• Embed Doc
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
 
Perspektiver for bevidste ændringer i dagliglivet
 Af Guy Debord 
En udforskning af dagliglivet ville være et komplet latterligt forehavende og fra første færd dømt til ikke atkunne få fat på sit undersøgelsesobjekt, hvis man ikke eksplicit sætter sig for at studere dette dagligliv medden hensigt at omforme det.Forelæsningen, fremlægningen af visse intellektuelle betragtninger i et auditorium, en yderst banal form for menneskeligt samvær i en temmelig stor del af samfundet, er selv en del det dagligliv som bør kritiseres.Sociologerne, for eksempel, har kun en alt for stærk tendens til at udelukke de ting fra dagliglivet, der hænder for dem selv til daglig og at forvise disse til separate – såkaldt højere – sfærer. Det er vanen i alledens afskygninger, begyndende med tendensen til at bruge nogle få
 professionelle
begreber –
 
begreber frembragt af arbejdsdelingen – der således tilslører virkeligheden bag privilegerede konventioner.Det er da ønskeligt, ved en let forskydning af de gængse rutiner at vise, at dagliglivet selv er til stede her.Disse ord bliver kommunikeret ved hjælp af en båndoptager, selvfølgelig ikke med den hensigt at illustrereteknikkens integration i dette dagligliv, der er marginaliseret i forhold til teknikkens verden, men for at gribeden forhåndenværende lejlighed til at bryde skinnet af den pseudointeraktion og den kunstige dialog, som er blevet institutionaliseret mellem forelæseren, der er "personligt til stede", og hans tilskuere. Ved hjælp af dette lille brud på denne almindelige rutine kan man i en håndevending drage selve forelæsningen ind i detfelt hvor dagliglivet sættes under debat (en sætten under debat som ellers ville være ganske abstrakt).Konferencen selv er ligesom så mange andre måder at bruge tiden, eller genstandene på, måder der går for at være "normale" og som man end ikke lægger mærke til og som i sidste ende betinger os. Hvad angår sådan en detalje, såvel som hvad angår selve dagliglivet i dets helhed, er forandringen altid den nødvendigeog tilstrækkelige betingelse for at få objektet for vores undersøgelse til at fremtræde eksperimentelt, hvor dette objekt ellers ville stå hen i det uvisse og tvetydige.Jeg har lige sagt at virkelighedskarakteren af et observerbart hele, som blev betegnet ved hjælp af udtrykket"dagligliv", risikerer at forblive hypotetisk for mange mennesker. Og faktisk, efter at denne forskningsgruppeer dannet, har det mest slående træk ikke været at den endnu ikke har fundet ud af noget, men atuenigheden om selve dagliglivets eksistens har været fremherskende lige fra første øjeblik, og er blevetstærkere fra møde til møde under denne konference. Hovedparten af de indlæg i diskussionen, vi indtil nuhar været vidne til, er kommet fra personer som på ingen måde var overbevist om at dagliglivet eksisterer,for de er ikke stødt på det nogetsteds. En forskningsgruppe til udforskning af dagliglivet, der er besjælet af denne ånd, er helt at sammenligne med en gruppe der er taget ud for at udforske Yeti, og hvis undersøgelselige så godt kunne munde ud i den konklusion, at det drejer sig om en folkloristisk spøg.Imidlertid er alle enige om at visse handlinger der gentages hver dag, såsom at åbne døre eller fylde glas, er ganske virkelige; men disse handlinger befinder sig på et virkelighedsplan der er så trivielt, at man med rettebestrider at de kan være af tilstrækkelig interesse til