• Embed Doc
  • Copy Link
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
Download
 
Af Annette Bjørg Koeller
FORUM/22.5.2002 Efter godt et halvt år som ligestillingsministersidder Henriette Kjær (K.) og undrer sig over, hvor svært det at rejseen folkelig debat om ligestilling i Danmark.Hun er overrasket over befolkningens manglende engagement i sagen ogf¿ler samtidig, at elit¾re personer og feminister monopoliserer dendebat, der trods alt er - i lukkede, selvtilstr¾kkeligek¿benhavnermilj¿er.- Det er pokkers ærgerligt, at vi ikke har en folkelig debat omligestilling, for jeg kunne godt tænke mig, at diskussionen var spredtud til alle samfundsgrupper, og at mændene også blandede sig, sigerHenriette Kjær.Hvordan vil du fŒ blandet flere ind i debatten?- Vi skal have rejst debatten via medierne, så der kan komme flereforskellige spillere ind på banen. Lige nu hænger jeg jo på debatten ikølvandet på en forlænget barselsorlov, selvom jeg egentlig ikke harnoget med den at gøre. Det samme gælder udsættelsen af ligelønsstatistikken. Det kan se negativt ud, men debatten kan ogsåstarte ved, at folk føler sig provokerede og giver udtryk for det, ogdet er altafgørende at få denne debat spredt ud, siger ministeren.I Sverige er der almindelig enighed om, at man endnu ikke har opnåetreel ligestilling for kvinder, og at der stadig er meget at kæmpe for.Danskerne har til gengæld en næsten indgroet uvilje mod at diskutereemnet ud fra den antagelse, at ligestilling - det er da noget, vi harher i landet.Hvorfor bryder vi os ikke om debatten om ligestilling? Har du et bud på det?- Dybest set mener de fleste vel, at de har det godt, og selvom viikke har ligeløn, får man dog stadig en pæn løn. Men jeg har svært vedat sige, hvad forskellen er. Måske er det den danske hygge, hvor manikke vil gøre fronterne alt for skarpe, for det går jo egentlig megetgodt, ikke? Selvfølgelig er der nogle knaster, man kan høvle af, mender er ingen grund til ligefrem at føre krig og revolution, vel?For at tage Sverige igen: Dér har stort set samtlige partier iRiksdagen erklæret sig som feministiske, og mange mandlige politikerehar også gjort det på egne vegne. Opfatter du dig selv som feminist?- Nej, det gør jeg ikke. Det kan godt være, at jeg ville sige, jeg varfeminist, hvis jeg boede i Sverige, for jeg mener jo bestemt, at derskal være ligestilling mellem kønnene, og at der er noget at kæmpefor. Men jeg synes simpelthen, at feminister herhjemme har malet sigop i hjørne, hvor jeg ikke føler mig hjemme. Man er simpelthen et skodsom kvinde, hvis man gider passe sine egne børn, og det er jeg bareikke enig i.Synes du, feminister udtrykker sig sådan?- Ja, jeg synes, de er utroligt nedladende overfor den brede danskebefolkning og den helt almindelige kvindes dagligdag og de muligheder,
 
hun har. Som jeg opfatter det, mener de, at man kan lovgive sig ud af alt og opnå nogle resultater ved at være meget kontant ogmilitaristisk.. Det tror jeg simpelthen ikke på. Det er det lange sejetræk, der rykker noget. Der skal selvfølgelig være nogle indikatorerfor, at det går hurtigere, men der er nogle ting, man ikke kan lovgivesig ud af og også nogle ting, hvor kvinderne selv er barrierer.Så du kan ikke forbinde dig med feminismen?- Nej, det kan jeg umiddelbart ikke. Jeg opfatter den danske feminismesom meget elitær, og det virker også som om, det er meget svært atblive lukket ind i miljøet som almindelig kvinde, for man skal have dehelt rigtige meninger, og de skal være skarpe. Der er ikke mange rundekanter at gå i dialog på.Du har vel været i kontakt med miljøet?- Ja, jeg har jo været i kontakt med Kvinderådet, og de er bredtsamlende og et utroligt godt forum, synes jeg. Der kommer kvinder bådefra fagbevægelsen og fra alt, hvad der er af græsrodsbevægelser. Derer megen inspiration at hente, og det er en god samarbejdspartner formig. Dem lytter jeg gerne til, fordi de er så brede og har så mangealmindelige kvinder repræsenteret.
Ingen ligestilling i Danmark 
Magasinet Cosmopolitan har gennemført en storligestillingsundersøgelse blandt unge danske kvinder - et chokerendehøjt tal på 85% mener ikke, at der er ligestilling i Danmark.Pressemeddelelse:Cosmopolitan har for tredje år i træk gennemført en stor undersøgelseom, hvordan det står til med ligestillingen. Over 1000 har svaret påspørgsmål om kønsroller i deres barndom, om ligestilling i forhold til job, uddannelse og parforhold - og 85 % mener ikke, at vi harligestilling herhjemme."Det er skræmmende, at kun 15% oplever, at vi har ligestilling iDanmark. Vores undersøgelse viser, at facebook-generationen opfatterligestillingsdebatten som en privat sag. Det at være feministforbindes med noget negativt, og du taler ikke om ligestilling af frygt for at blive stemplet som en sur mokke. Menligestillings-debatten hører faktisk hjemme i det offentlige rum, iinstitutionerne og på arbejdspladserne - det er ikke en privat sag,hvordan vi indretter os som samfund," siger Julia Lahme, chefredaktørfor Cosmopolitan. 
'Kønsidentiteter og ligestillingsparadokser blandt unge kvinder
'af Anne Dorthe Christensen fra NIKK 2006
 
