FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

Fremgangsmdeogproblemformulering JegviltagefatpdenneopgavevedindledningsvisatgiveenintroduktiontilFoucaultstid ogforfatterskab.Bl.a.vedatplacereFoucaultiforholdtildenperiodeifranskfilosofihan levedei,gennemenlsningafAlainBadiousartikelPanoramadelaphilophiefrancaise contemporaine.DerefterviljegundersgebegivenhedsbegrebetudfraE.H.Carrstekst Whatishistory.DerefterviljegbehandleFoucaultsvrkLarchologiedusavoiriafsnit forsig,vedatgennemgdepassagersomjegmenerbedstsigernogetomhvordan Foucaultbrugerbegivenhedsbegrebet.SFoucaultsvidtmuligtfrlovtilattaleselv. Derefterviljegudframinsekundrlitteraturse,hvordanLarchologiedusavoir behandlesafhenholdsvisDagHeede,SverreRaffenseogGillesDeleuzestadigmed begivenhedsbegrebetforje.Jegvilderefterindlededendiskuterendeog perspektiverendedelafopgavenogvilidenforbindelsekommeomkringsprogets begrnsningerogdengenealogiskemetode.Afslutningsvisviljegikonklusionen opsummereminevigtigsteresultateridenneopgave,hvilketisidsteendeskalhjlpetilat givesvarpminproblemformulering:HvordanbrugerFoucaultbegivenhedsbegrebeti Larchologiedusavoiroghvilkenbetydningdetforvoresmdeatopfattehistorienp?

Indledning Derliggernogetironiskiatskulleprsentereetlivogforfatterskabtilhrendeenmand somvarsrdeleskritiskoverforideenometsubjektogsomskrevforikkelngereat havenogetansigt(Foucault:1969.s.28).OmikkeandeterMichelFoucault(19261984) blevetnmankender.Hanerenafvortidsheltstoretnkere,oghanstankeromviden, magt,diskurseroghistoriebliverivrigtlstafnstenallefaggrupperindenforhumanog samfundsvidenskaberne. Foucaultsforfatterskaberetsrprgetetafslagsen.Etforfatterskabdervidneromen kontroversielogoriginaltnker,somikkelodsigbindeafsnvrefaggrnsermen dermedogssvratplaceresomentenhistoriker,samfundsvidenskabsmand,forfatter ellerfilosof:Foucaultsfilosofierprgetafenpermanentrastlshedogenstadig forskydningafinteressefelterogbegrebsapparater,perspektiverogproblemer(Heede:
1

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

1992.s.8),skriverDagHeede.Ogmanfornemmerogsetforfatterskabderviltnke kritisk,skiftepositioner,udfordre,stillesprgsmlogriveopinogleafdefortrskede sandhederomvoreslivogsamfund,somvibrerrundtp.Determskenafgrundene til,athanerblevetudlagtogtolketpmangeforskelligemder. DenfranskefilosofAlainBadioubeskriverfranskfilosofiiperiodenfraomkring2. verdenskrigsafslutningogslutningenaf1990ernesomunmomentd'aventure philosophique(Badiou:2004).Enstorsletperiode,hvorfilosofienengageredesig, kritiseredeideenomsubjektetsomfastfundamentogtrakpandregenreendden akademiskeformlitteratur,musik,skuespil.Detvarenvitalogsprudlendeperiodei filosofihistorien,hvorinspirationenhovedsageligtblevhentethosdestoretyskefilosoffer: Nietzsche,Hegel,HusserlogHeidegger.DetvaridettemiljFoucaultlevedeog arbejdedesideomsidemedandrestoretnkeresomSartre,DeleuzeogDerrida.

Forfatterskabet Foucaultsforfatterskabinddelesofteiperioder1 .Manprveratbestemme,hvorhanskifter fokus,oghvormankantaleometbrudiforholdtilnyetematikkerderbehandles.Den tidligefasefra60ernefindesbl.a.Folieetdraison:Histoiredelafoliel'geclassique (1961),Naissancedelacliniqueunearchologieduregardmdical(1963)ogLes motsetleschoses(1966).Herundersgesgalskaben,detirrationelle,denmedicinske institutionklinikkenoghumanvidenskaberneietkritisklys.Larchologiedusavoir (1969)prverderefteratklarlggedenarkologiskemetode,derimplicitharvretbrugt ideforegendevrker2 .I1971udkommerNietzsche.Lagnalogie,lhistoire,en srdelesgrundiglsningafNietzschestankeromkringmagt,samfundoghistorie.Ogi vrketSurveillieretpunirfra1975fornemmerman,atNietzschesrmagtbegreb analyseresidensmereforfinedeogciviliseredeformdisciplineringenogkontrollen.Den tydeligeopdelingafmagtersomanskueliggjortmellemf.eks.herreogslave3bliverivores

