Aalborg Byråd: Mødet Mandag Den 26. August 2002, Kl. 16.00 I Medborgerhuset

ÅBENT
REFERAT
Aalborg Byråd
Mødet mandag den 26. august 2002, kl. 16.00
i Medborgerhuset
Fraværende: Ib Rasmussen, Anni Kjeldgaard
Til stede:
Punkt 1.
Limfjordsbroen - regnskab 2001.

05.01.30S02. Teknisk Forvaltnings brev af 13. juni 2002.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender regnskab 2001.
Preben Pedersen var fraværende.
Magistraten anbefaler indstillingen.
Sagsbeskrivelse
Udvalget for Limfjordsbroen har godkendt regnskabet den 20. marts 2002. Driftsunderskuddet er på
4.132.561 kr. Statstilsvar for 2001 er indgået med 4.200.000 kr. For meget modtaget statstilsvar på
67.439 kr. for 2001 overføres til 2002.
Byrådets møde den 26. august 2002
-2-
Oprindeligt Korrigeret Regnskab Afvigelse

budget budget
- - - Kr. - - -
Indtægter
Lejeindtægter ........................................... 25.000 25.000 0 -25.000
Renteindtægter ........................................ 0 0 58.343 58.343
I alt .......................................................... 25.000 25.000 58.343 33.343
Udgifter
Personaleudgifter .................................... 2.228.000 2.228.000 2.264.151 36.151
Vedligeholdelse og drift .......................... 6.025.000 1.570.000 1.533.424 -36.576
Andre udgifter ......................................... 363.000 363.000 393.329 30.329
I alt .......................................................... 8.616.000 4.161.000 4.190.904 29.904
Driftsunderskud ..................................... 8.591.000 4.136.000 4.132.561 -3.439
Minus i kolonnen “Afvigelse” = mindreindtægter/mindreudgifter.
Regnskab 2001 for Limfjordsbroen ligger på sagen.
Beslutning:
Godkendt.
-3-
Punkt 2.
Limfjordsbroen - budget 2003.

05.01.30S02. Teknisk Forvaltnings brev af 13. juni 2002.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender budget 2003 og budgetoverslag 2004-2012.
Sagsbeskrivelse
Udvalget for Limfjordsbroen har godkendt budget og budgetoverslag den 20. marts 2002.
Udover byrådets godkendelse skal budget og budgetoverslag godkendes af Trafikministeriet.
Efterfølgende oversigt viser beløbene for regnskab 2001, budget 2002 og budget 2003.
Regnskab 2001 Budget 2002 Budget 2003
- - 1.000. kr. - -
Indtægter
Lejeindtægter ................................................................. 0 32 36
Renteindtægter ............................................................... 58 70 55
Andre indtægter ............................................................. 0 0 0
I alt ................................................................................. 58 102 91
Udgifter
Personaleudgifter ........................................................... 2.264 2.258 2.398
Vedligeholdelse og drift ................................................ 1.533 1.659 17.675
Andre udgifter ................................................................ 393 418 400
I alt ................................................................................. 4.190 4.335 20.473
Driftsunderskud ........................................................... 4.132 4.233 20.382
Budget 2003 samt budgetoverslag 2004-2012 for Limfjordsbroen ligger på sagen.
Beslutning:
Godkendt.
-4-
Punkt 3.
Lokalplan 01-025 - Boliger m.m. ved St. Restrup. Tillæg 2.75 til kommunepla-
nen (1. forelæggelse).
01.02.05P16/302. Teknisk Forvaltnings brev af 18. juli 2002.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender forslag til lokalplan 01-025 og tillæg 2.75 til
kommuneplanen.
Sagsbeskrivelse
Formål
Lokalplanen giver mulighed for, at en ejer af én af de 4 boligejendomme i landzone, som lokalpla-
nen omfatter, kan frastykke en grund på ca. 1.000 m2 og herpå opføre en énfamiliebolig.
Lokalplanen er udarbejdet efter henvendelse fra ovennævnte ejer.
Denne har fået afslag hos Nordjyllands Amt på en ansøgning om landzonetilladelse til den omtalte
udstykning og bebyggelse.
En gennemførelse af planerne kræver derfor, at der udarbejdes en lokalplan, som er valgt at omfatte
alle de 4 ejendomme, der har adgang fra den samme private fællesvej.
Lokalplanområdet forbliver i landzone.
Begrundelsen for ansøgningen har været, at ejeren og hans kone stærkt ønsker at blive boende i
området, men at dette bør ske i en mere ældreegnet bolig, end den de i dag bebor.
En eksisterende ca. 90 m2 stor lagerbygning opført i tilknytning til ejerens nu afviklede murerme-
sterforretning nedrives for at give plads for den nye bolig.
Forholdet til anden planlægning
Regionplanen
Lokalplanen ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som naturområde. Den forandring af
landskabet og den påvirkning af dette i øvrigt, lokalplanen åbner mulighed for, anses imidlertid for
at være af ganske underordnet betydning i forhold til regionplanens intentioner for det pågældende
område.
Kommuneplanen
Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens område - Aalborg Sydvest Landområde 4 - men
uden for de heri udlagte rammeområder.
-5-
Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstem-
melse mellem lokalplanen og kommuneplanen.
Miljøkonsekvensvurdering
Trafikstøj
Der er i lokalplanen indført bestemmelser, der sikrer ny bebyggelse mod trafikstøj fra Nibevej.
Økonomi
Gennemførelse af lokalplanen vil ikke få direkte økonomiske konsekvenser for kommunen.
Beslutning:
Godkendt.
-6-
Punkt 4.
Lokalplan 15-035 - Boliger ved Smalby, Langholt. Tillæg 8.17 til kommunepla-
nen (1. forelæggelse - reviderede planer).
01.02.05P16/276. Teknisk Forvaltnings brev af 26. juni 2002.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender reviderede forslag til lokalplan 15-035 og tillæg
8.17 til kommuneplanen (dateret august 2002).
Ændringerne er så omfattende, at en ny offentlighedsfase er nødvendig i henhold til planlovens §

27, stk. 3.
I forhold til de tidligere godkendte forslag (januar 2002) er der foretaget følgende ændringer:
Kommuneplantillægget
Rammeområde B1, Langholt udgår, da den reviderede lokalplan ikke længere omfatter dette områ-
de.
Rammeområde D1, Langholt, afsnittene ”Mål” og ”Det æstetiske”. Teksten er justeret for så vidt
angår bebyggelsens udseende, placering og proportioner.
Lokalplanen
Den vestlige del af lokalplanområdet udgår. Det drejer sig om de tidligere delområder A1 og B1,
der omfattede den eksisterende boligbebyggelse langs Hørgårdsvej samt det planlagte enligt liggen-
de dobbelthus. Derimod fastholdes den østlige del af lokalplanområdet, der omfatter den eksisteren-
de bebyggelse ved hjørnet af Øster Hassing Vej og Smalby (det tidligere delområde A2, som nu
benævnes delområde A) samt de planlagte 4 dobbelthuse (det tidligere delområde B2, som nu
benævnes delområde B).
Lokalplanredegørelsen, lokalplanbestemmelserne og bilagene er justeret i overensstemmelse her-

med.
Sagsbeskrivelse
Planen er udarbejdet efter ønske fra Langholt Samråd, der på et Samrådsmøde i april 2001 har fået
politisk opbakning til projektet.
På den baggrund blev der udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Planforslagene
blev vedtaget i byrådet den 25. februar 2002 (punkt 5) og var offentliggjort i perioden fra den 2.
marts til den 6. maj 2002. Langholt Samråd afholdt borgermøde om planerne den 3. april 2002, med
deltagelse af ca. 50 borgere. Fra Aalborg Kommune deltog bl.a. rådmand Henrik Thomsen.
-7-
Formål
Lokalplanen er udarbejdet efter et konkret projekt, der oprindeligt omfattede 5 dobbelthuse langs
Smalby: 4 øst for Graverhusvej og 1 vest for. Som følge af indsigelser omfatter det reviderede lo-
kalplanforslag nu kun de 4 dobbelthuse øst for Graverhusvej.
Kommuneplanen
Området er ikke omfattet af kommuneplanens rammer. Placeringen af husene har derfor udløst et
kommuneplantillæg, som udlægger det pågældende areal til boliger og erhverv (D-område).
Økonomi
Kloakforsyningens udgifter i forbindelse med kloakering af lokalplanområdet beløber sig til ca.
20.000 kr., eksklusive moms.
Ejendomsbeskatningen oplyser, at lokalplanens område B (arealet til de 4 dobbelthuse) pålignes

frigørelsesafgift, der foreløbigt og med forbehold for ændringer er ansat til ca. 30.000 kr., hvoraf
halvdelen tilfalder kommunen. Herudover vil de 3 ejendomme, der overføres til byzone, få forhøjet
grundværdierne.
Realiseringen af projektet forudsætter, at der - udover det allerede godkendte projekt for 30 km ha-
stighedsdæmpet vej (2 bump) ud for skolen - skal etableres et ekstra bump mellem Hørgårdsvej og
Graverhusvej, for at opfylde vejreglernes krav til oversigt ved adgangsvejen til dobbelthusene. Det
ekstra bump beløber sig til ca. 25.000 kr., som finansieres af bygherren.
Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer

Der er modtaget 19 henvendelser:
A. Horsens Sogns Menighedsråd v. John Severinsen

