a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

april 2009

CBS OBSERVER 3

Er SU’en for høj og Danmarks studerende forkælede? Står den på brugt cykel og Netto eller på Porche og Prada? Billedet er lige så broget som Danmarks samlede studentermasse.

De rige, de fattige og de studerende CBS taber lejesag i

mediernes søgelys
En tysk fuldtidsstuderende ind-
Dyrt eller discount? Smalkost eller gourmet? De studerendes økonomi kom til debat, efter klagede sin husleje i et af CBS’
kollegier, og huslejenævnet
Skattekommissionen foreslog, at man da kunne skære et par år af Statens Uddannelsesstøtte reducerede den med godt 70
procent. CBS, der har anket, fik
blandt andet skulle skære et par år mod forslaget, der hurtigt blev pil- luksusliv med frit valg på alle mær- en hård medfart i medierne, og
studieøkonomi
af SU’en for at finansiere skattelet- let ud af de politiske forhandlinger kevarehylder. CBS OBSERVER gik sagen risikerer at få store kon-
Af Bjørn Hyldkrog telser. Reaktionen udeblev ikke. om en skattereform. på jagt efter sandheden bag postu- sekvenser for det internationale
Modelfoto: Rie Neuchs Danske Studerendes Fællesråd gik I mellemtiden blev de studeren- laterne og erfarede, at den er lige udvekslingsprogram.
øjeblikkeligt på både barrikaderne des økonomiske vikår diskuteret så individuel som de studerende.
Skattekommissionen foreslog i og Facebook og fik i løbet af kun ti på livet løs, og de blev præsenteret Læs side 2 & 16-20
begyndelsen af februar, at man dage indsamlet 10.000 underskrifter som alt fra sult, afsavn og armod til Læs mere på side 8-11
outlook - 2 cbs’ eliteforskning - 4-7 elektronisk aflevering - 14-15 in english - 14-20

Få økonomisk tryghed og hjælp til at finde dit fremtidige job.

Den økonomiske krise berører alle virksomheder. Derfor er det en god idé at melde sig ind i CA a-kasse, inden du starter
din erhvervskarriere. CA a-kasse er CBS’ernes økonomiske sikkerhedsnet og sikrer dig 12.892 kroner om måneden i ETENCE FO
RSIKRING
RE KOMP
KARRIE
indtægt, hvis du står uden job i en periode. Udover økonomisk sikkerhed hjælper vi dig også i gang med at finde
drømmejobbet og udvikle din karriere – ganske gratis. Læs mere og meld dig ind på www.ca.dk

103-mar09-ann_kraemmerhuset_70x21 1 23-03-2009 12:12:48

 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Outlook til et synkroniseret CBS

Der var en del skepsis – ikke mindst blandt CBS’ forskere – da det nye Outlook mailsystem blev indført. Programmet har
blandt andet en kalenderfunktion, der af nogle blev set som en kontrol med deres arbejdstid. Men den skepsis er blevet gjort
til skamme mange steder på CBS – i stedet sparer man nu megen tid, når der skal findes mødedatoer og træffes andre aftaler
om en kollega er ledig på et givent
v i r k s o m h e d s k u lt u r tidspunkt, eller udsende møde-
indkaldelser, hvor deltagerne kan
Af Yvonne Christiansen acceptere eller afslå invitationen.
Netop det, at man kan slå op i
en kollegas kalender, blev mødt
Det kræver sit it-system at holde med en del skepsis. Nogle har
styr på alle CBS’ 900 fuldtidsansat- været bekymrede for, at den tid, de
tes gøren og laden. Ikke mindst reserverer til at læse eller skrive i
fordi mange er skeptiske over for forbindelse med deres forskning,
at blive holdt styr på. Men efter vil fremstå som lediggang, eller at
et godt halvt år med Outlook som aftaler, som ikke vedkommer hele
fælles mailsystem med tilhørende organisationen, ikke kan betegnes
kalenderfunktion med videre er som private.
der mange skeptikere, der er blevet
overbevist. Det gælder blot om at En ledelsesbeslutning
bruge redskaberne rigtigt, viser en På International Center for Business
omfattende rundspørge blandt insti- and Politics (CBP) har implemente-
tutter og i fællesadministrationen, ringen af Outlook været vellykket.
som CBS OBSERVER har foretaget. Omkring 90 procent af forskerne
Rundspørgen er ikke fuldstændigt er kommet med på vognen, og det
dækkende, idet ikke alle institutter skyldes ikke mindst, at både den
har kunnet give afgående og

‘
præcise svar. Men den nuværende
der er et tydeligt Nogle er blevet positivt centerleder har
billede af, at man overraskede over, at Outlook bakket fuld-
på nogle institut- kan synkroniseres med deres stændigt op om
ter og centre har mobil eller PDA og har helt indførelsen.
kastet sig ud i at droppet deres papirkalender. Man indledte
bruge de fælles processen ved
Og vores fælles kalender
kalendere med en at informere om
del entusiasme,
giver godt overblik, tidspunktet for
mens andre er minimerer fejl og sparer implementering
ganske lunkne papirbeskeder og tid, når vi i det måned-
og ikke har vil- skal se, om folk er tilgæn- lige nyhedsbrev,
let påtvinge gelige i forbindelse med efterfulgt af en
nogen at bruge arrangementer som gæste- times instruk-
systemet. Derfor forelæsninger, receptioner tion i Outlooks forskningsproduktion, er det helt valgt ikke at sætte gang i det store skede over, at Outlook kan synkro-
svinger andelen og direktionsbesøg. mailsystem og naturligt at afsætte tid til forskning for at udbrede brugen af kalender- niseres med deres mobil eller PDA
af VIP-ansatte, kalenderfunk- eller skrivning, hvilket ikke nødven- funktionen. Og det, fastslår institut- og har helt droppet deres papirka-
der bruger kalen- tion. Herefter digvis behøver at finde fysisk sted leder Peter Møllgaard, er ikke noget lender. Og vores fælles kalender
derfunktionerne, Bo Bøgeskov blev samtlige på CBS. Endvidere har enkelte skep- problem: giver godt overblik, minimerer fejl
også voldsomt fra Sekretariatsleder, CBP medarbejdere til- tikere ved selvsyn kunnet konstate- - Der skal være plads til forskel- og sparer papirbeskeder og tid, når
institut til institut, budt individuel re, at private aftaler optræder fra en lighed i en så stor organisation vi skal se, om folk er tilgængelige
mens langt de undervisning for anden computer som uspecificeret/ som CBS. Og det må være op til de i forbindelse med arrangementer
fleste TAP-ansatte på tværs af orga- dem, der havde yderligere behov. optaget, fortæller han. enkelte enheder, hvor langt de vil som gæsteforelæsninger, receptio-
nisationen har taget dem i brug. På CBP er allokering af tid til forsk- Opbakningen fra ledelsen på gå, siger han. ner og direktionsbesøg, forklarer
ning accepteret, og optræder i folks CBP er gået så vidt, at alle møde- På instituttet gør man dog sine han, men understreger:
Nedslidt NetScape kalendere som ”skrivning”, der i indkaldelser nu foregår via Outlook overvejelser om at gøre som CBP - Systemet er kun optimalt, hvis
Outlook blev indført i sommeren sagens natur er mødefri. med mødebilag som vedhæftede og indkalde til møder, booke møde- alle bruger det, og er kun så godt
2008, da det daværende NetScape- dokumenter. Det betyder, at man får lokaler med videre via kalenderen. som den mængde informationer,
mailsystem var blevet nedslidt og Forskning i kalenderen informationerne senere end andre, man putter i det.
ikke længere var tidssvarende. En Sekretariatsleder Bo Bøgeskov, CBP, hvis man ikke bruger sin kalender Drop papirkalenderen
af de væsentligste grunde til at mener, at denne måde at håndtere hyppigt, forklarer Bo Bøgeskov. Ifølge Bo Bøgeskov fra CBP er der
vælge Outlook var de ekstra funk- problematikken på har fungeret meget at hente, hvis man tager
tioner så som kalenderen, hvor særdeles hensigtsmæssigt: Forskellig implementering skridtet fuldt ud:
man på to minutter kan undersøge, - Da VIP’erne bliver målt på deres På Økonomisk Institut har man - Nogle er blevet positivt overra- 1

OBSummering
r e d i g e r e t a f To r k i l B a n g
CBS tabte sag i huslejenævnet – og anker
CBS OBSERVER ser i dette nummer blandt andet nærmere på den huslejesag, som satte CBS
i et uheldigt søgelys i medierne i februar måned. Artiklerne er skrevet på engelsk og findes
derfor på side 16, 17 og 18 – logisk nok med start på bagsiden (side 20).
Den tyske fuldtids-BSc studerende Julia Engelhardt fik nedsat sin husleje med op mod 70
procent fra 4.789 kroner om måneden til 1.300 kroner pr. måned for et 12,5 kvadratmeter
stort værelse plus adgang til fællesarealer og inklusiv internet med videre. CBS har indbragt
sagen for ankenævnet og er parat til at gå videre til boligretten (Københavns Byret), hvis
afgørelsen fortsat går CBS imod. Ifølge chefen for Det Internationale Kontor, Robin Jensen,
er huslejen beregnet ud fra kostprisen på at erhverve og drive bygningerne samt omkostnin-
gerne ved administration og hjælp til de studerende.
Sager kan gå ud over internationalisering
I alt har CBS tabt fire sager i huslejenævnet og fire mere er på vej igennem systemet. Hvis
alle sager tabes – også ved de forskellige ankeinstanser – bliver CBS ifølge universitetsdirek-
tør Peter Pietras nødt til at forlade boligmarkedet. Og det kan gå hårdt ud over de udveks-
lingsaftaler, CBS har indgået, hvori der indgår boliggaranti for internationale studerende.
CBS’ boligfond – som ejer boligerne – blev i sin tid oprettet for at kunne imødekomme
boliggarantierne, fordi de internationale studerende ikke har adgang til ret mange alminde-
lige kollegiepladser, og fordi det i hele taget er svært at finde boliger til dem i det centrale
København og Frederiksberg, hvor de fleste ønsker at bo. Bolig- og byggepriserne er sam-
tidigt blevet så høje, at det ikke er muligt at holde huslejen i nybyggede eller nyetablerede
kollegier på samme lave niveau som i den ældre kollegiemasse. Og det, mener CBS, har hus-
lejenævnet ikke taget hensyn til i sin afgørelse.
Egentlig ikke CBS’ problem
CBS Students ser det som et problem, at huslejenævnets afgørelse alene bygger på oplysnin-
ger fra en studerende, mens CBS på grund af administrative uheld aldrig fik præsenteret sin
side af sagen, mener Christian Kryger, talsmand for CBS Students i denne sag. Hvis billedet
er det samme, når CBS har talt sin sag i ankenævnet, mener CBS Students, at den opkrævede
husleje er for høj i forhold til, hvad man kan forvente, at en studerende kan betale og vil så
arbejde i CBS’ styrende organer for mere rimelige forhold for de studerende.
Efter CBS Students’ opfattelse burde det slet ikke være CBS’ opgave at løse problemet med
at skaffe bolig til internationale studerende. 1
cbs observer 3 april 2008 3

Danske Studielegater
– hent ny viden i udlandet
Er du i gang med en videregående uddannelse, og skal du læse tre til 12 måneder i
udlandet? Så kan du søge et Danske Studielegat på 20.000 kr. før skat. Og måske
allerede være på vej til alverdens viden.

Læs mere om vilkårene og ansøg på www.danskebank.dk/studielegat.

Der er ansøgningsfrist den 1. maj 2009.