1 2

F.eks.Heede(1992)kapitel2ogRaffense(2009)kapitel1 jvf.Gutting,Gary,"MichelFoucault",TheStanfordEncyclopediaofPhilosophy(Fall2012Edition),Edward N.Zalta(ed.), URL=<http://plato.stanford.edu/archives/fall2012/entries/foucault/> 3 Jvf.Nietzsche,Friedrich:MoralensOprindelse

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

moderneafstraffelsessystemudvisketisdanengrad,atdetervanskeligtatskelne mellemmagtenogdensmaterialeellermellemdendominerendeogdendominerede (Raffense(2009):s.30).HistoiredelasexualiterettrebindsvrkbestendeafLa Volontdesavoir(1976),L'Usagedesplaisirs(1984)ogLeSoucidesoi(1984).Hvor frstnvntetematiskogstilistisklnersigmereopadSurveillieretpunirsmagtfokus,er detoefterflgendevrkersfokusrettetmodsubjektetsselvforholdogetik.Megetgroftkan manopdeleforfatterskabetitodele.Denfrste(hvorLarchologiedusavoirplaceres) sommarkererenperiodemedarkologiskeundersgelserogenperiodemed genealogiskeundersgelser4. Enhistoriskbegivenhed Hvaderethistoriskfact,ellerenhistoriskbegivenhed?E.H.Carrstillersprgsmletien kritiskgennemgangaf,hvordanhistorienbliverskrevetiWhatishistoryfra1961.Carr stillersprgsmlstegnveddenurokkeligetillid,vitilsyneladendehartil,athistoriskefacts kangiveosetklartogsandtbilledeaf,hvordandetegentligvar(Carr:1961:s.8).Carr hvder,atfactsikkekanstalene.Dereraltidnderafdeneneellerandenrsagvlger ligeprcisdetenefactudfremfordeandreforeliggende.Thefactsspeakonlywhenthe historiancallsonthem:itishewhodecidestowhichfactstogivethefloor,andinwhat orderorcontext(ibid.s.11).CarrkritisererHistorikerenforatoverse,athaner ndvendigtselektivathanvlgernoglebegivenhederudfremforandre,ogatde derigennemfrstatussommerevigtigeendandre.IflgeCarrerderetuendeligtantal begivenheder,derudspillersigheletidenhvorafnogleblivergjorttilvigtigehistoriske begivenhederafeftertiden.Detbilledevifraffortidengennemhistoriskeskrifter,eret billededererblevetpreselectedandpredeterminedforus(ibid.s.13).Historikerenhar afmereellermindretilfldigersager,udvalgtenbegivenhedsombetydningsfuld.Dervil altidvreenfortolkningsprocesispil.HistorikerenbliveriflgeCarrndttilatkunne reflektereoversinevalgogsitsubjekt(Jvf.ibid.s.19).Mankanikkebareudvlgenogle factsellerbegivenhederogsskriveomdemsomobjekterudenfornselvogenstidog
4

jvf.Raffense(2009)s.46

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

kultur.Atbehandlefortidigebegivenhederkrverogsreflektionogtankevirksomhed: Butapastactisdead,i.e.meaninglesstothehistorian,unlesshecanunderstandthe thoughtthatlaybehindit.Henceallhistoryisthehistoryofthought(ibid.s.22).Atskrive historieerentankeogreflektionsproces,hvormanheletidenbrvreidialogmed fortidenognutiden.Historienerligesmegetnutidsomfortid.Deerttsammenfiltrede ogvikanikkeanalyserebegivenhederuden,atvoresegentidogkulturspillerind.Sledes ervoressynpfortidentilsyneladendeihjgradbestemtpforhnd.Carrciterer Collingwood:thereisnopointinaskingwhichwastherightpointofview.Eachwasthe onlyonepossibleforthemanwhoadoptedit(ibid.s.26).Fortolkningenerthelifeblood ofhistory(ibid.s.28),mendenerbetingetafhistorikerensegentidogdenstrikke alene.Historikerenmogsundersgeallederelevantefactsderomgiveren begivenhed.Dissefactstilhrerfortidenoghistorikerennutiden.Historienskalskrivesp baggrundafenttsammenfiltringogdialogmellemfortidognutid.Enprocesder inkludererfactsogfortolkning.

Larchologiedusavoir Vrketerensammenfatningafdehistoriskemetoderderimplicitlihansforudgende vrkerHistoiredelafolie,NaissancedelacliniqueogLesmotsetleschoses5 .Idisse vrkerudverFoucaultendeskriptivarkologiovermennesketshistorie.Hanlederikke efterskjultemeningerbagteksten,menforsgerattageteksten,somdener,somden fremstr,somenselvstndigbegivenhed6.Foucaultvilslnedphvertenkelthistorisk udsagnsomenselvstndigbegivenhedogbeskriveden,somdenstr,fravristetmening ogkontinuitet.Dendeskriptivearkologibestriatgravenedihistorienefterforskellige spredtebegivenhederogunderlggedemengrundigbeskrivelse,ogsephvilke betingelserudsigersubjektetharvretunderlagt.

