophvelse bestyrer af kronens ejendomme. en detaljeret fortegnelse over indholdet i et arkiv, f. eks. et prstearkiv, der kan indeholde et antal kirkebger, liber daticus, kommunionbger, forskel-lige protokoller vedr. skoleog fattigkommission, som sogneprsterne var formnd for i

Rakkerkule Ran

Rbd. Rdl.

Realregister

Reb Recens Reces Red

Reditus festivales

Redsel

Regimentskriver

Registratur

Side 26

begyndelsen af 1800-tallet. Reluition latin - Indfrielse af et pant eller tilbagekb af en ejendom, der er solgt med for-behold af reluitionsret = tilbagekbsret. en rende eller fordybning, undertiden en strimmel upljet jord, der danne skel mellem to agre - kaldes ogs agerren. indtil 1848 det regeringsafsnit under Danske Kancelli, som varetog statens finansvsen og regnskaber - aflstes af finansministeriet. fllesbetegnelse for embedmnd inden for justitsvsenet, ssom bir-kefogeder, byfogeder og herredsfogeder, samt birkeby- og herreds-skrivere. latin - se reversal 2. 1. en fortegnelse over de arkivalier, som en afgende embedsmand over-leverer til sin efterflger i embedet, eller 2. en modydelse for en eller anden ydelse, eller et dokument, hvori lfte om en sdan indeholdes. F. eks. er en fstereversal en genpart af et fstebrev, som tilbageleveres til vedkommende godsejer med fsterens ptegning og lfte om at overholde fstets betingelser og forpligtelser. farvandet umiddelbart uden for en havn, ankerplads for skibe, som afventer at komme i havn. en godsejers stedfortrder og befuldmgtigede. prynede svin, d.v.s. svin, som havde fet sat ring i nsen. Ringene forhin-drede svinene i at rode i jorden og derved forrsage skade p afgrderne. skattedistrikt i en kbstad. dialektisk betegnelse for stuehuset til en grd - ogs kaldet rling eller v-ningshuset. Hndvrker, som fremstiller smting af messing, f. eks. lysestager o. l. - se ogs grtler. store flade brosten anbragt i gadens hjtliggende midterlinie. omrde, hvor jordegodset overvejende bestr af krongods, og hvoraf de kongelige indtgter anvendes til finansiering af et

Ren

Rentekammeret

Retsbetjente

Revers Reversal

Rhed

Ridefoged Ringsvin

Rode Rolling

Rotgiesser

Rygsten Rytterdistrikt

Side 27

rytterregiment - besty-res af en regimentskriver. Rytterskoler betegnelse for de 240 skoler, som Frederik IV oprettede i 17211727 i de 12 rytterdistrikter. Dokument, hvori en rmningsmand efterlyses. 1. soldat, som udebliver fra eller flygter fra sin tjeneste 2. Fstebonde, som uden opsigelse eller uden at have opfyldt sine forpligtelser forlader sin fstegrd. klderrum under byens rdhus, der anvendtes som fngsel. sal p rdhuset, hvori byens rd afholdt mder og bytinget afholdtes - under-tiden anvendt om hele rdhusbygningen.

Rmningsbrev Rmningsmand

Rdhusklder Rdstue

S
Saddehus hus med vgge af grs- eller lyngtrv - benyttedes til redskabsrum og -navnlig i Nord- og Vestjyllands hedeegne hyppigt til stald og stuehus til op imod 1900-tallets begyndelse. bder og forbrudt gods, der tilfaldt kongen. latin - med forbehold for titlens rigtighed, oftest forkortet til S.T. latin - begravet forkortelse for skilling - se afsnittet om pengevsen mens bddelen skulle foretage henrettelser og virke i torturkamrene, fore-tage brndemrkning og stryge til kagen m.m., skulle skarpretteren alene udfre selve henrettelsen ved halshugning med svrd eller kse - mens man f. eks. i Tyskland skelnede skarpt mellem bddel og skarpretter, s brugtes de to betegnelser tilsyneladende i flng her i landet. det samme som rentekammeret, se dette. Fortegnelse over personer, som er pligtige til at betale forskellige former for ekstraskatter. Omfang og betydning af disse mandtaller afhnger af, hvilken skattetype det drejer sig om, og hvilken befolkningsgruppe, der indgr i mandtallet. Skattemandtal findes i lens-, amts- og kbstadsregnskaberne. arvedeling - skifte kan foretages privat eller med assistance fra

