LRERVEJLEDNING TIL FILMENE:

LAD OS SPRGE DYRENE

STIMULI RESPONS
- EN INDFRING I DYREADFRD, TEKNOLOGI, PRODUKTIONSFORMER OG BIOLOGISKE PROCESSER FOR ELEVER I GRUNDSKOLEN, HF OG GYMNASIER

&

Introduktion til hftet

Dyrevelfrd er i de senere r kommet til at fylde mere og mere i den offentlige debat og det politiske landskab. Som forbrugere str vi konstant over for valg, der har afgrende betydning for millioner af landbrugsdyr i Danmark. Kendskab til dyrs basale kognitive evner og kompetencer er af stor betydning for at kunne forst deres adfrd og behov og derved give dem en respektfuld behandling. Dette undervisningsmateriale er udgivet af dyrevrnsforeningen ANIMA med sttte fra Justitsministeriets dyrevelfrdspulje. Materialet bestr foruden denne lrervejledning af to film. Lad os sprge dyrene, som egner sig specielt godt til undervisningen i natur/teknikfaget p 4-6. klassetrin, og filmen Stimuli respons der bl.a. er beregnet til biologiundervisningen for grundskolens strste klasser, 1.g og HF. Begge film er med dansk tale (af Sofie Lassen-Kahlke) og er udarbejdet af The Association of the Study of Animal Behaviour i samarbejde med frende adfrdsbiologer fra universiteterne i Cambridge og Bristol. Tanja Kryer Jrgensen Cand. scient Formand for Anima Vi hber, at materialet vil danne grundlag for lrerige oplevelser bde for elev og lrer og give anledning til frugtbare diskussioner om dyrevelfrd og vores plads i verden. God fornjelse,

Undervisningsmaterialet til Lad os sprge dyrene henvender sig til 4-6. klassetrin. Nogen af opgaverne kan derfor f.eks vre for lette for en elev p 6. klassetrin. Det er derfor fuldt muligt at vlge dele fra i opgavesttene uden at forstyrre helhedsindtrykket.

LAD OS SPRGE DYRENE OG STIMULI RESPONS ER PRODUCERET MED STTTE FRA JUSTITSMINISTERIET

Indholdsfortegnelse:
Del 1: laD os sprge Dyrene
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Til lreren Mlstning At tale om dyr Samtale om hvad god dyrevelfrd er Quiz Facit Opgaver Undervisningskrav

Del 2: stimuli respons

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Baggrundsviden Mlstning Om dyrs evner og behov Diskussion: Hvad er god dyrevelfrd? Quiz Facit Opgaver Undervisningskrav

ANIMA 2007. Anima tillader kopiering af dette hfte til undervisningsbrug.

4-6 klassetrin

Del 1:
1. TIL LREREN
HvAD ER DYREvELFRD?

LAD OS SPRGE DYRENE

Selvom der ikke er nogen officiel definition af dyrevelfrd, har flgende en bred tilslutning: Dyrs velfrdsoplevelse eller livskvalitet kan ses som summen af de positive og negative oplevelser, som dyret udsttes for i sit livsforlb. - Husdyrvelfrd og husdyrproduktion fra Fdevareministeriet, 1990. DYR HAR BEHOv FOR: a) aktivitet. Akkurat som os har dyr behov for at kunne bevge sig, at fle sig tilfredse samt at holde sig i god form. Mange dyr lever under meget trange pladsforhold, hvilket reducerer deres mulighed for at vre aktive. For lidt bevgelse resulterer i rastlshed og drligt helbred. b) at leve harmonisk sammen med artsfller. For at fle sig trygge og for at trives har dyrene behov for at vre sammen med andre dyr, som de kender og kan lide. Hvis dyrene str for trangt eller keder sig, begynder de strkeste let at genere de mindre og svagere. At leve p denne mde i lngere tid kan gre svage dyr deprimerede. c) at udforske. I naturen er det vigtigt for dyr at undersge omgivelserne og lede efter mad. Dette er s grundlggende for dem, at selvom vi giver dyrene mad nok og trygge omgivelser, s har de fortsat et stort behov for at udforske nye ting og f nye indtryk. Ensformige omgivelser i lngere tid gr derfor dyrene frustrerede. d) at holde sig velplejede og rene. Alle dyr har behov for at holde sig velplejede og bruge tid p at rengre sig. Ofte hjlper de hinanden med denne pleje som en form for social omgang. De 5 friheder er internationalt accepterede principper for god dyrevelfrd DE FEM FRIHEDER ER: 1. Frihed fra sult og trst. 2. Frihed fra fysisk ubehag. 3. Frihed fra smerte, skade og sygdom. 4. Frihed fra angst og frygt. 5. Frihed til at udfre naturlig adfrd. Dyrevelfrd kan mles. Dyrevelfrd kan mles ved hjlp af sundhedstilstand, fysiologiske registreringer og adfrd. Hvor grnsen gr for uacceptabel drlig dyrevelfrd, er derimod et etisk sprgsml, som handler om holdninger. ejer af dyr. Forholdet mellem dyr og ejer har betydning for velfrden. Uvenlig, uforudsigelig eller brutal behandling giver frygtsomme dyr og reducerer dyrevelfrden. HvAD ER DYREvELFRD IKKE? Fin pels eller mrt kd, mlk og g. En udbredt holdning har vret, at hj produktion eller fin pels er ensbetydende med god dyrevelfrd. I dag ved forskere, at dyrevelfrd skal vre p et meget lavt niveau, fr det pvirker produktionsresultaterne negativt. Sdanne negative produktionsresultater er mere knyttede til avl og fodring. tradition. At enkelte former for behandling af dyr er tradition, giver ingen garanti for god dyrevelfrd. Visse former for behandling af dyr har nemlig frst og fremmest taget udgangspunkt i, hvad der er praktisk eller betaler sig og mindre i hensynet til dyrevelfrd. Fra bondesamfund til moderne produktion. I lbet af f generationer har forholdene for dyr i landbruget ndret sig i Danmark. Udfordringerne knyttet til dyrevelfrd har forandret sig i takt med dette. Eksempler p problematiske forhold i det gamle bondesamfund kunne vre trange og mrke ko stalde, drligt indeklima om vinteren og fodermangel om forret. Sdanne dyrevelfrdsproblemer kunne

tilskrives ressourcemangel eller manglende viden. rsagerne til dyrevelfrdsproblemer i det moderne landbrug er af en helt anden type. I dag har vi tilstrkkelig viden og ressourcer til at tilbyde dyrene optimale forhold, men nu er det i stedet kravene til konomiske resultater og effektivitet, som er de begrnsende faktorer. HvORFOR LRE OM DYREvELFRD? at lre om dyr er sjovt! Mange brn er glade for dyr og interesserede i at lre om dem. Derfor kan undervisningen om dyr blive en lystbetonet introduktion til andre temaer som nedenstende: at forebygge vold og mobning. Det sker, at brn mishandler dyr. Forskning siger, at dette er et faretegn: Manglende medflelse over for dyr kan tyde p eller udvikle sig til destruktiv adfrd over for medmennesker. Ved at lre brn at stte sig i et dyrs sted kan bde dyrplageri og anden voldelig adfrd forebygges og standses. at vurdere egne familie- og kledyr. Mange brn har selv dyr, eller nsker sig dyr. Nogle bor endda p en grd med landbrugsdyr. Bde for at kunne tage stilling til det at anskaffe sig et dyr, og det at kunne give kledyr god velfrd, er det vigtigt med grundlggende viden om dyrevelfrd. Principperne for god dyrevelfrd er de samme for alle dyrearter. som forbrugere. Som forbrugere vil brnene f behov for viden om dyrevelfrd. Husdyr indgr i produktion af mad og tj. Alene i Danmark slagtes der flere millioner husdyr hvert r. For at kunne tage stilling til produkterne er det ndvendigt med viden om dyrevelfrd. etik og livssyn. Omsorg for dyr er et tema inden for livssyn og etik. I de fleste religioner anses god behandling af dyr som positivt og vigtigt. At lre om dyrerettigheder er ogs at lre om vores egen plads i verden, og hvordan vi opbygger et retfrdigt samfund baseret p fornuft og konsekvens