Om Danske Studielegater
Danske Studielegater er en del af vores program for finansiel forståelse og investering
i uddannelse. Med Danske Studielegater ønsker vi at være med til at give studerende
mulighed for at læse i udlandet og bringe ny viden med hjem.
 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
I verdensklasse på den danske måde
Udtryk som elite og verdensklasse er grundlæggende udanske, i hvert fald når man skal sige det om sig selv. Så det var
ikke uden bekymringer, CBS’ ledelse og bestyrelse indførte konceptet. Det var heller ikke uden grundige overvejelser.
Men satsningen var nødvendig, og processen i den sidste ende spiselig for alle
e l i t e tæ n k n i n g
Af Bjørn Hyldkrog
Tegning: Niels Poulsen
Velkommen til Danmark. Her stik-
ker man ikke snuden for langt
frem, det sørger Jante for. Men CBS
er en internationalt orienteret forsk-
ningsinstitution, og den globale
universitetsverden er knap så…
beskeden i sin retorik. CBS skulle
markere sig og sin forskning, og
der skulle satses og investeres.
Resultatet blev seks World Class
Research Environments (WCRE) –
når CBS nu selv skal sige det. De
seks udvalgte forskningsmiljøer i
verdensklasse havde det til fælles,
at de i forvejen var velfungerende
og pænt profilerede – i hvert fald
efter dansk målestok. Men måle-
stokken er international.
- Da vi besluttede at foretage
en strategisk satsning på udvalgte
forskningsområder, havde vi to
større bekymringer. Det ene var, at
selve konceptet med at fremhæve
og investere i forskningsmiljøer, der
i forvejen er stærke og velfungeren-
de, ikke er særligt dansk. Det andet
var, hvordan tiltaget ville blive
opfattet af dem, der ikke var blandt
de udvalgte – om de ville opfatte
sig selv som ikke-elite i CBS’ ledel-
ses øjne, fortæller forskningsdekan
Alan Irwin og fortsætter om, hvor-
for man alligevel tog springet:
- Det blev besluttet at gøre det
ud fra den betragtning, at selv om
de udvalgte forskningsmiljøer med
rette i forvejen kunne være stolte
af sig selv, så skulle de forhindres
i at hvile på laurbærrene og i ste-
det anspores til at hæve barren
yderligere og være med til at sætte
højere mål og standarder for CBS’
forskningsmiljø som helhed.
Bottom-up strategisk indsats
Resultatet var, at æren af at blive
udnævnt til forskningsmiljø i ver-
densklasse og modtage en million
kroner om året fra CBS i fem år
blev gjort til genstand for en ren
konkurrence. Som forskningsmiljø
skulle et WCRE i forvejen råde over
den nødvendige kritiske masse til at
gå ind i en accelereret udviklings-
kurve. Der skulle desuden være
udsigt til, at miljøet og projekterne
kunne tiltrække eksterne midler og
internationale samarbejdspartnere.
Og så skulle der være potentiale
for international publicering.
- Vi udvalgte ikke miljøerne ud
fra CBS’ overordnede strategiske
behov, men ud fra det enkelte
forslags individuelle meritter. Den
strategiske værdi for CBS som
helhed var selvfølgelig inde over
betragtningerne, men det enkelte
fagområdes kvaliteter i sig selv var
det, der vægtede tungest, forklarer
Alan Irwin.
Der blev udarbejdet en godt og
grundigt gennemtænkt ansøgnings-
procedure, forskningsdekanen sør-
gede for at holde møder med alle
ansøgere, der blev givet indgående
feedback til dem, der ikke blev
udpeget, udnævnelserne var klare
og begrundede.
- Da jeg startede på proces-
sen, var jeg meget bekymret for
Janteloven og risikoen for, at der
skulle opstå misundelse. Men jeg
føler, at hele forløbet omkring
etableringen af de seks WCRE blev
le mine
Hyp! Aleliteforskere!
små
t ove r ikke at lige
e s
v ar l id t fortørnsom World Clast det læs,
Jeg
l iv e b etragtet n nu jeg har seal trække...
b , me
i starten en verdenskla
sådan
håndteret på en ordentlig og velaf-
balanceret måde. Vi var grundige i
forhold til at give tilbagemeldinger
og begrundelser til dem, der ikke
slap gennem nøglehullet i første
omgang, og der var et stærkt fokus
på, hvordan disse kunne udvikle
deres potentiale videre, fortæller
forskningsdekanen.
Seks kontante markeringer
En million kroner om året er egent-
ligt et ret lille beløb, selv efter
dansk målestok. Men filosofien var,
at når CBS’ ambassadører i forvejen
går og fortæller omverdenen, at vi
på CBS faktisk har forskningsmiljø-
er i verdensklasse, så skal CBS også
være villige til at lægge penge i at
understøtte disse centres udvikling.
- Efter min opfattelse er det nok
mest anerkendelsen og oplevelsen
af at have opbakning, der er det
motiverende for vores seks WCRE.
Men med den årlige million kroner
er der blevet lagt en klar investe-
ringspulje bag de pæne ord. Det
forpligter. Med anerkendelsen og
opbakningen følger der også en
klar forventning om, at de seks mil-
jøer leverer varen, og vi har under-
streget, at de er under løbende
evaluering, siger Alan Irwin.
Etableringen af de seks WCRE er
fra CBS’ side at regne for en inve-
stering i øget forskningsaktivitet, i
CBS’ strategiske udvikling og i at
øge CBS’ samlede internationale
publicering. Der skal være et udbyt-
te af en sådan investering, og der-
for glæder forskningsdekanen sig
over, at der allerede nu, et år efter
miljøernes egentlige opstart, er
begyndt at være synlige resultater.
- Det WCRE, der hører under
sse sk
Økonomisk Institut, har for eksem- ud af indsatsen er ikke uvæsentligt.
pel udvist en imponerende udvik- For når de seks eksisterende WCRE
lingskurve. De er ordentligt ind-
‘
har været særligt lejret, og CBS har
dygtige, både lært af sine første
hvad rekruttering Vi udvalgte miljøer og erfaringer, er det
og ekstern finan- områder, der i forvejen muligt, at der vil
siering angår udviste gode resultater på blive foretaget en
– og i forhold til forskningen, i forventningen strategisk inve-
rekruttering, der om, at dem kunne vi trygt stering i et par
er altafgørende investere i. Så det er vigtigt, verdensklassemil-
for CBS’ fort- at de lever op til jøer mere.
satte udvikling, forventningerne. - Jeg er åben
viser de tydeligt, for muligheden
at potentielle for at etablere
Alan Irwin
forskere kigger et eller to WCRE
meget nøje på
forskningsdekan mere på CBS,
CBS’ ambitions- men det skal
niveau, når de nytte noget. Det
overvejer at søge arbejde her, er er dermed sagt ikke et koncept, som
Alan Irwins oplevelse. jeg er villig til at udvande. 20 WCRE
på CBS ville være til grin, men
Konceptet må ikke udvandes otte ville være realistisk siger Alan
Den store synergieffekt har der Irwin og understreger, at formålet
ikke været de seks miljøer imellem, med hele processen er at styrke og
men potentialet for at udveksle værne om opfattelsen af CBS som
erfaringer, så de seks WCRE kunne forskningsinstitution globalt:
hente og lære fra hinandens pro- - Jeg ville aldrig nedgøre den
cesser, udvikling og successer, var enkelte forsker og dennes indivi-
måske en god ide. For foran de duelle forskning, men det er nu
seks forskningsmiljøer ligger der en engang de store, fælles indsatser,
halvvejsevaluering og i den forbin- som omverdenen tydeligst får øje
delse er det vigtigt, at de har leve- på. CBS har desuden en fagligt
ret varen. Forsknings­dekanen vil meget bred og åben struktur, så
nemlig ikke være bleg for at tage vi i praksis mere er et Business
konsekvensen og trække blåstem- University end en Business School i
pel og bevilling tilbage fra et miljø, snæver traditionel forstand. Vi kan
der ikke leverede varen. ikke tåle, at vores bredde bliver
- Vi udvalgte miljøer og områder, opfattet som en svaghed. Det gør
der i forvejen udviste gode resultater det vigtigt for os at værne om os
på forskningen, i forventningen om, selv ved at have klare og tydelige
at dem kunne vi trygt investere i. Så styrker i vores positionering i for-
det er vigtigt, at de lever op til for- hold til omverdenen. Den funktion
ventningerne, påpeger Alan Irwin. har vores WCRE så absolut også.
At der kommer reelle resultater 1
 cbs observer 3 april
l æ s t p å cbsobser ver.dk
Høj livsindkomst for CBS-dimittender
Hvis der står cand.merc. på dit eksamensbe-
vis, kan du regne med høj løn og lav arbejds-
løshed i dit arbejdsliv. Det viser en opgørelse
over livsindkomst fordelt efter uddannelse,
som iTracks har udarbejdet for Cepos.
Opgørelsen findes på Uddannelsesgevinst.
dk, og her kan man blandt andet se, at cand.
merc. dimittenderne ligger forholdsvist højt
på listen – endda højere end ph.d.merc.erne,
der i snit har lavere timeløn end kandidater-
ne. Det gælder i øvrigt mange ph.d.-udddan-
Mange merkantile mønsterbrydere
Der er væsentligt flere mønsterbrydere
blandt HA- og cand.merc. studerende, end
der er blandt andre universitetsstuderende.
Det fremgår af en analyse, som firmaet
TrendEduc har udarbejdet i forbindelse
med rapporten ”Mønsterbrydere på uddan-
nelsesområdet” fra FBE, Forum for Business
Education. Blandt de færdiguddannede
bachelorer på de merkantile uddannelser
er 55 procent mønsterbrydere, sammenlig-
net med 44 procent på de ikke-merkantile
uddannelser. Stort se lige så markant er
forskellen blandt kandidaterne, hvor hele
84 procent på de merkantile uddannelser
CBS-studerende får for lidt feedback
Studerende har brug for mere feedback, end
de får på for eksempel CBS. Det kan aflæses af
en undersøgelse fra FBE, Forum for Business
Education’s studenterpanel. I undersøgelsen
angiver kun ni procent af de studerende på en
lang videregående merkantil uddannelse, at de
”altid” eller ”ofte” får en mundtlig tilbagemel-
ding ud over karakteren. Til sammenligning
angiver over 64 procent af de studerende på
en lang videregående teknisk uddannelse, at
DI: Varedeklaration på universitetsuddannelserne
De studerende skal have bedre mulighed for
at vælge en universitetsuddannelse, der giver
gode muligheder på arbejdsmarkedet efter
endt studie, mener Dansk Industri. Nye tal fra
den koordinerede tilmelding viser, at antal-
let af bacheloruddannelser er så godt som
fordoblet siden 1995. Med det voksende antal
uddannelser bliver det sværere for unge men-
nesker at finde rundt i uddannelsesjunglen
og vælge en uddannelse, der giver mulig-
hed for en god karriere efter studiet, mener
erhvervsorganisationen, der også kritiserer
det store udbud af uddannelser i Danmark.
Ingen sprogtvang på universiteterne
Dansk sprog skal styrkes på universiteterne,
står der i regeringens sprogpolitiske opfølg-
ning på sprogudvalgets rapport ”Sprog til
tiden”, men det bliver ikke ved hjælp af
lovgivning. Nu er det slået fast med syvtom-
merssøm, at regeringen ikke vil lave indgreb i
Universitetsloven, der betyder, at universiteter-
ne skal ændre på uddannelser ved at gøre dem
dansksprogede eller etablere dansksprogede
varianter af de engelsksprogede uddannelser.
- Universiteternes faglige selvstyre bliver
ikke berørt med regeringens sprogudspil,
idet det må være op til universiteterne fagligt
at vurdere relevansen af undervisningssprog
på de enkelte uddannelser. Sprogudspillet
Næste deadline 16. april - indlæg til red.observer@cbs.dk
2008
redigeret af dalia siwan
nelser. På nogle uddannelser skal man regne
med så lange perioder som ledig i sit arbejds-
liv, at man ville opnå højere livsindkomst ved
at gå direkte på arbejdsmarkedet efter gym-
nasiet. Det gælder blandt andet filosofi og
en række andre humanistiske uddannelser.
Cepos anbefaler, at unge gøres opmærksom-
me på, hvilket indkomst- og ledighedsniveau
de kan forvente for den uddannelse, de væl-
ger, samt dem de fravælger.
16.03.2009
er mønsterbrydere mod 76 procent på de
ikke-merkantile uddannelser. Chefkonsulent
Jóannes J. Gaard fra FBE peger på to forhold,
der sandsynligvis spiller ind:
- Dels er det forholdsvis let at se, hvad en
merkantil videregående uddannelse kan bru-
ges til sammenlignet med for eksempel en
traditionel humanistisk uddannelse. Desuden
viser vores analyser, at mange mønsterbry-
dere kommer fra de erhvervsrettede gymna-
siale uddannelser HHX og HTX samt HF sam-
menlignet med det almindelige gymnasium,
forklarer han.
18.03.2009
de altid eller ofte får en mundtlig tilbagemel-
ding. Ifølge FBE er den sandsynlige forklaring,
at underviserne på de merkantile uddannelser
har betydeligt mindre tid til de studerende, end
det gælder på for eksempel de tekniske uddan-
nelser. Derfor ærgrer man sig over, at der tilsy-
neladende ikke bliver set på undervisningens
kvalitet i forbindelse med den igangværende
undersøgelse af taxametrene på humaniora og
samfundsvidenskab. 12.03.2009
- Man kan godt blive i tvivl, om der i vir-
keligheden er et behov for så mange nye
uddannelser. På mange måder er arbejdsmar-
kedet rimelig konservativt, og det er stadig
de store klassiske uddannelser til jurist,
ingeniør og økonom, der efterspørges i stor
stil, siger Charlotte Rønhof, forskningspoli-
tisk chef i Dansk Industri, der nu vil foreslå
videnskabsministeren at indføre en art vare-
deklaration for de enkelte uddannelser, så
de unge får bedre mulighed for at vurdere,
hvilke kompetencer, job- og indtjeningsmulig-
heder, de giver. 17.03.2009
vil derfor ikke indebære ny lovgivning.
Regeringen vil dog følge udviklingen nøje og
allerede i år fremlægge en rapport om spro-
get på de danske universiteter samt iværksæt-
te en undersøgelse af undervisningsniveauet i
engelsksprogede kurser, siger videnskabsmi-
nister Helge Sander i forbindelse med offent-
liggørelsen af den sprogpolitiske opfølgning
på sprogudvalgets rapport ”Sprog til tiden”.
Af udspillet fremgår det, at regeringen på
flere områder følger sprogudvalgets anbefa-
linger. Blandt andet skal Akkrediteringsrådet
til at vurdere, om det er relevant i forhold til
arbejdsmarkedet, at den enkelte uddannelse
er på dansk eller engelsk. 12.03.2009
cbs observer
1
ISBN 978-87-629-0336-4
7. udgave 2009
178 sider – hæftet
Pris kr. 275,- (inkl. moms)
Handelshøjskolens Forlag
ISBN 978-87-574-1627-5
1. udgave 2009
323 sider – hæftet
Pris kr. 450,- (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
ISBN 978-87-574-1898-9
1. udgave 2009
378 sider – hæftet
Pris kr. 400,- (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
ISBN 978-87-574-1617-6
2. udgave 2009
336 sider – hæftet
Pris kr. 575,- (inkl. moms)
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jurist- og Økonomforbundets
Forlag
Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø
Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55
forlag@djoef.dk · www.djoef-forlag.dk
5
Nationalregnskabet
af Bent Thage & Anette Thomsen
I denne nye og reviderede udgave beskriver
forfatterne Bent Thage og Annette Thomsen
nationalregnskabets opbygning og indhold
baseret på de nyeste tal og udviklinger inden-
for området. Fremstillingen er baseret på en
vekselvirkning mellem teori og praksis.
Bogen er primært skrevet for at blive anvendt
ved undervisningen på de videregående ud-
dannelser men er desuden et uundværligt
hjælpemiddel for enhver, der på en kvalificeret
måde ønsker at kunne fortolke strømmen af
økonomiske informationer.
Arbejdsmarkedspension
af Mads Bryde Andersen & Jens Kristiansen
Hovedparten af lønmodtagere på dagens dan-
ske arbejdsmarked har en pensionsordning i
kraft af deres ansættelsesforhold – enten via
en overenskomst eller som led i en firmapen-
sionsaftale. Denne bog behandler de aftale- og
arbejdsretlige regler om disse arbejdsmarkeds-
pensioner.
Bogen henvender sig til de administratorer, der
har ansvaret for disse ordninger, dvs. pensions-
virksomheder, myndigheder og juridiske råd-
givere.
Integrating welfare functions
into EU law
From Rome to Lisbon
af Ulla B. Neergaard, Ruth Nielsen
& Lynn M. Roseberry (red.)
Bogen er en samling af essays skrevet af
fremtrædende videnskabsfolk fra en række
europæiske lande, der behandler spørgsmålet
om hvorvidt velfærdselementer kan forventes i
stigende grad at blive integreret i EU lovgivning
som en følge af den mulige ratifikation af
Lissabon-traktaten. De elleve indlæg behand-
ler forskellige aspekter af udviklingen af vel-
færdselementer i EU lovgivning og enkelte af
dem går helt tilbage til indførelsen af Rom-
traktaten i 1957 og frem til i dag.
Obligationsret 3. del
af Bernhard Gomard,
2. udgave v. Torsten Iversen
Siden første udgave af Obligationsret 3. del
udkom i 1993 er der sket meget. Ser man
bort fra lejelovgivningen, har centrale, formue-
retlige love hidtil stået temmelig fast over me-
get lang tid. I løbet af de senere år har der
imidlertid været betydelig aktivitet og mange
love og lovændringer er blevet gennemført.
Derfor udkommer nu denne 2. udgave af bo-
gen.
Bogen giver et overblik over obligationsretten,
redegør for retskilderne på området samt illu-
strerer samspillet mellem forskellige regler.
nyt
juridisk
Handelshøjskolens
Forlag forlag
 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
Danmarks kulturbårne konkurrencedygtighed
CBS WCRE-blåstemplede forskningsmiljø i verdensklasse, SONIC-projektet, består af kernen af CBS’ International Center
of Business and Politics. Her er de involverede forskere i fuld sving med at sammenligne institutionel konkurrenceevne på
tværs af USA, Frankrig, Tyskland og Danmark. Det gør de i et team, der i sig selv er fuldt ud konkurrencedygtigt
e l i t e tæ n k n i n g
Af Per Durst-Andersen
Foto: Rie Neuchs
Det er mere end spændende. Det
er også fornøjeligt at lægge ører
til folk, der har noget på hjertet.
Man bliver nærmest både høj
og ør i hovedet efter et intenst
møde med professor Ove Kaj
Pedersen og professor Peer Hull
Kristensen – hovedmændene bag
’Sources of National Institutional
Competitiveness’, forkortet SONIC.
Ove Kaj Pedersen, tidligere pro-
fessor på Statskundskab på KU og
headhuntet af rektor som leder af
International Center for Business
and Politics (CBP), imponerer med
sine retoriske evner. Han virker
som en høvdingetype, der både er
svær at vælte af pinden og svær at
imponere.
Peer Hull Kristensen er mere
tilbageholdende og lun, men
intenst tilstede og pædagogisk –
han er cand.scient.adm. fra RUC
og dr.merc. fra CBS, og han har
været professor på CBS siden 1997.
Sammen leder de SONIC, der hører
hjemme i en fornem villa lige ved
Frederiksberg Have, lidt borte fra
det øvrige CBS.
De to professorer virker som et
rigtig godt match: Ove Kaj Pedersen
er statens mand og interesseret i
politisk diskurs, mens Peer Hull
Kristensen er virksomhedens mand
og interesseret i organisation og
samarbejde. Begge er blevet grebet
af en hel ny bølge, der siger, at et
lands konkurrenceevne i mangt og
meget er bestemt af dets institutio-
ner – og dermed af landets kultur.
Global levedygtighed
Oprindeligt blev tankegangen
introduceret af nobelpristage-
ren, Douglass C. North, i dennes
Nobelforelæsning i 1993. Men det
er først nu, at konceptet er blevet
hot. Her er SONIC-forskerne, der
tæller otte i alt, helt fremme i for-
reste linje.
Det viser sig, at Danmark har
klaret sig overraskende godt gen-
nem de seneste 30 år og er trådt
ind i globaliseringens tidsalder
uden nævneværdige problemer.
Overraskende, fordi det danske
samfund nærmest har overvun-
det, hvad der normalt kaldes et
trilemma – et dilemma udvidet med
et ekstra element. Det går ud på, at
man ikke kan satse på økonomisk
D’herrer professorer, Ove Kaj Pedersen (tv.) og Peer Hull Kristensen (th.), er to af de bærende kræfter i SONIC-
projektet, et af CBS’ seks World Class Research Environments (WCRE).
lighed i samfundet, flere job og
økonomisk tilbageholdenhed i den
offentlige sektor på én og samme
tid – én ting må ofres på bekost-
ning af de to andre.
SONIC-forskerne har et bud på,
hvorfor det er gået så godt med
Danmark trods de svære odds. Og
det bud har nået rundt i verden, så
SONIC inviteres til at give indblik i
forskningsmiljøets arbejde igen og
igen. Næste gang er det Kina.
Danmark som case
Danmark har en række institu-
tioner: et uddannelsessystem, der
fremmer individets selvstændighed,
men i kollektivets interesse; et vide-
re- og efteruddannelsessystem, der
kan udfylde de nødvendige huller
til glæde for samfund og individ;
og et udpræget velfærdssystem med
arbejdsløshedsunderstøttelse og
barsels- og sygeorlov, der bevirker
at samfundets grundpille, familien,
både kan fungere med to travlt
engagerede, erhvervsaktive voksne
og kan fungere uden arbejdsløn.
Globaliseringen har udfordret
Danmark, men vi har som samfund
formået at flytte os på alle mulige
måder: der er skabt nye virksom-
heder, nye arbejdsformer og nye
ledelsesformer. Man kunne også
sige, at samfundets investering i
den enkelte gennem disse institu-
tioner kommer flere gange tilbage i
form af effektivt og stabilt arbejde,
der så afføder gode skatteindtægter
og så fremdeles.
Konkurrencedygtig danskhed
