Welcome to Scribd, the world's digital library. Read, publish, and share books and documents. See more ➡
Download
Standard view
Full view
of .
Add note
Save to My Library
Sync to mobile
Look up keyword
Like this
1Activity
×
0 of .
Results for:
No results containing your search query
P. 1
Finansskat NU Q&A

Finansskat NU Q&A

Ratings: (0)|Views: 376|Likes:
Published by Michael Gaardsøe
Du kan være med til at skaffe finansiering til velfærd, klimatilpasning og udvikling for de fattigste lande ved at sige til regeringen, at Danmark må gå med i en europæisk finansskat.
Du kan være med til at skaffe finansiering til velfærd, klimatilpasning og udvikling for de fattigste lande ved at sige til regeringen, at Danmark må gå med i en europæisk finansskat.

More info:

Published by: Michael Gaardsøe on Feb 26, 2013
Copyright:Attribution Non-commercial

Availability:

Read on Scribd mobile: iPhone, iPad and Android.
download as PDF, TXT or read online from Scribd
See More
See less

02/26/2013

pdf

text

original

 
 
Finansskat NU!
 Q:Hvad er de vigtigste elementer i EU-kommissionens nye lovforslag?A:
Man arbejder med en todelt skattesats, hvor handler med obligationer og aktier beskattes med 0,1 %,mens derivater (afledte finansielle produkter) beskattes med 0,01 %. På grund af den minimale takst vil detprimært være helt kortsigtede, spekulative handler, der bliver foretaget på millisekunder, der bliver ramt,da profitmargenen på sådanne handler er papirtynd. Eksempelvis foretager det amerikanske finansfirmaKnight Capital Group gennemsnitligt 144.000 handler i
sekundet 
. Amerikanske aktier generelt skifterhænder hver 22. sekund i gennemsnit. Disse transaktioner vil blive bevidst ramt hårdt. Omvendt villangsigtede og produktive investeringer i realøkonomien ikke lide under skatten.Det forventes, at skatten vil kunne indbringe ca. 260 milliarder kroner årligt, hvis den bliver indført i de 11EU-
lande, der på nuværende tidspunkt er en del af samarbejde. Disse 11 lande svarer til ca. 2/3 af EU’s
samlede økonomi. Det anslås, at Danmark ville kunne tjene ca. 8 milliarder kroner årligt, såfremt mandeltog i samarbejdet. Det svarer til fire SU-reformer eller en halv efterlønsreform.Man forventer, at skatten er klar til praktisk implementering i landene i januar 2014.
Q: Hvis Europa går enegang, vil kapitalen så ikke bare flytte til andre lande?A:
For at undgå skatteunddragelse og udflagning af kapitalen er EU-kommissionen startet ud med megetlave skattesatser og derudover har man inkluderet henholdsvis hjemstedsprincippet ogudstedelsesprincippet
 –
 
vi kalder det en ”livrem
-og-
seler tilgang”
, da de to principper tilsammen udgør eneffektiv stopklods for skatteunddragelse. Det første princip medfører, at alle transaktioner, hvor entensælger eller køber er hjemmehørende i et af de deltagende lande, beskattes. Det andet princip, der træderi kraft, hvis hjemstedsprincippet ikke er opfyldt, indebærer, at hvis det handlede aktiv har sin oprindelse iet af de deltagende lande, bliver transaktionen beskattet ligegyldigt hvor i verden den foretages eller af hvem. Dermed giver det ikke længere nogen mening at flytte sine aktiviteter ud af Europa, da skatten skalbetales uanset hvad. Dette princip er blevet benyttet med stor succes af Storbritannien i flere hundrede årmed den såkaldte stempelafgift, der beskatter handler med aktier og visse derivater med hele 0,5 %. Denhøje takst til trods er London verdens største finanscentrum og skatten indbringer årligt mere end 30milliarder kroner.
Eksempler
o
 
Hvis en tysk bank handler amerikanske aktier med en kinesisk hedgefond, vil Tyskland kunneopkræve skatten to gange, da de er det eneste af de deltagende lande, der er involveret ihandlen.
o
 
Hvis en tysk og en fransk bank handler spanske aktier med hinanden, vil skatten blive indkræveti både Tyskland og Frankrig.
o
 
Hvis en amerikansk hedgefond og en indisk investeringsbank handler med tyske aktier iSingapore, vil Tyskland kunne indkræve skatten to gange. Det skyldes, at hjemstedsprincippetikke er opfyldt, da hverken køber eller sælger er hjemmehørende i et af deltagerlandene. Istedet træder udstedelsesprincippet så i kraft, hvorved det er aktivets oprindelse, der erafgørende.
 
