#4 | 2009 www.ms.

dk

s.

Rde klimaagenter vil ha en fair klimaaftale s. 4 De taler gennem tjet i Tanzania s. 24

Tema:

Fem steder, du ikke vil bo, nr klimaet raser

#4 | 2009

s.2

actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om ret.

Artikler i magasinet udtrykker ikke ndvendigvis foreningens holdninger | Forsidefoto: Peter Bischoff Redaktr: Henriette Winther | Ansv: Vibeke Vinther | Layout: Kurt Lukowski | Tryk: Handy Print A/S p svanemrket papir Adresse: Flledvej 12 2200 Kbenhavn N | +45 77 31 00 00 | hwi@ms.dk | www.ms.dk | #4 december 2009 Oplag: 8.500 | ISSN: 1901-6115 | Redaktionelt koncept: Kontrabande

Leder

Verdens jne hviler p verdens ledere

Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke

Skab bedre kystsikring, srg for genplantning af trer og anden vegetation for at forebygge erosion, og begrns fabrikkernes udledning af CO2 og andre skadelige stoffer.

mod hrdt og krver, at de rige lande forpligter sig til at nedbringe udslippet af drivhusgasser markant. En strk og samlet gruppe af u-landene er en forudstning for, at de rige landes uansvarlighed kan stoppes. Ogs i Kbenhavn vil vi forhbentlig se strke u-lands-alliancer. En global juridisk bindende aftale er den eneste vej frem for bde fattig og rig. Vi kan som vestlige forbrugere spare en flyvetur dr og genbruge regnvand hr og i det hele taget handle ansvarligt, men det er og bliver verdens ledere, som har magten til at trffe de afgrende beslutninger, som klodens befolkning har krav p. Bde nr det handler om klimagld, klimatilpasning og genopretning af nogle af de vrste skader, som klimaforandringerne er skyld i. Sivetlana Pinto og hendes elever i det sydlige Mozambique har ret til en fremtid med flere trer, mindre erosion og mad p bordet hver dag. Den 2. december er Mellemfolkeligt Samvirke medarrangr af den fredelige demonstration Kloden frst Mennesker frst. Jo flere vi er, jo klarere bliver budskabet til verdens ledere: De globale klimaproblemer skal lses nu, mens de stadig kan og det er jer, der har ansvaret! Nogle danske politikere har forsgt at skrmme den del af befolkningen, som gerne vil bruge deres demokratiske ret til at demonstrere for at lgge pres p klimatopmdet. Husk! De, der forsmmer at ndre deres klimaegoistiske adfrd, gambler med vores allesammens fremtid, og de er de virkelige klimalmler. Jeg hber, vi ses den 12. december klokken 13 p Christiansborg Slotsplads.

Sdan lyder Sivetlana Pintos rd til verdens ledere forud for klimatopmdet i Kbenhavn. Hun er lrer i Mozambique, og her i bladet kan du mde hende og andre kvinder med klimaforandringer tt inde p livet. Hendes rd er enkelt, men vanskeligt at flge. Den opgave, verdens ledere str over for, nr de samles til klimatopmde i Kbenhavn den 7. til 18. december, er egentlig ganske klar: De skal lave en forpligtende klimaaftale, som holder temperaturstigningen p vores klode under halvanden til to grader. Der skal penge, store reduktioner i CO2-udslippet og nye teknologier p bordet, for at det kan lykkes. Men verdens rige lande bliver ved at overtrkke p kassekreditten og det er netop det overtrk, som klimatopmdet skal srge for bliver betalt tilbage, s der kommer balance i klimaregnskabet. Stiger temperaturen mere end to grader, vil alle lande p kloden blive ramt. Det ved isr de fattigste lande, som allerede har ryggen mod muren. G77landenes forhandlingsdelegation, der reprsenterer verdens fattige lande, har da ogs sat hrdt

actionmagazine

Indhold

Blog vi anbefaler s. I like India < Jeg var stadig godt i gang med at fordje de sidste to begivenhedsrige dage, da jeg vgnede i morges. Lidt for sent p den nede jeg til yoga, fandt den indre ro frem og var snart parat til en ny dag. Mdet med Dadu og hans landsby havde gjort kmpe indtryk p os alle, og vi fik lige debriefet og evalueret p grsdagens besg. Flg med nr unge, der rejser med Global Contact blogger om deres oplevelser p www.ms-action.dk/blogs

Foto: Sren Bjerregaard Jepsen

Grsset er grnnest i Nairobi

Masaierne m drive deres kvg og geder til storbyen for at finde grs til dem. Klimaforandringer har allerede haft store konsekvenser for isr fattige mennesker i u-landene. rstiden er ikke, som den plejer, hverken i Kenya, Mozambique, Uganda, Jordan eller Bangladesh. Ls om fem steder, du ikke vil bo, nr klimaet raser. s. 8

Artikler Folk fra Himalaya-regionen har bidraget meget lidt til den globale opvarmning, alligevel er de blandt dem, der betaler den hjeste pris. s. 8 Asiya Begum fra Bangladesh hber, hun kan blive boende. Nabolandsbyen er dt af floden. s.2 Grsenke fra Kenya. Tembe Resukas mand er vandret 100 kilometer vk med deres tre ker for at finde grs til dem. s. 4 Sivetlana Pinto fra Mozambique er heldig. Hun er lrer og har rd til at kbe nye afgrder i stedet for dem, stormen tog fra marken. s.6 Angella Rose m arbejde som daglejer for at kunne give sine fire brn et mltid mad om dagen. s.8 Myriam Laamous fra Jordan bruger det samme vand tre gange ved at rense, koge og samle i baljer. s.20 Et skriftsprog og mange kasawandder rigere efter et kursus hos Action Aid. s. 

I hvert nummer Et dgn med... klimapiraten fra Kenya s. 6 MS-portrt Underviser skuespillere i bushen s. 22 Fem skarpe til ... Ulla Trns om Nicaragua s. 27

Foto: Pernille Brendtsen

Kommunikation p tjet

Med et Hodi hodi naikome mwaka ujao naolewa p kangaen kan kvinden bede mndene om at stoppe med at banke p dren, for kvinden har besluttet, hvem hun skal giftes med. Pernille Brendtsen har taget pulsen p stafrikanernes sprog ogs det uudtalte. S.24

En heltinde p mit kontor

Det stod ikke i mit stjernetegn, at jeg skulle mde verdensbermte heltinder eller modige kvinder, som stter livet p spil for deres lands frihed. Alligevel har jeg nu mdt en af dem via mit job i Mellemfolkeligt Samvirke. Jestina Mukoko. Pludselig stod hun dr, p mit kontor, og smilede til mig. Hun kunne huske mig. Selvom hun har set dden i jnene og er blevet uretfrdigt forfulgt i Zimbabwe, fordi hun insisterer p at fortlle sandheden om regimets overgreb p politiske modstandere og i det hele taget har fet uhyrligt meget at tnke p, siden vi ss sidst for et r siden. Jeg omfavner hende og har ikke ord nok. Det virker fjernt og upassende at tale om hendes rdsler i fngslerne i Zimbabwe hun kigger fremad. Kmper. En heltinde. Hvordan kan vi andre andet end at sttte hende og Zimbabwes kvinder og mnd i retten til en fri og retfrdig fremtid. Dette blad er tilegnet de kvinder, der hver dag m kmpe for at se fremad. Du kan mde mange af dem p de flgende sider. Henriette Winther, redaktr hwi@ms.dk

#4 | 2009

s.4

G med til klimademonstration den 2. december Kloden frst mennesker frster overskriften p en fredelig og familievenlig demonstration den 12. december til fordel for en ambitis klimaaftale. MS, Verdensnaturfonden og Folkekirkens Ndhjlp er blandt initiativtagerne til demonstrationen, der anbefales af over 165 organisationer fra mere end 20 lande. Demonstrationen begynder klokken 13 p Christiansborg Slotsplads og gr derfra til klimatopmdet i Bella Center. Tjek www.12dec09.dk

Vidste du: EU gav 43,3 mia euro i landbrugssttte i 2009 MS har regnet ud, at EU skal give 42 mia euro i klimagld til u-landene Hvem synes du har mest brug for pengene, EUs landmnd eller verdens fattigste?

Klimamde p verdens tag I slutningen af november vil den nepalesiske regering holde mde i 5.380 meters hjde. Ved at holde et regeringsmde p Mount Everest base camphber regeringen at skabe opmrksomhed om de alvorlige konsekvenser, klimaforandringerne fr og allerede har i Himalaya-regionen. I september holdt Maldivernes regering et mde under havets overflade. Ikldt iltflasker og dykkermasker viste de, hvordan fremtiden kan komme til at se ud for Maldiverne, der er alvorligt truet af oversvmmelser, nr havenes vandstand stiger.

Foto: Cris Coxon/ActionAid

MS stter EUs klimagld p dagsordenen

I rde jakkest demonstrerede Mellemfolkeligt Samvirkes klimagldsagenter foran EU i Bruxelles. Anledningen var, at EUs regeringschefer mdtes for sidste gang inden klimatopmdet.

Agenternes budskab var klart og blev citeret i medier verden over nemlig, at EU har en klimagld at betale til verdens fattige, da EU har udledt en stor del af de drivhusgasser, som frer til klimaforandringer. Helt konkret skylder EU 42 milliarder euro i klimagld fra 2020. Klimagldsagenterne er studerende p MS uddannelse Global Change samt andre fra MS klimakampagne. Eventen i Bruxelles blev koordineret sammen med Action Aid. Mellemfolkeligt Samvirkes klimagldsagenter har som mission at holde et vgent je med politikerne og sikre, at de tager ansvar for, at klimaglden bliver betalt. Klimagldsagenterne vil under klimatopmdet vre meget synlige. MS har 50 rde jakkest, og hvis du kunne tnke dig at tage en vagt som agent, s bliv frivillig via www.ms.dk

Danmarks forbrug af vedvarende energi i 2007 var kun 7 procent

8%
Danmarks forbrug af beskidt energi

Dermed var 83 procent af den energi, danskerne brugte i 2007, udvundet af beskidt energi som kul, olie og gas samt af atomkraft, der afhngig af hvem man sprger bde kan opfattes

som ren og beskidt energi. Danmark er et af de lande, der bruger mest CO2 pr. indbygger og havde i 2007 et udslip p 12,2 tons pr. indbygger. Derfor er der langt til regeringens ml om at reducere

mngden af drivhusgasser inden 2012 med 21 procent i forhold til 1990-niveauet. Indtil videre har Danmark nedsat udslippet af drivhusgasser med fire procent, mens for eksempel Sverige ligger ni procent under 1990niveauet og derfor kan betegnes som Nordens klimaduks.
Kilder: Danmarks Statistik og Klima- og Energiministeriet

actionmagazine

Underskriftindsamling for asylbrn En halv million, s mange underskrifter vil Asylbrnene ud nu gerne samle for at underbygge kravet om at f de brn, der sidder i asylcentrene ud derfra og give dem nogle acceptable forhold at leve under mens deres forldres sag afprves. Det er juraprofessor Eva Smith der har taget initiativ til kampagnen. Tjek www.asylboerneneudnu.dk for mere info og for at skrive under.

s.

