NOVEMBER 2012

Tilstanden og udviklingspotentialet hos brakvandsgedder og -aborrer i farvandet omkring Sydsjlland, Mn og Lolland-Falster

Af Daniel Lindvig og Kaare Manniche Ebert Danmarks Sportsfiskerforbund

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

Indhold
Resum Indledning Biologi Brakvand Gedde Salinitetstolerance Populationsgenetik og kologi Aborre Salinitetstolerance Populationsgenetik og kologi Historiske fangstdata Gedde Aborre Fiskebestandenes udvikling siden 1950 Gedde Aborre Potentialet for brakvandsbestandene Mulige rsager til fiskebestandenes tilbagegang Saltslning Gydeomrder Gedde Aborre Ferskvandsrefugier Fiskeri Mulige virkemidler til at ge bestandene af brakvandsgedder og -aborrer Habitatsforbedringer Fiskerireguleringer Udstninger Referencer Bilag side 3 side 4 side 6 side 6 side 6 side 6 side 7 side 7 side 7 side 8 side 9 side 9 side 10 side 12 side 12 side 12 side 12 side 14 side 14 side 14 side 14 side 15 side 15 side 16 side 16 side 17 side 18 side 19 side 21 side 23

Udarbejdet af
BIOLOG Daniel Lindvig dl@sportsfiskerforbundet.dk BIOLOG Kaare Manniche Ebert kme@sportsfiskerforbundet.dk Tak til Lene Jacobsen, DTU Aqua, og Jimmi Olsen, Vordingborg Kommune, for adgang til data og faglig sparring. Tak til Thomas Bjerre Larsen for faglig sparring, korrekturlsning og fotos. Tak til Niels Schifter for foto, side 4.
BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

RESUM

Resum
De unikke bestande af brakvandsgedder og aborrer, som svmmer rundt i farvandet omkring Sydsjlland og erne, udgr et stort potentiale for lystfiskeri. Fiskenes tilvkst er god i de produktive farvande, og erfaringer fra blandt andet Rgen i Tyskland viser, at lystfiskere vil rejse langt og betale meget for at fiske efter store rovfisk i brakvand. Bestandenes nuvrende situation i det sydstdanske er dog langt fra god. Brakvandsgedderne er reduceret markant mske med helt op imod 87 % siden frst i 1970erne, og brakvandsaborrene er sandsynligvis ogs langt fra tidligere tiders styrke. Den primre rsag til tilbagegangen er med stor sandsynlighed en kombination af mangel p eller generelt drlige miljforhold i gyde- og opvkstomrderne og et intensivt garnfiskeri, der hindrer fiskene i svmme frit mellem depladserne og de omrder, hvor de gyder. Danmarks sportsfiskerforbund har flgende forslag, som skal hjlpe de pressede bestande: eetableringafgyde-ogopvkstomrderneifersk-ogbrakvandsamtfjernelseafsprringeri R ferskvand, s fiskene kan vandre frit mellem depladserne og gydeomrderne. eresknsomvedligeholdelseafvandlbene,hvorbrakvandsgedderogaborrergyderogopholM der sig. Mindstemletibrakvandogivandlbmedindtrkafbrakvandsaborrerhvestil30cm. erskalindfresfredningstidforbrakvandsaborrenibdesalt-ogferskvand,somskalgldei D perioden marts-april, hvor den gyder. erskalindfresforbudmodalleformerforredskabsfiskeriiudmundingsomrderoglignende D indsnvringer sledes, at der sikres fri adgang til fjorde og nor, der anvendes som gydeomrder og ferskvandsrefugier f.eks. udmundingen af Sakskbing Fjord, Prst Fjord, Stege Nor med flere. erskalligesomidensvenskedelafstersenindfresfangstbegrnsningerpgeddeisaltD vand. Der m maksimalt hjemtages tre gedder per dag mellem 60 og 80 cm. Gedder strre end 80 cm skal genudsttes. Forslaget skal glde alle former for fiskeri. Derskalindfresomstningsforbudforgedderogaborrer.

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

INDLEDNING

Indledning
Sydsjlland og erne kan med deres enorme brakvandsomrder tilbyde et unikt fiskeri efter brakvandsgedder og -aborrer, som ikke findes andre steder i landet. Fiskebestandene har en god tilvkst i det brakke vand, og derfor har fiskeriet igennem rene leveret et antal meget store brakvandsgedder den strste p mere end 18 kg, samt velvoksne aborrer op til over to kg og et hav af store aborrer over kiloet. Brakvandsaborrerne i farvandet omkring Sydsjlland og erne har nogle af de hjeste vkstrater, som er registreret for aborre i Europa. Generelt er brakvandsomrder meget produktive omrder, som kan danne grundlag for store ttheder og bestande af rovfisk og deres fdeemner. Historisk viden, i form af fangstindberetninger, om brakvandsgedderne p kysterne omkring Sydsjlland og Lolland-Falster, viser, at fangsterne af brakvandsgedder er get meget tilbage siden 1960erne. Dengang blev der landet i omegnen af 100 tons brakvandsgedder om ret i Danmark. Siden er de nrmest forsvundet i fangsterne, bortset fra en kort opsvingsperiode i 1980erne. De meget store bestande af brakvandsgedder, der tidligere fandtes i Prst Fjord, Bgestrmmen og Guldborgsund, var genstand for et vigtigt erhvervsfiskeri (Carl et al. 2012). Tidligere tiders bestande af brakvandsgedder viser derfor entydigt, at der er et potentiale for meget store bestande i farvandet ud for Sydsjlland,MnogLolland-Falster. Fangstindberetninger af brakvandsaborrer har igennem rene vist store udsving. De seneste r har fangsterne dog vret markant faldende og har kun udgjort omkring en fjerdedel af, hvad der gennemsnitligt er blevet landet siden 1950erne. Brakvandsomrderne i de omtalte farvande kan derfor rumme betydeligt strre bestande af bde brakvandsgedder og -aborrer i fremtiden. Sociokonomisk ligger der en stor vrdi i at genskabe tidligere tiders sunde fiskebestande. Overordnet vil et forbedret fiskeri efter brakvandsgedder og -aborrer vre s attraktivt, at det bde vil kunne tiltrkke danske lystfiskere og lystfiskere fra udlandet. Rgen i den tyske del af stersen er et godt eksempel p, at godt geddefiskeri i brakvand besidder et stort konomisk potentiale. Omr-

XXX

Brakvandsomrderne omkring Sydsjlland og erne rummer mulighederne for at danne rammerne for et enestende fiskeri efter store brakvandsaborrer som denne.
BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

INDLEDNING

det gstes rligt af mange fiskere, der besger omrdet udelukkende for at fiske efter de store brakvandsgedder, der er karakteristisk for Rgen. Brakvandsomrderne omkring Sydsjlland og erne rummer de samme muligheder for at kunne tiltrkke lystfiskere i stor stil, sfremt omrdets potentiale for store, vilde fiskebestande udnyttes. For at genskabe de tidligere, store bestande af brakvandsgedder og aborrer er det vsentlig at fklarhedover,hvorfordeergettilbage,samthvadderkangresforatophjlpedem.Medudgangspunkt i den tilgngelige viden om brakvandsgedder og aborrer beskrives de begrnsende faktorer, samt hvad der kan gres for at genetablere sunde fiskebestande i brakvandsomrderne.

De store brakvandsomrder omkring Sydsjlland og erne rummer et kmpe potentiale for bde gedder og aborrer.

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

BIOLOGI

Brakvand
Brakvand forekommer i de kystnre omrder, hvor saltholdigheden oftest varierer mellem 0,05 og 30.SaltholdighedenibrakvandsomrderneomkringSydsjllandogerneliggertypiskomkring 10.Brakvandsomrdernedannerenfysiologiskbarrieremedmarinefiskearterpdeneneside og ferskvandfisk p den anden side. Nogle fiskearter tler dog strre udsving i salinitet, blandt disse findes gedden og aborren, som er ferskvandsfisk. Brakvandsgedder og -aborrer er dog flsomme over for pludselige indstrmninger fra Kattegat af store vandmngder med hj saltholdighed. Hvis saltholdighedensledesgestil18-20,kandetoarterikkeoverleve.Etandetelementforliveti brakvand er, at fiskeynglens ddelighed generelt er strre her end i ferskvand som flge af, at der findes flere fjender i brakvand. Brakvandsomrderne er dog hjproduktive omrder, som rummer store fderessourcer for bde gedder og aborrer.

XXX

Brakvandsomrderne p Sydsjlland byder p noget nr optimale forhold for gedder og aborrer.