Introduction
5

jvf.:Gutting,Gary,"MichelFoucault",TheStanfordEncyclopediaofPhilosophy(Fall2012Edition), EdwardN.Zalta(ed.), URL=<http://plato.stanford.edu/archives/fall2012/entries/foucault/>. 6 Heede(1992):s.84

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

IintroduktionentilLarchologiedusavoirbryderFoucaultmedideenomenlinerog rationelhistoriskudviklingogretteristedetfokusmoddiskontinuiteten(discontinuit)i historien.commentspcifierlesdiffrentsconceptsquipermettentdepenserla discontinuit(seuil,rupture,coupure,mutation,transformation)?(Foucault:1969s.12). Foucaultsprojekteratrettevoresblikmodennymdeattnkehistorienp.Hansprger, hvorforvitnkersomvigr.Hvaderdetfortankerogbegivenhederderfrlovtilat udfoldesigogsomfrsinpladsihistorien,oghvilkebetingelsererdeunderlagt.En sommelhistoiredelapense,desconnaissances,delaphilosophie,delalitterature semblemultiplierlesrupturesetcherchertousleshrissementsdeladiscontinuit,alors quelhistoireproprementdite,lhistoiretoutcourt,sembleeffacer,auprofitdesstructures sanslabilit,lirruptiondesvnements(ibid.s.13).Nrviskriverhistorie,erdervisse begivenhederviladertrdeind.Vimopgivevoresprdetermineretforstelsesramme ogsephvilkebegivenheder,derogskunnehavetrdtindpdetbnefelt.Altssep hvilkebegivenhederderoverhovedetermulige.

Lesrgularitsdiscursives Foratengivenbegivenhedkanindtrde,mvisep,hvilkebetingelservierunderlagtfor atkunnetaleomdennebegivenhed.Deterindenforetbestemtsystemafudsagnsom sprogogkoder,vikantaleombegivenheder.DeterdetFoucaultbetegnerdiskursen (discours).Foucaultundersgerudsagnene(lesnoncs)ogunderhvilkebetingelser,de erkommettiludtryk.Hvordandeerblevetsammensatunderensamletforstelseshorisont oghvorfrasubjektettaleromudsagn.Eksempelvisbegrebetevolution:Telleslesnotions dedveloppementetdvolution:ellespermettentderegrouperunesuccession dvnementsdisperss,delesrapporterunseuletmmeprincipeorganisateur(ibid. s.32). Udsagneneerselvstndigebegivenheder,dersamlesunderendiskurs.Desamlesunder etfllesprincipogunecommunautdesens(ibid.s.32).Foucaultserp,hvadder skaberdissediskurser,sombegivenhederneforstsunder.Vimsep,hvordanviplejer atopdagebegivenheder,hvordanvikderbegivenhedersammen,oghvordanvigiver
5

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

demmening.Desynteser7 viskaberskalundersgesogunderlggesetkritiskblik. Foucaultsigeromdissediskurser,atilfautleschasserdanslombreouellesrgnent (ibid.s.32).Diskursenskalogssgessteder,hvormanikkenormaltleder:Hvadskal f.eks.undersgesogtllesmed,nrvikiggerpfortiden?Eksempelvisenforfatters vrk.Erdetkunvrket.Hvadhvisdeterudgivetpseudonymt,hvadmedbreve, understregningeretc?Hvorerdetviledereftersammenhngeogmening?Detmtages optilrevision.Vimundersgeoganalyseredeudsagn,dererkommettiludtryki fortiden.Menvim,svidtmuligt,gredetpfortidensprmisser.Vikanikkebruge voresnutidigebegrebertilatforstudsagnfrafortiden.Vimsepunderhvilke betingelserudsagneneopstodpisintidogikkeundersgedemudelukkendemedvores nutidigeblikogbetingelser. Detergennemsproget,viundersgerogforstrfortidenogdensbegivenheder.Men Foucaultvilikkelggeenlingvistiskanalysefordagen,menogsgbagomsprogetselv. Hvaderbetingelsernefor,atetgiventsprogharskabtenmdeattaleomtidligere begivenhederp?:Laquestionqueposelanalysedelalangue,proposdunfaitde discoursquelconque,esttoujours:selonquellesrglestelnoncatiltconstruit,etpar consquentselonquellesrglesdautresnoncssemblablespourraientilstre construits?Ladescriptiondesvnementsdudiscoursposeunetoutautrequestion: commentsefaitilquetelnoncsoitapparuetnulautresaplace?(ibid.s.39). Udsagnetskalundersgessombegivenhedindenfordiskursensfelt.Denskal undersges,somdendukkeropsomumiddelbarbegivenhedogikkepbaggrundafen tolkningforetagetudfraenpretableretmeningshorisont.YdermerebetonerFoucaulti ovenstendecitatvigtighedenafatse,hvorfordetligevardtudsagnderdukkedeogog ikkeetandet.Foucaultbeskriverdetsometfelt(unchamp),derskalundersges.Han undersger,hvor,hvordanoghvorofteetudsagndukkerop.Menogshvordetikke dukkerop.Udsagnetskalforstssomenbegivenhed,somskalundersgessom underlagtsprogetsbegrnsninger.Unnoncesttoujoursunvnementquenilalangue nilesensnepeuventtoutfaitpuiser(ibid.s.40).Dervilaltidvrekonteksterhvor

