• Embed Doc
  • Copy Link
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
Download
 
 Sexualitet & Magt 
Om iscenesatte kroppe, erotik og den tabte lidenskab
-EN AKTIONSERKLÆRING
D
et er simpelthen ulideligt at opleve, hvor massivt salget af kvinder somsexualobjekter har sat sig igennem og gennemsyrer hverdagen mere og mere bastant. TV-porno,sexmagasiner, pornoshops, sexistiske reklamer for alverdens slags varer, etc. er blevet enselvfølgelighed , og leveres dagligt via TV – især fredag og lørdag. Det har ikke noget at gøre medfrigjorthed eller med afskaffelse af tabuer; det drejer sig om ren og skær kvindeforagt – fra den”harmløse”, dumme slags til den direkte brutale.
P
å forskellig vis har kvinder i årevis kæmpet mod dette. Med omstruktureringen indenfor medierne sex og pornoindustrien begyndt en ny offensiv, som økonomisk set følger de kapitalistiskemarkedsmekanismer og indholdsmæssigt set er del af det samfundsmæssige roll-back, som iøjeblikket foregår på alle områder.
MODSTAND MOD DEN SEXISTISKE KONSENS
-
HVORFOR VI HAR NOGET IMOD PORNO
I
medierne diskuteres heftigt om det såkaldte tabuopgør omkring sexualitet og om frigivelsenaf pornografi. Såvel ”progressive befriere” som konservative sædelighedsvogtere er enige om, at pornografien er en fremstilling af en i sig selv værdi-neutral, oprindelig sexualitet. Det omstridte punkt er, om denne sexualitet hører hjemme bag hjemmets fire vægge, eller om den ”befriet for alletabuer” kan fejres som offentlig begivenhed. 
M
en pornografien er IKKE en fremstilling af oprindelig sexualitet. Den form hvorisexualitet udleves og fantaseres om, er altid udtryk for de samfundsmæssige forhold.Fortrængningen af dette udgør den sexistiske konsens, som i dag forener venstreorienterede,højreorienterede og liberale i deres absurde diskussionsstridigheder. Pornografi er fremstillingen af sexuelle handlinger løsrevet fra alle sociale forhold; og kun via denne løsrivelse bliver fremstillingen til det, den er: Porno.Sexualitet bliver isoleret fra de sociale og følelsesmæssige betingelser og reduceret til en fremstilling af kroppens kønsorganer. Det er bryster, kusser og pikke,som reagerer. 
R 
educeringen af sexualitet til handlinger hinsides sociale relationer er forudsætningen for, atsexualitet bliver konsumerbar som vare. Pornografi er baseret på denne reduktion og er med til atfremme den ind til det absurde, til en fuldstændig degenereret sexuel fordummelse. Sexualitetensisolering fra menneskelige relationer er den basis, hvorpå sexuel vold vokser frem. Fortrængningenaf erotik og sanselighed væk fra det offentlige liv og henvisningen heraf til den hemmelige privatsfære danner baggrunden for, at den fremmedgjorte sexualitet gennemsyrer så mangehandlinger i hverdagen. I sprog, blikke, kropsholdninger… den tvangsmæssigegennemsexualiserede hverdag er et område, hvori den patriarkalske mandsidentitet reproducerer sighver dag, ikke som fri sexualitet, men som ”friheden” til at kræve, at kvinder står sexuelt til mændsrådighed.
D
et er ikke en tilfældighed, at vold spiller en vigtig rolle i pornografien – og det på fleremåder: Sexualitet frarøvet enhver sanselighed og erotik har brug for andre emotionellespændingselementer for at blive opfattet som lyst og ikke kun som en teknisk handling.I denne forbindelse er iscenesættelsen af kroppen som en samling af sexuelt brugbare kropsdele (enmund er kun interessant med henblik på stimulans –etc.) i sig selv et udtryk for vold, vold fra det1
 
 betragtende subjekt, som råder over det udstillede objekt. Ligegyldigt hvordan kvinder fremstilles i pornografien: Som selvbevidst og krævende, eller som umiddelbart underkastede – udslagsgivendeer det pornografiske blik: Synet på kvinden som objekt for sexuel tilfredsstillelse og stimulans(hvorvidt man(d) sværger til underdanig kvinde eller domina er alene et spørgsmål om smag). Deter dette subjekt-objekt forhold, som udgør det pornografiske blik, den pornografiske underkastelse,og denne har brug for stadig mere vold og stadig flere magtfantasier for overhovedet at kunnelystfølelse i dette ophidselsesrefleks mønster.