Gedde
Gedden Esox lucius L. er en rovfisk, der er let genkendelig fra alle andre danske fisk. Kropsformen er langstrakt med en stor halefinne og bagtil siddende store ryg- og gatfinner, som gr gedden i stand tilatforetagelynhurtigeangrebpsitbytte.Mundenerstorogbred,hvilketgr,atgeddenkantage store bytteemner. Gedden vokser hurtigt, og allerede et r efter gget er klkket, har gedden gennemsnitligt en lngdep20cm.Hannernebliverknsmodnesom2-3rigevedenlngdep25-40cm,hvorimod hunnerneerldre(3-5r)ogstrre(40-55cm).Denofficieltstrstegedde,fangetpstangiDanmark, er en fisk p 120 cm og 18,75 kg (Carl et al. 2012). Gedden yngler tidligt p forret, oftest i marts/april mned. Yngle- og opvkstomrder for gedden i ferskvand er lavvandede, plantedkkede arealer. Lavt vand og godt vegetationsdkke giver geddeynglen optimal overlevelsessucces og er derfor en meget vigtig faktor i fiskens livscyklus. De voksne gedder i ferskvand foretrkker ogs at opholde sig i omrder med masser af vegetation (Carl et al. 2012).Megettyderivrigtp,atendelafbestandengyderibrakvandlsmereomdetiafsnittet om populationsgenetik og kologi.

Salinitetstolerance
Gedden,derjoegentligerenferskvandsfisk,kantrivesisaltholdighederoptil12-15(Carlet al. 2012).Deterdokumenteret,atgeddegkanklkkeisaltholdighederover8,ogatjuvenilegedderoverleversaliniteteroptil10-12(Larsen1944,Jrgensenet al.2010,Jacobsenet al. 2007).

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

BIOLOGI

Brakvandsgedderneersrbareoverforlngerevarendeindstrmningerafsaltvandover18-20, hvilket kan give anledning til fiskedd. Fnomenet kaldes populrt for "saltslning" (Carl et al. 2012).

Populationsgenetik og kologi
Nogle brakvandsgedder migrerer mellem ferskvand og brakvand, mens andre forbliver i brakvand gennem hele deres liv. De to forskellige livsformer kommer ogs til udtryk i fiskenes evne til at formere sig i henholdsvis fersk- og brakvand. De gedder, der ikke svmmer op i ferskvand for at gyde, formerer sig i brakvand. Og deres g klkker derfor fint i vand med et vist saltindhold. Det str i modstning til de gedder, der svmmer op i ferskvand for at gyde. Deres g klkker kun i ferskvand (Westing og Limburg 2002). Undersgelser fra Sverige viser, at fordelingen af migrerende og ikke-migrerende brakvandsgedder ligger p omkring 50 % (Engstedt et al. 2010). For de migrerende brakvandsgedder er vandringen op i ferskvand tilknyttet gydningen (Engstadt 2011). Der er ikke lavet undersgelser af migrerende brakvandsgedder i Danmark, men svenske undersgelser viser som nvnt at gedden vandrer op i ferskvand umiddelbart inden gydningen og trkker tilbage til brakvand i perioden umiddelbart efter gydningen. Gydningen i ferskvand foregr oftest i helt lavvande omrder, der fungerer som gode opvkstomrder for ynglen, inden de sm gedder mere eller mindre passivt flger med strmmen ud i brakvandsomrderne, hvor fdetilgngeligheden er hj. MrkningsforsgafikkemigrerendebrakvandsgedderiStegeNorhardelsvist,atgeddernegyderi detbrakkevandiNoret(8-9),ogdelsattotredjedeleafdemrkedegeddersvmmedefraNoret ud i mere bent farvand efter gydningen og vendte tilbage til Noret igen senere p ret eller i forret indengydning(pers.kom.LeneJacobsen). Svenske undersgelser af brakvandsgedder har pvist, at gedden i hj grad vender tilbage til samme gydeomrde r efter r. Det er en af forklaringerne p, at der kan opst genetisk adskilte populationer (Engstad 2011).

Aborre
Aborren Perca fluviatilis L. er forholdsvis kort og hjrygget. De tydeligt rde bryst- og gatfinner samt to adskilte rygfinner med pigstrler gr aborren let genkendelig. Den er opportunistisk i sit fdevalg, men mindre individer lever oftest af smdyr, mens strre aborrer primrt der fisk. Hanaborrer bliver som regel knsmodne efter to r ved en lngde p 6-16 cm. Hunnerne er oftest 3-4r,frdebliverknsmodneogcirka9-25cmlange.Denofficieltstrsteaborre,fangetpstang i Danmark, vejer 2,75 kg. Aborrer bliver dog sjldent over 50 cm og to kg og generelt betragtes en aborre over kiloet som en stor fisk. Gydningen foregr normalt i april mned p forholdsvist lavt vand (0,5 8m) over omrder, hvor der findes vegetation, nedfaldne grene, trrdder eller fast bund. Efter at ggene er gydt, hnger de ofte som guirlander omkring vegetation, grene og sten. Den nyklkkede aborreyngel opholder sig i bent vand nr overfladen og er sledes ret disponeret for at blive spredt med strm og vind. Nr ynglennrenstrrelsep25-30mmogblivermobilnoktilatmodstvandbevgelser,sgerden ind mod bredden og opholder sig primrt i omrder med vegetation. Nr aborren bliver strre, begynder fisken igen at opholde sig i de bne vandmasser, hvor den fouragerer (Carl et al. 2012).

Salinitetstolerance
Aborrer, der opholder sig i brakvand, er i grove trk begrnset til omrder med en maksimal saltholdighedpomkring10ilngereperioder(Craig2000).Tidligereundersgelseridetsydsjllandskehardogvist,ataborrenoftelevervedsaltholdighederover10,ogatdeligeledesoverlever kortereperiodermedsaltholdighederomkring17-18(Olsen2002).EnnyundersgelsefraIshj Havnharvist,atgfraaborrererklkketvedsaltholdighederp8-10,ogatynglenkanoverleve

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

BIOLOGI

i brakvandet (Christensen og Skovrind 2012). Tidligere undersgelser har vist, at maksimumtolerancenforaborregliggerp7(Klinkhardtet al. 1989).

Populationsgenetik og kologi
Brakvandsaborrer migrerer primrt mellem saltvand og ferskvand i forbindelse med gydningen. De knsmodne aborrer trkker op i ferskvand i perioden inden gydningen i april og trkker ud igen umiddelbart efter, de har gydt (Olsen 2002). Undersgelser har vist, at der i stersen ogs ligesom hos gedden findes brakvandsaborrer, som opholder sig hele livet i brakvand, fordi de gyder her (Tibblin et al.2011).UndersgelserfraIshjHavn(ChristensenogSkovrind2012)viser,atsaltholdigheden tilsyneladende ikke er en begrnsende faktor for, at der ogs p Sydsjlland og erne kan findes bestande af brakvandsaborrer, som ikke behver at svmme op i ferskvand for at gyde. Megettyderdogp,athovedpartenafaborrerneerafhngigeafgodegydeomrderiferskvand. Deterderforvigtigt,atdersikresfripassageivandlbenetilogfragydepladserne.Mindstliges vigtigt er det, at vandlbene vedligeholdes s sknsomt, at der efterlades plantevkst i en, som aborrerne kan gyde deres g i, og som ynglen efterflgende kan bruge som skjul. Resultater, baseret p elektrofiskeri i blandt andet Risby i Vordingborg Kommune, dokumenterer vigtigheden af at sikre passagen. Efter at der blev skabt fri adgang fra kysten op til potentielle gydeomrder i Risby systemet,erder,slangtsom12-15kmfrahavet,setstorebrakvandsaborrerpgydevandring.Monitering af yngelbestanden i det lille vandlb viste ttheder p mellem 70 og 150 aborrer per 100 m2 p strkninger, hvor der fr etablering af fri passage ikke tidligere var observeret aborrer (pers. kom. JimmiOlsen,biologiVordingborgKommune). Til sidst br det nvnes, at aborrens optrk i ferskvand i rets kolde mneder ogs kan skyldes, at aborren har svrt ved at opretholde salt- og vskebalancen ved lave temperaturer og relativt hje saltkoncentrationer.

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

HISTORISKE FANGSTDATA

Historiske fangstdata
Idetflgendeafsnitbeskrivesfangsterafbrakvandsgedderog-aborreridetsydsjllandskeudfra officielle fangststatistikker fra erhvervsfiskeriet. Formlet er at vurdere bestandenes strrelse og tendenserne i udviklingen over en lngere periode. Det br indledningsvist nvnes, at fangstdata ikke ndvendigvis afspejler bestandenes tilstand. Fiskeriindsats, anvendelse af mere effektive redskaber, graden af indrapportering og noget s banalt som vind og vejr kan spille ind p fangsterne. Fangstdata fra isr geddefiskeriet er dog s markante, at vi vurderer, at udviklingen i fangsterne ogs afspejler bestandens reelle situation.

