• Embed Doc
  • Copy Link
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
Download
 
Hundens lugtesansAF
GITTE ALBÆK BIELEFELDT
 Fotos: Thomas Thorsen
Hundens fantastiske lugtesans udnyttes af mennesker på mange måder; Hunde bruges til eftersøgning,spor, at finde narko, brændbare væsker, miner, madvarer, termitter, svampeangreb i huse– ja, de kannæsten finde hvad som helst, hvis man træner dem til det.
Fysik 
Alle har hørt historier om spor- og jagthundes fantastiske evne til for eksempel at finde og fastholdegamle spor, der er gennemkrydset af utallige andre spor. Hunde er designet til at have en fantastisk lug-tesans.For at kunne forstå hvordan lugtesansen fungerer, er det nødvendigt først at se på den fysiske del af næse og næsehule. Hundens næse består af en snude med et par næsebor, der kan bevæges uafhængigtaf hinanden og derfor kan bruges til at bedømme, hvor færten kommer fra.Fra snuden går luften med duftmolekyler til næsehulens bagerste og øverste del. Her findes der celler,der er følsomme over for kemiske stoffer. Cellerne beklæder et system af bruskplader, som hos hundener oprullet og opdelt, for at gøre overfladen så stor som muligt. Lugtcellernes antal er afhængig af næ-sens størrelse og form. Området med lugtceller fylder hos hunde gennemsnitlig 100 cm
2
mod menne-skets 5 cm
2
. Fra lugtcellerne ryger informationerne videre til hundens hjerne.Hundens næse er specielt konstrueret, således at lugtinformationerne når frem til hjernens lugtcenter meget hurtigt. Hos mennesker skal lugtinformationerne flere omveje før de opfattes. Lugtesansen funge-rer meget tidligt hos hunde. Allerede i livmoderen virker smags- og lugtesansen.En hund har mere end 220 millioner lugtreceptorer i næsen. Mennesker har ca. fem millioner. De deleaf hundens hjerne, der bruges til bearbejdning af lugtindtryk, er sammenlagt cirka 40 gange større endhos mennesket.Lugtcellerne hos hunde er særlig følsomme over for dufte af dyrisk oprindelse, f.eks. smørsyre og fedt-syre. En hund kan derfor kende et menneske eller en anden hund på duften alene. Selv enæggede tvil-linger kan hunden lugte forskel på. Dog ikke hvis tvillingerne spiser nøjagtig ens kost og lever i detsamme miljø.
Hvad er fært
Dufte består af molekyler. Frigørelse af duftmolekyler er størst i varme, fugtige omgivelser. En varm person i kolde, tørre omgivelser er lettere for en hund at finde end en kold person i varme omgivelser.Godbidder i sne kan være svære at få fært af.Sporfært består af smørsyre, hudceller mm. For hvert skridt vi tager, siver der ganske små mængder smørsyre ud gennem vore sko. Mennesker og dyr taber også konstant masser af små hudceller, udån-dingsmolekyler, hår, sved, bakterier mm. Vi taber i alt ca. 50 millioner celler i minuttet. Hudceller alenetaber vi ca. 14 gram af dagligt. Hudceller er store nok til at de kan ses med det blotte øje. Tænk bare påhvor tydeligt skæl kan ses på mørkt tøj. På hver hudcelle er der svedmolekyler og i gennemsnit fire bak-terier. Dertil kommer, at mennesker bruger shampoo, parfume, tøj med vaskemiddelrester osv. Det er normalt ikke et problem for hundene at finde og følge en lugt, problemet er at diskriminere (udskille)duften fra alle de andre mere eller mindre interessante dufte, der er i omgivelserne. Det er den evne viopøver, når vi træner hundene i feltsøg, spor og eftersøgning og lignende.