B. Nordjyllands Amt
C. Aalborg Historiske Museum
D. Danmarks Naturfredningsforening, Lokalkomiteen i Aalborg v. Anton Thøger Larsen
E. Langholt Samråd v. Andy Jensen
F. Dorthe & Svend Erik Mikkelsen, Hørgårdsvej 1, Langholt
G. Aase & Henning Thygesen, Øster Hassing Vej 11, Langholt
H. Kirsten & Leo Andersen, Hørgårdsvej 5, Langholt
I. Ellinor & Finn Jensen, Hørgårdsvej 9, Langholt
J. Sonja & Jørgen Blok, Hørgårdsvej 3, Langholt
K. Borgerlisten for Aalborg Kommune v. Per Hansen, Bundgårdsvej 73, Aalborg
L. Pia Jean Martinussen, Smalby 11, Langholt
M. Jan & Vibeke Eriksen, Øster Hassing Vej 30, Langholt
N. Jette & Dan Crandal, Øster Hassing Vej 34, Langholt
O. Svend Aage & Pia Mortensen, Smalby 1, Langholt
P. Maj-Britt Wedde, Vestvej 4, Langholt
Q. Lisbeth Gadegaard & Jakob Bruun, Smalby 5, Langholt
R. Beboergruppe om Smalbysvinget v. Pia Martinussen, Smalby 11, Langholt (m. underskrift fra
ca. 40 husstande)
S. Else Martinussen, Skrænten 3, Vrå
-8-
Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor.
A. Horsens Sogns Menighedsråd tilkendegiver tilfredshed med, at kigget mod kirken fra Øster Has-
sing Vej opretholdes, og udsigten fra hjørnet Graverhusvej/Smalby mod Limfjorden fastholdes.
B. Nordjyllands Amt har ingen bemærkninger til hverken lokalplan eller kommuneplantillæg.
C. Aalborg Historiske Museum vurderer, at lokalplanområdet kan indeholde væsentlige bevarings-

værdier i form af middelalderlig bebyggelse. Museet anser det derfor for nødvendigt at gennemføre
en større forundersøgelse inden byggemodningen og byggeri.
Svar: Bygherren og ejeren er orienteret herom.
D. Danmarks Naturfredningsforening henviser til regionplanens retningslinie 5.4.7., der omhandler

beskyttelseszoner omkring visse kirker, herunder Horsens Kirke i Langholt. Komiteen mener, at
indsigten til kirken forringes væsentligt og foreslår, at bebyggelsen opføres på en anden lokalitet.
Svar: I lokalplanen er den planlagte bebyggelse placeret, så der ikke sker væsentlig forringelse af
indblikket mod kirken fra Øster Hassing Vej. Dette bekræftes også af ovennævnte henvendelse A.
fra Menighedsrådet og B. fra amtet. I det reviderede forslag til lokalplan udgår det vestlige dobbelt-
hus, hvorved indblikket mod kirken fra Øster Hassing Vej forbliver stort set uændret i forhold til i
dag. Indsigelsen er således delvis imødekommet.
E. Langholt Samråd synes, at lokalplanen ser fornuftig og spændende ud.
F. Dorthe & Svend Erik Mikkelsen er nabo til det vestligste hus. Synes at området skal friholdes for
bebyggelse, så den østlige del af Langholt kan bevare sit landsbypræg. Bebyggelsen vil ødelægge
udsigten mod henholdsvis kirken og fjorden. Dobbelthusene falder dårligt ind i landsbymiljøet, og
især det vestligste vil ødelægge harmonien i forhold til indsigers hus fra 1932 (som er betegnet med
”Høj bevaringsværdi”) og vil herudover tage udsigten fra indsigers bolig. Mener endvidere, at det er
et trafikmæssigt set farligt sted at placere boliger på grund af de dårlige oversigtsforhold. Indsigel-
sen er vedlagt 6 farvefotos.
Svar: Vedrørende hensyn til kirken, se svaret under D.

Vedrørende konflikten mellem indsigers bevaringsværdige hus og det vestligste dobbelthus løses
det ved, at dette dobbelthus udgår af planen.
Vedrørende dobbelthusenes udseende og indplacering er der, som det også fremgik af indlæggene
på borgermødet, forskellige opfattelser af, hvad der er ”pænt og grimt”. Hertil ingen yderligere
kommentarer.
Vedrørende trafikken og oversigtsforholdene etableres et ekstra bump mellem Hørgårdsvej og Gra-
verhusvej. Herved kan vejreglernes krav til oversigt ved adgangsvejen til dobbelthusene opfyldes.
Indsigelsen er delvis imødekommet.
G. Aase & Henning Thygesen er nabo til de sydlige dobbelthuse. Ønsker arealet bevaret som grønt
område og som et åndehul i landsbyen. Det vil være mest harmonisk at udbygge vestpå, hvor man
er i gang. Påpeger endvidere, at Smalby er meget trafikeret. Er tillige utilfreds med, at deres hus
kommer i byzone med højere ejendomsskatter til følge.
Svar: Det enligt liggende vestlige dobbelthus udgår. Herved er der fastholdt et stort, regulært land-
brugsareal fri for bebyggelse.
-9-
Vedrørende trafikforholdene, se svaret under F.

Vedrørende udbygningen i byens vestlige del - ingen kommentarer.
Vedrørende ejendomsskatterne - ingen kommentarer.
H. Kirsten & Leo Andersen henviser til landbrugsdriften på Smalby 17, der ligger 50 m fra det på-
tænkte byggeri. Her kan ejeren fuldt lovligt have op til 15 dyreenheder, selvom han ikke har nogen i
dag. Det vil kunne medføre lugt- og fluegener for de kommende beboere. Gør endvidere opmærk-
som på, at der er megen tung transport på Smalby. Foreslår at bebyggelsen placeres på Kidholm i
den vestlige del af byen.
Svar: Vedrørende dyrehold skal det tages i betragtning, at ejendommen p.t. er registreret som ”ik-
ke-erhvervsmæssigt” dyrehold med 2 ammekøer og 1 hest (ca. 2½ dyreenheder), og at der til ejen-
dommen er et jordtilliggende på ca. 2 ha (fratrukket have- og gårdsplads m.v.). Ifølge Husdyrgød-
ningsbekendtgørelsen må der med virkning fra 1. august 2002 højst produceres en husdyrgødning
svarende til 1,4 dyreenheder pr. ha udspredningsareal pr. år. Det betyder, at ejendommens samlede
dyrehold højst må udgøre 2,8 dyreenheder. Hvis ejeren ønsker at udvide bedriften (op til 15 dyreen-
heder), vil dette være muligt uden en særskilt godkendelse. Udvidelsen forudsætter dog til-
køb/forpagtning af ekstra jord, og Husdyrgødningsbekendtgørelsens øvrige bestemmelser om loka-
lisering skal ligeledes overholdes. Giver ejendommen herefter anledning til klager, kan indretning
og drift reguleres med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 42.
I. Ellinor & Finn Jensen ønsker området friholdt for bebyggelse. Det grønne område er af stor re-
kreativ værdi for landsbymiljøet og giver den østlige bydel sin egen charme. De påtænkte dob-
belthuse vil ødelægge den bevaringsværdige sammenhæng, som den er beskrevet i Kommuneatlas-
set. Foreslår bebyggelsen opført på Kidholm.
Svar: Vedrørende det grønne område (landbrugsarealet), se svaret under G.

Vedrørende den bevaringsværdige sammenhæng - ingen kommentarer.
J. Sonja & Jørgen Blok forstår ikke, at man vil ødelægge et af Langholts pæneste grønne områder,
der er til daglig glæde for mange beboere. Synes ikke, at de foreslåede andelsboliger i form af dob-
belthuse passer ind i bybilledet. Særlig problematisk opfattes det vestlige dobbelthus, som virker
malplaceret og dominerende i forhold til naboen - det bevaringsværdige hus på Hørgårdsvej 1. Pe-
ger endvidere på, at Smalby er meget trafikeret og med dårlig oversigt. Udkørsler fra den nye be-
byggelse kan skabe ulykker. Mener i øvrigt ikke, der er grundlag for så mange huse i Langholt, da
det i forvejen er svært at sælge hus. Henviser byggeriet til Kidholm.
- 10 -
Svar: Det enligt liggende vestlige dobbelthus udgår. Herved er der fastholdt et stort, regulært land-
brugsareal fri for bebyggelse, og konflikten med Hørgårdsvej 1 er løst.
Vedrørende behovet for nye boliger og udbygningen i byens vestlige del - ingen kommentarer.
K. Borgerlisten for Aalborg Kommune mener, at placering af dobbelthuse i moderne stil i et åbent
område midt i den ældre del af Langholt vil være ødelæggende for landsbymiljøet. Ønsker området
fastholdt som bygrønning og foreslår i stedet, at dobbelthusene placeres på Kidholm.
Svar:
Vedrørende bygrønningen (landbrugsarealet), se svaret under G.
Vedrørende dobbelthusenes udseende og indplacering, se svaret under F.
L. Pia Jean Martinussen er imod planerne på grund af de dårlige oversigtsforhold og den høje ha-
stighed, bilisterne kører med. Mener at helhedspræget og landsbyidyllen forsvinder, hvis der ind-
placeres 5 stereotype dobbelthuse, som ikke passer ind i stedets byggetradition. Er ked af, at de flot-
te udsyn mod henholdsvis kirken og Limfjorden forsvinder, og ønsker området fastholdt som
bygrønning. Foreslår at bebyggelsen opføres i byens vestlige del (Kidholm). Endvidere kommente-
res Langholt Invest/Langholt Samråds involvering i sagen.
Svar: Vedrørende trafikforholdene, se svaret under F.

Vedrørende dobbelthusenes udseende og indplacering, se svaret under F.
Vedrørende hensyn til kirken, se svaret under D.
Vedrørende Langholt Invest/Langholt Samråds involvering i sagen - ingen kommentarer.
M. Jan & Vibeke Eriksen er imod, at man ødelægger landsbymiljøet i byens østlige del, og foreslår,
at husene i stedet opføres i den vestlige ende (Kidholm), hvor man i forvejen har nybyggeri.
Svar: Vedrørende bymiljøet, se svarene under F. og G.

Indsigelsen er ikke imødekommet.
N. Jette & Dan Crandal mener, at den planlagte typehusagtige bebyggelse ikke passer ind i området.
Foreslår at dobbelthusene placeres på Kidholm. Indsiger er endvidere ked af, at de åbne områder,
den flotte udsigt og den varierede bebyggelse vil blive ødelagt af projektet. Ønsker landsbypræget
bevaret.
Svar: Vedrørende dobbelthusenes udseende og indplacering, se svaret under F.