SONIC forklarer altså denne omstil-
lingsevne og omstillingsparathed
med de særlige institutioner, som
vi har, der så igen forklares med de
tanker, som N.F.S. Grundtvig (1783-
1872) og Christen Kold (1816-1870)
gjorde sig om det danske samfund
og den danske skole, højskole, fri-
skole og efterskole. De drejer sig
om, at ethvert menneske er unikt,
at ethvert individ må spejle sig i
kollektivet, at ingen må lukke sig
ud eller få andre lukket ude af et
kollektiv, og at der er en veksel-
virkning mellem lærer/leder og
elev/ansat.
SONIC mener, at hele det danske
samfund baserer sig på disse vær-
dier, og at de afspejler sig mentalt
og organisatorisk i de institutioner,
som samfundet bygger på. Pointen
er med andre ord, at den danske
konkurrenceevne i bund og grund
kan føres tilbage til vores såkaldte
institutionelle konkurrenceevne.
SONIC-projektet tager afsæt i
resultaterne fra de danske under-
søgelser, men udvider det med tre
lande, der hver på sin måde adskil-
ler sig fra den danske eller nordi-
ske model. Man har valgt at sam-
menligne Danmark med USA som
repræsentant for de angelsaksiske
lande, Frankrig som repræsentant
for de sydeuropæiske lande og
Tyskland som repræsentant for de
kontinentale nordeuropæiske lande.
Bredspektret metodik
SONIC-projektet anvender et miks
af forskellige metoder – kvalitative
såvel som kvantitative – for at finde
frem til de faktorer, der er bestem-
mende for den institutionelle kon-
kurrenceevne.
- Lige så mange sider en insti-
for produktionsregimet, professor
(mso) Carsten Greve for den offent-
lige sektor, professor (mso) Susana
Borrás for innovationspolitik,
gæstelektor Søren Kaj Andersen for
arbejdsmarkedsregimet, professor
(mso) Leonard Seabrooke for inter-
nationale organisationer og endelig
Ove Kaj Pedersen for mentalitet og
viden.
- Disse seks områder skal køres
sammen, og det kræver masser af
møder. Derudover er der koblet
forskere fra andre lande på for at få
belyst tingene så mangesidet som
overhovedet muligt, siger Peer Hull
Kristensen, som også er hoved-
mand bag en netop udfærdiget
EU-rapport, der udgør en kompa-
rativ analyse af de nordiske landes
samspil mellem institutioner og
produktionsliv.
De ovenstående projekter er på
tution har, lige så mange indfalds- forskellige udviklingstrin. Projektet
vinkler skal der til, forklarer Ove om vidensregimet gennemføres
Kaj Pedersen. af Ove Kaj Pedersen og profes-
Det har ført til fire hovedmeto- sor John L Campbell, Dartmouth
der. For det første anvender man College, USA og er i øvrigt ble-
eksisterende databaser, hvor for vet tildelt en større bevilling fra
eksempel OECD råder over store det amerikanske forskningsråd,
mængder af data. For det andet National Science Foundation. Det
bruger man interviewundersøgel- dækker allerede Danmark, Frankrig
ser – for eksempel bliver perso- og USA og drager snart til det sid-
ner fra diverse tænketanke i de ste land, Tyskland, der ud fra en
omtalte lande interviewet. For det faktoranalyse er en blanding af de
tredje foretager man feltstudier i tre andre lande.
de pågældende landes private og
offentlige virksomheder – nogle SONIC som WCRE
varer en enkelt dag, andre foregår SONIC-projektet vil som CBS’ øvri-
over flere uger. Og for det fjerde ge fem World Class Research
laver man Environments løbe
‘
dokumentstu- over fem år og
dier af perio- Det er projektets helt hvert år modtage
derne 1977-80, store udfordring at parre 1,2 millioner kro-
1987-90 og de mange metoder og ner fra CBS alene.
2000-07 i alle derigennem finde frem til de - Blåstemplingen
fire lande for som CBS forsk-
udsagn, der er generaliser-
at finde ud af, ningsmiljø i ver-
hvordan dis-
bare over tid. densklasse har
kursen var i de betydet utroligt
pågældende Ove Kaj Pedersen meget – af flere
perioder, og om professor, leder af grunde: Det gav os
den har udvik- International Center of midlerne til at gå
let sig over tid. Business and Politics i gang med dette
- Det er store forsknings-
projektets helt projekt, som
store udfordring at parre de mange vi har haft ambitioner om at gen-
metoder og derigennem finde frem nemføre længe. Det har gjort, at
til de udsagn, der er generaliserba- vi kunne etablere den nødvendige
re over tid, siger Ove Kaj Pedersen. faglige bredde og dybde, der vil
give resultaterne stor relevans og
Regimer og ansvar gennemslagskraft. Og det har gjort,
For at finde de udslagsgivende at vi har kunnet involvere dygtige
faktorer, der kan forklare forskel- yngre forskere og dermed sikre et
lene fra land til land, er det kom- nødvendigt generationsskifte inden
plekse emnefelt delt i seks såkaldte for forskningsområdet, understreger
regimer. Peer Hull Kristensen står Ove Kaj Pedersen. 1
 cbs observer 3 april
e l i t e tæ n k n i n g
Af Bjørn Hyldkrog
Foto: Rie Neuchs
Verdensklasse! World Class
Research Environment! Det lyder af
noget, der burde stå bøjet i neon
og bruges meget aktivt i forsknings-
miljøets profilering og markedsfø-
ring. Det er ikke lige den tilgang,
Økonomisk Institut og de to centre
– Center for Corporate Governance
(CCG) og Center for Economic
and Business Research (CEBR) –
bag Design and Governance of
Economic Institutions-projektet har
valgt.
- Vi er glade for blåstemplin-
gen, men vi omgås den ret så
ydmygt. Vi er for eksempel ikke
gået til Harvard eller Stanford og
sagt: ”Hu-hej, vi er World Class!”.
Det er ikke noget, vi brander os
på udadtil, fortæller professor
Peter Møllgaard, institutleder for
Økonomisk Institut, og fortsætter:
- Vi har et rigtig godt forsk-
ningsmiljø og har fået tilført nogle
midler. Det og blåstemplingen kan
vi bruge operationelt i forbindelse
med at søge midler og få projekter
op at stå. Og så kan vi bruge det
indadtil i forbindelse med rekrut-
tering af såvel ph.d.er og adjunkter
som seniorforskere. Der giver World
Class-betegnelsen et klart signal om
visioner og ambitioner.
Flere af de helt rigtige
At tilgangen har sin berettigelse
kan blandt andet læses ud af,
at Økonomisk Institut har for-
mået at knytte professor Oliver
Hart, Chairman of Department of
Economics, Harvard University til
sig som æresdoktor. Det er noget af
et scoop, idet Oliver Hart arbejder
med grundøkonomisk forskning
rettet mod styring af virksomheds-
ledelser med videre – et forsknings-
område der rammer midt i miljøets
fokus. Det er langt fra det eneste
resultat.
- For os som forskningsmiljø at
betragte, så har udnævnelsen til
WCRE for alvor slået hul på bylden.
En million om året er ikke meget,
men den og blåstemplingen gik ind
og understøttede en opadgående
spiral med potentiale for et mange-
årigt afkast og gavnlig afsmitning
på både kort og langt sigt, fortæller
Peter Møllgaard.
Som forskningsmiljøer havde
instituttet og de to centre i forvejen
kritisk masse, og med udviklingen
efter verdensklasseudnævnelsen
er det blevet til kritisk masse i
anden eller tredje potens. Det
kan nu også ses på den meget
fremadrettede bane. Hvad ph.d.’er
angår, blev der nemlig gennem
2008 ansat tre ph.d.er inden for
Corporate Governance finansieret
af WCRE-midlerne fra CBS, og fire
2008 7
ningsmæssige fundament for selve
forståelsen af, hvordan spillets reg-
ler for økonomiske institutioner –
markeder, virksomheder, offentlige
institutioner og endda skattesyste-
mer – etableres og håndteres.
Forskningen udgør dermed i vid
udstrækning den metodiske rygrad
for mange af CBS’ øvrige forsk-
ningsområder, der fokuserer på,
hvordan man så spiller spillet.
- Der er ikke tale om tværdisci-
plinær forskning. Vi forsker inden
for de erhvervsøkonomiske ker-
nediscipliner og -områder ud fra
en god fælles faglig bagage og et
Ifølge Center for Corporate Governance’s centerleder, professor Steen Thomsen (tv.) og Økonomisk Instituts institutle- fælles sprog. Det betyder ikke, at
der, professor Peter Møllgaard (th.), har det haft positiv effekt på flere områder at få det blå stempel som WCRE. vi skyr det tværdisciplinære. Vi ind-
drager for eksempel erhvervsjuri-
ECON + CCG + CEBR = WCRE
ster og andre behaviorister i belys-
ningen af vores kerneforskningsfelt,
men vi gør det på vores betingelser,
fortæller professor Steen Thomsen,
Centerleder for CCG, og fortsætter:
Under CBS’ interne konkurrence om at blive forskningsmiljøer i - Helt aktuelt er finanskrisen en
gave for os rent forskningsmæs-
verdensklasse (World-Class Research Environments) i 2007 stod hele sigt. Der er sket et utroligt spild af
værdier, og vi er muligvis på vej
Økonomisk Institut i samarbejde med to centre bag et af de udvalgte mod en global depression, fordi en
initiativer. Ambitionsniveauet i oplægget fra de involverede var højt, række styringsredskaber tydeligvis
har spillet fallit. Dermed er vores
men øjensynligt ikke for højt forskningsområde helt oppe på
dagsordenen her og nu.
finansieret eksternt med midler fra nordamerikanere, en kineser og publikationer inden for forsknings- Krævende blåstempling
blandt andre Statens Samfunds­ en dansker. Det er unge forskere i feltet – og har startet nye fag op. Om meget af ovennævnte ikke alli-
videnskabelige Forskningsråd, og verdensklasse, og de kommer til at WCRE’et har desuden en gevel ville være sket? Muligvis. Men
der starter endnu en ph.d. her i give os et kolossalt kvalitetsløft. EU-ansøgning inde, og hvor selve næppe med samme fart og intensi-
2009. Hvordan WCRE-betegnelsen projekterne typisk har en eller flere tet. Blåstemplingen forpligter.
bidrog til det? Man kunne love dem centrale ophavsmænd, så træder - Et vigtigt signal at sende burde
Rekruttering i verdensklasse særdeles gode muligheder for at få hele forskningsmiljøet i kollektiv være, at det er hårdt arbejde at
Så på ph.d.-fronten er projektet deres forskning inddraget i et solidt karakter i forhold til at kvalitets- blive et WCRE. Det fører til rigtig
godt foran prognoserne. Men denne og dynamisk forskningsmiljø og sikre ansøgningerne. mange aftener ved pc’en og delta-
rekruttering af ungforskere blegner -netværk. - Vi valgte i gelse i et hav af
‘
næsten i sammenligning med, hvad vores ansøgning bedømmelsesud-
miljøet fik hentet hjem af adjunkter. Penge og publicering at gøre hele insti- Jeg har været meget valg med mange
- Vi har på grund af en blan- Reelt startede projektet op den 1. tuttet til et forsk- ansøgere. Det er
imponeret over CBS’
ding af dygtighed og held kunnet april 2008 og modtog først 650.000 ningsmiljø i ver- ikke nogen bade-
ansætte en håndfuld dygtige inter- kroner fra CBS for 2008 og siden densklasse, fordi
tilgang til hele WCRE- ferie, fortæller
nationale adjunk- 1 million kroner. samtlige forskere processen. Det har været Peter Møllgaard.
‘
ter. På grund af for 2009. Dertil på instituttet bidra- en bottom-up strategi- Med det sagt,
finanskrisen er skulle så tiltræk- ger til at gøre det proces, der mundede ud så understreger
Vi fik 325 ansøgninger.
det amerikanske kes først 800.000 til netop det. Dels i en styret evolution af i begge profes-
Ved American Economic
jobmarked for kroner og siden var IØ det institut, forvejen stærke og solide sorer, at den
Association’s årsmøde i San
akademikere 2,4 millioner der scorede højst forskningsområder og store gulerod er
Francisco interviewede vi
rigtig dårligt lige kroner i eksterne ved medarbejder- miljøer. Jeg er ikke et oplevelsen af at
nu, så da vi slog 40 fra nogle af de bedste midler. Også tilfredshedsunder- være midt i et
øjeblik i tvivl om, at de
adjunkturer op, miljøer inden for forsknings- på den front er søgelsen i 2007, lokalt kvante-
seks WCRE over tid vil
gjorde vi en feltet. Vi endte med at hente miljøet pænt og det var værd at spring inden for
bidrage til at løfte hele CBS
ekstra indsats ni af dem til interview i foran sine egne værne om, og dels et arbejde, som
som forskningsinstitution. alle involverede
i forhold til København og har ansat prognoser – i høj bidrager også de
Nordamerika, for- fem – tre nordamerikanere, grad takket være forskere, der ikke oplever, at der
tæller professor lektor Steffen direkte publicerer Steen Thomsen er blevet satset
en kineser og en dansker.
Peter Møllgaard, Andersen, der i i de internatio- professor og leder af reelt på:
Det er unge forskere i
og fortsætter: 2008 i alt nale publikationer, Center for Corporate - Jeg har været
verdensklasse, og de
- Vi fik 325 hentede knap på mange andre Governance meget imponeret
ansøgninger.
kommer til at give os et fire millioner måder til at gøre over CBS’ tilgang
Ved American kolossalt kvalitetsløft. kroner hjem og i os til et forsk- til hele WCRE-
Economic 2009 ser ud til at ningsmiljø i verdensklasse, påpeger processen. Det har været en bot-
Association’s Peter Møllgaard ville hente yder- Peter Møllgaard. tom-up strategiproces, der mundede
årsmøde i San institutleder, Økonomisk ligere 2,65 mio. ud i en styret evolution af i forvejen
Francisco inter- Institut og professor kroner. Dertil Aktuel grundstensforskning stærke og solide forskningsområder
viewede vi 40 fra kommer, at Miljøet forsker som nævnt inden og miljøer. Jeg er ikke et øjeblik i
nogle af de bedste miljøer inden Steffen Andersen desuden har fået for Design af Economic Institutions tvivl om, at de seks WCRE over tid
for forskningsfeltet. Vi endte med publiceret to artikler i henholdsvis og i Governance af samme. Det vil vil bidrage til at løfte hele CBS som
at hente ni af dem til interview i American Economic Review og sige, at de deltagende forskere så at forskningsinstitution, siger Steen
København og har ansat fem – tre Econometrica – to af de ypperste sige bygger og anvender det forsk- Thomsen. 1
 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n
Ingen styr på de studerendes økonomi
Fattig eller ikke så fattig. På trods af utallige undersøgelser har der aldrig været enighed om de studerendes økonomiske
situation. En debat, der i kølvandet på Skattekommissionens forslag om forkortelse af SU er blevet pustet ild i på ny.
Professor mener, at undersøgelserne er uinteressante, og de studerende kan ikke blive enige.
økonomistudie
Af Martin Kølbæk
Tegning: Niels Poulsen
Man har hørt det før. Om stude-
rende der lever det glade fest- og
caféliv, der kører til og fra Solbjerg
Plads i egen bil, og som gerne
bruger mange penge på en flot
skjorte. Eller studerende der må
vende 50-ørerne, der lever af hjem-
mesmurte madpakker, og som efter
undervisning triller hjem på en
brugt cykel.
Høj livtidsindkomst
Billederne, der i den offentlige
bevidsthed tegnes af de studerende,
svarer ofte til ovenstående – enten
som forkælede overklassebørn, for
hvem SU betyder flere byture, eller
som forarmede stakler, der knap
har råd til lærebøgerne. Sandheden
ligger – som det ofte er tilfældet –
et sted imellem.
De fleste universitetsstuderende
kan se frem til en høj indkomst, når
de er færdiguddannede, men under
studierne må de bare efter bedste
evne få økonomien til at hænge
sammen. Det drejer sig om husleje,
der skal betales, og om bolig- og
forbrugslån, der ikke må løbe løbsk
– og så skal der helst også være
plads til fritidsinteresserne, sjov og
ballade. Og når det drejer sig om
at komme igennem måneden, kan
fremtidsudsigten til parcelhus og
stationcar virke uhåndgribelige og
fjerne.
Det er ikke desto mindre de
fremtidsudsigter, der ligger til
grund for fastsættelsen af SU. De
Tak! Værs’go
! Tak!
var også det primære argument for
Skattekommissionens forslag om at
forkorte SU’en i forbindelse med
skattelettelser – et forslag, der blev
afblæst.
Til dagen og vejen
Den menige udeboende studerende
får 5.177 kr. om måneden i SU, før
skat. Med priserne for bolig ræk-
ker dette ikke langt. Lægger man
dertil omkostninger til mobiltele-
fon, transport, forsikring, mad og
studiebøger, skal bæltet strammes
ind, hvis man vil klare sig uden et
lån. Og hvis man så samtidig vil
opretholde et socialt liv, begynder
tilværelsen for alvor at blive svær at
finansiere udelukkende på SU.
Det kan lade sig gøre – for
eksempel for Andreas, som man
kan læse om i artiklen på næste
side – men budgettet er ualminde-
ligt stramt. Af samme grund tager
næsten halvdelen af de studerende
lån for at kunne klare sig til dagen
og vejen. Med 2.647 kr. mere om
måneden i SU-lån, byder økono-
mien på luft til de sociale fritids- og
adspredelsesaktiviteter, som mange
har brug for.
For nogen studerende kan lånet
holdes på afstand ved hjælp af stu-
diejob, hvis de kan finde et eller
overkomme det ved siden af deres
studier. I takt med den stigende
arbejdsløshed er studierelevansen
for tiden i frit fald, og det bliver
stedse sværere at finde jobs, der
understøtter eller supplerer studiet,
men det kan da lade sig gøre. For
Julie er det projekt lykkedes ret
godt, hvilket man også kan læse
mere om på næste side.
Endelig er der den brogede skare
????
Værs’go
!
af studerende, der enten er spændt let over de sidste 15 år, mente at når de forskellige organisationer og
hårdt for i form af høje boligud- forslaget svarede til at skyde sig undersøgelser begynder at trække
gifter, status som forsørger, eller selv i foden. DSF’s formand, Maren i forskellige retning og påviser alt,
som grundet et ønske om at kunne Schmidt Astrup, fastslår: fra at studerende aldrig har haft det
gøre de ting, de har lyst til, har et - Skattekommissionens forslag bedre, til at de aldrig har haft det
højt forbrug. Her er der både tale undergraver simpelthen Danmark værre.
om SU, lån og løn, og der må par- som videnssamfund. Hvis SU’en
celhuset i første omgang skubbes bliver skåret, vil der blive sendt et Misvisende tal
lidt længere ud i fremtiden, så for- meget klart signal til de unge om, Ifølge Michael Møller, professor i
bruget kan afdrages efter studiets at samfundet ikke ønsker, at de privatøkonomi ved Department of
afslutning. skal tage en vide- Finance på CBS og medlem af før-
‘
Fælles for regående uddan- nævnte Skattekommission, er der
alle studerende Skattekommissionens nelse. dog en forklaring:
er, at deres forslag undergraver I Arbejderbevæ- - Hvilket resultat, man får ud af
økonomi først simpelthen Danmark som gelsens Erhvervs- tallene, afhænger af, hvilken perio-
for alvor begyn- råd bekræftes det, de man ser på, og hvilken gruppe
videnssamfund. Hvis SU’en
der at give at SU sjældent man sammenligner med. Billedet
mening, når de
bliver skåret, vil der blive rækker. Mellem kan derudover kompliceres igen-
ikke længere sendt et meget klart signal 1994 og 2004 nem subsidier til støtte, billige lån
er studerende. til de unge om, at samfundet er både antal- samt aftrapningsordninger. Tallene
En uddannet ikke ønsker, at de skal tage let af studielån, kan derfor drejes afhængigt af, hvil-
økonom fra for en videregående og studielånenes ket svar du søger, fortæller Michael
eksempel CBS uddannelse. størrelse steget. Møller, der ikke mener, at man skal
vil på livstid Dertil kommer, at bekymre sig så meget om undersø-
være i top 10 Maren Schmidt Astrup væksten i dispo- gelserne.
for bedst løn- DSF’s formand nibelt beløb ikke - Det drejer sig i stedet om at se
nede uddannel- er steget i samme frem og beslutte, hvad man vil gøre
ser ud af i alt tempo for stude- herfra, siger Michael Møller.
621, som tænketanken Cepos har rende, som det er for for eksempel Det har man, og man beslut-
gennemgået, og trenden er klart og pensionister og erhvervsaktive i tede ikke at gøre noget. Der er
tydeligt, at desto længere studiet samme aldersgruppe. ikke noget, der tyder på, at de
tager, desto mere tjener dimitten- I henhold til den store livstids- studerendes økonomi forværres
derne på den lange bane. Der er indkomst er kontrastforholdet lige med det første. Hvis man døm-
således en klar samfundsmæssige mellem studerende og færdigud- mer ud fra, hvor hurtigt og bastant
interesse i, at borgere gennemfører dannet øget. Bemærkelses­værdigt SU-forslaget blev kastet til jorden,
videregående uddannelser. nok mener langt størstedelen af er det tvivlsomt, om politikerne
de studerende selv, at de klarer sig tør bringe det op til ny overvejelse
Politiseret debat udmærket. Ifølge en livsstilsunder- foreløbigt. Efter alt at dømme er
Af samme grund var Danske søgelse, foretaget af Nordea i 2008, udsigten til parcelhus og stationcar
Studerendes Fællesråd (DSF) er 78 procent af de studerende også stadig uændret.
meget uforstående over for enten forholdsvist eller meget til-
Skattekommissionens forslag om fredse med deres økonomiske livs-
at forkorte SU’en fra seks år til kvalitet.
fire. Organisationen, der i forvejen Tal mangler der således ikke.
mener, at SU’en er blevet udhu- Der, hvor tingene kompliceres, er 1
cbs observer 3 april 2008 9

