CA a-kasse er cand.merc.ernes \u00f8konomiske sikkerhedsnet og sikrer dig kr. 12.828 om m\u00e5neden i indt\u00e6gt, hvis du st\u00e5r
uden job i en periode. Det giver dig tid og overskud til at \ufb01nde det rigtige job. HUSK blot at melde dig ind i CA a-kasse
senest 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse. Vi giver dig ogs\u00e5 de bedste odds for en god karriere via coaching,
relevante kurser og et netv\u00e6rk p\u00e5 31.000 h\u00f8jtuddannede \u2013 ganske gratis.L\u00e6s mere og meld dig ind p\u00e5 www.ca.dk

Det hedder stadig \u201dHr. Professor\u201d i
den danske universitetsverden. Kun
hver ottende professor og hver fjer-
de lektor er af hunk\u00f8n. Tallene er
lidt bedre for CBS, men uligheden

er stadig p\u00e5faldende, og forsknings-
dekan Alan Irwin er af den opfat-
telse, at det er noget, som CBS skal
g\u00f8re noget ved.

vil ikke l\u00f8se problemet gennem
s\u00e6rbehandling og kvoter, men vil
blot kr\u00e6ve, at der skal indkaldes
mindst \u00e9n kvindelig ans\u00f8ger til
samtale. Det er for sent i processen,

mener professor i erhversret, Ruth
Nielsen, stillingsopslagene skal t\u00e6n-
kes og udformes anderledes.

Uddannelsernes taxametersystem
finansierer 92 procent af univer-
siteternes \u00f8konomiske grundlag.
Selve systemet er blevet kritiseret
for at tilskynde universiteterne til
kvantitet p\u00e5 bekostning af kvalitet i
uddannelserne. Jo flere studerende,
jo flere penge, hvis bare de stude-
rende gennemf\u00f8rer deres studier.

Det er en kendsgerning, at der
uddeles meget f\u00e5 midler per stude-
rende i den lave ende af skalaen.
P\u00e5 CBS er 95 procent af de dagstu-
derende p\u00e5 det laveste taxameter-
bel\u00f8b p\u00e5 40.400 kr. per studerende

Det lave taxameter p\u00e5 sam-
fundsvidenskab og humaniora er
lavere end taxameteret p\u00e5 landets
gymnasier, og bel\u00f8bet skal ud over
undervisning ogs\u00e5 d\u00e6kke admini-

delse af bygninger og andre faste
omkostninger. Konsekvensen af det
lavere bel\u00f8b per studerende er kon-
kret og m\u00e5leligt \u2013 st\u00f8rre hold og
f\u00e6rre timer i selskab med l\u00e6rerne.

Alt andet lige rammer systemet de
universiteter, hvor der er mange
studerende p\u00e5 de lave taxameter-
satser, h\u00e5rdere end de universiteter,
der har en vifte af uddannelser
med b\u00e5de h\u00f8je og lave taxametre.
Det er fordi nogle omkostninger er

konstante p\u00e5 tv\u00e6rs af universiteter.
For eksempel koster reng\u00f8ring af
gange og f\u00e6llesarealer det samme,
lige meget om de bliver brugt til
samfundsvidenskabelige eller natur-
videnskabelige form\u00e5l.

CBS har kun 605 studerende p\u00e5
uddannelser, der ikke modtager
det laveste taxameter, men det mel-
lemste. Det drejer sig HA- og cand.
merc.(dat) og BA i Information
Management. Hvis man sammen-
ligner CBS med landets \u00f8vrige uni-
versiteter, ligger skolen helt i bund,
hvad gennemsnitsindt\u00e6gter per
studerende ang\u00e5r.

Taxameterstyringen med alle
dens till\u00e6g og supplementer frem-
st\u00e5r desuden som ret s\u00e5 arbitr\u00e6r.
For eksempel modtager RUC p\u00e5
kommunikationsomr\u00e5det den mel-
lemste taxametertakst, mens CBS p\u00e5
sine kommunikationsuddannelser
p\u00e5 b\u00e5de BA og HA f\u00e5r den laveste.

\u00c5rsagen til forskelle i taxametersat-
ser mellem uddannelser begrundes
for det meste i, at omkostningsni-
veauet p\u00e5 en type uddannelse er
h\u00f8jere end p\u00e5 en anden. Det er if\u00f8l-
ge denne logik dyrere at uddanne
en l\u00e6ge end en \u00f8konom. Problemet
er bare, at det ikke er gennemskue-
ligt, hvad det koster at uddanne en

Taxametersystemet har ingen
indbyggede feedback-mekanismer,
der fort\u00e6ller bevillingsyderne, om
pengene er givet godt ud, og de
relative forskelle mellem taxame-
tersatserne er begrundet i r\u00e6son-
nementer, der er s\u00e5 gamle, at ingen
kan g\u00f8re rede for dem.