Vedrørende udsigtsforholdene, se svaret under D.
- 11 -
O. Svend Aage & Pia Mortensen er imod, at området bebygges på grund af udsigten og deres for-
ventning om, at det i henhold til kommuneplanen skulle henligge som rekreativt område. Påpeger at
det vil være et tab for byen som helhed, der herved mister sit landsbypræg og en velbesøgt grøn-
ning. Ser nødigt, at landsbyen afvikles for at udvikle byen. Forudser endvidere store trafikale pro-
blemer på grund af kombinationen af landbrugsmaskiner, oversigtsforholdene og fremtidige parke-
rede biler på Smalby. Indsigelsen er vedlagt 1 foto.
Svar: Landbrugsarealet er ikke omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser og har derfor

ikke været udlagt som rekreativt område, men til landbrug.
I det reviderede forslag til lokalplan udgår det vestlige dobbelthus, hvorved udsigten mod Limfjor-
den fra indsigers hus forbliver stort set uændret. Se tillige svaret under F.
P. Maj-Britt Wedde gør indsigelse mod, at udsigten bliver ødelagt og dobbelthusene ikke passer ind
i helhedsbilledet og det landsbypræg, der er i området. Frygter at det kommer til at ligne en typisk
forstad/sovebyområde. Ønsker den oprindelige kommuneplan bibeholdt, hvor området er udlagt til
grønt område. Endvidere frygter indsigeren, at husene og bevoksningen vil forringe oversigtsfor-
holdene, så der vil ske trafikulykker.
Svar: Vedrørende dobbelthusenes udseende og indplacering m.v., se svaret under F.

Vedrørende landbrugsarealets status i kommuneplanen, se svaret under O.
Q. Lisbeth Gadegaard & Jakob Bruun påpeger trafikproblemerne på Smalby, herunder oversigts-
forholdene. Mener at nybyggeriet står i skærende kontrast til de omkringliggende huse. Ser
udbygningen som starten på afviklingen af Langholt som landsbysamfund. Mener ikke der er behov
for flere boliger i Langholt end dem, der er igangsat eller til salg. Kritiserer Holmsø Huse og
Langholt Samråd for den måde, de har håndteret sagen.

Vedrørende dobbelthusenes udseende og indplacering m.v., se svaret under F.
Vedrørende behovet for udbygning i Langholt - ingen kommentarer.
Vedrørende kritik af Holmsø Huse og Langholt Samråd - ingen kommentarer.
R. Beboergruppe om Smalbysvinget synes ikke, at dobbelthusene passer ind i bybilledet, der er

karakteriseret ved forskellighed, som giver området sit særlige landsbypræg. Der bør ikke ændres i
kommuneplanen. Bygrønningen skal fastholdes til glæde for byens borgere. Udsynet til Horsens
Kirke må ikke forringes. Nyt byggeri foreslås placeret vest for Rønhøj.
Svar: Vedrørende dobbelthusenes indplacering i bybilledet, se svaret under F.

Vedrørende landbrugsarealets status i kommuneplanen, se svaret under O.
Vedrørende udsynet til kirken, se svaret under D.
Vedrørende udbygning vest for Rønhøj - ingen kommentarer.
- 12 -
S. Else Martinussen frygter, at udsigtsforholdene forringes så meget, at det bliver umuligt at krydse
gaden alene (indsiger er 70 år). Vil af den grund ikke kunne hente sit barnebarn i DUS’en. Mener
endvidere, at dobbelthusene er grimme.

Vedrørende dobbelthusenes udseende, se svaret under F.
Beslutning:
Godkendt.
- 13 -
Punkt 5.
Lokalplan 04-016 - Boliger ved Klarupvej, Klarup. Tillæg 5.36 til kommunepla-
nen (2. forelæggelse).
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender lokalplan 04-016 og tillæg 5.36 til kommunepla-
nen endeligt.
Ændringer
I forhold til de godkendte forslag (marts 2002) er der foretaget følgende ændringer i lokalplanen:
Pkt. 8.2 Stamvej:

Stamvejen a-b’s udmunding i Klarupvej er forskudt mod øst, således at der skabes et regulært 4-
benet kryds med den over for liggende Spergelvej.
Pkt. 8.5 Hovedsti:

Hovedstiens bredde er ændret fra 3,0 m til 4,0 m.
Sagsbeskrivelse
1. forelæggelse
Byrådets møde den 22. april 2002 (punkt 17).
Lokalplanområdet er privat ejet og udgør i dag en del af landbrugsejendommen Kærhavegård.
Lokalplanen er udarbejdet efter henvendelse fra landbrugsejendommens ejer.
Forslagene har været offentliggjort i perioden 1. maj - 27. juni 2002.
Formål
Lokalplanen danner grundlag dels for opførelse af en tæt-lav boligbebyggelse bestående af 25-30
familieboliger i ét plan og dels for udstykning af ca. 20 parcelhusgrunde med traditionel størrelse.
Den tæt-lave boligbebyggelse vil blive placeret i lokalplanområdets nord-vestlige del og parcelhus-
grundene i den syd-østlige del.
Vejadgangen til området skal ske fra Klarupvej med én enkelt vejtilslutning.
Gennem området vil der blive anlagt en sti, der forbinder delområdernes fælles opholdsarealer.
Lokalplanområdet er centralt beliggende, idet afstanden til centerfunktionerne langs Klarupvej er på

mindre end 500 m.
- 14 -
Regionplanen
Lokalplanområdet er i Regionplan 2001 udlagt til regionalt jordbrugsområde. Hos amtet har man
imidlertid besluttet, at der ikke vil blive gjort indsigelse mod et forslag til henholdsvis kommune-
plantillæg og lokalplan for det aktuelle område. Begrundelsen herfor er, at der vil være tale om så
beskeden tilsidesættelse af de regionale jordbrugsinteresser, at forholdet vurderes at være af under-
ordnet betydning.
Kommuneplanen
Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, idet det pågældende område ikke er
udpeget som byudviklingsområde heri. Det er årsagen til, at der er udarbejdet et tilhørende kommu-
neplantillæg.
Inden for Klarups eksisterende byområde har det til dato ikke været muligt at udpege egnede områ-
der til en boligudbygning. Af områder uden for byområdet anses lokalplanområdet for at være vel-
beliggende, og det indgår således i overvejelserne i forbindelse med den forestående revision af
planen for hele Klarup-området at foreslå en yderligere byudvikling nord-vest for lokalplanområdet
langs Klarupvej.
Miljøkonsekvensvurdering
Konsekvenser for landbrug

I en afstand af ca. 70 m fra lokalplanområdet ligger den landbrugsejendom, som lokalplanområdet
udstykkes fra. Ejendommen er registreret som husdyrbrug med et dyrehold på 12 heste, svarende til
6 dyreenheder.
Så længe dyreholdet holdes under 15 dyreenheder, er der ikke forskel på retstilstanden for ejen-
dommen før og efter lokalplanens vedtagelse.
Ejendommens dyrehold forventes i øvrigt ikke at påføre lokalplanområdet nævneværdige gener.
Trafikstøj
Der er i lokalplanen indført bestemmelser, der sikrer den nye bebyggelse mod trafikstøj fra Klarup-
vej.
Økonomi
Skatteforvaltningen oplyser, at lokalplanområdet pålignes en frigørelsesafgift på ca. 400.000 kr.,
hvoraf halvdelen tilfalder kommunen. Herudover vil gennemførelse af lokalplanen og kommune-
plantillægget ikke få direkte økonomiske konsekvenser for kommunen.
Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer

Der er modtaget 5 henvendelser:
A. Nordjyllands Amt.
B. Aalborg Historiske Museum.
C. P. Pedersen Klarup A/S, Klarupvej 98, Klarup.
D. Gunner Hansen, Trekanten 3, Klarup.
E. Romdrup-Klarup Beboerforening v/ formand Per Futtrup (2 henvendelser).
- 15 -
Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor.
A. Amtet gør ikke indsigelse mod forslagene.
Svar: Ingen bemærkninger.
B. Museet bemærker, at der i umiddelbar nærhed af arealet er fundet flere spor efter bebyggelse i
stenalderen. Museet foreslår derfor, at der, inden anlægsarbejder iværksættes, foretages arkæologi-
ske forundersøgelser.
Svar: Henvendelsen er videresendt til lokalplanområdets ejer til videre foranstaltning.
C. P. Pedersen gør indsigelse mod lokalplanen. Begrundelsen herfor er, at den planlagte bebyggelse
kan være begyndelsen til, at hans virksomhed bliver omkranset af familieboliger/parcelhuse, med
risiko for at der bliver klaget over virksomheden. P. Pedersen gør opmærksom på, at området, hvor
virksomheden ligger, har været udlagt til industriformål i måske 25 år, og at virksomheden har haft
aktiviteter på stedet siden først i 1950’erne.
Svar: Virksomheden grænser i dag direkte op til parcelhuskvarteret ved Spergelvej. Denne nære
beliggenhed til et boligområde vil være bestemmende for, hvilke aktiviteter der vil kunne accepteres
på virksomheden. Opførelse af boliger inden for lokalplanområdet, der ligger i en afstand af ca. 120
m fra skellet til virksomheden, vil således ikke medføre, at virksomheden fremover vil blive dårli-
gere stillet end i dag.
Indsigelsen indstilles ikke imødekommet.
D. Gunner Hansen gør indsigelse mod, at cykelstien mod Aalborg, som han ser lokalplanforslaget,
er ført ind gennem bebyggelsen. Gunner Hansen mener, at den offentlige cykelsti bør føres langs
Klarupvej.
Svar: Den planlagte sti gennem bebyggelsen og videre mod øst til Klarup Banesti er en intern sti,
der dels skal sikre, at gående og cyklister kan komme rundt i lokalplanområdet uden karambolage
med den bilende trafik, og dels skal give områdets beboere en let adgang til Klarup Banesti.
Stien er således ikke en del af det overordnede offentlige stisystem.
Gunner Hansens indsigelse er indgået før det blev besluttet at etablere cykelbaner langs Klarupvej
fra cykelstien til krydset ved Romdrupvej.
Indsigelsen indstilles ikke imødekommet.
E. Begge henvendelserne fra Romdrup-Klarup Beboerforening drejer sig om cykelstiforbindelse fra

