Tylocidaris baltica- fundsted Lserup Strand, Tuse Ns

26. rgang nr. 1 marts 2013

Bestyrelsen:
Formand: Mogens Hansen Klosterengen 149, 4000 Roskilde 46 37 07 68 admoha@vip.cybercity.dk Kasserer: Asbjrn Grarup, Strandmllevej 80, 4300 Holbk, 59 43 72 30 h-agrarup@dlgtele.dk Sekretr: Ragnhild Hansen Blomsterhaven 43, 4300 Holbk 59 43 50 59 ragnhild@post9.tele.dk Svend Pedersen, Krsangervej 31, 4300 Holbk. 59 43 40 27 svend_p@mail.tele.dk Thorsten Christensen Lrkevej 1C, 4300 Holbk. 40 47 40 01 act@post11.tele.dk Gerda Quist Jensen, Elvigvej 2, 4440 Mrkv 59 27 55 27 quistjensen@mail.tele.dk Suppleant: Lizzie Jespersen, Birkeengen 38, 4040 Jyllinge. 46 76 00 85 lizzij@live.dk Suppleant: Susanne Quist Jensen Kildeparken 7, 4440 Mrkv 30 64 74 80 susannequist@msn.com

Redaktr: Else Eriksen Nyvej 3, 4440 Mrkv 31 69 46 49 else@erixen.dk

Tak til Den gamle Redacteur: I forbindelse med Generalforsamlingen i oktober fratrdte Lotte Pradel som redaktr. Vi synes, at Spadejen i hendes tid har fet et godt lft og siger tak for godt arbejde. Redaktrjobbet overtages af Else Eriksen, som vi glder os til at samarbejde med. Bestyrelsen. Indlg til nste nummer af Spadejen modtages gerne og bedes mailet til Else Eriksen inden den 1. august 2013. Ny adresse, telefonnr. eller mail-adresse? Send mail til kassereren! Kontingent: generalforsamlingen i okt. vedtog undret kontingent, 170kr for 2013. Medlemmer, der endnu ikke har betalt, bedes snarest gre det, - p girokonto 246 5388, eller konto 1551 2465388 (Danske Bank, Holbk). Sfremt man ikke lngere vil vre medlem, bedes dette meddelt kassereren. Vi byder nye medlemmer velkommen: Bodil Glenstrup, Tuse Ns Vej 20, 4300 Holbk. Elsebet Hermansen, Klvervnget 1, 4300 Holbk. Eva Holm, Strgrdsparken 84, 4550 Asns. Susanne Poulsen, Kastanjevej 9 st., 4300 Holbk 2

Klubaftener, foredrag og mder, marts - september 2013:

Hvor intet andet er anfrt, afholdes foredrag/mder kl. 19.30 p Kildebjergskolen, Skamstrupvej 18, 4440 Mrkv. Man kan parkere p skolens legeplads syd for skolen, hvor man ogs gr ind ad dren lngst til venstre.

Torsdag d. 14. marts 2013:

Klimaforandringer.

Knud Erik Klint, geolog. Knud Erik Klint arbejder med klimaforandringer p GEUS og vil fortlle om det.

Torsdag d. 11. april 2013:

Rsns.

Johannes Krger, professor ved Institut for Geografi og Geologi, Kbenhavns universitet. Vi skal lre om Rsns' geologiske historie, og Johannes Krger vil tage med os p en tur derop senere p forret, som det fremgr af turprogrammet i dette blad p side 3! Klubaftener for resten af ret annonceres i septembernummeret af Spadejen

