Facebook, Retorik og Den diskursive situation.

Af: Phillip Hedemark Rasmussen og Raymond Christian Ortiz

Bachelorprojekt , Sommer 2012. BSc Digitale Medier og Design IT-Universitetet i Kbenhavn Anslag: 96643.

English title:

Facebook, rhetoric and the discoursive situation.

Danish title: ! Facebook, retorik og den diskursive situation.

Abstract:

Political communication on Social Networks has taken o since the U.S presidential elections in 2008, which saw a multitude of candidates use them for political purposes. With the accelerating integration of these social networks into the interior workings of our social, political and economical life, it is more important than ever, that we understand why we perceive some peoples communication beer than others. For us to be able to understand why some people are perceived as more trustworthy, we want to understand how ethos is being ascribed online. is paper presents a framework for analysis to determine the conditions for Danish politicians to achieve a substantial ethos on Facebook. It is our hypothesis that politicians can change their discoursive situation by the use of rhetorical agents, and thus achieve a beer perception of their online ethos. By using a discourse and critical retorical approach this paper aim to explain the mechanisms behind the production of texts on Facebook; and how the politicians discoursive situation relate to the rethorical agents used. Furthermore this paper discusses the implication of incoherence in this relationship and how it consequently alters the conditions for achieving a strong online etos. is paper shows that depending on how congruent the use of rhetorical agents is in comparison to the discoursive situation, the perception of a politicians online ethos will change. By examining the Facebook communication of Lars Lkke Rasmussen, Joachim B. Olsen, Ue Elbk and Johanne Schmidt-Nielsen, we have established that they have widely dierent discoursive situations, but use many of the same rhetorical agents. e analysis of the results did however reveal, that not all of the politicians have used the rhetorical agents in congruence with their discoursive situation, consequently leaving themselves in a situation where their online ethos might be perceived lower than else expected. (is paper is wrien in Danish) Keywords: Danish politicians, Political communication, Facebook, Discourse, Rhetorical agents, Online ethos.

Indholdsfortegnelse
Indledning ..................................................................................................................................................................4 Problemfelt ................................................................................................................................................................5 Problemformulering................................................................................................................................................5 Metodiske overvejelser ...........................................................................................................................................6 Udvlgelseskriterier! ............................................................................................................................................................6 Dataindsamling og databehandling! .................................................................................................................................7 Analysemetode!.....................................................................................................................................................................7 Afgrsning! ............................................................................................................................................................................8 Teoretisk ramme.......................................................................................................................................................9 Begrebsalaring! ...................................................................................................................................................................9 Facebook som den medierede oentlighed!.................................................................................................................10 Faircloughs kritiske diskursanalyse!..............................................................................................................................13 Den retoriske tekstanalyse!..............................................................................................................................................15 Politikernes diskursive situation .......................................................................................................................17 En generel sammenligning af opdateringsfrekvens og emnemssigt sammenfald! ...........................................17 Lars Lkke Rasmussen! ......................................................................................................................................................18 Joachim B. Olsen!................................................................................................................................................................21 Ue Elbk! ............................................................................................................................................................................24 Johanne Schmidt-Nielsen! .................................................................................................................................................25 Delkonklusion: Diskursiv kamp om reen til at kritisere regeringen!..................................................................28 De retoriske virkemidlers indvirkning p den diskursive situation..........................................................29 Lars Lkke Rasmussens dualistiske retorik! .................................................................................................................29 Joachim B. Olsens kritiske retorik!.................................................................................................................................31 Ue Elbks personkarakteristiske retorik! ...................................................................................................................32 Johanne Schmidt-Nielsens parlamentariske retorik! ..................................................................................................33 Sammenligning af de retoriske indydelser p politikernes diskursive situation!.............................................34 Hvordan er politikernes forudstninger for etos p Facebook? .................................................................37 Konklusion ..............................................................................................................................................................38 Kritik af teori og metode ......................................................................................................................................38 Styrker ved teori og metode!............................................................................................................................................38 Svagheder ved teori og metode!......................................................................................................................................39 Litteraturliste ..........................................................................................................................................................40 Bilag...........................................................................................................................................................................41

Indledning
P de sociale netvrks evigt opdaterende forsider er der altid nye ting at lse. Flelser, sociale statusopdateringer, videoer, musik, meninger og holdninger - vi deler det hele, og lidt til. Facebooks frste sprgsml til os nr vi bner deres hjemmeside er Hvad har du p hjerte?; et sprgsml som op mod to millioner danskere logger ind for at svare p hver eneste dag (Berlingske, 2012). Men sociale netvrk, og danskernes yndling, Facebook, i srdeleshed, fungerer ikke kun som en platform, hvor alle mennesker kan stille sig op og rbe deres glde og frustration ud i et selvvalgt privat netvrk. Faktisk fungerer Facebook p mange mder direkte omvendt; nemlig som en networked public, et udtryk danah boyd (2010) har stet fadder til i artiklen Social Network Sites as Networked Publics og som isceneser de sociale netvrk som en ny form for oentlighed - mere om det senere i opgaven. I modstning til begrnsningerne for hvor stor en fysisk oentlighed kan vre, er den interaktive oentlighed som facebook tilbyder, i stand til at samle langt strre grupper bde synkront og asynkront. Denne interaktive oentlighed er blevet en tumleplads for alt fra grsrods-bevgelser for at f Zap-isen tilbage p det danske marked, til ultrakommercielle fangrupper for milliard-virksomheder som Carlsberg og LEGO. I dee spndingsfelt mellem det private netvrk og den medierede oentlighed er der, nrmest som en selvflge, ogs opstet et politisk segment af brugere, udvere og annoncrer. Det amerikanske prsidentvalg i 2008, og specielt Barack Obamas srdeles succesfulde kampagne, var starten p et politisk vbenkaplb p de sociale netvrk. Obama og hans stab formede med stor succes at inddrage og aktivere segmenter af den amerikanske befolkning i deres donations-kampagne, og mange eksperter pegede eerflgende p netop brugen af kommunikations og IT-teknologi, som det afgrende vrktj til at indsamle et rekordstort kampagne-belb (Robertson, et al., 2010). I den danske valgkamp anno 2011 forsgte de politiske partier p samme mde at tage de sociale netvrk i brug. Hvor det i USA foregik p platforme som f.eks YouTube, Facebook, Twier og politiske blogs, foregik de danske politikeres indsats nrmest eksklusivt p Facebook. Folketingsvalget i 2011 manifesterede p den mde, og med t slag, Facebook som en mediekanal det var vrd at holde je med i dansk politik. Tendensen til at flge med i politik p Facebook er til at tage og fle p. Med over 100.000 fans p deres ocielle Facebook-proler, har bde Danmarks nuvrende og tidligere statsminister, hhv. Helle orning Schmidt og Lars Lkke Rasmussen, et dagligt publikum der er stort nok til at sl de daglige

oplagstal p de to strste morgenaviser, Berlingske Tidende og Morgenavisen Jyllands-Posten (Dagbladene, 2012). Politikernes glde er benlys; nu kan de endelig f lov til at kommunikere deres politiske budskaber, direkte til potentielle vlgere, uden at skulle igennem mediernes citat-maskine hvor politiske holdninger let kan g tabt. Nu kan de kommunikere direkte ud til de mennesker der flger dem, uden at skulle forholde sig til hvordan en journalist har tnkt sig at vinkle den historie de sger en kommentar til. Men hvor der er meget eksplicie forventninger og retningslinier for hvordan politikere skal fremst og gebrde sig i det traditionelle mediebillede, er der anderledes f regler for hvordan kommunikationen p de sociale netvrk skal gribes an. For eksempel er det nemmere at kategorisere avis-mediet eller tvmediet nr man skal udtale sig; man ved hvem man taler til, hvordan det kan opfaes og hvordan det prsenteres. P sociale netvrk er mlgruppen langt tere p og der er ingen eerbehandling af sprgsml og svar; indholdet gr fuldstndig ultreret ud til brugerne, som dereer flder deres dom over det sagte.

Problemfelt
Med den accelererende brug af Facebook til oentlig politisk kommunikation p bde parti- og politiker-niveau, er det et problem at vi ikke ved mere om hvordan kommunikationen etableres og udfres, ligesom vi ikke ved hvilke dynamikker der ligger bag vores tilskrivelse af trovrdighed til politikerne p Facebook. Det er vores hypotese at udgangspunktet for den diskursive praksis som politikerne kommunikerer ud fra, ndres i forhold til hvilke retoriske virkemidler de tager i brug p de sociale netvrk, og at sammenhngen mellem dee udgangspunkt og disse virkemidler er bestemmende for hvordan politikerne online etos opfaes.

Problemformulering1
I vores opgave vil vi derfor undersge hvorvidt der er en sammenhng mellem politikernes brug af retoriske virkemidler og den diskursive praksis udgangspunkt for kommunikationen p Facebook. Herunder vil vi diskutere hvorvidt denne sammenhng, pvirker forudstninger for hvordan politikernes online etos opfaes. Undersprgsml Hvilket diskursivt udgangspunkt har politikerne; hvordan er politikernes diskursive praksis?

1 Vi har i vores opgave valgt at ndre problemformuleringen fra den som er vedhet i ITUs projektbase. Dee er sket p baggrund af udfordringer med at undersge og besvare den originale problemformulering.

Hvordan bruger politikerne de retoriske virkemidler p Facebook? Hvilke konsekvenser kan det have for politikernes online etos, nr forholdet mellem den diskursive situation og de anvendte retoriske virkemidler ndre sig?

Metodiske overvejelser
Vores metodiske overvejelser bestr af re hjrnesten; Udvlgelseskriterier for de politikeres Facebook kommunikation vi har valgt at undersge, afgrnsning, databehandling og analysemetode. I de flgende afsnit redegres for disse overvejelser.

Udvlgelseskriterier
Vi har i opgaven valgt at arbejde med flgende re politikere: Johanne Schmidt-Nielsen (Politisk ordfrer for Enhedslisten) Lars Lkke Rasmussen (Oppositionsleder og Venstres partileder) Joachim B. Olsen (Menigt medlem af Liberal Alliance og oppositionen) Ue Elbk (Kulturminister og menigt medlem af Radikale Venstre) Politikerne er blevet valgt p baggrund af disse re kriterier: 1. For det frste vil vi gerne dkket et bredt politisk spnd, idet vi gr ud fra at angigt af om man f.eks er et regeringsparti eller et mindre oppositionsparti, vil der vre forskel p hvilke ting man kan tillade sig at kommunikere ud. 2. For det andet vil vi gerne undersge hvordan hhv. politiske ledere og almene partimedlemmer kommunikerer via Facebook. 3. Det tredje kriterie vi har ha i tankerne i forbindelsen med udvlgelsen har vret at afgrnse den tidsmssige periode vi skulle undersge. Fordi datamaterialet kan blive stort, har vi valgt at afgrnse perioden til 1/3 2012 - 31/3 2012. Grundlaget for at tage netop denne periode, er for det frste et nske om at undg valgkampens meget opskruede aktivitetsniveau, men ogs at indfange den nye regerings muligheder for at udvikle deres egen politiske diskurs - og den nye oppositions muligheder for det samme. 4. Den sidste ting vi havde i tankerne under vores udvlgelse har vret at de udvalgte politikere skulle have en hvis gennemslagskra; enten i form af et stort antal followers eller en meget markant politisk/kommunikativ prol.

Med valget af disse re politikere fr vi et bredt politisk spnd p tvrs af partierne, ligesom vi fr et indblik i hvordan en partileder, en politisk ordfrer og to menige medlemmer af et parti kommunikerer.

Dataindsamling og databehandling
Vi har valgt at lave en dataindsamling, der er baseret p en manuel indkodning af samtlige politikeres Facebook-opdateringer i perioden. Her indkodes flgende: Dato Opdateringstekst Emne (Hvilket tema drejer opdateringen sig om?) Post type (Video, billede, almindelig post) Denne tematiske- og post-type specikke opdeling gr det nemmere for os at sammenligne opdateringer p tvrs af de re politikeres vgge.