bygrænsen til Klarup Banesti og Klarups interne stinet.
Beboerforeningen foreslår, at der langs Klarupvej og langs bagskellet af bebyggelsen mod Klarup-
vej reserveres areal til en dobbeltrettet cykelsti, der herved på længere sigt vil kunne føres frem til
banestien og videre mod øst til Romdrupvej.
- 16 -
Svar: Etablering af dobbeltrettede cykelstier er problematisk i byområder. Erfaringen viser, at bili-

sterne ofte glemmer at orientere sig til den side, hvorfra der normalt ikke kommer cyklister. En
dobbeltrettet cykelsti vil derfor ikke kunne anbefales, hvor der som her er en del udkørsler og side-
veje.
Der er i dag etableret cykelbaner i begge vejsider. Disse vurderes i forhold til egentlige cykelstier at
være tilfredsstillende, da der er tale om en tydelig afmærkning af cyklisternes vejareal.
Det er endvidere vurderet, at der er risiko for, at en sti bagom den eksisterende bebyggelse langs
Klarupvej ikke vil blive benyttet på grund af utryghed. De fleste vil formentlig vælge at fortsætte på
vejen til krydset ved Romdrupvej.
Endelig er det vurderet, at krydsningen af Romdrupvej under de nuværende forhold er tilfredsstil-

lende sikkerhedsmæssigt, da der på stedet er gode oversigtsforhold.
Beboerforeningens bemærkninger indstilles ikke imødekommet.
Øvrige ændringer
Stamvejens udmunding i Klarupvej og hovedstiens bredde er ændret efter aftale med Trafik & Veje.
Beslutning:
Godkendt.
- 17 -
Punkt 6.
Køb af Sydvestvej 2, Nørresundby. Tillægsbevilling.

82.01P19/100. Teknisk Forvaltnings brev af 12. juli 2002.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender,

at Aalborg Kommune køber ejendommen for 730.000 kr. kontant, og i øvrigt på vilkår som anført
i sagsbeskrivelsen, og
at der gives tillægsbevilling på 730.000 kr. i 2002 til købesummens afholdelse over projekt
00.22.05 ubestemte formål, areal og bygningserhvervelse.
Sagsbeskrivelse
Sælger Matr.nr. Vurdering Planbestemmelser

Bent Nystrup Hedemann 39 t, Lindholm by, Lind- Ejendomsværdi: Lokalplan 12-008 - Offent-
Algade 60 holm 740.000 kr. lige formål (vejanlæg til 3.
Fjerritslev Grundværd: Limfjordsforbindelse)
141.900 kr.
Overtagelsesdag
1. september 2002.
Købesummens betaling
Kontant pr. overtagelsesdagen.
Øvrige oplysninger
Ejeren har begæret ejendommen overtaget af Aalborg Kommune under henvisning til bestemmelsen
i Lov om planlægning § 48, hvorefter en ejendom, som ved en lokalplan er forbeholdt offentlige
formål, kan kræves overtaget mod erstatning.
Da lovens betingelser er opfyldt, har Teknisk Forvaltning imødekommet ejerens begæring.
Overtagelsessummen er aftalt til 730.000 kr.
Social- og Sundhedsforvaltningen har vurderet, at ejendommens bygninger - under hensyn til såvel
beliggenhed som fysisk stand - kan anvendes til udlejning.
- 18 -
Budgetmæssige konsekvenser
ANLÆG 2002
Rådighedsbeløb
- 1.000 kr. -
Sektor: Byggemodning
00.22.05 Ubestemte formål
Projekt 0003, Areal- og bygningserhvervelser

Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med 730.000 kr. til 3.990.000 kr., merudgift U: +730
Årsag: Køb af Sydvestvej 2, 9400 Nørresundby..
Anlægssum: Forhøjes med 730.000 kr. til 3.990.000 kr.
Frigivelse anlægssum: Forhøjes med 730.000 kr. til 3.990.000 kr.
Ændring i alt - anlæg...................................................................................................... U. +730
Kortbilag ligger på sagen.
Beslutning:
Godkendt.
- 19 -
Punkt 7.
Overtagelse af Nordre Havnegade 17 B, Nørresundby. Tillægsbevilling 2002.

82.01P19. Teknisk Forvaltnings brev af 6. august 2002.
Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender,

at Aalborg Kommune overtager ejendommen for 3,2 mio. kr., og
at der gives tillægsbevilling på 3.550.000 kr. til afholdelse af købesummen, omkostninger og ud-
gifter til nedrivning og ryddeliggørelse.
Borgmesterens Forvaltning bemærker, at indstillingen medfører et kasseforbrug på 3.550.000 kr.

Sagen har været fremlagt i forbindelse med Magistratens budgetdage august 2002.
Sagsbeskrivelse
Sælger: Matr. nr.: Vurdering: Planbestemmelser:

Radar Marine Service 295, Nørresundby 2.650.000 kr. Lokalplan nr. 12-059 - Kon-
v/Tommy Andersen markjorder beliggende Nor- torer m.v., Nordre Havne-
Olievej 6 dre Havnegade 17B gade, Nørresundby
Aalborg
Overtagelsesdag
Den 1. september 2002.
Købesummens betaling
Kontant pr. overtagelsesdagen.
Øvrige oplysninger
Ejeren har begæret ejendommen overtaget af Aalborg Kommune under henvisning til bestemmelse i
Lov om Planlægning § 48, hvorefter en ejendom, som ved en lokalplan er forbeholdt offentlige for-
mål, kan kræves overtaget mod erstatning. Ejendommen er ifølge ovennævnte lokalplan udlagt til
kontor, tekniske anlæg og parkering.
Begæringen herom blev indbragt for Taksationskommissionen, som har bestemt, at kommunen har
pligt til at overtage ejendommen.
- 20 -
Budgetmæssige konsekvenser
ANLÆG 2002
Rådighedsbeløb
- 1.000 kr. -
Sektor: Byggemodning
00.22.05 Ubestemte formål
Projekt 0003, Areal- og bygningserhvervelser

Rådighedsbeløbet forhøjes med 3.550.000 kr. til 6.810.000 kr. ................................................ +3.550
Ændring i alt - anlæg................................................................................................................. +3.550
Beslutning:
Godkendt.
- 21 -
Punkt 8.
Ekspropriation - Korsgade 36A og 36B. Byfornyelsesbeslutning for Indre Vestby

- Karré 6.
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

at der træffes beslutning om ekspropriation i henhold til byfornyelsesloven til nedrivning af
bagbygninger på ejendommen Korsgade 36A og 36B,
at ekspropriationen også omfatter de til bygningerne knyttede rettigheder, herunder lejemål, og
at Teknisk Forvaltning bemyndiges til at afslutte erstatningsspørgsmålet ved at indbringe sagen
for taksationsmyndighederne.
Sagsbeskrivelse
Ejer Matr.nr. Vurdering Planbestemmelser

Søren Marcher 1 t, Aalborg bygrunde Ejendomsværdi: Byfornyelsesbeslutning for
Aladdinvej 11 1.750.000 kr. Indre Vestby - Karré 6
Gistrup Grundværdi: samt
433.100 kr. Lokalplan 09-047 - Karré 6
Kommunens formål med ekspropriationen

Bygningerne skal nedrives, så arealet via en servitut kan indgå i det fælles friareal for områdets be-
boere.
Økonomi
Ekspropriationserstatningen og nedrivningsudgiften er forudsat og indeholdt i de bevillinger, der er
givet til byfornyelsesbeslutning, Indre Vestby - Karré 6.
Øvrige oplysninger
Byfornyelsesbeslutning for Indre Vestby - Karré 6 blev godkendt af byrådet den 27. august 2001
(punkt 12). Planen indeholder bestemmelser om, at kommunen skal forestå nedrivning af bagbyg-
ninger indeholdende garager til ejendommen Korsgade 36A og 36B.
Teknisk Forvaltning har forgæves forsøgt at få en frivillig overdragelsesaftale med ejeren.
Nedrivningsplan med kopi af nedrivningsplan i byfornyelsesbeslutning ligger på sagen.
Beslutning:
Godkendt.
- 22 -
Punkt 9.
Ekspropriation - Poul Paghs Gade 5. Byfornyelsesbeslutning for Indre Vestby -

karré 4.
Teknisk Udvalg indstiller til byrådet,

at der træffes beslutning om ekspropriation i henhold til byfornyelsesloven til nedrivning af bag-
bygning på ejendommen Poul Paghs Gade 5,
at ekspropriationen også omfatter de til ejendommen knyttede rettigheder, herunder lejemål, og
at Teknisk Forvaltning bemyndiges til at afslutte erstatningsspørgsmålet ved at indbringe sagen
for taksationsmyndighederne.
Sagsbeskrivelse
Ejer Matr.nr. Vurdering Planbestemmelser

Flemming Høgdahl Jensen 1015, Aalborg bygrunde Ejendomsværdi: Lokalplan 09-046 og By-
Evasvej 19 1.850.000 kr., fornyelsesbeslutning for
Aalborg Grundværdi: Indre Vestby - Karré 4
398.100 kr.
Kommunens formål med ekspropriationen

Skur og halvtag skal nedrives, så arealet via en servitut kan indgå i det fælles friareal for områdets
beboere.
Økonomi
Ekspropriationserstatningen og nedrivningsudgiften er forudsat og indeholdt i de bevillinger, der er
givet til byfornyelsesbeslutning, Indre Vestby - Karré 4.
Øvrige oplysninger
Byfornyelsesbeslutningen for Indre Vestby - Karré 4 blev godkendt af byrådet den 26. marts 2001
(punkt 8). Planen indeholder bestemmelse om, at kommunen skal forestå nedrivning af bagbygnin-
gen til ejendommen Poul Paghs Gade 5.
Teknisk Forvaltning har forgæves forsøgt at få en frivillig overdragelsesaftale med ejeren.
Kortbilag ligger på sagen.
Beslutning:
Godkendt.
- 23 -
Punkt 10.
Gasforsyningen og Renovationsvæsenet - Takstændringer og forslag til ændrin-

ger af leveringsbestemmelser.
13.04S29/5. Forsyningsvirksomhedernes brev af 8. august 2002.
Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender,

at gastaksterne for storforbrugere ændres pr. 1. august 2002 i henhold til sagsbeskrivelsen,
at Gasforsyningens leveringsbestemmelser korrigeres pr. 1. august 2002, og
at Renovationsvæsenets takster vedrørende organisk affald præciseres med virkning pr. 1. juli
2002.
Ib Rasmussen var fraværende.
Sagsbeskrivelse
Gasforsyningen - takster
Baggrunden for indstillingen er en ændring i prisudviklingen på olie- og naturgasmarkedet pr. 1.
august 2002.
Der foreslås følgende takstændringer:

