• Embed Doc
  • Copy Link
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
 
Revolutionens ABZ
 Af Raoul Vaneigem
1.Den bureaukratiske kapitalisme har fundet sit legitime forsvar hos Marx. Vi har ikke hermed villet fastslå denortodokse marxismes betydning for styrkelsen af neokapitalismens struktur, som under dens nuværendereorganisering har afsløret den dybeste respekt for den sovjetiske totalitarisme. Hvad det derimod drejer sigom er at påpege i hvor stor udstrækning Marx' mest dybsindige analyser af fremmedgørelsen er blevetvulgariseret indtil de mest banale fakta, der - berøvet deres magiske skal og materialiseret i hver en gestus -dag for dag er blevet det eneste livsindhold for et voksende antal mennesker. Den bureaukratiskekapitalisme indeholder den selvindlysende sandhed om fremmedgørelsen, og har klargjort den for alle meden betydelig større succes end Marx nogensinde kunne have håbet på. Den er blevet banal efter at denmaterielle nøds formindskelse har afsløret selve hverdagens kedsommelighed. Forarmelsen er blevetreduceret til termer af ren overleven, men den tiltager i dybde hvis man betragter vor livsmåde - her viser sigen udbredt følelse, som adskiller Marx fra alle de fortolkninger der er blevet ham påtvunget af endegenereret bolsjevisme. "Teorien" om den fredelige sameksistens har gjort det helt klart for de der endnuhar tvivlet: udsugere kan komme rigtig godt ud af det med hinanden på trods af et skuespilmæssigtmodsætningsforhold.2."Enhver handling", skriver Mircéa Eliade, "kan blive en religiøs handling. Den menneskelige tilværelsevirkeliggøres samtidig på to parallelle planer: på den ene side det midlertidiges, det kommendes ogillusionens, og på den anden side evighedens, substansens og virkelighedens plan." Den brutale skilsmissemellem de to planer i det 19. århundrede viste at magten ville have været mere effektiv såfremt virkelighedenvar forblevet indsvøbt i et røgslør af guddommelig ophøjethed. Det må erkendes at reformismen imodsætning til Bonaparte havde held med at opløse det kommende i evigheden og virkeligheden i illusion;det er muligt at foreningen ikke er så tilfredsstillende som ægteskabets sakramente, men
den holder,
ogmere kan forvalterne af social fred og sameksistens ikke forlange af den. Den leder os også til at definere osselv - fangede i det værendes illusoriske men uundgåelige perspektiv - som afslutningen på den abstraktemidlertidighed og som afslutningen på en tid hvor vore handlinger var bestemt af tingsliggørelsen. Skåret ud ipap: at definere os selv ved fremmedgørelsens positive pol, som afslutningen på menneskehedensfremmedgørelse.3.Socialiseringen af de primitive menneskegrupper åbenbarer en vilje til at kæmpe mere effektivt modnaturens mystiske og skræmmende kræfter. Men at kæmpe i naturen, på samme tid imod, og med den, atunderkaste sig dens mest umenneskelige love for at gribe den mindste chance for at overleve - at gøredette, kunne kun frembringe en mere udviklet form for aggressivt forsvar, en mere sammensat og mindreprimitiv holdning, som på et højere niveau manifesterer de modsætninger, som de ukontrollerede og dogpåvirkelige naturkræfter aldrig ophørte med at påtvinge mennesket. Samtidig med at kampen mod naturensblinde dominans blev social blev den også fremgangsrig i den betydning at den gradvist assimilerede denprimitive og naturlige fremmedgørelse, men i en ny form. I kampen mod den naturlige fremmedgørelse blevfremmedgørelsen social. Om det end er tilfældigt, så har en teknisk civilisation udviklet sig til det punkt hvor den sociale fremmedgørelse er blevet afsløret gennem dens konflikt med de sidste rester af naturensmodstand, som det af gode grunde ikke er lykkedes for teknikken at tilintetgøre. I dag foreslår teknokraterneat vi gør en ende på den primitive fremmedgørelse; i smuk humanitær begejstring opfordrer de os til atfuldkommengøre de tekniske metoder, som "i sig selv" ville sætte os i stand til at blive herrer over død,lidelse, sygdom og kedsommelighed. Men miraklet ville ikke være at afskaffe døden, miraklet ville være atafskaffe selvmordet og ønsket om at være død. Der er måder at afskaffe dødsstraffen på, som får en til atsavne den. Indtil nu har teknikkens særlige anvendelse i samfundet, samtidig med at den kvantitativt har reduceret tilfældene af lidelse og