Hvordan forholder nutidens unge kvinder i de skandinaviske lande sigtil feminisme og ligestilling? Har de overtaget "mødrenes" ogvelfærdsstatens kvindepolitiske projekter? Hvilke krav ogforventninger har de til udviklingen af de skandinaviske velfærds- ogligestillingsregimer? Og hvordan er unge kvinders holdninger tilmoderskab og til forholdet mellem familie, arbejde og karriere?Det er en velkendt pointe for professionelle ligestillingsarbejdere ogkønsforskere, at det er vigtigt at skelne mellem feminisme ogligestilling. Denne skelnen er også alfa og omega, hvis man skalforstå de unge kvinders kønsidentiteter. I hvert fald ser det ud til,at for danske unge kvinder, som ikke er knyttet til nogle af nutidensfeministiske strømninger (fx nyfeminisme eller venstreradikalefeminisme), fungerer betegnelserne "feminisme" og "feminist" somnegative identifikationsmarkører. De forbindes med en bestemttidsbunden feminisme, som er knyttet til radikale Rødstrømper.Det tyder på, at noget lignende er på spil i Norge. I Harriet BjerrumNielsens og Monica Rudbergs norske tre-generations-analyse fremhævesdet således, at ingen af de norske unge kvinder bruger betegnelsenfeminister om sig selv (Rudberg, 2003:293).Symposium om feminisme i NordenHer 50 år efter NSU's og 40 år efter 68's fødsel, kunne vi tænke os atundersøge, om der er basis for at etablere en kreds om feminismensudvikling og stade i de nordiske lande. Kvindebevægelsen er vel denbevægelse, der gennem de sidste 50 år har medvirket til og været bæreraf de største sociologiske forandringer i de vestlige og især deskandinaviske lande. Men det er gået ganske forskelligt i landene bådemed statsfeminismen og den mere aktivistiske feminisme.Det er vores opfattelse, at feminisme er et positivt ladet ord iSverige, Island og Norge og et negativt ladet ord i Danmark. Finlandvar der usikkerhed om, hvor lå på skalaen. Dette uanset Danmark ansesfor at have haft den stærkeste kvindebevægelse - eller måske derfor?Den danske Kvindebevægelse var karakteriseret ved at være anderledespå to måder: ved i modsætning til dels Norden men især resten af Europa var kvindebevægelsen ikke kontrolleret eller udsprunget af depolitiske partier, og ved at Femølejrene virkede som en effektivtrekrutteringsmaskine med 1.000 kvinder igennem lejrene om året. Betøddet en vildere og mere aktivistisk bevægelse, men også en bevægelse,hvis tankegang og ideer ikke blev forankret i magtens korridorer ogdermed ikke en del af den politiske offentligheds fælles gods og ikkeintegreret i partiernes politik? Det er vores indtryk, at feminismen ilangt højere grad er noget ”man kan” og vedstår, at man bør forholdesig til i de andre Nordiske lande end Danmark.
'Det er Sgu Svanset'
af Gerd Elmark, fra Femkamp - Bang om NordiskFeminism 2004 (om drengerøve og profeminister i den danske kønsdebat,en snak med forfatterne bag bøgerne Hvordan Mand og Pikstormerne, somer mandlige bidrag til kønsdebatten)
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...