Slut med
hardcore
matematik
- ½ pris på tog er da
til at regne ud!
5 København - Århus fra 163 kr.
5 København - Aalborg fra 182 kr.
5 København – Odense fra 117 kr.

Køb DSB WildCard på

dsb.dk/wildcard
Med et DSB WildCard til 180 kr. får du bl.a. op til 50% rabat på togrejser
i Danmark, 25% rabat i togets salgsvogn samt adgang til en masse fede
arrangementer rundt i Danmark
 10 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Studieøkonomi på den krævende ...

Også for studerende, der i debatten betegnes som velhavende, skal der prioriteres stramt, hvis kravene fra arbejdsgiveren,
uddannelsen og privatlivet skal afbalanceres med økonomien som studerende
Julies mening vigtigt for både livs-
kvalitet og studie, at der er lidt til
overs efter de faste udgifter.
- Hvis der ikke er penge til
socialt samvær, er det svært at
passe godt ind med de andre på
studiet, fortæller Julie Pihl Dalbøl
og fortsætter:
- Det er også vigtigt, at der er råd
til en flaske 30 kroners vin om fre-
dagen, så der er plads til at slappe
af og diskutere ugens gang. Dertil
kommer, at jeg synes, at det er
vigtigt at spise sundt – intet fancy,
bare lidt hjemmelavet mad, hvor
der er også er råd til grønsager.
Studerende kan ikke leve af havre-
grød alene
Skal stadig spare
Julie Pihl Dalbøl kan sagtens se,
at hendes økonomi som CBS-
dimittend vil være god på den
lange bane, men hun mener ikke,
Julie Pihl Dalbøl arbejder så meget, at hun næsten når SU-loftet, ellers ville hun og hendes forlovede at det hjælper, hvis man står og
ikke have råd til deres lejlighed. mangler pengene nu og her. Trods
CBS. Hun er en af de studerende, kunne blive boende i den lejlighed, både studiejob og SU kan hun nem-
ø k o n o m i s t u d i e der tjener næsten op til SU- lof- som hun deler med sin forlovede, lig sagtens opleve ikke at have råd
tet på 8.138 kr. om måneden. For uden at der hver måned gik penge til selv meget centrale ting.
Af Thomas Edvardsen
Foto: Liselotte Østergaard hende betyder det dog ikke, at ind på kontoen fra studiejobbet. - For omkring. halvandet år siden
SU’en blot bliver til et cafetilskud. At beholde sin lejlighed er dog gik min computer ned. Først skrev
- Der skal penge ind, for det er langt fra den eneste grund til, at jeg på min forlovedes computer,
Julie Pihl Dalbøl læser cand.merc i dyrt at bo i København, siger Julie det er vigtigt for Julie, at der går men nu da han også er begyndt
Strategi, Organisation og Ledelse på Pihl Dalbøl og slår fast, at hun ikke både løn og SU ind. Det er efter at studere, må jeg arbejde en vis
del ud af bukserne. Det er svært at
undvære en computer på studiet,
og jeg låner i øjeblikket min mors,
siger Julie Pihl Dalbøl og forsætter:
- Jeg kan godt have gæld, men
der skal helst være nogenlunde
balance i tingene.
Under alle omstændigheder føler
Julie Pihl Dalbøl ikke, at hun er rig,
og bestemt ikke, at hun kommer
sovende til tingene, selv om hun
føler, at hun har det godt som stu-
derende i Danmark.
Selv om der ikke er tvivl om, at
pengene fra studiejobbet er vigtige
for Julie Pihl Dalbøl, er hun meget
bevidst om, at arbejdet samtidigt
skal tjene en anden vigtig funktion.
På CBS er det for eksempel alment
anerkendt, at det kan være over-
ordentligt svært at finde job efter
endt studie, hvis man ikke har haft
studierelevant arbejde i løbet af
uddannelsen.
- Jeg har arbejdet inden for
rekruttering og set med mine
egne øjne, hvor svært det er at få
jobs uden relevant studiearbejde.
Derudover mener jeg nu også,
at mit arbejde gør studiet mere
menings - og værdifuldt, fordi jeg
kan kombinere praksis med det, jeg
lærer på CBS, siger JulieDalbøl.
1