at retfærdiggøre et nyt specialområde inden for densociologiske forskning. Og et vist antal sociologer synes lidet tilbøjelige til at forestille sig andre aspekter af dagliglivet ud over disse trivialiteter. De accepter således den definition som Henri Lefebvre har foreslået,nemlig "det, der er tilbage, når man ser bort fra alle de specialiserede aktiviteter" – men drager en andenkonklusion: at dagliglivet er ingenting. Her ser man, at størsteparten af sociologerne – man ved hvor megetde trives med netop specialiserede aktiviteter og hvordan de har for vane at have blind tillid til dem! –udpeger specialiserede aktiviteter overalt, og finder dagliglivet ingen steder. Dagliglivet er altid et andet sted.Hos de andre, et eller andet sted hos de ikke-sociologiske dele af befolkningen. En af deltagerne her har sagt, at det ville være interessant at studere arbejderne som forsøgskaniner da de sandsynligvis var indpodet denne dagliglivsvirus, da arbejderne – idet de ikke har adgang til de specialiserede aktiviteter –
kun
har dagliglivet at leve med. Denne måde at interessere sig for folket på, på udkig efter en eksotiskprimitivisme i det daglige – og især denne åbent indrømmede selvtilfredshed, denne naive stolthed over atdeltage i en kultur, hvis eklatante fallit ingen kan benægte og denne radikale uformåenhed til at forstå denverden som har frembragt denne kultur – alt dette holder aldrig op med at forbløffe.Der er tale om en åbenlys vilje til at søge ly bag en tænkemåde, der grunder sig på adskillelsen i opdelte,fragmentariske domæner, for at forkaste det unyttige, vulgære og generende begreb "dagligliv". Et sådantbegreb dækker over et ukatalogiseret og uklassificeret bundfald af virkelighed, en rest som visse folk afskyr at blive konfronteret med, for den udgør på samme tid totalitetens synspunkt; den implicerer nødvendigheden af en politisk helhedsbedømmelse. Man kunne sige, at visse intellektuelle fører sig fremmed en illusorisk personlig medvirken i den dominerende sektor af samfundslivet, gennem deresbeherskelse af en eller flere kulturelle specialiseringer; hvad der placerer dem i den bedste position til at
 
indse denne kulturs notoriske ormædthed. Men hvilken dom man end fælder over sammenhængene i dennekultur, eller dens detaljerede interesser, så består den specifikke fremmedgørelse den har påtvunget deomtalte intellektuelle i at lade dem forestille sig – fra sociologernes himmel – at de står totalt uden for folksdagligliv, eller er placeret for højt på de menneskelige magters rangstige – som om deres liv ikke er ligeså
fattigt 
som alle andres.De specialiserede aktiviteter eksisterer gangske givet; de finder endogen almindelig anvendelse, som må forstås på en afmystificeret måde.Dagliglivet er ikke alt. Selv om det befinder sig i vekselvirkning medspecialiserede aktiviteter, i en sådan grad at man på en vis mådealdrig er uden for dagliglivet. Men for at bruge et letfatteligt rumligtbillede, må vi fortsat placere dagliglivet i centrum for alt. Ethvertprojekt begynder der og enhver udførelse i praxis vender tilbage for atfinde sin sande betydning dér. Dagliglivet er altings mål: for opfyldelsen eller snarere ikke-opfyldelsen af de menneskeligerelationer; for anvendelsen af den levede tid; for kunstens udforskninger; og for den revolutionære politik.Ikke alene må man bringe i erindring, at det gamle billede af den udenforstående og uengageredevidenskabelige iagttager er falskt i ethvert henseende. Man