Klubbens feltture samt udstillinger m.v. 2013

Programmet er lidt reduceret i forhold til sidste r. Vi har i de fleste tilflde begrnset turlngden, d.v.s. til ture i lokalomrdet, men der er dog ogs et par lange/lngere ture. Vi hber, der er noget af interesse for alle. Turene begynder prcist. Hvis deltagere er forsinket, bedes de underrette turlederen p dennes mobiltelefon. En turs varighed vil normalt vre til kl 15. Enhver deltager kan dog afslutte turen, nr det nskes. Deltagelse i turene er p eget ansvar. Hvis transport/samkrsel nskes, bedes turlederen kontaktet. Tur-programmet for hele ret kan ses p de flgende sider

Sndag den 21. april kl. 10.00:

Rsns
Mdested: Parkeringspladsen yderst p Rsns. GPS-koordinater: 55.7421, 10.8773. Tur-info: Vi har fet geologen Johannes Krger til at guide os i forlngelse af sit foredrag (11. april) om Rsns. Det vil helt sikkert blive interessant. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40.

Torsdag den 9. maj (Kr. Himmelfartsdag) kl. 9.00 (NB) til sndag den 12.maj:

Fur/Mors/Lyby
Mdested: Parkeringspladsen [efter rundkrslen] ved frakrsel 43 p E20 (sidste inden Storeblt) for samkrsel videre. (M gerne vre aftalt p forhnd). GPS-koordinater: 55.3500, 11.1230. Tur-info: Vi forventer at bo i hytter p campingpladsen p Fur (1 nat) og ved Nykbing Mors (2 ntter). Forelbigt oplyste priser pr. nat: Fur: 2 pers.-hytte 300 kr, 4 pers.-hytte 500 kr Nyk.Mors: 2 pers.-hytte 350 kr, 4 pers.-hytte 400 kr Vi skal p fossiljagt i molergravene/p stranden og p museums-besg p Fur og Mors samt sge efter krabbeboller i leret i Lyby og mske Mogenstrup. Program vil senere foreligge og blive oplyst til deltagerne. Tilmelding: Senest onsdag den 1. maj. (men gerne forhndstilsagn tidligere). Turleder: Mogens Hansen tlf 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40.

Sndag den 9. juni kl. 10.00:

Storebltsbroen/Vagtbanke
Mdested: Ved stranden for enden af Storebltsvej. Kr fra E 20 ad afkrsel 43, i frste rundkrsel ad Storebltsvej, i nste rundkrsel ligeledes ad Storebltsvej s langt man kan komme. GPS-koordinater: 55.3486, 11.0960. Tur-info: Vi kan g nordp ad stranden under Storebltsbroen op til Vagtbanke. Der er mange sten og forhbentlig gode muligheder for fund. Hvis der er plandsvind, kan gummistvler tilrdes. Turleder: Asbjrn Grarup, tlf 59 43 72 30, mob. 24 45 90 41. 4

Lrdag-sndag den 22.-23. juni:

Stenklubben udstiller i Andelslandsbyen Nyvang.

bningstider: kl. 10-17. Hjemmesideadresse er: www.andelslandsbyen.dk. Ligesom ved tidligere udstillinger p Nyvang vil klubben prsentere et bredt udsnit af vore fund indenfor fossiler, mineraler, sten, heriblandt ledeblokke. Vi udstiller ogs slebne sten og sten indfattede i slv, kreeret af vore medlemmer. Fredag den 21.juni skal udstillingen sttes op. Hvis du har lyst til at gien hnd eller vre vagt p udstillingsdagene, s kontakt Mogens, tlf.46 37 07 68

Sndag den 14. juli kl. 10.00:

Nakke Hage (Skredbjerg)

Mdested: Parkeringspladsen ved stranden sydst p Nakke. Kr ad rute 225 mod Rrvig. Et par km fr Rrvig svinges til hjre mod Nakke ad Bystedvej eller ad Nakke Nord. I landsbyen Nakke kres til venstre ad Nakke stvej. Efter knap et par km svinges til venstre ad Nakkehagevej fortst helt til parkeringspladsen ved stranden. GPS-koordinater: 55.9033, 11.7450. Tur-info: Omrdet er ikke srlig kendt af turudvalget, men vi ved dog, at der er fundet spindsvin ud for Skredbjerg. Vi kan g ved stranden nedenfor parkeringspladsen, men ogs g op til Skredbjerg-stranden godt 1 km. Hvis tiden tillader det, kan vi bese fuglereservatet ved Hovvig (husk kikkert) eller vi kan kre til stranden ved Kongsre Nbbe (Sandskredet) og udforske dette omrde. Turleder: Asbjrn Grarup, tlf. 59 43 72 30, mob. 24 45 90 41.