Sagefald Salvo Titulo

Sepultus, sepulta, sepulti Sk. Skarpretter

Skatkammerkollegiet Skattemandtal

Skifte

Side 28

vrigheden - s-fremt privatskifte foretages, findes som regel intet herom bevaret, men ved of-fentligt skifte findes skiftereferater indfrt i srlige skifteprotokoller. Skifterne er vigtige personalhistoriske kilder, fordi de giver oplysninger om arvingernes navne og deres slgtsskab med arveladeren. Desuden rkker skiftearkivalierne ofte lngere tilbage i tid end kirkebgerne. Skiftearkivalier findes bl. a. i de private godsarkiver samt i retsbetjentarkiverne. Skilling Skoleholder mnt - se afsnittet om pengevsen. en skrive- og lsekyndig person, som fr skoleloven af 1814 drev en skole, ofte studenter, prste- og/eller degnesnner, som ikke havde fet embede. et udvalg, der med sogneprsten som formand iflge skoleloven af 1814, forestod indretningen af sognets skoler, ansatte lrere og frte tilsyn med, at undervisninger var forsvarlig, og at brnene deltog i og fik den pbudte skolegang. forkortelse for skppe - se afsnittet om ml og vgt. rumml, bl. a. til mling af korn - oprindeligt strkt varierende strrelse, men fra 1687 standardiseret til 1/8 tnde. protokol, hvori indfres dokumenter vedrrende ejendomshandel, belning og pantstning af ejendomme, hftelser og servitutter p ejendommene. Indskrivningen I skde- og panteprotokollerne sker i forbindelse med tinglsningen af det pgldende dokument. Protokollerne findes i retsbetjentarkiverne, efter retsreofrmen i 1919 i dommerarkiverne. Skde- og panteprotokollerne er almindeligt tilgngelige. en skr er et st vedtgter eller love gldende for en gruppe mennesker indenfor et fllesskab. Der kendes adskillige bevarede landsbyskrer, ogs kaldet vider og vedtgter, samt lavsskrer, vedtaget henholdsvis af bnderne i landsbyerne eller hndvrkerne i lavet. s meget, som en hle kan skre i et hug, sdvanligvis 3 alen, se afsnittetom ml og vgt. november mned (i Danmark - i Sverige oktober) samleverske barn fdt uden for gteskab.

Skolekommission

Skp Skppe

Skde- og panteprotokol

Skr

Skr

Slagtemned Slegfred Slegfredbarn

Side 29

Sletdaler Sluffe Slgtsnavne

ogs kaldet slettedaler = 4 mark - se afsnittet om pengevsen. stor hestetrukket kasse - undertiden uden hjul - til transport af jord, gdning o. l. arvelige kendingsnavne. Der skelnes mellem egentlige slgtsnavne, der p en eller anden mde karakteriserer slgten, f. eks. stednavne, professionsnavne, m.m. og uegentlige slgtsnavne, patronymer. Slgts-navne arves normalt i mandslinien fra den frste brer af navnet, men der er dog eksempler p, at familier med t slgtsnavn har antaget et andet. Patronymer som faste slgtsnavne indfrtes ved ministeriel bekendtgrelse i 1856, men det varede dog endnu nogle r, inden den nye navneskik vandt indpas overalt i landet. se redsel. Landsrettens frste mde efter nytr. latin - svigerfar latin - sster latin - trolovede gebyrer, der betales for embedsforretninger Tyfys, isr plettyfus. forkortelse for Salvo Titulo = latin - med forbehold for titlens rigtighed. kbstadens ret, som omfattede srlige love og bestemmelse for vedkom-mende by. militrt dokument, som giver personlige oplysninger om det militre per-sonel, svel officerer som menige. Stambger er frt siden 1746 og som regel bevaret siden 1765. Opbevares i hrens arkiv, der er en afdeling af Rigsarkivet. en tavle som viser en persons, probandens, efterkommere i mandlig linie. Dtre kan forekomme nvnt i alle generationer, men standser stamtavlens videre forlb. Den kongelige forordning af 4.-2.-1733, som forpligtede bnderkarlenetil at forblive p det gods, hvor de var fdt indtil det 36. r. Svel vre som nedre aldersgrnsen dog ndret flere gange. Stavnsbndet ophvet 1788.

Smredsel Snapstinget Socer Soror Sponsus, sponsa, sponsi Sportel, Sportler Sprinkler S.T.