... og på den sparsommelige måde

Man kan godt leve godt, selv om man sparer. For Andreas Jørgensen, CBS-studerende på andet år, handler studielivet om at
prioritere, så man har råd til det man gerne vil, og har plads til det man ikke kan forudse
økonomistudie
Af Martin Kølbæk
Foto: Liselotte Østergaard
Hvis nogen så hans madbudget,
ville de straks tænke, at han er
nærig – eller meget hårdt spændt
for. Ingen af tingene er imidlertidig
tilfældet for Andreas Jørgensen.
Hans livsførelse handler blot om, at
han i stedet for rødvin og Blå Kings
har valgt at satse på billige forsik-
ringer og en solid opsparingskonto.
Andreas Jørgensen er en aktiv
person. Han læser HA(kom.) på
2. år, og når han ikke har hovedet
begravet i bøgerne, står den på
arbejde, fodboldtræning, fitness og
løbetræning til Berlin Marathon i
september. Og så vil han forresten
gerne begynde på at spille golf.
Men bare fordi man laver meget, så
behøver man ikke at bruge meget.
- Jeg har opdelt det således, at
min SU dækker omkostninger til
lejlighed, mad og alt det andet
løse, så som internet og telefon.
De penge, som jeg tjener gennem
mit studiejob, lægger jeg til side til
opsparing. Jeg har ingen studielån,
fortæller Andreas Jørgensen.
Studentikos planøkonomi
Andreas’ månedlige budget lyder på
1.500 kr. til lejlighed, 500 kr. til mad,
1.500 kr. til diverse omkostninger og
3.000 kr. til opsparingen, som han
ikke går på kompromis med. Ifølge
Andreas selv er et stramt budget
ikke nødvendigvis ensbetydende
med ringe livskvalitet. Det handler
om at vælge, hvor man vil bruge
pengene, og så ellers være opmærk-
som på, hvor man kan sætte ind,
uden at det gør for ondt.
Et område, hvor der kan være
meget at hente, er på madfronten.
Her har Andreas fået det bedste ud
af sit studiejob. Ideen er således at
spise en ordentlig portion morgen-
mad, for når det lykkes at strække
appetitten til kl. 16, hvor han skal
på arbejde, får han frokosten gratis.
- Jeg sparer alle de steder, jeg
kan, så nogle vil måske opfatte mig
som nærig. Men det er ikke sådan,
at jeg ikke kan gå i byen eller tage
en tur i biografen – det er udeluk-
kende et spørgsmål om prioritering,
forklarer Andreas Jørgensen.
Fornuftigere fordeling
At han er bevidst omkring sit for-
brug er dog ikke ensbetydende
med, at han mener, at alle penge
skal tilfalde ham. For når vi taler
om SU – noget der bliver talt en del
om for tiden – er han overbevist
om, at han godt kunne klare sig
med mindre.
- Mindre SU ville betyde, at jeg
skulle arbejde mere. Men så ville
jeg også kunne tjene mere. Jeg ville
nok have svært ved at kunne plan-
lægge en økonomi før efter studiet,
men til gengæld ville jeg få mere
erhvervserfaring undervejs, påpeger
Andreas Jørgensen.
Dermed ikke sagt, at ingen har
brug for SU. Det er fordelingen,
som Andreas er uenig i – som når
en hjemmeboende gymnasieelev
får smidt 2.500 kr. i hovedet hver
måned til fest og sprut, mens en
enlig mor til to må kæmpe med
næb og klør for at klare sig igen-
nem den næste måned.
- Man burde ikke skære over en
bred kam, men i stedet give SU
til dem, der virkelig behøver den,
mener Andreas Jørgensen.
Fremsyn betaler sig
Og hvad skal alle de opsparede
penge så gå til? Er der en forkro-
met plan?
- Jeg har ingen specifikke tanker
omkring min opsparing. Den er
noget, som jeg kan bruge af, hvis
det bliver nødvendigt, eller hvis
der viser sig nogen ekstraordi-
nære muligheder, fortæller Andreas
Jørgensen afslutningsvist.
Den tilgang kan der være megen
fornuft i. Det kan som bekendt være Andreas Jørgensen holder et stramt budget: alle faste udgifter dækkes
en dyr fornøjelse at være fattig.
1 af SU’en, mens studiejob-lønnen ryger ind på opsparingskontoen.
cbs observer 3 april 2008 11
 12 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s ko l e n

Med solenergi som drivkraft

Fra Køln til Kenya – og videre til Tanzania og Uganda med klimainvesteringer og Corporate Social Responsibility stærkt i
fokus. Pernille Son Paulsen – stud.merc.int. og CEMS-studerende fra CBS – oplevede frihed og højt til loftet som intern hos
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU)

internship
Af Anne Frederiksen,
Operate A/S
Det er ikke det mest almindelige
første trin på karrierestigen. Men
26-årige Pernille Son Paulsen er
heller ikke helt almindelig. Hun
er i færd med
inger i Østafrika og Kina. Jeg ville frihed og højt til loftet. Der har
helst til Afrika og vurderede, at samtidig været fin sparring med
chancerne var bedst for at få plads min chef hernede, der har samme
på kontoret i Kenya frem for i uddannelsesbaggrund som mig og
Beijing på grund af den politiske har optrådt som min supervisor,
uro, der herskede i Kenya, forklarer lyder det fra en tilfreds Pernille, der
hun. også kan se et stort karrieremæssigt
Pernille fik internship’et, og vel bonus ved hendes internship:
ankommet i Kenya blev hun hurtigt - Jeg har siddet meget specifikt
en integreret del af kontoret, med min rapport, men jeg har
der udover også fået indblik i det at være

‘
at tage Business hende tæller to investeringsrådgiver. IFU er meget
and Development fastansatte inve- projektorienteret og beskæftiger sig
Studies-linien
Jeg så opslaget i januar, steringsrådgivere med nogle spændende projekter.
på CBS’ MSc hvor IFU søgte praktikanter og en sekretær Projekterne har det til fælles, at
in Business, til at belyse mulighederne plus andre inve- de skal leve op til IFU’s Corporate
Language and for klimainvesteringer i steringsrådgivere Social Responsibility-politik om at
Culture-studie, Østafrika og Kina. Jeg ville der rejser til på skabe positiv merværdi i værtslan-
og hun er CEMS- helst til Afrika og vurderede, projektbasis. det i henhold til sociale, økono-
studerende at chancerne var bedst for Pernilles miske og miljømæssige forhold,
(Community at få plads på kontoret i opgave er at og at der skal være en dansk
of European Kenya frem for i Beijing på udfærdige en virksomhed involveret i projektet.
Management grund af den politiske uro, rapport om IFU arbejder desuden over en bred
Schools). Så vidt mulighederne Pernille Son Paulsen opfordrer til at søge ud i verden i et internship – spændvidde af sektorer – fra land-
der herskede i Kenya.
så godt. Lige nu for klimain- gerne et som hendes eget, der førte hende til Kenya, Tanzania og Uganda. brugsprojekter til tekstilproduktion
er hun så i et vesteringer i og energi – og alt det har jeg så
internship i IFU Pernille Son Paulsen Kenya, Uganda økonomisk og befolkningsmæssig vedvarende energi, hvilket dog for fået indblik i, forklarer Pernille.
(Industrialise- intern hos IFU, stud.merc.int. og Tanzania. Til vækst, hvilket har skabt pres på en stor del stadig skyldes, at det er Det er Pernilles håb, at netværk-
ringsfonden og CEMS-studerende dette arbejde energisystemet, der lider af under- en donor-drevet dagsorden, pointer- ene og erfaringerne fra utallige
for Udviklings- er der fulgt en kapacitet. Privatiseringsbølgen i er Pernille, der netop er vendt hjem møder og interviews vil betyde,
landene) i Kenya omfattende sluthalvfemserne fra statsmonopol fra Tanzania og Uganda: at hendes internship hos IFU kan
– som sidste led i hendes uddan- research i form af møder med til private investorer blev problema- - Jeg har lavet meget research blive et godt afsæt for et kom-
nelse. relevante offentlige og private ener- tisk, fordi investorerne lod vente på på Kenya, Uganda og Tanzania. I mende job i Køln – måske indenfor
Sidste semester skrev Pernille giaktører og udenlandske ambas- sig, forklarer Pernille. den forbindelse har jeg fået lov rådgivning eller produktion af ved-
speciale, mens hun var på sader, særligt de nordiske. Hun har De globale klimaforandringer kan til at tage til Kampala og Dar-es- varende energi, eller andre organi-
udveksling i Køln. Her boede hun både gæstet ministerier og andre mærkes i Kenya, hvor regnmøn- Salaam for der at tale med ugan- sationer, der arbejder med bæredy-
hos en bofælle, der blev til en regulerende instanser og gennem- strene er ændret. Manglende lov- diske og tanzaniske ministerier, gtig udvikling. Hun har kun ét råd
kæreste. Ham flytter hun tilbage til, tygget tunge rapporter og utallige givning om skovområder har med- Verdensbankens repræsentanter til andre, der overvejer et internship
når opholdet i Kenya slutter – den websites undervejs. ført til skovhugst og træafbrænding samt danske firmaer, fortæller hun. hos IFU eller udlandspraktikophold
tid, den glæde. Lige nu er Pernille som energimiddel, hvorfor skoven generelt:
meget optaget og begejstret for Rejsende i bæredygtighed forsvinder. Det giver igen et ener- Fede cv-erfaringer - Spring ud i det – man kan lære
sit internship, der matcher hendes De muligheder, rapporten skal giproblem, fordi Kenya producerer Selve praktikopholdet var noget, meget af at se den praktiske side
speciale i udnyttelse af solenergi i afdække, tager afsæt i de eksister- størstedelen af sin energi i hydro- som Pernille blev positivt overras- af studiet. Søg pladsen, hvis IFU
Afrika. ende forhold og fortidens politiske damme, der nu producerer mindre ket over: annoncerer igen til foråret!”
- Jeg så opslaget i januar, hvor valg: på grund af udtørring. - Det har været rigtigt fedt, at der
IFU søgte praktikanter til at belyse - Østafrika står over for en enorm - Derfor er der nu i Østafrika er blevet støttet op om mine egne
mulighederne for klimainvester- energiudfordring. Man har oplevet kommet fokus på flere former for initiativer. Der har været meget 2
fotos: joan knudsen

HD(O)-alumnerne forener sig

Onsdag den 4. marts 2009 sørgede omkring 100 dimit-
tender fra HD-studiet i Organisation & Ledelse (HD(O))
på CBS for en vellykket start på deres alumniaktiviteter
HD(O)-folket ville en fælles alumni-fremtid. HD-prodekan Jens Aaris Thisted talte reform.