3. AT FORTLLE OM DYR

(Herunder flger forslag til kommentarer, sprgsml og svar til filmen Lad os sprge dyrene) FR FILMEN Nu skal vi se en film om dyr. Ikke hvilke som helst dyr, men landbrugsdyr. Hvad er et landbrugsdyr? Nvn nogle landbrugsdyr. Hvad bruger vi landbrugsdyrene til? I filmen trffer vi nogle f landbrugsdyr, nemlig soen, grisen, kyllingen og hnen. I filmen fr vi at se, hvordan disse dyr lever. Mske vil I f jer nogle overraskelser! EFTER FILMEN Frst mder vi fret, som spiser. Bryder fret sig overhovedet om andre end sig selv? Fret er bekymret for sine unger, ligesom far og mor er bekymret for jer. Fret har en ven, som trster hende. Fr har gode venner prcis som jer. Kan fr tnke? Hvordan ved de, at de fr mad, nr bilen kommer? Frene genkender bilen og husker hvad der sker, nr den kommer. Nogle dyrearter er dygtigere end os p nogle omrder, f.eks. grisen. P hvilken mde? Den har en bedre lugtesans. Husk p grisen Lucy, som er meget glad for sde sager. Hvilke andre dyr har en god lugtesans? Det har hunden. Hvilke eksempler bruges i filmen til at vise, at grisen er intelligent og lrenem? Den kan bruge en computer, som stter gang i fodermaskinen, den kan g i snor og sidde p kommando. Hvordan tnker hnen? Fortl om eksemplerne i filmen. De to hner ser, at hnen p videoen fr mad, nr hun vlger den rde, men ikke den gule boks. Derefter vlger de den rigtige boks. Nogle dyr spiser kun plantekost. Spiser alle mennesker p jorden den samme slags mad? Nogle spiser kun plantekost som frugt, grnsager, korn og ndder. Andre spiser ogs mad, der kommer fra dyr, ssom kd, g og mlk. Junglehner lever som andre vilde fugle. Hvordan? De lever ude i naturen, hviler sig i trerne, leder efter mad, lber omkring. Hner rengr sig, bygger rede, lgger g, passer ungerne. Hvad er en fritgende hne? En hne der gr omkring, lgger g i rugekasser, leder efter mad. Hvad er en burhne? En hne som lever i bur i en stor hal.

2. MLSTNING
At tale sammen om dyr og hvad god dyrevelfrd er. Iflge Undervisningsministeriets trinml skal eleven efter sjette rstrin kunne give eksempler p, hvordan ndringer i anvendelse af teknologi har indvirket p planter, dyr og menneskers levevilkr, herunder transport og landbrug. http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/ Natur_teknik/trinmaal.html ml: - At aktivere eleverne til at diskutere/tale om, hvad de ser i filmen Lad os sprge dyrene. - At give eleverne strre forstelse for, hvad dyr og god dyrevelfrd er.

Hvad er forskellen p levemden mellem junglehns og burhns? Burhns har ikke plads til at bevge sig, de kan f.eks. ikke g, ikke tage sandbade, ligger ikke p rede, beholder ikke ggene, ser aldrig kyllingerne, har ikke noget sted at gemme sig eller sove i fred. Nogle af burhnsene slippes ud af burene. Hvad sker der? De er meget forsigtige, kan ikke g, vakler og falder. Hvad er forskellen p en glggende hne og en slagtehne? glggeren lgger g, slagtehnen opdrttes for sit kd. Hvorfor skal slagtehnen vokse s hurtigt? For at give mennesker billigt kd. Dyr har behov, som mennesker ikke har, hvilke? Hns har behov for at bygge reder. Hvordan kan du se om en gris er glad? Den er livlig og aktiv. Hvordan ser en trist gris ud? Ligger helt stille, er passiv, er grov mod de andre grise. Hvordan ser en bange gris ud? Den prver at gemme sig, presser sig op ad en vg eller ind i et hjrne. Bliver du glad, hvis du sidder lnge i et lille rum uden at have noget at tage dig til? Nej, det er kedeligt og trist. Sammenlign grisene i burer og de som lever ude. Hvem ser gladest ud? Grisene der lever ude.

- -

Tage dem med til dyrlge hvis de bliver syge. Ikke rejse fra dem uden at nogen passer p dem.

Hvordan ser vi, at dyr er bange? De kryber sig sammen, vil gemme sig eller lbe vk. Hvordan ser vi, at dyr er kede af det? Det bliver tavse og kigger ned. Hvordan ved vi, at dyr er glade? - De leger med os eller andre dyr. Giver lyd (spinder, gr). - Kropssprog (logrer med halen, stryger sig ind til os, slikker os). Er aktive, udforsker eller pvirker omgivelserne (graver, snuser, tygger). Hvordan snakker vi med dyr? - Vi lrer at forst deres kropssprog og deres lyde. - Vi bruger dyrenes sprog, nr vi taler med dem, for eksempel, nr vi aer katten og nr vi hilser p den. - Vi bruger ord som gentages ofte og udtales langsomt. - Vi har f og enkle regler. - Vi m vre forudseende og ikke ndre reglerne for ofte. - Vi m aldrig skrige eller blive meget vrede. - Forberede dyret p hvad der skal ske, have faste rutiner, eller faste ord. G aldrig hen til et dyr, der advarer dig om at komme for nr, for eksempel en hund der knurrer eller en kat som hvser og skyder ryg. Hvad ville i gre, hvis i fandt et sret dyr? F.eks. en hund eller en skadet kat? F hjlp af en voksen/lrer/forlder/ejer. Opsge en dyrlge Hvad er drlig behandling af dyr? - Dyret fr ikke mad, vand eller rene omgiv- elser. - Trangt, mrkt eller ensomt. - Ingen mulighed for at dyret bliver luftet. - Ingen motion. - Ikke noget at tage sig til. - Mangel p skygge. - Spark eller slag. Hvad vil i gre, hvis i opdagede dyremishandling? F stoppet mishandlingen. F hjlp af en voksen. Hvad har Du brug for, for at trives og have det godt? Mad og drikke, omsorg, tj, et sted at bo, nogen at vre sammen med, at lege, vre sund.

4. SAMTALE OM GOD DYREvELFRD

Hvad har dyr og mennesker til flles? - Vi kan lide at vre sammen med hinanden, er sociale. - Vi har flelser. - Vi kan trnge til trst. - Vi kan fle smerte. - Vi kan tnke. - Vi kan lre. Har I hund, kat eller andre kledyr? Hvordan kan I vide, at de kan lide at vre sammen med jer? Dyrene er opsgende. De viser fysiske tegn som at logre, spinder/gr og er legesyge. Hvad m i gre for at f dyrenes tillid? - Tale med dem. Give dem vand og mad. - Se til dem ofte. - Vi skal opfre os ordentligt over for dem. - Ikke skrmme dem eller lfte dem p en mde s det gr ondt p dem. - Ikke tvinge dem til noget de ikke vil. - Acceptere at dyr trkker sig tilbage og vil vre i fred.

Hvad behver landbrugsdyr, for at kunne trives og have det godt? Mad og vand, omsorg, et sted at bo, nogen at vre sammen med, motion, noget at tage sig til, mulighed for at udfolde sine specielle behov (eksempel: en hne bygger rede), vre sunde. god regel: Du skal altid vre mod andre, som du gerne vil have, at andre skal vre mod dig. Dette glder mennesker. Skal vi ogs bruge reglen over for dyr?

b) c)

De kan lide at lede efter den selv og vlge mellem forskellige typer mad. De kan lide at f den samme type mad ser- veret i truget hver dag.