Stadsretten

Stambog

Stamtavle

Stavnsbndet

Side 30

Stejle

opretstende stang, hvorp der lidt under toppen var anbragt et hjul, hvor det parterede legeme af en forbryder, der var dmt til hjul og stejle, blev anbragt efter henrettelsen. af tysk sterben = d - ddsbo. Biskoppens embedsomrde benvnt efter domkirkebyen. Amtmand med residens i en domkirkeby. rumml, = 2 potter det samme som fattigfoged - se dette mnd, som var forpligtet til at give mde p tinge for i givet fald at kunne bevidne, hvad der var sket - som regel var der udpeget 8 stokkemnd, hvoraf mindst 7 skulle vre tilstede, for at tinget var gyldigt. hovedgrdsjord, som ligger spredt i hovedgrden og selve hovedgrdsmarken. (omnium) latin - med pant i (hele) ejendommen. andre sogne end

Stervbo Stift Stiftamtmand . Stob Stodderkonge Stokkemnd

Strgods

Sub hypoteca bonorum Superintendant

biskop. Titlen superintendant anvendtes i en kort tid efter reforma-tionen 1536, men man vendte ret hurtigt tilbage til at benytte titlen biskop. latin - gudmoder - ofte forkortet til Suscept. hndvrker, der fremstiller svrd, sabler og krder. Underlaget for de brende stolper i et bindingsvrkshus - kan enten best af sten kaldet syldsten eller en vandret bjlke kaldet en fodrem. Det samme som landemode - se dette. oktober mned beskikket dommer, som beklder retten, nr den ordinre dommer er f. eks. er sygemeldt eller inhabil. dels et kystnrt udskrivningsomrde, hvorfra fldens personel udskrives, dels de personer, som var indskrevet i srullerne og som skulle aftjene deres mili-trtjenste i flden.

Susceptrix Svrdfeger Syld

Synode Sdemned Sttedommer

Slimit

Side 31

Srulle

fortegnelse over potentielt personel til flden.

T
Tag tagrr eller tkkehalm, f. eks. et ls tag = et ls tagrr eller tkkehalm. en husejers ejendomsret gik til den linie, der dannedes ved tagdryppet fra huset. kvartrlige fastedage - de dage, hvor der blev afsagt dom i gejstlige sager, bl. a. gteskabssager og sager, hvori var involveret gejstlige personer. gejstlig retsinstans under forsde af stiftslensmanden, senere stift-amtmanden, samt nogle gejstlige. som dmte bl. a. i gteskabssager. Jurisdiktionen i gteskabssager overfrtes p Sjlland til de verdslige retsinstanser i 1771 og i det vrige land i 1797. Bygningsudvidelse ved gavlen af et hus, idet en ny ydermur opfres parallelt med den eksisterende gavl og taget forlnges ned til denne nye ydermur. Sfremt en tilsvarende udvidelse sker ved husets langside, tales der om et udskud. Forkortelse for testes - latin - vidner, svel i retssager som andre forhold, f. eks. dbsvidner = faddere. et jordstykke, som er udskilt fra landsbyernes fllesjord og undtaget den flles dyrkningstvang. Tofterne l som regel umiddelbart ved de grde eller huse, som de tilhrte, og benyttedes bl. a. til have og/eller grsning for visse husdyr. latin - kirkefest for treenigheden - 1. sndag efter pinse. langhalm af rug.

Tagdryp

Tamperdag

Tamperretten

Taske

Test.

Toft

Trinitatis Tkkehalm

U
Udskiftningen Udskillelse af en ejendoms jord fra dat almindelige jord- og dyrknings-fllesskab, som praktiseredes p landet indtil landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet. Udskiftningens forml var at reducere det store antal sm agerlodder, som udgjorde ejendommenes jordtilliggende til forholdsvis f sammenhngende markarealer. Pbegyndt i 1760'erne, men

Side 32

frst afsluttet et stykke ind i 1800-tallet. Udskiftningen blev underlagt amtsligt landvsenskommissioner og udfrt efter indstillinger fra landindspektrer. Arkivalier vedr. udskiftningerne kan bl. a. findes i amtsarkiverne. Udskiftningskort sogne- eller ejerlavskort tegnet af de landinspektrer, som virkede under udskiftningen, og viste den fremtidige jordfordeling efter ud-skiftningen. Kortene tegnedes i 2 eksemplarer, hvoraf det ene tilfaldt amtet, det andet forblev i sognet. Amternes eksemplarer - for s vidt de var bevaret - blev senere benyttet som de frste matrikelkort og findes nu i Matrikelsarkivet. Bevarede eksemplarer af de lokalt op-bevarede kort kan undertiden findes i de private godsarkiver p landsarkiverne eller de kan indg i samlingerne p egns- og sognearkiver landet over. Bygningsudvidelse ved langsiden af et hus fremkommet ved, at man har opfrt en ny (lavere) ydermur uden for og parallelt med den hidtidige og derefter forlnget taget ned til den nye ydermur. Nr en tilsvarende udvidelse skete ved gavlen, kaldes den en taske. latin - hustru.

