Welcome to Scribd, the world's digital library. Read, publish, and share books and documents. See more
Download
Standard view
Full view
of .
Look up keyword
Like this
7Activity
0 of .
Results for:
No results containing your search query
P. 1
Analyse af Naadsensbrød

Analyse af Naadsensbrød

Ratings: (0)|Views: 1,292|Likes:

More info:

Published by: Christian Schjødt Laursen on Aug 31, 2012
Copyright:Attribution Non-commercial

Availability:

Read on Scribd mobile: iPhone, iPad and Android.
download as DOC, PDF, TXT or read online from Scribd
See more
See less

11/24/2012

pdf

text

original

 
Analyse af Henrik Pontoppidan – Naadsensbrød
Genre
Novelle, fra hans novellesamling ved navn ”Fra hytterne” 
Komposition
-
hvordan er teksten bygget op?
Vi starter med at høre om at Stine Bødker skal på kassen. Så beskrives kassen, hvorefter vi hører at hun er kommet på kassen.
Tid, sted og miljø
Fortalt tid:
Slut 1800 – grundet sproget og da Naadsensbrød betyder at man lever af andres barmhjertighed.Den foregår fra Stine skal på kassen til hun er på kassen.
 Fortælletid: Hvornår befinder fortælleren sig i forhold til det fortalte?
Samtid.
Udstrækning: Hvor lang tid tager det fortælle at fortælle (opgøres typisk med antal sider)?Hvor? Geografisk lokalitet, fantasirige, ubestemt sted?
Stine Bødkers hus, eller i kvarteret omkring dette.Historien fortælles over 5 sider.
Miljø?Hvordan er beskrivelserne af tid, sted og miljø? Detaljerede/overfladiske, følelsesladede/neutrale,realistiske/idealiserede?
Detaljerede og følelsesladede – fint udenpå. Samfundet på dette tidspunkt er meget præget af arv og miljø, og personerne i det er et produkt af dette.
Personkarakteristikker 
1. Personerne i novellen bliver kaldt ved status. Eksempelvis Inspektør ________, mens fattige barehar deres usle navne.Personers sociale forhold lægger sig op af deres placering i samfundet.
Fortællerforhold (fortællerteknik)
”Naadsensbrød” er skrevet i 3.-person. Dette medvirker til en meget subjektiv (tilsyneladende objektiv),men alligevel også personbunden fremvisning af de fattiges forhold. Man er ikke i tvivl om HenrikPontoppidans holdning omkring behandlingen af de gamle fattige mennesker. Dette hjælpes netopogså på vej af de meget beskrivende scener med Stine og de fattige på gården.I novellen bliver der brugt billedsprog vist i form af fx allitterationer: ”smudsige og stinkende Sogne-Fattiggaarde” (s. 155 l. 9).Der er også en del ironi, som derved medfører at beskrivelserne i nogle tilfælde bliver til symboler for deres modsætning. Fx måden han beskriver fattiggårdens ydre med så gennemtrængende en ironiskpositiv opfattelse gør, at læseren nemt gennemskuer den egentlige mening. Her er det oplagt at nævneantitesen, som netop fremgår af det pæne, næsten kirkelignende ydre, med det ”militær”-styrede indre.Kassen beskrives også som et palads (her kommer ironien ind).Side 156, linje 2 og frem.Selve titlen er også ironisk, da den betyder ”at leve af deres barmhjertighed”.
 
Tema
-
Modsætningspar?Rig/fattig
-
Hvad handler teksten egentlig om: Kan du formulere et eller flere temaer?Uretfærdigheden ved at være en del af den lavere klasse – hun bliver båret ud mod sin vilje.Hun har intet at sige til det, fordi hun er fattig.
-
Indeholder teksten et overordnet budskab?Kritik af samfundet for behandling af svage og dårligt stillede.Pontoppidan er samfundskritiker.
Budskab med titel:
Selve titlen er også ironisk, da den betyder ”at leve af deres barmhjertighed”.De prøver at skille sig af med de fattige og dem der ikke er i stand til at arbejde, på en pæn måde, påKassen.Sognefogeden og Provsten burde hjælpe Stine, da deres liv er tilknyttet barmhjertighed pga. deresreligiøse overbevisning, men dette bliver skubbet til side.
Budskab med novelle:
Han prøver på en ironisk måde at kritisere samfundets måde at takle de svage på. Pontoppidan har etproblem ved at samfundet pakker dem væk på Kassen og på den måde, gemmer dem væk (indtilsøndag – hvor de er rene og har fint tøj på. Dér må de komme ud)Ved brug af ironi kritiserer Pontoppidan behandlingen af samfundets svageste - de der er for udslidt tilat arbejde, og dermed ikke kan deltage som en funktionel del af et traditionelt samfund: "Herredes storenyopførte Fattig- og Arbejdshus, der er Egnens Stolthed og Pryd." Denne ironi gør kritikken lettereforståelig og latterligøre samtidig samfundets opbygning.
Perspektivering
Litteraturhistorisk hænger denne novelle utrolig godt sammen med problemlitteraturen, som jegogså har nævnt ovenfor. Den tager de svage i samfundets stemme og lader dem skrige efter hjælp.En hjælp der højst sandsynlig ikke vil komme, men som der er brug for at blive gjort opmærksompå.For at se på nutidens socialhjælp kan man næsten ikke andet end at bruge tekstens udtryk”Barmhjertighedsasyl”, specielt set i forhold til datidens åbenbare forståelse af ordet. I dag vil vi ikkehave de gamle til at leve i dårligdom og hårdt slid, men lader dem pensionere og ”få fri”.Det er påen måde, som om vi med tiden har indset, at vi en dag selv kommer til at være de gamle isamfundet, og pga. det også vil sikre den ældre generation gode levevilkår. En synsvinkel manmåske dengang overså.Ikke derved sagt at systemet i dag er perfekt, da det slet ikke er tilfældet, men i forhold til datidensfremstilling er det uden tvivl blevet bedre. Der er muligvis stadig en vis parallel mht. punktligheden,da maden nogle steder bliver serveret på præcise tidspunkter og de har måske også en fastsengetid, men aktiviteterne om dagen er de selv herre over i modsætning til fattiggårdens

Activity (7)

You've already reviewed this. Edit your review.
1 thousand reads
1 hundred reads
Ali Mohammed liked this
Ali Mohammed liked this
Zowie Goodwin liked this

You're Reading a Free Preview

Download
scribd
/*********** DO NOT ALTER ANYTHING BELOW THIS LINE ! ************/ var s_code=s.t();if(s_code)document.write(s_code)//-->