Gedde

Figur 1. Registrerede landinger af gedder i brakvandsomrderne omkring Sydsjlland og erne fra 1929 til 2009. DatafraFiskeridirektoratetsfangststatistik,bearbejdetafLeneJacobsen.

Iperiodenfra1929til1969sesderstorerligevariationerideerhvervsmssigefangsterafgedder, dog ligger fangsterne i hele perioden p et relativt hjt niveau, hvis man ser bort fra enkelte r. Den gennemsnitlige,rligefangstide40rfremtil1969erp60tons.Fra1970fremtil2009falderfangsterne betragteligt og har siden 1970erne ligget p et jvnt, lavt niveau sammenlignet med tidligere tiders fangster af gedder. Sledes er den gennemsnitlige, rlige fangst af gedder fra 1970 og frem til 2009 p cirka otte tons. Ud fra fangstdata er det derfor muligt at konkludere, at brakvandsgedderne er get markant tilbage deseneste40r.

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

HISTORISKE FANGSTDATA

Figur2.Registreredelandingerafgedderitreudvalgtehavneiperiodenfra1986til2011.IndberetningerfraStubbekbingmangleriperiodenfra1997-1999samt2002-2006.IndberetningerfraKlintholmHavnmanglerfra 2007-2011.DatafraFiskeridirektoratetsfangststatistik,bearbejdetafLeneJacobsen.

Fangstdata fra tre tilfldigt udvalgte havne viser, at fangsterne varierer betydeligt mellem forskellige r.Iperiodenframidtenaf90ernefremtil2005,erderetgenereltdykisamtligetrehavne,hvilket stemmer overens med det billede, der ses for de samlede landinger for Sydsjlland og erne (figur 1). Fangstdata fra Stege Nor viser, at der de seneste r er sket en stigning i landingerne af brakvandsgedder. Sammenlignet med tidligere tiders landinger, er fangsterne dog stadigt sm. Eksempelvis kunneerhvervsfiskereberetteomdagsfangsterp350kgtilbagei1960ernemodenrligfangsti 2009 p cirka 1.500 kg.

Aborre

Figur3.RegistreredelandingerafaborreribrakvandsomrderneomkringSydsjllandogernefra1950til 2010.DatafraFiskeridirektoratetsfangststatistik,bearbejdetafLeneJacobsen.

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

10

HISTORISKE FANGSTDATA

Iperiodenfra1950til2010liggerdeerhvervsmssigefangsterafaborrerforholdsvistjvnt,med f tre-firerige nedsving og opsving i fangsterne. Der har dog vret et markant fald i landingerne fra 2007 og frem til 2010.

Figur4.Registreredelandingerafaborrerfraudvalgtehavneiperiodenfra2001-2011.IndberetningerfraKarresbkminde og Stubbekbing mangler for 2011. Data fra Fiskeridirektoratets fangststatistik, bearbejdet af Lene Jacobsen.

Indberetningerfralokalehavneviser,atfangsterneitreafhavnene(minusKarrebksminde)ligger petrelativtstabilt,jvntniveaumedfundtagelsersefigur4.Fangsternesvingernogetmerei den vigtigste havn, Karrebksminde, hvor der i mange af rene indvejes liges meget som i de andre havne tilsammen. Tallene indicerer, at massive fangster, som f.eks. i Karrebksminde 2007 og Stege i 2006, aflses af nogle meget drlige r, hvor der stort set ikke landes aborrer. P baggrund af de tilgngelige fangstdata er det svrt at konkludere, hvordan bestandene har det. Der er dog klare indicier p, at fiskeriet pvirker brakvandsaborrene lokalt; bedst illustreret med tallenefraKarrebksminde,hvordenrligefangstergetfracirka14toni2007tilatvrenstenikke eksisterende i de efterflgende tre r.

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

11

FISKEBESTANDENES UDVIKLING SIDEN 1950 KONKLUSION

XXX

Garnfiskeriet har eksisteret i mange r i brakvandsomrderne. Landingerne de seneste r har dog vret strkt reducerede, sammenlignet med tidligere tiders fangster.

Gedde
Under hensyntagen til de forbehold, som tidligere er nvnt i relation til anvendelsen af fangstdata som udtryk for geddebestandens strrelse, tyder alt p, at bestandene af brakvandsgedder i farvandet omkring Sydsjlland og erne er get markant tilbage siden begyndelsen af 1970 mske med heltopimod87%.Tidligerestorfangsterafbrakvandsgedderiperiodenfra1930ernetil1970erne viser tydeligt, at de nuvrende bestande af brakvandsgedder ligger langt under deres potentiale i omrdet.Denvoldsommetilbagegangigeddebestandeneharvretvedvarendedeseneste40r.

Aborre
Meddesammeforbehold,somernvntunderkonklusionenforgedde,tyderdetp,atbestandene af brakvandsaborrer i farvandet omkring Sydsjlland og erne tilsyneladende ikke har gennemget samme store tilbagegang som gedderne. De seneste rs indberetninger viser dog en markant nedgang, men det er p nuvrende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om fangsterne og bestandene vil svinge sig op igen, som det f.eks. skete i slutningen af 1970erne. Fangstdata fra de forskellige havne indikerer dog, at fiskeriet lokalt kan have en meget stor negativ indflydelse p aborrebestanden.

Potentialet for brakvandsbestandene

P nuvrende tidspunkt er bestandene af bde brakvandsgedder og -aborrer langt under tidligere tidersniveau.Isrgedderneergetdramatisktilbage.Dererdogenkeltelyspunkter,idetlokalebestande som f.eks. i Stege Nor (figur 2) er get frem de seneste r. Der er dog ingen tvivl om, at den nuvrende bestand kun udgr en meget lille brkdel af omrdets fulde potentiale. Den konklusion er i trd med en lang rkke observationer fra andre dele af stersen, hvor fiskenes tilstand er evalueret. Forfatterne konkluderer enslydende, at udbredelsen af brakvandsgedder og -aborrer i hele

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

12

FISKEBESTANDENES UDVIKLING SIDEN 1950 KONKLUSION

stersen har vret i kraftig tilbagegang (Andersson et al. 2000, Nilsson et al.2004Engstedtet al. 2010). For begge arter glder det derfor, at man med en mlrettet indsats, der inkluderer alle de begrnsende faktorer, kan ge bestandene markant.

XXX

Brakvandsgedderne omkring Sydsjlland og erne udgr et stort potentiale for lystfiskerturisme. Sunde bestande af rovfisk vil derfor kunne bidrage positivt til konomien i hele omrdet.

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

13

MULIGE RSAGER TIL FISKEBESTANDENES TILBAGEGANG

Saltslning
Brakvandsgedder og -aborrer er srbare over for lngerevarende saltindstrmninger af saltvand over 18-20.Stormefravestligeretningerharfleregangesiden1930ernemedfrt,atstrremngder saltvand end normalt er strmmet fra Kattegat ind i stersen og har medfrt fiskedd i det sjllandske brakvandsomrde. Disse saltindstrmninger har ogs vret sammenfaldende med nedgangeifangstenafgedder(Myssen1991,Aagrdet al. 1999). Srligt i vinteren 1969-70 forekom der en kraftig saltslning af gedder, hvilket ogs tydeligt ses p fangstindberetningerne de efterflgende r (figur1)(Jacobsenet al.2008(bilag3)). Den akutte salttolerance hos aborren er, iflge litteraturen, ret sammenlignelig med geddens. Umiddelbart er der dog ingen sammenfald med aborrebestandenes svingninger og tidsrum med store saltindstrmninger.Ider,hvordervarsaltslningafgedder,fandterhvervsfiskernestoremngder af dde gedder, men observerede ikke samme synlige tegn p, at aborrerne var ramt (pers. kom. Kurt Arentsen, som refereret i Olsen 2002). Svenske undersgelser af brakvandsgedder og -aborrer viser dog, at periodevise, massive indstrmninger af saltvand, der hver saliniteten s meget, at det slr de to arter ihjel, er mindsket op gennem 90erne (Andersson et al. 2000, Winsor et al. 2001). Tidligere etablerede bestandene desuden sig igen p samme niveau i lbet af nogle f r, s der er derfor absolut intet, der indikerer, at de nuvrende sm bestande af brakvandsgedder og -aborrer er begrnset af for hje saltvandsindstrmninger fra Kattegat.