Udskud

Uxor

V
Varefoged budbringer - person, som indvarsler bnderne m. fl. til gtkrsel, hoveri-arbejde eller andet arbejde, som de er lovmssigt forpligtede til at udfre. person, der frer tilsyn med trhugst og brndeindsamling i skovene. en samling regler og bestemmelser, som er vedtaget af bnderne i en landsby eller af medlemmerne i et hndvrkerlav - det samme som en skr latin - enkemand, enke latin - besvarelsesptegning - I ldre tid var det almindeligt, offentlige myndigheder svarede p skriftlige foresprgsler visum repertum, d.v.s. p det samme ark papir, hvorp foresprgselen blev modtaget, hvorefter dette returneredes til modtageren. latin - levned, levnedsforlb, levnedsbeskrivelse. latin - (en persons) levnedsbeskrivelse fr (denne) sags opkomst.

Vedfoged

Vider og vedtgter

Viduus, vidua Visum repertum

Vita Vita anteacta

Side 33

Vitaprotokol

protokol, hvori der findes beskrivelser af visse embedsmnds levneds- og karriereforlb. ordning indfrt p den sjllandske gruppe i 1300-tallet for at sikre landbruget arbejdskraft ved af forbyde dem at fraflytte det gods, hvor de var fdt og forpligte dem til at tage fste p dette gods. Vornedskabet ophvet i 1702. latin - kaldet .... (anvendt i forbindelse med en persons tilnavn) krbling - delagt af gigt. det tingsted eller den domstol, hvorunder en person hrer, og hvor et sagsanlg imod ham altid skulle anlgges.

Vornedskab

Vulgo Vrkbruden Vrneting

X
Xbris Xsten(sen) Xsti december forkortelse for Christen(sen) Christi

gt pligtarbejde, f. eks. gtkrsel = pligtkrsel. Kongelig gtkrsel = bndernes pligt til at transportere den omkringrejsende konges medbragte gods. hegn, indhegning - at opgive vred vil sige at nedtage eller bne hegnet omkring de afhstede marker for at lade kreaturerne grsse p dem.

vred

r og dag juridisk begreb = 1 r og 6 uger.

Side 34

Ml og vgt.
ldste lngdeml 1 favn 1 alen 1 fod 1 kvarter fra fingerspids til fingerspids med udstrakte arme en udstrakt arms lngde en fods lngde afstanden mellem tommelfingerspids og lillefingerspids p en udspilet hnd hndens bredde over knoerne bredden af en af de mellemste fingre det samme som et str et halmstrs tykkelse eller bredden af tommelfingerneglens mne, d.v.s. den lyse del af neglen ved negleroden. en negls tykkelse.

1 hndsbredde 1 fingerbredde 1 linie 1 str

1 skrupel

Gamle standardml 1 favn 1 alen 1 fod 1 kvarter 1 tomme 1 linie 1 skrupel = 3 alen = 1,88 m. = 2 fod = 4 kvarter = 24 tommer = 62,75 cm = 2 kvarter = 12 tommer = 31,37 cm = 6 tommer = 15,59 cm = 12 linier = 12 str = 2,61 cm = 1 str = 12 skrupler = 2,18 mm = 0,18 mm

Gamle vejlngder 1 mil 1 fjerdingvej

og

markml

= 4000 favne = 12000 alen = 7,5325 km = 1000 favne = 3000 alen = 1,883 km

Side 35

fjerdingvej 1 reb 1 landmlerkde

= 941,3 m = 100 fod = 31,285 m = 50 fod = 15,693 m

1 rode

= 10 fod = 3,1385 m

Gamle vej arealer

og

markml

1 tnde land (td. land.) 1 td, land = 14000 alen2 1 skp. land 1 fdk land 1 alb. land 1 kvadratreb 1 kvadratrode