6. FACIT
FACIT TIL MULTIPLE CHOICE qUIz OM DYR. 1) Hvordan udforsker grisen sine omgivelser? Svar: a) Grisen bruger sin tryne. 2) Hvordan trives soen bedst med at tilbringe sin tid? Svar: c) P marken, sammen med venner. 3) Hvor stammer lggehnen oprindeligt fra? Svar: b) Fra junglen. 4) slagtekyllingen vokser hurtigere end en lggehnekylling. Hvorfor vokser de i forskelligt tempo? Svar: b) Bonden har avlet kyllinger med forskellig vksthastighed gennem mange generationer, s han har fet to helt forskellige racer, som vokser i forskelligt tempo. 5) Hvad synes hnen og grisen er vigtigst med hensyn til rede? Svar: c) Det er vigtigt for dem at bygge deres reder selv, fr de bruger dem. 6) Hvordan kan husdyrene bedst lide at f sin mad? Svar: b) De kan lide at lede efter den selv og vlge mellem forskellige typer mad.

5. QUIz.
ST EN RING RUNDT OM DET RIGTIGE SvAR! 1) Hvordan udforsker grisen sine omgivelser? a) b) c) Grisen bruger sin tryne. Grisen bruger sine fdder Grisen bruger mest sine jne.

2) Hvordan trives soen bedst med at tilbringe sin tid? a) b) c) Indendrs med at f maden serveret. At have hele marken for sig selv, den har ikke brug for venner. P marken, sammen med venner.

3) Hvor stammer lggehnen oprindeligt fra? a) b) c) Fra byen. Fra junglen. Fra bondegrden.

4) slagtekyllingen vokser hurtigere end en liggehnekylling. Hvorfor vokser de i forskelligt tempo? a) b) c) Slagtekyllingen bevger sig mere, og vokser derfor hurtigere. Bonden har avlet kyllinger med forskellig vksthastighed gennem mange genera- tioner, s han har fet to helt forskellige racer, som vokser i forskelligt tempo. Lggehnen er klogere end slagtekyllingen. Derfor er det hjernen, som vokser hurtigere i begyndelsen, i stedet for kroppen.

7. OPGAvER
a) sprgeleg. Forestil dig du var et dyr. For eksempel: - Hund - Hest - Hne - Kylling Gris Lam Hvordan ville du helst have det? Skriv en nskeseddel! b) Dyresprog og dyrelyde. Dyr snakker bde med kropssprog, for eksempel ved at logre med halen, og med lyde som ved at bjffe. Lav dyrelyde. For eksempel: - Hne som skal lgge g.

5) Hvad synes hnen og grisen er vigtigst med hensyn til rede? a) b) c) De vil gerne have, at vi skal lave reden for dem. De vil helst ikke bruge rede. Det er vigtigt for dem at bygge deres reder selv, fr de bruger dem.

6) Hvordan kan et husdyr bedst lide at f sin mad? a) De kan lide at konkurrere om, hvem der skal have maden.

- - -

Hne som snakker med sine kyllinger. Hund som vil p tur. Hund som er skadet og har det skidt.

8. UNDERvISNINGSKRAv
Dette undervisningsmateriale er velegnet til undervisning i natur/teknik faget for 4-6 klasse trin. I undervisningsministeriets trinml for undervisning i natur/teknik pointeres det, at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og frdigheder, der bl.a. stter dem i stand til at: - beskrive sammenhngen mellem planter, dyr og deres levesteder, herunder fdekder og kosystemer. - sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning. - redegre for eksempler p ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkr. - give eksempler p, hvordan ndringer i anvendelse af teknologi har indvirket p planter, dyr og menneskers levevilkr, herunder transport og landbrug. - kende til miljproblemer lokalt og globalt samt give eksempler p, hvordan disse problemer kan lses. (http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Natur_teknik/trinmaal_synoptisk.html)

c) tegneopgave. Tegn en glad og en trist hund. Tegn et dyr i bur. Tegn en dyrefamilie. For eksempel: - grisefamilie. - rvefamilie. - andefamilie. d) rollespil. Bde mennesker og dyr spilles af eleverne. 1) to, tre brn som spiller kaniner. Frst p en drlig mde, s p en god mde. Sammenlign og kommentr. 2) Bonde og bondekone som holder deres dyr. Ko, kalv, gris, hns. Frst p en drlig mde, s p en god mde. Sammenlign og kommentr. 3) Barn der kommer til dyrlgen med et dyr, som har brkket det ene bagben. Hvad siger dyrlgen? Hvordan opfrer dyret sig? Hvad br barnet gre for dyret?

PRINT qUIzzEN GRATIS FRA NETTET

D OS SPRGE DYRENE QUIZZ TIL FILMEN LA
1) Hvordan udfo omgivelser? a) b) c) rsker grisen sine
St en rInG runDt om Det rIGtIGe SvAr!

Grisen bruger sin tryne. Grisen bruger sine fdder jne. Grisen bruger mest sine

s soen bedst med 2) Hvordan trive tid? at tilbringe sin a) b) c) maden serveret. Indendrs med at f for sig selv, den At have hele marken . har ikke brug for venner med venner. P marken, sammen lggeHnen oprin

n og grisen 5) Hvad synes Hne yn til rede? vigtigst med Hens a) b) c)

er

De for dem. rede. De vil helst ikke bruge at bygge deres Det er vigtigt for dem dem. reder selv, fr de bruger

lave reden vil gerne have, at vi skal

3) Hvor stammer deligt fra? a) b) c)

Husdyr bedst lide 6) Hvordan kan et at f sin mad? a) b) c) rere om, hvem der De kan lide at konkur skal have maden. den selv, og De kan lide at lede efter lige typer mad. vlge mellem forskel samme type mad De kan lide at f den dag. serveret i truget hver

Fra byen. Fra junglen. Fra bondegrden.

vokser Hurtige4) slagtekyllingen kylling. Hvorre end en liggeHne elligt tempo? for vokser de i forsk a) b) c) er sig mere, og Slagtekyllingen bevg re. vokser derfor hurtige er med forskel Bonden har avlet kylling gennem mange lig vksthastighed har fet to helt generationer, s han vokser i forskelligt forskellige racer, som tempo. end slagtekylLggehnen er klogere hjernen som voklingen. Derfor er det elsen, i stedet for ser hurtigere i begynd kroppen.

Hvor mAnGe PoIn

rigtigt 1 2 3 4 5 6 Sum

t FIK Du?
forkert

ANIMAS SKOLEWEB Animas skoleweb rummer opgaver, faktaark og inspiration til spndende undervisning. Du kan bl.a. finde opgaverne, som str i dette hfte lige til at printe og bruge i klassen. Samtidig kan eleverne selv g p opdagelse og udforske sprgsmlene yderligere. Webben udbygges lbende med nye materialer, s kig forbi p adressen:

skoleweb.anima.dk

Del 2. STIMULI RESPONS

1. BAGGRUNDSvIDEN
SAMSPIL MELLEM KROP OG HJERNE Livet opretholdes af et komplekst samspil mellem krop og hjerne hos bde dyr og mennesker. Hjernen er det organ, som koordinerer og planlgger alle de reaktioner, dyr og mennesker udfrer. Hjernen modtager hele tiden en lang rkke informationer fra kroppens sanser. Disse informationer skal hjernen sortere og prioritere imellem. Herefter planlgger og koordinerer den fremtidig adfrd og handlinger. Hjernen modtager ogs andre former for informationer fra kroppen, som den skal forholde sig til, f.eks. fra hormoner. Efter at hjernen har planlagt, hvad der skal vre den nste reaktion, fortller den kroppens effektorer (muskler) hvad de skal gre. Kroppen srger alts bde for, at hjernen fr informationer, som den analyserer og koordinerer, men udfrer ogs de ordrer, der kommer fra hjernen. DYR, MENNESKER OG INTELLIGENS Dette samspil mellem hjerne og krop er gldende hos alle dyr med en hjerne. Jo mere kompleks hjernen er, des strre behandling sker der i hjernen. Denne informationsbehandling, som foregr i hjernen, resulterer i, at dyr og mennesker kan udfre handlinger, indlre nye sammenhnge og lse problemer i deres hverdag. Samspillet kaldes med andre ord for dyrets intelligens. Men er det ikke kun mennesker, som har en intelligens? Og findes der ikke dyr, som har s lille en hjerne, at man ikke lngere kan sige, at der foregr et komplekst samspil mellem krop og hjerne? Ser man p udviklingen gennem evolutionen, vil man opdage, at der er en glidende overgang mellem de enkelte grupper af dyrearter ogs nr det glder hjerneudvikling. Man kan derfor ikke stte skarpt skel imellem dyr, som er meget intelligente og dyr som er mindre intelligente. Hjernens strrelse set i forhold til dyrets strrelse er dog en god faktor at holde sig til, og kan give en indikation p, hvor stor en infomationsbehandling, der sker i dyrets hjerne. Hjernens strrelse set i forhold til dyrets strrelse kan alts vre en indikation p artens intelligens. Men man skal passe meget p med at konkludere for meget. Hj intelligens i den forstand som mennesket forstr det, har ikke meget at gre med evnen til at

