• Embed Doc
  • Copy Link
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
Download
 
Anarki eller kaos!
Indhold.Forord.1.1 Det herreløse samfund.1.2 Mål og midler.1.3 Den hjemløse magt.1.4 Utopi?2.1 Retfærdigheden findes i os2.2 Mihail Aleksandrovitsj Bakunin (1814-1876)2.3 Peter Kropotkin (1842-1921)2.4 Pierre-Joseph Proudhon (1809-1865)2.5 Anarko-syndikalismen.3.1. Det rød/sorte flag.4.1 Terror.4.2 Fra G. Chesterson’s ”Manden som var torsdag” (Thaning & Appels Forlag, 1942, oversataf Jesper Ewald)4.3 ”Lysten til at ødelægge”4.4 At arbejde for fremtiden4.5 Pacifisterne5.1 Al magt til sovjetterne5.2 ”Far” Makhno5.3 Kronstadt5.4 Noget er dødt i mig5.5 ”Kontrarevolutionen likvideret”6.1 Spanien6.2 Efter 40 års tavshed6.3 Organisationerne6.4 Oprids af borgerkrigen6.5 Borgerkrigens tragedie6.6 Uddrag fra Chomskys bog ”American Power and the new mandarins”6.7 Udrensning7.1 Kan kærligheden være andet end fri? – Emma Goldman7.2 En kunstig skabning7.3 Frigørelsens tragedie7.4 Den hjælpeløse mand7.5 En drøm7.6 Den indre despot8.1 Nutid og fremtid9.1 At komme på statenLitteratur
 
Forord:
Dette er en ufærdig re-indskrivning af den gamle pamflet som blev udgivet af DR med støtte fraundervisningsministeriet i ’80’erne. Den er siden blevet genoptrykt af Pirattryk engang i ’90’erneog nu synes jeg det er på tide, at den kommer på bane igen. Det er en god lille introduktion tilanarkisme, og den vil meget gerne skrives ud og læses af en masse forskellige mennesker!! Hvis nogenhar et trykkeri er det jo helt oplagt at gå i gang med at distribuere den. Grundene til, at jeg laver engenindskrivning af den er dels, at min udgave er så gammel og mølædt at man næsten ikke kan læsehvad der står, at der ikke var nogen indholdsfortegnelse og for at tilføje noget mere stof, bl.a. omkringden spanske borgerkrig.Afsnittene om ’80’erne og ’90’erne er mine egne, og jeg gik kold i forsøget på at opridse hvad der skete i ’90’erne samt hvad der er gang i nu, hvilket har forlænget processen betydeligt. Derfor har jegnu i dag besluttet mig for, at nu kommer den på nettet – med eller uden stavefejl, med eller udendybdegående analyse og kritik af den tid vi lever i.Take it or leave it, jeg synes selv det er værd at læse denne igen og igen!!~ 24. september 2004, Rosalina Engholm Bendtsen ~
1.1 Det herreløse samfund.
Anarki eller kaos! Er det et slagord eller en vittighed, den sætning som man stadig ser få steder rundtomkring i foldere, på løbesedler, ved busstoppesteder og lignende? For er anarki er vel kaos? – Det betyder det. Eller?Ifølge fremmedordbogen er anarki ”samfund med en magtesløs regering; lovløshed; udorden;forvirring; samfundsform uden regering”. Slår man derimod op i en etymologisk ordbog (etymologi:læren om ords oprindelse) kan man se at ordets rod er græsk, nemlig at
an
betyder uden og
archos
 betyder herrer/herskere.Altså er anarki et samfund uden herskere og en anarkist altså en tilhlnger af et sådant samfund. Det er iden betydning ordene anarki og anarkist vil blive brugt i denne folder.I det traditionelle sprogbrug er begge begreber skældsord. En anarkist er for mange mennesker detsamme som en usoigneret ung urostifter som går rundt og laver hærgværk og prøver at ødelægge alt for alle andre. Eller en meget egoistisk person som er ligeglad med alle andre end sig selv. Nogle mener sågar at anarkister er direkte dumme og uoplyste mennesker som ikke ved bedre. Det er en kliché påsamme måde som når man på vittighedstegninger af indbrudstyve gentagne gange ser en lusketkasketkarl med en lommelygte i den ene hånd og en jordemodertaske i den anden. Derimod er definitionen selvsagt en anden for en anarkist, og ligeledes definitionen af en tyv.”Ejendom er tyveri!” sagde franskmanden Pierre-Joseph Proudhon som var den første socialistisketænker der kaldte sig anarkist. Det gjorde han som en provokation for at vende skældsordet til enhædersbetegnelse for de socialister der tror på, at et samfund er det modsatte af et statsapparat*, og at etherreløset samfund ikke er som en hertreløs hund, vildt og farligt, men derimod frit og ligevægtigt.Samfundsnedbryder, urostifter, terrorist – sådan ville de flest nok oversætte ordet anarkist; og det er forkert.
 
