• Embed Doc
  • Copy Link
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
Download
 
Digitale visioner i Radikale Venstre
Digitale netværk og nye perspektiver på ophavsret og public serviceForår 2009Oplæg af Morten Blaabjerg
Baggrund
Digitale netværksteknologier giver idag opkoblede computerbrugere ny magt til uhindret ogufiltreret at beskrive verden, og til at transportere deres kommunikation og dermed data fra den eneende af verden til den anden ende. Den teknologiske udvikling er først og fremmest en progressivudvikling, der giver adgang til globale kommunikations-, informations-, udtryks- ogforretningsmuligheder for individer og samfundsgrupper, som tidligere har været forment adgang tilsådanne globale muligheder, idet prisen for den enkelte tidligere har umuliggjort denne.Lovgivning såsom ophavsret/copyright og patenter har til formål at beskytte bestemte typer forretningsmodeller baseret på salg af immaterielle rettigheder og/eller monopol påeksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse. Denne lovgivning udfordres i stigende omfang, idetisær underholdningsindustriens traditionelle distributionsmodeller undermineres af p2p-netværk,dvs. brugere der udveksler filer fra computer til computer.For de industrier som føler deres forretningsmodeller undermineret af online-aktiviteter fører dettetil retssager på baggrund af den nuværende lovgivning. For de individer og virksomheder, for hvemden nuværende vestlige lovgivning ikke er tilstrækkelig, brydes ny juridisk grund med private, frie"copyleft"-licenser, bl.a. indenfor software, af tjenester som internetopslagsværket Wikipedia og af  bevægelsen Creative Commons, der udbyder alternative copyright-licenser til brug for private ogvirksomheder, der ikke ønsker at deres kunder skal "spørge om lov" før de kopierer deres arbejde,hvilket ofte kan være prohibitivt fordyrende for mange digitale forretningsmodeller."Public service"-begrebet har tidligere spillet en vigtig rolle i en politisk, national anerkendelse af,at det kulturelle udbud ikke udelukkende bør finde sted på markedsvilkår. Staten har bl.a. på denne baggrund prioriteret biblioteksdrift, kulturstøtte, portostøtte, statsradiofonier m.v. Disse institutioner har medvirket til at løfte den tidligere for enkeltpersoner prohibitivt høje pris for f.eks. film/tv- produktionsudstyr, trykkerivirksomhed og broadcast-teknologi. De har både tilgængeliggjortinformation for alle borgere - ikke blot de, som havde råd til dem, og også tilgængeliggjort medier og teknologier for borgere og samfundsgrupper, der således har kunnet komme til orde. Disseinstitutioner står nu verfor at redefinere deres formål og metoder, idet de værktøjer den enkelte borger og virksomhed behøver for at komme til orde er blevet allemandseje - og fordi deinformationer, som institutionerne blev sat i verden for at fremelske og tilgængeliggøre, nu er tilgængelige vha. netværksbrugernes egne netværk af forbundne computere.
Perspektivering
Den aktuelle teknologiske udvikling medvirker til at flytte magt fra få informationsudgivere til
Side 1 af 5
 
mange. Adgangskortet er en computer og en netværksforbindelse. At hurtige globalekommunikationsmuligheder med så få midler bringes indenfor rækkevidde af så mange har vidtrækkende sociale, økonomiske og politiske implikationer - hvoraf mange formodentlig endnu er ikke-erkendte og først vil slå igennem senere.Det er først og fremmest en chance for at styrke autonomi, demokrati, selvforsørgelse, uddannelse,forskning, problemløsning, opbygning af nye virksomheder, økonomisk og kulturel vækst ogudvekslinger på tværs af tidligere barrierer - nationale grænser, sprogbarrierer og økonomiske entry- barrierer. Og politisk er det en mulighed for at formulere nye, grænseoverskridende visioner hvadangår løsning af verdensomspændende problemer som fattigdom og sult, social marginalisering,terrorisme, forurening, global opvarmning m.v. På værktøjsniveau fornyelse af videnskaberne, nyemuligheder for at krydstjekke data og analysere på datamængder, som tidligere ikke lod sig gøre. Atskabe og distribuere ny viden, nye forbindelser, nye løsninger.Dette sker for såvidt allerede, det afgørende i denne sammenhæng er hvilken regulerende rolle stateneller den statslige myndighed eventuelt bør spille (om nogen), og hvilke visioner vi i RadikaleVenstre har og ønsker for udnyttelsen af digitale netværk.Det er gunstigt at anskue digitale netværksteknologier som arkitekturer, der kan udbygges ogkonsolideres og videreudvikles, eller hindres i deres udbredelse og opbygning. Ligeledes er detgunstigt at opfatte datatrafik som ytringer, idet der reelt er tale om forespørgsler og respons imellemde opkoblede computere, præcis som på et telefonnet. Internettet er da en kompleks arktitektur, der hhv. kan accelerere eller blokere/regulere trafikken af ytringer.Staten foretager en regulering af samfundets teknologier og markeder ved både positive valg (i f.eks.kulturstøtte til proprietær kulturel produktion) og negative valg (beskyttelse, tidsbegrænset monopol på kopiering/distribution af et "værk" vha. ophavsret). Begge dele begunstiger bestemte typer arkitekturer på bekostning af andre mulige. Begge er historiske politiske valg, som fra tid til andenmå genovervejes i lyset af aktuelle teknologiske muligheder, nye politiske visioner og sociale,økonomiske og politiske begrænsninger.Det afgørende for internettets funktionalitet er routernes neutralitet - at en router som et trofast postvæsen videresender (og bør videresende) en pakke til dens addressat, uden at "skulle" tjekkeindholdet. En internetudbyder er i denne sammenhæng at opfatte som router på nettet, da udbyderensopgave netop er at sikre at datapakkerne når frem til rette adresse.Vi skal som offentlighed og politikere foretage en afvejning imellem offentlige og private hensyn,samt en stillingtagen til hvilke arkitekturer vi som samfund ønsker at støtte op om. Midlerne - positive såvel som negative (kulturstøtte, "rettigheder", markedsregulering osv.), bør vi diskutereherefter. Staten har også mulighed for aktivt og proaktivt at iværksætte udbygningsarbejder af eksisterende eller nye arkitekturer, for at realisere en politisk vision.Hvad tjener vores fælles samfundstjenstlige formål? Hvad er til gavn for den enkelte? I hvilketomfang skader det fælles bedste vore individuelle interesser? - og omvendt?
 Forslaget i nærværende oplæg skal være :
A. Ingen censur af vore ytringer skal kunne genindføres af bagvejen
Side 2 af 5
 