Gældende Nye
takster pr. takster pr.
1. juli 2002 1. august 2002
- - - Kr. - - -
B forbrug over 200 m3 pr. år
B1 Fælles
Abonnement ……...................................................................... 1.219 1.221
Kr./m3......................................................................................... 1,78 1,77
B2.1 Erhvervstarif - proces

Abonnement ……...................................................................... 1.319 1.323
Kr./m3......................................................................................... 1,28 1,26
B2.2 Erhvervstarif – rumopvarmning

Abonnement ……...................................................................... 1.219 1.221
Kr./m3........................................................................................ 1,78 1,77
Taksterne for Gasforsyningen er anmeldt til Energitilsynet med virkning fra 1. august 2002.
Gasforsyningen - korrektion af leveringsbestemmelser

Baggrunden for denne indstilling er, at en bygaskunde har forelagt en klagesag for Energitilsynet -
og efterfølgende for Energiklagenævnet - om betaling for afbrydelse af bygas-stikledning.
- 24 -
Der foreligger nu en afgørelse fra Energiklagenævnet af 22. juli 2002, hvor Gasforsyningen har fået
medhold i de benyttede principper i den konkrete sag om, at der kan fastsættes en takst for afbrydel-
se af stikledninger. Dog blev der fra Energiklagenævnets side påpeget, at Gasforsyningens leve-
ringsbestemmelser af 1. februar 1999 skal ændres på nogle punkter, der omhandler afbrydelse af
bygasstikledninger. Det skal således ikke kun fremgå af leveringsbestemmelserne, at ejeren skal
betale for stikafbrydelsen, men også at betaling skal ske i henhold til den fastsatte takst.
Gasforsyningens ændring af leveringsbestemmelser er anmeldt til Energitilsynet med virkning fra 1.

august 2002 under forbehold af byrådets godkendelse.
Renovationsvæsenet - præcisering af takster for organisk affald

Den hidtidige aftale om modtagelse af organisk affald på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg er udløbet
pr. 30. juni 2002. Renovationsvæsenet er derfor i gang med indgåelse af midlertidige aftaler om
fortsat aflevering af organisk affald dertil, og for at hindre ikke-tilsigtede prisændringer for de er-
hvervskunder, der p.t. afleverer organisk affald, er der behov for en præcisering af Renovationsvæ-
senets takstoversigt.
Det ønskes præciseret, at de supermarkeder og detailforretninger, der afleverer organisk affald, skal
betale indvejningsafgift af samme størrelsesorden som de kunder, der afleverer dagrenovation i
storcontainere, så indvejningsafgiften for organisk affald bliver identisk med indvejningsafgiften på
I/S Reno-Nord, inklusive statslige afgifter og kørselsudligning.
Følgende bilag ligger på sagen:

- Takstoversigt for Gasforsyningen
- Forslag til ændring af Gasforsyningens leveringsbestemmelser samt eksisterende leveringsbe-
stemmelser
- Takstoversigt for Renovationsvæsenet.
Beslutning:
Godkendt.
- 25 -
Punkt 11.
Renovationsvæsenet - Forsorteringsanlæg på I/S Reno-Nord.

07.04.10G02/1. Forsyningsvirksomhedernes brev af 8. august 2002.
Forsyningsudvalget indstiller, at byrådet godkender, at den del af Affaldsplan 2000-2012, der

vedrører organisk affald, revideres.
Preben Pedersen anbefaler, at Forsyningsudvalgets anmodning til I/S Reno-Nord, godkendt den 11.
september 2001 (punkt 3), om etablering af forsorteringsanlæg for behandling af organisk affald
med to linjer, som kan behandle hele den mængde organiske affald, som kan indsamles i Aalborg
Kommune, fastholdes.
Henrik Thomsen anbefaler, at Forsyningsudvalgets anmodning til I/S Reno-Nord, godkendt den
11. september 2001 (punkt 3), om etablering af forsorteringsanlæg for behandling af organisk affald
med to linjer, som kan behandle hele den mængde organisk affald, som kan indsamles i Aalborg
Kommune, fastholdes.
Sagsbeskrivelse
Til Forsyningsudvalgets møde den 19. juni 2002 (punkt 10) var udarbejdet indstilling fra Forsy-
ningsvirksomhederne baseret på
- principperne i Affaldsplan 2000-2012, godkendt i byrådets møde den 27. november 2000
(punkt 12), og
- konklusionerne i rapporten om Bio21Aalborg-forsøget, herunder bl.a. "der er ingen teknisk
eller miljømæssig barriere mod kildesortering og bioforgasning".
Til mødet den 19. juni 2002 indstillede Forsyningsvirksomhederne, at anmodningen til I/S Reno-
Nord om etablering af forsorteringsanlæg med to linjer fastholdes, eller alternativt at I/S Reno-Nord
anmodes om at etablere forsorteringsanlæg med én linje. Løsningen med én linje betyder, at den
planlagte indførelse af kildesortering i tætbyen ikke gennemføres, men tages op i forbindelse med
revisionen af affaldsplanen i 2004.
På baggrund af Forsyningsudvalgets drøftelse den 19. juni 2002 blev sagen udsat med henblik på, at
Forsyningsvirksomhederne indarbejder et tredje alternativ i indstillingen til sagens forelæggelse for
byrådet, nemlig at den del af Affaldsplan 2000-2012, der vedrører organisk affald fra husholdninger
og virksomheder, skal revideres.
Konklusionerne i Bio21Aalborg-rapporten er endnu ikke godkendt af Miljøstyrelsen, men styrelsen

er indforstået med, at rapporten bruges i Aalborg Kommune. Miljøstyrelsen vil først offentliggøre
resultaterne, når hele fuldskalaprojektet afrapporteres i efteråret 2002.
- 26 -
Bio21Aalborg har til formål at udvikle teknisk og økonomisk acceptable løsninger for indsamling
og bioforgasning af organisk affald fra husholdninger, mindre erhvervskøkkener og supermarkeder i
Aalborg Kommune.
Hovedkonklusionen fra forsøget er, at "der er ingen teknisk eller miljømæssig barriere mod kilde-
sortering og bioforgasning”. Rapportens samlede vurdering af forsøget er, "at ordningen fungerer
godt rent teknisk, og der er en energi- og miljømæssig fordel".
Forhistorie
Aalborg Kommune har gennem de seneste år diskuteret kildesortering af organisk affald. Mulighe-
derne blev første gang beskrevet i Affaldsplanen fra 1989, og i forbindelse med behandling af den
seneste Affaldsplan 2000-2012 den 27. november 2000 besluttede byrådet, at der skal indføres kil-
desortering af madaffald fra husholdninger og mindre virksomheder, såfremt teknikken med forsor-
tering af det organiske affald fungerer. Afrapportering af forsøget Bio21Aalborg skulle dokumente-
re, om teknikken fungerer. Kildesorteringen skal indføres i de områder, der ikke er udlagt til hjem-
mekompostering. Ifølge Affaldsplan 2000-2012 skal forsorteringen af det organiske affald ske på
I/S Reno-Nord, der herefter skal afsætte det sorterede materiale til bioforgasning.
Ifølge affaldsplanen vil indførelse af kildesortering betyde en merudgift på op til ca. 250 kr. pr. hus-
stand. Dette beløb dækker udgifter til nyt udstyr hos husstandene samt indsamling og behandling af
det organiske affald. Det endelige beløb vil bl.a. afhænge af, hvilket udstyr og hvilken indsamlings-
frekvens, der vælges.
Som opfølgning på affaldsplanlægningen for det organiske affald har Renovationsvæsenet siden
1990 deltaget i og lavet forsøg, dels med kildesortering hos husstande og virksomheder, dels med
forsortering og bioforgasning af det indsamlede affald. Der er tale om forsøg, der har fået støtte fra
Miljø- og Energistyrelsen og som på landsplan har haft betydning for udviklingen af behandling af
kildesorteret organisk affald fra husholdninger.
For øjeblikket kildesorter ca. 2.300 husstande i Aalborg samt ca. 350 virksomheder (supermarkeder,
små erhvervskøkkener og detailhandel). I 2001 blev der indsamlet ca. 850 tons organisk affald her-
fra. I 2002 forventes der indsamlet ca. 1.250 tons organisk affald.
Indtil nu er forsorteringen sket på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg A.m.b.a.
Forsorteringsanlægget ejes af Biowaste A/S. I juli 2001 meddelte virksomheden, at forsorteringsen-

heden var solgt pr. 1. oktober 2001.
Salget pr. 1. oktober 2001 bevirkede, at det i september 2001 blev aktuelt at få en politisk stillingta-
gen til, om I/S Reno-Nord skulle anmodes om at etablere et forsorteringsanlæg ved selskabets ener-
gianlæg, inden Bio21Aalborg-forsøget er afrapporteret.
Den 11. september 2001 besluttede Forsyningsudvalget at anmode I/S Reno-Nord om at etablere et
forsorteringsanlæg med to linjer, som kan behandle hele den mængde organiske affald, som kan
indsamles i Aalborg Kommune. Ifølge sagsbeskrivelsen var målet, at behandlingsprisen for det or-
ganiske affald ikke må overstige prisen for forbrænding, inklusive statslige afgifter.
I/S Reno-Nord har efterfølgende indhentet tilbud på etablering af forsorteringsanlæg hos tre danske
firmaer. Rambøll har medvirket som teknisk rådgiver for I/S Reno-Nord ved udarbejdelsen af ud-
budsmateriale og den teknisk/økonomiske evaluering af de indkomne tilbud.
- 27 -
Blandt de indkomne tilbud er der valgt en leverandør, som dels vurderes at kunne leve op til de tek-
niske krav, der er stillet i udbudsmaterialet, og dels vurderes at være det økonomisk mest fordelag-
tige tilbud.
Prisen for forsorteringsanlægget bliver imidlertid større end forudsat i det anlægsoverslag, der lå til
grund for Forsyningsudvalgets behandling af sagen i september 2001. Årsagerne til det er hovedsa-
geligt følgende:
- Krav om større volumen af modtagetanken
- EU-krav om hygiejnisering af bioaffald før udspredning på landbrugsjord
- Skærpede krav til korrosionsbestandighed på dele af maskinellet.
Ved at indføre hygiejnisering i forbindelse med forsorteringsanlægget bliver afsætningen af bio-