Foto: Peter Bischoff

Foto: Lena Vind-Andersen

Kina-boom i Afrika Kina vil lne afrikanske lande 10 milliarder dollars. Kina vil oprette en fond p en milliard dollars, der skal give ln til sm og mellemstore virksomheder i Afrika.

Jeg skal stadig vnne mig til at vre fri

Zimbabwes hjesteret har frifundet Jestina Mukoko for anklagen om landsforrderi. Jestina Mukoko er leder af Zimbabwe Peace Project og hendes kamp for retfrdighed i Zimbabwe har skabt stor international respekt og opmrksomhed. Mukoko fejrede bl.a. frifindelsen med en tur til Danmark og Mellemfolkeligt Samvirke. Her deltog hun i et debatmde om Zimbabwe sammen med blandt andre udviklingsminister Ulla Trns, som benyttede lejligheden til at invitere MS i dialog om den bedste mde at anvende nye bistandsmidler til Zimbabwe. En invitation, MS er glad for. I december modtager den 44-rige Jestina Mukoko en strre tysk menneskerettighedspris.

Frugtbar jord uden skovrydning i Zambia

I Zambia er skovfldning et stort problem. Hvert r rydder zambiske bnder over en million hektar skov for at f ny landbrugsjord og tr til trkulsbrnding og dermed ger de risikoen for jorderosion, fordi skovene er med til at holde p jorden og vandet. Nu har organisationen Nyimba District Farmers Association indledt et projekt for bredygtigt landbrug. Her skal bnderne dels lre at dyrke jorden bedre, s de fr et strre udbytte af deres jord uden at flde trer, dels skal de avle mere mad, s de undgr den sult, de oplevede sidste r. MS sttter projektet. De vanlige dyrkningsmetoder udpiner jorden. Men med mere udbytte behver bnderne hverken at rydde skove for at f mere jord eller brnde trkul for at f flere penge, forklarer Albert Chaala fra NDFA.

Kina vil give gldslettelse til afrikanske lande. Det kom frem p et todages Forum om KinaAfrika-samarbejde. Det er ikke kommet frem, hvad Kina skal have til gengld. Det er dog kendt, at Kina fr lov at investere i fattige afrikanske staters oliesektor fx i Sudan.

Frelimo holder Mozambique i jerngreb

Mozambiques regeringsparti siden 1975, Frelimo, sidder nu enevldigt p magten i det ludfattige sydafrikanske land efter parlamentsvalget i oktober. Godt syv ud af ti mozambiquere satte kryds ved Frelimo og den siddende prsident Armando Guebuza, der dermed blev valgt til sin anden femrige prsidentperiode. Frelimo lever stadig hjt p ryet om at have befriet Mozambique fra et brutalt portugisisk kolonistyre, men anderledes barske realiteter ligger ogs til grund for valgtriumfen. Partiets vidtforgrenede magt tvinger nemlig mange mozambiquere til et medlemskab af Frelimo, hvis de vil have et job, mens oppositionspolitikere hrdhndet bekmpes. Internationale valgobservatrer kritiserer optakten til valget, fordi en uigennemskuelig lovgivning udelukkede mange partier fra at stille op i samtlige valgkredse.

Frit marked skaber ikke demokrati

Foto: Pernille Brendtsen

De udviklingslande, der modtager flest private investeringer, er ogs nogle af de lande, hvor det str vrst til, nr det glder demokrati, fattigdom og stabilitet. Forklaringen ligger iflge FN-organet UNCTAD i, at multinationale selskaber ofte er villige til at indg mere eller mindre uhellige alliancer med fattige

afrikanske stater og deres lokale herskere for at f adgang til landets olie- og mineindustri. Iflge Henrik Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder giver det anledning for Danmark til at revurdere Danmarks Afrika-strategi Det ville sledes klde den danske regering, hvis den mere aktivt stillede krav til

den private sektor i stedet for at stole blindt p, at de frie markedskrfter vil gde jorden for demokrati og menneskerettigheder, skriver han i Politiken.

#4 | 2009

s.6

Hvad Et dgn med...

Tekst og foto: Sren Bjerregaard Jepsen, informationsmedarbejder MS Kenya

Klimapiraten fra Kenya

Dominic Walubengo er en mand med mange kasketter. Han er direktr for FAN (Forest Action Network), rdgiver for den kenyanske regering om klimasprgsml. Desuden har han stort set egenhndigt skrevet Kenyas lov om skovbeskyttelse i 200.

HAN TALER OM KLIMAFORANDRINGER MED BNDERNE I DE TRKERAMTE OMRDER, og han kmper en utrttelig kamp for at f politikerne til at handle og afbde virkningerne af de enorme trkeproblemer i Kenya. Ikke to arbejdsdage er ens bortset fra, at de alle handler om klima. Ogs denne torsdag i starten af oktober.
Kommer til Kbenhavn Dominic Walubengo er en del af ActionAids delegation ved klimatopmdet i Bella Center. Her bliver der brug for hans store viden indenfor klima og skovbeskyttelse.

Nairobi, hvor jeg skal undervise i klimaforandringer og politik. 8.0 Jeg stiller computeren op, og de frste kursister begynder s smt at indfinde sig. Jeg fortller klassen, at de fleste kenyanere er afhngige af kvg eller afgrder, der krver regn. Vi er holdt op med at diskutere, om klimaet har ndret sig. For det har det. I mange omrder af Kenya har det ikke regnet i fire r, og trken er vrre end nogensinde fr. Vi diskuterer tilpasning og lsninger. En kursist fortller, at han har oplevet, at regeringen deler ndhjlp ud p steder, hvor der stadig er frugtbar jord. Desvrre har politikerne brugt ndhjlp til at kbe stemmer, og det er trist, for ndhjlp pacificerer og stopper folk fra at dyrke deres egen jord. Millioner af kenyanere fr nu fdevarer og vand fra staten og ngoer, og langt det meste er ndvendigt. Men det er en kortsigtet lsning. Vi skal skubbe og hjlpe, s folk involverer sig bde i samfundet og i eget liv. Det er den eneste vej frem. 2.0 Nste stop er vores partnerorganisation NIA (Neighbours Initiative Alliance). Landskabet skifter hurtigt p vej sydp til Kajiado fra grnt til brunt til sandfarvet. Det plejede at vre frugtbart landbrugsland, men nu er de fleste marker visnet, og der ligger dde dyr i vejkanten. Efter en times tid ankommer vi til Kajiado. Tidligere arbejdede NIA mest med udvikling af lokalsamfund, uddannelse og trning i de politiske processer. Nu handler

.27 Jeg vgner efter seks timers svn. Det har vret en travl uge, og jeg glder mig efterhnden til lrdag. Til hverdag arbejder jeg det meste af tiden, mens weekenderne gr med golf, kirke, familie og venner. Jeg bor sammen med min sn i en lejlighed i Embakasi ikke s langt fra lufthavnen. Morgenrutinerne tager lidt lngere tid, fordi vand nu er strkt rationeret ligesom strm. Klimaforandringerne har givet mindre regn omkring Nairobi, og det betyder, at der er for lidt vand til strmproduktionen i vandkraftvrker til husholdningernes forbrug. Vi gr og hber p, at vejrsystemet El Nio vil give en masse nedbr, men hbet svinder, som tiden gr. 6.0 Jeg starter bilen og begynder turen mod Nairobi. Jeg holder i k det meste af vejen, nogle gange mens jeg venter p, at kvgflokke kommer af vejen. Hovedstadsomrdet er ikke s hrdt ramt af trken som resten af Kenya, og derfor har kvgnomaderne drevet deres ker til byen, s de kan finde grs i vejkanterne. De fleste dage krer jeg til FAN Forest Action Network, hvor jeg er direktr. I dag er frste stop dog Metodist-konferencecenteret i

actionmagazine

s.7

det hele om ndhjlp. Organisationen distribuerer ndhjlp til 83.000 mennesker i omrdet og om f mneder til nsten dobbelt s mange. FAN fr besg af en gruppe unge danskere fra MSs Global Change-uddannelse sidst i august, og vi sender seks af dem til NIA. De kommer for at hjlpe og for at f ind under huden, hvordan klimaforandringerne rammer i Kenya. Jeg arrangerer nogle detaljer om besget og forklarer, at de danske studerende ikke vlter sig i penge og sikkert ikke har rd til at bo p det dyreste hotel i omrdet. .0 Jeg snakker med en kommunalpolitiker om, hvordan hans vlgere klarer sig, nr de hverken har nok at drikke eller spise. Han forklarer, at byrdet kmper en hrd kamp for at f mere ndhjlp til omrdet. 4.4 Syd for Kajiado kommer vi forbi den flod, der plejer at levere vand til omrdet. Vi var der sidst i december 2008, hvor vi s, hvordan det fr s vandrige vandlb var blevet til en svag strm og nogle enkle dybe vandhuller. Nu er der intet vand tilbage. Vi gr op til en vandingspost og lber ind i en gedehyrde med cirka 50 geder. Han forklarer, at masaierne i omrdet tidligere havde over 1.000 kvg, og at der nu er omkring 60 tilbage. De fleste er dde, mens andre er drevet hundredvis af kilometer vk i sgen efter grsgange. For et par r siden kostede et stykke kvg cirka 30.000 shillings (2.000 kr.). Nu er de sidste kvg til salg for cirka 500 shillings. .0 P vej tilbage til Nairobi krer vi forbi en hndfuld udtrrede floder. Det skulle vre frodigt landbrugsland, men det meste ligger rkenagtigt hen p grund af klimaforandringerne. I december skal jeg med den kenyanske delegation til COP15, klimatopmdet i Kbenhavn. De afrikanske lande mder op med krav om, at den vestlige verden skal sende milliarder af dollars mod syd. Vesten skal betale, for