Grundskolens ldste klasser, HF & 1.G.

fle smerte og glde eller evnen til simpel indlring. Forskere har i mange rtier studeret, hvordan dyr tnker og behandler den information alts stimuli de udsttes for. De har fundet ud af, at pattedyr og fugle er de dyregrupper, som har den strste intelligens og sledes kan indlre de mest komplekse handlinger og lse de mest komplicerede opgaver. Intelligens defineres her som evnen til at opfatte, behandle og reagere p komplekse informationer. Padder, krybdyr og fisk besidder ikke et system, der er lige s raffineret, som det der ses hos pattedyr og fugle. Deres hjerne er betydelig mindre i forhold til deres kropsvgt og har ikke de samme dele, som karakteriserer pattedyrenes og fuglenes hjerne. Dette betyder dog ikke, at de ikke kan indlre, huske og handle. Det betyder blot, at de kan gre det p en mindre sofistikeret mde. Under padder, krybdyr og fisk ligger en rkke dyregrupper i evolutionsrkken, f.eks. insekter, blddyr og fladorme. I disse dyregrupper er hjernen ikke udviklet som i de hjere grupper. Her er der nrmere tale om, at hjernen udgres af samlinger af neuroner. I disse dyregrupper kan man sledes ikke tale om tnkning p samme mde som hos pattedyr, fugle, padder, krybdyr og fisk. Alligevel er disse dyr i stand til at reagere p deres omgivelser og p stimuli, f.eks. ved at fjerne sig nr der prikkes til dem eller flyve imod en srlig lugt. Derfor er det absolut ikke kun mennesker som besidder intelligens og evnen til at opfatte, handle og lre. Men nr man bevger sig ned gennem evolutionsrkken, opdager man at forskellige dyrearter behandler og reagerer p information (stimuli) med forskellig grad af kompleksitet. INTELLIGENS OG DYREvELFRD. Men hvorfor al den intelligens? Og hvad skal almindelige landbrugsdyr bruge intelligens til? Pattedyr og fugle besidder alle store hjerner og har dermed kapacitet til at opfatte, forst, reagere p og indlre meget komplekse forlb og informationer. Denne kapacitet er simpelthen det, som gr dyr (og mennesker) i stand til at fungere succesfuldt i en omverden, der konstant ndrer sig. Instinkter er medfdte evner til at reagere p bestemte situationer eller stimuli f.eks. at fjerne sig

fra meget hje lyde, eller noget som er meget varmt. Men da verden er et foranderligt sted, kan alle reaktioner ikke baseres p medfdte instinkter. Derfor skal dyr, som skal leve i en omskiftelig verden igennem mange r, vre i stand til at tilpasse sig. Verden forandrer sig ofte. Nogle af de ting der ndrer sig, er f.eks. temperaturer, fdemngde, vandmngde, tilstedevrelse af trusler og meget mere. Et dyr (eller menneske) som skal overleve, skal derfor vre i stand til at regne ud, hvad der er den bedste adfrd og handling i en given situation. Derfor er dyr udstyret med intelligens. Jo strre intelligens, des mere komplekse forhold kan dyret tilpasse sig og forholde sig til. ORDFORKLARING: stimulus (flertal: stimuli) = en informationspakke som mder et dyrs sanser, herunder syns-, hre-, fle- og lugtesans. Et dyr kan mdes af mange stimuli, men behver ikke opfatte dem alle. Nogle stimuli overdver andre, mens andre stimuli prioriteres hjere end andre af dyrets egen hjerne. F.eks. vil et sultent dyr ofte ikke mrke, at temperaturen stiger lidt, hvis der er mad i nrheden, fordi det prioriterer maden hjere. Omvendt vil et dyr, som er lige ved at overophede med stor sikkerhed overse en bunke foder og g lige til vandtruget. nerve = en celle som transporterer information mellem forskellige dele af kroppen. Nerver kan transportere information mellem sanseorganer, muskler, organer, rygrad og hjerne. Rygraden og hjernen bestr kun af nerveceller. Informationen kan indeholde besked om en given stimulus og vil da g fra sanseorgan til rygrad eller hjerne. Informationen kan ogs vre en besked fra hjernen eller rygraden om, at kroppen skal bevge sig eller handle p en bestemt mde. receptor = den sansenerve, som opfanger information om den givne stimulus, f.eks. et smagslg eller en synscelle. Der er stor forskel p hvor mange receptorer dyr har, og hvor gode de er. Nogle dyr har mange synsceller, mens andre har f osv. Receptorer kan virke p mange forskellige mder. Nogle dyr, f.eks. hajer og nogle fisk, kan opfange elektriske impulser fra andre dyr, mens andre dyr som flagermus og hvaler kan opfange lydblger, som kastes tilbage fra andre objekter og dyr. Mennesket er ikke i stand til at opfange nogen af disse signaler. eFFektorer = muskler. processering = behandling i hjernen af information om omverden (stimuli) og kroppens tilstand. Danner grundlag for hjernens koordinering og planlg- ning af adfrd og handlinger. instinkter = medfdte dispositioner/evner til at handle p en bestemt mde i en bestemt situation/ kontekst.

reFlekser = tt p instinkter. Men taler man om reflekser, taler man ofte om medfdte handledispositioner, som er meget konkrete og bevgelsesorienterede.

2. MLSTNING
- At aktivere eleverne til at diskutere/tale om, hvad de ser i filmen, Stimuli respons, om grundlggende dyreadfrd. At give eleverne strre forstelse for dyrs kapaciteter og evner. At give eleverne et teknisk/videnskabeligt grundlag for at diskutere god dyrevelfrd.

- -

3. OM DYRS EvNER OG BEHOv

(Kommentarer, sprgsml og svar til filmen Stimuli respons) FR FILMEN Fr filmen br eleverne have modtaget undervisning i, hvordan krop og hjerne spiller sammen. Udtryk som hjerne, rygrad, nerver, receptorer og muskler br gennemgs. Det ville ligeledes vre en hjlp for den enkelte elev, hvis udtryk som instinkter, hukommelse og intelligens er gennemget. Print baggrundsmaterialet og uddel til eleverne. Materialet findes ogs p projektets hjemmeside: skoleweb.anima.dk Fr filmen br eleverne ligeledes vide, hvordan de enkelte landbrugsdyr bruges og holdes. Dette kan med stor fordel gres i gruppearbejde, og med internettet som hjlpemiddel. Klassen kan eventuelt deles i grupper, der hver tager sig af en art, som de skal beskrive for resten af klassen i slutningen af frste undervisningsmodul. EFTER FILMEN Efter filmen br man diskutere, hvad filmen indeholder i plenum. Der vil sikkert vre mange sprgsml, ogs af teknisk karakter. Filmen vil ligeledes med stor nytte kunne diskuteres i grupper. Der br dog samles op i plenum. Flgende sprgsml med tilhrende besvarelser (korte) kan bruges som inspiration til den efterflgende klassediskussion: 1) REFLEKSER Frst mder vi begrebet refleks (manden som brnder sig p det varme vand). Beskriv hvad en refleks er. Kan I give eksempler p egne reflekser og eventuelt reflekser hos dyr. Hvorfor er mennesker og dyr udstyret med reflekser? SvAR: En refleks er en medfdt evne til at handle p en helt bestemt mde ved en given pvirkning. Vi har flere reflekser, f.eks. at lukke jnene, nr der sprjtes