må understrege, at den desinteresseredeiagttagelse er endnu mere umulig her end et hvilketsomhelst andet sted. Det der udgør vanskeligheden vedselve undersøgelsen af et dagliglivets område, er ikke blot at det allerede er blevet mødestedet for enempirisk sociologi og en begrebslig bearbejdelse; det er også fordi det for øjeblikket er i spil i enhver revolutionær fornyelse af kulturen og politikken.At undlade at kritiserer dagliglivet betyder accepten af en forlængelse af de eksisterende, dybt fornedredeformer for kultur og politik, former hvis yderst fremskredne krise, især i de mest moderne lande, giver sigudtryk i en almindelig afpolitisering og ny-analfabetisme. Men den radikale og i handlinger udøvede kritik af det gældende dagligliv kan føre til en overskridelse af kulturen og politikken i traditionel forstand, d.v.s. til ethøjere niveau for indgriben
i
livet."Men", vil man nok sige, "dette daglige liv, som efter din mening er det eneste virkelige, hvordan går det til atdets betydning ringeagtes og undervurderes så fuldstændigt og så ufortøvet af folk som, når alt kommer tilalt, ikke har nogen direkte interesse i at gøre således; og hvoraf mange uden tvivl er endog langt fra er fjender af en eller anden fornyelse af den revolutionære bevægelse?"Jeg tror det skyldes at dagliglivet er organiseret inden for rammerne af en skandaløs fattigdom. Og især atdenne dagliglivets fattigdom er på ingen måde af tilfældig karakter: det er en fattigdom som påtvinges heletiden af et klassedelt samfunds tvang og vold; en fattigdom der er historisk organiseret, i overensstemmelsemed nødvendighederne i udbytningens historie.Anvendelsen af dagliglivet, i betydningen forbrug af den levede tid, styres af knaphedens regime: knaphedpå fri tid; og knaphed på anvendelsesmuligheder for denne fri tid.Ligesom vor epokes historie er akkumulationens og industrialiseringens historie, er dagliglivets træghed ogdets tendens til modstand mod ethvert fremskridt produktet af de love og de interesser som har styret denneindustrialisering. Dagliglivet har indtil nu udvist modstand mod det historiske. Dette forhold
dømmer 
 
først af alt det historiske,
i dets egenskab som arv fra og projekt for et samfund baseret på udbytning.Den ekstreme mangel på bevidst organisation og menneskelig kreativitet i dagliglivet er udtryk for denfundamentale nødvendighed af manglende bevidsthed og mystifikation i et samfund med udbytning ogfremmedgørelse.Henri Lefebvre har her benyttet en udvidelse af teorien om ulige udvikling til at karakterisere dagliglivet somforskudt for, men ikke afskåret fra historiciteten; som en tilbagestående, en forsinket sektor. Jeg tror man kangå så vidt som til at betegne dette dagliglivets niveau som en koloniseret sektor. I verdensøkonomiskmålestok har man set at underudvikling og kolonisering er faktorer som er forbundet. Alt taler for at detforholder sig på samme måde i samfundsøkonomisk målestok, i praxis.Dagliglivet, der mystificeres og overvåges med alle midler, er en slags reservat for de gode vilde, der får detmoderne samfund til at køre uden at forstå det, med dets rivende teknologiske vækst og forceredeekspansion af dets marked. Historien - d.v.s. omformningen af virkeligheden - er for tiden ikke af nogen nyttei dagliglivet, fordi dagliglivets menneske er produktet af en historie, som det ikke har nogen kontrol over. Deter naturligvis dette menneske selv der skaber denne historie, men ikke bevidst og ikke i frihed.