 
Ulve og vilde hunde kan finde ud af en masse om byttet alene på færten. Ulve kan f.eks. ikke nedlæggeen rask elg. Heller ikke når de arbejder i flok. På dyrets fært kan de imidlertid lugte om dyret er sygt, har  betændelse et sted i kroppen eller feber. De kan dufte dyrets omtrentlige alder eller om det har andreskavanker, der medfører lugtændringer. Hvis de kan dufte, at dyret ikke er i optimal helbredstilstand,kan det godt betale sig at forsøge at nedlægge elgen.Når en hund følger et spor, er det som ofte ikke bare hudceller, sved og lignende vi efterlader, vi træder også på planter og laver små bevægelser i jorden eller sandet. Det er lettere for en hund at følge et spor,der er ½ time gammelt end at følge et friskt spor. Omkring et helt friskt spor er der nemlig rigtig megetfært i luften: Færten ”falder ned” efter lidt tid.Det er nemt for en hund, der bliver sat på et spor fra siden, efter ca. fem fodspor at konstatere, hvilkenvej et bytte (eller en sporlægger) er gået. Hunden kan sagtens fornemme tidsforskellen mellem to fod-spor. Det kniber mere for hunden at retningsbestemme et spor, hvis sporet er konstant, f. eks afsat af etcykeldæk. En ulv ville bruge alt for mange ressourcer på at søge et bytte i den gale retning, hvis denikke umiddelbart kunne finde ud af, hvilken vej byttet er gået.Forsøg har vist at hunde i dårlig fysisk form ikke har så god en lugtesans som veltrænede hunde. Detskyldes formentlig, at de veltrænede hunde er bedre til at trække vejret gennem næsen, og at hunde idårlig form trækker vejret mere gennem munden.Dufte er vandopløselige og det er derfor væsentligt, at hundens næse og næsehule er fugtige. Det er også årsagen til at lugtesansen virker bedst i fugtigt vejr.
Mætning af lugtesansen
Visse kraftige dufte kan blokere for lugtesansen, såvel hos mennesker som hos hunde. Hvis man indån-der koncentreret udstødningsos fra biler for eksempel, kan det medføre, at man intet andet kan lugte iflere minutter.Mætning af en duft kender vi fra hverdagen. Når man kommer ind i et hus, der f. eks. dufter af nybagt brød, kan man sagtens fornemme duften, når man træder ind i huset. Allerede efter kort tid registreresduften ikke mere. Det samme gælder hunde, der arbejder med næsen. Det er derfor nødvendigt for enhund, der går spor, at løfte hovedet ind imellem og trække frisk luft ind i næsen for derefter at fortsætte på sporet.Under sporsøg snuser hunden ind i små snif, cirka seks snif i sekundet. Efter ca. 15-35 indsnusninger tager den en almindelig indånding. Efter ca. 20 minutters næsearbejde er de fleste hunde normalt udmat-tede, fordi snusning medfører, at der bruges meget store mængder energi på ind- og udånding.Du kan selv prøve at snuse til forskellige ting i huset; du fornemmer lugt meget mere intenst, hvis dusnuser ind i små korte sekvenser end i én lang indånding.
Lugtdiskrimination
Hundes evne til at udskille én duft blandt tusinder af andre (lugtdiskrimination) er imponerende. Duftenaf en lækker gryderet er for os én duft. Vi kan sagtens lugte om det gullasch eller boller i karry, der er igryden. Hunde derimod opfatter duften af boller i karry som; kød, løg, mælk, smør, vand, salt, peber ogde cirka 10 forskellige ingredienser karry indeholder.Hvis vi skal forestille os, hvordan hunde opfatter verden i lugt, er den bedste sammenligning menne-skers evne til at se detaljer. Alle kender ”Find Holger” bøgerne. I disse bøger er der store billeder medtusindvis af detaljer og masser af farver. På hvert billede er det meningen, at man skal finde Holger, somaltid er iklædt runde briller, rød-hvidstribet T-shirt og hue samt blå bukser. Jo mere man øver sig, desto bedre bliver man til at ”finde Holger”. På samme måde er det med hunde og deres evne til at udskille énduft blandt alle andre (spor, narko mm.). Jo mere hunden bliver trænet i det, desto bedre bliver den.Hunde er i stand til at registrere meget små koncentrationer af duftstof (for visse duftes vedkommendeop til 1 million gange bedre end mennesket).Hvis et menneske sætter et fingeraftryk på et stykke glas og man opbevarer glasset udendørs i to uger,kan en trænet hund sagtens finde det. Indendørs kan hunden endda finde glasset efter fire ugers forløb.Hundes lugtdiskrimineringsevne opøves gennem træning og erfaring. Det ved enhver, der træner næse-arbejde med hunde.
