• Embed Doc
  • Copy Link
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
 
Kampen om det Situkratiske Samfund - Et Situationistisk Manifest
Det moderne industrisamfund har indtil nu bygget sit organisationsprincip på basis af de klassiske socialestrukturformer, som blev udviklet i Grækenland og Rom. Hele rækken af disse forskellige regeringsformer er efterhånden blevet afprøvet i løbet af den industrielle epoke efter den store franske revolution. Dette gælder platonismens uoplyste enevælde, det mere eller mindre aristokratiske militærdiktatur som afløste adelensherredømme, såvel som de forskellige former for demokrati, af hvilke det heller ikke med det fordobledeoplag, det såkaldte folkedemokrati, er lykkes at skabe en samfundsform, som kan realisere betingelser, sommuliggør en fuld, rig blomstring for den menneskelige tilværelse.Det nye forhold som mere og mere har domineret det industrielle samfund siden dets begyndelse er trods alpionerromantik den tiltagende socialiseringen af tilværelsen, selv maskinteknikens uundgåelige konsekvens.Med socialisme forstås det princip, som gør samfundet til eneste mål og mening for al menneskeligvirksomhed. Om denne udvikling opfattes som et fremskridt eller som en tiltagende trussel for denmenneskelige frihed og om man handler ud fra den ene eller anden af disse indstillinger - alt dette viser sigat være komplet ligegyldigt. Socialiseringen breder sig bare ud, på den ene eller anden måde. Derfor kanmennesket i fremtiden kun beherske denne udvikling hvis han ser dette faktum direkte i øjnene, og udvikler de frigørende livsformer på basis af denne indsigt. At beherske den betyder som menneske at kunne hævesig op over den fatalistiske nødvendigheds princip og finde nye muligheder for at vælge og bestemme.Den strukturering, som muliggør udformningen af disse nye betingelser, har vi kaldt den situkratiskesamfundsorden. I dag er den hverken teoretisk eller praktisk udformet. Men udgangspunktet er baseret påen afkristning af den kirkegaardske situationsfilosofien og dets forening med den engelske økonomiske lære,den tyske dialektik og det franske sociale aktionsprogram. Altså en dybtgående revision af den marxistiskelære. En revision som fuldstændigt revolutionere marxismen gennem en nyskabelse ud fra skandinaviskkulturforståelse.Denne nye ideologi og filosofiske teori kalder vi SITULOGIEN. Den er baseret på princippet om socialtdemokrati i den forstand at den udelukker alle kunstige privilegier. Den er endda garanti for atforskelligartede værdier kan udvikles uden at visse kim - som det sker i dag - brutalt udnyttes i et mere eller mindre forklædt slaveri for den talentløse. Sartre hævder, at man skal spørge sig selv: "Hvad vil ske, hvis allehandler som jeg?" På det spørgsmål vil vi svare: "Alle ville da dø af kedsomhed." Hvad vi vil udvikle er menneskets mulighed for at åbne så frit et spillerum i og for sin tilværelse som muligt, og dette betinges justaf alles mulighed at gøre noget forskelligt.Far at realisere og udvikle situlogien stiftedes i 1957 i Paris den FØRSTE SITUATIONISTISKEINTERNATIONALE. Siden da har et dybtgående brud på enigheden resulteret i en række ekskluderinger af situationister fra England, Italien, Holland, Belgien, Vesttyskland, Danmark, Norge, Sverige og Finland.Denne permanente fluktuation truer i dag med at gøre bevægelsen til en slags international avantgardeskole,hvor betydningsfulde kunstnere kan få en afsluttende læreplads. Det var ikke hensigten.
 