cbs-veteraner
Af Jens Astrup Madsen,
ekstern lektor på HD(O)
Det har været et ønske fra mange tidligere
studerende på HD i Organisation & Ledelse,
at der blev etableret et forum, hvor man kan
mødes med andre, der har taget en HD(O)
eksamen fra Institut for Organisation ved
CBS. Med arrangementet den 4. marts blev
de første skridt til at danne en alumnifor-
ening så taget.
Institutleder Peter Kjær bød velkommen
til de mange fremmødte og glædede sig på
instituttets vegne over den store interesse
for HDO-alumni aktiviteterne. Efterfølgende
gennemgik Vice Dean, Open University
(HD), Jens Aaris Thisted kort og klart de
reformtiltag, der er i færd med at gøre sig
gældende for HD-uddannelserne.
Velkomsten og de overordnede frem-
tidsudsigter blev efterfulgt af indlæg og
paneldebat med tre tidligere HD(O)’er;
nemlig forskningspolitisk chef Charlotte
Rønhof fra DI, innovationschef ved Tryg
Vesta Malene Bendtsen og direktør for CSR
i DONG Energy, Villy Dyhr. De tre indlægs-
holdere gav deres respektive bud på, hvad
en fremtidig HD-uddannelse i Organisation
& Ledelse bør indeholde.
De første fælles skridt
I forlængelse bød dagen så på to inspire-
rende faglige indlæg fra forskere tilknyttet
Institut for Organisation. Det ene var ved
lektor Anne Reff Pedersen, der talte om
”Brug af narrativer ved organisationsfor-
andringer”, og det andet ved professor Tor
Hernes, der talte om ”Hvad vil det sige at
anlægge et processyn”.
En gruppe af HD(O)-dimittender vil nu
gennem de næste par måneder lave et
udkast til vedtægter for den nye alumnifor-
ening, indkalde til en stiftende generalfor-
samling og tage initiativ til de indledende
aktiviteter, så som gå-hjem-møder, virksom-
hedsbesøg, kurser, netværksdannelse og
lignende.
Som en del af HD(O)-alumniaktiviteterne
udbydes der allerede nu alumnikur-
ser for HDO-dimittender i regi af
Handelshøjskolens Efteruddannelsescenter.
Der er planlagt fire kurser i 2009, der foku-
serer på emner som ”Ledelse ved hjælp af
moderne ledelseskoncepter”, ”Ledelse af
udviklingsprocesser”, Human Ressources” og
”Ledelse af strategiprocesser”.
1
cbs observer 3 april 2008
Professor Carsten
Rohde, Institut
for Regnskab og
Revision. beretter
om et forskings-
projekt om out-
sourcing af regn-
skabsfunktioner
i tæt samarbejde
med erhvervslivet.
Spændende samspil
mellem Visma og CBS
Intensiveret samarbejde med erhvervslivet har været en
af de tre centrale søjler i CBS’ strategi i mange år. Et
forskningsprojekt om outsourcing i 2008 illustrerer hvorfor
forskning
Af professor Carsten Rohde,
Institut for Regnskab og Revision
Gennem 2008 samarbejdede Visma
Services Danmark A/S og en række for-
skere fra Institut for Regnskab og Revision
om et forskningsprojekt. Vismas kernekom-
petence er at varetage hele eller dele af
økonomifunktionen for andre virksomhe-
der. Derfor har forskningsprojektet handlet
om motiver til og konsekvenser ved at
outsource en økonomifunktion, og det har
udviklet sig til et godt eksempel på, hvor-
dan et samarbejde mellem erhvervslivet og
CBS kan munde ud i et resultat, der ikke
bare gavner virksomheden og forskerne,
men også CBS’ studerende.
Projektet mundede ud i en forsknings-
artikel og en undervisningscase, der begge
følger en virksomheds beslutning om at
outsource sin økonomifunktion til Visma.
Gevinster og sidegevinster
Forskningsartiklen skal selvfølgelig publi-
ceres, og undervisningscasen skal bruges
til undervisning både på business schools
og internt i Visma – der i øvrigt har været
så tilfreds med samarbejdet, at virksom-
heden har besluttet sig til både at støtte
forskningen på Institut for Regnskab og
Revision over de kommende to år og at
donere undervisningspriser til såvel HD
(R) som CM (ASC). Den tætte kontakt mel-
lem erhvervslivet og den akademiske ver-
den skaber fordele begge veje:
Sendes til red.observer@cbs.dk
foto: liselotte østergaard
- Når vi som forskere kommer rundt og
ser, hvordan tingene fungerer i praksis,
kan vi levere virkelighedsnær undervisning
ved at krydre forelæsningerne med eksem-
pler, fortæller professor Thomas Plenborg
fra Institut for Regnskab og Revision og
suppleres af senior manager fra Visma
Services Danmark A/S, Alice Jensen:
- Fordelene går også den modsatte vej.
Som virksomhed får vi adgang til førende
eksperter og den nyeste viden på området.
Min oplevelse er, at der faktisk ikke er så
langt fra teori til praksis.
De studerende i fokus
Alice Jensen fortæller yderligere, at pro-
jektet også har til formål at profilere
Visma over for de studerende på CBS, da
virksomheden er i kraftig vækst og derfor
ønsker at skabe kontakt til dem.
Mange studerende opfatter måske forsk-
ning som værende mindre relevant for
deres karriereudvikling. Det kan forsk-
ningsprojektets to studentermedhjælpere,
Erik Andersen og Jens Østrup, begge stud.
merc.FIR, dog afkræfte.
De fortæller, at erhvervsrelateret forsk-
ning på mange måder minder om at arbej-
de som konsulent, og forklarer, at arbejdet
består i, at man med en stærk teoretisk
fundering undersøger et område med en
artikel eller en undervisningscase som
produkt. I løbet af processen kommer man
som forsker i dialog med ledende personer
rundt omkring i virksomhederne, hvilket
gjorde det både meget spændende og
lærerigt at deltage i forskningsprojektet.
1 gennem implementeringen af en ny strategi,
cbs observer
Næste deadline 16. april
Debatindlæg max. 1 A4-side
1 mens eksamen har fortrinsret i de beskyt-
uni-universet
Forskning utilgængelig for det midtjyske
I Midtjylland finder mange virksomheder det
vanskeligt at få adgang til ny viden. Det viser
en ny undersøgelse fra Region Midtjylland,
som har spurgt direktører i 500 små og mel-
lemstore midtjyske virksomheder. Seks ud af
ti svarer, at det er svært for dem at få indblik
i den nye forskning, som finder sted på uni-
versiteterne og i andre vidensinstitutioner. Et
flertal tilføjer, at forskningen ellers er både
relevant og interessant for deres virksomhed.
Studerende dropper morgenmaden
En ny undersøgelse fra Statens Institut for
Folkesundhed ved Syddansk Universitet viser,
at mens stort set alle danskere på 65 år eller
derover starter dagen med en portion mor-
genmad, er det kun syv ud af ti blandt de
18-24årige, der vælger at åbne køleskabet
om morgenen. Kram-sundhedsundersøgelsen
forsøgte i 2007 og 2008 at kortlægge vaner
Undervisning skal ind i stillingsopslag
Undervisning er lige så vigtig som forskning.
På den baggrund burde den også tages med
i ansættelsesproceduren. Men det halter.
Nybagt lektor i miljø- og erhvervsøkonomi
på SDU, Lone Grønbæk Kronbak, der selv
har fået prisen som årets underviser på sit
fakultet, har derfor forsøgt at skrive undervis-
ningen ind i sit CV ved at notere sine kurser
med kort beskrivelse af de pædagogiske prin-
cipper, hun har fulgt. Dog var det udelukken-
Lean afhænger af tillid
Lean omtales ofte med kritiske tunger i både
medier og blandt virksomheder og institu-
tioner, fordi implementeringen i langt de
fleste tilfælde slår fejl. Ifølge Anders Drejer,
professor i strategi og forretningsudvikling
ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet er
det dog ikke Lean-metoden, men ledelsernes
implementering af Lean, der er noget galt
med.
- Cirka 70 procent af alle Lean-projekter
fejler, men i virkeligheden er det ikke Lean,
Studerende outsourcer akademiske opgaver
I dag bestiller studerende fra USA og England
en 100 procent original opgave fra en af de
mange hundrede såkaldte essay-mills, man
kan finde på nettet. For hvorfor selv bruge
tid på at skrive en opgave, når man kan få
en inder eller en veluddannet afrikaner til at
gøre det meget bedre? Hos fine webadres-
ser som bestessays.com, primeessays.com,
gogetessays.com, supremeessays.com og
essayleader.com er det nemlig muligt fra 20
til 43 dollar per side at få garanti for, at skri-
Mere tværfaglighed på Københavns Universitet
Til september bliver København Universitet
påvirket af en gennemgribende omlægning
’det indre marked’. Formålet er at udnytte
universitetets faglige rigdom og mangfoldig-
hed og gøre det lettere for de studerende at
sammensætte studieforløb på tværs af de otte
fakulteter, ved at de kan tilrettelægge deres
uddannelser efter en fælles års- og skema-
struktur.
Kort fortalt går den fælles års- og skema-
struktur ud på, at studieåret inddeles i tre
forskellige typer uger: normale, beskyttede
og skemafri uger. De normale uger er bereg-
net til almindelig skemalagt undervisning,
tede uger. Det betyder, at andre fag skal tage
13
redigeret af dalia siwan
Det er især virksomheder, der i forvejen er
udviklingsorienterede, og som udgør 76 pro-
cent af de adspurgte, der ærgrer sig over bar-
rieren mellem erhvervslivet og forskningen.
For de 24 procent, der ikke har prioriteret
udviklingsaktiviteter i de sidste tre år, svarer
kun hver tiende, at forskning og ny viden er
interessant og relevant for dem.
Magisterbladet, marts 2009
inden for kost, rygning, alkohol og motion.
Hver tredje af de unge mænd springer mor-
genmaden over, mens hver fjerde pige starter
dagen på tom mave. Desuden viser undersø-
gelsen, at unge med en uddannelse på mere
end 13 år spiser morgenmad i langt højere
grad end dem med under ti års uddannelse.
Ny Viden marts 2009
de forskningen, der blev taget i betragtning,
da hun fik sit lektorat for nylig. På grund af
en lang tradition for forskningsbedømmelse
mangler der en ensartet måde at evaluere
undervisning på.
- I mit tilfælde var der også en udenlandsk
bedømmer med, da jeg skulle evalueres – og
de ved jo ikke noget om kravene til under-
visning i Danmark, siger Lone Grønbæk
Kronbak. Forskerforum marts 2009
der er noget galt med, men derimod ledel-
serne, der ikke forstår at overføre Lean-
principperne til den konkrete virksomhed
eller institution. Lean-punkterne bruges
hovedløst, uden at der reflekteres over præ-
cist, hvor der er ressourcespild, og hvordan
spildet kan elimineres i det konkrete tilfælde,
forklarer Anders Drejer, der for tiden forsker
i danske virksomheders og institutioners
implementering af Lean.
www.asb.dk 10.03.2009.
verkarlen i den anden ende har mindst en
kandidat- og formentlig en ph.d.-grad inden
for et tilsvarende fagområde. Og kunderne,
de studerende, er tilsyneladende begejstrede.
For eksempel skriver Christina fra
Californien: ”I skulle tage en højere pris for
denne service. Det essay, jeg fik, var meget
brugbart. Det er en skam, jeg ikke kan vise jer
min professors feedback. At høre hans pæne
ord var et af de bedste øjeblikke i mit liv.”
Campus den 23.03.2009
hensyn til fag med eksamen i disse perioder
ved ikke at planlægge aktiviteter, der kræver
ekstraordinær arbejdsindsats eller tilstede-
værelse. De skemafri uger kan fakulteterne
vælge at bruge til selvstudie, reeksamener
eller ferie, men der må ikke foregå ordinær
undervisning og eksamen i disse perioder. På
samme måde bliver der fælles retningslinjer
for, hvordan skemaerne skal tilrettelægges.
Universitetsavisen 18.03.2009.
1
 14
Trekking off that old paper trail
CBS is finally entering the digital age and introducing the electronic handing in of assignments. CBS Executive and the
BSc in Business Administration and Computer Science program are boldly going where no one from CBS has gone before.
So when will the rest of CBS follow
Are CBS students going totally digital? Troels Bentsen and his partner, Jesper Christiansen, have developed the software that is necessary in order to hand
in assignments electronically. CBS Executive and DØK are undertaking the daring Enterprise as the first CBS study programs to embrace the digital age.
- It just annoys me when some-
beam it all up
thing is inefficient, especially when
By Ensign Chris Day and I have to do that something myself.
Ensign Ridhima Kapur As a CBS student, I realized what
a waste of time and resources that
followed in the wake of the old
Have you ever been at CBS and system, Troels Bentsen comments.
thought to yourself: Why are things
like they are? Well if you have Mission aborted
you’re not alone. CBS has been the Back in 2004, whilst studying BSc
place of conception for hundreds of in Business Administration and
great ideas; some born out of first Computer Science (more popularly
class teaching, others born out of known as DØK), Troels Bentsen
the sheer frustration caused by cer- and a few friends decided that they
tain aspects of student life. could improve the system, suggest-
One such frustration motivated ing digital assignment hand-ins to
former CBS-student Troels Bentsen replace multiple paper copies. Six
act on a great idea that may one months after seeking idea approval
day effect the entire CBS commu- from their study board, following
nity. much research and a feasibility
For Troels Bentsen, like many report, the approval was finally
others, the process of handing in obtained.
three or four copies of the same Celebrations were short-lived
written project every time assess- however. The project soon ran into
ment and grading was due seemed another obstacle – CBS IT. CBS IT
like a great deal of wasted effort – was too busy implementing a new
and paper. program administration system and
cbs observer
Next deadline: April 16th
Unsolicited contributions: max. 1 A4 page
Mail to: red.observer@cbs.dk
1 tems so that it can be independent
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
did not have the time to attend this
new proposal. The concept was
shelved and forgotten.
About a year ago, Troels Bentsen
took the idea down off the shelf
again, dusted it down and found
it as relevant as ever if not more
so. Troels, now the founder of his
own company, IT-Kartellet ApS,
enthuses:
- We approached CBS’ manage-
ment with the idea and it was well-
received, despite some technical
and scale issues in our proposal.
It was proposed that we start the
implementation at CBS Executive
because that was where the need
is greatest. For the executive pro-
grams it is not uncommon to see
12 taxis waiting outside Dalgas
have while students – or just the
taxi drivers – deliver papers at
assignment time.
And in the beginning of March,
IT Kartellet presented its new,
improved proposal and received
the green light from CBS to begin
implementation.
Safety first
One of the great concerns regar-
ding digital assignment hand-ins
at CBS has been the question of
security, but Troels Bentsen has
addressed this in a stand-alone
kind of way:
- The new system has to work
by itself without all the other sys-
and foolproof, he explains and
photo: rie neuchs
a more automated process will cut
down on the chance of mistakes
occurring. With professors grading
directly onto computers, the pro-
cess of grade accreditation will be
sped up. Overall, the new system
should reduce a great deal of effi-
ciency wastage in both man hours
and resources.
For Troels Bentsen himself, the
system’s making it possible to
access previous students’ knowl-
edge is the factor that gives the
most value to the proposal:
- I put a lot of effort in my
Master’s thesis, but the knowledge
that I created is not really available
for anyone else at CBS to learn
from. With the new system and the
ready digital archive, even students
will be able to access these assign-
ments and learn from them, he
points out.
The problems with large, expen-
sive and ultimately inaccessible
archives can be overcome with a
few clicks of the proverbial but-
ton. And on the thorny issue of
plagiarism, it should be more than
possible to implement a scanning
system within the software that will
be able to ‘red flag’ stolen or unac-
credited texts.
Touchdown in time
In implementing the system, CBS
is only – just – keeping abreast of
the times and the demands of the
times:
stresses that the server itself has to - The trend is already here. By
be self sufficient and isolated from law, the national archives already
SiteScape, also in order to secure require that a copy of 10 percent
against power failures and system of all assignments be sent to them
meltdowns. digitally in TIFF-format. So why
Regarding other security issues, wait to implement the digital han-
such as concerns about misplaced, dling of of all assignments until
stolen or tampered assignments, some later time? Troels Bentsen
Troels Bentsen asks.
‘
acknowledges The answer
that a number of It just annoys me when is one of sheer
security compo- something is inefficient, volume. For an
nents will have especially when I have to do institution like
to be built into that something myself. CBS, a mas-
the system. This As a CBS student, I realized sive procedural
includes the serv- change of this
what a waste of time and
er, software and size has to take
all the hardware
resources that followed in time and detailed
used by both the the wake of the old system. consideration,
study program and rightly so;
secretariat and Troels Bentsen CBS Students
others. He does CO-Founder of IT-Kartellet, President,
not, however, developer of the digital Jenskumar
see this as being assignment hand-in system Sivagurunathan,
too great a stum- says the next
bling block – and step of the pro-
points out that millions of digital cess will be to test the feasibil-
financial transactions are securely ity of the project on the DØK and
conducted every day through CBS Executive programs. Once
secure systems such as PayPal as any implementation problems have
living proof that assignment papers been overcome, the idea has mas-
should also be able to be uploaded sive potential.
securely. - This makes it only a matter of
time before CBS students will be
Blast off benefits able to submit their assignments
The benefits to a paper free system whenever and wherever they are,
are manifold: Not very least, help- Jenskumar Sivagurunathan says.
ing to cut down on unnecessary
paper wastage and saving a few
more trees. Also, it is hoped that 1
 cbs observer 3 april 2008 15

grafik: rené lynge

How beaming up assignments works

Presently, the flow of assignment
hand-in is fairly straight-forward.
Students hand in three printed
copies of their assignments – two
for the examiners to read and
one going to CBS’ archives. After
the assignment defense or oral
exam, examiners hand over the
student’s grades to the study pro-
gram administration, who in turn
process the grade and enters it on
e-campus, where students can the
check their grades. When it comes
to thesis, one copy of the assign-
ment has to be saved by the exam-
iners for one year, while a second
copy is archived in the library as
per Danish law.
The digital hand-in of assign-
ments will streamline this process,
making it easier, faster and more
environmentally friendly. Simplicity
is the key to this concept. In the
new process, students will now
have a choice of how they can
hand in their assignments – either
digitally or in hard-copy. Whatever
format the assignment is delivered
in, it will be converted to the digi-
tal format and stored on a server
on the internet from where the
examiners can download it.
Examiners will also have a
choice of how they want to read
and grade the assignments. They
can opt to read them on their own
computers or use electronic rea-
ding devices like e-Paper. These
devices are becoming more popu-
lar. With e-ink technology, teachers
will even be able to jot down
comments on the assignment as
they read, just like they would on
a regular paper. Unlike other elec-
tronic screens there is no glare so
it is much easier on the eyes and
it is energy-efficient.
Effectively the whole experience
is very much the same as rea-
ding on paper and will no doubt
become a standard at some point
in the future. For now, Troels
Bentsen suggests:
- It could be a chance for CBS
faculty to try out some new tech-
nology.
After the exam, examiners can
then grade the papers online
directly – saving time and effort
for the study program administrati-
ons. The fact that the assignments
are already stored digitally means
that they are already archived. In
theory, there should be no prin-
ting or use of paper necessary at
any stage in the process making it
a very green solution.
1

CBSummary gestion died the loud and unhappy death

of political unacceptability even before the
grafik: rené lynge

edited by bjørn hyldkrog following tax reform negotiations started.