Gydeomrder
En anden mulig rsag til de nuvrende sm bestande af brakvandsgedder og -aborrer er, at der er sket en formindsket naturlig reproduktion og rekruttering af yngel p grund af frre og forringede gyde-ogopvkstomrder.Igennemdetforrigerhundredeerdersketomfattendelandindvindinger i de kystnre omrder, vandlb er blevet udrettet og utallige sprringer i vandlbene, som hindrer fiskene i at n gydeomrderne, er blevet etableret. Gennem de seneste 20 r er udviklingen imidlertid vendt, men leveomrderne for brakvandsgedder og -aborrer brer stadig i hj grad prg af de forringelser, der blev gennemfrt i det 19. rhundrede.

Gedde
Undersgelser af brakvandsgedderne i Stege Nor, sammenfattet med tidligere observationer, indikerer, at gydningen sandsynligvis bde foregr i de lavvandede omrder i de brakke fjorde samt i de ferskevdomrder(Vestergaard1987,pers.kom.LeneJacobsen,DTUAqua).Deterderformuligtat opdele brakvandsgedderne fra Sydsjlland og erne i to grupper n som gyder i brakvand og en anden, som gyder i ferskvand, ligesom det er observeret for brakvandsgedder i den svenske del af stersen (Westin og Limburg 2002, Engstedt 2011). Brakvandsomrderne i stersen har, sammenlignet med midten af 1900-tallet, gennemget store forandringersomflgeafeutrofiering,forureningogandreprocesser(Janssonet al. 1999). Svenske undersgelser har vist, at fiskesammenstningen i de brakke omrder har ndret sig som flge af eutrofieringen, og disse ndringer har bevirket en get prdation p geddeg og yngel af primrt den trepiggede hundestejle Gasterosteus aculeatus L. (Nielsson et al.2004,Nilsson2006).Desvenske undersgelser indikerer, at en get gprdation er en markant faktor for den drligere rekruttering, der ses blandt gedder, som gyder i brakvandsomrder. Det vides ikke, hvor begrnsende en faktor gprdation udgr i brakvandsomrderne omkring Sjlland, men iflge beretninger fra erhvervsfiskere, s var der fr 70erne kun spredte stimer af hundestejler, sammenlignet med de store forekomster, der forekom i slutfirserne (pers. kom. Bent Hjgaard, refereret i Vestergaard 1987). Da forholdene i brakvandsomrderne i Danmark i hj grad, er sammenlignelige med de svenske, vurderes det, at en ndring i fiskesammenstningen kan vre en medvirkende faktor til geddebestandenes tilbagegang. Det br ogs i den sammenhng nvnes, at en ny invasiv art sortmundet kutling

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

14

MULIGE RSAGER TIL FISKEBESTANDENES TILBAGEGANG

Neogobius melanostomus L. er dukket op i omrdet de senere r i et antal, der kan pvirke geddeynglen negativt. Den gede eutrofiering kan ogs bevirke at, der forekommer perioder med iltsvind, ndringer i vegetationstyper, og at vegetationsdkket fr en lavere dybdeudbredelse samt andre negative pvirkninger af kvaliteten af gyde- og opvkstomrderne. Brakvandsgedder, der gyder i ferskvand, er afhngige af, at der er fri passage til og fra gydeomrderne,ogatgydeomrderneertilgngelige.Iperiodenfra1950-1970sketederstorelandindvindinger, hvor vdomrder blev drnet, og tillige blev der i perioden ogs etableret stemmevrker og andre sprringer i vandlbene. Tidligere tiders store vdomrder, der opstod, nr engarealerne blev oversvmmet i det tidlige forr, bidrog vsentligt til rekrutteringen af brakvandsgedder, da disse omrderfungerersomideellegyde-ogopvkstomrder.Medreguleringenogdrningerneerdisse vdomrder forsvundet mange steder. Drningen af store vdomrder betragtes i Sverige, som en af de vigtigste rsager til nedgangen i bestandene af brakvandsgedder i stersen (Engstedt 2011). Det er derfor sandsynligt, at manglen p tidligere tiders gyde- og opvkstomrder ogs i Danmark er en vsentlig grund til, at bestandene af brakvandsgedder aldrig har net samme hje niveau som fr begyndelsen af 1970erne. Idevandlb,somstadigfindes,oghvorgeddernepotentieltkangydeogynglenvokseop,erhrdhndet vedligeholdelse, hvor al plantevkst fjernes fra vandlbene, et stort problem. Planterne giver skjul og sikrer, at ynglen kan overleve, s et vandlb uden vegetation er ikke et velegnet levested.

Aborre
Tidligere undersgelser i Bredningen ved Guldborgsund har vist, at brakvandsaborrerne i udstrakt grad gyder i de ferske tillb, ser og moser i omrdet. Og at deres yngel benyttede de samme ferske omrder i moserne, der stder til Flintinge -systemet, som opvkstomrde (Olsen 2002). Nyere undersgelser af aborrens ynglesteder i og omkring Store Vejle viser dog, at gydningen ogs finder stedibrakvandmedsaliniteteropomkring10(ChristensenogSkovrind2012).Dissetoforskellige gydestrategier minder til forveksling om geddens. Det er derfor de samme faktorer, der begrnser gedden, som har pvirket aborren. Bestandene af brakvandsaborrer, der trkker op i ferskvand for at gyde, er ogs blevet hrdt ramt af de sprringer, der findes i vandlbene, og som gr det umuligt at n op til en stor del af gydeomrderne i ser og moser. Aborrebestandene forventes ikke at vre pvirket af tabet af de oversvmmede engarealer i samme grad som gedden, da aborren generelt foretrkker lidt strre vanddybder p gydeomrderne. Vordingborg Kommune har undersgt nogle af de vandlb, hvor der tidligere har vret stor opgang af brakvandsaborrer, og fundet, at forbindelsen til ser og moser flere steder er sprret,ellerogserserneerdrnetvk(bilag1og2).Mindremoserogser,derharforbindelse til vandlb, besidder sandsynligvis et enormt reproduktionspotentiale for brakvandsaborren, som undersgelsen i Risby dokumenterer. Aborren er i endnu hjere grad end gedden afhngig af, at der findes planter i gydeomrderne, idet aborrens g klistrer til planterne umiddelbart efter gydning. Og ligesom for geddens yngel er vegetationen efterflgende vigtig i forhold til at give ynglen skjulesteder, inden udtrkket mod havet. Hrd vedligeholdelse af vandlb og kanaler, hvor alle planter fjernes eller skres i bund, er derfor sandsynligvis et meget stort problem for brakvandsaborre.

Ferskvandsrefugier
Nr brakvandsomrderne er udsat for store saltvandsindstrmninger, hvor saliniteten nr op p et niveau, som overstiger maksimumtolerancen for gedder og aborrer, er det vigtigt, at fiskene har mulighed for lave akutte vandringer op i mere ferske omrder. Frie adgangsforhold til er og nor kan derfor ogs spille en vigtig rolle for brakvandsgedder og -aborrerne i andre sammenhnge end i forbindelsen med gydningen.
15

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

MULIGE RSAGER TIL FISKEBESTANDENES TILBAGEGANG

Fiskeri
Overfiskeri, blandt andet som flge af mere effektive fiskeredskaber, kan ogs have vret en medvirkende faktor til, at bestandene ikke har haft mulighed for at genetablere sig efter de faldt i slutningen af1960erne(Myssen1991).Dereringenofficielvidenomdetsamledeomfangafredskabsfiskerii omrdet, men meldinger fra lokale lystfiskere gr p, at der fiskes massivt med bde garn, bundgarn ogruserimangeafdelavvandedeogsnvreomrderistoredeleafret(pers.kom.SrenMeinertz,sportsfisker).DTUAquasforsgmedakustiskmrkningafgedderiStegeNordokumenterer, at dette fiskeri kan vre et problem. Undersgelsen viste, at en stor del af gedderne trkker ind og ud af Noret fr og efter gydningen gennem udlbet ved Stege Havn, og at de samme gedder vender tilbagetilnoretretefter(pers.kom.LeneJacobsen,DTUAqua). Det er forventeligt, at brakvandsgedderne i andre dele af Sydsjlland og erne har lignende vandringsmnstre og ligeledes passerer snvre fjordmundinger f.eks. Sakskbing Fjord og Prst FjorddersomudmundingenvedStegeerenudprgetindsnvring.Idisseflaskehalseerredskabsfiskeriet, som nvnt, massivt. Det er derfor sandsynligt, at dette fiskeri har vret en medvirkende rsag til, at isr geddebestandene aldrig har kommet sig. Aborrerneerogsmegetsrbareoverforredskabsfiskeri.Mrkningsforsgaf1000aborreriGuldborgsund viste, at cirka en fjerdedel af alle mrkede fisk efterflgende blev fanget i bundgarn i brakvandsomrderne(Olsen2002).Ogsomtidligerenvnt,sviserfangstdataifigur4,atmassivefangster det ene r fuldstndigt delgger fiskeriet de efterflgende r. Redskabsfiskeri m derfor ogs antages at kunne vre en strkt begrnsende faktor for aborrebestandene.

