• Embed Doc
  • Copy Link
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
Download
 
FRITÆNKEREN
Orgnnfor fritæukerbevæge1eni Norgé
,F'ritænkeren'
Iran
estillee paa alle
po8teteder
I Ianet earnt I ekep., Folkete hue. bergen
KONTINGENTANNONCEPRIS:
]3en1&nds
Kr.
1.00
pr.
ur, frit tilasndt i
posten
Indenl&ndi:
23 •re pr.
corpuslinje
1en1*Ddz:
.2.00
-.,--,,-
Utenlsnda:
33
L.snum.r.
10 er. sælges hos forh*ndl.rn..
B.eligi,se snnonccr indts,ges ikke.
X.. 6
BERGEN, Juni 1914
4. asrg.
)ndhold:
i
.?ands/rihet contra gudfryqtiqhet.
Er reliqionen banqe lor uidenskapen?
J'e/erJ ai Zr. Wilhelm .Schenckes /oredrczg.
.Lommebok /or fri/cenkere (følje/on).
JJHerahr-an melde/se.
m.m.m.
1rh4
10 øre
 
FRITÆNKEREN
Åandsfrihetcontra gudfrygtighet.
(Av
Louise Nielsen.)Sa.Iænge menneskeslægten har været til og
begyndt at tætike, var stedse nogle enkelte
individer forut for deres samtid i intellektuel
henseende og blev i kraft av disse deres
ànde1iTge
evnerfortrin
grundlæggere for
al høiere menneskelig kultur.
Aandsfrihet, fremskridt og kultur, hvem
kan tænke sig det ene derav gjennemført
alene uten at konsekvensen bliver et samletharmonisk hele, en kulmination i sand men-neskelig kultur?
Aandsfrihet betinger fremskridt og frem-
'skridt aandsfrihet
Det ene kan ikke und-
være det andet, de er uløselig knyttet til
hinanden,
omend tilsyneladende den ene,aandstriheten, er knyttet bagut.
Jeg sigertilsyneladende, ti den overfladiske kultur vi
nu berømmer os selv for, er i virkelighet
knapt naaet op til civilisationens eller den
sande menneskelige kulturs tærskel.
For
menneskehetens længsel og bigen
fremefter, er aandsfriheten derfor den faktor
der sætter de dybste spor i menneskehetens
efter forædling trstende bstræbelser.
Den
driver
mennesket til selvtænkning og selv-
erfaring og derigjennem til at danne sig selv
et billede av det der vil komme. Et billede
som da ganske vist kun kan oprinde i dens
grundlinjer,
men da disse er netop fremskridt
og aaidsfrihet er de dog fuldgyldige vidnes-
byrd om den sande menneskelige kulturs
tilbliv else.
•
Dog ingenlunde maa menneskene tro
den hellige grav vel forvareL, saalænge der
indeni findes den aandens tugtemester der
kald es
gudfrygtighet.
Gudfrygtighet eller
oprindelig
gudefrygt har holdt menneskene
i
ave, d. v. s. i trældom og nvidenhet i aar-
tusinder og har desværre endnu ualmindelig
stor
makt over sindene. Ja saa stor kan
denne
magt være, at selv fuldtut bevidste
tænkende
mennesker har vanskelig ved at
gjøre
sig fri for de i slegten rodfæstede
aandsstrømninger, hvorav frygt var en av
de mest fremtrædende.
Dette gjør den lange
svingendø kamp imellem aandsfrihet, soai
fremtidens ridder og gudfrygtighet som for-tidens forstaaelig,men bør desuten belære
menneskene om nødvendigheten av selv-
tænkning som fremste vaaben for fremskridt
og kultur.Megen møie vil det koste og meget be-
svær vil det volde at faa overtaget over
gudfrygtighetens
ældgamle traditioner somhar gjennemsyret menneskehetens tanke og
handlemaate.
Men maalet som tilstræbes,
den sande menneskelige kultur, er nok an-
strængelsen værd og vil rigelig belønne sincforkjæmpere for al utstaat lidelse og besver
ved foroket tillid blandt menneskene indb\ r -
des og tilegnet forstaaelse for aandelige ny-
delser
vort sind endnu er saare uimodta-
gelig for.
Gudfrygtighetens periode strækker sig
over umaadelige tidsrum i rnennesehetens
historie opstaaet som den er i den graa old-
tid
hvorom vi neppe har nogen bestemt
kundskap, og utmundende i vore aakaldteopvste dage.
At den hdr urnfattet taIIse
utdode slægter, ledsigt av et vrvar v
'eremonier alt efter widetroen vdre fjrrn o
forklaring som var frkellig blandt fuIl-
slagene,
det
er iidyende. men 't den
e n d n u har den hc'vdvundne plad i wn-
neskenes aandsliv er nesten ufraaelg
om vi ikke alle jendte de tusende tilfælde,
hvor vore indvildede sociale g økonornisLe
forhold
har en avgjørende betydning f r
menneskenes aandelige status uo.
Faktaen
er
altsaa, at ligesom furdum lader menne-
skene sig lede av en og samme indbildte
tanke om en gud som kan vere ond og god,
en gud, hvis gunst skal rindes for at und-
gaa straf, og det endskjsnt den sawme gud
er
utstyretmed baade alvisdum og algc.d-
het, ja i kristendommen endog forklares at
være selveste indbegrebet av alt skjønt og
godt kjærlighet.
Men naar gud er kjær-
lighet
ophæves dog frygten, og hvi tver
menneskene da saa længe at være kjærlige
mod hverandre? Og hvorfor denne over-
flødige gudfrygtighet?
Sikkert har kristendommen i dens op-
 