jvfFoucault:s32

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

udsagnetkunnehavevretnogetandetogkunnehaveoptrdtetandetsted,penanden mde.Ogdermedhaveindlejretsigiengivendiskurs.Menogsdiskursenselverhele tideniopbrudogtransformation.Derfjesheletidennyeudsagntilendiskurs,dergr,at denkankrydsesmedandrediskurser.Ellerbrydesopogsatsammenpny. Vikanaldrigblivefrdigemedattolkeogrationalisereoverenbegivenhed.Heriliggeren pointehosFoucault:Deterligesinteressantatundersge,hvaddiskursenogskunne havevret:Onauraitdonctortsansdoutedechercher,danslexistencedecesthmes, lesprincipesdindividualisationdundiscours.Nefautilpaspluttleschercherdansla dispersiondespointsdechoixquillaisselibres?(ibid.s.51). FeltetsomFoucaultomtalererdetsted,hvorudsagneneharmulighedforatopst.Palle muligestederogmder.Hanserp,hvadderliggerbag,atengivendiskursharkunnet opstogkunnetgresiggldende.Hvaddetoverhovedetermuligtatsigeindenforen givendiskurs.Viersatsigefangetidiskursen,somafgr,hvadvioverhovedetkansige ogvide.Foucaultvilmedanalyserafdiskursen,ikkekunseselvediskursen,menogsse phvilkebetingelserdeneropstet:Aproposdecesgrandesfamillesdnoncsqui simposentnotrehabitudeetquondsignecommelamdecine,oulconomie,oula grammaire,jemtaisdemandsurquoiellespouvaientfonderleurunit(foucault1969, s52).Dentraditionellemdeatanalysereudsagnpgennemlogiskeslutningerafvisesaf Foucalut.Vedatkiggepforskelleogligheder,vilundersgelsenvisefremtildetfeltaf betingelser,derliggerbagendiskurssomlgevidenskaben,konomieneller lingvistikken.Foucaulttaleridenforbindelseomsystmesdedispersion(ibid.s.53).At detundersgtefeltindeholderenspredningafudsagn.Udsagnsomefterflgendekan kortlggesogbeskrivesindenfordetdiskursivefelt.

Subjektetogdiskursen Foucaultafviseretsynteseskabendesubjektellerenbevidsthedsomdiskursenudspringer fra.Hanafviserenundersgelseafetsubjektforatforstdiskursen.Istedetlederhan efterpositionerhvordiskursertalerfra.Hanserefteretfeltafspredtepositioner,hvor udsagnudfoldersig.Subjektetforstsblotsomenmaske,diskursenharforkldtsig

7

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

med. Lediscours,ainsiconu,nestpaslamanifestation,majestueusementdroule,dunsujet quipense,quiconnat,etquiledit:Cestaucontraireunensembleopeuventse dterminerladispersiondusujetetsadiscontinuitavecluimme(ibid.s.74).Deteri langthjeregraddiskursen,derskabersubjektetogikkeomvendt.

Ennonc Udsageneerdiskursensbestanddele.Deterudsagnene,dererFoucaults analyseobjekter.Destriforbindelsemedandreudsagn,ihvilkededannerendiskurs. Udsagneneerikkeisigselvmeningsfulde,menfrmeninggennemdenrelationdesttes imedandreudsagn.Foucaultgiveretsjldenteksempel:Leclavierdunemachine crirenestpasunnoncmaiscettemmesriedelettresA,Z,E,R,T,numredans unmanueldedactylographie,estlnoncdelordrealphabtiqueadoptparles machinesfrancaises(ibid.s.114).IforholdtildefranskeskrivemaskinerfrudsagnetA, Z,E,R,T,diskursivmening.Deteraltsikkeudsagnetselv,derskalanalyseresforat findedendybereliggendemening,detindebrer.Foucaultsgerikkeatfindeudsagenes iboendenatur.Hanundersgerdemikkefortolkendevedatforst,hvorfordeersomde er,ellerhvadderliggerbagdem,oghvderidenforbindelse,atIlnyapasdetexte dendessous(ibid.s.157).Hanserdemsomumiddelbaretilfldigtopstedeudsagn. Hanundersgerhvilkeandreudsagn,destrirelationtilogindenforhvilkendiskursiv rammedegivermening.Udsageneskalanalyseresienhistoriskkontekst,mensvidt muligtundersgessomdeer,somdeoptrdersombegivenheder.Deskallsrivesfra deresrespektivediskurs,sdekanundersgessommonument.Foucaultinteresserer sigforbrudogtilfldighederihansdiskursanalyser:Udsagnogbegivenhedersomikke umiddelbartgivermening,dadisseomstndighedergivermulighedforatse begivenhedenfravristetenforudgendemening.Detgivermulighedforatundersge udsagnetsommonument.Dogundersgesogsdissetilfldigeogbrudtebegivenheder indenforetfelt,hvordedukkerop.Foucaultkalderdetforarkivetogundersgelsenfor arkologi.

