• Embed Doc
  • Copy Link
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
Download
 
Jeg er værdifuld Sagen med selvbevidstheden
af Freerk Huisken 
Hvad man end måtte gisne om med hensyn til skolemassakren i Winnenden:Det er formodentlig ikke et tilfælde, at den unge mand – som det ogsåvar tilfældet i forbindelse med Robert S. i Erfurt og Sebastian B. iEmstetten – opsøgte sin tidligere skole og for eksempel ikke brugte sinevåben i gågaden eller i stormagasinet. Han opsøgte åbenbart denne skolefor at hævne sig med en massakre – for erfaringer, som for ham udgjordekrænkelser af hans person. Ordet ”school shooting” har gjort dennesammenhæng til et begreb. Nuværende og tidligere elever viser sig – som i de to andre nævntetilfælde – som hævnere, når de demonstrativt og hensynsløst ønsker atbevise over for deres eget og andres liv, at den oplevede og ofte ogsåpraktisk eksekverede opfattelse af dem som (skole-)tabere ikke stemmeroverens med deres opfattelse af sig selv. De anser tværtimod sig selvsom ”seje fyre”, for vindere, yderst værdifulde personer ”med megetpotentiale”, som formår at udøve magt, selv magt over liv og død. Demangler altså ikke selvbevidsthed. De lider derimod under forskellen påden høje vurdering, de har af sig selv, og en ”nedværdigende” placeringi skolens rangorden. Og vel at mærke så meget, at de er blevet totaltbesat af ønsket om at foretage en offentlig korrigering af denneforskel. De har gjort denne interesse til et spørgsmål om deres ære ogeksekverer den, som det passer sig for spørgsmål om ære: med blod. Disse unge mennesker er altså ikke monstre, som for en tid skjuler dereslyst til at dræbe bag facaden som den ”upåfaldende, rolige dreng”. De erlærlinge i en pædagogisk og politisk tilstræbt læreplan, som de udsættesfor fra barnsben i skole og samfund. Hvad har de dog ikke allerede lært:Det, som skolen udsætter dem for, når den via indlæringskonkurrencentidligt udelukker flertallet af den nye generation fra videregåendeuddannelse, er selvfølgelig helt alene deres egen skyld. Så er det deresfejl, at de ikke har anstrengt sig, så er de ikke lærevillige ellerflittige nok, måske mangler de til og med begavelse – som det hævdes afden billigste af alle pædagogiske bortforklaringer, hvormed lærere giverelevernes natur skylden for deres afgørelser om samme elevers skæbne.Denne forskydning indeholder allerede den næste lektion: Fiasko i skolenudbygges til en dom over hele elevens person. Så har skoleeleven ikkealene haft fiasko men er – måske til og med selv en født – taber. Det bør ikke undre, at der er et antal unge mennesker af begge køn, dertotalt accepterer denne objektiverede fejlslutning fra skolesystemetsside og føler sig som tabere eller omvendt som vindere og opfører sigderefter. De hylder en selvbevidsthedskult, som i mellemtiden har bragtdet så vidt som til at blive uddannelsesmål. Denne position harselvbevidstheden opnået, fordi dens bidrag til tilpasningen værdsættes:Når så mange uundgåeligt ”rammes af skæbnen”, fra at dumpe i skolen tilen karriere som bistandsklient, så vil indsigt i grundene til demislykkede planer ikke hjælpe til at affinde sig med nederlaget. Her
 
hjælper kun selvbevidsted, en illusion, en idealiseret opfattelse af sinegen personlighed, hvor man altid tager sig strålende ud til forskel fraden faktiske indordning i samfundets ”socialstruktur”. Selvbevidstheden er det, som det lille eller store menneske skal holdefast i, når ”livet” endnu engang har behandlet en uvenligt. Denkompensation, som selvbevidsthedspsykologien lover, kan den naturligvisikke levere: at en lige så abstrakt som indholdstom personlighedsplejeskulle kunne kompensere for de dårlige karakterer eller den mistedelæreplads. Hvordan skulle den også kunne det? Det er nu engang ikke”hovedet” eller den optimistiske indstilling til sig selv, der bestemmersejre og nederlag i uddannelses- og arbejdskarrieren. Det gør derimod desamfundsmæssige kræfter, der regerer over mål og formål med konkurrenceni skolen og arbejdslivet. Når man forventer mirakler af den styrkede selvbevidsthed og nårvelbesøgte og dyre kurser i selvbevidsthedstræning skal styrke den, såskyldes det en fejlfortolkning af ”vindermentaliteten”. Når desuccesrige stiller deres struttende selvbevidsthed til skue, så skerdet, at årsag og virkning forveksles, og den oppumpede selvbevidsthedbliver udnævnt til grunden til successen. Lærere arbejder på at udvikle og styrke dette psykologiske selvbedrag,når de for eksempel roser elevens pæne håndskrift i diktaten til 03eller fortæller folkeskoleelever uden ”teoretisk begavelse”, at de er”praktisk begavet”, når de dømmer dem til en karriere inden forlavtlønsområdet. I den seneste tid har man snakket om ”frustrationstolerance”, når elevertrænes til at omgås tolerant med den ”frustration”, som skolen, familienog gaden byder på, altså til at finde sig i den og udholde den. Og tilde næsten gemene højdepunkter i denne opdragelse hører opfordringernetil eleverne om, at de skal indprente sig sætningen ”Jeg er værdifuld”,skrive den i deres kladdehæfter og sige den til deres spejlbillede, nårde står op om morgenen. Der er godt nok en del elever og skoleklasser, der selv har gjortselvbevidsthedskulten til en form for konkurrence om anerkendelse ogtrukket den ned over den anden konkurrence, indlæringskonkurrencen. Ikonkurrencen om anerkendelse fylder de den indholdstomme opfattelse afsig selv som ”værdifulde mennesker” med indhold, som strækker sig fraenhver form for praleri over mobning og absurde beviser på mod tilvoldsexcesser. De har i den grad taget til sig, at alt afhænger afkonkurrencen, hvor der altid er mange tabere og få vindere. De har gjortdenne holdning til deres egen og fyldt den med indhold, som ganske vistikke har meget betydning i skolemæssig henseende, men som ellers står ihøj kurs: Skønhed og fysisk styrke, evnen til at drikke igennem, ogkulten omkring tøj og ledere. På den måde konstruerer de deres egenrangorden og opløfter nogle ”klassekammerater” til ”seje fyre”, som debeundrer og efterligner, og andre til det modsatte, som de fryser ud. De må så forsøge at bevare en smule anerkendelse ved at overgå denherskende standard i fysiske og mentale grovheder. Elever af begge kø
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...