Analysemetode
Diskursanalyse og retorisk analyse er vores overordnede arbejdsredskaber i opgaven. Vi tager udgangspunkt i Faircloughs tre-dimensionelle model for kritiske diskursanalyse, som deler kommunikative begivenheder op i tre dimensioner; tekstniveauet, den diskursive praksis og den sociale praksis (Jrgensen og Phillips, 1999). Derudover bruger vi tekstanalyse med udgangspunkt i den Ciceronianske retorik. Der hvor vi afviger fra Faircloughs teori er i analysen og anvendelsen af den social praksis. Hvor den sociale praksis hos Fairclough lgger op til en diskussion om hvorvidt en diskursiv praksis reproducerer eller transformer den gldende diskursorden (og dermed enten underster eller forandrer den nuvrende sociale praksis), er der er i vores opgave brug for en anderledes tilgang. Den diskursive situation som vi undersger er ygtig i sin diskursive kamp, idet den foregr i et mediebillede hvor fokus skier fra time til time eller fra minut til minut, hvorfor de ideologiske, sociale og politiske konsekvenser p et samfundsmssigt niveau ikke ndvendigvis nr at sl igennem. Vi afstr derfor fra at undersge den sociale praksis, men da vi er klar over at det vil have indydelse p vores opgave, er det et valg vi diskuterer i afsniet metode kritik. I analysen af den diskursive praksis interesserer vi os for hvilken diskursiv situation afsenderen str i. De primre sprgsml at besvare her er hvem afsenderen er, hvilken kommunikativ situation de str i,

hvilket budskab de sender og hvilke intertekstuelle kder der trkkes p i skabelsen af kommunikationen. Vi vil her analysere hvilke diskurser der tages i brug, og hvorledes de bliver italesat i et specikt lys. Vores tekstlige analyse tager udgangspunkt i en retorisk analyse, med hovedfokus p hvordan den diskursive situation bliver ndret, alt eer hvilke retoriske virkemidler der tages i brug. Her vil vi bruge den ciceroniske retorik til at afdkke hvordan politikerne forsger at leve op til de trovrdighedsidealer der er for kommunikation online. Til forskel fra den klassiske kritiske retoriske analyse, som tager udgangspunkt i en nrlsning af n bestemt tekst, som eksempelvis en bog, er det iflge Ho-Clausen (2011, s.64) vigtigt at man med online tekster ikke ser hver enkelte tekst som afgrnset og uafhngig, men at fremgangsmden istedet skal vre at lse en stor mngde tekster med forml for je at identicere mnstre og regelmssigheder i den kommunikationsadfrd der udvises p tvrs af teksterne. Eersom hypertekster i este tilflde ikke er afgrnset med f.eks. en begyndelse eller en slutning, m vi i vores undersgelse lave en partiel og periodisk lsning af bestemte ngletekster som kan vre med til at belyse forskningssprgsmlet (Ho-Clausen, 2011). Med afst i samme afgrnsning, er det derfor ogs vigtigt at kigge p de udvalgte ngle teksters intertekstuelle karakter, for bedre at kunne forst den diskursive kontekst. Derudover vil vi diskutere og perspektivere de to tidligere analysers resultater for nde ud af hvordan etos skabes og vedligeholdes online. Til sidst vi vil diskutere hvordan Facebook bedst muligt udnyes til at underbygge denne skabelse og vedligeholdelse af etos ud fra de erfaringer vi har gjort os.

Afgrsning
Vi har valgt at beskige os med politik som en diskurs der kan pvirkes og ndres af de tekster vi stder p i hverdagen, fordi vi nder at den daglige pvirkning fra sociale netvrk (og Facebook i srdeleshed) i hjere grad end pvirkningen fra de traditionelle medier, er blevet overset indenfor medieforskningen. Vi nsker dog ikke at g ind i en politisk debat, og beskiger os dermed kun med politik i det omfang at vi har brug for det i vores analyse og diskussion.

Teoretisk ramme
Begrebsafklaring
Diskursiv situation Fordi vi i opgaven kun arbejder med en meget lille del af den tekst der ndes omkring de valgte politikere, har vi valgt at denere et begrebet som vi kalder den diskursiv situation. En diskursiv situation som vi vil denere det, er de intertekstuelle forudstninger og det ststed, som politikeren taler ud fra i en kommunkationssituation. Den diskursive praksis kan siges at have nogle af de samme elementer i sig, men handler iflge Fairclough mere omkring produktion og konsumption af tekster. Den diskursive situation kan sammenlignes med talerstolen som en taler stiller sig op p; det er ikke talens udformning eller budskabets asning vi er interesserede i, det er den intertekstuelle kontekst og viden vi har om personen, der gr at vi er interesserede i hans ord, som vi forsger at indramme. Selvom begrebet den diskursive situation i hj grad minder om Bitzers (1997, s.11) begreb den retoriske situation, skildres der mellem disse ved at den retoriske situation blandt andet er konstitueret af et ptrngende problem (exigence) som strkt inviterer til at der siges noget. I vores begreb er denne exigence ikke ndvendigvis tilstede, da Facebook som medie opfordre til at ytre sig ved at sprge: hvad har du p hjerte?. Taleren kan derfor vlge at italese hvilken som helst diskurs uden at det afspejler en respons p en bestemt situation. En diskursiv situation forstes dermed som det diskursive udgangspunkt der er tilstedevrende ved konstruktion af kommunikation.

Online etos Vi vil i opgaven bruge Ho-Clausens denition af online etos, som indeholdende ikke bare trovrdighed, men ogs autoritet og handleposition i samfundet. I hendes denition anskues autoriteten i relation til de diskursive formationer i samfundet, der bestemmer hvem, hvad og hvordan der kan kommunikeres. Sociale netvrk I traditionel netvrks videnskab bruges termen sociale netvrk om en social struktur af forbundne aktrer. I Danmark bruges udtrykket populrt om sociale netvrks sider p neet, men ogs i mere ocielt jemed er det begyndt at vinde indpas, f.eks hos Datatilsynet (Datatilsynet, 2011). I vores opgave vil sociale netvrk blive brugt som en paraply-beskrivelse for sociale netvrk sites, som f.eks

Facebook. I det flgende afsnit vil vi yderligere redegre for Facebook som et socialt netvrks site og som platform for oentlig debat.

Facebook som den medierede oentlighed

Med Interneets voksende rolle i samfundet, og specielt dets eksplosive vkst i forbindelse med udviklingen af Web 2.0 teknikker, opstod en rkke funktioner, services og koncepter, der har vret med til at forme vores sociale hverdag. En af disse sider er Facebook, der beskriver deres mission som: to make the world more open and connected. People use Facebook to stay connected with friends and family, to discover whats going on in the world, and to share and express what maers to them. (Facebook, 2012, Key facts). Med udgangspunkt i det ovenstende mission statement og boyd & Ellisons (2007) nedenstende denition af sociale netvrk, vil vi i det flgende argumentere for at Facebook er et socialt netvrk, og at det kan forstes som en medieret oentlighed. En denition af sociale netvrk Iflge boyd og Ellison (2007) er der tre primre elementer der denerer sociale netwrk sites (SNS): (1) muligheden for at skabe en oentlig eller halv-oentlig prol i et afgrnset system, (2) muligheden for at skabe en liste af brugere de har noget til flles med og (3) at se og gennemkrydse de lister som de selv og deres forbindelser i systemet har lavet. I deres artikel Social Network Sites: Denition, History, and Scholarship, fra 2007, skriver boyd og Ellison at det der gr SNS unikke er at de muliggr for brugerne at artikulere og gre deres sociale netvrk synligt, men i 2012 har SNS udviklet sig til ogs at have nogle distinktive publikationsmssige elementer. Hvis man ser p Facebook besidder det de tre brende elementer ved et SNS; det er muligt at opree en prol og dereer skabe et bent eller afgrnset system hvor den kan tilges, der er mulighed for at anmode om venskab med de mennesker man har lyst til, ligesom man kan aliere sig med sider man synes godt om (f.eks ved at like politikere, lmstjerner, sportsgrene o.a.) og man kan se og gennemsge bde sin egen og andres vennelister i systemet. Derudover har siden en rkke af de frnvnte publikationsmssige elementer, som alle sammen er skabt for at ge graden af interaktion mellem brugerne. Status opdateringer, billed deling, video deling og afstemninger er bare nogle af de vrktjer man kan tage i brug for at dele indhold i ens netvrk.

10

Selve navnet sociale netvrk sites stammer fra fokuseringen p de sociale netvrk der skabes p disse tjenester. Her er der i overvejende grad tale om netvrk mellem folk der kender hinanden i forvejen, og ikke som man tidligere troede, at det var et sted hvor fremmede mdtes og netvrkede. ! Sociale netvrk og Habermas oentlighedsbegreb Et nyere perspektiv fra boyd (2010) lgger dog netop vgt p den mde som folk netvrker socialt eller professionelt p. Her bruger boyd nogle trk i mden vi bruger de sociale netvrk p, til at argumentere for at de fungerer som netvrks oentligheder. Hendes tilgang til begrebet betyder at netvrks-oentligheder er bde et omrde der er skabt ved hjlp af netvrksteknologier og den kollektive forestilling der forekommer som et resultat i spndingsfeltet mellem mennesker, teknologi og praksis (boyd, 2010, s.1). I daglig tale betyder det at netvrks oentligheder bde er tekniske installationer, men samtidig er et begreb som vi hele tiden forhandler om i vores samfund. Et eksempel p det sidste er DBUs forbud mod at det danske fodboldlandshold m bruge deres personlige Twierkonti under EM-slutrunden. Iflge DBU selv har man ha sdan et forbud siden Interneet kom frem, men det er forrykkelsen af teknologiske muligheder og praksis i forbindelse med brug af disse teknologier, der har gjort at problemet opstr nu. ! Det interessante for os i denne sammenhng er at selvom disse netvrks oentligheder ikke dikterer hvordan folk skal opfre sig, s ser den teknologiske arkitektur stadigvk nogle grnser for hvordan interaktion kan forme sig. Den netvrks oentlighed som boyd beskriver er dog et mudret begreb, med afstikkere til blandt andet Jrgen Habermas og Henry Jenkins. Habermas oentlighedsbegreb er udviklet i et historisk perspektiv, hvor han med udgangspunkt i 1700-tallets franske saloner og britiske kaehuses lukkede netvrk, beskriver hvad der kendetegner den borgerlige oentlighed: e bourgeois public sphere may be conceived above all as the sphere of private people come together as a public; they soon claimed the public sphere regulated from above against the public authorities themselves, to engage them in a debate over the general rules governing relations in the basically privatized but publicly relevant sphere of commodity exchange and social labor. e medium of this political confrontation was peculiar and without historical precedent; peoples public use of their reason. (Habermas, 1991, s.27) De private personer der samles som et flles publikum, er det som hos Habermas udgr en oentlighed. Den oentlige sfre bruges dereer til at engagere dee publikum i en kontrol og konfrontation, af de

11

regulerende og kontrollerende myndigheder. Det mest sregne ved dee er dog iflge Habermas at midlet hvormed man indgr i denne konfrontation, nemlig de private personers oentlige brug af fornuige argumenter. Historisk set er dee frste gang at de feudalt opbyggede samfund udfordres nedefra og for Habermas er det en vigtig pointe; at forudstningerne for at man konstruere en gte oentlighed, skal der vre et modstningsforhold mellem det private og det oentlige rum. I de vestlige samfund griber oentlige instanser oere ind i det private rum, og muligheden for eksistensen af en gte Habermasisk borgerlig oentlighed er derfor ikke mulig. Habermas erkender denne tendens og forklarer at den opstr nr organisationer og sager vokser fra at bende sig i den private sfre til at eksistere i den oentlige. Derved mister medlemmerne af oentligheden den direkte forbindelse til hinanden, fordi parterne nu bliver en integreret del af det system der er opstet. Forbruget af masseproduceret kultur udgr, iflge Habermas, den mest kritiske indydelse p den borgerlige oentlighed (Calhoun, 1992). Det brud der er sket mellem de der producerer kultur og de der forbruger, er grundlaget for at den frit ydende intelligente diskussion mellem medlemmer af den borgerlige oentlighed ikke kan eksistere mere. Den oentlige sfre er med andre ord blevet: more an arena for advertising than a seing for rational-critical debate. Legislators stage displays for constituents. Special-interest organizations use publicity work to increase the prestige of their own positions, without making the topics to which those positions refer subjects of genuine public debate. (Calhoun, 1992, s.26) Denne en-til-mange kommunikationsform som er vokset frem i de kapitalistiske medier, eksisterer dog ikke p samme mde p sociale netvrk. Her argumenterer boyd (2010, s.3) for at Networked technologies reorganize how information ows and how people interact with information and each other. In essence, the architecture of networked publics dierentiates them from more traditional notions of publics. Et af de elementer, som adskiller den traditionelle oentlighed fra den netvrkede oentlighed, er at det er blevet nemmere at skabe en-til-mange og mange-til-mange kommunikation. Alle medlemmer af de sociale netvrk har muligheden for at f deres meninger skaleret ud over deres eget umiddelbare netvrk. Denne skaleringsmulighed har gjort at sociale netvrk er blevet udrbt til frelseren for den Habermasiske oentlighed, og dens demokratiserende og rationelle nd; for nr alle medlemmer af netvrket kan bidrage til samfundets bedste, gennem debat og rationel meningsdannelse, er det s ikke netop en opfyldelse af Habermas id om borgerskabets brug af oentligheden til at konfrontere eksisterende magtcentre?

12

Facebook som platform for oentlig debat Habermas selv foregriber de sociale netvrks rolle som demokratiserende med sin kommentar om hvad den grundlggende id ved oentlighed er. Oentligheden er en grundsten i demokratiet, ikke fordi at alle principielt set kan fremkomme med deres holdninger, nsker og overbevisninger, men derimod fordi disse personlige meninger udvikles, gennem en rationel og kritisk debat der foregr i oentligheden, til en oentlig holdning (Calhoun, 1992). Dee er netop forskellen p hvordan Facebook kunne fungere og hvordan det reelt set fungerer. For selvom alle kan skrive og dele ting, betyder det ikke at alle har et publikum - eller at der opstr en rationel og kritisk debat. Dermed bliver den netvrkede oentlighed som Facebook konstituerer aldrig en altomspndende strrelse, som kan vre med til at skabe en denitiv oentlig holdning. Derudover argumenterer boyd (2010) for at netvrkede oentligheder reproducerer nogle af de forudintagetheder, som eksisterer i den almene oentlighed og som forhindrer en udfoldelse af rationel debat. Hun nvner blandt andet at sociale uligheder eksisterer online, idet alle ikke har de samme resourcer til at deltage p lige fod i debaen. Endvidere mener hun ogs at politisk opdeling reproduceres her: Dee ses tydeligst p Facebook ved opdelingen af politikere og politiske partier p individuelle sider. Her er debaen ikke ndvendigvis fri - eksempelvis har nogle politikere lukket af for muligheden for at almindelige brugere kan skrive indlg p deres sider, og dermed er det kun politikernes egne opdateringer der kan debateres. I vores opgave vil vi argumentere for at Facebook p trods af de ovenstende kritikpunkter kan betragtes som en platform for oentlig debat. Det er muligt at indg i en direkte kommunikation med oentlige personligheder, herunder partiledere og medlemmer fra alle partierne i det danske folketing, virksomheder og privatpersoner. Denne kommunikation kan foreg bde gennem oentlige kanaler der kan tilges af alle, semi-oentlige kanaler der forudser at man aktivt trykker like p en side og private kanaler der krver at begge brugere accepterer kommunikationen. Specielt i de oentlige og semi-oentlige kanaler, skabes der en situation som minder om en Habermasisk oentlighed, og det er disse vi vil undersge i vores opgave.