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

Larchologie ArkologienbetegnerFoucaultsmetodetilatundersgeudsagneneidiskurserne.Hvor diskursenersammenhngenmellemudsagn,erarkivetdenoverordnederamme indenforhvilkendiskursenbestemmes.Larchive,cestdabordlaloidecequipeuttre dit,lesystmequirgitlapparitiondesnoncscommevnementssinguliers(ibid.s. 170).Arkologienbeskriverdediskurser,derforegrindenforarkivet.Rentpraktisker detenmdeatsystematisereogordneforskelligedokumenteriforholdtilhinanden. Arkologiendsignelethmegnraldunedescriptionquiinterrogeledjditau niveaudesonexistence(ibid.s.173)ogikkedokumentetshistorieellermening.Men undersgerudsagneneellerdokumenternesommonumenter.Denanalysererdiskursens modaliteter(ibid.s.182)oghvilkeregelmssigheder,dergrsiggldende,nrudsagn skalsystematiseresiforholdtilhinanden.Arkologienprver,satsige,atsystematisere sobjektivtsommuligt,vedendirektebeskrivelseoganalyseaf,hvordanudsagnene fremstr.Udenatfortolkeogvrdistte(Hirachiedevaleur(ibid.s.188)).Alleudsagner ligevrdige.Rentpraktiskserarkologienpinstitutioner,konomiskeprocesserog socialeforhold,ogphvordandiskursivepraksisserkanforegindenfordissedomner. Larchologiedfinitlesrglesdeformationdunensemblednoncs.Ellemanifestepar lcommentunesuccessiondvnementspeut,etdanslordremmeoelleseprsente, devenirobjetdediscours,treenregistre,dcrite,expliaue,recevoirlaborationdans desconceptsetoffrirloccasiondunchoixthorique(ibid.s.218).Sledessger Arkologienikkeatundersgebegivenhederudfraetlogiskskemaellersomenliner udviklingshistorie(jvf.ibid.s.219)

DagHeede SubjekteterifokusiHeedesgennemgangafLarchologiedusavoir,oghvordandeter underlagtdiskursen.Derergrnserfor,hvadderkansigesiengivenepoke.Den dimensionFoucaultbestrbersigpatudpegeliggerforudforaltdette,deneralledisse andreniveauersmulighedsbetingelse(Heede:1992s.82).Foucaultvilgennemsine

9

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

arkologiskeundersgelsesep,hvadvioverhovedetkansigeiflgeHeede. Grundelementetidisseundersgelsererudsagnet.Ogudsagnetskalundersgessom selvstndigbegivenhed(Ibid.s.84).IdenforbindelsebetegnerHeedeFoucaultsom ekstremtgenstandssensitivogfintmrkende(Ibid.s.84).PointenhosHeedeer,at Foucaultforpligtersigpatundersgehverenkeltbegivenhedidensenestendehed.Det erdetsvirkemdesomerifokus,iflgeHeede.Foucaultanalysererhverenkelt begivenhedsomenestendeihistorisksammenhng,somfravristetmeningogetbevidst subjekt.Deterikkesubjektet,ellervrket,ellerverdensndenderundersges.Deterde formaleogerkendelssesmssigemulighedsbetingelserfordenenkeltevidenskabs udvikling(Ibid.s.87)ogidenforbindelseerderikkesrligetyperfnomenerderhar forrang.Dererderimodetsammenrendaffnomener(Ibid.s.90).Diskursen,hvorunder dissefnomenerhrerunder,tilhrerikkenogen,hverkenvortidellerkultur.Deneren hndelse,enbegivenhedpliniemedlivetogdden(Ibid.s.91).Voressprogogliver ikkefritellersuvernt,menunderlagtrammerogstrukturerderstyrer,hvadvioverhovedet kansige.Shvaderdetderstyrerhvadvikansige?Heedesigerinstekapitel,at Foucaultantyder,atmagtenerdetstyrendeudvlgelsesprincipforhvilkediskurser,der grsiggldende(Ibid.s.93).