10

med vand. En hund vil ogs som refleks lgge rene ned ved vandsprjt for at undg at f vand i rene. Reflekser er nyttige, fordi de sikrer, at dyr udfrer handlinger i situationer, som gr dem i stand til at overleve. 2) INDLRTE REAKTIONER Dernst beskrives den indlrte reaktion. Hvordan adskiller reflekser/instinkter sig fra indlrte reaktioner? Giv eksempler p indlrte reaktioner fra jeres egen hverdag og fra filmen. Giv ogs gerne eks- empler p indlrte reaktioner hos dyr. Hvordan adskiller den indlrte reaktion sig fra reflekser mht. dyrs omverden og overlevelse. SvAR: En refleks adskiller sig fra den indlrte reaktion ved at vre mere simpel. Reflekser koordineres og processeres (for det meste) i rygraden, mens indlrte reaktioner koordineres og processeres i hjernen. Man kan finde utallige eksempler p indlrte reaktioner, lige fra at tage en fjernbetjening og tnde fjernsynet, til en kats evne til at vide, at der er mad, nr den hrer dsebneren blive brugt. Den indlrte reaktion kan i langt hjere grad tilpasses dyrets aktuelle verden end reflekser. Dyret kan hele tiden lre nye reaktioner og omlre gamle reaktioner og dermed tilpasse sig sin omverden. Hermed sikres dyrets sundhed og overlevelse selv i en verden, hvor ting, temperatur, fdetilfrsel osv. ndrer sig over tid. 3) STIMULI Hvad er en stimulus, og hvordan opfanger dyr stimuli? Er alle stimuli lige vigtige for alle dyr? Er alle stimuli lige vigtige p alle tidspunkter. Giv eksempler p, hvordan nogle stimuli kan vre vigtigere end andre og i hvilke situationer dette sker. Giv eksempler p stimuli, som er vigtige for de forskellige landbrugsdyr. SvAR: En stimulus er en informationspakke, som modtages af et dyrs sanser, herunder syns-, hre-, fle- og lugtesans. Et dyr kan mdes af mange stimuli, men behver ikke opfatte dem alle. Nogle stimuli overdver andre, mens andre stimuli prio- riteres hjere end andre af dyrets egen hjerne. F.eks. vil et sultent dyr ofte ikke mrke, at temperaturen stiger lidt, hvis der er mad i nrheden. Omvendt vil et dyr som er lige ved at overophede med stor sikkerhed overse en bunke foder og g lige til vandtruget. Det er det samme, nr vi har set et trafikuheld. vi husker ikke hvad farve bilerne havde, fordi det var s forfrdeligt at hre sammenstdet. Men dagen hvor vi er ude at kbe bil for frste gang, vil farven vre en vigtig faktor at tage stilling til, og derfor vil vi huske bilernes farve. 4) SANSER OG DETEKTORER Hvordan virker vores og dyrenes sanser? Giv eksempler p sanser som er skarpere, drligere eller anderledes hos dyr. Giv eksempler fra filmen p hvordan dyr bruger deres sanser (f.eks. grise som gr ind p et slagteri, smgrise som skal finde deres mors brystvorter, hns som finder mad ud fra farver osv.)

SvAR: Sanserne opfanger information om vores omverden. Dette kan vre i form af lyd, farve, smag, bevgelse m.m. Sansereceptorerne opfanger informationen om omverdenen, f.eks. et smagslg eller en synscelle. Der er stor forskel p, hvor gode og hvor mange receptorer dyr har. Nogle dyr har mange synsceller, mens andre har f osv. Receptorer kan virke p meget forskellige mde. Nogle dyr, f.eks. hajer og visse fisk, kan opfange elektriske impulser fra andre dyr, mens flagermus og hvaler kan opfange lydblger, som kastes tilbage fra andre objekter og dyr. Mennesket er ikke i stand til at opfange nogen af disse signaler, men har til gengld andre receptorer. 5) DE FORSKELLIGE INDLRINGSFORMER: - Klassisk konditionering - Habituering - Sensitivering - Observationsbaseret indlring Trail-and-error (Forsg og fejl metoden) klassisk konditionering Dette er den mest undersgte indlringsform, som opstr nr en bestemt stimulus i dyrets bevidsthed parres med et bestemt respons. G gerne i dybden med forklaring af den klassiske konditionering. Habituering I filmen mder vi begrebet habituering, hvor man ser kalve som langsomt vnner sig til, at en paraply bliver slet op. Beskriv dette fnomen og kom med eksempler p jeres egen hverdag, hvor I gennemgr en habituering. Er habituering godt eller drligt? Hvordan kan habituering vre god, og hvordan kan habituering vre drlig? SvAR: Habituering opstr, nr et dyr gentagne gange udsttes for samme stimulus og denne ikke kobles med noget ubehageligt eller godt. Man kan sige, dyret vnner sig til stimulusen og ikke kobler denne til noget lngere. Dyr kan habitueres bde p et sansemssigt og et psykisk niveau. P det sansemssige sker det p samme mde, som nr man spiser noget strkt. Efter lidt tid, smager maden ikke lngere s strkt. P det psykiske niveau, kan dyr og mennesker vnne sig til larm, blinkende lys, moderat kulde og varme osv. Det kan vre smart, at dyr vnner sig til ting, som de ellers kunne opfatte som skadelige, nr de ikke er det. Hermed behver dyret ikke bruge energi p at flytte sig eller vre bange for ting og situationer som ikke er skadelige. Omvendt kan habitueringen gre, at dyr vnner sig til ting, som faktisk er skadelige. Som nr vi gr til koncert og tror vores rer har vnnet sig til det hje lydniveau. rerne er blevet habitueret, men de kan stadig blive skadet af det hje lydniveau. Dette samme gr sig gldende for dyr.

11

sensitivering Det modsatte af habituering er sensitivering, hvor dyret lrer, at det virkelig skal tage sig i agt for eller glde sig til bestemte ting. Kom med eksempler p dette fra filmen og fra egen hverdag. SvAR: Et eksempel er frene p marken, som lrer at en bestemt bil betyder mad (nr landmanden kommer i sin egen bil). Frene er hermed blevet sensitiveret i forhold til lige bestemt landmandens bil. observationsbaseret indlring Kan dyr lre ved at se p andre dyr og hvordan? Brug eksempler fra filmen. Lrer mennesker ogs ved at kigge p hinanden? Hvordan? SvAR: I filmen kan man se, hvordan lam skal se deres mor spise af et trug, for at de senere selv vil spise af et fodertrug. Dyr og mennesker lrer i hj grad ved at se andre udfre bestemte handlinger. Det er ikke altid sdan, at dyr lrer alt ved at se andre dyr udfre en bestemt handling. Men nogle handlinger kan dyr kun lre ved at se andre gre det, mens andre reaktioner blot indlres hurtigere, nr dyret kan se andre udfre den samme handling. trial-and-error. (Forsg og fejl metoden) Brug de befriede burhns som udgangpunkt for en snak om trial-and-error-indlring. Hvad sker der med hnsenes adfrd, efter de er blevet befriet? Hvordan finder de ud af, hvordan de skal bevge sig i deres nye omgivelser? Hvor har hnsene evnerne til at udfre alle disse handlinger fra, nr de bare har siddet i et bur hele livet? Lrer vi mennesker ogs gennem trial-and-error? SvAR: Burhnsene udforsker i hj grad deres nye omgivelser ved trial-and-error. Dette betyder, at de prver at udfre en bestemt handling, og ser om den virker p omgivelserne. Hnen som indlrer at g gennem en lang labyrint for at komme til en redekasse, har ogs lrt alt dette gennem trial-and-error. Selvom hnsene har siddet i et bur hele livet, kan de stadig lre. De har en rkke behov og instinkter, som ikke har ndret sig. Faktisk kan burhns efter f uger leve helt som vilde hns, selv finde mad, l, mager og bygge reder, selvom de aldrig har haft mulighed for at lre det. Selv i en sen alder har de alle de dispositioner, der skal til for at lre det hele. Det krver dog lige lidt trial-and-error lidt snublen og lidt mod. 6) INTELLIGENS Giv eksempler fra filmen som viser dyrs intelligens. Kom gerne med flere eksempler fra jeres erfaringer med dyr. Diskutr p denne baggrund, hvad intelligens er, og om I er overraskede over, hvor meget dyrene i filmen er i stand til at lre? SvAR: Den informationsbehandling, som foregr i hjernen, og som resulterer i, at dyr og mennesker kan udfre handlinger, indlre nye sammenhnge og lse problemer i deres hverdag er et udtryk for deres