Faircloughs kritiske diskursanalyse

Det vil vre svrt at komme med en udtmmende beskrivelse af hvad ordet diskurs dkker over, men i sin mest basale form, antager den iflge Jrgensen og Phillips (1999, s.9) en rolle som en bestemt mde at tale om og forst verden (eller et udsnit af verden) p. Omkring diskurser opstr der magtkampe, som skal afgre hvad der er alment anerkendt som viden p et givent tidspunkt i vores samfund. Viden, siger

13

Foucalt, er dermed en reference til den specikke beskrivelse af et fnomen, som har fet sandhedsstemplet i vores samfund. Denne sammenhng mellem almen anerkendt viden omkring hvordan vores samfund ser ud og myndigheden, der tillgges denne i kra af sandhedsstemplet, tillader os ogs at udve magt. Hvis man f.eks taler om fedme ville man med udgangspunkt i Foucault for eksempel kunne argumentere for at diskurserne fedme som en sundhedsmssig belastning og fedme som et socialt statussymbol, har udkmpet en diskursiv kamp i Danmark og at den frstnvnte har vundet. Det betyder at vi ved at bruge den vindende diskurs, kan retfrdiggre handlinger som man ikke ville have accepteret tidligere. For eksempel har man under prben af fedme som sundhedsfare-diskursen, argumenteret for at chefer i det oentlige skal have lov til at opfordre overvgtige medarbejdere til at dyrke motion. Disse diskursive kampe, og den eerflgende magtudvelse, er det som diskursanalysen forsger at kortlgge i sit virke. Ved at afdkke magtforholdene bag de dominerende diskurser, kan man dermed vise hvilke sociale konsekvenser forskellige diskursive fremstillinger af virkeligheden fr (Jrgensen og Phillips, 1999, s.31). Det betyder at diskursanalysen, som et metodisk vrktj, kan bruges til at forst hvordan sociale praksisser bliver inkluderet eller ekskluderet i vores samfund, og dermed vre med til at forst hvordan viden produceres og reproduceres. I denne forstelse af diskurs, lgges der vgt p det socialkonstruktionistiske paradigme, som medfrer at den sociale verden konstrueres socialt og diskursivt. Det betyder at vores viden om verden ikke kan antages at vre objektiv viden; vores verdensbillede er alts ikke en 1:1 reprsentation af hvordan verden ser ud, men er snarere noget vi forstr p baggrund af historiske og kulturelle betingelser. Socialkonstruktionismen betinger ogs at viden om verden hnger sammen med bde sociale processer og handlinger. Deraf flger at viden skabes og opretholdes i social interaktion; hvoreer denne sociale videnskonstruktion fr konkrete sociale konsekvenser. Rent praktisk giver socialkonstruktionismen os muligheden for, ved hjlp af vrktjer som for eksempel diskursanalysen, at undersge hvordan sociale processer og handlinger er med til at producere og forankre viden (Burr, 1995). I Faircloughs kritiske diskursanalyse lgges der vgt p at diskurs er en del af den sociale praksis, som er med til at skabe vores sociale verden (Jrgensen og Phillips, 1999). I modstning til f.eks den kritiske diskursteori, insisterer Fairclough dog p at diskursiv praksis ikke er det samme som social praksis. Istedet indser han den diskursive praksis som det medierende led mellem vores verdens tekster (her forstet i en bred forstand) og den sociale praksis som skaber vores verden.

14

Relationen mellem teksterne og den sociale praksis medieres af den diskursive praksis. Det er sledes kun gennem diskursiv praksis - hvor folk bruger sprog for at producere og konsumere tekster - at tekster former og formes af social praksis De diskurser og genrer, som artikuleres sammen for at producere en tekst, og som tekstmodtageren trkker p for at fortolke teksten, har en bestemt lingvistisk opbygning, som former bde produktion og konsumption af teksten. (Jrgensen og Phillips, 1999, s.82) Dee tredimensionelle diskursbegreb tager fat i grundstningen fra Jrgensen og Phillips (1999), idet den gr den diskursive praksis til en producerende, distribuerende og fortolkende diskursinstans. Det er alts med den diskursive praksis som det primre hjlpemiddel, at vi fortolker vores verdens tekster og i sidste ende ser dem i relation til den sociale praksis der omgiver os.

Den retoriske tekstanalyse

Med udgangspunkt i den retoriske analyse af online tekster, som Ho-Clausen introducerer i Online Ethos (2011) vil vi analysere den kommunikation som de re valgte politikere udver p Facebook. Med afst i den kritiske retoriske analyse af webteksterne, vil vi forsge at nde mnstre, som kan afdkke hvorvidt brugen af retoriske virkemidler pvirker den diskursive situation. Det er vigtigt for os at vlge en tilgang som passer analytisk, nr vi har med online medier at gre. I lyset af dee har vi valgt at tage en ciceronisk tilgang, som adskiller sig fra den aristoteliske p omrder vi mener er vsentlige set ud fra vores projekt. De retoriske bevismidler Hvor Aristoteles fokuserer p retorens persuasive fremfrelse i form af rationalitetens etos, lgger Cicero i stedet mere vgt p flelsernes etos og det tilhrsforhold der opstr i den sociale relation mellem retor og publikum (Ho-Clausen, 2011) Det er dog vigtigt at notere at den ciceroniske tilgang ikke er en direkte modstning til den aristoteliske, da den grundlggende bygger p de samme retoriske bevismidler, etos, logos og patos, men hvor Cicero her denerer bevismidlerne som: probare/docere: At godtgre, at det man pstr er sandt, ved at oplyse og belre om sagen. conciliare/delectare: at vinde sine tilhreres velvilje og behag for talerens person. movere: at se deres flelser i netop den bevgelse, som sagen udkrver. (Ho-Clausen, 2011, s.216)

15

Vi bruger i vores opgave etos ud fra Ciceros denition; at etos som et bevismiddel ikke udelukkende kan henregnes til t bestemt sted i en tekst, men at den m vre tilstede i al vor tale fra frst til sidst, som blodet gennemtrnger legemet (De Oratore, 2.310). (Ho-Clausen, 2011, s.217). Det flger deraf at nr man kigger p et strre empirisk materiale, m man acceptere at en flelsernes etos ikke kan henskrives til et bestemt sted i teksten, men m antages at vre summen af de samlede tekster.

Opbygning af retoriske tekster I den ciceroniske tilgang vlger man udover de ovennvnte virkemidler, at lgge fokus p elementer der omhandler hvordan tekster bygges op. Iflge Ho-Clausen (2011) er disse specielt relevante i en online-sammenhng: Den sociale relation til tilhrerne. Aptum er det behrlige udtryk. Decorum og pligten som oentlig taler at tale passende. Udviklingen af etos i enkeltsituationer. Den sociale relation Til forskel fra den aristoteliske tilgang som anser talerens sunde dmmekra (fronesis) for at vre det vsentligeste element i den persuasive funktion, mener Cicero istedet at det er velviljen mellem de retoriske parter (eunoia) der ptager sig denne rolle. Hvor Aristoteles behandler etos-appel som retoriske trovrdighedsdyder udvist i teksten, betragter Cicero etos-appel i form af tilhrsforholdet til modtageren. Som Carolyn R. Miller beskriver det, handler den ciceroianske tilgang blandt andet om at vise modtageren interesse og rkke hnden frem og at vise at taleren kan tage udgangspunkt i modtagerens flelser og behov (Ho-Clausen, 2011, s.217). Derudover handler sympatiens etos i hj grad ogs at vise at man er i stand til at bidrage og deltage til noget konstruktivt i oentlighedens bedste interesse. Iflge Cicero bestemmes talerens velvilje udfra det retoriske fllesskab, som er med til at flde dom over talerens anseelse, position, prstationer og moralske omdmme; som ivrigt ses med ciceroanske briller som vrende af strst retorisk vrdi (Ho-Clausen, 2011). Det er derfor utrolig vigtigt for taleren at der i en online sammenhng udvises forstelse for det sociale spil, og tager hjde for at tilhrerne langt fra er givet p forhnd; og derfor skal afspejle en vis ydmyghed, uselviskhed og respekt over for dem som taleren nsker at pvirke og fastholde som sit publikum.

16

Stilen og moralen I vores analyse vil vi endvidere fokusere p talerens stil og i snver forstand den moralske karakter, som er med til at redegre for om taleren opfylder kriterierne for en sympatiens etos. Ho-Clausen (2011, s.221) skriver: Stilen afspejler iflge Cicero ikke bare talerens karakter, men udvikler den ogs, for at vlge sine ord med sknsomhed og forstand krver forstelse for, hvad der er det behrige (aptum) udtryk og i bredere forstand for, hvad der er passende og smmeligt i situationen (decorum), hvilket indebrer hensynet til, hvad der er moralsk rigtigt at gre.. Det er alts interessant at se p hvorvidt en retor opfylder den stilistiske og moralske position som de indtager. Hvis retoren afviger fra brugen af den behrige stil og det passende at sige i situationen, kan det nemlig have store konsekvenser for opfaelsen af retoren. Udviklingen af etos Det sidste punkt som iflge Ho-Clausen (2011) er relevant at fokusere p i online sammenhnge er udviklingen af etos over tid; nrmere bestemt talerens personlige udviklingsperspektiv. Vi vil i denne opgave dog ikke beskige os med dee punkt i den betydning som hun lgger op til, da vores data materiale ikke strkker sig lngere en 1 mned, og derfor vil gre det svrt at se en vsentlig udvikling p s kort tid. Istedet vil vi i analysen forsge at konkludere hvordan brugen af aptum og decorum er med til at ndre eller udvikle den diskursive situation som hver politiker bender sig i.

Politikernes diskursive situation

I afsniet omkring politikernes diskursive situation er det vigtigt at have fokus p ere faktorer. For det frste reprsenterer analysen et udsnit af en kommunikationssituation, og kan derfor aldrig vre fyldestgrende for at beskrive den generelle situation for politikerne. Derudover har vi i opgaven ikke plads til at gennemg alle opdateringer, men vil istedet fokusere p dem vi nder signikante i forhold emnevalg, indhold og sammenligningsgrundlag.

En generel sammenligning af opdateringsfrekvens og emnemssigt sammenfald

Et hurtigt kig p den indkodede data, viser at opdateringsfrekvensen for politikerne ligger meget tt op ad hinanden. Med 20 opdateringer hver er det Lars Lkke Rasmussen og Ue Elbk der har vret mest aktive p Facebook, mens Joachim B. Olsen med 17 og Johanne Schmidt-Nielsen med 16 er mindst opdaterende. Med 31 dage i marts ser opdateringsfrekvensen per dag sledes ud: Lars Lkke Rasmussen (Hereer kaldet LLR): 0.64 opdatering per dag Ue Elbk (Hereer kaldet UE): 0.64 opdatering per dag

17

Joachim B. Olsen (Hereer kaldet JBO): 0.55 opdatering per dag Johanne Schmidt-Nielsen (Hereer kaldet JSN): 0.51 opdatering per dag Emnemssigt er der langt strre spredning i omrderne end vi fr opgaven havde regnet med, og der er kun sammenfald i f af kategorierne. Den eneste ting vi har fundet der glder p tvrs af alle re politikere, er at de tager del i vrdikampe, her forstet som enten et forsvar af egen politisk agenda, eller et angreb p anden politisk agenda med udgangspunkt i ens egen. Termen er meget bred, og dkker i hj grad over emner som ikke kan indekseres uden at forvanske indholdet. Et eksempel p dee, er nr LLR kommenterer p regeringens nske om at gre det muligt at blive skilt uden seperation og dernst kommer med sin egen holdning (Bilag LLR, #4). gteskab er ikke en politisk sag som sdan, og opdateringen antager dermed en abstrakt kulturel vrdi, som LLR henter fra sin politiske og personlige baggrund. Et andet emne der spnder over nsten alle politikerne er velfrd. Med undtagelse af UE, som primrt skriver omkring sine egne initiativer i Kulturministeret, er de tre andre politikere interesserede i hvordan velfrd skal forstes og hvordan den skal struktureres. Specielt JSN opdaterer omkring dee emne, enten i form af velfrd generelt eller som sociale ydelser; for eksempel nr hun kommenterer exjobordningen. Der er nogle fllesnvnere ud over de to ovenstende. F.eks nvner LLR, JSN og JBO alle Energiaalen i mindst n af deres opdateringer, ligesom bde UE, LLR og JBO alle har mindst n personlig/privat opdatering.