Vi skal sikre routernes neutralitet på internettet. At fastholde, at det er en politimæssig opgave atundersøge forbrydelser, ikke private virksomheders opgave. At filtrering at nettets kommunikationikke påhviler internetudbydere og andre indholdsneutrale tjenester, herunder også p2p- ogwebtjenester, der betjener individers og virksomheders kommunikationsbehov. Vi skal anerkende, atvi ikke skal belaste virksomheder og nye forretningsmodeller unødigt med filtreringsopgaver og blokeringsopgaver, som retteligt hører hjemme hos politiet og hos domstolene.
B. Vi skal være bannerførere for vidensdeling
Hvor det er muligt, skal staten i sin regulering begunstige arkitekturer, der letter den enkelte borgersog virksomheds adgang til information og mulighed for at kommunikere og publicere information, på bekostning af arkitekturer, der besværliggør og forhindrer spredning af information. Dette er voresdigitale højskolebevægelse. Distribution og tilgængeliggørelse af viden, for socialt marginaliserede, børn og unge, unge som gamle, for individer, virksomheder og organisationer. Vi skal lægge vægt påat lette enhvers adgang til at publicere information og derrmed opnå kontakt til og synlighed overfor menings- og interessefæller. Vi skal i videst muligt omfang udvide vores forenings- ogorganisationsliv til den digitale sfære, og gøre det let for vore virksomheder at operere digitalt.
Udveksling af information skal ikke hindres unødigt af ophavsretlige hensyn. Vi skal ikke opereremed "ejerskab" til information i vores lovgivning, tværtimod stadfæste, at der ikke gives sådant ejerskab.
Vi skal på lang sigt indrette os på at slippe ophavsret som et "nødvendigt onde" og sikreudviklingen af arkitekturer, som gør det muligt at skabe nye forretningsmodeller og metoder tilopfyldelse af "gamle dages" public-service hensyn.Som en begyndelse til afvikling af ophavsret skal vi skabe et ophavsretligt system der i lighed med patentsystemet (og det amerikanske copyright-system indtil ca. 1970) er "opt-in" (og ikke som nu,via de private "frie" licenser, "opt-out"). De markedsaktører som måtte ønske sig ophavsretlig beskyttelse skal ansøge om en tidsbegrænset beskyttelse af et specifikt værk eller produkt, for en periode af max. 20 år. Der kan evt. betales et årligt gebyr til staten for denne retlige beskyttelse.Denne model har flere fordele :1. Den vil sikre, at de markedsaktører, der har en forretningsmæssig interesse i at opretholde enophavsretlig beskyttelse, er registrerede med navn og adresse og har registreret en klar afgrænset beskrivelse af produkt og værk. Dvs. der er nogen at forhandle med og noget at forhandle om, i fht.forretningsmodeller, der baserer sig på licenser.2. Vi overflødiggør "private" juridiske gråzoner og "commons", da vi politisk aktivt gør vores kultur til et rigt "commons" som grundlag for kulturel udvikling samt opbygning af nye forretningsmodeller med rødder i et rigt kulturelt materiale. Det vil gøre det muligt for DR og filminstituttet at udøve reel public service ved at tilgængeliggøre hele programarkivet via internettet, til glæde for forskning,uddannelse og kulturel eksport. Returindtægterne i form af den respons i datatrafik vi vil få fra ensådan online tilgængeliggørelse vil være eksplosiv og mere end rigeligt kunne "kompensere"eventuelle sure miner blandt tidligere rettighedshavere.3. Vi sikrer at de ressourcer der i vores offentlige administration og retssystem tilføres ophavsrets- baserede modeller står mål med behovet herfor. Indførelse af flere licenssystemer ("flat rate",skattebetaling af musikere osv. som har været politisk nævnt), dvs. systemer som i sidste ende skalkontrollere borgernes adfærd er en blindgyde, der tværtimod vil dræne statskassen for ressourcer.
Side 3 af 5
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...