(*Vi er vant til at opfatte staten som samfundet, nationen, ”os alle sammen”. Både marxister oganarkister bruger ordet som synonym for et styrende regeringsmaskineri, der er karakteriseret ved, at etmindretal af befolkningen har udskilt sig fra resten af samfundet, idet det har skaffet sig eneret påanvendelse af fysisk tvangsmagt – politi, militær.)
1.2 Mål og midler.
Anarkismen er en revolutionær strømning med rod i den moderne kapitalistiske samfundsnormsopståen, og rummer en bred vifte af holdninger og idéer som alle har én ting til fælles: statens ogejendomsrettens ophævelse. Dermed er den på nogle områder både i overensstemmelse med og radikaltforskellig fra marxismen som repræsenterer den autoritære socialisme – som den kaldes af anarkisterne.Anarkismen bliver også kaldt libertær socialisme.Dér hvor marxisterne som en fjern utopi håber på at nå frem til et ujierarkisk samfund uden autoriteter,den rene socialisme med diktaturet som omvej, dér begynder anarkister. – Altså udelader anarkisternediktaturet som overgangsfase til det frie og lige samfund. På det punkt er parterne faktisk så uenige atdet godt kan være svært for libertær socialisterne hvem de anser som værende deres værste fjende; de borgerlige kapitalistiske systemer eller de statssocialistiske.Anarkister er imod det kapitalistiske system fordi det trælbinder og undertrykker mennesket. De er også imod dets demokratiske udformning fordi de anser de parlamentariske demokrati(folketingsmodellen hvor folkegrupper og klasser vælger repræsentanter for deres holdninger) for etindskrænket demokrati. Folkevalgte herskere er stadig herksere (hvis de ikke ligesom anarkisternesrepræsentanter har bundet mandat fra deres vælgere og kan afsættes når som helst).Anarkister er også imod socialistiske bevægelser af både reformistisk og revolutionlr retning hvis degår ind for centraliseret magt og for staten.Marxisterne bebrejder anarkisterne at de i deres strategi og tankegang ikke er udviklede nok. Deressocialisme er småborgerlig og reaktionær i sin konsekvens, dømt til nederlag. Anarkisterne bebrejder marxisterne at de ender i reaktionen, fordi de overtager de magtstrukturer de selv ønsker at bekæmpe.Proletariatets diktatur – iflg. Marxisterne den revolutionære overgangsfase til det frie kommunistiskefællesskab – er også en illussion mener anarkisterne, da da intet diktatur nogensinde frivilligt vil afgivesin magt. En autoritær socialistisk magtovertagelse er blot en fordækt genrejsning af den borgerlige stathvor en bureaukratisk overklasse sætter sig tungt i de gamle kapitalistiske magthaveres stole. Sådan går enhver magtovertagelse. Her peger anarkisterne næsten på en politisk arvesynd når de siger ”magt er noget man tager for at beholde det”.
1.3 Den hjemløse magt.
De libertære socialister sætter også gamle borgerlige friheder som ytrings- og bevægelsesfrihed højt, ogde vil have overensstemmelse mellem mål og midler. Målet kan aldrig hellige mdilet fordi at prisenherfor vil bliver udfrihed.Anarkisterne har ikke samme bjerge af politisk teori og doktriner som både de borgerlige ogmarxisterne har. Rent faktisk har anarkisterne kun ét dogme som klinger helt igennem: Magtkorrumperer!!!For anarkisterne er det vigtigt at skabe et samfundhvor magten ikke kan finde leje. De nærer på den eneside 100% tillid til mennesket og på den anden side har de en grundlæggende mistillid til dette. De tror 
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...