FRITÆNKEREN
Tindelige skikkelse havt hsinelse av vort
.aandsliv til hensigt,men ved alle vilkaàrlige
forandringer og tilføielser i henved et par
tusen aar er det blevet den helvedeslære der
nu tordner ut over menigheten, som oftest
med vanvid tilfølge, og har derved helt for-feilet sin mission, at føre menneskeheten til
aJjærlighetens
kultur
og
aandsfrihetens
ideale høider.Sociale foreteelser og bereg-
nende egoisrne førte den tilbage til samme
plet den vilde have
viet
til
glemsel og under-
sang.
Gudfrygtig}iet, det er frygt for gud,
b!ev igjen menneskehetens ledestjerne.
(Mere.)
Er religionen bange
for viden8kapen?
Fr
de første tider et enkelt individ
ratte op og talte mot den herskende op-
fting, vet vi, at han har blit bekjæmpet.
Helt fra de ældste grækeres tid kan vi
spore kampen mot
det
nye.
Grækerne trodde
og lærte, 'at solen var gud, (der var ogsaa
andre folkeslag), at den gik sin bane fra
øst til vest for at se, hrrdan dens bom op-
for.e sig.'
Denne gud drket de. ti!bad ham
og
ofret det beste de une tænke til iamn.
Men se, en tner stod op o paastod
'at s'Ien ingen gud var.
Han blev kaldt
for vranglærer
og
kastet paa baalet.
Gang paa gang har der mellem religion
og videnskap blit utkjæmpet forbitret kamp.
De religiose bærere at næstekjærlighetens
sknne evangeliurn, har altid benyttet sig
.af raa ogbarbariske midler for at faa sine
modstandere til at tie.
Men alt til ingen
nytte!
Den første store kamp utkæmpedes omjorden var flat eller rund.De som stod op
og paastod at jorden var rund blev ryddet
tilside.
Men der kom nye mænd som stod op
og stred for sandhet og ret, tilsist maatte
de religiøse bite i græsset og indrømme med
taarer i øine og hatefulde blikke og smil
'at jorden var rund.c
Den næste kamp var
jordens stilling i solsystemet.
Det var jo
der
gjængse opfatning at jorden stod stille
og
t
de andre kloder gik sin regelmæssige
V.3i
3mkring den.
Astronomerne stod frem og paastod, at
j.rt1en
ogsaa gik sin regelmæssige vei om
si
selv og mellem de andre kloder.
23
Da hyltes der op om, at det var kjæt-
tersk at granske, hvad gud hadde skapt, og
de astrononier som stod for sin opfatning,
som de hadde underbygget med kjendsgjer-
ninger,
blev forfulgt paa den raaeste og
brutaleste
maate.
Men her som overalt videnskapen seiretl
Den næste store kamp stod mellem
geologien og de religiise.Den var om jorden
og
menneskets alder.
Teologerne fremdrog
den bibelske skapelseshistorie og paastod, at
jorden kun hadde eksistert nogle faa aar-
tusinder.
[Jforfærdet som altid stod
eologerne
frem og paastod at jorden var flere tusex
millioner aar gammel; men da blev der brand
i
rosernes leir.
Geologer, sa de, var værre end alle fre-gaaende kjættere.
De kulde klæde steit
og baal, og dette magtsprog førtes ogsaa
u
i
handling.)
Den næste kamp stod uiellem bævdermi
av utviklingsteorien paa den ene side
teologerne og de som ikkè hadde keiis:j
til
tingeim paa den anden side.
Denne kamp var om menneskets
iiv-
stamning.
Nu kan vi vel med rette paastaa
:t
ogsaa den har vundet seir.
Ti hver eneste nuværende vidensi1-
mnand, süm er kompetent til at uttale ig r
tiIhnger av utviklinzslærn.
Den er i korte tr-ek fülgende:
Det firste liv var en cefle. best3aenI
av kvælstof og eggehitestof. og denne eI1e
er
grundlaget for enhver livsfrm.
Der er
imwen skranke mellem plante. og dyrerike.
Man kan ikke paastaa, hvor det ene slutter
og det andet begynder.
Oni denne lære har der vel staat en av
de skarpeste kampe vor historie kjender.
Midlerne som prælater, teologer og biskopper
benyttet sig av var ikke altid de fineste,
og som man skulde vente saklige efter deresdannelse at dømme.
Men tross det har videnskapen vundet
seir; ti
idenskapen er organiserte og bevis.
lige kjendsgjorninger til altet.
Det er kun et tidssporsmaal, naar sand.
heten faar naaet frem til almen erkjendelse
og at den da kan erklære religionen for lat-
terlig
og gudstroen for fantasi.
Dette vet
de religiise, derfor er de bange for viden-
skapen!
Alf L. Strøm.
Jeg
skam.
hvis redaktøren tillater det. senerekomme tilbake til de enkelte av videnskapens mar-
tyrer;
men dette emne trænger flere 8etvstændige
artikler.
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...