But not before the economic situation of
the state grant supported Danish university
World Class Research Environments at CBS student had become subject of a public
debate, claiming a state of being span-
In late 2007 CBS had a competition among the school’s research environments in order to ning from discount porridge and recycled
select six WCREs (World Class Research Environments). The six WCREs were each to receive clothes to Porches and Prada.
extra funding from CBS to the tune of one million DKK a year for five years. The expected It is here worth noting that the Danish
return from the investment and subsequent focused collective research effort was high pro- employment market and tax system is
file research projects, attracting external funding and prestigious research collaborators and more or less based on the very large
recruiting world class talent. majority of family households having to
CBS six WCREs launched in spring 2008 and this issue CBS OBSERVER initiated a round uphold two incomes in order to afford the
of benchmark articles, checking out how things are going after the first year. The answer was middle class life of owning a house and a
very well, thank you very much. car and having children. One of the argu-
At CBS’ International Center of Business And Politics, eight acknowledged researchers are ments for the high taxes has always been
in the midst of a project focusing on the institutional competitiveness of nations that has that it is society’s task to ensure equal edu-
received a significant research grant from the USA’s national Science Foundation. And the cational opportunities for all, regardless
Design and Governance of Economic Institutions research environment surround, encompass- of economic and social background. This,
ing all of CBS’ Department of Economics and researchers from Center of Corporate gover- combined with the fact that the average
nance and Center for age of a Danish first year bachelor student
Economic and Business is over 19, makes the public support of
Research had 325 appli- 5,177 DKK before tax plus low interest
cations for five assistant State loans of 2,649 DKK per month some- The CBS OBSERVER-lists of sound student life
professor positions with thing that is nationally considered both a finances - dont’ go shopping without them!
many of the applicants civil right and a necessity.
stemming from very pres- CBS OBSERVER went looking for the truth of the matter and discovered – not surprisingly
tigious business schools – that the financial situation of the Danish university student is as individual as they are them-
in the US. selves, but that no matter how good a student job they had, the public grant was crucial for
CBS’ Dean of Research, their quality of life – whatever that level of quality may be. A student can, if lucky enough to
Alan Irwin, is pleased to have low housing costs, survive on the public educational grant alone – just.
see the WCRE-investments In connection with the articles, CBS OBSERVER brought a whole page full of good advice
cartoon: niels poulsen
progressing as they do on how to keep the cost of student living down. Some of the most relevant for foreign stu-
Caption: At first I felt a bit put down and jealous not being and willing to consider dents are:
appointed World Class, but then I found out just what level of establishing one or two • Plan your economy
activity it actually entails. more in a few years. • Keep your budget and remember to budget quarterly and incidental expenses
• Buy only basic insurance (household and accident)

The rich, the poor and the students
As part of a tax reform proposal, aimed at reducing the high level of Danish income taxes, the
government’s Tax Commission suggested reducing the public support from The Danish stu-
dents’ Grants and Loans Scheme, so Danish Students didn’t receive any the last two years. The
argument was that the life income expectancy of a university graduate is so high that they
should easily be able to live on government loans for the last two years of their studies and
pay these off after graduating.
Denmark’s student organizations immediately kicked up a major media fuss, and the sug-
• Check if you can get your study books cheaper on the Internet
• Check the price of just about everything on the Internet before buying
• Shop at discount supermarkets like Lidl, Aldi, Netto and Fakta
• Read the supermarket weekly ad-papers and buy special offers
• Bring your own shopping bags
• Cook your own food
• Drop dinner dates and do lunch at restaurants with special offers instead
• Go to free concerts – find them on aok.dk
1
 16
Student rent controversy pressures CBS
CBS’ housing-guarantee to its international exchange students in Copenhagen’s strained housing market is at risk of
becoming a well intentioned, but lost gamble for the school. Copenhagen’s Rental Overview Committee has in a recent
case ruled the rent charged for housing in CBS’ Hammerensgade residence to be more than three times as high as it
should be – a ruling now being appealed by CBS
Julia Engelhardts first residence in Denmark was Hammerensgade 3 – one of CBS’ 12 student housing facilities. She won her case against CBS and got
her rent lowered by about two thirds but chose to move out and now lives in Amager.
l andlord issues
By Alexandra Bode
Photos: Jørn Albertus
- I had imagined myself having
a beer with my new fellow stu-
dents at CBS on my first days in
Copenhagen, not scrubbing stuff
off bathroom tiles, is how James
Neshek, exchange student from
University of California, recalls his
first impressions from his semester
abroad at CBS.
James Neshek lives in Hammer-
ensgade, one of the housing
options that CBS guarantees to its
international exchange students.
The facilities at Hammerensgade 3
include a narrow hallway.
However, the quality and price of
this promise has recently been pub-
licly challenged on prime time TV
news by one of Hammerensgade’s
fall semester 2008 inhabitants, Julia
Engelhardt:
- I didn’t want to go public with
this in the first place, but as CBS
didn’t react satisfactorily to my
complains about the extremely high
rent, the non-functioning heating
and the lack of cleanliness of the
place, I didn’t see any other way
but to take this matter further, Julia
Engelhardt says and sums up what
became an ongoing back-and-forth
between her, CBS’ International
Office’s Housing Department and
Københavns huslejenævn (the
Copenhagen Rental Overview
Committee – a municipal body
assessing housing and rent issues).
Cold and not clean
When Julia, a full-time first year
BSc in Business, Language and
Culture-student from Nürnberg,
moved into Hammerensgade in
August 2008, she started the same
way as James – cleaning common
areas and her room, where the
heating didn’t work.
CBS was at that time having
problems with the contractors in
Hammerensgade. The Housing
Department had repeatedly pres-
sured the owners’ to take action on
the poorly functioning heating sys-
tem and had the residence inspec-
tors supplying electric heaters
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
on request. And the professional
cleaning company that the Housing
Department hires to clean, before
the new semester students arrive,
had failed to deliver as agreed.
According to Peter Sletten,
a former Roskilde University-
student who has been living at
Hammerensgade residence since
1996, this is not uncommon:
- The students this semester
started out with having to clean
the entire flat, since we didn’t see
any cleaners from CBS. This clean-
ing staff problem is recurrent each
semester – either they don’t show
up or they do a really bad job, Peter
Sletten explains and points out that
while the general maintenance level
depends a lot on the students them-
selves, the international students’
rent contracts include professional
cleaning before their arrival and
after their final departure.
This fact has also been
emphasized by CBS officials in
their explanations to DR and
Copenhagen Post as one of the
reasons why the residential facili-
ties are so expensive. However,
the explanation didn’t satisfy Julia
when she first complained to the
Housing Department at CBS – espe-
cially because she couldn’t cancel
her rental contract, as the deadline
for that had passed before she actu-
ally signed her contract.
A 70 percent rent cut
Julia Engelhardt ended up con-
acquire and run those buildings
along with handling all aspects
of the student administration and
assistance. As internationalization
is one of the CBS’ main strategic
aims, and we can’t invite students
without providing them with
accommodation options, we had to
establish ourselves on the student
housing market and create some
of those options ourselves, Robin
Jensen, Head of CBS International
Office, defends CBS’ housing policy.
According to Robin Jensen, CBS
is not happy with the cost level
either, but is unable to offer its
housing any cheaper, as the credit
loans taken up to finance the build-
ings have to be served, whether the
residences are fully booked or not
(see article on page opposit, 1 ).
- We are very considerate to offer
our international students decent
housing that is in a safe area, not
too far away from university and
offering all facilities necessary. But
this is expensive in Copenhagen,
emphasizes Robin Jensen and
points out that the fact that CBS
has decided not to rent out any
rooms in its own residence on
Svanevej, Nørrebro this semester
because of the precarious security
situation in Northern Copenhagen
does nothing to alleviate CBS’
financial predicaments either.
Lucking out on Amager
tacting Københavns huslejenævn Julia Engelhardt moved out of
in order to find out if her rent of Hammerensgade after her first
23,946 DKK for an approximately semester. She now shares a two-
12.5 m2 room in a shared apart- bedroom apartment in a student
ment with a communal kitchen and residence on Amager. Here the rent
two bathrooms for a five month is 2076 DKK per month, and that
period was actually a reasonable does include heating, electricity and
price. The rental overview com- internet. She h s studying at CBS,
mittee examined the facilities in but is still a bit overwhelmed by
December 2008 and informed Julia the uproar generated by her case:
and CBS that the actual rent price - In the first place I only wanted
for the five month rent period an explanation, and when I didn’t
should be not 23,946 DKK, but get one that I found satisfactory, I
only 6,540 DKK – or just over 1,300 wanted to make things better for
DKK per month. the next genera-
‘
Based on the tion of students,
International I didn’t want to go public Julia claims.
Office’s expe- with this in the first place, This next gen-
rience with but as CBS didn’t react eration is now
Copenhagen’s keeping not
satisfactorily to my
student hous- only CBS busy
ing market that
complains about the with complaints,
price is totally extremely high rent, the but also the
unrealistic. CBS non-functioning heating Danish parlia-
finds the fact and the lack of cleanliness ment, where
that Københavns of the place, I didn’t see any the question
huslejenævn other way but to take this of who should
in seriousness matter further. back up CBS
could suggest financially, if the
it possible to Julia Engelhardt Rental Overview
find a furnished BLC-student Committee
room with all upholds its rent
utilities paid in rulings and CBS
mid-Copenhagen for this amount has to refund students, has been
incomprehensible and has appealed discussed.
the ruling. At the moment and as men-
tioned above, CBS is appealing the
CBS between a rock and… committee´s ruling. The result of
- We calculate our rent prices on this is yet to be announced.
the basis of what it has cost us to 1
 cbs observer 3 april
CBS’ student housing in the balance
Four rulings against the rent charged for CBS’ student housing and four more on the way strike at the very heart of CBS’
international student exchange program and the school’s efforts to be and remain a competitive international business
school. CBS is stuck between a sharp rock and a very hard place and is appealing all the way
l andlord issues
By William Tylander
Photos: Jørn Albertus
Julia Engelhardt had her day in
court. Københavns huslejenævn
(the Copenhagen Rental Overview
Committee – a municipal body
assessing housing and rent issues)
ruled in favor of the German
exchange student on the matter
of high rent, demanding a 70 per-
cent rent reduction for her student
residence in Hammerensgade. That
does not mean that the matter is
settled.
Now it’s CBS’ turn. The school
is appealing the ruling from
Københavns huslejenævn and has
stated that it will take the matter to
civil court if necessary. Not for fun
or obstinacy. Not because of greed.
The future of CBS’ international stu-
dent housing hangs in the balance
– and that is a serious matter.
- The residential facilities are an
offer to international students, who
are a very important element of
our internationalization. It is about
attracting the best students, who
can contribute to education and
business in Denmark, as CBS presi-
dent Finn Junge-Jensen explained
to the national newspaper Jyllands-
Posten under the media coverage of
the case.
Rent control trappings
The cost of student housing in
Copenhagen – especially in the
center of Copenhagen and on
Frederiksberg where CBS is situated
– can be extremely disproportionate.
The old and well established student
residencies can be very inexpensive,
mainly due to large private and pub-
lic subsidies and grants. The same is
not the case for the newly built or
newly established.
Rents charged in student residen-
cies built thirty years ago have been
2008
frozen to property assessment rates
set at the time the buildings were
built. Only ten percent of those
places are available to international
students. This comes on top of a
student housing building freeze.
CBS has approached the Ministry
of Science for help in establishing
a sufficient amount of international
student housing to meet demands,
but has been met with no political
will to be of any assistance. CBS has
had to find its own solutions, as the
private renters do not see the mar-
ket as profitable – to the contrary.
In searching for affordable
options in the past, CBS has rented
facilities in the suburbs of Rødovre.
Here the prices were in line with
what other students were paying,
but CBS’ international exchange
students deemed the location too
far away and often moved out after
very short periods, leaving CBS
with rent to pay for empty facili-
ties. So CBS had to secure housing
in Copenhagen’s city center, which
meant going up against a heavy
sellers market.
From educator to landlord
Director of International Programs
Robin Jensen recounts the issues
faced by CBS in 2004:
-We wanted to attract more inter-
nationals so we went out on a limb
and made a commitment for hous-
ing. Facing a seller’s market, we
had a tough decision to make; we
could either offer our international
students expensive housing or none
at all, Robin Jensen explains.
To enter the housing market CBS
developed ‘Boligfonden for interna-
tionale studerende og gæsteforskere
ved Handelshøjskolen i København’
(the housing fund for international
students and guest researchers at
CBS) with financial support from
the school’s corporate partners. This
non-profit foundation would deal
directly with private entrepreneurs
in order to acquire properties exclu-
17
US exchange student James Neshek (picture left) did not expect to spend his
first days in Copenhagen scrubbing stuff off bathroom tiles. He stays in a
room at Hammerensgade 3 very similar to the one, Julia Engelhardt used
to stay in. Above you can the resident students’ own cleaning schedule.
sively for international students. internet, laundry and maintenance ongoing issues that contribute to
Faced with a very competitive are included in the rent as well as CBS running its international stu-
housing market in Copenhagen’s access to a common kitchen. dent housing at a loss. The mainte-
city center, CBS was forced to Furthermore, the flats are typi- nance and cleaning issues brought
acquire properties at fairly high cally short-term rentals, something up by the Engelhardt case have
prices. Credit association loans that greatly compounds the cost of only made matters worse.
were set with applicable rents com- maintenance. The turnover at some They are also ongoing, as spring
puted to secure financing, and in locations may see as many as four semester arrivals at Hammerens-
order to ensure that the students different tenants in the same year. gade have filed complaints over
paid the lowest possible rents, a But CBS’ key point is the guaran- cleanliness too. The International
repayment scheme assessing only tee that the school provides for the Office issued apologies and dis-
the interest on these loans was international exchange students. All patched cleaning crews two weeks
established. Since the purchase students coming from abroad on later. These complaints have
prices on the properties were high, exchange are guaranteed a place to also given rise to more cases for
so are the rents. live, and a lot of Københavns huslejenævn which will
‘
Finding relief effort goes into not be heard until after the appeal
in state subsi- We’re not happy about helping CBS’ on the Engelhardt case.
dies was not an the prices, nobody is. international full Julia Engelhardt’s case is still far
option either We’ve even had many degree students from settled, and other CBS student-
as the property as well. All in cum-tenants are lining up to have
students leave in order to
values exceeded all, the task their cases heard before the rental
qualifying limits.
find their own options takes up a great review board. If the appeal board
CBS now offers only to have them return deal of CBS’ also rules against CBS, the school
housing in twelve and say that they couldn’t International may have to withdraw its interna-
locations in vari- find anything better. Office’s time and tional housing offer altogether.
ous parts of the efforts: - Our situation is desperate. If we
city. All loca- Robin Jensen - It’s a very don’t get help to solve this prob-
tions are within Director of International complicated task. lem politically or otherwise, it will
a short walk of Programs It entails a lot of become almost impossible for us to
public transporta- issues connected remain a competitive international
tion or less than with property institution, Robin Jensen states.
fifteen minutes away from campus values, loans, property manage- 1
by bike. The scope and breadth ment etcetera. The Rental Overview
of this promise is unmatched by Committee has to take into con-
other Copenhagen universities and sideration that we are struggling
is seldom seen at other European to give our international students
business schools, but Robin Jensen the best options that we can, Robin
readily admits that the rents are Jensen says.
high:
-We’re not happy about the A desperate situation
prices, nobody is. We’ve even had From the onset of researching this
many students leave in order to story, CBS OBSERVER has request-
find their own options only to ed to see the cost breakdowns and
have them return and say that they schedules for maintenance and
couldn’t find anything better, she cleaning on the Hammerensgade
claims. property. The International Office
has not been able to provide these
The price of a promise figures by the time CBS OBSERVER
CBS argues that the rent charged went to press.
for its international student hous- These figures will have signifi-
ing covers more than just the cant bearing on the outcome of the
space. Heating, electricity and appeal, as meeting costs and main- The bathroom includes a washer
water, furnishings, telephone and taining full occupancy have been and a dryer.
 18
Continued from the back page
profile that the school’s exchange
program offers its students.
Awaiting facts and figures
At present CBS Students is holding
back from going actively into the
raised issues, but that isn’t due to
any conflict of interests:
- In CBS Students we see it as a
major problem that the ruling on
the rent issue was made only on
the basis of the student’s informati-
on. As we understand the situation,
CBS’ side of things was never pre-
sented due to a number of admini-
strative mishaps. So we’re waiting
until CBS’ presents the full cost
breakdown behind the rent charged
in Hammerensgade, before we take
an active stance, says Christian
Kryger, CBS Students’ spokesman
on the issue, and continues:
- If the full disclosure of all facts
regarding the charged rent shows
the same picture under the appeal
as they did in Københavns hus-
lejenævn’s initial handling of the
case, CBS Students finds the rent
unreasonably high in comparison
to what a student should be able
to pay for housing, be it nationally
or internationally. If that is the
case, we will actively work towards
establishing reasonable conditions
in CBS’ ruling bodies.
A government problem
Christian Kryger is of the opi-
nion that if Københavns husle-
jenævn truly believes it possible
to purchase and run apartment
houses in Copenhagen and rent
IT-Universitetet 1/2 side CBS Observer 175 x 258 mm april 2009
IT UNIVERSITY OF CPH
out student accommodation at the
price ruled by the committee, then
it should be realistically possible
to purchase them at a price where
the income from the rent makes it
viable to purchase and run them. If
not the committee has a problem.
As things stand, CBS has a pro-
blem. The issue is threatening CBS’
international student exchange
program and the schools efforts to
be and remain a competitive inter-
national business school.
- This shouldn’t be CBS’ problem.
CBS has ventured into the student
housing market in order to solve
something that is the Danish gover-
nment’s problem. The internatio-
nalization of Denmark’s university
educations is paramount in the
government’s globalization strategy,
and the ability to provide stu-
dent housing is essential for that,
Christian Kryger points out.
CBS Students is of the firm opi-
nion that maintaining CBS as a
strongly internationally oriented
profiled university with a broad
and attractive student exchange
program is essential for CBS’ stu-
dents – but not at any price:
- That does not mean that CBS
should move out of its core com-
petencies, research and education,
and become an actor on the hou-
sing market – and we will definitely
not allow resources that should go
to CBS’ research and study pro-
grams to be channeled off in order
to subsidize student housing, says
Christian Kryger.
1 present number of exchange
i n - h o u s e n e w s pa p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l
The consequences of a rent issue
l andlord issues
By Torkil Bang
Københavns huslejenævn (the
Copenhagen Rental Overview
Committee – a municipal body
assessing housing and rent issues)
ruled against CBS and lowe-
red German CBS-student Julia
Engelhardt’s student housing rent
drastically. This has begun to have
a deep impact on CBS’ ability to
help international students with
housing on a non-profit basis in
the future. CBS has already relin-
quished the school’s lease on the
student housing on Svanevej on
Nørrebro in order to reduce costs,
University Director Peter Pietras
tells CBS OBSERVER.
- We have to take into account
that we risk fewer of our students
wanting to live in our student
housing facilities after this mat-
ter. But we were never put into
this world to rent out rooms, and
nobody demands it of us. So we
have to cut down our engagement
in the less popular locations,
states Peter Pietras, who would,
however, be vexed if CBS was
forced to completely stop offering
student housing.
- It will harm our internationali-
zation efforts. Among other things
we will be unable to uphold the
How digital are you?
THE IT UNIVERSITY
OFFERS FOUR MASTERS
PROGRAMMES
RANGING FROM GAMES AND COMMUNICATION
TO BUSINESS AND SOFTWARE
itu.dk/msc
IT University of Copenhagen · Rued Langgaards Vej 7 · DK-2300 København S – Dedicated to the digital world
agreements if we can’t guarantee
housing, explains the University
Director, who willingly acknow-
ledges that it is not inexpensive to
rent rooms from CBS.
- It’s expensive, and maybe
even a bit too expensive. So I
have initiated an analysis to see
if we can do it any cheaper. But
I want to stress that CBS’ rents
out its student accommodation
totally nonprofit, and we find it
very unpleasant to be portrayed
as profiteers fleecing our students,
when all we’re doing is trying to
help, Peter Pietras says.
Looking at rent subsidies
One of the possibilities being
looked at now is whether or not
CBS – within the legal framework
– can directly subsidize its rents
so they can be lowered. That will,
however, necessitate a conside-
rable reduction in the available
number of dorm rooms, if the
cost of this is to be within CBS’
financial reach and the rent redu-
ctions for the students are to be
of any note.
- So far we have refrained from
subsidizing our student accom-
modation because we as a mat-
ter of principle will not channel
research and education funds into
doing so. And we will not under
any circumstances be able to
lower rents to the level ruled by
Københavns huslejenævn, stresses
Peter Pietras.
The student housing issue
has had another unfortunate
consequence, as CBS’ Corporate
Partners, whose contributions to
the school have gone towards
financing the housing fund for
international students and guest
researchers at CBS, have begun
reacting to the negative media.
- We have already had two of
our Corporate Partners informing
us that they will not support
something that subsequently is
portrayed as if we’re exploiting
students economically, Peter
Pietras explains.
The final decisions about
how things will turn out await
the results of CBS’ appeal of
Københavns huslejenævns ruling.
If necessary, CBS is ready to go
on from the municipal appeal
committee to the Housing Court
and further.
1
photo: visual storm
University Director Peter Pietras
 cbs observer 3 april 2008 19