det er dem, der med enorme CO2-udslip har delagt klimaet i Afrika. Men penge er ikke nok. Vi skal have teknologisk hjlp til bredygtige lsninger. Bde vindmller og solfangere har stort potentiale i Kenya. Landbruget skal effektiviseres, og vi skal arbejde med bredygtig skovdrift. Der er masser af steder at stte ind. Ud over at det koster penge, krver det ogs en mlrettet prioritering og indsats fra de kenyanske politikere. 8.4 Nr nu min kone arbejder p et universitet langt fra Nairobi, er det rart at have n af snnerne i huset. Mens vi spiser, fortller han om genvordighederne p sit job som arkitekt og lgger re til, nr jeg fortller mine frustrationer over forskellige klimasprgsml. 2.2 Den kenyanske delegation fra Bangkok-klimamdet har sendt mig opdateringer. Jeg giver mine inputs via mail. Der er knas med amerikanerne og ikke den store optimisme. Det er nstsidste forhandlingsrunde inden klimatopmdet i Kbenhavn. Den afrikanske delegation overvejer at true med at boykotte mderne. Jeg skriver, at det er en drlig id. Hvad skal det hjlpe, at vi ikke er der til at kmpe for sagen. 2.00 Ser nyheder helst Al Jazeera. De opdaterer om jordsklv og stormflod i Sydstasien. Klimaet ndrer sig ikke kun i Kenya. Det er hele verden, der bliver ramt. Forskellen er, at lande som Danmark og Holland kan bygge diger og har rd til den nyeste teknologi. Det har vi ikke i Syd. P klimatopmdet i Kbenhavn vil jeg argumentere for, at Vesten hjlper os med at indfre nye og bredygtige teknologier. For at rense hovedet lser jeg tegneserier, fr jeg lgger mig til at sove. Dilbert er favoritten for tiden.

DOMINIC WALUBENGO,  r Direktr for Forest Action Network (FAN), der er partner til Mellemfolkeligt Samvirke i Kenya. Organisationen arbejder isr med at involvere lokalbefolkningen i arbejdet for at sikre et bredygtigt milj. Dominic Walubengo skrev ph.d. om bredygtig skovdrift baseret p lokaldemokrati. Store dele af afhandlingen blev i 2005 implementeret i Kenyas nye skovbeskyttelseslov. Tidligere i 2009 startede Dominic Walubengo Kenya Klima-arbejdsgruppe med deltagelse af hjtstende politikere. Han rdgiver den kenyanske regering i klimasprgsml og skal vre en del af den kenyanske delegation ved klimatopmdet COP15 til december.

#4 | 2009

s.8

Hvad Fem steder, du ikke vil bo, nr klimaet raser/overblik

Tekst: Rasmus Holm, informationsmedarbejder for MS i Nepal Foto: Jeremy Horner/Corbis

actionmagazine

s.9

Der er hul i verdens vandtrn

#4 | 2009

s.0

Den femtedel af jordens befolkning, der er afhngig af vand fra Himalaya, har bidraget meget lidt til den globale opvarmning ligesom resten af verdens fattigste. Alligevel er det dem, der betaler den hjeste pris.

Usikker udsigt Der er brug for mere viden om, hvad der sker med permafrosten i Himalaya, og der er brug for overvgning af gletsjerserne, s man kan advare befolkningerne lngere nede ad bjergsiderne, hvis serne brister.

SEKS MNEDER UDEN EN DRBE REGN I NEPAL. Masaierne i Kenya kan kun finde grs til deres kvg i Nairobis grftekanter. Ekstremt vejr gr at Mozambiques kystlinje bliver dt af havet. Saltvand trnger ind i landbrugsjord. Naturen ligner ikke sig selv, og tvivlen breder sig, om klimatopmdet kan genoprette de skader, som den vestlige verdens massive CO2-fest har forrsaget. Mens resten af verden har talt om, hvorvidt klimaforandringer er menneskeskabte eller ej, er forandringer i det hje Himalaya blevet srdeles nrvrende. Her stiger temperaturen mindst dobbelt s hurtigt som i resten af verden, og permafrosten smelter hurtigere end p polerne. De seneste tre r er vintermonsunen udeblevet, og med en forsinket sommermonsun i r lurer sultkatastrofen om hjrnet. Et af de tydeligste tegn p klimaforandringerne er gletsjerser. De er opstet meget hurtigt. Nr vi kigger p satellitbilleder fra 1960erne kan vi nsten

ikke se dem, men i dag er de kmpestore, fortller PradeepMool fra organisationen ICIMOD, der arbejder med klimasprgsml i hele Himalaya-regionen. Serne dannes af hurtigtsmeltende gletsjere hjt oppe i Himalaya, og nr de brister, vlter en kmpe flodblge ned ad bjerget og tager veje, marker og landsbyer med sig. P kort sigt betyder afsmeltningen fra Himalaya, at der kommer mere vand i floderne og mere erosion, mens det p langt sigt kan betyde alvorlig vandmangel for hele regionen. Himalaya er vandtrn for 1,3 milliarder mennesker, og i Nordindien, Pakistan og Bangladesh er folk fuldstndigt afhngige af de over 50 procent af flodernes vand, der forr og efterr kommer fra Himalaya. LURENDE KATASTROFE I landomrderne i fx Nepal er folk ikke i tvivl om, at naturen ndrer sig. Nogle steder er der blevet for varmt til at dyrke de traditionelle afgrder, og de

actionmagazine

CO2- aftryk per indbygger

Uganda, Mozambique, Nepal, Bangladesh, Kenya tilsammen 0,91 Jordan 3,62 Kina 4,62 Danmark 10,60

Bde dansk og engelsk blog under COP MSere blogger p dansk og engelsk fra hele verden om klimakrise, klimagld og topmde-historier. Den danske med blandt andre MSs forkvinde Trine Pertou Mach og MSs klimakampagnekoordinator Nils Brgger Jakobsen. www.ms-action.dk/blogs/klima Den engelske med blandt andre ActionAids klimakoordinator Tom Sharman og MSs politikmedarbejder Kirsten Hjrnholm Srensen. www.ms-action.dk/blogs/climate

s.

Se hele listen p: http://unstatas.un.org/unsd/environment/airco2emissions.htm 0 United Nations Statistic Division,10 5 15 20 Kilde: 2006

fleste steder er der for lidt vand. ICIMOD peger p markante tegn p klimaforandringer i Himalaya-regionen, fx er der fundet malariamyg hjere oppe end tidligere, og i det stlige Himalaya stiger trgrnsen med op mod en meter om ret. Globalt er udsigten til Himalaya uden sne en lurende katastrofe. Nr den evige sne smelter, blotlgges jord og tundra nedenunder, hvilket frigiver store mngder CO2. Dermed forvrres de skaldte positive feedbackmekanismer, der betyder, at jo varmere det bliver, jo flere drivhusgasser frigives i atmosfren, hvilket igen holder p jordens varme og fr temperaturen til at stige. Nepal og Bangladesh er som enkeltlande nogle af de er mest udsatte for klimaforandringerne. Men samlet set str Afrika syd for Sahara overfor den strste udfordring. Selv FNs noget konservative klimapanel (IPCC) peger p, at fdevareproduktionen i store dele af Afrika syd for Sahara vil falde mellem 25 og 50 procent over de nste 70 r. Det vil specielt ramme landene, der grnser op til Sahara samt Mozambique, Zimbabwe og Zambia i stafrika. Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke peger p, hvor vigtigt det er, at der kommer en fair klimaaftale i Kbenhavn. Verdens 48 fattigste lande str kun for cirka tre procent af verdens CO2udledning, alligevel er det dem, der betaler den strste pris i form af menneskeliv, oversvmmelser, erosion, trke og tabt viden. Bnder i udviklingslandene har levet af tidligere generationers erfaringer, og de skal nu omstille sig til konstant skiftende klimasituationer. Disse mennesker har i forvejen meget lidt, alligevel sender verdens rige lande regningen videre til dem, siger Trine Pertou Mach. VERDENS RIGE SER IKKE KLIMAGLD I JNENE Det er svrt at se en lsning for verdens fattigste uden en forpligtende klimaaftale i Kbenhavn, og de politiske udmeldinger er foruroligende. EU har sagt, at de vil betale mellem to og 15 milliarder euro i klimagld til verdens fattigste lande selvom udregninger baseret p officielle tal viser, at EU skylder 42 milliarder euro i klimagld. Samlet skylder verdens rige lande 186 milliarder US dollars om ret i klimagld til verdens fattigste - men intet str skrevet i sol, mne og stjerner om at de rige faktisk vil se deres klimagld i jnene. Tvrtimod tyder alt p at to af de store forurenere USA og Kina, vil fortstte CO2-festen og lave en mindre ambitis aftale end den, der ligger p forhandlingsbordet. For nylig slog verden den absurde rekord, at over en milliard mennesker sulter, og for dem er der ingen tid at spilde. FNs World Food Program har varslet hungersnd i Nepal til vinter. Trken i stafrika overstiger tidligere rekorder, og organisationen Oxfam anslr, at 23 millioner mennesker her er akut truet af hungersnd. Med stigende fdevarepriser, en stor befolkningstilvkst og mindre vand til deling i mange af verdens udviklingslande bliver konsekvenserne svrere at overskue dag for dag. P de flgende sider kan du mde fem kvinder, der allerede er strkt pvirket af klimaforandringer.

Klimaet og fremtiden
I-LANDES RLIGE KLIMAGLD TIL U-LANDE Verdens samlede klimagld: 186 milliarder US dollars EUs andel: 42 milliarder euro Danmarks andel: 6 milliarder kroner Klimaglden er udregnet ift. landenes udslip af drivhusgas siden 1990, samt landenes konomiske formen.
Kilde: Hvem skal betale for at tackle klimaforandringer i verdens u-lande, Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid.