XXX

Dereretmassivtgarn-ogrusefiskeriidefarvande,hvorgedderogaborreropholdersig.Ikkealleredskabstyper udgr et problem, men meget tyder p at fiskepresset er en begrnsende faktor.

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

16

MULIGE VIRKEMIDLER TIL AT GE BESTANDENE AF BRAKVANDSGEDDER OG -ABORRER

Mulige virkemidler til at ge bestandene af brakvandsgedder og -aborrer

For at ge bestandene af gedder og aborrer i brakvandsomrderne i det sydsjllandske, er der tre overordnede virkemidler som kan benyttes: forbedring af gyde- og opvkstomrder, regulering af fiskeriet samt udstninger.

Habitatforbedringer
For at forbedre gyde- og opvkstomrderne for brakvandsgedder og -aborrer, krves det, at der er tilstrkkelig viden om, hvilke habitater, der er vigtige for at ge begge arters naturlige reproduktion og rekruttering. Det er ogs vigtigt at have en god id om, hvad der begrnser bestandene. For brakvandsgeddens vedkommende peger den tilgngelig viden p, at bde brakvandsomrder og ferskvandsomrder benyttes som gyde- og opvkstomrde. Begge disse gydehabitater vil derfor med fordel kunne optimeres, der hvor de ikke er gode nok. Ud fra et konomisk og tidsmssigt perspektiv, er det lettest at forbedre gydeomrderne i ferskvand, idet den strste enkelte faktor, der pvirker rekrutteringen af gedder i brakvand, er eutrofiering og de medflgende konsekvenser. Det drejer sig blandt andet om ndringer i algesammenstning, vegetationsdkket og fiskesammenstningen, som alle kan have negative konsekvenser for brakvandsgeddernes succes (Nilsson et al. 2004,Engstedt2011). Etablering af vdomrder i dalene er et benyttet virkemiddel til at reducere kvlstofbelastningen af de kystnre omrder, og som en del af regeringens plan om Grn Vkst skal der genskabes ca. 10.000 ha vdomrder i Danmark inden 2015. Genskabelse af vdomrder i forbindelse med brakvandsomrderne p Sydsjlland og erne vil sandsynligvis kunne ge geddernes gydesucces markant. Det bekrftes af svenske undersgelser, der viser, at genskabelsen af midlertidigt oversvmmedeengomrdererenormtproduktiveforgeddebestandene.Ivisseomrderforgedegenskabelsen af vdomrderne bestandene af brakvandsgedder med en faktor hundrede (Engstedt 2011). Den store stigning i bestandene indikerer, at gedderne ikke ndvendigvis er begrnset af antallet af gydende individer, men i lige s hj grad af gode gyde- og opvkstomrder. Optimale forhold er lavvandede omrder med godt vegetationsdkke, hvor vandstanden er stabil i gydningen i forret og frem til medio maj, hvor ynglen er blevet fritsvmmende og dermed stor nok til at kunne klare sig p lidt dybere vand. Sknsom vedligeholdelse af vandlbene, hvor en del af vegetationen efterlades, s der er levesteder for ynglen, vil ogs kunne lfte geddebestanden. For brakvandsaborrerne er fri passage i vandlbene og adgang til de nrliggende ser og moser vigtigt, da disse omrder har vist sig at udgre et enormt reproduktionspotentiale (Olsen 2002). Vordingborg Kommune er begyndt at danne sig overblik over, hvor der passageproblemer i vandlb, somtidligereharrummetstorebestandeafknsmodnebrakvandsaborrer(Bilag1og2).DTUAqua er i jeblikket i gang med et projekt, der skal klarlgge, om det er muligt at forge gydemulighederne for brakvandaborrer ved at skabe adgang til moser, der ikke lngere har forbindelse til vandlbet. Projektetundersgerbestandenafbrakvandsaborreri13moserifemvandsystemerpSydsjlland og Lolland Falster. Nogle af moserne har adgang til vandlbet, mens andre ikke har, men det skal der rdes bod p. Projektet gr det derfor muligt at vurdere, hvor vigtig adgangen til de sm moser er for brakvandsaborrerne. Projektet udfres i samarbejde med Vordingborg Kommune, Nstved Kommune og Guldborgsund Kommune.

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

17

MULIGE VIRKEMIDLER TIL AT GE BESTANDENE AF BRAKVANDSGEDDER OG -ABORRER

XXX

Fri passage mellem gydeomrderne i ferskvand og depladserne i brakvand er stadig et stort problem flere steder p Sydsjlland og erne.

For aborrerne er det vigtigt, at der er vegetation f.eks. i form af rrskov, grene eller hrd bund, som deres g kan klbe sig fast til efter gydningen. Derfor er det ogs af stor betydning, at den eventuelle vedligeholdelse bliver s sknsom, at der efterlades vegetation. Det vil bde ge gydesuccesen og efterflgende giver refugier for ynglen.

Fiskerireguleringer
P nuvrende tidspunkt er bestandene af brakvandsgedder og -aborrer i farvandene omkring Sydsjllandogernepetslavtniveau,atderbrindfresrestriktionerifiskeriet.Iforbindelsemed brakvandsgeddernes gydevandring i omrdet ved Stege Nor er det dokumenteret, at en stor del af gedderne skal passere indsnvringen ved Stege, hvor der er et massivt garnfiskeri. Dette fiskeri m formodes at vre strkt medvirkende til, at brakvandsgedderne har svrt ved at genetablere sig i stort antal. Udmundingen og lignende indsnvringer f.eks. udmundingen af Sakskbing Fjord, Prst Fjord, Stege Nor br derfor helrligt friholdes fra alle former for redskabsfiskeri, sledes at der sikres fri adgang til og fra gydeomrderne inde i fjorde og nor. Samtidig br det ogs sikres, at der er fri adgang til og fra ferskvandsrefugierne, nr der er store saltvandsindstrmninger

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

18

MULIGE VIRKEMIDLER TIL AT GE BESTANDENE AF BRAKVANDSGEDDER OG -ABORRER

Ietstortantalafdemangemindrevandlb,somervigtigeforbrakvandsaborrensgydevandring,er derdeflestestederhalvrsfredningog300metersfredningsblter.Daaborrenoggeddenfrstgyder i perioden marts-maj, kan det vre ndvendigt at udvide disse mindre vandlbsfredningsblter tilogsatgldedenperiode.Endvidereanbefalesdet,at300metersfredningsblterneudvidestil 500 meter, som glder alle andre steder i landet. Sportsfiskere under Danmarks Sportsfiskerforbund har i samarbejde med Vordingborg Kommune gennemget en lang rkke vandlb, hvor der br lavesndringerifredningsblterne(bilag4).

Danmarks Sportsfiskerforbund foreslr flgende ndringer i reglerne, der regulerer fiskeriet:

indstemletibrakvandogivandlbmedindtrkafbrakvandsaborrer,hvestil30cm.IdesydM stdanske farvande er det dokumenteret, at hunaborrerne frst gyder, nr de har passeret cirka 28 cm, s et strre mindsteml gr det muligt for hunnerne at gyde mindst n gang (Olsen 2002). erskalindfresfredningstidforbrakvandsaborrerneibdesalt-ogferskvand,somskalgldei D perioden marts-april, hvor de gyder. Bestandene er relativt skrbelige, og fiskeri med isr garn og ruseredskaber p gydepladserne eller trkruterne kan vre meget effektivt. erskalindfresforbudmodalleformerforredskabsfiskeriiudmundingsomrderoglignende D indsnvringer sledes, at der sikres fri adgang til fjorde og nor, der anvendes som gydeomrder og ferskvandsrefugier f.eks. udmundingen af Sakskbing Fjord, Prst Fjord, Stege Nor med flere erskalligesomidensvenskedelafstersenindfresfangstbegrnsningerpgeddeisaltD vand. Der m maksimalt hjemtages tre gedder per dag mellem 60 og 80 cm. Gedder strre end 80 cm skal genudsttes. Forslaget skal glde alle former for fiskeri. Derskalindfresomstningsforbudforgedderogaborrer.

