Nr magten udves i et lukket rum

Det politiske flertal agter at bryde med den model om magtens tredeling, som respekteres i alle moderne demokratier. Man vil cementere den praksis, som gennem en rrkke har flyttet lovgivningen fra Folketinget til ministeriernes mdesale, ved at inddrage dokumentudveksling med udvalgte medlemmer af Folketinget under de regler, som glder forvaltning. Offentlighedslov (1)
KATE BLUHME, MEDLEM AF OFFENTLIGHEDSKOMMISSIONEN 2002-2009 FOR DANSK JOURNALISTFORBUND

JUSTITSMINISTER Morten Bdskov skrev (18.4.) her i avisen, at Offentlighedskommissionen i sin betnkning fra 2009 pegede p, at en moderne offentlighedslov br tage hjde for, at organiseringen af offentlige myndigheder har ndret sig. MINISTEREN oplyste ikke, at hans forgngers kommissorium af 16. maj 2002 indeholdt et lodret krav om, at et forslag til lovndring skulle indeholde en beskyttelse af den politiske proces ud over den, som findes i den nuvrende offentlighedslov. Denne prmis var klar, da bl. a. Dansk Journalistforbund (DJ) sagde ja til at g ind i kommissionsarbejdet. Mske burde DJ derfor have afvist invitationen. Nr forbundets hovedbestyrelse ikke gjorde det, men i stedet bad mig vre DJs medlem af kommissionen, skyldtes det ikke mindst et relangt pres for en modernisering af offentlighedsloven, som DJ havde lagt p vekslende regeringer med nske om inddragelse af det voksende antal ikke-statslige virksomheder med offentlige opgaver under pligten til aktindsigt, om skrpede krav om overholdelse af svarfrister, adgang til udtrk af data fra offentlige databaser etc. etc. MLET FOR DJ var i videst muligt omfang at prge kommisionsarbejdet i retning af disse nsker. Undervejs i kommissionsarbejdet gav jeg lbende et forbundsudvalg informationer om forlbet og de dilemmaer, som ungtelig rejste sig. Denne orientering gav jeg p trods af kommissionens vilkr: at den som lovforberedende forum var underlagt den nugldende offentlighedslovs krav om fortrolighed. Morten Bdskov skriver i sit svar p forbundsformand Mogens Blicher Bjerregrds indlg af 12. april, at DJ undervejs har haft rig lejlighed til af fremlgge synspunkter og f indflydelse p processen. Jeg mener selv, at jeg, ikke mindst i et konstruktivt samarbejde gennem alle r med de otte andre reprsentanter for medier og folkelige organisationer, har sat et positivt prg p lovforslaget p de punkter, hvor konklusionen ikke var fastlagt i kommissoriet. Men jeg m fastholde, at p et af de centrale punkter, udvidet beskyttelse af den politiske proces til ogs at glde tvrgende ministerbetjening, blev alle vore forbehold mdt af en mur af modstand fra kommissionens mange medlemmer fra centraladministrationen. Uden at bryde fortroligheden tr jeg ogs konstatere, at der fra politisk hold blev fulgt nje med i, at de ministerielle reprsentanter ikke veg en tomme fra dette krav. Vi i nimandsgruppen endte dog med at indg et kompromis om den nu s udskldte 24 for derved at fastholde nogle af embedsmndenes indrmmelser p kerneomrder fra f.eks. DJs nskeseddel. Mske var dette kompromis naivt, men vi havde tillid til, at definitioner af dkningsomrdet, som blev beskrevet i 28-29 i kommissionens lovudkast, ville imdekomme vores betnkeligheder. Embedsvrkets senere fortolkning af indholdet fik imidlertid os i det faste mindretal p ni til i et brev til Justitsministeriet at ppege, at vi flte vores tillid misbrugt! ET VENLIGT folketingsmedlem fra et regeringspart rdede undervejs nogle fra min flj i Offentlighedskommissionen til ikke altid at sge kompromis, men gerne formulere mindretalsforslag som alternative muligheder for politikerne i en senere fase. Men jeg konstaterer, at bde Morten Bdskov og hans forgnger Lars Barfoeds lovforslag bygger ensidigt p kommissionsflertallets indstillinger og ikke p t eneste punkt flger mindretallet som, notabene, bestod af samtlige reprsentanter for den offentlighed, som loven er til for! I t tilflde var mindretallet 10 af 21. Og jeg opfatter netop nyskabelsen i 27, som dette store mindretal afviste, som det vrste ved det lovforslag, som nu lner sig betnkeligt op ad vedtagelse. Her agter det politiske flertal at bryde med den model om magtens tredeling, som respekteres i alle moderne demokratier. Man vil cementere den praksis, som gennem en rrkke har flyttet lovgivningen fra Folketinget til ministeriernes mdesale, ved at inddrage dokumentudveksling med udvalgte medlemmer af Folketinget under de regler, som glder forvaltning. VED ET tilfldigt mde med Mogens Lykketoft for f mneder siden spurgte jeg, hvordan han som