MANGEL P VAND SKABER HUNGERSND I NEPAL Nepal dkker alle klimazoner, fra det tropiske lavland til det arktiske klima 8.000 meter over havet. Med en af verdens fattigste befolkninger gr det Nepal srligt srbar overfor klimaforandringer. FNs World Food Program beskriver situationen i dele af bjergomrderne som en af de vrste fdevarekriser i verden og forventer en hungersnd til vinter p grund af manglende nedbr. DE KOMMENDE R VIL ByDE P STORE OMLGNINGER FOR LANDBRUGET I NEPAL Frst og fremmest taler mange eksperter for, at man skal omlgge fra den meget vandkrvende risproduktion til andre afgrder, og derudover er der simpelthen en del afgrder, der ikke kan gro mere, fx er der omrder, hvor man tidligere dyrkede bler, der nu er for varme. BRUG FOR VIDEN OG HANDLING FNs klimapanel forudsiger, at vandstanden vil stige 45 cm over de nste 40 r. Men andre eksperter betvivler dette. Generelt er der brug for viden, der kan ge folks mulighed for overlevelse i en omskiftelig fremtid.
USA 19,70

#4 | 2009

s.2

Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, nr klimaet raser /Bangladesh

Tekst og foto: Rasmus Holm, informationsmedarbejder for MS i Nepal

Floden der vores jord

I floddeltaet i Bangladesh kmper Asiya Begum bde med, at floden der hendes landsby, og at havvandet trnger ind og gr jorden salt.
VI KAN IKKE FORST RSTIDERNE MERE. Tidligere havde vi seks ssoner, men i lbet af de seneste fem-seks r er alt blevet vendt op og ned. Nu er vinteren blevet varm, og sommeren kold, fortller Asiya Begum, som str og kigger ud p floden, der her er et par kilometer bred og mest af alt ligner et grumset hav. - For f r siden l der en landsby derude, siger Asiya Begum og peger ud p floden. - Det er p grund af floden, vi er fattige i vores landsby. Floderosionen har taget en hel by, s nu bor der folk fra to landsbyer i vores. Hun bor i det sydligste Bangladesh, hvor Sydasiens store floder mdes og danner et af verdens strste floddeltaer. Folk her har altid levet med floderosion og oversvmmelser, men de senere r har floden taget mere og mere land med sig ud i Den Bengalske Bugt. Hvis ikke det ndrer sig, bliver vi ndt til at flytte om nogle r, siger Asiya Begum, der er enke og bor med sine to drenge og sin gamle mor. KLIMAFORANDRING KRVER NyE METODER For at mindske truslen fra floden er Asiya Begum og andre fra landsbyen med i et eksperiment, der skal ge udbyttet fra jorden. Udfordringerne er store. I dag er de flere om den samme jord end tidligere, og jorden er mere saltholdig, fordi tiltagende orkaner blser meget havvand ind. Ved hjlp af nye afgrder og effektive kanaler til ferskvand har vi reduceret mngden af salt i jorden og get vores udbytte. Fr kunne vi mske kun hste en gang om ret, nu kan vi hste tre gange. Vi kan endda dyrke grntsager, hvad vi aldrig har kunnet fr, siger Asiya Begum. Sprgsmlet er dog, hvor lnge de fr mulighed for det. Det vurderes, at havoverfladen vil stige mindst 45 centimeter over de nste 40 r. Det vil betyde, at fem en halv million mennesker over 10 procent af Bangladeshs befolkning vil miste den jord, de bor p. For Asiya Begum og landsbyen er det allerede alvor. Bliver der ikke gjort noget, kan deres kamp for at kunne dyrke jorden igen meget vel vre tabt til floden og havet om f r.

actionmagazine

Infotekst og andet relateret til historien Der kan afsluttes uden lse ender, og de kan optimeres fra oven af at formidles stort uden brug fra presse. I en kant af landet gr der blandt om, at de vil stte den over forbehold for tiden.

s.

Himalaya og klimaet
HIMALAyA GIVER VAND TIL ASIENS FLODER Der er 6.000 floder og 3.000 gletsjere i Himalaya, og alle Asiens store floder har deres udspring hjt oppe i bjergkden. 1,3 milliarder mennesker bor i det omrde, floderne dkker. 700 FAMILIER FR FLERE AFGRDER Siden marts 2008 har ActionAid Bangladesh, med sttte fra Danida, hjulpet mere end 700 familier med at forge udbyttet af deres afgrder og finde alternative indtjeningsmuligheder. Begge dele for at familierne bedre kan tilpasse sig flgerne af klimaforandringerne. SyDASIEN VIL HAVE DIREKTE ADGANG TIL KLIMAKOMPENSATION P en netop afholdt klimakonference for landene i Sydasien blev man enige om denne udtalelse: Vi nsker, at de rige lande skal reducere deres drivhusgasudledning, men vi nsker ogs, at der bliver sat penge af til at afhjlpe skaderne i resten af verden. De penge skal kanaliseres gennem FN () for at vi kan f direkte adgang til midlerne. FILM OM ASIyA BEGUM KAN SES: MS.DK/SW27986.ASP

#4 | 2009

s.4

Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, nr klimaet raser /Kenya

Tekst og foto: Sren Bjerregaard Jepsen, informationsmedarbejder MS Kenya

Tre ker, seks brn og en mand over alle bjerge

Der er hvide skyer p himlen og et stolt smil over Tembe Resukas lber, mens hun forklarer, hvorfor regnen endelig er p vej efter tre r i trk, hvor de livgivende regntider har vret aflst af spredte byger.

VI HAR BRUG FOR VAND, og derfor kommer det nu, siger hun s selvsikkert, at der ikke kan vre tvivl. Der er ingen desperation i stemmen og ingen afmagt, da hun fortller, at hendes mand har drevet familiens ker flere hundrede kilometer vk, og at det er mange uger siden, hun s ham sidst. For masai-kvinderne er vant til at vente p regn og p, at deres mnd og ldste snner kommer hjem. Det er heller ikke frste gang, at landskabet er skiftet fra grnt til brunt i Nkodile ca. 100 kilometer syd for Nairobi. Vi har fr haft trre perioder de kom cirka hvert tiende r. Og s har vi spist mindre kd og drukket mindre mlk. Men denne gang er det vrre. Min midterste sn p cirka 10 r har allerede oplevet tre trker. Det har aldrig vret s slemt fr, fortller Tembe Resuka.

actionmagazine

Infotekst og andet relateret til historien Der kan afsluttes uden lse ender, og de kan optimeres fra oven af at formidles stort uden brug fra presse. I en kant af landet gr der blandt om, at de vil stte den over forbehold for tiden.

s.

Trke truer masaifolket p eksistensen Klimaforandringer har ramt stafrika s hrdt masaierne er truet p eksistensen, selvom de kan overleve p et minimum. Store tab af geder og kvg kan denne gang blive svr at bygge videre p.

Eksperterne er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne har ramt Kenya s hrdt, at masai-kulturen er truet p eksistensen. Det hrdfre naturfolk kan overleve p et minimum, og et r med trke har blot fet kvgnomaderne til at vandre lngere efter grsgange. Nr en trke har gjort indhug i bestanden af kvg og geder, har den vret efterfulgt af gode r, hvor de har genopbygget. Sprgsmlet er, om der denne gang bliver noget tilbage at bygge videre p. For et lille r siden havde vi 500 geder. Men de blev syge og dde alle sammen. Vi havde 20 stykker sundt kvg, men de begyndte at d, fordi de hverken fik nok grs eller vand. Da der var 10 tilbage, vandrede min mand med dem mod Mombassa for at finde grnt grs. Nu er han i Mlolongo (ca. 100 kilometer vk) og han har tre ker tilbage, siger masai-kvinden. Tembe Resukas familie deler et lille landbrug med mandens sster og hans brors familie. De dyrker ikke lngere noget og lever af ndhjlp. Vi fr isr majsmel, nok til at overleve, forklarer Tembe Resuka. Her midt p eftermiddagen, har kvinderne fet strk te til morgenmad og til frokost. Brnene har ogs fet en portion ugali de fleste kenyaneres basisfde, der minder om kartoffelmos, men er lavet af majsmel. Tembe Resuka kigger op p de hvide skyer og fortller, at det dryppede lidt for et par dage siden. Et forvarsel om, at den frste tunge regn i tre r er p vej, mener hun. Vestp i Kenya har det regnet, og meteorologerne havde spet, at regnen ogs ville ramme de sydlige egne i september. Her i begyndelsen af oktober venter Tembe Resuka fortsat. Regnen kommer, siger hun igen, med strke, lysende jne og lige s overbevist som fr. Hun fortller med foragt i stemmen, at to masaier i omrdet har beget selvmord den ene ved at drikke en dunk petroleum.

Kenya og klimaet
KENyA MANGLER MAJS Kenyas majsproduktion ventes iflge regeringen at blive 28% lavere end normalt i r. En sk majsmel, der er basisfde for de fleste kenyanere, koster nu fire geder, mens den tidligere kostede en enkelt ged. I r ventes den kenyanske majshst nu at blive p 15 millioner 90-kilo-skke mod regeringens tidligere skn p 20,4 millioner skke. HVER FJERDE KENyANER TRUES AF SULT n ud af fire eller i alt cirka 10 millioner kenyanere har ikke fdevaresikkerhed. De ved ikke, hvor meget de fr at spise i nste uge. FNs globale fdevareprogram (WFP) vurderer, at 6 mio. kenyanere nu er ramt af fdevaremangel pga. trke i store dele af landet. Omkring 4 mio. er afhngige af ndhjlp, men pga. mangel p penge og fdevarer er det langt fra alle, der fr den. KENyA: DEN VESTLIGE VERDEN SKAL BETALE Kenya vil iflge premierminister Raila Odenga presse p for, at de vestlige lande opretter en klimafond, der skal sttte elproduktion i Afrika med vedvarende energikilder som solfangere og vindmller. Kenyas budskab p klimatopmdet er, at de vestlige lande har udledt langt flest drivhusgasser og derfor skal betale for de klimaproblemer, Kenya og andre afrikanske lande kmper med.

#4 | 2009

s.6

Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, nr klimaet raser /Mozambique

Tekst og foto: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique

Heftige storme blser Mozambique omkuld

Mens voldsomme storme river trer op, delgger marker og skaber erosion, s forsvinder fisk, rejer og fiskere fra havet i det nordlige Mozambique.

actionmagazine

s.7 Langt til det kolde Sovjet Sivetlana Pintos far var udstationeret seks mneder i USSR og blev s inspireret, at hans datter fik et russisk navn, Svetlana, tilfjet et i. Ellers er der langt mellem de fornjelige detaljer. Der bliver varmere og varmere i Mozambique og alt er knastrt.