intelligens. Jo mere kompleks informationsbehand- lingen er, og jo bedre den fungere, des strre intelligens besidder et dyr. Der kan bde vre forskel mellem arter og mellem individer p intelligensen. Eksempler fra filmen: Gris der lrer kommandoer som en hund - Hne i labyrint der nsker at bygge en rede - Hns der lrer foderkamrenes farve ud fra en video Grise i fodermaskiner, som kan medbringe andre grises halsbnd for at opn mere mad. Lav eventuelt research p andre eksempler p dyrs intelligens og kapaciteter i grupper. Alternativt kan dyrene se andre dyr udfre handlingen for at lre. 7) BEHOv Hvad er behov? Hvordan er begrebet behov aktuelt for diskussionen af denne film? Kan behov inddeles i grupper, og er alle behov lige vigtige? Har dyr behov, som mennesker ikke har og omvendt. Diskuter hvordan dyr fr eller ikke fr deres behov dkket i landbruget! SvAR: P en almindelig grd, srger man for at dyrene fr l, mad og vand. De mest basale behov er der sledes taget vare p. Men dyrene besidder stadig deres kapacitet til selv at srge for disse forhold. Samtidig har de en masse kompetencer, evner og instinkter, som de ville have brug for, hvis de skulle klare sig selv. Fr dyr ikke lov til at bruge nogen af deres evner og instinkter, bliver de stressede og frustrerede. Dette resulterer i, at dyret har det drligt. Man kan sammenligne det med at et menneske sttes i fngsel uden mulighed for at lse, tale med andre eller bruge sine muskler p g- og cykelture osv. Dette vil af alle mennesker opleves som uudholdeligt. Vi har alle brug for at bruge os selv. Sdan er det ogs for dyr. Maslow beskriver i sin teori om behov, hvordan vi alle har grundlggende behov for svn, vand, mad, sex og varme. Oven p disse behov placerer Maslow alle de finere behov som socialt samvr, uddannelse og sjove aktiviteter bde fysiske og psykiske. Iflge Maslow er disse finere behov dog lige s vigtige at f opfyldt som de basale behov, for at mennesket har det godt. Dette er meget sammenligneligt med andre pattedyr og fugle. Det er bare ikke de samme ting, som dyr og mennesker har behov for. F.eks. vil en gris aldrig finde glde ved at lse en bog, mens et menneske vil finde det meningslst at samle smgrene til en rede. Bde grise, hns og duer har et stort behov for at samle smgrene og bygge en rede. Sdan kunne man stte Maslows behovspyramide op for alle dyrearter. De vil ikke se ens ud. Det vigtige er bare at vide, at dyr i samme grad som mennesker har behov for at bruge deres kompetencer og at have kontrol over deres hverdag.

12

Forskere bruger mange ressourcer p at finde ud af, hvilke behov forskellige dyrearter har og hvilke behov der er vigtigst at f opfyldt. Og de er net meget langt. Samtidig har vi et landbrug som stter konomi i centrum og dyrevelfrd p sidelinjen. Den store udfordring i det moderne landbrug er, at f forskernes viden implementeret i praksis og samtidig komme vk fra et udgangspunkt, hvor konomi er det eneste centrale forhold. Hermed vil landbrugsdyrenes velfrd kunne forbedres markant. 8) NR DYR IKKE HAR KONTROL OvER DERES EGEN HvERDAG. I bde sensitiverings- og habitueringsbegrebet samt indlringsbegrebet forudstter man, at dyret kan handle, som det selv nsker det eller vil, alt efter hvad der er smartest i situationen. Men hvad sker der, nr dyr ikke har mulighed for at handle, som de vil? Hvad sker der, nr dyret ikke lngere har kontrol over sin hverdag? Kom gerne med eksempler fra filmen. Kom ogs gerne med eksempler fra din egen hverdag, som kan belyse dyrenes situation. SvAR: Nr dyr ikke lngere har kontrol over deres omverden og ikke lngere kan handle som de ville have gjort, hvis de havde friheden til det - skaber det en masse negative konsekvenser. Et eksempel er burhnsene, som hverken har plads eller mulighed for at udfre deres normale adfrd, ssom at baske med vinger, stvbade, bygge rede osv. Hermed kan dyrene ikke leve det liv, som sikrer dem bedst, og de vil blive frustrerede. Dette gr ud over de andre hns, som ikke kan komme vk. Hnsene pikker derfor hinanden til blods, med drlig velfrd, smerte og dd til flge. Ligeledes kan man tale om taberker, tabergrise osv. de svage individer som ikke kan komme vk, og som m tage hakken, bid og masen uden at kunne gre noget ved det. Sygdom og dd er ofte konsekvenserne for disse dyr.

konsistent formuleret etik, der krver gyldighed for dyr af alle arter. Dyrene i det moderniserede landbrug bliver ofte overset i diskussioner om dyrs rettigheder, da de spiller en afgrende rolle for vores daglige forbrug af madvarer og pkldning. Uanset hvad man mtte mene om dyr og deres eventulel rettigheder, er der en masse sprgsml forbundet med til diskussionen. Her er en udpluk af typiske problemer, der er opstet i klvandet p dyreetikken. Diskuter i klassen om det er rimeligt at: vi forskelsbehandler dyr. Er det diskriminerende at kledyr som f.eks hunde og katte fr en masse privilegier (omsorg, bliver socialt stimuleret osv.), hvor- imod grise, ker og hns ofte m leve under kummerlige kr og bliver slagtet for os? Hvis begge dyrearter kan fle smerte/glde, tnke og knytte venskaber, br vi s ikke udvise samme omsorg for dem? Hvis en dyreart har krav eller ret p at blive behandlet ordentligt, br det s ikke glde for alle dyr? Hvilke relevante forskelle p disse dyr gr det rimeligt, at der er s stor forskel p, hvordan vi behandler kledyr og landbrugsdyr? Er det tradition? Svarerne afhnger selvflgelig af hvem man sprger. Her er tre typiske positioner ifh. til dyrevelfrd. a) Dyr er naturens gave til mennesker. Det er helt i orden at bruge dyr til bekdning, mad og underholdning. Det er absurd at tale om en etik over for dyr, da dyrene ikke selv er i stand til at handle etisk over for andre dyr og mennesker. For at rettighedsbegrebet skal have mening skal det g begge veje. b) Det er i orden at bruge dyr til bekdning, mad og underholdning. Men det er vigtigt, at dyrene ikke lider overlast eller skade. Selv om dyrene ikke selv kan hande etisk, har vi mennesker et ansvar over for dyrene p samme mde, som vi har et ansvar overfor andre mennesker der heller ikke er i stand til at handle etisk (f.eks. spdbrn, mentalhandikappede og senile ldre mennesker). c) Dyr er levende individer, der kan fle smerte og glde. Dette alene er grundlag nok til at have rettigheder. Dyr har ret til at leve i deres naturlige omgivelser med deres artsfller. Hvis mennesker br undlade at skade dyr, hvis de kan. Det er forkert sl dyr ihjel for at f mad og bekdning, og dyr br ikke bruge som underholdning (f.eks i cirkus). Som konsekvens heraf vlger nogle mennesker at spise vegetarisk eller vegansk. Ved at fravlge produkter der stammer fra dyr, og vlge et vegetarisk alternativ medvirker man nemlig ikke til at dyrene bliver behandlet drligt og slet ihjel. d) Diskutr i klassen hvilke holdninger I synes er gode og hvilke I synes er drlige? Hvordan mener I selv (med baggrund i filmen) man skal behandle dyrene? Hvordan kunne de forskellige holdninger udmntes i praksis? Kan man sikre, at dyr bliver behandlet ordentligt, selvom de skal sls ihjel?