massen uafhængig af, om biogasanlægget, der skal modtage affaldet, har mulighed for at hygiejni-
sere. Dermed opnås større frihed i afsætningsleddet, herunder mulighed for at afsætte til mindre
gårdbiogasanlæg, hvor efterspørgslen efter let omsættelig biomasse p.t. er stor.
Hygiejniseringen udføres rent teknisk ved, at lagertankene for biomasse isoleres og indrettes sådan,
at biomassen kan opvarmes til min. 70oC i 60 minutter.
Som følge af Forsyningsudvalgets beslutning om at udsætte sagen, til Bio21Aalborg afrapporteres,

er der behov for en midlertidig løsning.
Den aktuelle status er, at der indgås en midlertidig aftale, som sikrer, at Aalborg Kommune fortsat
kan få behandlet det organiske affald fra de 2.300 husstande og ca. 350 virksomheder som ud-
gangspunkt frem til 1. januar 2003.
Økonomiske konsekvenser
Samlet set betyder foranstående, at prisen på maskindelen er steget fra oprindeligt 4,9 mio. kr. til
7,3 mio. kr. Hertil kommer rådgiverbistand på 250.000 kr. i forbindelse med udarbejdelse af ud-
budsmateriale og indhentning af tilbud. De nødvendige bygningsarbejder forventes fortsat at kunne
holdes inden for et budget på 2,5 mio. kr., inklusive bygherrerådgivning.
Ifølge projektet etableres der én forsorteringsenhed, som kan dække kapacitetsbehovet de første fire
år. Det femte driftsår etableres endnu en forsorteringsenhed for at kunne behandle hele den mængde
organiske affald, som kan indsamles i Aalborg Kommune.
Det er fortsat hensigten, at producenterne af organisk affald skal finansiere driften af forsorterings-
anlægget og anlægsinvesteringerne via behandlingsprisen på det kildesorterede affald.
Med udgangspunkt i de reviderede anlægsomkostninger og Aalborg Kommunes prognose for

mængden af organisk affald i forbindelse med implementeringen af kildesorteringssystemet opnås
med de opstillede forudsætninger en resulterende gennemsnitlig behandlingspris for de første 5 år
på 611 kr. pr. ton, eller en merudgift på knap 8 kr. pr. ton pr. år. Fra det 6. år og fremover er prisen
598 kr. pr. ton. Den nuværende forbrændingspris er 506 kr. pr. ton (eksklusive kørselsudligning på
14,40 kr.).
- 28 -
Fordelt på samtlige husstande betyder merprisen for forsorteringsanlægget en merudgift på knap 8

kr. pr. husstand pr. år i gennemsnit over den første 5-årige periode.
Enhedsprisen er fundet med en række forudsætninger, bl.a. at det alene er Aalborg Kommune, der
leverer organisk affald til anlægget. Såfremt der tilføres affald fra andre kommuner eller leverandø-
rer, vil enhedsprisen falde. Der er desuden forudsat en levetid på 5 år på forsorteringsanlægget,
bortset fra bygningsdelene, der har en levetid på 25 år. Den begrænsede afskrivningstid på forsorte-
ringsanlægget og øvrigt maskinel skyldes, at I/S Reno-Nord vurderer, at der fortsat er tale om et
anlæg med forsøgselementer. Skulle det vise sig, at levetiden på nogle af maskindelene og tankene
er længere, vil det reducere enhedsprisen. Omvendt vil en kortere levetid øge enhedsprisen.
Alternativ
Et alternativ til at indføre kildesortering i hele den del af Aalborg Kommune, som ikke er udlagt til
hjemmekompostering, er at undlade eller udskyde beslutningen om kildesortering i tætbyen.
Laves denne afgrænsning, er der kun behov for én behandlingslinje på I/S Reno-Nord i modsætning
til de to behandlingslinjer, der er med i det oprindelige forslag.
Indføring af kildesortering i tætbyen vurderes umiddelbart at blive vanskelig, da der er en række

uafklarede problemstillinger, bl.a. omkring dårlige pladsforhold.
Der er lovmæssigt krav om, at affaldsplanen revideres hvert 4. år, og næste gang er i 2004. Som
beskrevet oven for skal der først etableres kildesortering i tætbyen fra 2007. Der er derfor mulighed
for atter at vurdere indførsel af kildesortering i tætbyen i den kommende affaldsplanrevision.
De økonomiske konsekvenser af ikke umiddelbart at indføre kildesortering i tætbyen er, at den gen-
nemsnitlige behandlingspris vil være 579 kr. pr. ton, eller en merudgift på knap 5 kr. pr. husstand
pr. år. Herefter falder behandlingsprisen til 483 kr. pr. ton, altså væsentligt mindre end forbræn-
dingsprisen.
Som gennemsnit over en 10-årig periode vil behandlingsprisen i dette scenario være 522 kr. pr. ton,
altså ca. den samme pris, som Aalborg Kommune skal betale for forbrænding af affald, når der ta-
ges hensyn til kørselsudligning.
Vedtægter
En beslutning om at etablere et forsorteringsanlæg på I/S Reno-Nord bevirker, at der bliver behov
for at ændre I/S Reno-Nords vedtægter. I løbet af efteråret skal Forsyningsudvalget derfor behandle
et nyt forslag til vedtægter. Som baggrund for behandlingen vil der blive udarbejdet et forslag til en
aftale til overførsel af opgaver mellem Aalborg Kommune og I/S Reno-Nord.
Afslutning
Beslutter Forsyningsudvalget at fastholde den tidligere anmodning til I/S Reno-Nord om at etablere
et forsorteringsanlæg med to linjer, eller alternativt anmoder I/S Reno-Nord om at etablere et
forsorteringsanlæg med én linje, indebærer det, at der skal udarbejdes en overdragelsesaftale
mellem Renovationsvæsenet og I/S Reno-Nord som baggrund for det kommende forslag til
vedtægtsændring.
- 29 -
Desuden skal Forsyningsudvalget efterfølgende tage stilling til principperne for det indsamlingsud-
styr, som skal anvendes, herunder bl.a. spande- eller sækkeløsning, indsamlingsfrekvens og takster.
Hvis Forsyningsudvalget vælger ikke at anmode I/S Reno-Nord om at etablere forsorteringsanlæg-

get, vil det betyde, at der skal ske en revision af Affaldsplan 2000-2012 samt en afklaring af et
eventuelt økonomisk udestående med I/S Reno-Nord.
Beslutning:
Godkendt.
Socialistisk Folkeparti, Preben Pedersen og Inge Ibsen Fomcenco stemte imod.
- 30 -
Punkt 12.
Renovationsvæsenet - I/S Mokana. Associerings- og samarbejdsaftale med de

grønlandske kommuner, nye interessenter og vedtægtsændringer.
07.04.00P24/2. Forsyningsvirksomhedernes brev af 8. august 2002.
Forsyningsudvalget indstiller til byrådet,

at associerings- og samarbejdsaftale mellem de grønlandske kommuner og I/S Mokana godken-
des,
at optagelse af 6 nye interessentkommuner i I/S Mokana godkendes under forbehold af Tilsynsrå-
det for Nordjyllands Amts godkendelse, og
at reviderede vedtægter for I/S Mokana godkendes under forbehold af Tilsynsrådet for Nordjyl-
lands Amts godkendelse.
Sagsbeskrivelse
Eksisterende forhold og regler

I/S Mokanas gældende vedtægt blev behandlet af byrådet den 19. juni 2000 (punkt 10) og godkendt
af Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt den 26. januar 2001.
I/S Mokanas repræsentantskab godkendte enstemmigt den 28. marts 2001 og 20. marts 2002 forslag
til associerings- og samarbejdsaftale mellem de grønlandske kommuner og I/S Mokana, optagelse
af 6 nye interessentkommuner samt forslag til ændret vedtægt.
I henhold til den gældende vedtægts § 7.3, jf. § 7.2, litra E og F, skal indgåelse af samarbejdsaftaler
og vedtægtsændringer godkendes af mindst 75% af interessentkommunerne og 85% af repræsentan-
terne og derpå godkendes af Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt.
I henhold til § 16.1 i den gældende vedtægt kræver optagelse af nye interessenter godkendelse af
repræsentantskabet i henhold til § 7.2 og § 7.3 og af Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt samt æn-
dring af vedtægten.
Associerings- og samarbejdsaftale mellem de grønlandske kommuner og I/S Mokana

I 2001 vedtog repræsentantskabet at optage de grønlandske kommuner som interessenter i selska-
bet.
Det har dog senere vist sig, at det ikke er muligt at lade de grønlandske kommuner indgå i selskabet
som egentlige interessenter. Dette skyldes § 60 i den kommunale styrelseslov, hvorefter kun danske
kommuner - og dermed ikke grønlandske eller færøske kommuner - kan indgå i et fælleskommunalt
selskab.
I stedet er udarbejdet en associerings- og samarbejdsaftale mellem de grønlandske kommuner og I/S