Sndag den 11. august kl. 9.00 (NB):

Kullen
Mdested: Ved Mc Donalds, Kongevejen 103 i Helsingr. GPS-koordinater: 56.0268, 12.5891. Herfra videre mod frgen evt efter aftalt samkrsel. Frgepris t/r (n-dags) 375 kr, seniorbillet (mindst n passager 60 r +) 295 kr (priser pr. jan. -13). Tur-info: Vi skal til Nyhamnslge og se doloritgange og Tapperup slot med fin have, se blotning ved Mlle, se diamantklippen og op p Kullabjerg. Og naturligvis skal vi finde sten! Turleder: Mogens Hansen, tlf 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40. 5

Sndag den 01. september kl. 10.00:

Karlstrup kalkgrav
Mdested: Parkeringspladsen ved Silovej fr kalkgraven. Kalkgraven er beliggende syd for Karlslunde, hvor Silovej/Cementvej krydser Tstrupvej (vest for Kgebugt-motorvejens afkrsel 30). GPS-koordinater: 55.5464. 12.2111. Tur-info: De tykke kalk-/kridtlag i graven er dannet for 100-60 hhv 65-60 millioner r siden (Danien). Vi vil kunne finde forsteninger af f.eks. brachiopoder(armfdder), sstjerner, muslinger, spindsvin samt hajtnder. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40.

Sndag den 29. september kl 10.30 (NB):

Geocenter Mn/Mns Klint

Mdested: Geocenter Mn, Stengrdsvej 8, 4791 Borre. GPS-koordinater: 54.9667, 12.5466. Pris: voksne 115 kr, brn 75 kr. Gruppe (mindst 10) 100 kr/deltager. Parkering 25 kr betales ved udkrslen (der kan kbes parkeringsmnt i geocentrets reception). (priser pr. jan. -13). Tur-info: Geocenter Mn vil forventeligt i juni bne en udstilling af de enestende fund, som er gjort af Grnlandsekspeditionen, herunder isr dinossaur-fossiler. Hvis der bliver tid tilovers, kan vi g ned til stranden, men primrt glder det udstillingen. Turleder: Mogens Hansen, tlf. 46 37 07 68, mob. 40 88 18 40.

Fotos til klubbens album:

Har du taget nogle gode fotos af klubbens udflugter (eller andre arrangementer)i rets lb, vil jeg vre meget glad for, om du vil give nogle af dem til klubbens album. Husk at skrive bag p hvert billede: dato og sted. Hanna Grarup

Biblioteket:

Klubben har anskaffet Livet i Kridthavet af Claus Heinberg. En fin, lille bog med gode billeder. Bogen kan som vrige bger i biblioteket - hjemlnes. OBS: P stenklubbens hjemmeside findes lister over klubbens biblioteksbger.