= et stykke jord, der kan tilss med 1 td. Korn = 8 skpper (skp.) land = 5516 m2 = 4 fjerdingkar (fdk) land = 689,5 m2 = 3 album (alb.) land = 172,2 m2 = 57,4 m2 = 10000 kvadratfod = 985 m2 = 100 kvadratfod = 9,85 m2

Den anden vej 1 hektar = 10000 m2 1 ar Andre flademl 1 kvadratalen 1 kvadratfod 1 kvadrattomme 1 kvadratlinie = 4 kvadratfod = 0,3937 m2 = 144 kvadrattommer = 994 cm2 = 144 kvadratlinier = 6,834 cm2 = 4,75 mm2 = 100 ar = 1,813 td land = 100 m2 = 259,96 alen2

Side 36

Rumml - flydende varer og lign. l, brndevin, mjd, eddike, smr, saltet fisk undtagen sild, saltet kd og flsk, talg, sbe m.m 1 fad 1 tnde 1 drittel smr 1 anker 1 bimpel 1 kande 1 pot 1 pgl 1 halvpgl 1 flaske Specielle rumml for vin 1 vinanker (normalt ml) 1 vinanker (lovbestemt ml) 1 viertel = 40 potter = 38,64 lt = 39 potter = 37,674 lt. = 1/5 anker = 8 potter = 7, 73 lt. = 2 tdr. = 4 ankre = 136 potter = 131,4 lt. = 50,8 kg = 17 kander = 34 potter = 32,8 lt. = anker = 17 potter = 16,4 lt. = 2 potter = 1,932 lt. = 1/32 kubikfod = 4 pgle = 0,966 lt. = 0,242 lt. = 0,121 lt = pot = 0,725 lt.

Specielle rumml for saltsild 1 sildetnde 1 lst sild = 112 potter = 108,2 lt. = 12 sildetnder = 1298,5 lt.

Specielle rumml for tran og tjre 1 tjretnde = 1 trantnde

Side 37

= 120 potter

= 115,92 lt.

Rumml for trre varer Korn, frugt, bark, m.m. honning, kalk,

1 tnde (korntnde) 1 skppe 1 fjerdingkar 1 ottingkar 1 pot 1 pgl Specielle rumml for stenkul, trkul og salt 1 tnde salttnde) (kultnde

= 8 skpper = 144 potter = 139,1 lt. = 4 fjerdingkar = 18 potter = 17,39 lt. = 2 ottingkar = 4 potter = 4,35 lt. = 4,35 lt. = 4 pgle = 0.966 lt. = 0,242 lt.

eller = 175 potter = 170 lt.

Generelle handelsml Strget ml Godt ml Fast ml Topml varen strget af ved kanten en ubestemt varemngde, men altid mere end strget ml.
17

/16,

18

/16 eller
12

19

/16 af strget ml

12

/10 eller

/11 af strget ml.

De fleste varer handledes strget ml, medmindre andet var aftalt. - Stenkul, trkul, bark, bler, ndder, og lign., som giver mellemrum med luft, handledes dog normalt med topml.

Rumml for stabelvarer Tmmer, trv, brnde 1 kubikfavn 1 kubikalen = 27 kubikalen = 6,678 m3 = 8 kubikfod = 247,33 lt.

Side 38

1 kubikfod 1 kubiktomme 1 kubiklinie

= 1728 kubiktommer = 30,916 lt. = 1728 kubiklinier = 17,9 cm3 = 17,9 cm3

Vgt 1 commercelst 1 skippund 1 centner 1 lispund 1 sklpund 1 pund = 5200 sklpund = 2600 kg = 20 lispund = 320 sklpund = 160 kg. = 7 lispund = 112 kg. = 16 sklpund = 8 kg. = 1 pund = 500 gr. = 1 sklpund = 500 gr.

Sm vgteneheder brugt fr 1860 1 pund 1 mark 1 unze 1 lod 1 qvintin 1 ort = 1 sklpund = 2 mark = 500 gr. = 8 unzer = 250 gr. = 2 lod = 31,25 gr. = 4 qvintiner = 15,625 gr. = 4 ort = 3,906 gr. = 0.977 gr.

Sm vgtenheder brugt efter 1860 1 pund 1 kvint 1 ort = 1 sklpund = 100 kvint = 500 gr = 10 ort = 5 gr . = 0,5 gr.