Udstninger
Udstning af yngel kan som en midlertidig erstatning for formindsket naturlig reproduktion og rekruttering i visse tilflde vre et effektivt virkemiddel til genskabelse af fiskebestande. Udstninger af aborreyngel med henblik p at ophjlpe eksisterende brakvandsbestands er s vidt vides ikke praktiseret tidligere. Den mulighed er derfor ikke realistisk i forhold til at ge bestanden af brakvandsaborrer. P Sydsjlland er der derimod tidligere blevet sat store mngder af geddeyngel ud. Undersgelser afDTUAquavisteentydigt,atdisseudstningerikkehavdedennskedeophjlpendeeffektp geddebestandene(Jacobsenet al. 2008), fordi den udsatte yngel ikke overlevede den frste sson i brakvand. Ligeledes gav de rlige udstninger heller ikke noget markant opsving i fangstindberetningerne de efterflgende r. Yngelen, der blev brugt til udstninger p Sydsjlland, var dog yngel fra ferskvandsopdrt. Da flere forhold taler for, at gedder i brakvand er lokalt tilpassede det brakke miljs fysiske, kemiske og biologiske forhold, er det muligt, at effekten af udstningerne kunne forbedres med udstningsmateriale af lokal afstamning. Hos laksefisk er det sledes kendt, at bestandsophjlpende udstninger br vre baseret p lokale populationer, som lever i det omrde, hvor udstningerne nskes at have effekt. DTUAquakonkluderer,atudstningerafgeddeyngel,opdrttetibrakvandogmedlokalemoderfisk, mske vil kunne forbedre overlevelsen af de udsatte fisk, men at det krver et vist udviklingsarbejde med opdrt af brakvandsgedder og efterflgende effektvurderinger af udstninger. Overordnet set er der dog stadig for lidt viden om, hvilke faktorer der begrnser geddebestandene i brakvandsomrderne(Jacobsenet al. 2008).

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

19

MULIGE VIRKEMIDLER TIL AT GE BESTANDENE AF BRAKVANDSGEDDER OG -ABORRER

Erfaringer med udstning af eksempelvis laksefisk viser, at de udsatte fisk har en markant drligere evne til at overleve og reproducere sig i naturen. Udstninger har den negative sideeffekt, at det kan fjerne fokus fra de reelle problemer, som under alle omstndigheder skal lses, fr de vilde bestande kan komme op p niveauet fra 1960erne. Vi vurderer derfor, at indsatsen i stedet br lgges i arbejdet med at genskabe gode gyde- og opvkstforhold, at sikre at fiskene kan bevge sig frit mellem depladserne i brakvand og gydeomrderne i bde fersk- og brakvand samt arbejde mlrettet for at ge overlevelsen ude i brakvandsomrderne. Sportsfiskerne fr fuld opbakning til denne strategi fra Vordingborg Kommune, som har nsket at indlemme brakvandsgedder og -aborrer i projekt Havrred Sjlland. Det betyder, at kommunen i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund og de lokale sportsfiskere vil arbejde for, at de to brakvandsarter atter kan komme p fode og dermed kan vre med til at danne grundlaget for et bedre lystfiskeri og en get lystfiskerturisme til Sydsjlland og erne

Prst Fjord er et godt eksempel p et omrde, hvor brakvandsgeddernes og -aborrenes vandringer gr dem meget srbare over for et intensivt garn- og rusefiskeri. Her og i andre lignende farvande br der indfres begrnsninger i redskabsfiskeriet.

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

20

REFERENCER

Aagrd S. og Bruhn B., 1999. Prst Fjord. Tilstand og udvikling 1989-98. Storstrms Amt. Teknik ogMiljforvaltningen. AnderssonJ.,DahlJ.,JohanssonA.,KarsP.,NilssonJ.,SandstrmO.,SvenssonA.,2000.Utslagen i fiskrekrytering och sviktande fiskbestnd i Kalmar lns kustvatten. Fiskeriverket rapport 2000:5. BergS.,2008.Aborre.I:CarlH.ogMllerP.R.,2012.Atlasoverdanskeferskvandsfisk.StatensNaturhistoriskeMuseum. CarlH.ogMllerP.R.,2012.Atlasoverdanskeferskvandsfisk.StatensNaturhistoriskeMuseum. ChristensenE.A.F.,SkovrindM.,2012.AborrensYnglestederiSt.VejleogIshjHavn.Bachelorrapport,KbenhavnsUniversitetogStatensNaturhistoriskeMuseum. Craig,J.F.,2000.PercidFishes.Systematics,EcologyandExplootation.BlackwellScience,Oxford. Engstedt O., 2011. Anadromous Pike in the Baltic Sea. Phd afhandling, Fakultetnmden for naturvetenskapochteknik,Institutionfrnaturvetenskap,Linnuniversitetet. EngstedtO.,StenrothP.,LarssonP.,LjunggrenL.,ElfmanM.,2010.Assesmentofnaturaloriginof pike(Esoxlucius)intheBalticSeausingSr:Cainoroliths.EnviromentalBiologyofFishes89,s.547555.Jacobsen,L.,Skov,C.,Koed,A.&Berg,S.2007.Short-termsalinitytoleranceofnorthernpike, Esoxlucius,relatedtotemperatureandsize.FisheriesManagementandEcology14,303308 JacobsenL.,SkovC.,BergS.,KoedA.ogLarsenP.F.,2008.Udstningafgeddeyngelsombestandsophjlpningidanskebrakvandsomrdereffektvurderingogperspektivering.DTUAquarapport nr. 196-08. JanssonB.O.,DahlbergK.,1999.TheenvironmentalstatusoftheBalticSeainthe1940s,today, andinthefuture.Ambio28,s.310-323. JrgensenA.,HansenB.,JacobsenL.,VismannB.,SkovC.,BergS.,BekkevoldD.,2010.HighsalinitytoleranceineggsandfryofabrackishNortherenpikeEsoxluciuspopulation.FisheriesManagementandEcology,Vol.17,6s.554-560. KlinkhardtM.ogWinklerH.M.,1989.EinfluderSalinittaufdieBefruchtungs-undEntwicklungsfhigkeitderEiervonvierSwasserfischartenPltz(Rutilusrutilus),Barsch(Percafluviatilis),Kaulbarsch (Gymnocephalus cernua) und Zander (Stizostedion lucioperca). Wiss. Zeitschrift Universi-tt Rostock38(5),s.2330. LarsenK.,1944.OmAborrerogGedderderesYngleforholdvedBornholmsKyster.Flora&Fauna65, s.135-138. MyssenP.,1991.Lystfiskeri,turismeogfiskeudstningeriStorstrmsAmt.StorstrmsAmt.Teknisk forvaltning. NesbC.L.,MagnhagenC.ogJakobsenK.S.,1998.Geneticdifferentiationamongstationaryand andromousperch(Perchfluviatilis)intheBalticSea.Hereditas129,s.241-249. Nilsson.,AnderssonJ.,KarsP.,SandstrmO.,2004.Recruitmentfailureanddecreasingcatchesof perch(PercafluviatilisL.)andpike(EsoxluciusL.)inthecoastalwatersofsoutheastSweden.Boreal EnviromentResearch9,s.295-306. NilssonJ.,2006.Predationofnorthernpike(EsoxluciusL.)eggs:apossiblecauseofregionallypoor recruitmentintheBalticSea.Hydrobiologia553,s.161-169. OlsenJ.,2002.Vkst,migrationogreproduktionhosendanskpopulationafbrakvandsaborre (Perca fluviatilis L.). Specialerapport, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Kbenhavns Universitet og Danmarks Fiskeriundersgelser.

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

21

REFERENCER

TibblinP.,Koch-SchmidtP.,LarssonP.,StenrothP.,2011.Effectsofsalinityongrowthandmortality ofmigratoryandresidentformsofEurasianperchintheBalticSea.Ecologyoffreshwater21,s.200206. VestergaardN.,1987.NuerderigengedderIPrstFjord.FiskogFri,nr.101987. WestinL.ogLimburgK.E.,2002.NewlydiscoveredreproductiveisolationrevealssympatricpopulationsofEsoxluciusintheBaltic.JournalofFishBiology61,s.1647-1652. WinsorP.,RodheJ.ogOmstedtA.,2001.BalticSeaoceanclimate:ananalysisof100yrofhydrographicdatawithfocusonthefreshwaterbudget.