Raffense UnderoverskriftenDiskursanalysensstatusredegrerSverreRaffenseog medforfaterneforLarchologieduSavoir.Dethvdes,atforatfenforstelsefor Foucaultsdiskursanalyse,mmangomvejenoverFoucaultshistoriskeanalyseriLes motsetleschoses(Raffense:2009s.181)ogatFoucaultfaktiskikkefremstillerenteori omdiskursanalysen.HosRaffensesermanenttogmegetudtaltsammenknytning mellemLesmotsetleschosesogLarchologiedusavoir.FoucaultundersgeriLes motsetleschoseshvordandennuvrendecentralebegivenhederblevettil(ibid.s. 156).Larchologiedusavoirforholdersighertil.Denerbetingetafdeforrigebgerog knyttersigtildempopsamlendevis(ibid.s.182). Larchologiedusavoirerenovergangsbog,hvorFoucaultgrholdtforatreflektere,
10

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

sammenfatteoggrestatusforatkunnebevgesigvidereoggrenyeerkendelser (ibid.s.183).SbegivenhedenskalforstsgennembdeLesmotsetleschosesog Larchologiedusavoir.Raffensebetegnerdiskursanalysensundersgelsesobjekter somSprogligebegivenheder(ibid.s.183).Dissebegivenhederkansagtensvre modstridendeafnaturogsamtidighreunderdensammediskursiveformation. Forskelligepersonerkansagtenshavehaftmodstridendemeningeriengivenepoke.Det vsentligeer,atdediskuteredeimidlertidstadigvkmedhinandenindenforenflles horisont(ibid.s.184). Raffensebetonerogssubjektesstatus.Atvierikkeeridentiskemedosselv(ibid.s. 187),ogatarkologiennetopfremhverogbelysersubjektetsforskellighedog forskelligepositioner.Svipdenmdefrmulighedforatforholdeosmererefleksivt (ibid.s.187).Diskursenerenbestandigtgentagetbegivenhed(ibid.s.188).Denerhele tidenibevgelseogigangmedatblivetransformeret.Detsubjekt,dertilsyneladende bestemmerdiskursenerselvenmidlertidigdiskurspvejtilatblivebrudtopog sammensatpny.Dendiskursivebegivenhedundersgesafarkologiensomvrende underlagtendispositionellogik(ibid.s.189).DetvisersigiflgeRaffense,at historiensgrundlggendevremde(ibid.s.189)erenslagssystematikiallede opbrudafbegivenhederderharudspilletsig.Detervigtigtatfastholdedendiskursive begivenhedforatundgenreduktionistisktilgangtilhistorien.Selvdetmestubetydelige udsagnerenvigtigbrikidetsamlederegelspil(ibid.s.189).

Deleuze DeleuzetagerudgangspunktidetenesteFoucaultinteresserersigfor(Deleuze:2004s. 21)nemligudsagnene.DeleuzeanlggeretrumligtperspektivpFoucaults udsagnsundersgelser.FoucaultsstorebedrifteriflgeDeleuze,athanharfundetethelt nytrum,hvoriudsagnenefordelersig.Indenforudsagnenesomrdefindesderhverken mulighedellervirtualitethereraltreelt,ogenhverrealitetermanifest:kundettller,derer blevetsagt,her,idettejeblik,meddissehullerogudeladelser(ibid.s.23).Deleuze hftersigved,hvordanFoucaultklarlggerudsagnenes'positivitet'.Atdeerogikke

11

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

andet.Atdefordelersigideresheltegnerum,ogatdeforholdersigtilenmobildiagonal. Atdeerflydendeogibevgelse.Detgr,atderkanvlgesnyemderatanskuedemog skabesammenhngemellemdemp.(jvfibid.s.23).Menudsagneneudspringerikkefra etfast'cogito'ogdeterikkendvendigtatvrenogenforatproducereetudsagn(ibid. s.24).Denarkologiskebeskrivelseforsgeratfindefremtiludsagnets regelmssighed.Atfindefremtiludsagnetsfordelingsmnstreirummet,dergr,atman kantaleomenformforgentagelse.Atdelggersigietmnster.Sledesvilmankunne taleomendiskurs.Udsagneterisigselvgentagelse,selvomdet,dergentages,ernoget andet,derdogkan'vremrkvrdigligogkvasiidentiskmeddet'(ibid.s.31).Der skalaltsregistreresenformforregelmssighediudsagnetsvren.Udsagnetsom begivenhedgentagesmske,meniogmed,Foucaultserudsagnenesomselvstndige begivenheder,erderaldrigtaleomenlogiskoverensstemmelse.Deteriflgedeleuze hellerikkedetderervigtig.SnarereeerdetFoucaultsstrsteproblematfindeudaf,hvori desingulariteter,somudsagnetforudstter,bestr.MenVidensarkologienstopperher ogbehandlerendnuikkedetteproblem,deroverskridergrnsernefor'viden'.Foucaults lseregtter,atmanbetrderetnytomrde,magtensomrdeidetomfangmagten kombinerersigmedviden(ibid.s.31).Hvaderdetkonkretderliggertilgrundforvores undersgelseafvisseudsagnfremforandre.Deleuzegtterpmagten. Deleuzebevgersigfraudsagnetsregelmssighedoverdetsgentagelsefortilsidstat behandledetsmangfoldighed.Udsagneteksistererpflereniveauerogptvrsaf strukturer.Deriliggerdetsmangfoldighed.Modsatsubjektet,derforudstterendialektik ellererstningsbetinget(ibid.s.33).Derifungererdenarkologiskemetodeatden fangerogbeskriverudsagnetsommangfoldighed.Denbevgersigvkfradenmetode arkivarerellersharbenyttetsigaf:Formaliseringenogfortolkningen(ibid.s.33). Foucaultertvungettilatfortagesineundersgelserindenforsprogetsdomne:Ord, stningerogpropositioner(ibid.s.35).Deterudsagnetspositivitet,derervigtig,og hvordandetvirkerisammenhngenmedandreudsagn,idereshelhed,indenforen bestemtdiskurs:Foreksempelinterneringsreglerforasylet(ibid.s.36).MenDeleuze tolkerviderepFoucaultsudsagngsarkologiognrfremtilatforstFoucaults
12