 
Det moderne samfund forstås ved hjælp af specialiserede fragmenter,der er næsten ikke kan oversættes; og dagliglivet, hvor alle spørgsmålrisikerer at blive stillet ensidigt, er således uvidenhedens domæne.Dette samfund har igennem sin industrielle produktion tømt arbejdetsbevægelser for enhver mening. Og der findes ingen model for menneskelig adfærd som har bevaret en sand relevans i det daglige.Dette samfund stræber mod at atomisere menneskene til isoleredeforbrugere, at suspendere kommunikationen. Dagliglivet er således privat liv, adskillelsens og skuespilletsdomæne.Således er dagliglivet også er specialisternes sfære for resignation og fiasko. Det er fx dér at et af de fåindivider, som er i stand til at forstå den nyeste videnskabelige afbildning af universet, går hen og bliver stupid ved at grunde over Alain Robbe-Grillets æstetiske teorier, eller ligefrem sende bønskrifter tilRepublikkens præsident i den hensigt at ændre hans politik. Det er afvæbningens sfære, sfæren for indrømmelsen af uformåenhed i at leve.Man kan altså ikke alene karakterisere dagliglivets underudvikling ved dets relative uformåenhed i atanvende diverse teknologier. Denne uformåenhed er endnu et produkt af hele den daglige fremmedgørelse(omend et væsentligt et), som kan defineres som uformåenheden til at opfinde en teknik til dagligdagensbefrielse.Faktisk indebærer mange teknikker mere eller mindre tydelige forandringer i visse aspekter af dagliglivet: deforskellige former for husholdningsarbejde, som det har været nævnt her, men lige så vel telefonen,fjernsynet, musikkens indspilning på lp-plader, masse flyrejser, osv. Disse nyskabelser indtræder påanarkistisk vis, på lykke og fromme, uden at nogen havde forudset deres forbindelser og konsekvenser. Mensikkert er det, at denne indførelse af teknikken i dagliglivet i sin helhed i sidste ende finder sted indefor rammerne af den moderne bureaukratiserede kapitalismes rationalitet og har tilbøjelighed til at reducerer menneskenes selvstændighed og kreativitet. De nye byer af i dag viser således klart den totalitære tendens iden moderne kapitalismes organisation af livet: her ser de isolerede individer (der i almindelighed isoleresinden for familiecellens rammer) deres liv reduceret til gentagelsens rene trivialitet, kombineret med denobligatoriske absorbering af et ligeledes repetitativt skuespil.Man kan således konkludere at hvis folk udøver censur overfor spørgsmålet om deres eget daglige liv, skaldet forklares ved at de er bevidste om dets ubærlige elendighed, sammen med den - måske uindrømmede,men den før eller siden erfarede - fornemmelse af, at alle de reelle muligheder, alle de ønsker som er blevetundertrykt af samfundslivets virkemåde, tidligere samlede sig dér, og på ingen måde i specialiseredeaktiviteter eller distraktion. Det vil sige, at erkendelsen af den dybe rigdom, af den energi som er opløst idagliglivet, er uadskillelig fra erkendelsen af elendigheden i den herskende organisation af dette liv. Aleneden følelige eksistens af denne uudnyttede rigdom fører til den modstridende definition af dagliglivet somelendighed og som fængsel - som så siden fører til benægtelsen af hele problemet.Under disse betingelser at tilsløre det politiske spørgsmål som rejses gennem dagliglivets elendighed, vilvære ensbetydende med at tilsløre dybden i de krav som tager sigte på den mulige rigdom i dette liv; krav,som ikke ville føre til mindre end en genopfindelse af revolutionen. Og selvfølgelig er en flugt fra politikken pådette niveau er på ingen måde uforeneligt med fx at kæmpe inden for Socialistisk Folkeparti, eller at læseLand og Folk med tillid.Alt afhænger virkelig af det niveau, hvorpå man vover at rejse dette problem: hvordan er vores liv? Påhvilken måde er man tilfreds med det? Og på hvilken måde er man utilfreds? Og dét uden et øjeblik at ladesig intimidere af alle de forskellige reklamer som tager sigte på at overbevise en om, at man kan blivelykkelig på grund af Guds eksistens, eller på grund af Colgate-tandpasta eller Sociologisk Institut.Det forekommer mig at dette udtryk: "kritik af dagliglivet" også kunne, og burde, forstås på den omvendtemåde: en kritik som udøvedes suverænt af dagliglivet, rettet mod alt hvad der til ingen nytte ligger uden for det.Spørgsmålet om de tekniske midlers anvendelse, i og uden for dagliglivet, er intet andet end et politisk spørgsmål (og den del af deeksisterende tekniske midler som bliver taget i anvendelse, bliver isandhed udvalgt i overensstemmelse med målene for opretholdelsen af en klasses herredømme). Når man betragter dehypoteser om fremtiden som præsenteres i science-fictionlitteraturen, hvor interstellare eventyr skulle eksistere side om side
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...