Side 39

Medicinalvgt - Apotekervgt 1 pund medicinalvgt 1 unze medicinalvgt 1 drachme 1 skrupel (medicinalvgt) 1 gran = 12 unzer (medicinalvgt) = 256,2796 gr. = 8 drachmer = 21,2566 gr. = 3 skrupler = 2,67 gr. = 20 gran = 0,889 gr. = 44,5 mg.

Hartkorn = beskatningsvrdi 1 tnde hartkorn 1 skppe hartkorn 1 fjerdingkar hartkorn 1 album hartkorn = 8 skpper hartkorn = 4 fjerdingkar hartkorn = 3 album hartkorn = hartkornets mindste enhed.

Hartkorn betyder egentligt hrdt korn, d.v.s. rug eller byg, og hartkornet var - dengang statens skatteindtgter stort set udelukkende var lagt p landbrugsjorden - et udtryk for, hvor stort et skattetryk en grd kunde bre. At en grd er p f. eks. 3 tnder hartkorn betyder, at den - nr det dyrkes forsvarligt - kan beskattes med 3 tnder hrdt korn eller tilsvarende vrdi, uden at beskatningen bliver s hrd, at landbrugsdriften lider skade. Der skal stadig vre nok tilbage til, at grdmanden og hans familie kan overleve, at han kan vinterfodre sin bestning, lnne ndvendig medhjlp, have korn m.m til udsd det flgende r samt kunne svare andre udgifter og afgifter, bl. a. landgilde og tiendeafgifter og jvnligt plagte ekstraskatter. Grdens hartkorn er derfor afhngig af to grundlggende faktorer - dels den tilliggende jords areal, og dels jordens godhed = bonitet. Hartkornsansttelsen af en grd skete ved matrikuleringen. I Danmark har der i tidens lb foreget matrikulering 4 gange, hvoraf de to frste matrikuleringer kun fik kortvarig gyldighed. Den frste matrikulering fandt sted i rene umiddelbart efter enevldens indfrelse i 1660. Den blev udfrt af en regeringskommission p grundlag af indberetninger fra godsejerne om de enkelte bnders landgildeydelser og trdte i kraft 1662. Denne matrikulering omtales i historien som kommissionsmatriklen. Den var nppe trdt i kraft, fr man mtte konstatere, at den var bde uretfrdig og p flere mder mangelfuld. Den blev derfor udsendt til lokal vurdering og justering i amtstuerne, sledes

Side 40

at en revideret matrikel kaldet amtstuematriklen eller Frederik d. IIIs matrikel kunne trde i kraft allerede i 1664. Efter af denne matrikel havde fungeret i 15-16 r, mtte man imidlertid erkende, at heller ikke den var tilstrkkelig god, og i 1681 pbegyndte man derfor forarbejdet til en ny og en-delig matrikulering. Forarbejdet bestod i, at hvert eneste stump dyrket agerjord blev mlt af landinspektrer og kvalitetsbedmt af landbrugskyndige mnd. Opmlingsresultaterne og bonitetsbedmmelserne blev noteret i skaldte markbger for de enkelte sogne og indsend-tes til kancelliet, hvor man foretog de ndvendige beregninger, der findes herredsvis i skaldte modelbger, og endelig blev den frdige matrikel indskrevet i matrikelbger. Svel mark-, modelsom matrikelbgerne opbevares nu i matrikelsarkivet og giver vigtige landbrugshstoriske oplysninger. Denne nye tredje matrikel, som efter udgiveren blev kaldt Christian d. Vs matrikel, var frdig og blev sat i kraft i 1688. Efter denne matrikel svarer 1 tnde hartkorn til et jordareal p mellem 2 og 8 tnder land, afhngigt af jordens bonitet, der i markbgerne beskrives som god rugjord for bedste kvalitet til ond havrejord for drligste jordkvalitet. Flere kvalitetsgrader derimellem forekommer. I modstning til de to frste matrikler, der blev ansat alene p grundlag af de dyrkede jorder, s medtog man i 1688-matriklen ogs udyrkede arealer, idet enge og mosearealer blev hartkornsansat efter hstudbyttet i antal hls, og skovarealer blev hartkornsansat efter, hvor mange oldensvin de kunne fde. 1688-matriklen eller Christian d. Vs matrikel var gldende indtil 1844. Den 4. og sidste matrikel er efter ikrafttrdelsesret kaldet 1844-matriklen. Forarbejdet til den blev pbegyndt i 1820 efter at rentekammeret allerede i 1802 havde fet ordre til at udarbejde prcise retningslinier for matrikuleringen og der efter disse var foretaget forskellige prvematrikuleringer. Arbejdet opdeltes i 3 faser, nemlig 1. opmling og udarbejdelse af matrikelkort, 2. bonitering og 3. beregninger. Til anvendelse som matrikelkort indkaldte man fra amterne alle bevarede udskiftningskort (se ordbogsafsnittet) til kvalitetsbedmmelse, og hvis man fandt dem tilstrkkeligt njagtige blev de kopieret og anvendt. Ellers blev der foretaget nye opmlinger og tegnet nye kort. Hvad jordboniteringen angr fandt man frem til en idealjord i Karlslunde p Sjlland. Andre jorder blev efter idealjorden klassificeret i 24 takster, som afspejlede nettoudbyttet pr arealenhed i forhold til idealjorden, og hartkornet beregnes derefter som et produkt af jordarealet og jordboniteten.