Lars Lkke Rasmussen

Med 20 opdateringer i marts og lidt over 110.000 der flger ham, er LLR topscorer i bde aktivitet og antal likes. Som partileder for Danmarks strste parti, Venstre, og tidligere Statsminister, er det forventeligt at LLR har est likes, men det overrasker alligevel lidt at han er p en delt frsteplads i antallet af opdateringer. En del af forklaringen kunne ligge i at han som leder af oppositionen er foregangsmand for at udfordre den siddende regerings politik, og at han derfor opdaterer oere end sine kolleger. Dee har har vi dog ikke fundet noget der tyder p, da 11 af hans opdateringer handler om ting som f.eks hans sn Bergur der stiller op til kommunalvalg for Venstre, partipolitiske betragtninger i forbindelse med eerrets forestende kommunalvalg og hans egen private Lkke Fond.

18

Af de 20 opdateringer er det kun de ni af der omhandler reelle politiske sager, og af dem er der syv hvor Lars Lkke Rasmussen direkte addresserer den siddende regerings politik (Bilag LLR, #1, #2, #4, #10, #12, #13, #15). De to tidligste er postet lige eer hinanden hhv. frste og anden marts, og omhandler begge to konomi. Frst kritiserer LLR at regeringen hver afgierne p biler: Nu betaler bilejerne i stedet for en kosmetisk takstnedselse i den kollektive trak, der dkker over selvopgret med det ekstremt drligt forberedte forslag om en betalingsring (Bilag LLR, #1). Ved at fremhve forslaget om betalingsringen som ekstremt drligt forberedt, trkker LLR p en diskurs omkring manglende professionalisme. Det interessante ved dee eksempel er at udsagnet bliver fulgt op af en problematiserende vinkel: Men sdan er det - og regeringen har ertal for det. Implicit forstes det alts at Venstre gerne ville gre noget ved forslaget, men ikke har det parlamentariske ertal til at gre det. I den anden opdatering konstaterer LLR at Venstre har vret med til at indg en aale omkring Bankpakke 5, der iflge LLR er en helt ndvendig hndsrkning til landbruget og de sm og mellemstore virksomheder (Bilag LLR, #2). Genren er - i strk kontrast til den kritisable situation fra dagen fr - denne gang en hjlpsom handling. Dee skyldes formentlig at Venstre selv er med til at vedtage aalen, og det derfor er ndt til at vre noget positivt. LLR indrammer dog det frste positive afsnit med en kritik af regeringens indfrsel af afgier: Regeringen har med sine mange nye afgier gjort det svrere at drive virksomhed i Danmark. Derfor er det ekstra afgrende, at erhvervslivet fr denne hjlpende hnd, s vi kan skabe vkst og jobs. Derfor har vi i Venstre valgt at lave aalen, som DF, LA og C ogs er med i. Ved at trkke p den samme kritiserende diskurs omkring afgier som i den frste opdatering, bringer LLR Venstre i spil som en central del af en aale der skal hjlpe erhvervslivet. Som argumentation for hjlpen til erhvervslivet, og dermed den implicie kritik af regeringen, tages en vkst-diskurs i brug. I den intertekstuelle ramme henviser LLR dermed til at vi med vkst kan komme ud af den konomiske recession vi bender os i. Som oppositionspolitiker er LLR ikke bundet af at skulle forholde sig til valgler p samme mde som regeringen, men han m alligevel g i forsvar da han sidst i marts bliver beskyldt af Liberal Alliance for at bryde de ler han gik til valg p (Liberal Alliance, 2012, Lebryder). De tre opdateringer d. 20, 22 og 23 marts (Bilag LLR, #12, #13, #15) omhandler alle sammen det energiforlig (Information, 2012), som alle folketingets partier, med undtagelse af Liberal Alliance, stemte for. I frste omgang er LLR i den kritiske rolle og anklager regeringen for at ville gre hverdagen dyrere for borgere og erhvervsliv, men isceneser Venstre som det regulerende element, der forsvarerer de konomiske interesser: Nu er vi der nsten eller slet ikke. Gennem mneder har vi forhandlet energiaale med regeringen og fet

19

nedbragt deres alt for hje ekstraregning til danskerne og erhvervslivet markant (Bilag LLR, #12). Hereer eksemplicerer han problemstillingerne, og sender et signal ikke ulig det fra afgis-diskursen; hvis regeringen vil, kan de (mis)bruge deres parlamentariske magt og lave blokpolitik, men hvis de vil lave en bred aale og lade Venstre f indydelse, s er det bestemt en mulighed: Vil regeringen have en bred aale - som det har vret traditionen gennem 40 r - kan de f det, hvis de villige til et kompromis. Her bruges tradition som en argumentatorisk lestang for at se regeringens rolle i scene som en der m vlge om de vil leve op til normen, eller om de vil vlge at g enegang. Den 22. marts bliver energiforliget s vedtaget, og LLR udlgger det som en klar sejr for Venstre: Venstre har sat strke aryk i forhandlingerne om en ny energiaale. Med nsten en million stemmer i ryggen k vi forhandlet Den rde Regerings energiudspil godt to milliarder kroner ned (Bilag LLR, #13). I opdateringen bruger LLR to gange termen den rde regering og i begge tilflde hnger det samme med en udgi p to milliarder kroner. Denne italeselse af en rd regering har intertekstuelle kder der strkker sig tilbage til arbejderbevgelsens rde faner, men som ogs trkker klare paralleller til kommunismen og dens integration af farven rd. Den konomiske diskurs der bruges her er ikke til at tage fejl af; det er regeringen og Enhedslistens skyld at det er blevet dyrere at vre dansker, og Venstre har bare gjort deres bedste for at formindske skaderne: Ja, det blev lidt dyrere at vre dansker. Det er desvrre - uundgeligt med den regering, Danmark har. Men regningen blev to milliarder kroner mindre end den rde regering lagde op til med Enhedslistens opbakning. Det kan vi godt vre bekendt. Samme aen m LLR dog igen til tasterne, da han prver at imdekomme den kritik som Liberal Alliance vil komme med dagen eer. Han forsger frst at skabe en forbindelse mellem de to partier ved at kalde Liberal Alliance for sine gode venner, og dereer tager han endnu engang den konomiske diskurs i brug som argument for aalen: Som statsminister foreslog jeg fr valget en energipakke til 3,6 mia. kr. Nu har vi aalt en med den nye regering til 3,5 mia. kr. mere end to mia. mindre end det regeringen havde ertal for med Enhedslisten og som derfor kunne gennemfres uden os! I min verden ville det vre lebrud, hvis vi ikke vedstod os det, vi foreslog fr valget (Bilag LLR, #15). I denne stning skabes der ere intertekstuelle kder. Den frste gr tilbage til hans tid som statsminister og den valgkamp han frte for at blive genvalgt. Herudover skabes der en intertekstuel kde tilbage til de to andre opdateringer omkring energiforliget, hvor konomi-diskursen og ertals-diskursen igen bringes frem; Venstres rolle i sagen er ikke negativ, da partiet har srget for at det ikke blev s dyrt som det kunne vre blevet. For at lukke sagen trkkes endnu en tekstuel kde; denne gang til termen lebrud, som er blevet iigt anvendt af oppositionen omkring regeringens politik eer valget. LLR

20

bruger her termen som en antitese; hvis Venstre ikke havde sagt ja til en plan der l s tt op ad den de foreslog fr valget, s ville de vre i samme bd som regeringen. Nu hvor de har levet op til deres ler er de derimod i den modsae bd. Lars Lkke Rasmussens diskursive situation Som leder af Venstre gr vi ud fra at det er LLRs primre opgave at iscenese partiet som vrende i opposition til den siddende regering, at samle en front mod regeringens politik, men samtidig italese sit parti som vrende en del af det parlamentariske grundlag for Danmark. Som vi kan se af diskursanalysen, s udver LLR brugen af en kritisk konomisk diskurs i forhold til regeringens fokus p vkst diskursen. Han undlader dog at angribe regeringen yderligere, hvilket formentlig hnger sammen med de intertekstuelle referencer vi ser til Venstres valgler og lebruds-diskursen. LLR kan med andre ord ikke g for hrdt til regeringen, uden at komme p kant med den lebruds-diskurs han selv har vret med til at indstie eer valget, og han er derfor ndt til at ee kritikken ind i sammenhnge hvor hans partis position er mest klar.

Joachim B. Olsen
Med 17 opdateringer i marts og lidt over 8300 der flger ham p hans oentlige Facebook side, kommer JBO i begge tilflde ind p en tredjeplads blandt de re nvnte politikere. Blandt de undersgte opdateringer omhandler strstedelen af dem i hj grad skat, beskigelse og er i mange tilflde ogs bundet op p en vrdikamp. De mange opdateringer om skat og beskigelse er dog ikke overraskende, da JBO besidder posten som integrations-, sundheds- og beskigelsesordfrer for Liberal Alliance og derfor m formodes at skulle skabe en italeselse omkring disse emner. Ud af de re valgte politikere, er JBO den politiker der oest i sine opdateringer er kritisk overfor diverse instanser. I 9 ud af hans 17 opdateringer reer han direkte kritik mod hhv. regeringen, andre politiske partier og i nogle tilflde endda personer - som i hans opdatering fra d. 23. marts: Jonas Dahl fra SF er mester i ikke at svare p simple og konkree sprgsml. Det er helt utroligt [] (Bilag JBO, #9). Han vedher samtidig et link til Folketingets webtv, hvor man i klippet kan se JBO stille sit sprgsml omkring beskigelse til SF ordfrer Jonas Dahl. Et andet eksempel er fra d. 14. marts (Bilag JBO, #4, #5) hvor JBO kritiserer nansminister Bjarne Corydon i to opdateringer samme dag. De sidstnvnte opdateringers intertekstuelle ramme opstr omkring en debat vedrrende afskaelsen af topskaen, som JBO ogs henviser til, og igen er det i form af et link til Folketingets webtv. genoptager JBO igen fokus p denne debat med opdateringen: D. 29. marts Debaen om topskaen med

nansministeren fortser. Denne gang blev debaen lidt mere ophidset. (Bilag JBO, #13). Det er interessant at se hvordan JBO i disse person henvendte opdateringer gr brug af videoklip, som

21

beskriver den intertekstuelle karakter; denne form for diskurs viser samtidig at han ikke er bange for at fremstille sig selv i en-mod-en debat, nr det drejer sig om sager hvor at hans diskursive udgangspunkt som ordfrer, forpligter ham til at have en holdning. En del af JBOs statusopdateringer viser ydermere en tydelig tendens til at italese en vrdikampsdiskurs. Denne diskurs bliver i JBOs tilflde oest brugt til at positionere Liberal Alliance i forhold til de vrige politiske partier; det kommer blandt andet til udtryk gennem opdateringer som: Nej! LA gr frem til 6.5 pct. fordi vi er det eneste liberale parti i Danmark. Vi er ikke "ultra-liberalister" eller "ekstreme". Vi er liberale. Vi er det eneste parti som tager individets ret til frihed alvorligt og individet kan ikke vre frit, nr det aeverer broderparten af sin indtgt til staten. (Bilag JBO, #15). Kommentaren faldt i forbindelse med en artikel fra Politiken.dk, som hvdede at Liberal Alliance var rykket frem i meningmlingerne, p grund af en heig kritik af Venstre i forbindelse med energiforliget (Politiken, 2012). Her brugte Liberal Alliance blandt andet avisannoncer som kategoriserede LLR som socialdemokrat og lebryder. Det er i denne opdatering umiddelbart svrt at vurdere om JBO udelukkende er uenig med journalisten eller om han ogs er uenig med sin partileder Anders Samuelsen, som i artiklen er citereret for at de skarpe avisannoncer er skyld i Liberal Alliances fremdri og Venstres tilbagegang. Det ovenstende eksempel p en liberalistisk diskurs er dog ikke det eneste, da den ogs kommer til udtryk i opdateringer omhandlende andre emner; oest bliver den italesat i forbindelse med at han giver kritik af nogle af de vrige partier, heriblandt bde regeringspartier og oppositionspartier, som for eksempel i hans opdatering: Tryghed og ikke frihed er mlet for Venstre. Hmm.(vedhet artikel) (Bilag JBO, #16) fra d. 30. marts. Artiklen er en kronik i berlingske, skrevet af 3 tidligere ministre for Venstre, som diskuterer den siddende regerings ageren i forhold til velfrdssamfundets fremtid, og hvordan partiet selv nsker at tilg forhandlingerne om dee samfund. Ved at anvende ord som frihed italeser JBO en liberalistisk diskurs, samtidig med at han udtrykker en vis utilfredshed ved den vedhede artikels indhold. Denne frte vrdikamp kan hermed siges gennemgende trk i JBOs opdateringer. Det auende eksempel kommer her i forbindelse med en artikel i Berlingske fra 2012, der prsentere resultaterne fra en Gallup undersgelse, om at danskerne er blevet mere liberale; en valgforsker citeres for, at grunden til den gede liberalisering blandt andet skyldes et forstrket holdningsskie i forbindelse med Carina-sagen. Selvom JBO stiller sig tilfreds med resultatet af undersgelsen, ngter han at acceptere grunden: [] Men det er ikke sandt. Det skyldes, at der var et gte liberalt parti som ikke bjede hovedet og sagde undskyld, som de borgerlige partier ellers havde ha for vane, men som holdt fast ogs da stormen rasede! []. (Bilag JBO, #6) Diskursen her omhandler, i modstning til de andre at vre et