Mozambique og klimaet
RAPPORT: SORTE KLIMAUDSIGTER FOR MOZAMBIqUE Medmindre der handles jeblikkeligt, vil Mozambique blive stadig mere plaget af cykloner, oversvmmelser, trke og epidemier. Erosion vil kunne skubbe landets 2.700 km kystlinje ca. 500 meter ind i landet. Da ca. 12. mio. mozambiquere ca. 60 procent af landets befolkning lever i kystegne, vil en sdan erosion vre katastrofal for Mozambique. INGEN STRATEGI MOD KLIMAFORANDRINGER Regeringen har ikke viden nok om flgerne af klimaforandringer for Mozambique og om, hvordan de forandringer i lbet af de nste fem r vil ramme ngleministerier indenfor fx transport, turisme og energi. Et for lidt og for sent-scenario vil betyde temperaturstigninger i Mozambique p 2,5 grader i 2050 og 6 grader i 2090. Gennemsnitstemperaturen for den mozambiquiske sommer er p.t. 30 grader. FLODERNE DRNES Mindre regn i Zimbabwe og Zambia vil medfre store fald i vandstanden i mozambiquiske floder som Zambezi, Save og Pungu, som har deres udspring i det afrikanske hinterland. Det vil betyde forringet hst for de bnder, der dyrker de p.t. frugtbare jorder langs floderne. Mindre regn i Zambezi-flodbassinet vil reducere vandenergiproduktionen fra Cahora Bassa-dmningen, som er en vigtig strmleverandr til Mozambique og resten af det sydlige Afrika. VARMERE KLIMA BETyDER HRDERE VEJR Et varmere klima vil medfre strre variation i nedbren, regntidens begyndelse vil ndres, risici for oversvmmelser vil vokse, og det centrale Mozambique vil rammes hrdere af cykloner og trke.
Kilde: Mozambiques institut for katastrofeberedskab (INGC) fra juni i r.

LIVET ER BLEVET EN FORBLST AFFRE I DET NORDLIGE MOZAMBIqUE. Det siger Sivetlana Pinto, 24-rig lrerinde i byen Memba ved Det Indiske Ocean. De seneste r har vi haft mange kraftige storme, som vlter trer og river buske op med rode. I regntiden skyller regnen jorden vk, og der danner sig vandhuller, hvor myg trives. Det ger risikoen for malaria, fortller Sivetlana Pinto. Den sygdom har hun undget, men elementernes rasen er hun ikke sluppet for. Min mand og jeg dyrker majs, maniok og ndder p vores machamba (mark). Flere gange har storme ryddet marken, s vi har vret ndt til at kbe ind p markedet, siger SivetlanaPinto. Med en mnedsln p knap 900 kroner har hun rd til at kbe de fdevarer, som blsten tog. Men mange sulter, fordi deres hst bliver delagt. Det bliver ikke bedre af, at det er blevet varmere de seneste r. Hvor det fr var 2830 grader, er det nu ofte 34-35 grader og knastrt, s intet kan gro, ppeger Sivetlana Pinto. Ogs i det vde element har klimaforandringerne haft flger. Tunen er helt forsvundet, og fiskerne fanger i det hele taget frre fisk og rejer. Det har fet priserne til at stige. Tidligere kostede et kilo fisk 25 meticais (5 kr.), nu skal jeg af med 45-50 meticais, fortller Sivetlana Pinto. Andre m betale med livet for at f fat i havets indbyggere. Mange fiskere er druknet, fordi de er get ud i deres sm robde og er blevet fanget af et uvejr. Det er sket for en del af vores naboer, konstaterer SivetlanaPinto.

Kystsikring Flere steder langs den mozambiquiske kyst forsger man at dmme op for havet med sandskke og andre midler. Det er ofte en forgves kamp. Erosion vil kunne skubbe det sydstafrikanske lands 2.700 km kystlinje ind i landet en katastrofe for de ca. 12 mio. mozambiquere, der lever i kystegne.

Mit rd til klimatopmdet: Skab bedre kystsikring, srg for genplantning af trer og anden vegetation for at forebygge erosion, og begrns fabrikkernes udledning af CO2 og andre skadelige stoffer.
Sivetlana Pinto, lrer, Memba, Mozambique

#4 | 2009

s.8

Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, nr klimaet raser /Uganda

Tekst: Vibeke quaade, informationsmedarbejder MS Uganda Foto: JamesAkena/ActionAid

actionmagazine

Skovhugst Angela Rose har et bundt brnde med hjem fra markarbejdet hver dag for at kunne lave mad til brnene. Hun har ikke andet valg, men medvirker til Ugandas voldsomme skovhugst og klimaforandringer.

s.9

Man kan ikke lngere stole p vejret

Frst var det oversvmmelser, s kom trken, og nu truer alt for meget regn med at delgge endnu en ssons hst.
KLIMAFORANDRINGERNE ER TIL AT FLE P I KATAKWI I DET NORDSTLIGE UGANDA, hvor den 37-rige enke Angela Rose bor med sine fire brn. Sidste ssons hst var en katastrofe. Der kom ingen regn, s vi fik nsten ikke noget ud af den, fortller hun. Som eneforsrger har Angela Rose svrt ved at give sine brn nok at spise. Hun har tre sm marker, hvor hun tidligere kunne dyrke nok majs, sdkartofter og casava til familiens overlevelse. Men sdan er det ikke lngere, og siden januar har brnene kun fet et mltid mad om dagen. Enten trrer afgrderne ud, eller ogs drukner de. Man kan ikke lngere stole p vejret, sukker Angela Rose. Hun hentyder til, at klimaet har vret ustabilt de senere r. Voldsomme oversvmmelser i2007 i hele det nordstlige Uganda efterfulgt af perioder med enten trke eller alt for megen regnfald har gjort livet yderst vanskeligt. Isr hvis man, som Angela Rose, hrer til blandt dem med mindst jord og frrest ressourcer. For at f det hele til at hnge sammen er jeg ndsaget til at arbejde som daglejer, fortller hun. For en dags markarbejde fr hun 1.500sh. (cirka 4,50 kr.) enten udbetalt i kontanter eller naturalier. For de seneste tre dages arbejde har hun fet 25 kilo casava, som hun kan lave grd af til brnene den nste uge. Efter sidste ssons mislykkede hst har hun nu pljet sine egne marker op og plantet igen. Alligevel er hun bange for, at familien skal igennem endnu en periode med for lidt mad. Der kommer for meget vand ned fra himlen for jeblikket, og det tyder p, at vi ender med endnu en periode med sult p grund af oversvmmelser, forudser Angela Rose.

Uganda og klimaet
UGANDA KAN VRE RKEN OM 40 R Uganda kan vre uden trer og reduceret til rkenland om 40 r. Det konkluderede miljrapporten The State of the Environment 2008, som udkom i juni i r. Siden 1990 er 30 % af Ugandas skov forsvundet, og fortstter den udvikling, er der ikke mere skov i 2050. Den hurtigt svindende skovbestand skyldes frst og fremmest landets ulste energiproblem. Skoven hugges ned, fordi 78 % af befolkningen fortsat er afhngig af brnde for at lave mad p bl eller til trkul. FRST TRKE OG NU FARE FOR OVERSVMMELSER Fra juni mned frem til slutningen af august handlede det om sult pga. trke i det nordstlige Uganda. Nu er omrdet i farezonen for ekstreme oversvmmelser ligesom i slutningen af 2007, hvor 300.000 mistede deres hjem, markerne stod under vand, og hstudbyttet blev skyllet vk. Den ugandiske regering advarer om en lignende situation fra midten af oktober. HUNGERFREE Det meste af Uganda er ekstremt frodigt, og landet kunne vre spisekammer for bde sig selv og nabolandene. Alligevel viser regeringens egne tal fra den sidste trkeperiode i juli 2009, at: 83% af befolkningen i det nordlige Uganda kun fik t dagligt mltid eller slet ingen mad. De officielle tal peger ogs p, at den ringe fdevaresituation er af permanent karakter. 38% af alle ugandiske brn ikke har den hjde, de br have for deres alder. 16% er undervgtige pga. for lidt eller drlig ernring. 80% af landets befolkning bor p landet. 90% af disse lever af det, som de selv producerer. REGERINGEN HOLDES ANSVARLIG Under ActionAids internationale kampagne HungerFREE arbejder ActionAid Uganda (AAU) p at f gennemfrt en fdelovgivning, som vil gre regeringen juridisk ansvarlig for, at borgerne har mad nok.

Mad som ln Angela Rose stder mel af de cirka 6 kg casava, som er hendes ln for tre dages markarbejde. Hsten fra hendes egne marker slog fejl p grund af trke. De nste tre-fire dage vil familiens daglige mltid best af grden, som hun laver af melet.

#4 | 2009

s.20

Hvor: Fem steder, du ikke vil bo, nr klimaet raser /Jordan

Tekst og foto: Camilla Juul Bjrn, informationsmedarbejder, MS-MENA i Jordan

Nr hver en drbe tller

I Zarqa, nord for Jordans hovedstad, Amman, er der stvet og varmt. Og trt. Her er vandmangel ikke en artikel i et blad, men en daglig udfordring.

MyRIAM LAAMOUSH, MOR TIL TRE, er en af de kvinder, der med begrnsede vandressourcer forsger at opretholde en vrdig levestandard. Som resten af nabolaget fr hendes hus kun vand en gang om ugen. Vandet skal rkke til hele husholdningen. Og der er ikke nok. Jeg er ndt til at overveje hver en drbe, jeg bruger. Derfor samler jeg det brugte vand i spande og bruger det til rengring. Det er hrdt arbejde altid at rense, koge, samle og genbruge vandet, fortller Myriam Laamoush og viser de gamle vandrr, der leder rust ud i vandet og hendes spande og baljer p toilettet.