U
menneskeliggørelsen, at gøre andre til objekter, åbner vejen for direkte fysisk vold. Attage den individuelle personlighed og subjektivitet fra kvinder er en form for sexistisk underkastelse, som fysisk set udtrykkes i vold/voldtægt. Det er denne vold, som latent eller åbent permanent er tilstede i de sexistiske tilråb, i de pornografiske vurderende mandsblikke, i medierne, ialle mulige og umulige hverdagssituationer. Også her refererer pornografien til det, som i forvejeneksisterer og driver det samtidig fremad: Den patriarkalske kobling af sexualitet med vold ogunderkastelse. Det foreløbige højdepunkt i den totale umenneskeliggørelse er computer-sex programmerne: Her optræder ikke engang den objektgjorte kvindekrop. Kvinden kan fremstillessom forbrugsgode individuelt af hver enkelt mand: Den mandlige omnipotens ved computeren,kvinden som absolut abstrakt objekt.
M
ænds selvfølgelige og med vold gennemførte erobring af kvinder sættes i pornografienlig med sexuel lyst. Volden giver manden sexuel lyst; volden opfattes af kvinder angiveligt ikkesom vold, men virker sexuelt ophidsende på dem. Det er hermed underforstået, at kvinder jo ivirkeligheden altid gerne vil, at de provokerer og opfordrer mændene og i visse tilfælde måoverbevises om deres inderste ønsker med hjælp af vold. Kvindebevægelsens gamle parole: -”Når en kvinde siger NEJ, mener hun NEJ”, bliver hele tiden konfronteret med klicheen om den altidvillige kvinde, hvis NEJ ikke skal tages alvorligt og angiveligt ikke stemmer overens med hendesinteresser og behov. Dem kender mændene –tror de – jo på alle livsområder bedre. Det er dem, somdefinerer kvindeinteresser. Det er det samme som opfodring til permanent voldtægt.
SEXUALITET OG MAGT
P
åstanden om at pornografien blot fremstiller den oprindelige sexualitet bidrager til atforklare den patriarkalske sexualitet som et naturfænomen. Ligeså vel som tankekonstruktioner om,at mænd ved at kigge på porno kan afreagere for deres fantasier og dermed lader kvinder i fred,eller at de afstumpede pornofilm alligevel er så kedelige at de mister deres effekt ved langvarigtkonsum, slet ikke tager højde for pornografiens væsen. Sexualitet opfattes som en privatsag, somikke-samfundsmæssig, en urkraft, uskyldig og ren, styret af de inderste drifter – i hvert fald somnoget forklemt, og som sådan derfor som noget farligt. Men der findes ikke nogen såkaldtoprindelig sexualitet, bortset fra enkelte fysiologiske reaktioner.Hvordan vi oplever sexualitet, hvad der giver os lystfølelse, sætter gang i vores fantasier, hvad vioplever som sanseligt og erotisk – er alt sammen kultur, opstået på baggrund af historien, formet af de samfundsmæssige forhold.
HER ER EN LILLE EX-KURS I VORES HISTORIE:
U
ndertrykkelsen af kvinders sexualitet er en af de vigtigste forudsætninger for dannelsenaf patriarkalske samfund. De centrale elementer i de gamle patriarkalske samfund er mandligarvefølge, forbundet med ophobningen af privatejendom og magt. Dertil kom behovet for at rådeover arbejdskraft, dvs. for flest mulige børn. For at gennemtvinge dette måtte kvinders sexuelleselvbestemmelsesret brydes og deres viden om fødselskontrol destrueres. Kvinders sexualitet blev2
 
med vold underlagt mændenes magt og deres forplantningsinteresser. Kvinder blev erklæret for objekter stående til mænds rådighed.