photo: rie neuchs

a m i pay i n g f o r th is ?
by kutloano "thuli" skosana

Has it been a month already?! Wow!
My head’s been buried in strange
looking, heavy books, and I lost
track of time. Maybe I am enjoying
this MBA boot camp on some sado-
masochistic level after all. So let’s
see, what’s happened since our last
encounter?
Well, I can kinda sort of ride a
bike now. Dude still laughs at me
and claims that the pedestrians
move faster than I do on my bike.
Of course he’s at his most eloquent
when describing the bike adventures,
in fact he’s darn right poetic when
describing the experience of watch-
ing me on the road:
“Why is it that each time I look
away for a short while you end up
embracing a pole?”
Rude boy. But I’m determined, by
the end of April, I’ll be riding solo all
around town. Right now I’m find-
ing Copenhagen cyclists just a little
scary. It’s like watching the Tour De
France when they whiz by.
Anyway, I want to talk about money
this time around. That’s because it’s
flowing out of my pockets way too
quickly in this city. And for a girl
who spends most of her time study-
ing and has the occasional red wine
outing with friends (like very occa-
sional), it’s a little shocking when I
manage to spend every single cent of
my monthly scholarship allowance.
I’m glad I’m not the only one
who thinks the situation is bad.
We’ve got three exchange students
from Manheim Business School in
Germany in our class at the moment,
and one of the girls was joking
about how she’d like to go shopping
at Banana Republic instead of shop-
ping for bananas. And even those are
expensive in this city.
Yes, everybody knows that living in
Copenhagen is costly, but seriously,
it’s ridiculous. Twenty Kroner for
water at the cinema after paying for
a ticket that costs seventy five kroner.
Dude was right to ask if it was holy
water shipped in that morning from
the Vatican. Let’s not mention public
transport. Twenty one kroner for one
trip on the bus or train and the ticket
doesn’t last for the whole day?
Come on! I still wonder why I
thought I’d be able to afford a new
wardrobe when I left Johannesburg.
Hmmm. It’s not quite what I meant
when I said I needed a new look,
but hey, at least I got a new look. I’ll
call it deconstructed.
Apparently if you’re a Dane, you
view things differently. Well, at least
the ones I talked to anyway. That
would be Dane 1 and Dane 2. Both
have lived in other countries, so
they’ve got a benchmark of sorts.
Dane 1 thinks life is affordable
because all the basics are taken care
of: He likes the fact that his mother
will not struggle as she gets on in
age. His kids have free healthcare,
and public transport is pretty okay.
I don’t know about that anymore.
The more I take the trains, the more
I’m determined to get on my pretty
bike. Well, if nearly 50 percent of
your salary is going to taxes, I sure
would hope that there are things you
don’t have to worry about. In fact, it
should be mandatory for doctors and
bus drivers to sing a song to make
you feel better about life.
Oh, and there’s free education! Yes
please! No such benefits for MBA’s
I’m afraid. You pay for your own
sadomasochistic tendencies and are
left to go bonkers on your own.
Dane 2 agrees with me that money
doesn’t go as far here as it does in
other places. Well, except maybe Lon-
don. Ok, I hear Oslo is ridiculous too.
The Norwegians are having a ball
in this place. Next time you spot the
MBA group at Nexus, the drunk-
est guys will be the Norwegians.
Guaranteed! They think Danish
booze is cheap.
Anyway, back to the matter at
hand. Dane 2 figures life must be
affordable; “People still go on vaca-
tion. They buy groceries. They go out
…” But neither of us can remember
the last time we went shopping for
anything that wasn’t for sustenance.
So what’s the deal here? Well, from
a foreign view all I want is a new
pair of shoes and some cute tops to
compensate for the racoon eyes I’ve
acquired from too many late nights
spent studying.
It would be nice to get some kicks
from other things either than laugh-
ing at geeky professors who refer to
everyone as idiots and every formula
as beautiful. The best is when he
gave the class an example of insur-
ance during a risk management dis-
cussion. It was something like: If you
want the driver of a car to be careful,
don’t give him an airbag. Rather give
those to the passengers and stick a
knife in the steering wheel instead.
Well at least Miss Thang and I are
often in stitches at the back of the
class. Even though our conversations
are being reduced to notes being
passed across classmates we some-
how still manage to have a good
laugh.
We also share stories about the
characters we encounter on the
Metro – like the fur wearing old
ladies that get on and off the Metro
at Kongens Nytorv. Before we knew
better, we thought there was a fur
sale in town. In fact, we were con-
vinced that they were bought from
the same sales lady who went to a
bingo game with a trunk full of the
stuff and convinced these poor old
ladies that this was the latest fashion.
But as facts would tell us, Denmark
is a leading producer of fur. Shoot
me if you see me in one of those.
Hey, we’re heading for the heart of
the course now, the strategy project.
That’s going to be fun. All this tor-
ture has been for something after
all. We’ll get to apply all this theory
(including risk management, heh) in
real situations at real companies.
I’m praying for a design company.
If I’m not going to buy any pretty
things, at least let me be surrounded
by them daily.
Anyway, I’ll see you again soon.
With more grey hairs of course.
1

CBS OBSERVER
Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog, redak­ Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-
tions­sekretær Jørn Albertus, journalist Torkil Bang, redaktions- frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og
assistent Dalia Siwan, VIP-redaktører Per Durst-Andersen debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts
& Christina Tvarnø, Studenterredaktører Martin Kølbæk & proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-
Nr. 3 2009 1 2. årgang 1 ISSN 1903-4091 Thomas Edvardsen, TAP-redaktør Yvonne Christensen. beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig
intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.
Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg
CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes
Tlf.: 3815 2778, 3815 2779 eller 3815 2789 til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen.
Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter
Fax: 3815 3964 ved henvendelse til redaktionen.
E-mail: red.observer@cbs.dk
Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt
uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journal-
Udgivelsesdato for nr. 4: 6. maj 2009 istiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’
officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.
Deadline til næste nr.: 16. april 2009
Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen.
Annonceekspedition DG Media, Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Kontrolleret oplag 18.307 stk.
Gammeltorv 18, Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen i perioden 1.7.07 - 30.6.08
1457 København K og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian
Tlf.: 7027 1155 Kryger og Henrik Jensen (CBS Students). Oplag dette nummer 19.000 stk.
 co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s pa p e r april 2009

CBS OBSERVER 3
CBS’ student housing issue sucks
CBS Students are withholding judgment and have not yet made their presence felt in
the student housing rent issue. In the organizations view, CBS shouldn’t be in a
position where the school had to deal with issues like this

l andlord issues
By Bjørn Hyldkrog
Photo: Liselotte Østergaard

International full degree CBS-

student, Julia Engelhardt from
Nürnberg in Germany, had the
rent for her CBS student residence
slashed by two thirds after a com-
plaint to Københavns huslejenævn
(the Copenhagen Rental Overview
Committee – a municipal body
assessing housing and rent issues).
The ruling, which CBS has appea-
led, now threatens CBS’ housing
guarantee for exchange students.
Both of these issues are of
importance to CBS Students. On
the one hand, CBS’ student orga-
nization considers reasonable rent Julia Engelhardt, full degree CBS-student from Germany, had her rent lowered by about two
for student housing crucial. On the thirds at the CBS student residence in Hammerensgade 3.
other hand, so is CBS’ ability to
maintain the international graduate CBS OBSERVER in English
Digital assignent hand-ins – page 14 CBS’ landlord issues – page 16-18
Concluded on page 18 CBSummary – page 15 Am I paying for this? – page 19

ER DU UNDERVISER
- OG INTERESSERET I ENTREPRENEURSHIP?
SÅ FÅ FAGLIG SPARRING, HJÆLP OG INSPIRATION
Øresund Entrepreneurship Academy tilbyder:

Rådgivning og finansiering i forbindelse med kursusudvikling

Brug os som faglig sparringspartner, hvis du gerne vil udvikle et nyt kursus med
entrepreneurship-indhold, og søg finansiering fra vores puljemidler.

Teach-the-teacher aktiviteter
Deltag i vores arrangementer og studierejser, hvis du vil lære mere om metoder inden
for undervisning i entrepreneurship.

Netværk af undervisere og erhvervsfolk

Benyt dig af vores brede netværk inden for universitetsverdenen og erhvervslivet,
når du søger samarbejdspartnere eller gæsteforelæsere.

Faglige seminarer, workshops og konferencer

Bliv klogere på emnet, få den nyeste viden inden for feltet og del din indsigt med
ligesindede ved vores arrangementer.

Øresund Entrepreneurship Academy er en

Benyt vores hotline: organisation under Øresundsuniversitetet.
Det er vores mission at opbygge Øresundsregio-
Tlf.: 3815 2963 - E-mail: info@oeacademy.org nen som en international hjørnesten inden for
uddannelse i innovation og entrepreneurship.