Klubbens hjemmeside:

www.nordvestsj-stenklub.dk

Sndagsaktiviteter

Der files, loddes og poleres og skabes unikke smykker i stenklubbens vrksted Vi fortstter sten- og slvarbejdet i klublokalerne i klderen p Kildebjergskolen, d. 10. marts og d. 14. april. Vi starter kl.10 og slutter kl.15. Deltagelse i smykkevrkstedet koster 25 kr. pr. gang, samt medlemskab. Efterrsssonen starter d. 8. september. Samme dag er klublokalet bent for medlemmer og andre, som er velkomne til at bese udstillingerne og for de medlemmer der evt. vil lne bger fra klubbens bibliotek. Der er altid kaffe/te og lejlighed for lidt hyggesnak. For yderligere oplysninger: Ring Lisbeth tlf. 29 43 60 84

Grnland er p vej op af havet

Af: Kristian Sjgren Hidtil uhrt prcise GPS-mlinger viser, hvordan Grnland stiger op af havet i takt med, at global opvarmning fr ens ismasser til at smelte. Det grnlandske grundfjeld stiger, efterhnden som isdkket forsvinder. Mere end 50 GPSstationer rundt om i Grnland giver forskerne millimeter-prcise data om ens vertikale bevgelser. Grnland er for en stor dels vedkommende dkket af is. Efterhnden som den grnlandske ismasse smelter p grund af global opvarmning, lettes vgttrykket p grundfjeldet, hvilket fr Grnland til at hve sig. Danske forskere har nu i samarbejde med internationale kolleger blotlagt, hvordan vgten af is holder verdens strste nede, og hvordan 7

Grnland i disse r er p vej op af havet. Resultatet af den nye forskning er netop offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift PNAS. I jeblikket hver Grnland sig nogle steder med 3 centimeter om ret, men hastigheden accelererer. Hvis hele isdkket forsvinder, vil Grnland hve sig omkring en kilometer, fortller seniorforsker Shfaqat Abbas Khan fra DTU, Institut for Rumforskning og -teknologi. Grnland hopper op og ned De nye mlinger giver et meget prcist billede af, hvad der sker med Grnland, nr isen smelter. Ved hjlp af GPS-stationer p en, kunne forskerne se, at det ikke blot er henover rene, at grundfjeldet under Grnland hver sig. Det gr det ogs, efterhnden som rstiderne skifter. I rets varmeste mneder, hvor isen smelter hurtigst, stiger Grnland med den hjeste hastighed, mens en i de kolde mneder rent faktisk fr s meget mere isdkke, at den synker ned i havet igen. Netto resultatet er, at Grnland stiger med 3 centimeter om ret, hvilket modsvarer 3 meter pr. hundrede r. Det er ikke kun Grnland, der er pvirket af issmeltning, Danmark stiger og falder ogs. Nordjylland lfter sig med to millimeter om ret, mens Sydjylland synker med omtrent det samme. Danmarks vertikale bevgelse skyldes eftervirkningerne fra Istiden, hvor hele landet var dkket af et kilometertykt isdkke, der pressede landjorden ned. Da isdkket forsvandt for omkring 10.000 r siden, begyndte Danmark at hve sig op af havet, hvilket vi stadig ser eftervirkningerne af i dag. Smeltende isdkke har derfor ikke kun konsekvenser lige nu og her, men kan f konsekvenser langt ud i fremtiden. Grnland hver sig hurtigere end vandstanden i verdenshavene, som vi ellers hrer s meget om. Derfor behver man ikke at vre bekymret for stigende vandstande p Grnland. Det skal man til gengld i resten af verden, fortller Shfaqat Abbas Khan. Har betydning for planlgningen Nr Grnland er p vej op af havet, kan det f stor betydning for, hvordan man blandt andet kystplanlgger. Kystomrder, der i dag gr det muligt at sejle ind i en havn, har mske ikke den mulighed om 50 eller 100 r. Derfor skal man bl.a. bruge de nye resultater til at planlgge, hvor man bygger havne i Grnland. En forkert placeret havn kan ellers blive ubrugelig om ganske f rtier. Fra fem til over 50 GPS-stationer Siden 1995 har danske forskere haft GPS-stationer i Grnland. GPSstationerne har givet forskerne information om ens bevgelser bde horisontalt og vertikalt. I 2007 indgik de danske forskere et samarbejde med forskere fra Ohio State University og opskalerede antallet af GPS-stationer fra fem til mere end 50. Dermed fik de muligheden for at lave de hidtil mest prcise mlinger af bde isdkkets indflydelse p en, men ogs af hvordan Grnland bevger sig horisontalt, i takt med at den nordamerikanske kontinentalplade forskyder sig. Tidligere har vi i hj grad brugt information fra satellitter om Grnlands bevgelser, men de kan ikke fortlle os, hvad der foregr lokalt. 8