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

22

BILAG 1 (UDARBEJDET AF VORDINGBORG KOMMUNE)

TABEL 1. Fiskeri efter aborrer forret 2011. Dato 29-03-2011 Mose nr 1 Sakskbing Sakskbing Sakskbing Sakskbing Sakskbing Lokalitet st for Karstofte nord for Hvidebro nord for Hvidebro nord for Hvidebro nord for Hvidebro Garn 3 garn Fangst Aborrer antal 7 Forbindelse til Overlb, 10m lang x 1.5 m bred, 1-2 cm dyb, strmrende 20cm. Tilstdende kanal 1.7m bred, ca 10cm dyb Ikke passage ved nuv. Vandstand Nej gravet kanal i spade bredde, 10m lang, 20 cm dyb betonrr 40cm, 20cm vand 1m, derefter kanal 5m lang, 60cm bred, 20 cm dyb betonrr, 8m lang, 35cm, 30 cm dyb ja, 2m lang, 1.0 m bred, 5 cm dyb Ikke passage ved nuv. vandstand, skal oprenses Ikke passage ved nuvrende vandstand ja, men sprret af sammenfiltrede grene Ingen passage ved nuv. vandstand, totalt tilgroet Uden forbindelse Mosedybde cm 100200 170 130 100150 170 Sigtdybde cm 93 Andre arter skalle, rudskalle, brasen, suder, karudse gedde, brasen gedde, suder, skalle,rudskalle rudskalle, skalle, gedde, rudskalle, skalle, obs; sm aborrer i tilstdende grft 2m bred, 30cm dyb brasen, hybrid, rudskalle, skalle, suder, gedde, brasen, skalle skalle, rudskalle, gedde

29-03-2011 29-03-2011 29-03-2011 29-03-2011

2 3 4 5

3 garn

1 5

x x

100 bund bund bund

2 garn

12 5

30-03-2011 30-03-2011 05-04-2011 06-04-2011 05-04-2011 05-04-2011 04-04-2011

1 2 1 1c 3 4-5 en

Fribrdre Fribrdre Snesere Snesere Snesere Snesere Snesere ,

Maglebrnde Mose ServedTunet

5 garn 5 garn 3 garn ingen 3 garn 5 garn

18 1 5

230 140 x 105

110 1 100

4 6 4

55 x 120

bund 85

gedde, skalle suder, skalle, rudskalle, gedde obs: gedder, l, suder, 9pigh, rred

Snderbyvej bro sammenlb med Flads

Elfiskeri

Dato

Mose nr: 1 2 en 3 5 13 14a en

Navn

Garn

06-04-2011 06-04-2011 06-04-2011 15-04-2011 15-04-2011 15-04-2011 15-04-2011 14-04-2011

Fuglebkken Fuglebkken Fuglebkken Flintinge Flintinge Flintinge Flintinge Flintinge Koholtemose

3 garn 4 garn Elfiskeri 3 garn 3 garn 3 garn 3 garn Elfiskeri

Fangst Aborrer antal 16 2

Forbindelsetil

ja, 10m lang x 1,5 mbred x 70 cm dyb ingen passage

Udenf orbindelse

Mosedybde cm 70

Sigtdybde cm bund 150

Andre arter

gedde, brasen, suder, rudskalle, skalle suder, gedde, skalle obs: smskaller, 3 pigh skalle, suder, gedde, brasen, rudskalle gedde, suder, skalle, rudskalle skalle, gedde, rudskalle suder, gedde, karudse obs: sm 0+ gedder, sm suder, 3pigh, mange store brasen

240

21 33 1 0 3

ja ja, 3.0m lang x 3.5 m bred x 70 cm dyb nej, harvretfr nej

90 120 x 155 145

70 90 110 bund

Nybrojernbanen

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

23

BILAG 2 (UDARBEJDET AF VORDINGBORG KOMMUNE)

Lokaliteter med opgang af brakvandsaborrer:

Vandlb: Sydsjlland: Sus Flads/Snesere Even

Brakvands aborrer Fr Nu Komm.

Ferskvands gydeomrder/kom

I marts og april opgang af store aborrer og skaller (lystfiskerside) Forbindelse til store Maglemose (grn). Fr den blev grn, mange store aborrer.

Tubk Mern

Kng Kanal Lollike Bk Fuglebkken Ambk Mn: Dammevandlbet Askeby landkanal Lolland: Flintinge Sakskbing lholmslbet (HS) Nakskov indrefjord Aborreopgang I gamle dage store fangster i en, Mange moser. Nu moser mske groet til Der findes gamle skl fra fjorden Hvor gr de hen og gyder?. Halsted lber herud i, men der er pumpestation ved udlb, men mske forbindelse til Vesterby s. Ryde lber ogs ud i fjorden

Hunse 44L, ved Nysted Falster:

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

24

BILAG 2 (UDARBEJDET AF VORDINGBORG KOMMUNE)

Tingsted I gamle dage historie om store mngder aborrer, som blev fanget med kp

Drlig passage ved stemmevrk (Udspl.)

Gundslev Fribrdre Marebk kanal Sjrup (jvf HS) Kge bugt: St. Vejle Kge Tryggevlde Flere? Fakse ?

Brakvandsaborre jvf lystfiskerforening Opgang af brakv aborrer jvf 2005 Steen Ulnits Opgang og fiskeri p brakv. aborrer -gydefisk (jvf 2005 Steen Ulnits )

Lber op til Vallensbk S og mose Forbindelse med Kimmerslev S

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

25

BILAG 2 (UDARBEJDET AF VORDINGBORG KOMMUNE)

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

26

BILAG 3

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

27

BILAG 4 (UDARBEJDET AF DANMARKS SPORTSFISKERFORBUNDS LOKALFORENINGER)

Forslag til nye eller ndrede fredningsblter p Lolland, Falster og Mn.

1. Kasbk(Lolland)(08-19) Vandlbet er adgangsvejen til serne ved Pederstrup foruden flere moser nedstrms. 500 m helrsfredningsblte. Aborre 2. Egholm Bk(Lolland)(08-18) Vandlbet gennemstrmmer en mindre s og en mose. 500 m helrsfredningsblte. Aborre 3. rby (Lolland)(08-15). Vandlbet er overvejende B3 mlsat, dog er en ca. 2 km lang strkning i Regionplanen B1 mlsat. Der er opgang af havrred og en rredbestand er pvist2,3. Der foresls et 500 m fredningsblte i perioden 16. september til 15. marts. 4. Stokkemarkelbet(Lolland)(08-12) Tophngt sluseklap, der skal fjernes iflge vandplanforslaget. Vandlbet forlber i terrn med adskillige moser og yngel af karpefisk kan ofte ses langt fra moserne. 500 m helrsfredningsblte Aborre 5. Hunse (Lolland)(08-11). Dele af vandlbssystemet er B1 eller B3 mlsat og der udsttes 1-rs rreder p en strkning af Hunse ved Maglemer. Succesrig gydning er tillige konstateret i sidelbet Nldevads 2,3, hvor der i 2006 ogs blev restaureret en 1,5 km lang strkning med over 30 gydebanker, skjulesten og store kampesten. Desuden er Hunse adgangsvejen til Maribo Serne. Det nugldende 300 m geddefredningsblte foresls udvidet til 500 m helrsfredningsblte. 6. Sakskbing (Lolland)(08-06). Vandlbssystemet er overvejende B3 mlsat, men to af tillbene er delvist B1 mlsat i Regionplanen. Der er pvist en beskeden rredreproduktion1,2,3 i hovedlbet og gydning foregr spredt i hele systemet. Desuden opgang af aborrer. Der foresls et 500 m helrsfredningsblte. Alternativt skal en strre del af Sakskbing Fjord fredes som flaskehals. 7. Strogns Bk (Lolland)(08-45). Vandlbet rummer bde B3, C og B1 mlstninger. I 2006 blev 1,5 km af bkken restaureret med gydegrus og store mngder sten. Der er pvist rredreproduktion1,2 og gydning foregr formentligt hvert r. Der foresls et 500 m fredningsblte i perioden 16. september til 15. marts. Nedre del kanalagtigt -> aborregydning. Derfor er fredning til 15. marts ikke godt nok. 8. Srup (Falster)(07-35). Vandlbssystemet har bde B1 og B3 mlstninger og rreder gyder visse steder hvert r. Det er imidlertid ikke hvert r yngel har kunnet pvises2 i hovedlbet. Desuden udsttes der 1 rs rreder i hovedlbet. I efterret 2004 blev der pvist rredreproduktion2 i et B1 mlsat tillb til Srup . I 2010 blev der fundet reproduktion i bde hovedlbet og i tillbet3. Udlbet er ca. 5 m. bredt. Der foresls et 500 m helrsfredningsblte.