død, tilladt døden selv som kræft at æde sig ind i livets hjerte.4.Den forhistoriske samlerperiode efterfulgtes af jagtperioden, hvor klaner blev dannet og kæmpede for atsikre deres overlevelse. Jagtmarker og forråd blev oprettet og brugt til gavn for gruppen som helhed.Fremmede var absolut bandlyste, idet hele klanens velfærd var afhængig af at dens grænser respekteredes.Således fremkaldte den frihed, man vandt ved at installere sig mere komfortabelt i naturen, gennem en mereeffektiv beskyttelse imod dens tilfældigheder, sin egen negation udenfor de grænser, klanen havde trukketop, og tvang gruppen til at ændre sin sædvanlige aktivitet ved at organisere dens forhold til udelukkede og
 
truende stammer. Allerede fra dens grundlæggelse frembragte således den økonomiske overlevelse påsamfundsmæssig basis grænser, restriktioner og interessekonflikter. Det må slås fast, at indtil i dag har historien uophørligt defineret sig selv og os i forhold til den private tilegnelses bevægelse, fra en klasses, engruppes, en kastes eller et individs overtagelse af en form for almindelig magt til økonomisksocialoverlevelse, som forbliver kompleks; fra ejendomsretten til et stykke jord, et område, en fabrik, kapital - tilden "rene" magtudøvelse over menneskene (hierarki). Udover kampen mod de regimer hvis paradisvision er den kybernetiske velfærdsstat, er det en nødvendighed at skærpe kampen mod et grundlæggende og frabegyndelsen naturligt forhold, i hvis udvikling kapitalismen kun spiller en episodisk rolle, og som først vilforsvinde med de sidste spor af hierarkisk magt.5.At være ejer vil sige at erobre sig noget som man udelukker andre fra at udnytte, samtidig med at mantilkender alle en abstrakt ejendomsret. Ved at udelukke andre fra den faktiske ejendomsret gør ejeren dem tilen del af sin ejendom, for uden dem er han intet (de ejendomsløse absolut, de øvrige ejere relativt). I dettespørgsmål har de ejendomsløse intet valg. Medens ejeren tilegner sig og fremmedgør dem, skaber de hansmagt idet nødvendigheden af den fysiske overlevelse tvinger dem til, imod deres vilje, at arbejde med påderes egen fremmedgørelse, at producere den, at overleve i en tilstand som gør det umuligt at leve.Udestængte som de er, deltager de i besiddelsen gennem ejerens formidling. Dette er en mystisk deltagelse,idet alle sociale relationer oprindelig udvikledes på en mystisk grund og langsomt erstattede princippet omufrivillig samhørighed (slaveri/hoveri), hvorefter hvert medlem fungerer som en integreret del af gruppen("organisk, indbyrdes afhængighed"). Deres aktivitet indenfor den private tilegnelses rammer garanterer demderes overlevelse. De konsoliderer en ret til ejendom, som de er udelukket fra, og på grund af dennetvetydighed betragter enhver af dem sig selv som havende del i ejendommen, som et levende fragment af retten til at eje, skønt en sådan tro kun kan befæste individets egen stilling som på en gang værendeudelukket og ejer. (Kroniske tilfælde af denne fremmedgørelse: den trofaste slave, strisseren, livvagten,centurionen, som gennem en slags forbund med deres egen død tillægger døden en styrke som er ækvivalent med livskræfterne og forener fremmedgørelsens negative og positive poler - den absolut lydigeslave og den absolutte herre - i en destruktiv energi). Det er af vital interesse for udbytteren at denne illusionopretholdes og gøres mere raffineret, ikke fordi han er særligt machiavellistisk, men simpelthen fordi hanønsker at forblive i live. Opbygningen af illusioner afhænger af ejerens egen overlevelse, en overleven der på sin side er afhængig af at hans privilegier overlever. Desuden indebærer den den besiddelsesløsesfysiske overleven, den skaber muligheden for at forblive i live, samtidig med at man udbyttes og udelukkesfra et menneskeligt liv. Beslaglæggelsen og beherskelsen til private formål er således påtvunget og opfattesprimitivt som en positiv ret, men i en negativ universalitet. Netop fordi retten til privat tilegnelse gælder for enhver og retfærdiggøres i alles øjne som natur- eller guddommelig lov, gøres den til genstand for enalmindelig illusion om at den er noget universelt ophøjet, en nødvendig lov, hvorunder enhver individuelt er tilfreds med at acceptere de grænser den trækker for hans egen ret til at leve, og for livsbetingelserne ialmindelighed.
