Embed Doc
Copy Link
Readcast
Collections

CommentGo Back

Download

Nr. 02 oktober 2008/60. årgang

byplan

Udkommer med 4 numre om året

Ansvarlig udgiver

Dansk Byplanlaboratorium

Redaktion

Dennis Lund (ansv.) Christina Hoffer

Redaktionsudvalg

Peer Frank, Ellen Højgaard Jensen,Christina Hoffer, Niels Østergaard.Redaktionsudvalget udpeges afDanskByplanlaboratorium og FAB(Foreningen af Byplanlæggere)

Redaktionsadresse

Dansk ByplanlaboratoriumBastian Junker eller Marie PartoftNørregade 36, 1165 København KTlf.: 33 17 72 72Mail: bj@ byplanlab.dk

Grafsk tilrettelæggelse

Bastian Junker

Ekspedition

Dansk ByplanlaboratoriumEva Josephsen1165 København KNørregade 36Tlf.: 33 13 72 81Mail: db@ byplanlab.dk

Abonnement i Danmark

Årsabonnement i 2008: 500 kr.inkl. moms og porto.Pris for udlandske abonnementerhenvendelse til Bastian Junker

Forsidebillede

New YorkFoto: Magnus Kaslov

Koloonbillede

New YorkFoto: Julie Abitz

Tryk

Handy-Print A/SISSN 0007-7658

Nr. 2 oktober 2008/60. årgang

Leder

Dennis Lund

En N.Y. oplevelse

Lisbeth Storm og Marie Partoft

På vej mod kommuneplan 2009

Helle Witt og Svend Erik Rolandsen

Den østjyske byregion

Kristian Olesen

Hvordan ser en bæredygtig remtid ud?

Julie Abitz

Hvor er landdistrikterne på vej hen?

Mette Fabricius Madsen og Søren Pilgaard Kristensen

Fingerplan 2007 - holder den?

Peter Hartoft-Nielsen

Plan dk

DR dokumentar

Aktuelle kurser, studieture og seminarer

Dansk Byplanlaboratorium

Leder

A Dennis LundRedaktør, BYPLAN

Det er gået op or de este, at vi er på vej ind i enøkonomisk recession. De ærreste er dog nok klarover, hvor dyb krisen er, og hvor længe den harstået på. I det sidste halve år eller så er et stortantal banker i USA gået konkurs. Vi hører kun omde fnanshuse, der er mere end 50 til 100 gangestørre end Danske Bank og Nykredit. Vi hører ikkeom, at mere end 150.000 fnansolk alene i NewYork-området har måttet orlade jobbet det sidsteårs tid. Og så remdeles.Årsagen til denne situation er enkelt sagt en storgrad a grådighed blandt developere, en gearinga udlånet, en uorsigtig analyse a kreditvær-dighed samt en unaturlig sammenhæng mellemkøbspriser og reelle markedsværdier. Og detgælder ørst og remmest ejendomsværdierne. Enbys værdi vokser ikke med ere hundrede procentpå ganske kort tid.Dansk planlægning har også redet med på denneoptimismebølge og er også på vej til at blive ramta den nedtur, som er godt i gang. Dansk plan-lægning er over de senere år blevet mere og merekortsigtet i sine mål. Man er blevet mere og mereprojektorienteret, mere og mere snæver i sineokusområder, mere og mere tilbøjelig til at ølgeinternationale trends: Opsøgende eter reklameog branding og alt det hippe: Forsøg på at trækkestjernearkitekter til provinsen: Alt sammen i jag-ten på at å del i det søde liv. Se blot de mange

Planer ølger fnanser

planstrategier, som er udsendt det sidste års tid.De taler alle deres eget konorme sprog. Samtidigsnakker man som aldrig ør om borgerprocesser,workshops, liv i bymidten og est i gaden til gavnor alle og enhver. Men det ører ikke til noget.“For 3 måneder siden solgte vi 50 grunde ommåneden, nu sælger vi højst én”. Det er situation-en or mange kommuner. Før gjaldt det boliger enmasse: Nu er det detailhandel og anden orm orerhverv … Hvis der overhovedet sker noget. Allehar ganske vist pissetravlt og ingen tænker sigom. Vi er til stadighed bange or at være bageternabokommunen.Alle basisværdierne ra velærdsstatens periode(1950 - 1980) er eterhånden udaset. Plansys-temet er ikke længere. Det måske væsentligsteplanniveau, regionplanlægningen, er skrinlagt.Staten holder ortsat hus med lidt strandbeskyt-telse, skovbyggelinier, principielle udsagn omgrønne kiler, spredningskorridorer, sommerhus-grunde, miljøvurdering etc. Men råderummet orkommunerne er stadig stort som en ladeport. Dethar længe været påvist, at der var erhvervsarealnok til 40-50 år i hovedstaden og at boligknap-heden var et alsum. Alligevel ører man strudse-politik på disse elter or ortsætter uortrødent.Kort sagt: Det er yderst pinligt, at dansk plan-lægning lader sig lokke a de privatøkonomiskeinteresser i en sådan grad, at man helt overserden basale planlægningsorståelse: At man ikkeornyer eller er i stand til at orny kommuneplan-lægningen, at man kasserer regionplanlægning-en, at man ikke er lydhør over or de trafkaleproblemer i byerne, at vi ortsat har voksendemiljøproblemer, at man ikke laver ordentligt orar-bejde or sine planer, at man ikke kan analyserenoget i helheder, men kun kan detailstyre, at mansælger alt og alle uden noget planberedskab. Atman kort sagt er ligeså orblændet a de økono-miske konjunkturer som de ørnævnte fnansolk.På den måde er vi i dobbelt orstand i samme bådsom fnansolket: Vi søgte at ride med på bølgenog vi gav akald på al planlægnings-pli … Og stårnu uden noget egentligt planberedskab - alt det vihvert år drøter mand og mand imellem på det år-lige byplanmøde. Fagolkene er bange or at taleroma midt imod, og politikerne er bange or ikkeat være på “orkant”, og staten har or år tilbagehelt mistet evnen til at planlægge og retvise land-et med alle dens provinser.Det er skammeligt.