Forkortelser vedr. ldre ml og vgt Al. Alb. = fod = tomme(r) = mark = Alen = album

Side 41

Fdk Fkr. Htk. Mk. Skp. Td(r).

= fjerdingkar = fjerdingkar = hartkorn = mark = skppe(r) = Tnde(r)

Pengevsen i ldre tid

14-1500-tallets mnt 1 mark 1 skilling 1 skilling grot 1 albi 1 sterling = 16 skilling = 192 penninge = 3 albi = 4 sterling = 12 penninge = 9 skilling = 108 penninge = 4 penninge = 3 penninge

Mnterne prgedes i slv og deres vrdi, d.v.s. kbekraft, var mere afhngig af mntens ldighed og vgt end dens plydende, og brudstykker af mnter var lige s gangbare som hele mnter. Udenrigsk prgede mnter var almindeligt forekommende, isr mnter prget i Lbeck. Disse havde en lidt strre ldighed end de tilsvarende danske mnter og der skel-nes derfor mellem skilling dansk, mark dansk p den ene side og skilling lbsk, mark lbsk p den anden. Kbekraft i 14-1500-tallet I 1420 kunne man kbe en tnde byg for 12 skilling dansk. I 1458 kunne man kbe en fed ko for 27 skilling dansk = 3 skilling grot. I 1465 kunne man kbe en gs for 2 skilling dansk. I 1465 kunne man kbe en hne for 1 skilling dansk. I 1510 kunne man kbe en gs for 1 skilling dansk. I 1510 kunne man kbe en hne for 6 penninge dansk.

16-1700-tallets penge

Side 42

1 daler = 1 sletdaler (Sdl) 1 mark (Mk.)

= 1 rigsdaler (Rdl) = 6 mark (Mk.) = 96 skilling (Sk. Skl.) = 4 mark (Mk.) = 64 skilling (Sk. Skl.) = 16 skilling (Sk. Skl.)

Seddelpenge udstedes frste gang i Danmark af Frederik d. III i 1713 under den Store Nor-diske Krig. Sedlerne blev indlst i slvmnt efter krigens ophr i 1721. Seddelpenge blev igen udstedt i 1736 og har siden da vret gangbart betalingsmiddel. Kun Courantbanken, der blev oprettet i 1736, havde tilladelse til at udstede seddelpenge. Indlsningskursen for seddelpengene varierede strkt, og var periodevis helt suspenderet. Der skelnes derfor mellem speciedaler = daler in specie, d.v.s. i mnt(er) og courantdaler = daler courant, d.v.s. seddelpenge. I perioden 1736-1773 var Courantbanken privatejet, men i 1773 blev den overtaget af staten, der herefter var eneansvarlig for pengevsenet her i landet. I 1812-13 under Napoleonskrigen faldt seddelpengenes vrdi kraftigt, hvilket frte til Courantbankens fallit og statsbankerotten i 1813. Seddeludstedelsen overgik derfor til den nyoprettede Rigsbank. Indlsningskurserne for rigsbanksedler var i begyndelsen under pari, og der skelnedes derfor mellem rigsbankdaler S.V (slvvrdi) eller rigsbankdaler N.V. (navnevrdi, d.v.s. det aktuelle belb i sedler). Det tilstrbtes dog, at seddelvrdien skulle n pari s hurtigt som muligt, hvilket skete i 1830'erne. 1813-1873 1 rigsbankdaler (Rbd,) 1 Sletdaler 1 rigsbankmark (Rbm. = 6 rigsbankmark (Rbm) = 4 rigsbankmark (Rbm) = 96 rigsbankskilling (Rbs.) = 64 rigsbankskilling (Rbs.) = 16 rigsbankskilling (Rbs.)