Hvis regeringen indfrte en lov, der fordelte vandet ligeligt i landet, eller i det mindste gjorde det en del dyrere at kbe ekstra vand, s ville folk blive mere bevidste om deres forbrug, siger hun. Som det er nu, er de fattigste omrder hrdest ramt: Zarqa, som er det tttest befolkede omrde i Jordan, og land-omrderne, hvor landbruget lider under regeringens vandrestriktioner. Vandmangel er i det hele taget en overhngende trussel i Mellemsten. Med temperaturstigninger, uregelmssig regn, flygtningestrmme, befolkningstilvkst og forurening, er vandressourcerne udsat for stort pres og forudses at kunne blive r-

actionmagazine

s.2

Jordan og klimaet
VANDRESERVERNE SKRUMPER KATASTROFALT Jordan er et af de lande i verden, der har mindst vand pr. indbygger. Hver jordaner har dagligt 90 liter vand til rdighed mod de 170 liter, der er international standard. Stigende temperaturer og manglende regn gr, at mngden af overfladevand er faldet med 30 procent. Vandstanden i Det Dde Hav falder en meter rligt og er nu p 2/3 af sit oprindelige niveau. NSTEN INTET CO2-AFTRyK Jordan afgiver kun 0,1% af verdens samlede udslip af drivhusgasser. HVAD RAGER DET MIG? Jordanerne er blandt de fem befolkningsgrupper i verden, der interesserer sig mindst for klimaforandringerne. De andre kommer fra Libanon, Egypten, Kina og USA.
Kilder: IRIN, ArabEnvironment.net og The Pew Global Attitudes Project

Mit rd til klimatopmdet: Frigiv mere vand til de srligt udsatte lande, og fordel det til alle egne i landene. Ikke kun til byerne, der forbruger alt for meget. Lr alle at bruge vandet fornuftigt, og start med brnene, for de er fremtiden. Giv alle rettigheden til adgang til vand. Et menneske har ret til og brug for vand for at leve.
Myriam Laamoush, Jordan, gift, mor til tre

sag til kommende politiske konflikter i regionen. Alligevel er bevidstheden om klimaproblemer meget lav blandt befolkningen i Jordan, som forbruger mere vand, end landet har til rdighed. Blandt andet er det populrt at kbe ekstra vand hos private firmaer, s der ikke er behov for at spare, og det er ikke et sjldent syn at se folk i Amman vaske deres bil eller vande deres have. Men for Myriam Laamoush er dette ikke konomisk muligt. Jeg m selv finde en lsning. Nu lrer jeg mine brn at bruge vand med omhu og genanvende det. Resten er op til Gud, siger hun.

Van(d)vittigt Jordan fr sit drikkevand fra grundvand og regnvand. Endnu har det kun regnet en dag i oktober, og grundvandsreserverne er halveret. Familien Laamoush m tnke kreativt for at udnyttet det sparsomme vand til det yderste.

#4 | 2009

s.22

Hvad Verdenskort over klima-risiko

Index 2009 / 2010

Research og grafik: Maplecroft

Drlig tilpasning til klimaforandringerne gr verden mere srbar overfor energikriser, vand- og fdevaremangel samt infektionssygdomme som malaria. Desuden ges risikoen for flygtningestrmme, politisk ustabilitet og endda konflikter.
Alyson Warhust, professer p Warwick Business School og stifter af Maplecroft

S srbare er verdens lande over for klimaforandringer

Dem, der har bidraget mindst til den globale opvarmning, er dem der er mest truet. Det britiske Legend analyseinstitut Maplecroft har mlt, hvor srbar verdens lande er overfor klimaforandringer. Extreme risk Mlingen tager udgangspunkt i faktorer som High risk landets geografiske placering, fdevaresikkerhed, konomisk formen, regeringsfrelse og Medium risk hvor velforberedt landet er til at bekmpe Low klimaforandringernes konsekvenser.risk

Legend EKSTREM RISIKO Extreme risk HJ risk HighRISIKO MELLEM risk Medium RISIKO Rank Coun LAV risk LowRISIKO 1 Soma INGEN DATA No Data 2 Haiti

No Data
actionmagazine

3 Afgha 4 Sierra 5 Burun Maplecroft | The Towers, St Stephen

22 af de 28 lande, som er mest truet af klimaforandringer, ligger i Afrika. Fattige lande med f natur-ressourcer og begrnset infrastruktur er srligt srbare. Norge er det land, der er mindst truet af klimaforandringer.

maplecroft
s.2

Jordan Bangladesh Kenya Uganda

Mozambique

S meget lys er tndt i verden om natten

ntry alia

anistan a Leone ndi

Rating Extreme Extreme Extreme Extreme Extreme

Rank 6 7 8 9 10

Country Guinea Rwanda The Gambia Chad Nigeria

Rating Extreme Extreme Extreme Extreme Extreme

Maplecroft
#4 | 2009

Foto: NASA/Corbis

s.24

Geografi Sydsudan

Tekst: Janne Bruvoll, informationsmedarbejder, MS Sudan Foto: Camilla Ankerstjerne, Astrid Neumann og Janne Bruvoll

Mere Pippi og mindre snak

Hvordan forklarer du, hvad demokrati og borgerpligt er, til en, der hverken kan lse eller skrive? I Sydsudan har teatergruppen CEFORD taget udfordringen op sammen med en dansk udviklingsarbejder.
Forumteater Forumteater er teater, som handler om problemer, der er velkendte for publikummet. Nr problemerne er strst, stopper teaterstykket, og tilhrerne bliver bedt om at vre med til at finde lsningen. Folk bliver trukket op p scenen, og skuespillerne improviserer ud fra de input, der kommer fra publikum.

Jeg vil hellere bruge min tid p noget fornuftigt som at finde mad, siger Lomiang, da hans ven Lotole minder ham om, at det er i dag, han kan registrere sig som vlger. Hvis du ikke registrerer dig, s kan du jo heller ikke vre med til at vlge, hvem der skal lede vores land, argumenterer Lotole, som til sidst overtaler sin ven til at g med ham. Lomiang og Lotole findes ikke i virkeligheden, men det kunne de nemt. For frste gang i over 20 r skal der afholdes landsdkkende valg i Sudan, men for mange sydsudanesere er det svrt at se, hvorfor de skal bruge tid og energi p at deltage. Netop det arbejder flere af MS partnere for at ndre p, og en af dem er teatergruppen CEFORD, som str bag karaktererne Lomiang og Lotole. Ud over selv

at lave forumteater om valg og andre problemstillinger underviser CEFORD andre teatergrupper i at lave forumteater. OPLySNING OG UNDERHOLDNING Der er mange her, der ikke kan lse og skrive, s det er vigtigt at vise folk, hvad man mener, i stedet for at skrive det p en tavle. Til det er forumteater en rigtig god metode, og s er det bde oplysende og underholdende, siger Samson Mawa George, som er projektansvarlig og underviser for CEFORD. Sammen med Camilla Ankerstjerne, som er udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Sydsudan, underviser Samson Mawa George ungdomsgrupper i at bruge forumteater som en metode til at oplyse folk om demokrati og valg og lse lokale konflikter.

actionmagazine

MS i Sydsudan I Sydsudan arbejder Mellemfolkeligt Samvirke for at styrke nrdemokratiet og ge folks indflydelse p deres eget liv. Det gr vi blandt andet ved at sttte borgeroplysning om demokrati, menneskerettigheder og det valg, som efter planen skal finde sted i Sudan i april 2010. Det bliver det frste landsdkkende valg i Sudan i over 20 r.

MS Portrt

s.2

Det gode ved forumteater er, at det opfordrer til handling, s man gennem drama kan vre med til at skabe forandring og lse problemer. Men i Sydsudan er det f, der ved noget om undervisningsmetoder, s undervisning her er ikke srlig deltagerbaseret og er meget pvirket af ngo-kulturen med flipcharts, workshops og snak. Det er det, jeg prver at lre vores partnere at undg, forklarer Camilla Ankerstjerne. Hun kom til Sydsudan for frste gang i 1999, men i denne omgang har hun arbejdet som undervisningsrdgiver for MS partnere siden maj 2008. Sammen med CEFORD har hun ogs udviklet debatkort og brtspil om det kommende valg. IKKE LNGERE SKRMMENDE Jeg fr rigtig meget ud af at arbejde sammen med Camilla. Jeg har isr lrt, hvordan jeg skal forholde mig til dem, jeg underviser. Folk er meget forskellige, s jeg er ndt til at tnke over, hvordan jeg snakker til dem. Nu er jeg heller ikke skrmt over at skulle st og snakke til en masse mennesker lngere, siger Samson Mawa George. Ogs Camilla Ankerstjerne lrer af samarbejdet. Samson gr det nemmere for mig at forst de folk, jeg underviser. Han er god til at se, hvad der motiverer folk, og gennemskue, hvad der gr det svrt for dem at vre aktive. Han er ogs rigtig god til at lse forskellige situationer og se, hvad der er bedst at gre. En gang kom nogle af vores deltagere op at sls, og da kunne han lynhurtigt se, hvad vi burde gre, fortller Camilla og tilfjer: Det er afgrende for mig, at jeg samarbejder med folk som Samson, for ellers ville alle de her aktiviteter jo stoppe, nr jeg rejser hjem til Danmark. Jeg lrer grupperne at bruge forskellige metoder, men det er ogs vigtigt, at de kan undervise andre og give deres viden videre.

Camilla Ankerstjerne 29 r
Undervisningsrdgiver, Mellemfolkeligt Samvirke i Sydsudan Uddannelse: Folkeskolelrer Hvis jeg vandt en million: Ville jeg blive totalt forvirret og fle mig meget uretfrdigt heldig. Jeg elsker: At finde p nye ting. Jeg hader: At sidde p mine flade rv, nr alt muligt omkring mig gr drligt. I nste weekend. skal jeg undervise p et kursus om valgoplysning for en del af MS partnere sammen med Samson. Sndag skal jeg spille guitar og slappe af. Hvornr grinede du sidst? Da jeg fik et fiskeben galt i halsen, og jeg troede, jeg skulle d. Hvornr blev du sidst vred? Da jeg kom krende fra Juba (Sydsudans hovedstad, red.) til Yei, og en soldat insisterede p at f et lift. Han ville ogs giftes med mig. Om et r: Vil jeg prve at se, om jeg kan sige farvel til Sudan. Beskriv dig selv med tre ord: Lille, kreativ og kan ikke holde min kft. En person, du beundrer: Pippi Langstrmpe. Hvad ville du tage med p en de ? Guitar, kniv og skumfiduser. Sydsudan er: Alt andet end kedeligt.