4. DISKUSSION OM HvAD GOD DYREvELFRD ER

EN ETIK FOR DYR? I takt med at vi opnr strre viden om dyrs evner, behov og mentale liv, fr diskussioner om dyrevelfrd mere plads i den offentlige debat. Nyere resultater fra dyre-adfrdsbiologer peger i retning af dyrs og menneskers mentale og kognitive oplevelser ikke er s forskellige fra hinanden, som vi tidligere har troet. Denne viden har fet mange mennesker til at hvde, at mennesker ogs har et moralsk ansvar for dyr, og at rettighedsbegrebet gr (eller burde gre) sig gldende i forholdet til dyr. De fleste mennesker har en (umiddelbar) holdning til, hvilken behandling af dyr der er etisk forsvarlig (de fleste politiske partier i Danmark har sgar en talsmand p dyrevelfrdsomrdet). Disse holdninger er ofte baseret p flelser (enten i form af en favorisering af nuttede dyr ssom traditionelle kledyr eller af truede dyr som f.eks. pandaen) og sjldent p en

13

5. QUIz.

9) a) b) c) 10) a) b) c) d)

St en ring rundt om det/ eller de rigtige svar! 1) a) b) c) 2) a) b) c) d) e) 3) a) b) c) 4) a) b) c) 5) a) b) c) d) 6) a) b) c) 7) a) b) c) 8) a) b) c) Hvordan sker indlring hos dyr? De er fdt med alt det, de skal kunne og skal derfor ikke lre noget nyt De lrer p forskellige mder og kan hermed tilpasse sig deres omgivelser De gr i skole Hvilke af understende punkter er mder, dyr kan lre p? Klassisk konditionering Klassisk terapi Trail-and-error (forsg og fejl metoden) Observationsbaseret lring Speciel observation Hvad er en stimulus? Et insekt En informationspakke En nerve Hvordan trives dyr bedst med at tilbringe deres tid? At lede efter mad p marken sammen med sine artsfller Indendrs og f maden serveret. At have hele marken for sig selv Hvilke dyr synes det er vigtigt at bygge rede? Heste Hns Ker Grise Hvordan vil hns gerne have, at deres rede er? De vil gerne have, at landmanden laver reden for dem. De vil helst ikke bruge rede. Det er vigtigt for dem at bygge deres reder selv, fr de bruger dem. Hvordan kan husdyrene bedst lide at f deres mad? De kan lide at konkurrere om, hvem der skal have maden. De kan lide at lede efter den selv og vlge mellem forskellige typer af mad. De kan lide at f den samme type mad hver dag, serveret i truget. Hvordan bliver en gris, nr den kommer ind p et slagteri? Den bliver urolig pga. lugten fra artsfller, der er bange. Den bliver rolig og nysgerrig. Den bliver urolig, fordi den ved, den skal slagtes.

Hvordan ved forskerne, hvad dyr har behov for og godt kan lide? De har spurgt landmnd. De har studeret dyrenes adfrd. De har spurgt deres nabo. Hvorfor har dyr brug for at have kontrol over deres egne omgivelser? Fordi de er nrige. Fordi de giver dem mulighed for at tilpasse sig deres omgivelser. Fordi det giver dem mulighed for at flygte fra farer og ubehageligheder. Fordi de er sultne.

6. FACIT
Facit til multiple choice quiz om dyr. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. b) a) c) d) b) a) b) d) c) b) a) b) b) c)

7. OPGAvER
1) PERSONLIGHEDSTEST. P skoleweb.anima.dk kan eleverne udfylde en personlighedstest. Testen bestr af 10 multiple choice sprgsml med svarmulighederne a, b, c og d. Efter eleven har svaret p disse sprgsml placeres eleven i kategorier efter hvilke bogstaver de har fet flest af. P denne mde gives et indtryk af, hvor den enkelte elev str i forhold til dyrevelfrd. Det anbefales, at eleverne tager testen to gange: Fr og efter fremvinsning af filmen. Det er interessant at se om nogle af eleverne har rykket deres overbevisninger om dyrevelfrd i takt med, at de har fet et bedre kendskab til dyrs evner og behov. 2) Kortspil. (evt. vedlgges pakken eller printes fra hjemmesiden til kopiering) Hvert ark indeholder fire kort, som hver omhandler forskellige mder at producere et bestemt landbrugsdyr p set i forhold til velfrd. Eleverne skal diskutere, hvorvidt de er enige eller uenige med indholdet p kortet. SPILLET KAN BL.A. BRUGES SOM: a) udgangspunkt til diskussion i grupper (bl.a. om hvilke kort der relaterer sig til hinanden) b) kort til rollespilsvelser c) arbejdsredskab til eleverne til at formulere deres egne holdninger

14

d) arbejdsredskab til hjemmearbejde e) baggrundsmateriale til at eleverne kan sge yderligere information (f.eks. p internettet) Brug som kort: Forberedelse: Kopier originalerne, helst i farver. Klip kortene ud. Laminer kortene hvis det er muligt. Lav st nok til at grupper p tre eller fire og lg dem i konvolutter. I klassen: Grupperne sorterer kortene efter at have diskuteret dem. - Helt uacceptabelt (-3) i en bunke p venstre side af bordet. - Helt acceptabelt (+3) in en bunke p hjre side af bordet. - Resten ligges i midten. Overvej nu hvor trkker du grnsen? Brug som arbejdsark: Forberedelse: Kopier arkene i sort/hvid, nok til at hver gruppe eller hver elev kan f et. I klassen: Eleverne diskuterer i grupper deres holdninger og krydser af p arket. Kan gres individuelt.

8. UNDERvISNINGSKRAv
Undervisningsministeriets trinml for faget biologi for 7-9 klasse indbefatter bl.a. flgende: - forklare sammenhngen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfrd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser. - vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer. - vurdere menneskers anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bredygtig udvikling. - redegre for menneskets syn p og brug af produktionsdyr og kledyr. - forklare biologiske processer knyttet til rvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri. (http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Biologi/trinmaal_ synoptisk.html)

PRINT qUIz OG SPRGSML GRATIS FRA NETTET

SPrGSml tIl

r oG - om dyrS evne

I reSPonS FIlmen StImul

BeHov

S STIMULI RESPON QUIZZ TIL FILMEN

1) a) b) c) 2) a) b) c) d) e) 3) a) b) c) 4) a) b) c) 5) d) e) f) g) 6) a) b) c) 7) a) b) c) ring hos dyr? Hvordan sker indl og skal det, de skal kunne De er fdt med alt nyt derfor ikke lre noget mder og kan hermed llige De lrer p forske omgivelser tilpasse sig deres De gr i skole r, de punkter er mde Hvilke af understen dyr kan lre p? g Klassisk konditionerin Klassisk terapi fejl metoden) g og Trail-and-error (fors ret lring Observationsbase Speciel observation lus? Hvad er en stimu Et insekt En informationspakke En nerve ge bedst med at tilbrin Hvordan trives dyr en deres tid? mad p marken samm At lede rundt efter med sine artsfller maden serveret. Indendrs, og f n for sig selv At have hele marke bygge det er vigtigt at Hvilke dyr synes rede? Heste Hns Ker Grise