Det kan vi finde ud af med vores GPSstationer. Det giver et mere detaljeret billede af ndringerne, som vi kan bruge til at lave bedre modeller for, hvordan klimaet kommer til at forme fremtidens Jord, siger Shfaqat Abbas Khan. Billedet viser en GPS-station med sender (kuplen), der drives af solenergi. Foto: Shfaqat Abbas Khan (Sakset fra Lapidomanen (Stenen nr. 60 juli 2012 og Videnskab.dk) / AGR).

Arktiske rstoffer skal udvindes med fljlshandsker

Der er grund til at trde varsomt, hvis vi gerne vil bevare den srlige natur og kultur i Arktis, s det forestende rstofeventyr ikke bliver en gyser. Af: Jeppe Wojcik Arktis er bogstaveligt talt et varmt emne. Iflge satellitfotos smelter indlandsisen med foruroligende hast, temperaturerne er hjere end i mange r og isdkket er det mindste siden 2007. For nylig var Arktis og det arktiske klima igen verst p dagsordenen, da forskere fra Danmark, Grnland og Canada mdtes p Aarhus Universitet for at diskutere, hvordan man kan f udvindingen af rstoffer til at g hnd i hnd med en bredygtig udvikling i Arktis srligt Grnland. Grnlnderne mrker i srlig hj grad effekten af klimaforandringerne grundet deres sarte natur og milj. Hvordan undgs at landet pvirkes yderligere, nr jagten p Arktis ressourcer for alvor gr ind? Arktis gemmer p masser af rstoffer I takt med verdenssamfundets stigende behov for en rkke rstoffer, som gas og olie, og mineraler som kobber, zink, jern og i srdeleshed sjldne jordarter, bliver Arktis og Grnland mere og mere interessant. Meget af den danske viden om Arktis er samlet i polarforskningscentre som Aalborg Universitets Danish Centre for Environmental Assessment (DCEA) og det nybnede Arctic Research Centre (ARC) p Aarhus Universitet. Desuden forsker De Nationale Geologiske Undersgelser for Danmark og Grnland (GEUS) ogs i de polare omrder. I jeblikket er der kun en lille guldmine i drift, men den kan snart f selskab. Iflge beregninger foretaget af USGS U.S. Geological Survey - kan Arktis gemme p anslet 13 procent af Jordens uopdagede oliereserver og 30 procent af Jordens uopdagede gasreserver. Grnland gemmer ogs p mineraler, der findes flere forekomster langs den isfri kyststrkning, strrelsen af disse forekomster er dog endnu langt fra kendt. 9

