You are seeing our new document Reader view. Click here to revert. Feel free to leave us feedback on this feature .
×
  • Embed Doc
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
Download
 
Den seriøse og den u-seriøse leg
- Jorn, mig og situationisterne Af Jens Jørgen Thorsen
Forord
I den moderne kunst var situationisterne de første der indførte begrebet leg som værdi-kriterium ogparameter i forhold til kunsten.Mærkeligt nok.Allerede impressionisterne nærmede sig nemlig begrebet gennem deres uafviselige forbindelse med
Rousseau's
ideal: Tilbage til naturen.Dadaisterne og futuristerne nærmede sig i deres kunst legetøjet. Og i deres kabaret'er legetanken.Surrealisterne dykkede mod legen gennem
Bergson's og Freud's
drømmehave for at hente de dybestedrifter frem i marxismens objektive virkelighed.
Høstudstillingens
malere i Danmark (senere
Cobra og Action-Painting)
dyrkede impulserne frabørnekunsten. Og fandt her en oprindelighed som var parallel til formerne hos de primitive folkeslag.Kodeordet spontanisme stammer så vidt jeg kan finde ud af fra
Høst-Cobra.
Både i Danmark og Holland havde
Montessori's
banebrydende princip om opdragelse gennem leg haft stor betydning. I hele verden havde
Gauguin's og kubisternes
interesse for primitive kulturer og senere jazzenskabt interesse for den mere legende side af kulturen.Mit essay handler ikke præcis om det legende menneskes (Homo Ludens') entre i kunsten. Selv om mangedetailler er behandlet.Det berører snarere den faktor der i virkeligheden holdt Homo Ludens udenfor: Den seriøse opfattelse af kunsten. Den handler om situationismens start og opløsning. Og kommer derved ind på de forberedendeskridt til kunstens nye stadium: Den kommunikative fase.
Cobra
"Cobra
blev grundlagt d. 4. november 1948 af en gruppe danske, belgiske og hollandske kunstnere udfraden anskuelse at tiden nu var kommet til i det internationale liv at indføre de frieste og de mest levendeelementer af de små landes kunst.De har ment, at der ikke indenfor kunsten, lige så lidt som på andre områder, kan være tale om monopoler atkulturen er et hele, hvis forskellige grene (musik, litteratur, videnskab, maleri) alle hører til samme træ, og aten understregning af de forskellige nationale former (dansk, belgisk, hollandsk) derfor, langt fra at splittekulturen, ville gøre den rigere og mere mangfoldig.
Cobra's
tidsskrift hviler således på en fælles idé, og uden denne idé ville det ikke kunne leve. Men samtidigthar kunstnerne ikke ønsket at opgive deres personlige standpunkter: På samme måde som en nationalkultur ikke må ofre sig ved at lade sig opsluge af det internationale kulturelle liv, men deltage i det under stadig udvikling, må den intellektuelle ikke ofre sin selvstændighed i et kollektivt foretagende.Derfor er det afgørende for disse unge kunstnere fra tre lande at yde alene i forhold til evner og styrke.De har ikke ventet med at starte, til de var beskyttet af en anerkendt position. De har ikke talt om bevægelse.De har sat sig i bevægelse. Derfor er 
Cobra
efter to og et halvt år, uden om parisermyten, og udenprogrammernes cement blevet det mest internationale og det mest præcise udtryk for den kunst, der vil givesensibiliteten alle chancer for at udfolde sig i stedet for at tvinge den ind i bestemte kanaler ... ".Sådan. Så strålende præsenterede digteren fra Bruxelles
Christian Dotremont,
programmet for detprogramløse samarbejde.Trods Dotremont gir jeg det navnet program. I
Cobra's
åbningsmanifest kaldte Dotremont selv samarbejdet:"... Arbejde. Arbejde i vor betydning af ordet ... "
Her ser vi betydningen.
Basis for 
Cobra
-samarbejdet var den traditionelt seriøse kultur. De anerkendtekunstarter. Folkekunsten for museer.Tilbudet om samarbejde var begrænset til folk udelukkende fra den seriøse kreds.
Huizingas Homo Ludens
"Racen Homo Sapiens. Den kan adskilles i Homo Faber (det arbejdende menneske) og Homo Ludens (detlegende menneske) ... "
    of 00

    Leave a Comment

    You must be to leave a comment.
    Submit
    Characters: ...
    You must be to leave a comment.
    Submit
    Characters: ...