truende stammer. Allerede fra dens grundlæggelse frembragte således den økonomiske overlevelse påsamfundsmæssig basis grænser, restriktioner og interessekonflikter. Det må slås fast, at indtil i dag har historien uophørligt defineret sig selv og os i forhold til den private tilegnelses bevægelse, fra en klasses, engruppes, en kastes eller et individs overtagelse af en form for almindelig magt til økonomisksocialoverlevelse, som forbliver kompleks; fra ejendomsretten til et stykke jord, et område, en fabrik, kapital - tilden "rene" magtudøvelse over menneskene (hierarki). Udover kampen mod de regimer hvis paradisvision er den kybernetiske velfærdsstat, er det en nødvendighed at skærpe kampen mod et grundlæggende og frabegyndelsen naturligt forhold, i hvis udvikling kapitalismen kun spiller en episodisk rolle, og som først vilforsvinde med de sidste spor af hierarkisk magt.5.At være ejer vil sige at erobre sig noget som man udelukker andre fra at udnytte, samtidig med at mantilkender alle en abstrakt ejendomsret. Ved at udelukke andre fra den faktiske ejendomsret gør ejeren dem tilen del af sin ejendom, for uden dem er han intet (de ejendomsløse absolut, de øvrige ejere relativt). I dettespørgsmål har de ejendomsløse intet valg. Medens ejeren tilegner sig og fremmedgør dem, skaber de hansmagt idet nødvendigheden af den fysiske overlevelse tvinger dem til, imod deres vilje, at arbejde med påderes egen fremmedgørelse, at producere den, at overleve i en tilstand som gør det umuligt at leve.Udestængte som de er, deltager de i besiddelsen gennem ejerens formidling. Dette er en mystisk deltagelse,idet alle sociale relationer oprindelig udvikledes på en mystisk grund og langsomt erstattede princippet omufrivillig samhørighed (slaveri/hoveri), hvorefter hvert medlem fungerer som en integreret del af gruppen("organisk, indbyrdes afhængighed"). Deres aktivitet indenfor den private tilegnelses rammer garanterer demderes overlevelse. De konsoliderer en ret til ejendom, som de er udelukket fra, og på grund af dennetvetydighed betragter enhver af dem sig selv som havende del i ejendommen, som et levende fragment af retten til at eje, skønt en sådan tro kun kan befæste individets egen stilling som på en gang værendeudelukket og ejer. (Kroniske tilfælde af denne fremmedgørelse: den trofaste slave, strisseren, livvagten,centurionen, som gennem en slags forbund med deres egen død tillægger døden en styrke som er ækvivalent med livskræfterne og forener fremmedgørelsens negative og positive poler - den absolut lydigeslave og den absolutte herre - i en destruktiv energi). Det er af vital interesse for udbytteren at denne illusionopretholdes og gøres mere raffineret, ikke fordi han er særligt machiavellistisk, men simpelthen fordi hanønsker at forblive i live. Opbygningen af illusioner afhænger af ejerens egen overlevelse, en overleven der på sin side er afhængig af at hans privilegier overlever. Desuden indebærer den den besiddelsesløsesfysiske overleven, den skaber muligheden for at forblive i live, samtidig med at man udbyttes og udelukkesfra et menneskeligt liv. Beslaglæggelsen og beherskelsen til private formål er således påtvunget og opfattesprimitivt som en positiv ret, men i en negativ universalitet. Netop fordi retten til privat tilegnelse gælder for enhver og retfærdiggøres i alles øjne som natur- eller guddommelig lov, gøres den til genstand for enalmindelig illusion om at den er noget universelt ophøjet, en nødvendig lov, hvorunder enhver individuelt er tilfreds med at acceptere de grænser den trækker for hans egen ret til at leve, og for livsbetingelserne ialmindelighed.
Leave a Comment