Mokana.
- 31 -
De væsentligste konsekvenser ved indgåelse heraf er, at de grønlandske deltagere i repræsentant-

skabet ikke har stemmeret, ligesom de grønlandske kommuner ikke hæfter for eventuelle selskabs-
forpligtelser og modsat heller ikke får del i en eventuel formue ved opløsning af selskabet.
I associerings- og samarbejdsaftalen indgår imidlertid de tidligere aftalte forhold og de øvrige for-

hold, som svarer til at være interessent i selskabet.
Associerings- og samarbejdsaftalen er godkendt af De Grønlandske Kommuners Landsforening,

ligesom den har været forelagt Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt. Dette har efter lang sagsbehand-
lingstid meddelt, at da aftalen ikke (kun) indgås mellem danske kommuner, kræver aftalen ikke
tilsynsmyndighedens godkendelse, men man har i øvrigt ikke set noget til hinder for, at aftalen ind-
gås.
Nye interessenter
Udvidelsen af interessentskabet er vedtaget i repræsentantskabsmødet den 28. marts 2001 og gælder
for de 6 kommuner Brovst, Farsø, Løgstør, Nibe, Aalestrup og Aars pr. 1. april 2001.
Hver af disse kommuner får 1 repræsentant i repræsentantskabet, som herefter består af 33 repræ-
sentanter, nemlig 7 til Aalborg Kommune, 2 til Skive Kommune og 1 til hver af de øvrige 24 inte-
ressentkommuner.
Udvidelsen af antallet af interessentkommuner berører ikke Aalborg Kommunes afgørende indfly-

delse ved vedtagelse af ”væsentlige” beslutninger i henhold til § 7.3, jfr. § 7.2, i vedtægten.
Vedtægtsændringer
Der er tale om følgende 4 ændringer i vedtægten. Den nøjagtige ordlyd fremgår af forslag til ved-
tægten:
§ 2.1 Ændring af antallet af interessentkommuner. Vedtaget af repræsentantskabet den 28. marts

2001. Ændringen er en følge af optagelsen af forannævnte 6 nye kommuner i interessent-
skabet.
§ 4.2 Omformulering af indholdet af interessentkommunernes pligter. Vedtaget af repræsentant-

skabet den 20. marts 2002. Den ændrede formulering er tilpasset I/S Mokanas kommende
indsamlingsordning med aftaler og praktiseres allerede i Aalborg Kommune.
§ 7.2. B. Omformulering vedrørende kompetencen for så vidt angår budgetter og budgetoverslag.

Vedtaget af repræsentantskabet den 20. marts 2002.
§ 8.1 Udvidelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 5 til 7. Vedtaget af repræsentantskabet

den 20. marts 2002. Ændringen er en følge af udvidelsen af antallet af interessentkommu-
ner. Der er samtidig sket en omformulering med hensyn til valgretten af bestyrelsesmed-
lemmer, så bestemte kommuners/kommunekonstellationers valgret/udpegningsret bevares.
Erhvervs- og miljøvurderinger samt økonomiske konsekvenser

Godkendelse af indstillingen medfører ikke direkte erhvervs-, miljømæssige og/eller økonomiske
konsekvenser.
- 32 -
Vedtægt for I/S Mokana, godkendt på repræsentantskabsmødet den 20. marts 2002 ligger på sagen.
Associerings- og samarbejdsaftale mellem de grønlandske kommuner og I/S Mokana af 6. august

2001 er udsendt til byrådets medlemmer sammen med dagsordenen.
Beslutning:
Godkendt.
- 33 -
Punkt 13.
Afvikling af Aalborg Kommunes låneportefølje pr. 31. december 2002.

00.01Ø20/2268.
Magistraten indstiller, at byrådet godkender,

at restgælden på Aalborg Kommunes lån pr. 31. december 2002, eksklusive ældreboliglån,
betragtes som én samlet låneportefølje med henblik på at påbegynde en afvikling af gælden,
at låneporteføljen pr. 31. december 2002, eksklusive ældreboliglån, afvikles med samme afdrags-
profil som et 25-årigt annuitetslån med samme restgæld,
at kommende års afdragsfinansiering på eksisterende lån anvendes aktivt til at opnå denne
afviklingsprofil,
at de budgetmæssige konsekvenser indarbejdes i budget 2003 og overslagsårene, med en rente-
forudsætning på 6%,
at eventuel fremtidig låntagning ud over afdragsfinansieringen/-omlægning skal være formålsbe-
stemt, og med en afviklingsprofil,
at Borgmesterens Forvaltning bemyndiges til at indgå de aftaler, som er nødvendige for at opnå
denne afviklingsprofil, og
at Magistraten orienteres halvårligt om status på låneporteføljens profil samt status vedrørende
den uudnyttede lånemulighed.
1. Sagsbeskrivelse
Finansiel styring er på ingen måde en ny opgave i Aalborg Kommune, men på baggrund af en sta-
dig mere stram udgiftsstyring fra statens side, er kravene til kommunernes finansielle styring skær-
pet.
Derudover er der i økonomiaftalen for 1999-2002 mellem regeringen og KL henstillet til, at kom-
munerne udarbejder en finansiel strategi indenfor denne periode.
Kommunernes låneadgang er primært baseret på lånecirkulæret (bilag 1).
Samtidig er låneadgangen et af de vigtigste redskaber, regeringen har til at styre aktivitetsniveauet i

kommunerne.
Når der så bliver lagt op til en endnu strammere styring fra regeringens side, er det nødvendigt at
Aalborg Kommune forholder sig aktivt til, hvorledes samspillet mellem den økonomiske politik og
låneadgangen optimeres.
Ældreboliglån holdes i denne sammenhæng udenfor, da der sker en selvstændig afvikling.
2. Den langsigtede økonomisk politik i Aalborg Kommune
2.1 Aalborg Kommunes nuværende afdragsprofil

En mere konkret tilgang er afdragsprofilen på Aalborg Kommunes nuværende låneportefølje (bilag
2). Hertil kommer så afdragene på fremtidig låntagning.
- 34 -
Sammensætningen af Aalborg Kommunes nuværende låneportefølje er sket ud fra en finansiel tan-

kegang om, at
- lån optages som 10-årige serielån
- Aalborg Kommune låner til afdragene på gælden
- Aalborg Kommune anvender særlige lånemuligheder.
Denne finansielle tankegang har medført, at afdragene fra 2002 til 2005 falder med ca. 30 mio. kr.
Aalborg Kommune har altså en særdeles stor afdragsbyrde på kort sigt.
2.2 Aalborg Kommunes fremtidige afdragsprofil

Aalborg Kommune skal tilbagebetale lånene med den ydelsesprofil (renter og afdrag) lånet har. Der
findes forskellige afdragsprofiler med forskellige konsekvenser som er beskrevet i bilag 3.
For at få igangsat en afvikling af den eksisterende gæld indstilles det, at Aalborg Kommunes låne-
portefølje afviklingsmæssigt betragtes under et, og afvikles som et 25-årigt annuitetslån. Dette er
den maksimale løbetid i forbindelse med optagelse af nye lån i henhold til lånebekendtgørelsen.
En principiel beregning fremgår af bilag 4.
3. Økonomiske konsekvenser
Den likviditetsmæssige virkning indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen.
4. Fremtidig lånoptagelse
I forbindelse med vedtagelse af årsbudget, budgetjusteringer og tillægsbevillinger tager byrådet
stilling til årets finansiering.
I forbindelse med den halvårlige orientering forelægges status på den uudnyttede lånemulighed.
Lånoptagelsen til afdragsfinansieringen vil aktivt blive anvendt til at tilnærme låneporteføljen til
den ønskede afdragsprofil, så det fremtidige lånerammebehov til finansiering af afdragene mindskes
hurtigst muligt.
5. Administrativ håndtering
På baggrund af den politisk vedtagne afdragsprofil bemyndiges Borgmesterens Forvaltning til at
indgå aftaler, som kan optimere Aalborg Kommunes samlede finansielle situation under hensyn til
de fastlagte rammer.
Administrationen disponerer indenfor afviklingsstrategien i henhold til den gældende fuldmagtsbe-

myndigelse.
Bilag 1-4 er udsendt til byrådets medlemmer sammen med dagsordenen.
Beslutning:
Godkendt.
Dansk Folkeparti stillede forslag om, at ”Magistraten” i sidste ”at” erstattes af ”byrådet”.
For forslaget stemte 3, imod 26.
Forslaget var herefter forkastet.
Herefter godkendtes indstillingen.
- 35 -
Punkt 14.
Rentestrategi for Aalborg Kommunes låneportefølje.

00.01Ø20/2269.
Magistraten indstiller, at byrådet godkender en rentestrategi for Aalborg Kommunes låneporteføl-

je, hvorefter der arbejdes hen imod,
at 33-66% af låneporteføljen vil være med fast rente i lånets løbetid, og
at 33-66% af låneporteføljen vil være med variabel rente, heraf er 0-34% af låneporteføljen rente-
sikret via finansielle instrumenter på mellem 1 år og lånets restløbetid,
at de økonomiske konsekvenser for 2002 afholdes indenfor det bevilgede renteudgiftsbudget,
at de budgetmæssige konsekvenser indarbejdes i budget 2003 og overslagsårene, med en rente-
forudsætning på 6%
at tilpasning til strategien af den nuværende låneportefølje påbegyndes straks,
at Borgmesterens Forvaltning bemyndiges til at indgå aftaler, som er nødvendige for at efterleve
strategien,
at Borgmesterens Forvaltning bemyndiges til, at indgå aftale om rentepleje m.v. med en eller flere
finansielle partnere, og
at Magistraten orienteres halvårligt om status på låneporteføljens renteprofil.
1. Sagsbeskrivelse
Aalborg Kommune har de sidste år draget fordel af, at den korte rente har været lavere end den lan-
ge rente i forbindelse med lånoptagelsen ved at optage nye lån med variabel rente.
Det har medført, at Aalborg Kommune p.t. har en forholdsvis stor andel af låneporteføljen, som er
med variabel rente. Det er en fordel når renten falder, så følger renten automatisk med ned, men er
tilsvarende en risiko, hvis renten stiger.
Det er Borgmesterens Forvaltnings vurdering, at renteniveauet p.t. er lavt, og at der ikke er potentia-
le til større fald i renten.
Derfor er tiden inde til at få låst en større andel af låneporteføljen mere fast rentemæssigt, for at
mindske renterisikoen og dermed opnå større budgetsikkerhed (fremtidige rentebetalinger kendes i
højere grad).
2. Rentebegreber
For at sprede risikoen og samtidig have mulighed for at optimere renteomkostningen i forhold til
udviklingen i rentemarkedet, er det vigtigt ikke at ”lægge alle æg i samme kurv”.
Derfor deles låneporteføljen op i dele, der hver især giver muligheder, og som indbyrdes kan sup-
plere hinanden ved at modvirke hinandens risici.
- 36 -
Hensigten er, at sigte efter følgende opdeling:
1/3 med høj budgetsikkerhed