 
Designet af skatten indebærer, at hvis to danske banker handler med tyske aktier i København, vil de stadigblive beskattet. Ligeledes vil handler med danske aktier, hvor enten køber eller sælger er hjemmehørende iet af de lande, der deltager i skattesamarbejdet, blive beskattet.
Danmark vil imidlertid ikke se en øre af indtægterne.
 Kritikere fremhæver ofte de svenske erfaringer med en lignende skat fra slut-firserne, der ledte til massivskatteunddragelse og i sidste ende blev fjernet igen. Problemet med den svenske skat var imidlertid, atskatten kun blev opkrævet, hvis man handlede gennem svenske mæglere. Dermed var det let blot at flyttehandlen til eksempelvis London i stedet for. Skatten var meget dårligt designet, som bl.a. den førendefinansielle tænketank i Europa Re-Define har gjort opmærksom på,og eksemplet er på ingen måde retvisende for, hvordan en sådan skat vil fungere i praksis. EU-kommissionens nuværende lovforslagadresserer effektivt de smuthuller, som den svenske skat led under.Det er også vigtigt at påpege, at lignende skatter eksisterer i en række lande verden over. Bl.a. har førende vækstøkonomien som Taiwan, Hong Kong, Singapore, Schweiz og Sydafrika allerede sådanne skatter,hvilket også er tilfældet i 10 lande alene i EU.
Q: Vil skatten føre til lavere vækst?
 
A: 
Ifølge EU-Kommissionens opdaterede økonomiske model, der blev fremlagt i forbindelse med detoprindelige lovforslag for hele EU, vil en finansskat blot resultere i et væksttab på 0,28 procentpoint fremmod 2050. Ifølge EU-Kommissionens fremskrivninger vil
EU’s samlede bruttonationalprodukt
således væresteget med omkring 80 pct. i 2050 både med og uden FTT.EU-kommissionen skriver samtidig også, at hvis bare
nogen
af indtægterne fra skatten bruges påvækstfremmende initiativer, vil skatten i stedet lede til en vækstgevinst på cirka 0,3 procentpoint i 2050.Derudover er det vigtigt at forstå, at skatten vil ændre incitamentsstrukturen for investorerne således, atflere penge vil tilflyde langsigtede investeringer i
realøkonomien.
Det er også baggrunden for, at bl.a. dentidligere direktør for Verdensbanken, James Wolfensohn, støtter skatten, da den vil være med til at ændrebalancen til fordel for langsigtede investeringer. Det skyldes, at skatten, på grund af den lave takst, vil gøredet urentabelt at lave ekstremt kortsigtede transaktioner, dvs. højfrekvenshandel baseret på algoritmer istedet for reelle overvejelser om investeringens værdi. Lord Turner, formand for the britiske Finanstilsyn,
har kaldt denne del af finansmarkederne for ”social ubrugelig”.
Både menneskelige og økonomiskeressourcer vil således blive frigivet til at bidrage til realøkonomien i stedet for. Den østrigske professor ogekspert i finansskatter Stephan Schulmeister siger direkte om skatten
:”Så taber du måske en række
højtbetalte job i den finansielle sektor, men vinder mange flere i realøko
nomien”.
 Derudover er vigtigt at pointere, at skatten formentlig vil lede til et mere stabilt finansielt system, der vilkommer hele økonomien til gode.
Q: Vil det blive dyrere for virksomheder at rejse kapital?A: 
Nej. Låneaktiviteter for både virksomheder og private er eksplicit undtaget i EU-kommissionens forslag.Det samme er primærmarkederne, som er de markeder, hvor virksomheder rejser kapital gennemudstedelse af aktier.
 