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

arkologiskemetodesomstrkpoesi(ibid.s.37).Foucaultsudsagnskifternatureller vremde,altefterhvilketperspektiv,manlggerfordagen.Paradokseter,atFoucault kanhvde,athanaldrigharskrevetandetendfiktioner(ibid.s.37)netopfordi udsagnetsbetydningerafhngigafsinkontekstsamtidigmed,athankanhvde,athan kunharskrevetomdetreelle.Foralterreeltiudsagnet,oghererenhverrealitet manifest(ibid.s.37).Videnangrikkekunvidenskabellerbestemtediskurser.Altkan sigesatvrevidenpligefod.FoucaulthariflgeDeleuzefundetogbeskrevetenjord hvoralleudsagnerligevigtigeogvrdifuldeatundersgeogbeskrive.Alleudsagnkan gresbetydningsfuldeoggrestilviden.Ogsandredomner,f.eks.kunstensudgren formforviden:Videnskabogpoesierbeggeviden(ibid.s.38).

Sprogetsbegrnsninger BdeHeede,RaffenseogDeleuzebeskriverLarchologiedusavoirsomen sammenfatningafundersgelserneiLesmotsetleschoses.Raffensehvderligefrem, atmanerndsagettilatgomvejenoverdenhistoriskeundersgelsesomFoucault foretageriLesmotsetleschoseshvismanvilopnendkkendeforstelseaf LarchologiedusavoirogLordredudiscours(Raffense:s.158).Pstandener,at diskursanalysenfraLarchologiedusavoirikkedannergrundlagforenalmen teoridannelseoverdiskursen.Snarerebeskriverdendehistoriskebetingelser,somhans undersgelseriLesmotserunderlagt(Ibid.s.158).Foucaultskriverdaogs,at arkologienblotbeskriverudsagnenesomenestendebegivenhederogstillerdemfrem tilfritskue.Ogdermedbneropfor,atmanefterflgendekanvlgehvilkenteoriman menerbeskriverbegivenhedernebedst(jvfAfsnittetLarchologie).Teorienover diskursenbliverfrstforetagetafeftertiden.Deteros,derfortolker,udlggerog teoretisereroverFoucaultstekster. DagHeedebetonersubjektetsflygtighedogbetingelsernefor,hvadvioverhovedetkan sige.Prvermanatgiveetsvarp,hvadFoucaultmener,mansomtvetydigtsubjektkan sige,msvaretvrealtogintet.Forhvemerdetegentligdertaler,hvisvisomsubjekter bloterresultatetmereellermindrevilkrligediskurser?Hvemtilhrersproget,hvisdetblot
13

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

erudtrykfordiskursivereglerogkonventioner?Foucaulter,somDeleuzeantyder,hele tidenfangetisprogetogdetsbegrnsninger.MenkanviandetendattageFoucaultp ordet?Kanhanselvandetendatteoretisereogbeskrive,hvordandeter,ptrodsaf sprogetsbegrnsninger?Nej,Foucaultbevgersigheletidenpparadoksets prmisser:Atsprogetaltid,vilkunneudlggesogfortolkesogdermedbidesigselvi halen.Detvilaltidkunneblivevendtmodsigselvogendeiselvmodsigelser.Derforender DeleuzeogsmedatbeskriveFoucaultsarkologisomstrkpoesi,derbdebr tagesmegetbogstaveligtf.eks.enbeskrivelseafregleriasylet,mensomogsaltidkan drejesogsesfraennyvinkel.Udsagnenekanaltidsesiennykontekst,somendelafen andensammenhngogsomdelafenandendiskurs.DerforbevgerFoucaultsudsagns begivenhederheletidenmellemdetmegetkonkreteogdetabstrakte.Ogdetermske denstorebedriftiLarchologiedusavoiratdenviser,atviikkekannfremtilen eviggyldigteoriom,hvadvikanvide,menatviblotkanforholdeostilogbeskrivesprogets utilstrkkelighed. BegivenhedenerbaretiliLarchologiedusavoir.Deteros,dergennemvoressprog ogbegreberbeskriverbegivenhedensontologi.DerforgiverdetikkemeningforFoucault atbeskrive,hvadenhistoriskbegivenhedegentliger.Fordisprogetbegrnserhvadder overhovedetkansigesogvides.DerforhenviserDeleuzeogstilpoesien.Tilkunstens domne.Kunstenkantageoverdr,hvorordetikkeslrtillngereogmobilisereen andenformforviden.