Licenser til boring i Grnlands undergrund P den grnlandske vestkyst er allerede givet 20 licenser til at sge efter olie og gas i bestemte omrder. Alle de store firmaer som BP, Shell og danske Mrsk Oil har fet licenser, og en ny licensrunde er i gang p Grnlands nordstkyst. Udvindingen af rstoffer i Arktis er uundgelig, og det har allerede pvirket livet og naturen i Grnland. Alene forundersgelserne pvirker f. eks. dyrene p Grnland, som er ultra flsomme over for forandringerne, da der er meget f steder, de kan leve og yngle. Kongeedderfugle har bl.a. meget begrnsede overvintrings- og fldeomrder, og skulle ndigt forstyrres af minedrift eller olieudvinding. Rstofdirektoratet har derfor lavet en slags frdselsregler for rstofefterforskningen, der begrnser forstyrrelser af mange af de vigtige omrder for dyrelivet. Grnlands natur og kultur hnger sammen Nr naturen pvirkes, pvirkes den grnlandske befolkning, over halvdelen af Grnlands BNP kommer fra fangst. Fangerne siger, at narhvalerne er blevet forvirrede og derfor bliver vk fra fjordene. Iflge fangerne skyldes det ndringer i havets natur- og strmforhold og de mange undersgelses- og turistskibe, der nu passerer op langs Grnlands kyster. Den minedrift Grnland allerede har gennemlevet, har frt til massiv blyforurening i fjorde, som f.eks. gr at blmuslingerne ikke kan spises. Udfordringen nu er gennem forskning, udvikling og overvgning at forhindre at sdanne fejl sker igen ved ny minedrift. Derudover presser klima- forandringerne ogs fangsten. Isen er blevet tyndere, s fangerne ikke lngere kan tage slder ud og fange for eksempel hvalrosser. De indskrnkede leveomrder fr isbjrnene til at rykke tttere p byerne og dermed true mennesker. Der skal tages meget store hensyn til isbjrne og andre truede arktiske dyr, nr den store "rstoffeber" rammer Arktis.(Foto: Colourbox)

I takt med isens smeltning bnes der bde nye sejlruter for transport - for eksempel nordvestog nordst-passagerne hen over henholdsvis Canada og Rusland men ogs nye muligheder for turisme i form af krydstogtskibe. Alle grnlndere er dog ikke enige i, at det er nskvrdigt (Foto: Helle Kjr/Colourbox) 10

Sdan undgr man delggelser af Grnlands natur De gule felter markerer de omrder, hvor store firmaer har fet licens til at bore efter olie. (Kilde: Rstofdirektoratet) Grnlands natur, og kultur, er i den grad presset. Hvis Grnland inden for de nste 10-15 r bliver et driftigt rstofproducerende land, skal man passe p, presset ikke ges. Mange af de store olie og gasselskaber har fet grnt lys til at lave forundersgelser. Otte mine-projekter er allerede i den sidste del af planlgningsfasen. Men de mange forskere fra Polarforsker-dagen gemmer hver isr p nogle af de brikker, der skal lse den svre kabale, der hedder: Hvordan udnytter vi de grnlandske rstoffer, uden at spolere den delikate grnlandske natur? Nogle af brikkerne blev prsenteret p Polarforskerdagen og omfatter blandt andet: 1. Man skal vre meget opmrksom p pvirkningen af dyrs leveomrder, nr man laver mlinger, boringer, minedrift, infrastruktur, nye sejlruter og spildevands udledning. 2. Kravene i VVM-redegrelsen (EIA - Environmental Impact Assessment) skal glde alle firmaer, der er involveret i et rstofprojekt - ikke bare det firma, hvis navn str p licensen. 3. Det er alfa og omega at have et meget omfattende beredskab i tilflde af eksempelvis olieudslip. Lsning p Arktis problemer er ukendt Hele lsningen p de mange udfordringer er ikke givet p forhnd. Iflge minister for Forskning, Innovation og Videregende Uddannelser, Morten stergaard, er viden en del af lsningen. Vi har i Danmark en masse viden p det arktiske omrde inden for biologi, geologi, geofysik og geokemi, arkologi, meteorologi og samfundsvidenskab og sundhed. Det skal vi bruge i et samarbejde blandt andet ved dage som denne, sagde han i sin bningstale. Generelt var mantra og mlstning for de mange forskere p konferencen, at hvad Grnlands kommende guldalder end kommer til at byde p, er det vigtigt at have omtanke og forskning bag sig i alt, hvad man gr. (Sakset fra Lapidomanen ( Videnskab.dk 25. sept. 2012, bearbejdet) / AGR).