22

opdateringer, en direkte italeselse af liberalisering, hvortil JBO adskiller Liberal Alliance fra de andre liberale partier og gr ind i den diskursive kamp om reen til at kalde sig liberal. Det er interessant at bemrke hvordan JBO formr at bringe den politiske diskurs fra folketingssalen ud p Facebook. JBO er den eneste af de re politikere som linker til Folketingets webtv p sin Facebook side. Dee gr han blandt andet ere gange i forbindelse med skaepolitik, beskigelse og erstatningsferieloven (Bilag JBO, #4, #9, #11, #13), hvor han selv optrder i rollen som sprgeren. ! Det interessante ved denne form for intertekstualitet er at den gr begge veje. I det vedhede videoklip fra opdateringen d. 29. marts (Bilag JBO, #13), omhandlende den ophedede debat med nansminsteren, undskylder nansminsteren over for JBO idet at han er fremkommet med en bemrkning om, at Liberal Alliance har foreslet at skre 150 mia. fra den oentlige sektor for at kunne nansiere afskaelsen af topskaen. Finansministeren erkender, at det ikke er Liberal Alliances politik, men at det i stedet var en personlig udtalelse fra JBO. JBO redegr for misforstelsen, som er opstet i forbindelse med en Facebook opdatering han havde lavet, set ud fra et muligt fremtidsscenarie. Dee eksempel viser at de intertekstuelle relationer mellem den politiske diskurs og opdateringer p Facebook er en realitet, og kan som i eksemplet ikke ignoreres, selvom der her er tale om en misforstelse. ! Udover at referere til Folketingets webtv i sine opdateringer, benyer JBO ogs rapporter i pdfformat til at underbygge hans argumenter overfor nansministeren, som det ses i opdateringen fra d. 14.marts (Bilag JBO, #5). Denne type dokument danner forudstning for en mere serist og saglig intertekstuel karakter; noget som der iflge vores data kun gres brug af fra JBOs side. Joaim B. Olsens diskursive situation JBOs diskursive situation reekterer p mange mder Liberal Alliances nske om at positionere sig som Danmarks mest liberale parti (Liberal Alliance, 2012, Liberal Alliances Vrdier). Den hrdt frte diskurs om individets ret til frihed, kan muligvis forklares ved at Liberal Alliance er folketingets yngste parti, og derfor ser sig ndsaget til at markere at de er et parti hvis ideologiske vrdier og holdninger dierentierer sig vsentligt fra de andre partier. Netop denne position som vrende meget dierentierende, gr at JBO kan tillade sig at vre mere aggressiv og yderligtgende i sin kritik af andre politikere eller diskurser. Derudover brer JBOs Facebook side stort prg af at han italese diskurser, som han selv er involveret i. Opdateringernes intertekstuelle karakter, er i mange tilflde bundet op p faktuelle politiske diskurser som har vret italesat inde i Folketinget. Hans opdateringer fremstr i mange tilflde som saglige, rationelle, faktabaserede; men han er heller ikke bange for at give kritik af bde

23

regerings- og oppositionspartier, samt enkelte personer. Primrt forsger JBO at italese en diskurs p omrder som beskigelse og skat, men i alle tilflde ud fra et liberalistisk synspunkt.

Ue Elbk
Med 6550 der flger ham er UE den af de re politikere med de frreste flgere. P trods af dee ligger han i top med antal af opdateringer, sammen med LLR. Som kulturminister forventede vi at UE tager fat i den kulturelle debat, og dee er da ogs tilfldet; de este af hans opdateringer omhandler begivenheder p den kulturelle scene. I forhold til de vrige politikere vi har kigget p, er hans opdateringer gennemgende positive; dee forhold ser vi dog ikke som blot en tilfldighed afspejlet af hans personlige karakter, men snarere som flge af opfyldte retningslinjer. UE er nemlig den eneste af politikerne, der p forsiden af sin Facebook side har valgt at udgive eksplicie retningslinjer for hvordan kommunikationen p hans side br foreg (Facebook, 2012, Ue Elbk: Velkommen til min Facebook side). Her kvierer UE blandt andet for god takt og tone i debaen, forbud mod spam og overholdelse af ophavsreen, som elementer man skal holde sine indlg indenfor. Interessant er det ogs at UE benvner kommunikationen som en debat, hvorved han indikerer at der vil vre mulighed for at diskutere politiske emner, og at han i den udstrkning s vidt muligt vil forsge at svare tilbage. UEs opdateringer p Facebook omhandler dog i de este tilflde personlige beretninger om oplevelser og opdateringer p hvad der sker i hans dagligdag. Til forskel for de vrige politikere italeser UE ikke direkte den politiske diskurs i srlig hj grad. De f diskurser som bliver tager op er oest, som flge af en opdatering omkring hvad han foretager sig eller hvor han bender sig. For eksempel at han som kulturminister er i London for at deltage i et arrangement: S er jeg landet i London. Skal i morgen deltage i e Guardians Open Weekend arrangement. Glder mig i den grad. Og derudover skal weekenden bruges p at tage pulsen p hvordan det str til med den kreative industri i UK. (Bilag UE, #15). Andre eksempler italeselse udfra dee diskursive udgangspunkt kan f.eks. ses i opdateringen fra d. 20. marts, hvor han skriver: Har besluet mig for, at jeg frem til fredag vil fortlle jer, hvordan hver ugedags arbejdsprogram ser ud. Blot for at give jer en fornemmelse af, hvad der egentlig str i en ministerkalender som min. [] (Bilag UE, #11). Dee bliver hereer eerfulgt af en udfrlig skemalagt dagsorden for hvor og hvad han skal foretage sig p de givne tidspunkter af dagen. Det er primrt i disse former for opdateringer at UE opererer indenfor den politiske diskursorden, i dee eksempel fortller han f.eks hvad hans ocielle pligter er for dagen: [] Dagen starter her lige om lidt (kl. 08.00) med et mde med regeringens mediepolitiske ordfrer (fokus: de kommende medieste og medieforligsforhandlinger). [].

24

Da hans opdateringer primrt italeses en personlig diskurs, forekommer det ikke altid tydeligt hvad hans politiske holdninger til de givne emner er. Der er dog enkelte tilflde hvor han kommenterer politiske diskurser, blandt andet i forhold til regeringens lovforslag om kirkelige vielser af homoseksuelle. Her kommer han med en sarkastisk kommentar, til et link omkring en demonstration mod lovforslaget: Hold da op hvor der lige nu bliver mobiliseret mod regeringens lovforslag om kirkelig vielse af homoseksuelle:-) (Bilag UE, #9). Den intertekstuelle reference-ramme her, er at det kun er 18 mennesker, der er dukket op til demonstrationen hvilket han tilsyneladende nder morsomt. Selv i denne situation hvor emnet bestemt er politisk, er vgten lagt p den personlige holdning til den aktuelle sag og ikke p hvorvidt indholdet i regeringens lovforslag er godt eller drligt. Ue Elbks diskursive situation UEs diskursive situation afviger i vsentlig grad fra de vrige tre politikeres; ved at han er bundet af en administrativ og meget skarpt deneret rolle, men ogs ved at hans diskurser er meget lidt politiserende. Som kulturminister er UE bundet af visse konventioner omkring hvad man kan kommentere p - og hvordan man gr det - hvilket betyder at han f.eks ikke blander sig i regeringens konomiske politik. Denne meget afgrnsede kommunikationssituation frer derfor til at hans brug af diskurser bliver meget personlige, og slet ikke lige s kritiske som i de andre politikeres tilflde. Til gengld italeser UE de politiske diskurser han rent faktisk berrer ved at kombinere dem med en privatpersons-diskurs. Dermed udfordrer han den gldende politiske diskursorden, ved at italese sin stilling og politiske embede uden de sdvanlige magtstrukturer.

Johanne Schmidt-Nielsen
Med 68.000 der flger hende p Facebook er JSNs prol den nst mest populre i vores opgave. Til gengld er hun med 16 opdateringer i lbet af marts, den af vores politikere som har kommunikeret mindst. JSN er politisk ordfrer for Enhedslisten. Grundet partiets rotationsprincip er der ikke en valgt partileder og istedet er det den politiske ordfrer der lgger partiets linie og stiller op til debaer. Fordi Enhedslisten er delt op p denne mde, tillgges ordfrer-posterne srlig vrdi, hvilket ogs gr sig gldende i JSNs opdateringer, som hun ere gange bruger som talerr for andre ordfreres udmeldinger. Eksempelvis omkring energiforliget: Enhedslistens Per Clausen udtaler: "Jeg er glad for, at det i dag er lykkedes at indg en energiaale, som lever op til det ambitionsniveau [] (Bilag JSN, #13). I denne type opdateringer fralgger JSN sig det personlige ansvar for det skrevne, og videregiver istedet partiets holdning.

25

Som den eneste af de re politikere vi har undersgt, har JSN ikke en eneste opdatering, der omhandler nogen private handlinger, ligesom hun ogs er den eneste, der ikke har lagt et billede op i perioden. Faktisk er JSN den eneste af de re undersgte politikere, som udelukkende bruger to forskellige opdateringsformer; enten en ren tekst-opdatering eller en tekst-opdatering der linker til en historie p en anden hjemmeside. Faktisk er hele 10 af hendes 16 opdateringer linkbaserede. Det emne der fr mest opmrksomhed af JSN er sociale ydelser (Bilag JSN, #1, #4, #6, #7 og #15) som udspringer af den siddende regerings nske om at reformere frtidspensionen og exjob ordningen (DR, 2012). For opdateringerne glder det, at de er kritiske i forhold til regeringens nske om at forringe forholdene for de mennesker, der er p frtidspension og i exjobs. Et eksempel herp ses i JSNs frste opdatering d. 10 marts: Kre Karen Hkkerup. Hvorfor vil I sende regningen for krisen til exjobberne, folkepensionister og familier med brn der har handicap? Her er et alternativt forslag: trk skaeleelserne til de mest velhavende tilbage (Bilag JSN, #6). Her angiver JSN en personlig forbindelse til Social- og Integrationsministeren ved at stille hende et sprgsml i en venlig tone. I sprgsmlet bruger JSN en konomisk diskurs til at argumentere for at krisen koster - og at det ikke er de udsae, der skal betale regningen. Istedet br regningen sendes videre til dem der er velhavende - underforstet, de mennesker der har rd til det. Den samme diskurs tages i brug senere samme dag, hvor JSN opdaterer omkring at hun skal i TV Avisen og diskutere regeringens mange forslag til velfrdsforringelser. Igen henvises der til regningen for krisen, nr der sprges hvorfor det er de socialt udsae der skal betale: Forstr simpelthen ikke hvorfor regeringen vil lade exjobbere, frtidspensionister og familier der har brn med handicap betale kriseregningen. Hvad blev der af solidariteten, socialdemokrater? (Bilag JSN, #7). Det str klart i de ovennvnte eksempler, at der trkkes p nogle intertekstuelle kder omkring den nansielle recession for at italese de sociale forringelser. Her er det isr vrd at lgge mrke til ordet regning, der antyder at der er underskud der skal betales. Med JSNs politiske ststed p den ydre venstrej in mente, bringes der nogle intertekstuelle kder omkring kapitalismens grdighed i spil nr man snakker om regninger og underskud. Dee intertekstuelle spil ses isr i JSNs opdatering fra d. 10. marts, hvor JSN bruger et link til et interview med sig selv fra jp.dk (Bilag JSN, #6), hvor hun understreger at det isr er den rigeste del af befolkningen, der har nydt godt af skaeleelser de sidste ti r. P trods af kritik af regeringens handlemde i ere sager (Bilag JSN, #2, #4, #6, #7, #9, #14 og #15), er det tydeligt at JSN ikke prver at underminere regeringens beslutninger i sine opdateringer, men derimod opfordrer dem til at udnye deres parlamentariske grundlag, til at fre en politik der ligger nrmere

26

Enhedslistens. Dee ses mest specikt i opdateringen fra d. 29 marts, hvor JSN blser til vrdikamp omkring en solidarisk fordelingspolitik: Er naturligvis glad for, at rigtig mange bakker op om Enhedslistens politik. Men ville nske den samlede rde blok stod strkere [] (Bilag JSN, #16). Opdateringen intertekstualiserer det link som medflger, hvor Enhedslisten iflge en meningsmling vokser p bekostning af Socialdemokraterne og SF. I sin opdatering udtrykker JSN en blok-diskurs, som kontekstualiserer Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten i det samme politiske landskab. Den samlede rde blok bliver dereer spliet op i regeringspartierne og Enhedslisten p hver sin side; JSN lgger vgt p at man har prsteret nogle gode resultater sammen, men at det nu kniber med samarbejdsviljen: Hber Socialdemokraterne og SF ser mlingen her som et vink med en vognstang. Regeringen og Enhedslisten lavede en god nanslovsaale sammen - men i de seneste regeringsudspil kniber det med solidariteten. Der er ingen der tvinger regeringen til, at skre p f.eks. mennesker med handicap sammen med hjrejen. Ved at bringe solidaritets-diskursen i spil, lgger JSN et pres p de to regeringspartier hvis partiideologiske grundlag er baseret p et socialistisk solidaritetsprincip. Modstningen til denne solidaritet bringes yderligere i spil ved at bruge nedskrings-diskursen i en stning om mennesker med handicap, og forankres i en liberalistisk intertekstualitet nr hun til sidst slr fast at aalen er lavet med hjrejen. Det implicie budskab bliver slet fast til sidst, i en stning der str demonstrativt alene i opdateringen: I Enhedslisten str vi klar til at samarbejde om en mere solidarisk politik. Meldingen er alts klar, Socialdemokraterne og SF frer ikke en politik der lever op til deres ideologiske grundlag, men hvis de vil gre dee, s str Enhedslisten klar til at hjlpe dem med at bruge deres parlamentariske grundlag. Johanne Smidt-Nielsens diskursive situation JSNs opdateringer fremstr i langt de este tilflde, som intertekstuelt forbundne til medierede historier hvor hun selv eller hendes parti selv deltager i, hvilket i sidste ende kan virke forstrkende p budskabet. Som politisk ordfrer for det parti, der udgr det parlamentariske grundlag for regeringen, er det JSNs opgave at agere vagthund for om Enhedslistens politiske ambitioner bliver opfyldt i hj nok grad, uden dog at underminere det frnvnte grundlag. Dee ses tydeligst i den tilgang til kritik, som hun udver af regeringens politik; p omrdet omkring sociale ydelser er der ingen tvivl om at Enhedslisten ikke er tilfreds med regeringens ageren, men som det ogs ses i opdateringen fra d. 29 marts (Bilag JSN, #16), er man stadigvk interesseret i at fre en solidarisk politik hvis regeringen vil. Man kan alts her tale om at JSN ender i en limbo der ligner den LLR er udsat for (dog af vidt forskellige rsager): Hun vil gerne kritisere regeringens politik, nr den ikke ligger tt nok op af Enhedslistens, men hun kan ikke tillade

27

sig at vre ovenud kritisk fordi det ville stride mod hendes eget partis grundideologi at erne det parlamentariske grundlag for en socialistisk regering.