 
Q: Bliver skatten ikke bare betalt af almindelige danskere?A: 
Det er korrekt, at en lille del af regningen formentlig kan ende med at blive sendt videre til forbrugerne.Det er imidlertid meget vigtigt at holde sig for øje, at mange banker, pensionskasser osv. slet ikke erinvolverede i højfrekvenshandel og dermed kun vil blive ramt i meget begrænset omfang. Det er også en af grundene til, at mindre banker og sparekasser som eksempelvis Merkur Bank støtter skatten offentligt.Derimod vil skatten primært blive betalt af hedgefonde,private equity firms og andre private aktører, der ikke har almindelige private kunder og således ikke kan skubbe skatten videre nedad. IMF har ogsåpointeret, at en sådan skat vil blive 
. Derudover er det sådan, at hvis banker med store investeringsarme vælger at fortsætte kortsigtedetransaktioner og derefter videregive regningen til deres kunder gennem højere tjenestepriser, vil de stådårligere konkurrencemæssigt i forhold til de banker og sparekasser, der ikke er involverede i denne typehandler og dermed kun bliver ramt af skatten i ringe grad.Herhjemme har der floreret en række mere eller mindre lødige analyser fra finanssektoren, dersamstemmende forudsiger meget grelle konsekvenser for den almindelige borger. Fællesnævneren erdesværre, at de udregninger, der ligger til grund for analyserne, er meget svære at få fat i. CEPOS har dogoffentliggjort udregningerne bag deres konklusion om, at hver dansker kommer til at betale flere tusindekroner (1524 kr. i skat og 1740 kr. i tabt velstand) som følge af EU-kommissionens lovforslag.
Økonomiprofessor ved KU Katarina Juselius har, forelagt CEPOS’ analyse, kaldt tallene for ”MEGET
vanskelige at forholde sig til, da der mangler mål for usikkerheden i disse skøn og da det er uklart, hvad de
måler. Tallene giver indtryk af stor præcision, men er MEGET usikre”. Bl.a. kritiseres analysen for, at
argumentationen ofte vedrører de langsigtede investeringer, mens en sådan skat primært vil påvirkeomfanget af meget korte (sekunder eller brøkdele af sekunder) finansielle transaktioner. Juselius
fortsætter: ”At argumentere for at hver dansker vil påføres 1740 kr. i tabt velstand er i bedste fald et skud i
tågen og i værste fald groft misvisende, særlig da den positive effekt af at investere FTT-provenuet i vækst
og beskæftigelse ikke ser ud til at være modregnet de skønnede omkostninger”.
Q: Vil skatten lede til mindre likviditet i det finansielle system:A: 
Ja. Men likviditet er ikke nødvendigvis positivt i sig selv. Den form for likviditet, som højfrekvenshandelbidrager med, er højest upålidelig og kan forsvinde på et splitsekund. Det er også årsagen til, at Bank of England har identificeret højfrekvenshandel som en årsag til systemisk risiko i det finansielle system. I det såkaldte
 flash crash
i maj 2010 blev tæppet revet væk under markedet, da likviditeten lige pludselig blevkraftigt reduceret. Årsagen var, at højfrekvens-spillerne pludselig stoppede deres aktivitet. Derfor vil en finansskat, der mindsker antallet af højfrekvente transaktioner ganske givet resultere i et mere stabilt ogrobust marked.Fullerton, tidligere direktør for finansgiganten JPMorgan, siger i den forbindelse
:
.. withthat modest reduction of marginal liquidity also comes enhanced market resiliency (as any systems scientist understands empirically, not theoretically), and restored trust.
These qualities don’t fit into the economists’ 
models
– 
the same flaw that blind-sided the economists to the crash -
so are not “valued”, but are certainly 
valued by the common sense of seasoned professionals
”.
 

You're Reading a Free Preview

Download
/*********** DO NOT ALTER ANYTHING BELOW THIS LINE ! ************/ var s_code=s.t();if(s_code)document.write(s_code)//-->