O
ven i familiepatriarkernes herredømme kom i løbet af den historiske udviklingnationalstatslige- og klasseinteresser i forplantningen af undersåtter (soldater og arbejdskraft).Dermed har koblingen mellem sexualitet, vold og herredømme ikke kun antaget forskellige former historisk set – det har også ramt kvinder på forskellig måde og med forskellig vægt – alt efter deressamfundsmæssige position og mulighed for at gøre modstand. Undertrykkelsen af andre folkeslagvar f.eks. altid forbundet med den sexuelle underkastelse af kvinderne blandt disse folk; og såvel borgersønnen som den feudale fyrste rådede med selvfølgelighed over sexualiteten af de kvinder, dehavde ansat/var afhængige af dem.
F
orbindelsen mellem sexualitet og magt har altså 2 sider: Magt var og er altid forbundetmed sexuel vold mod kvinder, samtidig blev/bliver (hetero)sexualiteten altid umiddelbart forbundetmed magtforhold. F.eks. kønnenes karakteristika:I den første fase af det kapitalistiske patriarkat blev der udfra den patriarkalske, heterosexuellekønsakt afledt forskellige kønskarakteristika: HAN aktiv villende, krævende, bestemmende.HUN passiv, hengivende, tjenende, afhængig, en natur som han skal forme. Denne forbindelsemellem sexualitet og underkastelse blev slået fast som værende eviggyldige kønsidentiteter.Den hierarkiske tvangsheterosexualitet blev/bliver såvel inderliggjort som permanent fastslået medvold: Kvinder præges i den retning, at de udelukkende orienterer sig mod mænd og fikserer sig pådem. Uden mænd skal kvinder være ingenting. Først med den sexuelle bekræftelse via en mands begær opstår da angiveligt den ”sande kvinde”.Mål med og resultat af tvangsheterosexualiteten er også at skabe konkurrenceforhold og mistromellem kvinder samt selvforagt. Den konstante erfaring af nedværdigelse fører ofte tilofferholdning, skyldfølelse og selvhad, der ofte udleves som had mod andre kvinder, hvilketvanskeliggør en fælles organisering.
D
et overgreb at afpersonificere kvinder og udelukkende at betragte os udfra en sexuel brugs- og konsumværdi, er for mænd en sådan social selvfølgelighed, at mange kvinder slet ikkeopfatter det som af personificering og anstrenger sig for at bevare denne ”anerkendelse”. Kvindersobjektstatus for mænd fastslås fra barnsben af. Sexuel vold mod piger, for det meste udøvet af far, bror, stedfar eller onkel er erfaringer uhyre mange kvinder har. At vokse op i og leve i et klima af konstant reel eller potentiel voldtægt fra en nærtstående (måske også elsket og værdsat) mand, og atfinde dette normalt eller opleve det som et udtryk for anerkendelse, skaber dybe sår i kvinder og præger dem for livet.
G
rænsen mellem ”normal” tvang til heterosexualitet og voldtægt er flydende, og tildels umulig at drage – som en voldtægtsudøver udtrykte det, havde han ”ikke brugt mere vold enddet er normalt for mænd under forspillet”.Sexualitet er samfundsmæssig, og i dette samfund er den herskende form for sexualitet baseret påmagtforhold. Det er dette som pornografien fremstiller – og ikke sexualitet i sig selv. Den almeneudbredelse af porno giver billeder til fantasien, skoler det pornografiske blik, præger den sexuelleoplevelse og fastslår indtil det uendelige det, som den viser: Sexuelt herredømme og underkastelse.”
O
 plysningsbølgen” og sexfilmene fra de tidlige 70’ere kunne dengang stadig opfattessom provokation mod spidsborgerlig moral, som et brud på tabuer, befrielse for sexual- ogkropsfjendtlighed samt borgerlig sexistisk dobbeltmoral. Det stod dog hurtigt klart, at den såkaldte”sex-bølge” ikke forandrede de gamle moralforestillinger. I det moderne kapitalistiskeefterkrigssamfunds modsætning mellem gamle rolle- og moralforestillinger og konsumsamfundetskrav, så kvinder en chance for at tage det tilbage, som var blevet taget fra dem: En selvstændig egen3
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...