Delkonklusion: Diskursiv kamp om retten til at kritisere regeringen

En af de ting som er mest fremtrdende i den kommunikation som politikerne udver, er at de diskursive kampe, der iflge Jrgensen og Phillips (1999) er afgrende for hvad der er alment anerkendt som viden, primrt drejer sig om reen til at kritisere den siddende regerings politik. Med undtagelse af UE, som selvflgelig ikke kan g i ree med sin egen regering, er de andre tre politikere kritiserende i en stor del af deres opdateringer. JBO forsger at italese en liberalistisk diskurs, med fokus p frihed og skat, som udgangspunktet for kritikken. Ved at bruge den liberalistiske diskurs til at tolke p andre tekster omkring de emner han tager op, f.eks tekster fra den Europiske Central Bank og personlige kronikker i forhold til emnet skat, forsger JBO at vinde den diskursive kamp omkring reen til at kritisere regeringen. LLR italeser ligeledes konomi som udgangspunktet for sin kritik, men i dee tilflde gr han det fra en diskurs omkring Venstre, som et parti der gerne vil have indydelse, men som parlamentarisk bliver holdt uden for. Dee gres ved gentagne gange at henvise intertekstuelt til de forlig der bliver lavet uden Venstre, og ved en srlig fokusering p at Venstres rolle i energiforliget, sparer befolkningen for penge. Sat op heroverfor er JSN lige s fokuseret p konomi i sine opdateringer, men hvor det hos JBO og LLR er mden hvorp pengene skaes der ses i fokus, er JSN langt mere opmrksom p fordelingen af dem. Hun italeser alts sin konomiske kritik af regeringen ud fra en fordelings diskurs af de sociale ydelser. Det handler med andre ord om hvem pengene skal udbetales til og ikke hvem der skal indbetale dem. Fordi de tre ovennvnte diskurser foregr i et milj hvor de ikke ndvendigvis interagerer med hinanden, er det ikke muligt at afdkke magtforholdene mellem diskurserne, men det er relevant at ppege at de sociale konsekvenser ved disse diskursive fremstillinger af virkeligheden kan vre vidt forskellige. Hvis den liberalistiske diskurs for eksempel bliver sandhedsstemplet, vil den blive tillagt magt og i sidste ende kunne pvirke de beslutningsprocesser der foregr i lovgivningen - eller i det mindste pvirke debaen omkring lovgivningen. P samme mde kunne en sandhedsstempling af den socialistiske diskurs fre til en omfordeling af goderne, eller en debat omkring emnet. En af de andre interessante fund i det ovenstende, er hvordan UE med brugen af en privatpersonsdiskurs forsger at udfordre den politiske diskursorden. Med andre ord forsger han at afpolitisere sin

28

brug af diskurser, ved at erne sin nominative autoritet og istedet eerligne en helt normal samtale. Men hvad sker der nr UE skaber en diskursiv situation, hvor han tager retoriske virkemidler i brug som om han var en privatperson? I det flgende afsnit vil vi analysere hvordan brugen af retoriske virkemidler har indydelse p den diskursive situation, og senere diskutere hvilken betydning det har for politikernes online etos.

De retoriske virkemidlers indvirkning p den diskursive situation

Lars Lkke Rasmussens dualistiske retorik
Hvis man kigger p den diskursive situation som LLR str i, er det tydeligt at hans kommunikation ndvendigvis m vre af en art, der bde fremstiller hans eget parti godt men samtidig underkender den siddende regerings arbejde. Dee kommer rent tekstuelt til udtryk i en personlig retorik. Flere gange bruger han personlige ejefald som jeg og min, til at tage ejerskab for sit budskab. F.eks i opdateringen omkring at regeringen hver bilafgier, hvor han skriver: [] Jeg synes det er en drlig id [] og [] Selvom jeg ikke er enig i den, glder jeg mig dog over, at venstrejen nu accepterer Dansk Folkeparti som et stuerent parti [] (Bilag LLR, #1). Ved at fremstille sin personlige holdning skaber LLR en kommunikation, som p n gang er politisk og men samtidig erner ham fra den politiske scene. Den sproglige agent som LLR bruger, er alts en afstandstagen fra det politiske system; han er ikke lngere partileder og han italeser sig selv som en af os. Dee understreges ogs yderligere idet han personaliserer sine opdateringer ved altid at slue af med sit navn og i de este tilflde ogs et med venlig hilsen. Til trods for at brugen af hans fulde navn gr situationen en anelse formel, er der ingen tvivl om det retoriske forml med denne mde at afslue sine opdateringer p. I en oentlighed hvor det er svrt at sl fast hvem der rent faktisk str for kommunikationen, forsger LLR at skabe en forstelse af at det er ham personligt der opdaterer siden. Det er ikke en spindoktor eller en kommunikationsrdgiver, nej det er LLR personligt der str for det. Dee falder godt i trd med hvad Ho-Clausen (2011, s.221) skriver omkring stil: Det er i stilen, at taleren viser og udvikler sin evne til at imdekomme tilhrernes behov og demonstrere forstelse for, hvad der me vre fyldestgrende ytringer i situationen. Med udgangspunkt i det ovennvnte, er det tydeligt at se hvordan LLR i sine opdateringer forsger at vre manden p gulvet, der bringer borgernes nsker og behov for dag. Som leder af Venstre og en af de mest markante skikkelser i oppositionen, er det LLRs rolle at bidrage til at hele befolkningen bliver hrt - ogs dem, der i den parlamentariske situation, mske str uden for indydelse. Derfor er LLRs

29

brug af den personlige stil en god mde at opfylde aptum p - at bruge det behrige udtryk i situationen. Nr han enkelte gange afviger fra den personlige stil, er det for at opn mere fokus p decorum - pligten til at tale passende ud fra sagens, talerens og tilhrernes karakter. Disse afvigelser manifesteres oest i en ndring af ejefaldet og dermed ejerskabet af opdateringen, som overgr til en anden myndighed end hans egen. Et eksempel p dee er omtalen af energiaalen (Bilag LLR, #13), hvor LLR bruger Venstre som afsender p historien; det er partiet Venstre, som har opnet noget, og det er dem, der har kmpet for at forliget skal se ud som det gr. Dee underbygges yderligere ved brugen af ordet vi, som optrder re gange i teksten. Denne afgivelse af ejerskabet opfylder prmissen om at LLR taler passende ud fra sagens karakter. Det er godt og hderfuldt at han giver hele partiet ren for denne sejr. At selv tage ren for at have forhandlet forliget p plads, ville have vret uhderligt idet han ikke selv har gjort hele arbejdet. At opfylde decorum handler for LLR specielt om at leve op til de krav han har stillet til andre; bde i forhold til den valgkamp han har frt, men ogs i forhold til sin tid som statsminister. Hvis hans opdateringer er upassende i forhold til disse krav, vil han fremst som vrende utrovrdig; der m med andre ord ikke vre andre regler for ham end for alle andre. I sagen om Statsministeriets rygekabine bliver LLR stillet overfor prmissen, at en lov han selv har stet fadder for, har pfrt Statsministeriet en strre konomisk udgi: P baggrund af en aktindsigtsbegring fremgr det nu, at den valgte lsning har vret endog meget dyr. Ogs dyrere end jeg forestillede mig, og personligt nder rimeligt. (Bilag LLR, #3) Ved at omtale prisen som vrende meget dyr og dyrere end jeg forestillede mig, accepterer LLR den konomiske prmis. Han appellerer dereer til modtageren om at acceptere at han opfylder decorum, nr han investerer sin personlige utilfredshed ved belbet. Han nder lsningen urimeligt dyr, og vi m deraf konkludere som modtagere, at han er en mand som ikke vil bruge oentlige midler undigt. Han sluer stningen af med at ptage sig den konomiske byrde personligt: Derfor srger jeg nu for, at Statsministeriet bliver godtgjort de omkostninger, ministeriet har ha. Igen appelleres der til brugerens forstelse af LLRs evne til at gre det rigtige, for ved personligt at tage den konomiske udgi, str det klart at han ikke bare nder det for drligt - han tager ogs den hrdest mulige konsekvens af det. Han ofrer sig med andre ord for almenvldet og lader ikke skylden g videre. Han fr ikke Venstre eller Statsministeriet til at betale regningen, han gr det hderfulde og betaler regningen selv.

30

Joachim B. Olsens kritiske retorik

Som liberal politiker der bruger kommunikationen til at prolere og dierentiere sig, gr JBO lngere i sine kritiske opdateringer end de andre politikere gr. Med Liberal Alliances retorik, som sit politisk ideologiske grundlag, gr JBO i kdet p den manglende liberalisme han ser i dansk politik, f.eks i forbindelse med en artikel omkring at Liberal Alliance scorer vlgere p lebrudsannonce hvor han udnvner Liberal Alliance til at vre [] vi er det eneste liberale parti i Danmark. [] (Bilag JBO, #15). Denne retoriske situation ser ham i en, p n gang, magtfuld og skrbelig position; han har magten til at kritisere den siddende regerings politik, fordi han har italesat sig som dens direkte modstning, men samtidig kan han ikke g for meget p kompromis med den samme politik. I sin opdatering d. 29 marts skriver han at SF [] vil brandbeskae landets husejere. Samtidig laver de et energiforlig som koster arbejdspladser og gr det endnu dyrere at vre dansker. De hver skaer og afgier med 5 milliarder og de ser de sociale ydelser op, s det ikke kan betale sig at g p arbejde. Det er et direkte samfundskadeligt (Bilag JBO, #14). Ved at bruge en konomisk diskurs p antallet af arbejdspladser, afgier og sociale ydelser, italeser JBO et liberalistisk syn p SFs politik. Ved dereer at bruge ordet samfundsskadeligt omkring forslagene, understreger han at de strider mod hvad der er godt for vores fllesskabet. Hermed argumenterer han implicit for at opdateringen, som er en kritik af SF, opfylder decorum i den liberalistiske retorik han bruger - han gr det der er passende i situationen ved at forhindre at samfundet lider skade. Det interessante ved den ovenstende opdatering er, at hvis JBO havde brugt den samme konomiske diskurs omkring SFs politik, men havde afsluet med en stning om hvilken politik Liberal Alliance frte, s ville den diskursive situation vre ndret fra kritiserende til debaerende. Ved at fokusere de retoriske virkemidler p SFs manglende ansvarlighed, skaber JBO en situation hvor en kritisk retorik kan tages i brug fremadreet. Forskellen ses tydeligst i forhold til JBOs opdatering d. 9 marts hvor han roser Socialdemokraterne fordi de [] nsker et opgr med velfrdsstaten. [] (Bilag JBO, #2). Han nvner at det er positive signaler fordi Socialdemokraterne bevger sig over mod en liberalistisk politik. Fordi JBO er bundet af sin politiske position er han ndt til at rose Socialdemokraterne for at bevge sig over mod den, hvis han skal overholde decorum. Det bliver med andre ord utrovrdigt ikke at rose et parti der accepterer den liberalistiske prmis som han gr ind for. Men ndringen i stilen fra en kritisk til en kompromissgende retorik, betyder samtidig at hans diskursive situation ndrer sig. Han er ikke lngere kritikeren af den socialdemokratiske politik, istedet er han pludselig en mere konsensussgende politiker, som str mindre stejlt p sin kritik, og dermed m tilpasse de diskurser han bruger.

