• Embed Doc
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
Download
 
ÅBENTREFERAT
Aalborg Byråd
Mødet mandag den 2. juni 2003, kl. 16.00i Medborgerhuset
Fraværende: Kaj Poulsen, Rainer Dannemare, Mariann Nørgaard, Ib Rasmussen, Preben Peder-sen, Kjeld Lundgaard, Vibeke Gamst, Anita Knakkergaard.Til stede:Borgmesteren redegjorde for Teknisk Forvaltnings holdning til lokalplanpligt vedrørende nedriv-ning af kvægtorvet. For ikke at udsætte punkt 12 stemte 21. Imod stemte 2. Punktet var herefter ikke udsat.
Punkt 1.
Den fremtidige integrationsindsats i Aalborg Kommune.
00.10.09G01/6. Social- og Sundhedsforvaltningens brev af 1. maj 2003.
Socialudvalget fremsender
til byrådets orientering, at det nuværende 3-årige introduktionspro-gram, Aalborg-modellen, ændres som beskrevet.Anne-Dorte Krog var fraværende.
Magistraten
har haft sagen til orientering.
Sagsbeskrivelse
Socialudvalget godkendte den 28. marts 2003 (punkt 5) indstilling til den fremtidige integrations-indsats i Aalborg Kommune.
 
Byrådets møde den 2. juni 2003- 2 -Som beskrevet i indstillingen af 28. marts 2003 er der flere årsager til nu at revurdere den nuværen-de integrationsindsats og tilrettelægge denne efter de aktuelle og fremtidige forudsætninger i detomfang, disse er kendte.
Reformarbejdet
Regeringen er i øjeblikket i gang med et omfattende reformarbejde på integrationsområdet. Detteforventes at træde i kraft den 1. januar 2004.Det er især den arbejdsmarkedsrettede indsats, der skal styrkes. Målet er at få flere i arbejde, ogudslusningen til arbejdsmarkedet skal ske langt hurtigere end i dag.For at fremme den arbejdsmarkedsrettede indsats, forventes finansieringsgrundlaget at blive lagt omog herved give kommunerne et incitament til en hurtigere indsats. Der lægges bl.a. op til, at der kunkan ydes statslige tilskud i de første 3 år modsat i dag, hvor der ydes aftrapningstilskud efter udløbetaf den 3-årige introduktionsperiode. Aftrapningstilskuddet forventes erstattet af resultattilskud tilkommuner, som har fået udlændinge i ordinær beskæftigelse ved udløbet af introduktionsperioden,eller hvor den enkelte udlænding har bestået en danskprøve. Også de såkaldte programtilskud vil blive ændret. Indsatser, der retter sig direkte mod en placering på arbejdsmarkedet, vil udløse højere programtilskud end indsatser, der ikke er så målrettede mod området.
Øget stabilisering af flygtningegruppen
Tilgangen af nye flygtninge og indvandrere er stærkt faldende, hvilket også er kommet til udtryk ide fremtidige kommunekvoter. For 2004 er landstallet faldet fra de oprindeligt planlagte 4.100flygtninge til kun 2000. For 2003 og de kommende to år har Aalborg Kommune kvoter på 35, 25 og20, hvor tallet de senere år har ligget omkring 80 årligt.Den faldende tilgang vil betyde en vis stabilisering af flygtninge- og indvandrergruppen, når manser bort fra den høje mobilitet, som altid kendetegner området. I 2002 flyttede således 92 personer  på offentlige ydelser fra kommunen, hvilket svarer til godt 33 pct. af alle, der blev udsluset fra ak-tivloven og integrationsloven.I tilrettelæggelsen af den fremtidige integrationsindsats i kommunen, vil det derfor være relevant attage udgangspunkt i såvel den nuværende gruppe og dennes sammensætning som den forventedereducerede tilgang af nye flygtninge.
Udlændinge i Aalborg Kommune
Ved årsskiftet var der ca. 7.200 udenlandske statsborgere i Aalborg Kommune, hvilket svarer til4,4% af den samlede befolkning. På landsplan er tallet 7,7%. Den lave procentuelle andel af udlæn-dinge i forhold til det samlede indbyggerantal i Aalborg og Nordjylland skal ses på baggrund af, at Nordjylland med sin erhvervsstruktur i 70’erne ikke har tiltrukket indvandrere.Ud af det samlede antal på 7.200 er ca. 4.500 flygtninge eller familiesammenførte fra de ”typiske”flygtningelande. 2/3 heraf - svarende til ca. 3.000 personer - er over 18 år. I Aalborg Kommune er de fire største grupper flygtninge og familiesammenførte fra henholdsvis Somalia, Irak, det tidligereJugoslavien samt Afghanistan.Ved årsskiftet modtog 1.178 flygtninge og indvandrere offentlige ydelser, heraf 904 efter aktivlovenog 274 efter integrationsloven.
1)
 
Byrådets møde den 2. juni 2003- 3 -De to største grupper kommer fra henholdsvis Somalia og Irak. Resten er fordelt på 53 forskelligenationaliteter.
1)
Kvartalsstatistik for arbejdsmarkedsområdet - status pr. 31. december 2002.
Udslusning til arbejdsmarkedet
I 2002 blev 119 personer, svarende til 10% af den samlede gruppe på offentlige ydelser, udsluset tilarbejde eller uddannelse. Tallet skal dog tages med et vist forbehold, da erhvervsfrekvensen for de92 (74 flygtninge og indvandrere efter aktivloven og 18 efter integrationsloven), som har forladtkommunen i årets løb, ikke er kendte.
Udslusning af flygtninge under aktivloven
Udslusningsårsag Antal 2001Procent 2001Antal 2002 Procent 2002
Arbejde.... 7235%80 37%Uddannelse.. 189%14 7%Militæret + dagpenge.. 63%3 1%Fleksjob... 21%5 2%Flyttet DK/Flygtningerådgivningen. 6632%74 35%Pension.136%25 12%Andet.... 2814%13 6%I alt... 205100%214 100% Note: Der er kun medtaget udslusninger ud af kontanthjælpssystemet
Udslusning ud af kontanthjælpssystemet i Aalborg Kommune er vokset fra 205 flygtninge i 2001 til214 flygtninge i 2002, hvilket er en stigning på 4%.Trods markant nedgang i aktiveringsprocent og det samlede forbrug af erhvervsrettede pladser er der udsluset flere i 2002 end i 2001.I lighed med flygtninge under integrationsloven er omkring hver tredje og dermed en meget stor andel af de udslusede flyttet fra Aalborg Kommune eller har forladt Flygtningerådgivningen/DK flygtningegrupperne uden forklaring.
Aktivering
At være aktiv i integrationsprocessen er en vigtig forudsætning for senere at få et lønnet arbejde.Deltagelse i en målrettet aktivering er derfor - sammen med danskkundskaber - et vigtigt parameter,når man skal måle den erhvervsrettede indsats.Set over en periode på de seneste tre år har der været en markant forskel på deltagelsen i aktivering,når man sammenligner flygtninge og indvandrere, som modtager hjælp efter integrationsloven ogaktivloven. Flygtninge under integrationsloven, som ligger i Integrationscentrets regi, har således enaktiveringsprocent, som ligger mere end 10% højere end de ”gamle” flygtninge, som blev sagsbe-handlet på distriktskontorerne til 1. oktober 2002.
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...