Konflikten nåede sin kulmination med det bedrøvelige skak-slag i Paris, da man ekskluderede de tyskesituationister fra Münchengruppen "SPUR" på et tidspunkt, hvor denne gruppe stod anklaget af deneofascistiske myndigheder i Tyskland for at have fremstillet "Entartet Kunst".Denne parisiske gambit fik det meningsløse resultat, at de samme personer, som ekskluderede gruppen, idag efter den domfældelsen stiller sig solidariske med "SPUR", selvom de ikke vil have noget med gruppenat gøre.Det uholdbare i denne situation viser klart, at programformuleringen for situationistisk virksomhed led af enfundamental svaghed: den arbejdede videre efter det gamle klassiske og helt igennem usmidigeorganisationsmønster.For at undgå at denne svaghed skulle få lov til at vælte hele det samarbejde som indtil nu er opnået, foresloghollandske de Jong i tidsskriftet "The Situationist Times", at man skulle realisere det situationistiske anti-organisationsprogram gennem at opløse centralorganisationen, så at hver og een uden videre kunne væresituationist og på den måde realisere den situationistiske ideologi efter eget forgodtbefindende.Til dette forslag har den fransk-belgiske situationistgruppe under Guy Debords ledelse svaret et klart NEJ,ved, gennem artikler i tidsskriftet "Internationale Situationniste" og i dagbladet "Information" i København, aterklære at den skandinaviske situationistgruppe omkring Drakabygget og dens sekretær Jørgen Nash er ekskluderet fra den første situationistiske internationale.Da vi ikke på nogen måde kan godtage de perfide beskyldninger man i denne anledning i det nævntetidsskrift og på andre måder har rettet mod os, og vi under ingen omstændigheder vil opgive vort arbejde påat yde vort direkte bidrag til den situationistiske udvikling i overensstemmelse med vores overbevisning.
 
VI ERKLÆRER GENNEM DETTE MANIFEST DEN ANDEN SITUATIONISTISKE INTERNATIONALE FORSTIFTET.Etableringen af den anden situationistiske internationale anser vi som en historisk nødvendighed,fremtvunget af de betingelser, som fortiden bydes os, men vi regner samtidigt med at denne skilsmisse er midlertidig. Vi håber, at vor egen såvel som den situationistiske udvikling omkring Paris bliver fulgt op af enøsteuropæisk gruppe og at alle tre tendenser på en gang kan mødes i en tredje situationistisk internationale,som i det mindste for Europas vedkommende kommer til at kunne rumme alle de frugtbare nuancer, som er nødvendige for at nå frem til en virkeligt situkratisk samfundsorden, realiseret i al sin rigdom.Da udviklingen viser, at den situkratiske proces på en besynderlig måde tvinges til at følge samme mønster,som den i forrige århundrede oprettede kommunistiske internationale, der førte til splittelse mellem denanden socialdemokratiske internationale og den tredje kommunistiske internationale (selv om processendenne gang går i et raskere tempo) er der fornuft i at belyse de socialistiske spitelsesmanøvre ud fra heltandre principper end den traditionelle gensidige kritik, som indtil nu har været den eneste anvendte metode.Hensigten er da at kunne nå frem til de elementære grundbetingelser i samfundsstrukturerne, som åbenbarthelt automatisk har skabt parallellen mellem før og nu.Niels Bohrs komplementaritetsteori er baseret på iagttagelsen, at det er umuligt at give en eksakt samtidigbeskrivelse af TILSTAND og BEVÆGELSE. Hvis denne iagttagelse er mere end en abstrakt videnskabeligsandhed, må samme uforenelighed findes i selve den situation han beskriver. Og vi står så overfor touforenelige opfattelser af samme situation. Vi skal nu se bort fra de gensidige grove beskyldninger ogantage, at både det skandinaviske og det franske situationistprogram er velmenende, intelligent og rigtigt.Hvis vi gør det, bør vi kunne nå frem til et fundamentalt brud på enigheden for at kunne fastholde fokus.Hvis man på denne uforvirrede måde betragter problemet, opdager man hurtigt, at Guy Debords heleargumentation og parisiske horisont er rent positionelt opbygget, og at det samme gælder hanssituationsanalyse, men derimod er den skandinaviske indstilling helt bevægelsesbaseret. For den som indser dette, fremstår den foreslåede skilsmisse mellem grupperne som både naturlig og nødvendig hvis beggetendenser virkelig skal blomstre. Hvis de absolut med vold og magt skal forenes i et princip, kommer de kuntil at forhindre hinandens udvikling og skabe endnu mere uløselige konflikter. Etableringen af den "AndenSituationistiske Internationale" kan altså hverken opfattes som et skridt fremad eller et skridt tilbage. Det er udviklingen af en SAMTIDIG situationistisk dobbelttendens med to indbyrdes helt uafhængige programmer.
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...