Folketingets formand har det med at tage ansvar for en lovgivning, som sammenblander den lovgivende magt med den udvende? Jeg ved ikke, om Lykketoft svarede rligt, da han sagde, at han ikke vidste meget om prcis den sag, eller om han blot ikke havde lyst til at diskutere den med mig. Men at det bne demokrati, som Folketingets forretningsorden blandt andet skulle forsvare, er i frd med at blive undergravet, er ingen hemmelighed for Folketingets ledelse. VENSTRES FRSTE nstformand for Folketinget, Bertel Haarder, sprger i bogen En konstruktiv nyhed fra efterret 2012 bl.a., hvor magten over politik, defineret som den autoritative fordeling af vrdier med gyldighed for samfundet, ligger. Han svarer, at det ikke er i Folketinget, ikke i Folketingets udvalg, ikke i ministermdesalen, ikke i partiernes gruppemder, ikke i regeringens koordinationsudvalg. Haarder skriver: Det mest magtfulde sted er efter min mening forligskredsene, hvor enkelte ordfrere, ogs fra de sm partier, kan f meget stor somme tider uforholdsmssig stor indflydelse. Tidligere folketingsmedlem Aage Frandsen beskriver 18. april, hvor ret Bertel Haarder har. Og 27 vil nu formalisere dette lukkede rum, hvis faktiske informationer end ikke alle demokratisk valgte folketingsmedlemmer kan f til forskel fra oplysninger i udvalgsbilag, hvis det hensygnende udvalgssystem stadig blev brugt ved lovbehandling. Et mindretal p 10 i offentlighedskommissionen tog klart afstand fra embedsmndenes og, vil jeg pst, deres politiske chefers forslag. Afvisningen har bde DJ og de vrige medlemmer af mindretallet fastholdt lige siden. Det omtaler Morten Bdskov ikke i Politiken. Hvorfor ikke? Politiken 24. april 2013

Debat om offentlighedslov er afsporet

Offentlighedslov (2)
MORTEN BDSKOV, JUSTITSMINISTER(S)

JEG SYNES, det er vigtigt, at vi har en debat ogs gerne kritisk om en ny offentlighedslov. Og det er ogs helt naturligt, at debatten handler om de f indskrnkninger, der er i lovforslaget til en ny offentlighedslov, i stedet for at handle om de mange udvidelser, lovforslaget indeholder. MEN JEG synes, debatten er unuanceret og behftet med fejlagtige beskyldninger. Senest i det bne brev, som en lang rkke chefredaktrer for toneangivende danske medier har sendt. Brevet indeholder flere fejl. Der str, at der ikke vil vre aktindsigt i dokumenter, der udveksles mellem statslige myndigheder, nr pressen begrer aktindsigt heri. Det er forkert. I lovforslaget str faktisk det modsatte: Det bemrkes, at det forhold, at pressen udviser en interesse for en bestemt sag, ikke indebrer, at det uden videre kan lgges til grund, at de (interne) dokumenter og oplysninger, der i den forbindelse udveksles mellem forskellige myndigheder, vil vre omfattet af 24, stk. 1 [ministerbetjeningsreglen]. Pstanden i det bne brev om, at fordi vi har ministerstyre i Danmark, s vil man kunne bruge reglen om ministerbetjening i stort set alle tilflde, er ogs forkert. Der vil vre mange sager, som en minister er ansvarlig for, men hvor man ikke vil kunne bruge reglen om ministerbetjening. Det kunne vre sager p miljomrdet om tilladelser til virksomheders udledning af spildevand eller om Rigspolitiets beslutninger i forhold til de enkelte politikredse om udmntning af politiets effektiviseringsprogram, som er besluttet i flerrsaftalen om politiets konomi. Lad mig gentage: Nr vi diskuterer den skaldte ministerbetjeningsregel, er det vigtigt at huske p, at det fortrolige rum, som vi taler om, allerede er der i dag, nr en minister fr rdgivning af en embedsmand i sit ministerium. Men siden den gldende offentlighedslov blev vedtaget i 80erne, har centraladministrationen udviklet sig, og ekspertisen er i hj grad flyttet til underliggende styrelser. Nr en minister i dag skal trykprve ideer, er det tilfldigt, om ministeren fr rdgivning fra departementet eller fra underliggende myndigheder, eksempelvis Rigspolitichefen. Og derfor bliver det tilfldigt, om det er omfattet af fortrolighed. Det er den tilfldighed, den nye offentlighedslov rder bod p. Det kan man s vre uenig i, men pstanden om, at reglen er et tagselvbord til at lukke helt ned for offentlighed, er simpelthen forkert. Politikken 24. april 2013