Et eksempel er de naturviden-
skabelige uddannelser, der f\u00e5r det
h\u00f8jeste taxameter p\u00e5 96.000 kr. om
\u00e5ret per studerende. Det er sv\u00e6rt at
m\u00e5le, hvorvidt de 55.400 kroner om
\u00e5ret, man f\u00e5r mere per studerende,
end man g\u00f8r p\u00e5 de lave taxametre,
rent faktisk g\u00e5r til laboratorier og
forskningsfaciliteter, som det er til-
t\u00e6nkt if\u00f8lge argumentationen.

Det er netop kommet frem, at
der ekstraordin\u00e6rt skal investeres
fem milliarder kroner for at bringe
universiteternes laboratorier op til
nutidig standard. Det kunne indi-
kere, at de mere end dobbelt s\u00e5
h\u00f8je indt\u00e6gter for de uddannelser,
der takseres til de h\u00f8jeste bevillin-
ger, enten ikke bruges som tilt\u00e6nkt
eller ikke sl\u00e5r til.

McKinsey er i \u00f8jeblikket ved at
unders\u00f8ge, om taxametersystemets
lave takst giver den forn\u00f8dne kva-
litet i uddannelsessystemet rundt

om i landet. Unders\u00f8gelsen, der
er ved at blive gennemf\u00f8rt for
Videnskabsministeriet, er foranle-
diget af et krav stillet i forbindelse
med sidste \u00e5rs aftale om globalise-

Hvad der vil komme ud af denne
unders\u00f8gelse er tvivlsomt, blandt
andet fordi det kan blive sv\u00e6rt at
sammenligne takster, der i forvejen
er ret s\u00e5 arbitr\u00e6rt fordelt uddannel-
ser og universiteter imellem.

Det kan desuden meget vel ske,
at CBS ender med at blive h\u00e6ngt
ud i rapporten, fordi det nemme-
ste, McKinsey kan sammenligne,
er holdst\u00f8rrelser og konfrontati-
onstimer. Her ligger CBS ikke godt
netop p\u00e5 grund af den entydige
overv\u00e6gt af lave taxametre \u2013 pro-
blemet bider sig selv i halen.

I Danske Universiteter har Rektor-
kollegiet s\u00f8gt at s\u00e6tte den lave
st\u00f8tte til uddannelserne i perspek-
tiv. Her har man p\u00e5 baggrund af
OECD-tal udregnet, at der bruges
20.407 kr. p\u00e5 den gennemsnitlige
danske studerende p\u00e5 K\u00f8benhavns
Universitet, mens der bruges
212.195 og 211.363 p\u00e5 henholdsvis
Harvard og Stanford. Samtidigt er vi
et af de lande p\u00e5 OECDs liste, der
bruger den mindste andel af vores
bruttonationalprodukt p\u00e5 uddan-

P\u00e5 \u00e5rets finanslov blev der sparet
155 millioner kroner yderligere p\u00e5
uddannelsesomr\u00e5det, og viden-
skabsministeren blev i den forbin-
delse spurgt, om de penge kunne
g\u00e5 tilbage som till\u00e6g til de uddan-
nelser, der modtager det laveste
taxameter. Ministeren har sagt klart
nej og afventer i stedet Mc Kinsey-
unders\u00f8gelsens resultater.

Man kommer ikke langt i en taxa for 110 kr., men det er taksten for en dag p\u00e5 en videreg\u00e5ende
samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse. Det mener flere interesseorganisationer
er for lidt. Regeringen har sat McKinsey til at unders\u00f8ge om denne lave takst giver den forn\u00f8dne
kvalitet i uddannelsessystemet

Du bliver ansat i et af vores forretningsomr\u00e5der og kommer rundt i andre afdelinger. Sammen med andre graduates deltager du i kurser og aktiviteter, der sikrer din personlige og faglige udvikling \u2013 og giver dig et godt netv\u00e6rk i koncernen. N\u00e5r du er f\u00e6rdig med forl\u00f8bet, forts\u00e6tter du i et fast job.

Er du studerende eller nyuddannet fra universitetet eller handelsh\u00f8jskolen, kan du f\u00e5 en introduktion til Danske Graduate i K\u00f8benhavn den 12. marts 2009. Her m\u00f8der du medarbejdere og ledere, som giver dig et fagligt indblik i koncernens arbejde og karrieremuligheder.

Mie Blem-Jensen
Graduate 2006\u20132007
Senior Controller 2009