1
BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

28

BILAG 4 (UDARBEJDET AF DANMARKS SPORTSFISKERFORBUNDS LOKALFORENINGER)

9. Gundslev (Falster)(07-26). Vandlbet er B3 mlsat og er kendt for stor opgang af brakvandsaborrer og en del brakvandsgedder der gyder i moserne i den tunneldal hovedlbet befinder sig i. Tillbet Trup Bk er delvist B1 mlsat og der er pvist reproduktion af rreder1,2,3. verste del af hovedlbet er ligeledes B1 mlsat. Det nugldende 300 m geddefredningsblte foresls udvidet til 500 m helrsfredningsblte. 8. Fribrdre (Falster)(07-25). Vandlbssystemet rummer bde B1, B2 og B3 mlstninger. Velkendt er en omfattende opgang af brakvandsaborrer og i mindre omfang gedder. Desuden forekommer der rligt gydeaktivitet af rreder. Succesrig rredreproduktion har lejlighedsvis kunnet pvises og af og til kan der genfindes ldre rreder2,3. Der foregr udstning af 1-rsrreder i hovedlbet. Det nugldende 300 m geddefredningsblte foresls udvidet til 500 m helrsfredningsblte. 9. Hesns Bk (Falster)(07-45). Vandlbet er hovedsageligt B1 mlsat, dog med den nederste kanaliserede strkning B3 mlsat. Opgang er vanskeliggjort af en tophngt sluseklap, hvorfor gydning ikke kan konstateres hvert r. Reproduktion blev pvist i 20103. Vandplanen foreskriver en fjernelse af sprringen ved udlbet samt frilgning af en over 1 km. lang strkning, hvilket vil ge potentialet betydeligt. Tillbet lyremoselbet, er adgangsvej til adskillige moser med gydemuligheder for gedder og aborrer. Der foresls et 500 m helrsfredningsblte. 10. Hanemoselbet (Lolland)(07-12). Vandlbet er henholdsvis B3 og B1 mlsat. Der er pvist rredreproduktion1,3 og en strkning er blevet restaureret. Opgangen er meget begrnset. Der foresls et 500 m fredningsblte i perioden 16. september til 15. marts. 11. Tingsted (Falster)(07-38). Vandlbet rummer bde B1, B2 og B3 mlstninger. Der er opgang af havrred og i mindre omfang af brakvandsaborre. rredreproduktionen er velkendt1,2,3. Det nugldende 300 m geddefredningsblte foresls udvidet til 500 m helrsfredningsblte. Yderligere br havnebassinet uden for sluseportene, som en reelt ender i, indg som en del af fredningen. 12. Donnemoselbet (Falster)(07-44). Vandlbet er B1 mlsat og der udsattes yngel p det meste af vandlbet indtil 2009. Der er god overlevelse og vkst2, men reproduktion er ikke pvist fr i 20103. Der er foretaget restaurering og eliminering af faunasprring ved udlbet. Der foresls et 500 m fredningsblte i perioden 16. september til 15. marts. 13. Tunderuplbet (Falster)(07-43). Vandlbet er henholdsvis B1 og B3 mlsat. Reproduktion af rreder er pvist1,2,3 og der er foretaget en restaurering af bunden p en delstrkning. Der foresls et 500 m fredningsblte i perioden 16. september til 15. marts. 14. Askehavelbet (Falster)(07-42). Vandlbet er henholdsvis B1 og B3 mlsat. Naturlig rredreproduktion er pvist1,2. Der foresls et 500 m fredningsblte i perioden 16. september til 15. marts. 15. Flintinge (Lolland)(07-14). Vandlbet er B3 mlsat og kendt for stor opgang af brakvandsaborrer, samt i beskedent omfang gedder. Det nugldende 300 m geddefredningsblte foresls udvidet til 500 m helrsfredningsblte. Eventuelt br en strre del af vigen som en udmunder i, fredes som en flaskehals. 2
BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

29

BILAG 4 (UDARBEJDET AF DANMARKS SPORTSFISKERFORBUNDS LOKALFORENINGER)

16. Frejlev (Lolland)(07-16). Dele af vandlbssystemet er B1 mlsat og rredreproduktion er pvist1,2. Der foresls et 500 m fredningsblte i perioden 16. september til 15. marts. 17. Marrebk Kanal (Falster)(07-40). Kanalen er B3 mlsat. Den er kendt for opgang af brakvandsaborrer og i begrnset omfang af gedder. Det nugldende 300 m geddefredningsblte foresls udvidet til 500 m helrsfredningsblte. 18. Bkkeskovlbet/Rrmose Bk (Lolland)(07-17 og 07-18). Vandlbene der begge er overvejende B1 mlsat udmunder meget tt p hinanden. Der er pvist omfattende rredreproduktion1,2,3 i nsten hele Bkkeskovlbets lngde. Gydning er konstateret, men reproduktion ikke pvist i Rrmose Bk Der foresls et flles 500 m fredningsblte i perioden 16. september til 15. marts. 19. Korsbk (Lolland)(07-19). Vandlbet er B1 mlsat og der er pvist rredreproduktion1. Der foresls et 500 m fredningsblte i perioden 16. september til 15. marts. 20. lholmlbet(Lolland)(07-22) Vandlbet gennemstrmmer flere moseomrder. Heriblandt lholms voldgrave og for f r siden genetableredes en s umiddelbart indenfor voldgravene. Det er kendt at der foregr omfattende fiskeri efter brakvandsaborrer uden for udlbet. 500 m helrsfredningsblte. Alternativt en flaskehalsfredning. 19. Damme Vandlb (Mn)(07-54). Vandlbet er bde B1, B2 og B3 mlsat. Der er konstateret havrredopgang og gydning. Restaureringer er foretaget og desuden udsttes der rredyngel. bning af ca. 1 km rrlagt vandlb opstrms samt restaureringer gennemfres inden 2015. Der foresls et 500 m helrsfredningsblte. 20. Landsled Grft (Mn)(07-51). Vandlbet er henholdsvis B1 og B3 mlsat. Der er (i overordentlig hj grad) pvist rredreproduktion1,3. 200 m rrlagt strkning bnes et af de frste r og hele vandlbet restaureres. Optrk af rred og aborre. (Flaskehalsproblem, evt. fredning af hele stlige del af Stege Nor.) Evt. garnfrit i hele Stege Nor pga. srbar geddebestand. Der er foretaget mangerige udstninger af geddeyngel uden effekt pga. overdreven erhvervsmssig(?) garnfangst. Udmundingen ved selve Stege er en udprget flaskehals. 21. Smosebk(Mn)(07-49), nordkysten Borre: Optrk af rred og aborre. Udstningssted for smolt i flge nuvrende udstningsplaner. Over 2 meter bredt. 500 m helrsfredningsblte. 22. Nyhndsbk(Mn)(07-47), vest for Klintholm Havn: Optrk af aborre til Busemarke S. Udstning af rredyngel i Mllebk, Brusbk og Risbk, der alle udmunder i Nyhndsbk. Udlb opgraves rligt maskinelt, varierende bredde 0-3 meter. Der er planlagt restaurering og frilgning af vre dele af vandlbene, og det betyder kommende opgang af rred. 500 m helrsfredningsblte. 23. Rytsebk, Rydsbk(Mn)(07-46) Optrk af rred. Udstning af rredyngel. 3
BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

30

BILAG 4 (UDARBEJDET AF DANMARKS SPORTSFISKERFORBUNDS LOKALFORENINGER)

Kort rrlgning p nedre del af bkken og mere end 1 km rrlgning opstrms bnes samt gennemgribende fysiske forbedringer gennemfres inden 2015. 500 m halvrsfredningsblte. 24. Hrbllebk(Mn)(07-55) Fanefjord Kirkenor st: Optrk af rred. Udstning af rredyngel. Reproduktion pvist3. 500 m helrsfredningsblte. 25.Tyrevangsbk(Mn), Fanefjord Kirkenor nord: Optrk af aborre. (et vandlb der er smuttet ved amtsregistreringen) 500 m helrsfredningsblte. Fanefjord Kirkenor br vre helt garnfri pga. meget srbar geddebestand. Flaskehalsproblem. Var i 2009 overdrevent erhvervsmssigt(?) garnfisket. 26. Askeby Landkanal(Mn)(07-53), udmunder i Letten: Optrk af rred, aborre og gedde. Karpefisk og gedder pvist3. 1,5 km rrlagt vandlb genbnet og der er i alt 3 km fuldt restaureret til rred gyde/opvkstvand i 2010. Udstning af rredyngel. Over 2 meter bredt. Br have 500 m. helrlig fredningsblte. 27. Hovgrdslbet(Mn)(07-46b). Nederste strkning frilagt og restaureret. Der udsttes yngel i ny udstningsplan. 500m halvrsfredningsblte. 28. Bkrenden(Bog)(07-56) Der udsttes yngel i ny udstningsplan. 500 m halvrsfredningsblte.
1 2 3

DFU i oktober 2002 jf. FFI..rapport nr. 103 2003. Storstrms Amts elbefiskninger. DTUaquas elbefiskninger i 2010

BRAKVANDSGEDDER OG ABORRER

31