31

Ue Elbks personkarakteristiske retorik

Som tidligere nvnt er UEs diskursive situation i hj grad bundet op p hans post som kulturminister. Den administrerende funktion begrnser de diskurser, som han med ree kan kommentere p, og dee afspejles ogs af de ting han vlger at opdatere omkring, hvilket primrt er kulturelle emner. Kommunikationen p hans Facebook side er meget personlig idet han sjldent tager et direkte udgangspunkt i politiske diskurser eller holdninger, men i stedet bereer omkring dem i form af personlige hndelser eller prferencer. Et eksempel p denne personkarakteristiske kommunikation ses blandt andet i et indlg om en tur i cirkus: Er lige kommet hjem eer prmiere p den nye Cirkus Arena forestilling (p Bellahj). Var der sammen med mit barnebarn Svea p 4 r, min sn, min svigerdaer, min kreste og min gamle mor p 85. Dejlig aen. P nr den mrkeligste - og fuldstndig grnseoverskridende - oplevelse med Se og Hr. [] (Bilag UE, #5). Episoden, som UE beskriver i nrmere detaljer i opdateringen, handler kort fortalt om et sammenstd UE har med en journalist fra ugebladet SE&HR, hvor journalisten sprger UE: [] Det er s frste gang at en homoseksuel kulturminister skal i cirkus? h - n - det er kulturministeren der skal ind og se cirkus, svarer jeg. Hvoreer journalisten gentager sit sprgsml: Det er frste gang en homoseksuel kulturminister skal i cirkus! Nej, svarer jeg igen. Og returnerer med et sprgsml om det da er heteroseksuel journalist der sprger? Hvoreer journalisten sprger om jeg irter? Nej, siger jeg igen. Hvoreer jeg fr endnu et sprgsml fra journalisten: Hvad glder du dig mest til at se? Savsmuldet eller de unge artistdrenge? Her afbryder jeg interviewet med ordene: Det her er simpelthen lavmlet. [] At UE fortller om denne hndelse p sin Facebook side fremhver netop at han i hj grad bruger den som en personlig side. P trods af at situationen, der for UE m anses for at vre bde uforventet og ubehagelig, viser han ved at anvende en retorik, som er passende udfra hans diskursive situation, at han fyldestgrende formr at opfylde decorum. Han kunne i situationen have anvendt en meget hrdere og mere direkte retorik overfor journalisten, eer indirekte at vre blevet stillet et sprgsml om han har en srlig seksuel interesse i de unge drenge. I stedet vlger han at agere hderfuldt i forhold til hans oentlige person og svarer journalisten: Det er simpelthen lavmlet. og gr sin vej. Episoden fr den eerflgende dag mediedkning, og det ender med at UE d.14. marts laver flgende opdatering: For en god ordens skyld vil jeg lige fortlle jer, at jeg i dag har fet en uforbeholden undskyldning fra bde Se og Hr og Douglas Entertaintment. De er hermed bde modtaget og accepteret. (Bilag UE, #6). I denne situation ender UE med at anvende en retorik som henvender sig direkte til modtagerne. Ved at bruge vendingen [] For en god ordens skyld vil jeg lige fortlle jer, [] viser han interesse for modtageren og det behov, der muligvis har vret for alaring af sagens videre forlb. Det er tydeligt at han i hj grad opfylder decorum nr han bruger hele to opdateringer p at

32

afslue sagen (den anden drejer sig om at han og Se og Hrs chefredaktr har vret i TV og snakke om sagen). Han kunne eer frste opdatering om sagen, have valgt ikke at kommentere yderligere p de. Fordi hans aptum er meget personlig, er han dog ndt til at flge op p sagen idet den drejer sig om et angreb p hans privatperson, og han opfylder dermed decorum ved at gre det hderfulde; at modtage og acceptere Se og Hrs undskyldning oentligt.

Johanne Schmidt-Nielsens parlamentariske retorik

Den retorik som JSN bruger i sine opdateringer, lader i hj grad til at vre inueret af at hendes position som politisk ordfrer for Enhedslisten. Hun afgiver i ere tilflde rderet over sine opdateringer, ved at gengive historier som kommer fra andre i partiet (Bilag JSN, #1, #5, #14). I hendes opdatering fra d. 1 marts skriver hun f.eks: Enhedslistens handicapordfrer Stine Brix diskuterer regeringens udspil [] (Bilag JSN, #1). Denne stil er kendetegnende for de este af opdateringerne, Enhedslisten omtales f.eks kun med et vi n gang, Enhedslistens politik kun med et vores n gang og hendes opdateringer er, med undtagelse af n, fuldstndig ryddet for jeg (Bilag JSN, #16, #4, #10). Ved p denne mde at afgive suvernitet over opdateringerne, ser hun sin egen personlige holdning i baggrunden, men bringer samtidig sin position som formidler af Enhedslistens politik frem. Konsekvensen af dee, er at hendes aptum - den stil hun har valgt - ikke ndvendigivis er det behrige udtryk i situationen. Omvendt skal det ogs med, at som politisk ordfrer i Enhedslisten er det JSN, der skal g i ree med den del af regeringens politik som ikke stemmer overens med partiets politik. Her fungerer hendes stil bedre i samspil med de rammer hun navigerer indenfor. Fordi hun ikke direkte kan underminere det parlamentariske grundlag for regeringen, er hun ndt til at vre meget ppasselig med sin kritik. Dee kommer blandt andet til udtryk i hendes opdatering fra d. 13 marts hvor hun kritiserer regeringen for at have smidt Enhedslisten ud af forhandlingerne om en reform af frtidspension og eksjobordningen: Synes det er helt uforsteligt at regeringen har smidt Enhedslisten ud af forhandlingerne og i stedet fortrkker at samarbejde med hjrejen. Den beslutning kan f dybt alvorlige konsekvenser for mennesker der er ramt af sygdom eller handicap [] (Bilag JSN, #9). Her italeses det som noget uforsteligt, at regeringen har valgt at samarbejde den modsae vej af Enhedslisten, hvilket ligger helt i trd med hvordan JSN er ndt til at agere for at opfylde decorum; det er rigtigt at kritisere regeringen for deres beslutninger, men det er forkert at arve dem handlinger der potentielt kan sende partierne - og dermed regeringsgrundlaget - p kollisionskurs. JSN har alts pligt til at lgge bnd p sig selv i sin kritik, for p den mde ikke at bringe en socialistisk regering - og dermed hendes partis chance for indydelse - i fare.

33

Denne parlamentariske kritikform ses bl.a. ogs i opdateringerne fra d. 10 marts, hvor JSN gr direkte til Karen Hkkerup med sprgsmlet [] Hvorfor vil I sende regningen for krisen til exjobberne, folkepensionister og familier med brn der har handicap? [] (Bilag JSN, #6). I opdateringerne udses regeringen for en kritik, men JSN stiller ingen krav. Istedet kommer hun i opdatering #6 med et forslag til en anden befolkningsgruppe der skal betale regningen, mens hun i opdatering #7 skriver at hun Diskuterer regeringens mange forslag til velfrdsforringelser med Karen Hkkerup i TV Avisen p DR kl. 18.30 og Nyhederne p TV2 kl. 19.00 [] (Bilag JSN, #7). I begge tilflde er der alts tale om en form for forhandlingssituation, hvor JSN forsger at skabe en konsensus om at man ster regeringen, men ikke er enig i dens politik p dee specikke omrde. Implicit er der alts lagt op til at Enhedslisten ikke vil erne regeringens parlamentariske grundlag, men at man stadig ikke er for n til at kritisere regeringen hvis den afviger for meget fra de socialistiske vrdier som partiet str for . Ved hverken at undg at kritisere den frte politik, eller at erne Enhedslistens indydelse p denne, argumenterer JSN implicit for at hun overholder det decorum som hendes politiske ideologi angiver, nemlig at hun hele tiden har den socialistiske politik for je.

Sammenligning af de retoriske indydelser p politikernes diskursive situation

I den ovenstende analyse har vi s vidt muligt forsgt at klarlgge politikernes brug af retoriske virkemidler i forhold til den retoriske stil de fremfrer for at opn decorum. Med udgangspunkt i LLRs diskursive situation, er det tydeligt at se hans forsg p at opfylde decorum er med til at forme hans kommunikation. Hans brug af en personlig stil, giver ham muligheden for at italese sig som en borger blandt borgere og derfra kritisere regeringens politik. Ved p den mde at ekskludere sit politiske parti fra kritikken, formr han at undg diskurser omkring blokpolitik og lebrud, som ellers ville ligge lige for at bruge mod ham. Nr LLR vlger en anden retorisk tilgang i sit forsg p at opfylde decorum, f.eks nr han gr skarpt i ree med regeringens politik ud fra Venstres synspunkter omkring energiforliget, er hans diskursive situation langt mere funderet i den partipolitiske ideologi og sprogudformning. Dee bner op for en kritik af partiets ideologi og handlinger, svel som LLRs person. Bde som parti og statsminister italeses de som lebrydere i forbindelse med Liberal Alliances lebryder-kampagne, hvor LLR m forsvare sig selv og sit parti mod de pstede anklager (Bilag LLR, #15). Den altoverskyggende konsekvens er dermed at forsget p at opn decorum ndrer den diskursive situation hvori LLR og hans kommunikation bender sig. Hvis han taler med udgangspunkt i Venstre m han ogs st til ansvar for partiets handlinger, ligesom hans personlige opdateringer bner op for personlige angreb p hans person.

34

I den forbindelse kan vi konkludere at LLRs aptum bygger p en dualisme, hvor han forsger at opn decorum ved bde at anvende jeg-retorik og vi-retorik. I dee spektrum bruger han jeg retorikken til at skabe en form for velvilje over for sin personlige karakter (conciliare), hvor at han ved anvendelsen af vi-retorikken bde forsger at movere modtagerne, men samtidig viser velvilje over for modtageren, ved at rkke hnden frem og se sig selv i samme sted som modtageren. Generelt brer LLRs retoriske bevismidler meget prg af at de skal oplyse og belre (probare) modtageren om den diskursive situation han str i nr han laver opdatering. Samtidig forsger han at skabe velvilje over for hans personlige karakter ved at signere hver opdatering med Mvh Lars Lkke Rasmussen. Et eksempel p hvordan LLR movere, er nr han bruger vi-retorikken sammen med en retorik om den rde regering (Bilag LLR, #13). Her forsger han at skabe et modstningsforhold mellem regeringen og hans opponerende diskursive situation; dee appellerer til modtagerens flelser fordi der bliver intertekstualiseret en meget skarp os mod dem metafor. JBOs aptum, der isr udmrker sig ved at vre kritisk, brer srligt prg af det liberalistiske udgangspunkt for den diskursive italeselse. Hans retorik er klar - og set fra et analytisk synspunkt opfylder han i den grad decorum ved netop at skabe en kongruens mellem det diskursive udgangspunkt som libertarianer og oppositionspolitiker, og den kritiske italeselse af de holdninger han har til regeringens politik. Nr han derimod anvender en rosende retorik, ndres hans diskursive situation, idet han som udgangspunkt ikke lngere ptager sig rollen som den kritiske vagthund. JBOs aptum sat i forbindelse med hans diskursive situation, danner grundlag for at vi kan betragte hans person og det han reprsenterer med en vis velvilje (conciliare). Den kritiske diskurs han lgger for dagen, der oest er underbygget af rationelle og saglige argumenter, gr det svrt at argumentere for at han tager fejl; og dee bidrager til at han fremstr som oplysende og belrende. Da JBO forstr at italese visse diskurser ud fra et liberalistisk emne, hvor han blandt andet bruger ord som frihed og individets ret, appellerer han til modtagerenes flelser og forsger derigennem at fremkalde emotionelle bevgelser hos modtagerne i forhold til sagens kerne (movere). UEs aptum er nsten udelukkende personlig. Den diskursive situation han bender sig i begrnser ham i de diskurser han kan italese indenfor decorum. UE anvender udelukkende en jeg-retorik, som i hj grad er med til at formidle conciliare. Fordi hans aptum er personlig og fordi hans diskursive situation blandt andet indebrer at han besidder en ministerpost, fremstr det at han i hj grad opfylder decorum ud fra sit personlige standpunkt og dermed ytrer sig p en mde er passende. Dee decorum udelukker derfor ogs muligheden for at fre andre bevismidler; idet at han i opfyldelsen af decorum har

35

svrt ved at vre kritisk og holdningsorienteret, og derfor ikke i lige s hj grad krver en godtgrelse for at det han siger er sandt (probare). Jeg-retorikker gr ydermere at det blivere svrere at movere modtagerne, nr han i de este tilflde opdatere ud fra sit personlige synspunkt; som fr sagens kerne til at fremst som en individuel holdning - og derfor ikke p samme mde opfordre modtageren til at tage et personlig/emotionelt standpunkt i forhold til den. JSNs aptum har vi i analysen givet overskrien den parlamentariske retorik. Udtrykket ligger til grund for den observation at JSN kun bruger en jeg-, vi- og vores-retorik n gang hver i de indsamlede opdateringer. Det kan siges at hun opfylder decorum, men med en s ydende aptum, hvor det er svrt at afgre hvor den personlige karakter kommer til udtryk henne; skal hun blot holde sig inde for Enhedslistens politiske rammer. Selv nr der bliver italesat diskurser, som vedrrer hendes egen ordfrerposter, anvender hun primrt probare som retorisk virkemiddel; dvs. at hun i hj grad forsger at oplyse og belre - og derigennem pvirke modtageren. I forhold til dee fremstr JSNs kommunikation meget upersonligt. Som politisk ordfrer for Enhedslisten, forventes det ogs at hun er i stand til at formulere sine egne holdninger p en Facebook side der skal reprsentere hendes person. Selv nr hun i sin egenskab af integration og ygtningeordfrer for Enhedslisten, kommenterer p en situation omkring ygtninge-situationen i Somalia, afstr hun fra at trkke en personlig parallel: [] De sidste fem r er antallet af fordrevne i Somalia fordoblet pga. optrapningen af konikten. Eer sdan en tur er det endnu svrere at fors den ophidsede debat her i Danmark, om de ganske f ygtninge der kommer hertil. Istedet for at skrive har jeg svrt ved at forst den ophidsede debat (Bilag JSN, #3) vlger JSN at anlgge en generaliserende holdning til et problem, som mske ikke fylder s meget i de hjemlige medier, men som br fylde meget for en med hendes ordfrerpost. P den mde underkender hun faktisk sin egen decorum, for i kra af at Facebook siden reprsenterer hende, er det ogs forventeligt at hendes egne sager - eller egne omrder - br fylde meget mere. Ved ikke at anvende en jeg-retorik der hvor decorum i hj grad burde opfyldes fra JSN side, f.eks. som nvnt i den tidligere Somalia-sag, fremser den en implicit personlig afstandtagen fra diskursen; og derved gr en del af velviljen hos modtagerne tabt, hvorved det bliver svrt at movere modtagerne. For hvis ikke hun selv er villig erkende et strkt holdningspunkt i sagen, kan det heller ikke forventes at andre vil gre det p hendes opfordring.