11

Fundet p Nordvestsjlland ca. 1960 Tanden er fundet i Mogenstrup Grusgrav og er udlnt Jan Andersen, som er snnesn af finderen Poul Andersen. Tanden blev fundet under sortering af gruset i hans grusgrav. Den er vurderet af eksperter i bde Danmark og Norge og er vurderet til at vre ca. 40.000 r gammel.

Mammut stdtand

Mammut stdtanden kan ses i en udstillingsmontre i Nordvestsjllands stenklubs lokale. Brorfelde omrdet, er et omdiskuteret dramatisk terrn, der kan tolkes som ddislandskab. Bakkerne danner mere eller mindre sammenhngende stejle fladtoppede bakker, hovedsageligt bestende af lagdelt smeltevandssand og grus. Sandet er deformeret dels gennem udskridning og dels ved istryk. I gruset er der fundet mammutstdtnder og en grundig C-14 analyse har fortalt os, at mammutten dde for 40.000 r siden. Hvilket vil sige midt i den sidste istid Fra arkologisk museum i Stavanger skriver Lotte Selsing, der har vret med til at undersge mammuttnderne: Der er fundet rester af mammutter i Sibirien og Skandinavien, som er aldersbestemt. Alle dateringer ligger i intervallet 44.000-11.000 r fr nutid. Man regner med at den sidste istid i Danmark varede fra 70.000-13.000 r fr nutid, afbrudt af kortere mildere perioder, blandt andet i tidsrummet 46.00042.000 r fr nutid. I denne periode har det muligvis vret s mildt, at den skandinaviske iskappe i det store smeltede bort, og landet l tilgngeligt for de store mammutter. Aldersbestemmelserne p omkring 11.000 r fr nutid bde i Sibirien og Sverige viser at mammutten ogs levede efter istiden for s helt at d ud, da klimaet blev varmere for alvor. 12

I Mogenstrup grusgrav ved Brorfelde er der i alt, under sortering af grus, fundet 3 fragmenter af mammut stdtnder, hvoraf det strste der har en lngde p 37cm, er udstillet p Zoologisk Museum. Det nste stykke p 37cm, et velbevaret eksemplar blev savet i fire stykker og dateret fire gange med C-14 analyse. Det 3.fragment som ses p det viste billede mler 16cm. Sammendraget fra papirer der fulgte med udlnet af mammut stdtanden. Knud og Gerda

Fornem international pris til Alice Rasmussen

Alice Rasmussen er den frste kvinde og den frste dansker der modtager den fornemme pris.

Alice Rasmussen fra Faxe, fr til december overrakt den prestigefyldte Mary Anning pris til Palaeontological Associations rsmde i Dublin, Irland. Mary Anning prisen bliver hvert r uddelt til en amatr, der ikke beskftiger sig professionelt med palontologi, men som p enestende vis selvstndigt har bidraget med fund eller oplysninger af hj videnskabelig vrdi. Prisen blev grundlagt af The Palaeontlogical Association i 1999, og er opkaldt efter den britiske kvinde Mary Anning (1799 - 1847), der gennem hele sit liv samlede og beskrev fossiler ved Lyme Regis i Dorset i England. Prisen bliver overrakt til Alice Rasmussen i overvrelse af hele den 13

palontologiske verdenselite til The konference der i r foregr i Dublin.