Sletdaler er en belbsstrrelse. Der har aldrig eksisteret nogen mnt, der hed en sletdaler. Kbekraft i 16-1700-tallet I I I I I I 1630'erne kostede 1 td. byg 1 daler. 1630'erne kostede et lam 5 mark 1630'erne kostede et fr mellem 1 daler 2 mark og 1 daler 3 mark. 1630'erne kostede en god hest 9 daler. 1630'erne kostede en stud 12 daler. 1630'erne kostede et svin mellem 1 daler 3 mark og 1 daler 4 mark.

I 1740'erne kunne man kbe 1 pund rugbrd for 2 skilling. I 1740'erne kunne man kbe 1 pund hvedebrd for 4-5 skilling.

Side 43

I 1740'erne kunne man kbe 1 pund oksekd for 4-5 skilling. I 1740'erne kunne man kbe 1 pund svinekd for 6-7 skilling. I 1740'erne var daglnnen til f. eks. en murersvend 40 skilling. Kbekraft medio 1800-tallet Omkring 1845 kostede 1 stud 38-45 Rbd. Omkring 1845 kostede 1 ko 30-35 Rbd. Omkring 1845 kostede 1 td. rug 5-6 Mk. Omkring 1845 kostede 2 pund flsk 21 Rbs. Omkring 1845 kostede 2 pund smr 50 Rbs. Omkring 1845 kostede 20 g 1 Rbd. Omkring 1845 kostede 50 cigarer 32 Rbs. Omkring 1845 kostede 2 pund kaffe 44 Rbs. Omkring 1845 kostede 1 potte brndevin 18 Rbs. Omkring 1845 kostede 2 pund sukker 44 Rbs. Mntreformen 1873. Siden 1873 har Danmark haft mntfoden 1 krone = 100 re. Ved mntreformen, der gennemfrtes samtidig i de skandinaviske lande, blev 1 rigsbankdaler omvekslet til 2 kroner. Kbekraft og lnninger efter mntreformen 1873 I I I I 1880'erne 1880'erne 1880'erne 1880'erne kostede kostede kostede kostede 1 pund smr 1 krone 1 pund flsk 70 re et par stvler til en pige i konfirmationsalderen 8 kr. et ls trv 6 kr.

I 1880'erne tjente en landsbyskolelrer 108 kr pr kvartal + fri bolig med lidt havejord. I 1880'erne havde en daglejer ved landbruget en dagln p 1,00 kr. - 1,10 kr.

Forkortelser vedr. pengevsen = mark = mark = rigsbankdaler = rigsbankmark = rigsbankskilling = rigsdaler = rigsdaler = rigsdaler = skilling = sletdaler = skilling

Mk. Rbd. Rbm. Rbs Rd. Rdl. Rdr. S. Sdl. Sk.

Side 44

Skl.

= skilling

Side 45

Romertal
I 1 V 5 X 10 L 50 C 100 D 500 M 1000

I 1

II 2

III 3

IV 4

V 5

VI 6

VII 7

VIII 8

IX 9

X 10

XI 11

XX 20 MMI 2001

XXX 30

XL 40 MCMIC 1999

L 5

LX 60 MDCCCXLIV 1844

XC 90

C 100 MMLXIX 2069

C! 101

CX 110

CL 150

CC 200

Regler for tydning af sammensatte tal 1. Opls tallet i enkeltstende cifre 2. Sammentrk to romertal, hvor et lille romertal efterflges af et strre romertal til en tocifret talgruppe. 3. St vrdier p alle enkeltstende romertal, og derefter p alle 2-cifrede romertalgrupper, idet det lille tals vrdi trkkes fra det store tals vrdi. 4. Lg alle disse vrdier sammen Eksempel Hvad betyder romertallet MDCCCXLIV Regel nr. 1. Opls i enkeltstende cifre M D C C C X L I V

Regel nr. 2. Sammentrk to romertal, hvor et lille romertal efterflges af et strre romertal til en tocifret talgruppe. M D C C C XL IV

Regel nr. 3. St vrdier p alle enkeltstende romertal, og derefter p alle 2-cifrede romertalgrupper, idet det lille tals vrdi trkkes fra det store tals vrdi. M 1000 D 500 C 100 C 100 C 100 XL 40 IV 4

Side 46

Regel nr 4. Lg alle disse vrdier sammen: hvorved fs 1844.