IndledningÂ
Det grønlandske samfund er i stadig udvikling og dets tilstand og fremtid diskuteres bådeivrigt og følelsesladet. Landet har kun delvist selvstyre og inden for de seneste år erspørgsmålet om politisk selvstændighed blevet en naturlig del af den politiske dagsorden.Sideløbende med selvstændighedsdiskussionen foregår en omfattende diskussion af landetssprogpolitik. Debatten om sprog er i høj grad en debat om landets og borgernes kulturelleog nationale identitet. Sprogdebatten indtager en så central plads i det grønlandskesamfund, at Grønlands Statistik i 1996 udgav en
Rapport om Den Sproglige Udvikling iGrønland 1984 - 1994
; "Selvom den sproglige udvikling falder udenfor de emner, dertraditionelt berøres i forbindelse med levevilkårsundersøgelser" (Grønlands Statistik 1996).Begrundelsen for alligevel at foretage en analyse af den sproglige udvikling beskrives irapportens indledning:
Sproget er imidlertid yderst vigtigt i forbindelse med etablering og fastholdelse af såvel denpersonlige som den fælles identitet. Derfor er sproget også i høj grad relevant for Grønland som enafgrænset selvstændig politisk og kulturel enhed. At det enkelte menneske i høj grad ser sit sprogsom tæt knyttet til sin identitet er i Grønland gennem årene kommet til udtryk ved offentlige ogpolitiske diskussioner om anvendelsen af grønlandsk og dansk. Senest især i forbindelse med dennye skolereform, ifølge hvilken undervisningen i folkeskolen for første gang fortrinsvist vil foregåpå grønlandsk (ibid. p. 1).
Vores projekt udspringer af en interesse i at undersøge, hvordan sprogdebatten i Grønlander en debat om den grønlandske nationale identitet. Selvom det udefra set virker som omder er konsensus om, at Grønland skal etablere sig som selvstændig nation, er der, når mandykker ned i debatten, et væld af divergerende og modsatrettede holdninger til, hvordannationen Grønland skal se ud - nu og i fremtiden.Således ser vi sprogdebatten som en 'kampzone', hvor debattørerne artikulerer deresforskellige syn på det grønlandske samfund. Begreberne 'grønlænder' og 'dansker', 'detdanske sprog' og 'det grønlandske sprog' er omstridte kategorier, der indtager en centralplads i debatten og hvis betydning ændres alt efter hvilke sammenhænge de indgår i.Vores fokus for denne analyse er at undersøge:
hvordan de to kategorier dansk sprog og det grønlandske samfund indholdsudfyldes, og hvilkediskurser der bliver trukket på for at problematisere og legitimere det danske sprogs tilstedeværelse idet grønlandske samfund
.
Leave a Comment