Vi skal sikre routernes neutralitet på internettet. At fastholde, at det er en politimæssig opgave atundersøge forbrydelser, ikke private virksomheders opgave. At filtrering at nettets kommunikationikke påhviler internetudbydere og andre indholdsneutrale tjenester, herunder også p2p- ogwebtjenester, der betjener individers og virksomheders kommunikationsbehov. Vi skal anerkende, atvi ikke skal belaste virksomheder og nye forretningsmodeller unødigt med filtreringsopgaver og blokeringsopgaver, som retteligt hører hjemme hos politiet og hos domstolene.
B. Vi skal være bannerførere for vidensdeling
Hvor det er muligt, skal staten i sin regulering begunstige arkitekturer, der letter den enkelte borgersog virksomheds adgang til information og mulighed for at kommunikere og publicere information, på bekostning af arkitekturer, der besværliggør og forhindrer spredning af information. Dette er voresdigitale højskolebevægelse. Distribution og tilgængeliggørelse af viden, for socialt marginaliserede, børn og unge, unge som gamle, for individer, virksomheder og organisationer. Vi skal lægge vægt påat lette enhvers adgang til at publicere information og derrmed opnå kontakt til og synlighed overfor menings- og interessefæller. Vi skal i videst muligt omfang udvide vores forenings- ogorganisationsliv til den digitale sfære, og gøre det let for vore virksomheder at operere digitalt.
Udveksling af information skal ikke hindres unødigt af ophavsretlige hensyn. Vi skal ikke opereremed "ejerskab" til information i vores lovgivning, tværtimod stadfæste, at der ikke gives sådant ejerskab.
Vi skal på lang sigt indrette os på at slippe ophavsret som et "nødvendigt onde" og sikreudviklingen af arkitekturer, som gør det muligt at skabe nye forretningsmodeller og metoder tilopfyldelse af "gamle dages" public-service hensyn.Som en begyndelse til afvikling af ophavsret skal vi skabe et ophavsretligt system der i lighed med patentsystemet (og det amerikanske copyright-system indtil ca. 1970) er "opt-in" (og ikke som nu,via de private "frie" licenser, "opt-out"). De markedsaktører som måtte ønske sig ophavsretlig beskyttelse skal ansøge om en tidsbegrænset beskyttelse af et specifikt værk eller produkt, for en periode af max. 20 år. Der kan evt. betales et årligt gebyr til staten for denne retlige beskyttelse.Denne model har flere fordele :1. Den vil sikre, at de markedsaktører, der har en forretningsmæssig interesse i at opretholde enophavsretlig beskyttelse, er registrerede med navn og adresse og har registreret en klar afgrænset beskrivelse af produkt og værk. Dvs. der er nogen at forhandle med og noget at forhandle om, i fht.forretningsmodeller, der baserer sig på licenser.2. Vi overflødiggør "private" juridiske gråzoner og "commons", da vi politisk aktivt gør vores kultur til et rigt "commons" som grundlag for kulturel udvikling samt opbygning af nye forretningsmodeller med rødder i et rigt kulturelt materiale. Det vil gøre det muligt for DR og filminstituttet at udøve reel public service ved at tilgængeliggøre hele programarkivet via internettet, til glæde for forskning,uddannelse og kulturel eksport. Returindtægterne i form af den respons i datatrafik vi vil få fra ensådan online tilgængeliggørelse vil være eksplosiv og mere end rigeligt kunne "kompensere"eventuelle sure miner blandt tidligere rettighedshavere.3. Vi sikrer at de ressourcer der i vores offentlige administration og retssystem tilføres ophavsrets- baserede modeller står mål med behovet herfor. Indførelse af flere licenssystemer ("flat rate",skattebetaling af musikere osv. som har været politisk nævnt), dvs. systemer som i sidste ende skalkontrollere borgernes adfærd er en blindgyde, der tværtimod vil dræne statskassen for ressourcer.
Side 3 af 5
Leave a Comment