Duftmarkering
En væsentlig del af hundes kommunikation foregår gennem duftmarkeringer. Det gælder især gennemurinmarkeringer. Markeringerne har den fordel, at der kan kommunikeres uden at man har direkte fysisk kontakt. Urinmarkeringer giver andre hunde et væld af informationer om den markerende hund, blandtandet hundens alder, rang, helbredstilstand, territorium og for hunnernes vedkommende også informati-
 
oner om frugtbarhedscyklus. Hos ulve og vilde hunde markeres der også intenst i territoriets yderkant, på steder med store føderessourcer og omkring opholdssteder.Også afføring bruges til markering. Nogle hunde ynder at placere deres afføring så højt som muligt iterrænet. Skraben med bagbenene i forbindelse med markering er formentlig en ”imponere” adfærd.Skraben finder næsten kun sted, når der er andre hunde til stede, somme tider småknurrer hunden enddasamtidig.
Feromoner
Lige over mundhulen har hunde (og de fleste andre dyr) en pandekageformet sæk med specielle lugtre-ceptorer, som kaldes det vomero-nasale organ. Det samme organ findes også hos mennesker, men i me-get formindsket udgave og hos de fleste er det ret inaktivt. Dette område er især beregnet til at opfangeferomoner.Feromoner er signalstoffer og ikke kun duftstoffer. Feromoner går uden om de bevidste dele af hjernenog påvirker adfærden direkte.Beroligende feromoner udskilles af diende tæver, og medfører at hvalpene føler sig trygge. Det er iøvrigt det feromon, der er blevet kunstigt fremstillet og sælges som beroligende middel under betegnel-sen D.A.P. (dog appeasing pheromone). Det samme feromon udskilles i øvrigt i ansigtet, specielt i øjen-omgivelserne, af ulve og hunde med høj rang.Under brunst udsender tæven også specielle kønsferomoner, der signalerer, at hun er parringsklar.Feromoner er normalt artsspecifikke, men frygtferomoner går på tværs af arterne. Det kan være forkla-ringen på, at hunde bliver påvirket til konkurrencer: Ikke nok med at menneskets gøren og laden er an-derledes, men frygten (nervøsiteten) kan smitte af på hunden.Vi ved endnu ikke særlig meget om, hvordan vores følelser påvirker vores lugt, men man kan sagtensforestille sig, at hunde er stand til at lugte, hvordan mennesker eller andre hunde har det følelsesmæs-sigt.
Behagelige og ubehagelige dufte
For mennesker er lugtesansen ret undertrykt. Vi er ikke særlig beviste om dufte i vores omgivelser.Ubehagelige dufte er ofte dufte der signalerer, at her er der noget der er farligt for os. F.eks. råddentkød. Menneskers opfattelse af, om en duft er ubehagelig eller ej, er dels tillært og dels instinktivt. Men-nesker har oprindeligt skullet leve hovedsageligt af frugter og er derfor tiltrukket af frugt og blomster-dufte. Hunde er rovdyr og også ådselædere, det er derfor naturligt at de tiltrækkes af helt andre dufte enos.Hunde kan generelt ikke lide duften af citrusfrugter, eukalyptus og rød peber/chili.Lugtcentret i hjernen er tæt forbundet med det limbiske system, hvor følelserne ”bor”. Derfor er lugtog følelser tæt forbundne – også hos mennesker. Lugtesansen er sammen med smagssansen meget tid-ligt udviklet også i evolutionssammenhæng.Vi har ikke ret meget sprog til at beskrive dufte. Kan du forklare hvordan en rose dufter? Eller nybagt brød? Hvis du tænker på duften af en rose eller af nybagt brød, skaber det følelser og billeder i din hjer-ne – ikke ord. Det kan også konstateres på hjerneskanninger, at dufte ikke påvirker vores sprogcenter ihjernen, men helt andre lag af hjernen. Det kan måske give os en fornemmelse af, hvordan hunde opfat-ter verden, nemlig i følelser, associationer, dufterindringer o.lign.
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...