36

Hvordan er politikernes forudstninger for etos p Facebook?

Fordi de diskurser som opstr p Facebook bliver gradvist vigtigere i vores hverdag, er vi ndt til at forst hvordan vi opfaer dem. I denne sammenhng er etos et begreb man ikke kommer udenom, idet det angiver den overbevisende funktion for hvordan vi opfaer afsenderens karakter. Ved at forst en persons etos, er man dermed et skridt p vejen til at forst hvordan personens budskaber opfaes i en bredere sammenhng; tilskrives de sandhedsvrdi, eller afvises de fordi trovrdigheden fejler? I vores opgave har vi analyseret politikernes diskursive situation ud fra et ciceronisk retorisk perspektiv, og vi har erfaret at de i forskellig grad anvender retoriske virkemidler i et forsg p at overbevise modtagerne om deres trovrdigheden af deres karakter. For Lars Lkke Rasmussen glder det at hans forudstninger for, at blive forstet som en trovrdig retor, er under pres fra den dualistiske retorik han bruger. Han tager de tre vigtigste virkemidler i brug, nemlig concialiare, probare og movere for at opfylde et decorum, men han risikerer at blive anset som utrovrdig nr han skier sin stil, for at opfylde Venstres politiske ambitioner samtidig med sine egne. Joachim B. Olsen er den mske mest konsekvente retor af de re undersgte. Han bruger en kritisk retorik, og formr at underste ved bde at inddrage modtagerne, skabe velvilje for sin person og vre saglig i sin argumentation. Han formr at tale passende ud fra sagernes kerne, at skabe kongruens mellem sin diskursive situation og sin retoriske praksis, og har i den forstand den mske mest trovrdige kommunikation af de undersgte politikere. Ue Elbk formr som den eneste af de re politikere at udfordre den diskursive orden hvori den politiske diskurs bender sig. Dee gr han ved at afpolitisere - eller ihvertfald nedbryde nogle magtgrnser - sin diskursive situation som kulturminister. Han italeser en meget personlig retorik, hvor han opfylder sit decorum ved at vre meget konsekvent i sin brug af det personlige aptum. Han formr dog ikke at le den politiske diskurs, og dermed probare sine modtagere, hvilket i sidste ende kan fre til et tab af trovrdighed. Hvordan kan man som minister tages serist hvis man ikke interesserer sig for politik? Johanne Schmidt-Nielsen lider ogs af en manglende etos p Facebook, men for hendes vedkommende skyldes det at hun ikke i samme grad som de andre, formr at skabe en forbindelse til sine modtagere. Hendes diskursive situation giver hende ellers en mulighed, for at inddrage modtagerne i den

37

parlamentariske udfordring hun har, men den fuldstndige mangel p jeg eller vi retorik, afskrer hende fra bde indragelse og skabelse af velvilje omkring hendes person.

Konklusion
Vi har i analysen set hvordan de forskellige politikere italeser diskurser for at underbygge eller argumentere for deres positioner og at dee resulterer i, at politikerne indtager en diskursiv situation hvor de taler ud fra. Endvidere har vi fundet ud af at politikernes brug af aptum for at opfylde et decorum, gr at deres diskursive situation ndrer sig. Nr en politiker for eksempel veksler mellem at bruge de retoriske virkemidler conciliare (jeg-retorik) og movere (vi-retorik), skier ogs mden vi kan opfae kommunikationen p. Hvor vi i det frste tilflde skal tage stilling til politikeren som person, er vi ndt til at tage stilling til hans partis rolle i det andet eksempel. I denne situation formes den mde hvorp politikeren opnr online etos gennem kommunikative begivenheder, ligesom hans eller hendes online trovrdighed er med til at forme kommunikative begivenheder, for eksempel i de traditionelle medier. Det er brugen af de retoriske virkemidler i kommunikationen, sat i forhold til politikerens diskursive situation, der bestemmer hvorvidt vi tror p det politikeren siger. Hvis ikke han eller hun er i stand til at opfylde kravene for probare, conciliare og movere i sin kommunikations-situation, frer det til et fald i modtagerens opfaelse af politikerens online etos, fordi denne ikke er i stand til at skabe en sammenhngende kommunikation.

Kritik af teori og metode

Vores valg af teori og metode indebrer bde fordele og ulemper, og eer at have brugt begge dele aktivt i opgaven er vi nu i stand til at se hvilke styrker og svagheder vores valg har ha. Fordi valget af teori og metode har en substantiel indvirken p resultatet vil vi i dee afsnit fremhve de positive og negative eekter som vores valg har ha.

Styrker ved teori og metode

Anvendeligheden af vores teoretiske og metodiske tilgang er blevet pvist ved at vi har kunnet aode den politiske kommunikation vi har undersgt; vi har fundet ud af hvilke diskurser der tages i brug af de forskellige politikere, og vi har vret i stand til at analysere hvilke retoriske virkemidler der spiller ind, nr politikeres diskursive situation ndres. Den kritiske diskursanalyse, med den Ciceroniske retorik analyse som hjlpe-redskab, har alts vist sig som et godt vrktj til at dykke ned i teksten. Vores metode har endvidere tilladt os at undersge et strre empirisk materiale, hvilket i sig selv er noget af en prstation. Kombinationen med af den kritiske diskursanalyse og den retoriske analyse, har
38

ogs givet os en indsigt vi ellers ikke ville vre i stand til at f, da kombinationen er god til at undersge hvorvidt politikernes trovrdighed online ndres nr den diskursive situation ndres. Fordi vi har valgt at arbejde med ere politikere, p tvrs af de politiske partier, fandt vi ogs en interessant diskursiv kamp omkring hvordan kritikken af den nuvrende regerings politik skal italeses. Dee sammenligningsgrundlag havde vi ikke forventet at nde fra starten, og vores metode har alts afdkket en sammenhng vi mske ikke ville have opdaget.

Svagheder ved teori og metode

En af de ting som vi ser som den strste svaghed ved brugen af Faircloughs kritiske diskursanalyse, er at den iflge Jrgensen og Phillips (1999) er bedst til at analysere f tekster. Herudover er der ikke en specielt stor vgt p konsumptionen af teksterne. I vores opgave har vi arbejdet med et meget stort empirisk materiale, og det har vret svrt at lave et tvrsnit af dee p hver politiker. Vi mener dog at vi er net frem til dee, bde i diskursanalysen og i den retoriske analyse, men det kunne have vret en bedre id at undersge et enkelt emne (f.eks energiforliget), eller en enkel politiker. Hvis man havde valgt en af disse tilgange, ville det ogs have vret mere relevant at fokusere p konsumption af teksterne, f.eks ved at lave en receptionsanalyse.

39

Litteraturliste
Bger Burr, Vivien, 1995. Introduction: What is social constructionism + What does it mean to have power?. In An introduction to Social constructionism, pp. 1-16 + 62-78. Routledge Calhoun, Craig, 1992. Introduction: Habermas and the Public Sphere, pp. 1-48. In Habermas and the Public Sphere. MIT Press Jrgensen, Marie Winther og Phillips, Louise, 1999. Diskursanalyse som teori og metode. 1. udgave, Roskilde Universitetsforlag Habermas, Jrgen, 1991. e Structural Transformation of the Public Sphere: An Inquiry into a Category of Bourgeois Society, pp. 27-56. Polity Press Ho-Clausen, Elisabeth, 2011. Online Ethos - Webretorik i politiske kampagner, blog og wikis. 1. udgave, 2. oplag. Forlaget Samfundslieratur

Artikler Bitzer, Lloyd F., 1997. Den retoriske situation. In Rhetorica Scandinavia, nr. 3 boyd, danah, 2010. "Social Network Sites as Networked Publics: Aordances, Dynamics, and Implications." In Networked Self: Identity, Community, and Culture on Social Network Sites (ed. Zizi Papacharissi), pp. 39-58. [online] Available at: <hp://www.danah.org/papers/2010/ SNSasNetworkedPublics.pdf> [Accessed 22nd of May 2012] boyd, danah., & Ellison, N. B. (2007). Social network sites: Denition, history, and scholarship. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(1), article 11. [online] Available at: <hp://jcmc.indiana.edu/vol13/issue1/boyd.ellison.html> [Accessed 22nd of May 2012] Robertson, Sco P. , Vatrapu, Ravi K. and Medina, Richard, 2010. 'Online Video Friends Social Networking: Overlapping Online Public Spheres in the 2008 U.S. Presidential Election', Journal of InformationTechnology & Politics, 7: 2, 182 201

Websites Berlingske, 2012. Over 3 mio danskere nu p Facebook [online] Available at <hp://www.b.dk/tech/over-3-mio-danskere-nupaa-facebook> [Accessed 22nd of May 2012] Dagbladene, 2012. Kontrollerede oplagstal 1. halvr 2011 [online] Available at <hp://danskedagblade.dk/artikel/kontrolleredeoplagstal-1-halvaar-2011> [Accessed 22nd of May 2012] Datatilsynet, 2011. Persondataloven og sociale netvrk [online] Available at <hp://www.datatilsynet.dk/borger/socialenetvaerk/persondataloven-og-sociale-netvaerk/> [Accessed 22nd of May 2012] DR, 2012. Fakta: Sdan ser regeringens reform-forslag ud [online] Available at <hp://www.dr.dk/Nyheder/Politik/ 2012/02/28/082546.htm> [Accessed 22nd of May 2012] Facebook, 2012. Key facts [online] Available at <hp://newsroom..com/content/default.aspx?NewsAreaId=22> [Accessed 22nd of May 2012] Facebook, 2012. Ue Elbk: Velkommen til min Facebookside [online] Available at <hp://www.facebook.com/note.php? note_id=235501896520949> [Accessed 22nd of May 2012] Information, 2012. Regeringen fr bredt enegeriforlig [online] Available at <hp://www.information.dk/telegram/296758> [Accessed 22nd of May 2012] Liberal Alliance, 2012. Lebryder [online] Available at <hp://www.liberalalliance.dk/presse/annoncer/loeebryder> [Accessed 22nd of May 2012]

40

Liberal Alliance, 2012. Liberal Alliances Vrdier [online] Available at <hp://www.liberalalliance.dk/politik/vaerdier> [Accessed 22nd of May 2012] Politiken, 2012. LA scorede vlgere p lebrudsannonce [online] Available at <hp://politiken.dk/politik/ECE1583764/lascorede-vaelgere-paa-loeebrudsannonce/> [Accessed 22nd of May 2012]

Sekundr litteratur Fafner, Jrgen, 1977. Retorik - Klassisk og moderne. Indfring i nogle grundbegreber, pp. 1-44 & 67-87. Akademisk Forlag Gustafsson, Nils, 2010. is Time Its Personal: Social Networks, Viral Politics and Identity Management. Lunds Universitet Gary Hanson, Paul Michael Haridakis, Audrey Wagsta Cunningham, Rekha Sharma & J. D. Ponder, 2010. e 2008 PresidentialCampaign: Political Cynicism in the Age of Facebook, MySpace, and YouTube. In Mass Communication and Society, 13:5, 584-607 Kutchin, Mahew J. og Kitchener, Kelin, 2009. Geing political on social network sites: Exploring online political discourse on Facebook. First Monday, Volume 14, Number 11 - 2 [online] Available at <hp://rstmonday.org/htbin/cgiwrap/bin/ojs/ index.php/fm/article/viewArticle/2645/2350> [Accessed 22nd of May 2012] Meyrowitz, Joshua, 1999. Tre paradigmer i medieforskningen. In Mediekultur 26 pp. 56-69 O'Reilly, Tim, 2005. What is Web 2.0: Design Paerns and Business Models for the Next Generation. [online] Available at <hp:// oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html> [Accessed on 22nd of May 2012]

Bilag
Oversigt: Bilag LLR (6 sider) Bilag JBO (3 sider) Bilag UE (4 sider) Bilag JSN (2 sider)

41