Samson Mawa George 24 r

Projektansvarlig, skuespiller og underviser, CEFORD Uddannelse: Advanced level i Uganda Hvis jeg vandt en million: Ville jeg vre den gladeste person i verden, og jeg ville bruge nogle af pengene p at sttte teatergrupper. Jeg elsker: At vre skuespiller. Jeg hader: Vold. I nste weekend: Skal jeg undervise p et kursus om valgoplysning for en rkke MS-partnere. Og sndag skal jeg i kirke. Hvornr grinede du sidst? I sidste uge da en af skuespillerne i den gruppe, Camilla og jeg underviste, spillede fulderik. Han var virkelig sjov. Hvornr blev du sidst vred? Da mine forldre rbte ad mig, fordi de ville have mig til at fortstte i skole uden at give mig nogen penge til at betale for uddannelsen. Da havde jeg slet ikke lyst til at snakke med dem. Om et r: Vil jeg enten lse videre eller g i gang med at lgge planer for at gifte mig og f brn. Beskriv dig selv med tre ord: Hj, intelligent (men det mener jeg egentlig ikke) og hengiven. En person, du beundrer: Obama. Hvad ville du tage med p en de ? Vand, mad og et vben til selvforsvar som for eksempel bue og pil. Sydsudan er: Et dejligt land mit hjemland.

#4 | 2009

s.26

Hvor stafrika

Goddag, mit navn er Born to Kill

Kommunikation i stafrika adskiller sig markant fra den danske her bliver budskaber sendt ad omveje og mellem linjerne. Andre gange brager beskederne igennem, s der ikke er noget at tage fejl af eller er der ?

actionmagazine

Tekst og foto: Pernille Brendtsen, informationsmedarbejder MS Tanzania

s.27

EN AF MINE TANZANISKE VENNER HAR EN KANGA, hvorp der str Mambo iko huku. Direkte oversat betyder det: De gode sager finder du her. Mens jeg stavede mig frem, vendte hun den rundt, og forklarede, at skriften enten skulle flashes p rven (billede) eller over brysterne afhngigt af hvilket signal kvinden nsker at sende. I Tanzania gr kvinderne traditionelt kldt i kanga, som er en billig, sarong-lignende bekldning fremstillet i mange farver og mnstre. P hver er der trykt en lille stning som den tanzaniske kvinde bruger til at give sine omgivelser besked. Da jeg rejste rundt i Tanzania under mit frste besg i 2004, faldt det mig ikke ind, at mnstret og skriften p kangaerne havde en srlig betydning. Nr jeg idag tjekker den seneste kangatrend i Uhuru Street i Dar Es Salaam ved jeg, at kangaen er mere end bare et stykke tj den er ogs et finurligt kommunikationsredskab i et land, hvor kvinder som regel kommer i anden rkke. Med et Hodi hodi naikome mwaka ujao naolewa p kangaen kan kvinden bede mndene om at stoppe med at banke p dren, for kvinden har besluttet, hvem hun skal giftes med. Eller hun kan tage en kanga p med skriften: Akufukuzae hakwambii toka som betyder det lidt kryptiske: En person, der nsker dig ud af sit hus, vil ikke sige: Forsvind! Du vil forst det af hendes/ hans handlinger. Afrikanerne har en srlig tradition for visuel overlevering i stedet for det talte ord, nr de skal udtrykke tanker, viden, flelser og vrdier. I stafrika bliver budskaber til overflod kommunikeret gennem

kropssprog, p skilte, i symboler, navngivning eller valg af kanga som i ovenstende eksempel, hvor kvinden p en efter tanzaniske forhold hflig mde fortller sine gster, at nu er det slut med gstfriheden. Sudan, Uganda, Kenya og Tanzania tendensen er den samme, og her p mit femte r i stafrika har jeg erkendt, at man kommer lngst ved at flge rdet p kangaen: Lyt til, hvad der kommer ud af munden p folk, men lg ekstra godt mrke til det, der siges uden ord. PEACE TALK FASHION KIOSK & GENERAL MERCHANDISE Da jeg ankom til det nordlige Uganda i juni 2005, var fredsaftalen mellem nord og syd i nabolandet Sydsudan blevet underskrevet fem mneder tidligere. nsket om fred blev pludselig synligt. Ikke i daglige samtaler, hvor det stort set var umuligt at f sudaneserne til at stte ord p, hvad der skulle ske, nr de vendte hjem til Sydsudan. Men hbet sivede alligevel og satte tydelige spor i den nordugandiske grnseby Arua, som ligger tt p Sudan. Her blev en af de store butikker i hovedgaden pludselig til Peace Talk Fashion Kiosk & General Merchandise, som igen blev fulgt af Mama Peace og Global Friends Joint Happiness & Refreshment Zone. P den anden side af grnsen i Sydsudans andenstrste by, Yei, vrimlede det med tilsvarende eksempler som Peace Paradise Hotel og Peace Drug (apotek) og Peace Depot (l). Sledes blev den ellers uhndgribelige fred til en synlig pmindelse om det hb, som de suda-

Signalvrdi Alle typer af budskaber bliver sendt fra butikker eller transportmidler. Gossip is worthless (Sudan), Even silence is an answer (Tanzania), Jealousy is bad (Sudan), Truth is trust (Uganda) eller Yesu ni jibu Jesus er svaret (Tanzania).

#4 | 2009

s.28

Ls mere p Pernilles blog: www.pernille.typepad.com Pernille har vret udviklingsarbejder for MS siden juni 2005, hvor hun frem til august 2007 boede i West Nile i det nordlige Uganda. Siden september 2005 har hun boet i Dar Es Salaam i Tanzania.

Sudan, Uganda, Kenya og Tanzania tendensen er den samme, og her p mit femte r i stafrika har jeg erkendt, at man kommer lngst ved at flge rdet p kangaen: Lyt til, hvad der kommer ud af munden p folk, men lg ekstra godt mrke til det, der siges uden ord.

Fredsduer? Skoleeleverne i Norduganda pakkede deres ejendele i blikkasser, hvor der tit var spraymalet et hjerte med pil igennem under titlen Peace.

nesiske flygtninge og os, der arbejdede med dem, havde, selvom det fltes, som om verden fortsatte fint uden. NIxON VAR BETJENT I UGANDA Den lokale trafikbetjent hed Nixon, og mine kollegaer hed Kennedy, Mandela og Churchill. Fint selskab, konstaterede jeg, nr vi gav hnd. Sudaneserne grinede, nr jeg hjlydt associerede videre p deres navne. Fra lerhytterne langs Nilens bredder var der dog langt til de verdensbermte navnebrdre; afmagten var hver dag til at tage at fle p. For jeg mdte ogs de andre. Poverty p 16 r var det 13. pigebarn i en sydsudanesisk sskendeflok, og skulle i hvert fald ikke giftes og ha brn. Og Born to Kill og Bernhard Buried Alive fra Sydsudan, der skrev sig p navnelisten under en workshop, en kollega deltog i. P kysten i Tanzania navngives brn efter srlige omstndigheder ved fdslen; selvom tanzanierne ikke trkkes med sudanesernes oplevelse af krig,

kan man stadig aflse, hvordan andre typer af problemer overleveres. Jeg kender fx en Maneno (Ord), som forklarer, at da hans mor fdte ham,blev der vekslet ord mellem hans mor og farens anden kone. Ushahidis (Vidne) far ville ikke kendes ved hende, og moren besluttede sig for, at barnets navn i sig selv mtte bevidne tilhrsforholdet. Tabu (Problem) er s at sige fdt som et problembarn! Andre er mere heldige. Siden prsidentskiftet i USA er kenyanske babyer blevet dbt Obama og Michelle. Til aviserne har forldrene sagt, at de hber, deres brn bliver prsidenter eller i det mindste bliver inspireret til at n samme hjder. Den konstante kontrast mellem elendigheden og den kendsgerning, at alt kan ske, s du derfor m tage alle de chancer, du fr, er en vsentlig brik i forstelsen af, hvordan Afrika egentlig har det, og hvordan Afrika udtrykker sig. Det krver tlmodighed at flge med i alt det, der ikke bliver sagt, men det bner samtidig ogs op for sider af en kultur, som har flere lag end ved frste mde.

Obama-mode Kangaen bestr af to stykker bomuldsstof, som typisk er kendetegnet ved print i lyse farver p en mrkere baggrund med en omsluttende ramme. I Uhuru Street (Frihedsgaden) i Dar Es Salaam tilbyder kanga-slgerne det pt hotteste inden for kangamoden: Obamamotiver.

actionmagazine

Hvad  skarpe til...

Tekst: Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika

s.29

Jeg vil ikke sttte Nicaraguas regering

Udviklingsminister Ulla Trns var i august i Nicaragua, som under prsident Daniel Ortega har ondt i demokratiet. Besget kommer til at koste den venstreorienterede regering dyrt, for Trns har besluttet at beskre bistanden med 18 procent og i videst muligt omfang undg at give sttte til den nicaraguanske regering.