Palaeontological

Associations

rlige

Alice Rasmussen har gennem hele sit liv interesseret sig brndende for fossiler, og da hun gik p pension fra sin karriere som gartneriejer, fik hun for alvor tid til at kaste sig over sin hobby. Gennem tiden har hun sammen med sin mand og brn opbygget en enorm samling af fossiler fra isr Faxe Kalkbrud og Stevns Klint. Udover at vre fuld af imponerende stykker, er hendes samling ogs meget veldokumenteret med navne p alle fossilerne og oplysninger om de prcise steder de er fundet, og derved har samlingen ogs stor videnskabelig vrdi. Alice, Henning og deres fire brn har ogs gennem tiden fundet ikke mindre end 22 fund der er blevet erklret for Danekr. Lagt navn til 3 fossiler Alices samling og store viden er gennem tiden blevet kendt langt ud over landets grnser og Alice har altid velvilligt samarbejdet med den etablerede videnskab. Det har resulteret i at fossilerne i hendes samling har dannet grundlag for adskillige internationale videnskabelige afhandlinger samt en Ph.D. afhandling fra Kbenhavns Universitet. Ikke mindre end tre fossiler, Sissurella aliceae (snegl), Unitas aliceae (snegl) og Bythitidarum rasmussenae (fisk) er gennem tiden blevet opkaldt til re for hende og afspejler hendes store betydning for dansk geologi. I mere end 20 r har Alice vret guide for utallige hold skoleklasser og turister, der var p besg i Faxe Kalkbrud, og hendes smittende entusiasme har haft stor betydning for folk der i hendes selskab pludselig kunne finde fantastiske fossiler Fr i tiden blev Faxe Kalkbrud mest af alt betragtet som en stjende, stvet arbejdsplads man ikke gjorde noget for at vise frem. Men Alices utrttelige formidlingsarbejde fik langsomt vendt den lokale stemning til det positive og i dag er Faxe Kalkbrud en af byens hovedattraktioner. For det arbejde modtog hun i 1998 Faxe kommunes Kulturpris. Alice har altid haft en srlig tilknytning til frst det gamle Faxe Geologiske Museum og sidenhen det nye store Geomuseum Faxe. - Da udstillingen p det nye store Geomuseum Faxe blev bygget, var Alice ogs med p sidelinien og hjalp med til at udvlge de bedste genstande til udstillingen, og ikke s f gange hrte vi stningen den kan i ikke vre bekendt at udstille, jeg gr lige hjem og finder en bedre til jer fort ller museumsinspektr Jesper Miln. P den mde srgede hun for at Museets udstilling rummede bde de flotteste og videnskabeligt vigtigste fossiler, der kendtes fra Faxe Kalkbrud, og dermed er det Alices fortjeneste at udstillingen har det hje niveau den har. Senest har hun vret den drivende kraft bag to populre opslagsbger om fossiler fra henholdsvis Faxe Kalkbrud og Stevns og Mns Klint. Sakset i november 2012 fra Haslev Posten-Faxe Bugten Nordvestsjllands Stenklub nsker et stort tillykke og takker for din indsats som guide p vore ture i Faxe kalkgrav! 14

DAGU sammenslutningen af stenklubber nedlgges:

DAGU er nedlagt, og aktiviteterne (bl.a. hjemmesiden) er blevet afviklet i lbet af januar 2013. Nogle medlemmer vil forsge at finde en ny form for samarbejde mellem de danske stenklubber, men der er p.t. ikke noget resultat heraf.

Udvalg i Nordvestsjllands Stenklub: Turudvalg: Mdeudvalg: Lokaleudvalg: Festudvalg: Vrkstedssudvalg: Udstillingsudvalg: Kaffe/kageudvalg: Redaktionsudvalg: Bibliotekar: Pressemeddeler: Hjemmesideansvarlig: Asbjrn, Mogens, Jrgen. Svend, Inger, Mogens. Susanne, Birger. Hanna, Addy, Lizzie. Lisbeth, Knud, Ragnhild Mogens, Gerda, Jens. Karin, Addy, Hanna, Elli. Asbjrn, Gerda, Else. Karin. Else. Gerda, Thorsten.

Andre klubbers blade bedes sendt til klubbens formand:

Mogens Hansen Klosterengen 149, 4000 Roskilde, admoha@vip.cybercity.dk

Dette blad er trykt hos:

15

Gang i den en sndag p sten- og smykkevrkstedet:

Lisbeth vejleder altid med et smil Der saves,

Der loddes

Stenen slibes og poleres

Knud vejleder Forskellige designs afprves

16