Perspektiver for bevidste ændringer i dagliglivet
Af Guy Debord
En udforskning af dagliglivet ville være et komplet latterligt forehavende og fra første færd dømt til ikke atkunne få fat på sit undersøgelsesobjekt, hvis man ikke eksplicit sætter sig for at studere dette dagligliv medden hensigt at omforme det.Forelæsningen, fremlægningen af visse intellektuelle betragtninger i et auditorium, en yderst banal form for menneskeligt samvær i en temmelig stor del af samfundet, er selv en del det dagligliv som bør kritiseres.Sociologerne, for eksempel, har kun en alt for stærk tendens til at udelukke de ting fra dagliglivet, der hænder for dem selv til daglig og at forvise disse til separate – såkaldt højere – sfærer. Det er vanen i alledens afskygninger, begyndende med tendensen til at bruge nogle få
professionelle
begreber –
begreber frembragt af arbejdsdelingen – der således tilslører virkeligheden bag privilegerede konventioner.Det er da ønskeligt, ved en let forskydning af de gængse rutiner at vise, at dagliglivet selv er til stede her.Disse ord bliver kommunikeret ved hjælp af en båndoptager, selvfølgelig ikke med den hensigt at illustrereteknikkens integration i dette dagligliv, der er marginaliseret i forhold til teknikkens verden, men for at gribeden forhåndenværende lejlighed til at bryde skinnet af den pseudointeraktion og den kunstige dialog, som er blevet institutionaliseret mellem forelæseren, der er "personligt til stede", og hans tilskuere. Ved hjælp af dette lille brud på denne almindelige rutine kan man i en håndevending drage selve forelæsningen ind i detfelt hvor dagliglivet sættes under debat (en sætten under debat som ellers ville være ganske abstrakt).Konferencen selv er ligesom så mange andre måder at bruge tiden, eller genstandene på, måder der går for at være "normale" og som man end ikke lægger mærke til og som i sidste ende betinger os. Hvad angår sådan en detalje, såvel som hvad angår selve dagliglivet i dets helhed, er forandringen altid den nødvendigeog tilstrækkelige betingelse for at få objektet for vores undersøgelse til at fremtræde eksperimentelt, hvor dette objekt ellers ville stå hen i det uvisse og tvetydige.Jeg har lige sagt at virkelighedskarakteren af et observerbart hele, som blev betegnet ved hjælp af udtrykket"dagligliv", risikerer at forblive hypotetisk for mange mennesker. Og faktisk, efter at denne forskningsgruppeer dannet, har det mest slående træk ikke været at den endnu ikke har fundet ud af noget, men atuenigheden om selve dagliglivets eksistens har været fremherskende lige fra første øjeblik, og er blevetstærkere fra møde til møde under denne konference. Hovedparten af de indlæg i diskussionen, vi indtil nuhar været vidne til, er kommet fra personer som på ingen måde var overbevist om at dagliglivet eksisterer,for de er ikke stødt på det nogetsteds. En forskningsgruppe til udforskning af dagliglivet, der er besjælet af denne ånd, er helt at sammenligne med en gruppe der er taget ud for at udforske Yeti, og hvis undersøgelselige så godt kunne munde ud i den konklusion, at det drejer sig om en folkloristisk spøg.Imidlertid er alle enige om at visse handlinger der gentages hver dag, såsom at åbne døre eller fylde glas, er ganske virkelige; men disse handlinger befinder sig på et virkelighedsplan der er så trivielt, at man med rettebestrider at de kan være af tilstrækkelig interesse til at retfærdiggøre et nyt specialområde inden for densociologiske forskning. Og et vist antal sociologer synes lidet tilbøjelige til at forestille sig andre aspekter af dagliglivet ud over disse trivialiteter. De accepter således den definition som Henri Lefebvre har foreslået,nemlig "det, der er tilbage, når man ser bort fra alle de specialiserede aktiviteter" – men drager en andenkonklusion: at dagliglivet er ingenting. Her ser man, at størsteparten af sociologerne – man ved hvor megetde trives med netop specialiserede aktiviteter og hvordan de har for vane at have blind tillid til dem! –udpeger specialiserede aktiviteter overalt, og finder dagliglivet ingen steder. Dagliglivet er altid et andet sted.Hos de andre, et eller andet sted hos de ikke-sociologiske dele af befolkningen. En af deltagerne her har sagt, at det ville være interessant at studere arbejderne som forsøgskaniner da de sandsynligvis var indpodet denne dagliglivsvirus, da arbejderne – idet de ikke har adgang til de specialiserede aktiviteter –
kun
har dagliglivet at leve med. Denne måde at interessere sig for folket på, på udkig efter en eksotiskprimitivisme i det daglige – og især denne åbent indrømmede selvtilfredshed, denne naive stolthed over atdeltage i en kultur, hvis eklatante fallit ingen kan benægte og denne radikale uformåenhed til at forstå denverden som har frembragt denne kultur – alt dette holder aldrig op med at forbløffe.Der er tale om en åbenlys vilje til at søge ly bag en tænkemåde, der grunder sig på adskillelsen i opdelte,fragmentariske domæner, for at forkaste det unyttige, vulgære og generende begreb "dagligliv". Et sådantbegreb dækker over et ukatalogiseret og uklassificeret bundfald af virkelighed, en rest som visse folk afskyr at blive konfronteret med, for den udgør på samme tid totalitetens synspunkt; den implicerer nødvendigheden af en politisk helhedsbedømmelse. Man kunne sige, at visse intellektuelle fører sig fremmed en illusorisk personlig medvirken i den dominerende sektor af samfundslivet, gennem deresbeherskelse af en eller flere kulturelle specialiseringer; hvad der placerer dem i den bedste position til at
Leave a Comment