Welcome to Scribd, the world's digital library. Read, publish, and share books and documents. See more
Download
Standard view
Full view
of .
Save to My Library
Look up keyword
Like this
0Activity
0 of .
Results for:
No results containing your search query
P. 1
Foucault og Begivenheden

Foucault og Begivenheden

Ratings: (0)|Views: 17 |Likes:
Published by Bjørn Fred Jensen
How does Michel Foucault use the notion of 'event' in 'L'archéologie du Savoir'?
How does Michel Foucault use the notion of 'event' in 'L'archéologie du Savoir'?

More info:

Published by: Bjørn Fred Jensen on Jul 01, 2013
Copyright:Attribution Non-commercial

Availability:

Read on Scribd mobile: iPhone, iPad and Android.
download as PDF, TXT or read online from Scribd
See more
See less

07/01/2013

pdf

text

original

 
Filosofiens Forskningstilgange - Filosofihistorie - Begivenheds begrebetBjørn Fred Jensen
Fremgangsmåde og problemformulering
Jeg vil tage fat på denne opgave ved indledningsvis at give en introduktion til Foucaults tidog forfatterskab. Bl.a. ved at placere Foucault i forhold til den periode i fransk filosofi hanlevede i, gennem en læsning af Alain Badious artikel
Panorama de la philophie francaisecontemporaine
. Derefter vil jeg undersøge begivenheds begrebet ud fra E. H. Carrs tekst
What is history 
. Derefter vil jeg behandle Foucaults værk
L’archéologie du savoir 
i afsnitfor sig, ved at gennemgå de passager som jeg mener bedst siger noget om hvordanFoucault bruger begivenheds begrebet. Så Foucault så vidt muligt får lov til ‘at tale selv’.Derefter vil jeg ud fra min sekundærlitteratur se, hvordan
L’archéologie du savoir 
behandles af henholdsvis Dag Heede, Sverre Raffensøe og Gilles Deleuze - stadig medbegivenheds begrebet for øje. Jeg vil derefter indlede den diskuterende ogperspektiverende del af opgaven og vil i den forbindelse komme omkring sprogetsbegrænsninger og den genealogiske metode. Afslutningsvis vil jeg i konklusionenopsummere mine vigtigste resultater i denne opgave, hvilket i sidste ende skal hjælpe til atgive svar på min problemformulering: Hvordan bruger Foucault begivenheds begrebet i
L’archéologie du savoir 
og hvilken betydning det for vores måde at opfatte historien på?
Indledning
Der ligger noget ironisk i at skulle præsentere et liv og forfatterskab tilhørende en mandsom var særdeles kritisk overfor ideen om et subjekt og som skrev for “ikke længere athave noget ansigt” (Foucault: 1969. s. 28). Om ikke andet er Michel Foucault (1926-1984)blevet ‘én man kender’. Han er en af vor tids helt store tænkere, og hans tanker om viden,magt, diskurser og historie bliver ivrigt læst af næsten alle faggrupper inden for human- ogsamfundsvidenskaberne.Foucault’s forfatterskab er et særpræget et af slagsen. Et forfatterskab der vidner om enkontroversiel og original tænker, som ikke lod sig binde af snævre faggrænser - mendermed også svær at placere som enten historiker, samfundsvidenskabsmand, forfatter eller filosof: “Foucaults filosofi er præget af en permanent rastløshed og en stadigforskydning af interessefelter og begrebsapparater, perspektiver og problemer” (Heede:
1
 
Filosofiens Forskningstilgange - Filosofihistorie - Begivenheds begrebetBjørn Fred Jensen
1992. s. 8), skriver Dag Heede. Og man fornemmer også et forfatterskab der vil tænkekritisk, skifte positioner, udfordre, stille spørgsmål og rive op i nogle af de fortærskedesandheder om vores liv og samfund, som vi bærer rundt på. Det er måske én af grundenetil, at han er blevet udlagt og tolket på mange forskellige måder.Den franske filosof Alain Badiou beskriver fransk filosofi i perioden fra omkring 2.verdenskrigs afslutning og slutningen af 1990’erne som “un moment d'aventurephilosophique” (Badiou: 2004). En storslået periode, hvor filosofien engagerede sig,kritiserede ideen om subjektet som fast fundament og trak på andre genre end denakademiske form; litteratur, musik, skuespil. Det var en vital og sprudlende periode ifilosofihistorien, hvor inspirationen hovedsageligt blev hentet hos de store tyske filosoffer:Nietzsche, Hegel, Husserl og Heidegger. Det var i dette miljø Foucault levede ogarbejdede side om side med andre store tænkere som Sartre, Deleuze og Derrida.
Forfatterskabet
Foucaults forfatterskab inddeles ofte i perioder . Man prøver at bestemme, hvor han skifter 
1
fokus, og hvor man kan tale om et brud i forhold til nye tematikker der behandles. Dentidlige fase fra 60’erne findes bl.a.
Folie et déraison: Histoire de la folie à l'âge classique
1961),
Naissance de la clinique – une archéologie du regard médical 
(1963) og
Lesmots et les choses (1966)
.
 