 
6.Fremmedgørelsens funktion som
betingelse for overlevelse
må forstås i denne sociale sammenhæng. Debesiddelsesløses arbejde er underkastet de samme modsigelser som den private tilegnelsesret. Detforvandler dem til at være ejede, til producenter af tilegnelse og til ansvarlige for deres egen udelukkelse.Men dette arbejde er den eneste chance for trællens, slavens og for arbejderens overleven, i så høj grad atden aktivitet, som tillader tilværelsen at fortsætte ved at fjerne hele dens indhold, gennem en både forståeligog ulykkessvanger omvending af perspektivet til sidst får en positiv betydning. Ikke alene er arbejdet blevetforherliget (som opofrelse under enevælden i dets fordummende aspekter i den borgerlige ideologi og i desåkaldte folkedemokratier), men desuden blev det at arbejde for en herre, frivilligt at fremmedgøre sig, på etmeget tidligt stadium den hæderfulde - og i realiteten indiskutable - pris for at kunne overleve.Tilfredsstillelsen af de elementære behov er fremmedgørelsens bedste beskyttelse; den skjules bedst pågrund af sin "nødvendighed". Fremmedgørelsen mangfoldiggør behovene, fordi den ikke kan tilfredsstillenogen af dem; i dag måles mangelen på tilfredshed i antallet af biler, køleskabe, fjernsyn: defremmedgørende genstande har mistet det overnaturliges list og mystik, de er tilstede i deres konkretearmod. At være rig i dag er at eje det største antal forarmede genstande.Hidtil har kampen for at overleve hindret os i at leve. Det er derfor, umuligheden af at overleve er så vigtig. Atoverlevelse er umuligt, kan kun blive mere og mere klart efterhånden som komfort og overflod af overlevelsens væsentlige bestanddele reducerer livet til et eneste enkelt valg:
selvmord eller revolution.
7.Det overnaturlige hersker også over kampen mod fremmedgørelsen. Så snart volden i forholdet mellemundertrykker og undertrykkede ikke længere skjules af mystikkens camouflage, viser kampen modfremmedgørelsen sig pludselig som en skånselsløs nærkamp mod den nøgne magt, der ligger blottet i helesin brutale styrke og svaghed; en sårbar kæmpe, en kolos på lerfødder, hvor selv det mindste sår vil gøreangriberen herostratisk berømt; men på grund af magtens overlevelse forbliver begivenheden tvetydig.Destruktion, storslåede øjeblikke hvor verdens indviklethed fremstår klart og gennemskueligt, og bliver tilnoget umiddelbart letfatteligt som alle kan begribe, uforsonlige revolter, som fx.: slaveoprørene,bondeoprørene, billedstormerne, "de rasende", "de fødererede", Kronstadt, Asturien og, som et tegn på hvad
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...