- renten er fast i hele lånets løbetid
1/3 med mellem budgetsikkerhed

- renten er fast i en del af lånets løbetid (1 år og op til lånets restløbetid)
1/3 med lav/ingen budgetsikkerhed

- renten er variabel (op til 1 år)
Herved opnås den virkning, at gældsporteføljen bliver langt mindre rentefølsom (med heraf følgen-
de øget budgetsikkerhed), hvilket vurderes at være attraktivt på det nuværende lave renteniveau.
Der vil i forbindelse med udløb/afvikling af finansielle instrumenter kunne opstå perioder, hvor der
er en anden sammensætning, hvis det skønnes fordelagtigt. Rammerne fremgår af bilag 7.
3. Risikostyring på renten
I forbindelse med låntagning og -omlægning skal der sondres mellem lån med fast rente og lån med
variabel rente.
Se uddybende om rentebegreber i bilag 1, indfrielsesmetoder/-principper i bilag 2, samt fordele og

ulemper i bilag 3.
Aalborg Kommune kan som udgangspunkt benytte alle rentetyper som grundlag for en lånoptagel-
ser. I bilag 4 er beskrevet definitioner og karakteristika ved forskellige rentetyper.
Aalborg Kommune vil primært vælge rentetyper, hvor der kan tilknyttes finansielle instrumenter. Se
bilag 5.
4. Samlet risikoprofil
Aalborg Kommunes finansielle status for aktiver og passiver pr. 31. december 2001 fremgår af bi-
lag 6 med kommentarer om fordele og ulemper.
5. Finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter er et naturligt led i en aktiv finansiel politik. Med finansielle instrumenter
er det muligt for Aalborg Kommune at omlægge lån på en billigere og administrativt mindre tung
måde, end hvis lånet faktisk skulle indfries og et nyt optages.
Finansielle instrumenter er selvstændige aftaler, som ikke er bundet op på et faktisk lån. Princippet
er, at der indgås en aftale mellem to parter, som har modsatrettede forventninger til renteudviklin-
gen, og der fastsættes en pris (præmie) til den part som har risikoen.
Priser kan være en betaling her og nu, eller en løbende betaling som kan være afhængig af, hvordan
renten udvikler sig.
Aalborg Kommune kan i medfør af lånebekendtgørelsens § 11 udelukkende anvende finansielle

instrumenter som led i risikoafdækningen af konkrete gældsposter.
De forskellige finansielle instrumenter, Aalborg Kommune kan gøre brug af, er beskrevet i bilag 5.
- 37 -
6. Beslutnings-/disponeringskompetencer
Ved Aalborg Kommunes lånoptagelse er byrådet den bevilgende myndighed. I forbindelse med
vedtagelse af årsbudget og tillægsbevillinger tager byrådet stilling til låntagningen.
Borgmesterens Forvaltning bemyndiges til at disponere, så den besluttede låntagning fremskaffes i

henhold til de rammer, den finansielle rentestrategi afstikker.
Den endelige låntagning samt rentevilkår for Aalborg Kommune forelægges byrådet senest ved
regnskabsaflæggelsen.
Af bilag 7 fremgår en oversigt over de rammer, som renteplejen skal håndteres indenfor.
6.1 Organiseringen af håndteringen

Den løbende overvågning forestås af Borgmesterens Forvaltning, Økonomisk Afdeling, Økonomi-
kontoret, Kommunekassen.
Administrationen disponerer indenfor rentestrategien i henhold til den gældende fuldmagtsbemyn-

digelse.
6.2 Valg af samarbejdspartnere

For at Aalborg Kommune kan have adgang til den nødvendige og opdaterede information, som de
rentemæssige beslutninger skal træffes på baggrund af, er det nødvendigt at indgå aftaler med fi-
nansielle institutter, som har direkte adgang til markedsinformationerne.
Borgmesterens Forvaltning bemyndiges derfor til, at indgå aftale om rentepleje m.v. med en eller
flere finansielle partnere.
7. Økonomiske rammer for anvendelsen af finansielle instrumenter

I forbindelse med budgetlægningen fastlægges den andel af porteføljen, som forventes rentesikret,
og omkostningen indregnes i budgettet med en renteforudsætning på p.t. 6%
Der tages efterfølgende år stilling til den budgetterede rente (kalkulationsrenten) i forbindelse med
budgetdrøftelserne.
Efterfølgende år indgår den rentesikrede del af lånene som udgangspunkt i de ordinære renteudgif-
ter i budgettet.
8. Tilpasning af nuværende gældsportefølje til strategien

Da det vurderes, at den nuværende rentesituation er gunstig i relation til en omlægning af rente-
strukturen til en højere andel med fast rente, vil administrationen umiddelbart efter vedtagelse af
rentestrategien igangsætte omlægningen i henhold hertil.
- 38 -
9. Økonomiske konsekvenser
Rentesikring af 1/3 af porteføljen, svarende til ca. 300 mio. kr., vil i 2002 koste ca. 1,5 mio. kr i
øgede renteudgifter. Omkostningen hertil afholdes indenfor det bevilgede rentebudget.
I 2003 og overslagsårene vil omkostningen være ca. 3 mio. kr., som kan afholdes indenfor det gæl-
dende budgetoverslag 2003-2005 for renteudgifter.
Bilag 1-7 er udsendt til byrådets medlemmer sammen med dagsordenen.
Beslutning:
Godkendt.
Dansk Folkeparti stillede forslag om, at ”Magistraten” i sidste ”at” erstattes af ”byrådet”.
For forslaget stemte 3, imod 26.
Forslaget var herefter forkastet.
Herefter godkendtes indstillingen.
- 39 -
For lukkede døre
Punkt 15.
Lånoptagelse 2002.
00.01Ø20/2267.
Beslutning:
Udsat.
Mødet hævet kl. 17.30

Aalborg Byråd: Mødet Mandag Den 26. August 2002, Kl. 16.00 I Medborgerhuset

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Aalborg Byråd: Mødet Mandag Den 26. August 2002, Kl. 16.00 I Medborgerhuset

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

ÅBENT

Fraværende: Ib Rasmussen, Anni Kjeldgaard

Limfjordsbroen - regnskab 2001.

Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender regnskab 2001.

Preben Pedersen var fraværende.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Oprindeligt Korrigeret Regnskab Afvigelse

I alt .......................................................... 25.000 25.000 58.343 33.343

I alt .......................................................... 8.616.000 4.161.000 4.190.904 29.904

Driftsunderskud ..................................... 8.591.000 4.136.000 4.132.561 -3.439

Minus i kolonnen “Afvigelse” = mindreindtægter/mindreudgifter.

Regnskab 2001 for Limfjordsbroen ligger på sagen.

Limfjordsbroen - budget 2003.

Teknisk Udvalg indstiller, at byrådet godkender budget 2003 og budgetoverslag 2004-2012.

Preben Pedersen var fraværende.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Udover byrådets godkendelse skal budget og budgetoverslag godkendes af Trafikministeriet.

Regnskab 2001 Budget 2002 Budget 2003

I alt ................................................................................. 58 102 91

I alt ................................................................................. 4.190 4.335 20.473

Driftsunderskud ........................................................... 4.132 4.233 20.382

Budget 2003 samt budgetoverslag 2004-2012 for Limfjordsbroen ligger på sagen.

Preben Pedersen var fraværende.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Lokalplanen er udarbejdet efter henvendelse fra ovennævnte ejer.

Lokalplanområdet forbliver i landzone.

Forholdet til anden planlægning

Preben Pedersen var fraværende.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Ændringerne er så omfattende, at en ny offentlighedsfase er nødvendig i henhold til planlovens §

Lokalplanredegørelsen, lokalplanbestemmelserne og bilagene er justeret i overensstemmelse her-

Forholdet til anden planlægning

Ejendomsbeskatningen oplyser, at lokalplanens område B (arealet til de 4 dobbelthuse) pålignes

Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer

A. Horsens Sogns Menighedsråd v. John Severinsen

Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor.

C. Aalborg Historiske Museum vurderer, at lokalplanområdet kan indeholde væsentlige bevarings-

Svar: Bygherren og ejeren er orienteret herom.

D. Danmarks Naturfredningsforening henviser til regionplanens retningslinie 5.4.7., der omhandler

E. Langholt Samråd synes, at lokalplanen ser fornuftig og spændende ud.

Svar: Vedrørende hensyn til kirken, se svaret under D.

Vedrørende trafikforholdene, se svaret under F.

Svar: Vedrørende det grønne område (landbrugsarealet), se svaret under G.

Svar: Vedrørende trafikforholdene, se svaret under F.

Svar: Vedrørende bymiljøet, se svarene under F. og G.

Svar: Vedrørende dobbelthusenes udseende og indplacering, se svaret under F.

Svar: Landbrugsarealet er ikke omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser og har derfor

Svar: Vedrørende dobbelthusenes udseende og indplacering m.v., se svaret under F.

Svar: Vedrørende trafikforholdene, se svaret under F.

R. Beboergruppe om Smalbysvinget synes ikke, at dobbelthusene passer ind i bybilledet, der er

Svar: Vedrørende dobbelthusenes indplacering i bybilledet, se svaret under F.

Svar: Vedrørende trafikforholdene, se svaret under F.

Preben Pedersen var fraværende.

Magistraten anbefaler indstillingen.

Pkt. 8.2 Stamvej:

Pkt. 8.5 Hovedsti:

Lokalplanområdet er privat ejet og udgør i dag en del af landbrugsejendommen Kærhavegård.

Lokalplanen er udarbejdet efter henvendelse fra landbrugsejendommens ejer.

Forslagene har været offentliggjort i perioden 1. maj - 27. juni 2002.

Lokalplanområdet er centralt beliggende, idet afstanden til centerfunktionerne langs Klarupvej er på

Forholdet til anden planlægning

Konsekvenser for landbrug

Ejendommens dyrehold forventes i øvrigt ikke at påføre lokalplanområdet nævneværdige gener.