p 1) ReflekseR n som brnder sig et refleks (mande Frst mder vi begreb ler p egne redet varme vand). er. Kan I give eksemp og Beskriv hvad en refleks Hvorfor er mennesker reflekser hos dyr. flekser og eventuelt r? dyr udstyret med reflekse Ioner r 2) Indlrte reaKt n. Hvordan adskille den indlrte reaktio dernst beskrives ner? Giv eksempler sig fra indlrte reaktio g og fra filmen. Giv reflekser/instinkter hverda ner fra jeres egen Hvorp indlrte reaktio e reaktioner hos dyr. eksempler p indlrt mht. dyrs r ogs gerne e reaktion sig fra reflekse dan adskiller den indlrt else. omverden og overlev 3) StImulI er dyr stimuli? er alle s, og hvordan opfang p alle Hvad er en stimulu stimuli lige vigtige for alle dyr? er alle stimuli kan vre stimuli lige vigtige ler p hvordan nogle ekstidspunkter. Giv eksemp ner dette sker. Giv og i hvilke situatio ige landbrugsdyr. vigtigere end andre er vigtige for de forskell empler p stimuli som torer 4) SanSer oG deteK ? Giv eksempler p og dyrenes sanser des hos dyr. Giv Hvordan virker vores re, drligere eller anderle deres sanser (eks. sanser som er skarpe p hvordan dyr bruger finde deres eksempler fra filmen i, smgrise som skal gr ind p et slagter grise som fra farver osv.) som finder mad ud mors brystvorter, hns r: IndlrInGSForme 5) de ForSKellIGe Klassisk konditionering Habituering Sensitivering indlring observationsbaseret og fejl metoden) trail-and-error (Forsg -

hvor dyret Sensitivering ring er sensitivering, det modsatte af habitue tage sig i agt for eller glde sig til skal fra lrer, at det virkelig dette fra filmen og med eksempler p bestemte ting. Kom g. egen hverda indlring eksObservationsbaseret og hvordan? Brug at se p andre dyr p Kan dyr lre ved ogs ved at kigge lrer mennesker empler fra filmen. n? hinanden? Hvorda g og fejl metoden) Trial-and-error. (Fors som udgangpunkt for en snak om s Brug de befriede burhn ing. trial-and-error-indlr efter at de er blevet hnsenes adfrd, Hvad sker der med de skal bevge de ud af, hvordan e evnerne til at befriet? Hvordan finder lser? Hvor har hnsen har siddet i et sig i deres nye omgive ger fra, nr de bare udfre alle disse handlin gennem trial-andvi mennesker ogs bur hele livet? lrer error? 6) IntellIGenS intelligens. Kom filmen som viser dyrs er med dyr. Giv eksempler fra ler fra jeres erfaring gerne med flere eksemp nd, hvad intelligens er, og om I er baggru at diskutr p denne i filmen er i stand til hvor meget dyrene overraskede over, lre? aktuelt for dis7) BeHov n er begrebet behov Hvad er behov? Hvorda film? kussionen af denne Maslows behovss i grupper (brug evt. Kan behov inddele behov lige vigtige? pyramide), og er alle og omvendt. mennesker ikke har behov dkket i Har dyr behov, som fr eller ikke fr deres diskuter hvordan dyr landbruget! dereS eGen Har Kontrol over 8) nr dyr IKKe

ST En rInG runDT Om DET rIGTIGE SvAr!

8) a) b) c) 9) a) b) c) 10) a) b) c) d)

er gris, nr den komm Hvordan bliver en ind p et slagteri? ller, pga. lugten fra artsf Den bliver urolig der er bange. nysgerrig. Den bliver rolig og skal slag fordi den ved, den Den bliver urolig tes. rne, hvad dyr har Hvordan ved forske kan lide? behov for og godt nd. De har spurgt landm s adfrd. De har studeret dyrene deres nabo. De har spurgt

kontrol brug for at have Hvorfor har dyr omgivelser? over deres egne e. e Fordi de er nrrig mulighed for at tilpass Fordi de giver dem sig deres omgivelser. te fra mulighed for at flyg Fordi det giver dem ubehageligheder. farer og . Fordi de er sultne

HvOr mAnGE POIn

Rigtigt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Sum

T FIK Du?
FoRkeRt

g Klassisk konditionerin gte indlringsform, som opstr nr t unders dette er den mest parres med et bestem s i dyrets bevidsthed en bestemt stimulu ng af den klassiske i dybden med forklari respons. G gerne konditionering. man ser kalve som Habituering et habituering, hvor I filmen mder vi begreb en paraply bliver slet op. Beskriv g, sig til, at langsomt vnner ler p jeres egen hverda kom med eksemp godt eller dette fnomen og ring. er habituering gennemgr en habitue og hvordan kan hvor I habituering vre god, drligt? Hvordan kan . habituering vre drlig?

HverdaG. grebet, samt inog habitueringsbe , som I bde sensitiveringsat dyret kan handle forudstter man, dlringsbegrebet der er smartest i eller vil, alt efter hvad har mulighed for det selv nsker det sker der, nr dyr ikke e situationen. Men hvad nr dyret ikke lnger vil? Hvad sker der, at handle, som de med eksempler hverdag? Kom gerne har kontrol over sin ler fra din egen gerne med eksemp fra filmen. Kom ogs n. belyse dyrenes situatio hverdag, som kan

gerne have, at deres Hvordan vil hns rede er? reden at landmanden laver De vil gerne have, for dem. rede. De vil helst ikke bruge bygge deres reder at Det er vigtigt for dem dem. selv, fr de bruger f rene bedst lide at Hvordan kan husdy skal deres mad? rrere om, hvem der De kan lide at konku have maden. og vlge efter den selv De kan lide at lede typer af mad. mellem forskellige hver samme type mad den De kan lide at f dag, serveret i truget.

ANIMAS SKOLEWEB Animas skoleweb rummer opgaver, faktaark og inspiration til spndende undervisning. Du kan bl.a. finde opgaverne, som str i dette hfte lige til at printe og bruge i klassen.

Samtidig kan eleverne selv g p opdagelse og udforske sprgsmlene yderligere. Webben udbygges lbende med nye materialer, s kig forbi p adressen:

skoleweb.anima.dk

15

Dette undervisningsmateriale er udgivet af dyrevrnsforeningen anima med sttte fra Justitsministeriets dyrevelfrdspulje. Til denne lrervejledningen medflger en DvD med to undervisningsfilm. Undervisniningsmaterialet er udarbejdet med henblik p Undervisningsministeriets trinml for undervisningen i henholdsvis natur/teknik og biologi, men kan ogs bruges til diskussion i samfundsfag, historie, kristendomskundskab og hjemkundskab. Materialet indeholder bl.a. en grundig gennemgang af de vsentlige videnskabelige begreber og teorier, der nvnes i filmene, en quiz om filmenes basale pointer, arbejdsopgaver bde til den enkelte elev og til gruppearbejde samt et oplg til en diskussion omkring dyreetik.

Film 1: laD os sprge Dyrene

Lad os sprge dyrene egner sig specielt til undervisningen i natur/teknik faget p 4-6. Klassetrin. Filmen viser, hvordan almindelige dyr lever og hvilke evner de har. Med hjlp fra forskere viser dyrene selv, hvad der giver dem god velfrd. Vi ser, hvordan hns finder vej gennem labyrinter. Grise viser, at de tnker ved at bruge computere. Dyrene afslrer evner som bde overrasker og imponerer. Lad os sprge dyrene vil begejstre brnene og inspirere dem til at lre mere om naturfagene. Samtaler og opgaver i forbindelse med filmen opmuntrer brnene til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt p dansk, til at udvikle videnskabelig skepsis og vise empati.

Film 2: stimuli respons

Stimuli respons er beregnet til biologiundervisningen for grundskolens ldste klasser, 1.g, samt HF. Videoen kan ligeledes anvendes til undervisning i indlring (psykologi) og etik (filosofi, religion) eller husdyrproduktion (geografi). Filmen gennemgr stimuli respons teorien og giver herigennem et indblik i, hvordan dyr tnker og fler. Filmen giver eleverne en strre forstelse af dyrs evner og kapaciteter og danner et godt videnskabeligt grundlag for at diskutere dyrevelfrd. Filmen kommer ind p vigtige begreber f.eks nerver, receptorer, reflekser, stimuli og instinkter. Lrervejledningen indeholder forslag til, hvordan man kan arbejde med filmen bde fr og efter fremvisningen.

udgivet: 2007 | : anima