Hvordan vil du efter dit besg i Nicaragua beskrive situationen i landet? Jeg tog til Nicaragua for med egne jne og rer at danne mig et bedre indtryk af situationen i landet og af det danske landeprogram. Fra de samtaler, som jeg havde med ikke-statslige aktrer, blandt andet ngoer, s er det mit indtryk, at civilsamfundet og andre institutioner er under strkt pres. Demokratiet er under strkt pres. Det politiske liv er prget af magtdeling, oppositionen er sat ud af spil, og demokratiske institutioner som hjesteret og domstolene undergraves. Kan du lfte slret for, hvordan fremtiden tegner sig for dansk bistand i Nicaragua? Mit besg giver i hj grad anledning til en yderligere omlgning af vores program, s vi i hjere grad samarbejder med civilsamfundet, ngoer og uafhngige medier som det ene ben. Det andet ben vil vre get fokus p den private sektor. Det korte af det lange er, at jeg ikke vil vre med til, at dansk bistand skal sttte Nicaraguas regering og dermed understtte den negative udvikling. Hvordan har den nicaraguanske regering reageret p den udmelding? Jeg har givet udtryk for min bekymring for det pres, som jeg ser, Nicaraguas demokrati er sat under. Ikke overraskende er hverken prsident Daniel Ortega eller hans ministre enige i den vur-

Det korte af det lange er, at jeg ikke vil vre med til, at dansk bistand skal sttte Nicaraguas regering og dermed understtte den negative udvikling.

dering. Man kan roligt sige, at der ikke var megen lydhrhed over for min bekymring, hverken hos prsidenten eller hans ministre. Mine samtaler med dem gav desvrre ikke grundlag for optimisme. Ortega vil givetvis mene, at der er tale om en politisering af den danske bistand i Nicaragua. Har han ret? Hovedformlet med dansk udviklingspolitik er at bidrage til fattigdomsbekmpelse i verdens lande. Men dansk udviklingspolitik hviler p en rkke helt grundlggende principper om fremme af demokrati og respekt for menneskerettigheder. Jeg oplever, at det gr den forkerte vej i Nicaragua. Det var et billede, som blev bekrftet af mine samtaler med forskellige aktrer, alts kirken, privatsektoren, civilsamfundet og medierne. Yderligere forvrringer i Nicaragua er ikke usandsynligt. Hvor gr grnsen for dansk engagement i landet? Det er da et rigtig godt sprgsml. Hvis man smkker kassen i, s fraskriver man sig muligheden for overhovedet at vre med til at pvirke udviklingen i Nicaragua. Og jeg har da fortsat en tro p, at der m vre en fremtid for demokratiet i Nicaragua og ikke et etpartistyre.

#4 | 2009

s.0

Hvad Kalender

Afrikas kvinder - Afrikas fremtid

De 12 strste u-landsorganisationer gr igen i 2010 sammen om det populre tv-show p DR1: Danmarks Indsamling, som i r sttter Afrikas kvinder.

Kbenhavn
0.2.09 Aktivisme i Mellemsten MENA Netvrket inviterer til oplg om civilsamfundset og demokratisk udvikling i den arabiske verden. Mdet vil foreg p engelsk. Infomde om volontrophold F en oplevelse for livet - tag ud og arbejd som volontr med Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram Global Contact. Heldagskonference: Klimaforandringers sociale konsekvenser i hele verden. Med bla. MS-partnere fra Kenya. Pris: 100 kroner. Send mail til: tilmelding@socialpolitisk-forening.dk Sted: Metropol Socialrdgiveruddannelserne, Kronprinsesse Sofiesvej 35, 2000 Frederiksberg

02.2.09

0.2.09

Man kan vinde biler og meget andet, hvis man donerer penge til Afrikas kvinder - Afrikas fremtid. De penge Mellemfolkeligt Samvirke fr fra indsamlingen gr til at give Kenyas kvinder mere indflydelse - p Kenya og p eget liv. De fleste kenyanere er godt trtte af korrupte politikere og erhvervsledere, der ikke har blik for andet end magt og penge. Kvinderne er henvist til sidelinien i landet, hvor 95 procent af jorden er ejet af mnd og under 10 procent af beslutningstagerne er kvinder. Se mere p www.danmarksindsamling.dk og se DR1 den 23. januar

8.2.09-04.0.0 MS sekretariat holder juleferie. 9.0.0 Salon La Glace Arrangement med Kvinder for Indflydelse-ambassadr og partileder for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt. Det koster 275 kroner at deltage og billetter kan bestilles hos Charlotte Dyhr p cdyhr@ms.dk Kvinder for Indflydelse - nytrskur Kvinder for indflydelse 2010 giver stafetten videre til Kvinder for Indflydelse 2010 Danmarksindsamling 200 Tv-show p DR1. Se omtale til hjre Rejseberetninger fra Global Contactere p 26+ Kom tttere p Indien, Mellemamerika og Afrika og f lyst til at rejse ud med Global Contact. Incl. frokost og debat om frivilligt arbejde v/ Knud Vilby. Der foregr fra kl. 10 til 15 Auktion med mening kl. 7 til 20 Kb lkre auktions-effekter og stt samtidig Kvinder for Indflydelses indsamling til Zimbabwe Se www.ms.dk/kvinderforindflydelse for flere detaljer. Formidlingskursus i Kbenhavn Lr om god retorik og det levende foredrag. Bliv en del af fortllerkorpset.

Gratis film om danskernes klimaansvar

24 klimadetektiver fra 14 u-lande tog i sommer pulsen p danskernes klimabevidsthed. Det kom der mange sjove kultur-mder ud af. Se nogle af dem i Meghas klimadagbog- en 20-minutters DVD-film, der kan bruges til undervisning og folkeoplysning. Filmen er gratis og kan bestilles via www.ms.dk/film

2.0.0

2.0.0 24.0.0

Stt MS - det nytter!

Stt via bank: Reg. 9541 Konto 0008087008 Stt via mobil: Du kan sttte via sms med 50, 100 eller 150 kroner ved at sende en sms til 1919 med teksten MS50, MS100 eller MS150 Stt via ms.dk/detnytter Stt med mere end 500 - og trk det fra i skat! Husk! Sttter du MS med mere end 500 kroner om ret, kan du nedstte din skattepligtige indkomst med op til 14.500 kroner. Du kan tegne et gavebrev med MS og f fuldt fradrag for op til 15 procent af din personlige indkomst inkl. positiv kapitalindkomst. Uafhngigt af din indkomst kan du altid f fradrag for gavebreve p op til 15.000 kr. om ret. Du kan ogs begunstige MS i dit testamente. Kontakt Hans Jrgen Knudsen hjk@ms.dk.

02.02.0

20. 02.0

MS-arrangementer i Kbenhavn foregr p MS sekretariat, Flledvej 12, 2200 Kbenhavn N

Hele landet:
07.2.09 - 8.2.09 Klimatopmde i Kbenhavn Bliv en del af MSs klimakampagne via ms.dk 2.2.09 Kloden frst - mennesker frst. Stor demonstration for en fair klimaaftale. Se note p side 4. Tjek www.12dec09.dk

actionmagazine

Hvad Blresiden

Tekst: Vibeke quaade, informationsmedarbejder, ActionAid Uganda Foto: James Akena/ActionAid

s.

Et skriftsprog og ti geder rigere

Reflekt-metoden Reflekt er en demokratisk baseret lringsmetode udviklet af ActionAid i Uganda, Bangladesh og El Salvador mellem 1993 og 1995. Metoden kombinerer voksenundervisning med kommunikations- og selvtillidslring og hjlper isr fattige og marginaliserede grupper med at analysere deres egne udfordringer og komme til orde. Reflekt-metoden bruges i dag af mere end 500 organisationer i 70 lande til alt fra konfliktlsning og hiv/aids-coaching til at holde lokale myndigheder ansvarlige og sttte nrdemokratiet.

Glad for geder Leya Chede med nogle af de 10 geder, som hun har kunnet kbe til familien, efter hun kom med i en af ActionAids reflekt-grupper

I VIRKELIGHEDEN MTTE HUN SLET IKKE FOR SIN MAND. Men s gjorde hun det bare alligevel. Som 40-rig lrte Leya Chede fra Buseta i det stlige Uganda at lse og skrive. Leya Chede husker tydeligt den dag, hun i 2000 blev opsgt af en kvinde fra ActionAid Uganda, som opfordrede hende til at komme med i en nystartet reflekt-gruppe med voksenundervisning. Jeg var s ddtrt af bare at vre derhjemme og passe brn og lave mad og ikke komme nogen vegne og gre noget selvstndigt, at jeg endte med at sige ja, selvom jeg vidste, at min mand ikke ville bryde sig om det, fortller hun. Det, der gjorde udslaget, var, at undervisningen foregik fra to til fire om eftermiddagen. Manden var aldrig hjemme p det tidspunkt. Og det var ikke fr, hun lod en seddel ligge fremme, hvor hun havde skrevet sit eget navn p, at han opdagede, hvad hun havde gang i. Frst blev han stiktosset, men s skrev jeg ogs hans navn, og s blev han helt rrt, fortller en storsmilende Leya Chede.

Siden da forhindrede manden hende aldrig mere i at lre noget. Og da ActionAid introducerede et ssdsprojekt for reflekt-gruppen i 2003, blev Leya Chey straks en del af det. P det tidspunkt havde hun ogs lrt basal regnskabsfring, og om investeringer og udbytte. Hun og fem andre kvinder fik hver 15 kg jordndder til at lgge i jorden. Prisen var, at de hver skulle aflevere 30 kg igen efter at have hstet, s kredsen af deltagere i ssdsprojektet kunne udvides. Vi fik alle mere end 300 kg jordndder i udbytte, s det var en smal sag at give 30 kg tilbage til projektet, fortller Leya. Siden da er det bare get fremad for Leya Chede og hendes familie. Ud over jordndder har Leya i dag marker med majs, sdkartofter, bnner og sorghum. Hun har ogs kbt 10 geder, 20 kalkuner, fet alle sine ni brn i skole og bygget et hus, som de kan sove i. Ssdsprojektet er ogs vokset. Alene fra 2008 til 2009 er medlemsskaren i Buseta udvidet fra 1.837 medlemmer til 2.233.

ActionAid Uganda I Uganda er Mellemfolkeligt Samvirkes og ActionAids kontor blevet lagt sammen og hedder ActionAid Uganda. Ikke alle brikker er faldet p plads, men Uganda er det land, der er lngst fremme i sammensmeltningen mellem MS og ActionAid. (TJEK)

#4 | 2009

Udgiveradresseret Maskinel Maskinpost ID-46341

Mellemfolkeligt Samvirke Flledvej 12 2200 Kbenhavn N

Giv et medlemsskab i julegave!

I r kan du give venner og familie en srlig julegave, nemlig et medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke. Betal via vores konto, s sender vi julegavebevis til dig. Og efter jul sender vi en velkomsthilsen og actionmagazine til dem, du vil give et medlemskab. Som medlem af Mellemfolkeligt Samvirke
giver du de fattigste en strkere stemme i kampen mod sult og fattigdom modtager du fire eksemplarer af actionmagazine om ret et medlemskab koster rligt 195 kroner Indbetal 195 kroner p MSs konto i Danske Bank reg. 9541 konto 0008087008. Oplys i meddelelsesfeltet: navn, adresse og telefonnummer p den du vil give et MS-medlemskab i julegave samt dit eget navn og adresse. S sender vi et julegavebevis til dig, som du kan give videre. Mellemfolkeligt Samvirke nsker alle en gldelig jul.
actionmagazine