Her undersøges galskaben, det irrationelle, den medicinskeinstitution; “klinikken” og humanvidenskaberne i et kritisk lys.
L’archéologie du savoir 
(1969) prøver derefter at klarlægge den arkæologiske metode, der implicit har været brugti de foregående værker . I 1971 udkommer 
Nietzsche. La généalogie, l’histoire
, en
2
særdeles grundig læsning af Nietzsches tanker omkring magt, samfund og historie. Og iværket
Surveillier et punir 
fra 1975 fornemmer man, at Nietzsches ‘rå’ magtbegrebanalyseres i dens mere forfinede og civiliserede form; disciplineringen og kontrollen. Dentydelige opdeling af magter som anskueliggjort mellem f.eks. ‘herre og slave’ bliver i vores
3
1
F.eks. Heede (1992) kapitel 2 og Raffensøe (2009) kapitel 1
2
jvf. Gutting, Gary, "Michel Foucault",
The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Fall 2012 Edition)
, EdwardN. Zalta (ed.), URL = <http://plato.stanford.edu/archives/fall2012/entries/foucault/>
3
Jvf. Nietzsche, Friedrich:
Moralens Oprindelse
2
 
Filosofiens Forskningstilgange - Filosofihistorie - Begivenheds begrebetBjørn Fred Jensen
moderne afstraffelsessystem udvisket i sådan en grad, at det er “vanskeligt at skelnemellem magten og dens materiale eller mellem den dominerende og den dominerede”(Raffensøe (2009): s. 30).
Histoire de la sexualité
er et trebindsværk bestående af 
LaVolonté de savoir 
(1976),
L'Usage des plaisirs
(1984) og
Le Souci de soi 
(1984). Hvor førstnævnte tematisk og stilistisk læner sig mere op ad
Surveillier et punir’s
magtfokus, er de to efterfølgende værkers fokus rettet mod subjektets selvforhold og etik. Meget groft kanman opdele forfatterskabet i to dele. Den første (hvor 
L’archéologie du savoir 
placeres)som markerer en periode med arkæologiske undersøgelser og en periode medgenealogiske undersøgelser .
4
En historisk begivenhed
Hvad er et historisk fact, eller en historisk begivenhed? E. H. Carr stiller spørgsmålet i enkritisk gennemgang af, hvordan historien bliver skrevet i
What is history 
fra 1961. Carr stiller spørgsmålstegn ved den urokkelige tillid, vi tilsyneladende har til, at historiske factskan give os et klart og sandt billede af, “hvordan det egentlig var” (Carr:1961: s. 8). Carr hævder, at facts ikke kan stå alene. Der er altid én der af den ene eller anden årsag vælger lige præcis det ene fact ud frem for de andre foreliggende. “The facts speak only when thehistorian calls on them: it is he who decides to which facts to give the floor, and in whatorder or context” (ibid. s. 11). Carr kritiserer Historikeren for at overse, at han er nødvendigt selektiv; at han vælger nogle begivenheder ud frem for andre, og at dederigennem får status som mere vigtige end andre. Ifølge Carr er der et uendeligt antalbegivenheder, der udspiller sig hele tiden - hvoraf nogle bliver gjort til vigtige historiskebegivenheder af eftertiden. Det billede vi får af fortiden gennem historiske skrifter, er etbillede der er blevet “preselected and predetermined for us” (ibid. s. 13). Historikeren har af mere eller mindre tilfældige årsager, udvalgt en begivenhed som betydningsfuld. Der vilaltid være en fortolkningsproces i spil. Historikeren bliver i følge Carr nødt til at kunnereflektere over sine valg og sit subjekt (Jvf. ibid. s. 19). Man kan ikke bare udvælge noglefacts eller begivenheder og så skrive om dem som objekter uden for én selv og ens tid og
4
jvf. Raffensøe (2009) s. 46
3

You're Reading a Free Preview

Download
/*********** DO NOT ALTER ANYTHING BELOW THIS LINE ! ************/ var s_code=s.t();if(s_code)document.write(s_code)//-->