Begivenhedenilysetafarkologienoggenealogien Foucaultbrugerikkebegivenhedsbegrebetsrligeksplicitellertillggerdetsrlig betydningiLarchologiedusavoir.Detbehandlesikkesometselvstndigtbegreb,men brugessnareresomenkomponenttilatbeskrivehenholdsvisudsagneneogdiskursen. Udsagnetbeskrivessomenselvstndigbegivenhed,somskalbeskrivesumiddelbart somdener,sommonument.Somligevrdigmedalleandrebegivenheder,derudspiller sig,harudspilletsigogviludspillesig.SomCarrviser,sfrudsagnetsombegivenhed frsthistoriskmening,nrdenudvlges,undersgesogbestemmesiensrligkontekst.

14

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

FoucaultinteresserersigiLarchologiedusavoirikkefor,hvadvigrveddisseudsagn, hvordanvitolker,placererogforstrdem,kunfor,atdeertil.Carrderimod,beskriver hvordanbegivenhederbehandleshistorisk,beskriverFoucaultdetfelt,hvor begivenhederneopstrogkanopst.Hanundersger,hvadderoverhovedetkansiges. Hvilkemulighederogperspektivergiverdetos? Detgiveranledningtilenhistoriekritik.Forhvisbegivenhedenaltiderudvalgtogudlagtaf historikereellerandreautoriteter,serdetoplagtatsprge,hvorfordervlgeslige prcisdebegivenhederud,dergrogikkeallemuligeandre.Hvorforenbegivenhedgr henogbliverhistoriskvigtig.Hvaderdetforudvlgesmekanismerdererispil?Som bdeHeedeogDeleuzeppeger,spegerLarchologiedusavoirmodmagtensom forklaringsprincipforbegivenheden. FoucaultsundersgelserskifterdaogskarakterefterL'archologiedusavoir,hvor undersgelserneblivergenealogiske.HvoretNietzscheinspireretmagtperspektivlgges fordagen.Bl.a.iNietzsche.Genealogien,historien.FoucaulthariLarchologiedu savoirbanetvejenforhansgenealogiskeundersgelser.Arkologienover humanvidenskaberneiLesmotssystematiseresiLarchologiedusavoirforatmundeud imagtenogdensudtrykigennemviljen,kontrollenogdisciplineringen,somdetbl.a.sesi vrkerneNietzsche.LaGnalogie,LhistorieogSuveillieretpunir.Ifrstnvntebliver begivenhedsbegrebetmegetmereudtaltendiLachologiedusavoir.Foucaulttagerher konsekvensenafsinearkologiskeundersgelser.Forstetpdenmde,atudsagnene ogdiskursennubliverforklaretogfortolket.Hangivernusitbudp,hvordanoghvorfor begivenhedenopstr.HvorFoucaultiLarchologiedusavoiromdiskursenensmule abstraktsigeratilfautleschasserdanslombreouellesrgnent(Foucault:1969.s.32) erhanmerekonkretiNietzschegenealogien,historienmerekonkretogsigerom hndelserne,atdemopsporesder,hvormanmindstventerdem,ogielementer,som grforikkeathavenogenhistorieflelserne,krligheden,samvittigheden,drifterne (Nietzschegenealogien,historien:2001.s.57).Manseridettevrkenmereudtaltkritik afmetafysikkenendiLarchologiedusavoirogenhistoriekritik,somlggersigttop afCarrs.Historikerentagertilflugtinogetudenfortidenogverden.Hantildelerfejlagtigt
15

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

sigselvenautoritet,derkanbedmmealtudfraenapokalyptiskobjektivitet(ibid.s.69). Dehistoriskebegivenhederbliverikkeudvalgtafhistorikerenpbaggrundafetoverblik ellerudfraenrationelkalkulation.Mensnarrereerdenhistoriskebegivenhedblevetgjort historiskpbaggrundafenNietzscheanskviljetilmagt:vedenbegivenhedmman forst,ikkeenbeslutning,entraktat,enregeringstidelleretslag,menomvendingenafet styrkeforhold(ibid.s.70).Begivenhederopstrpbaggrundafmagtforhold,derkolliderer ogviljerderkonfronteres.Magtenudspillersigpalleaftilvrelsensomrder:sprog, krlighed,had,arbejde,etc.Entolkningafenbegivenhedvileksempelvisvreetudtryk forenmagtdervilnoget,vilanlggesitperspektivpverdenoggennemtrumfesine vrdier.Shvisvigenoptagerkritikkenafdenhistoriskebegivenhedmedgenealogiens magtfokus,giverdetmulighedforenkonkretbegrundelseforbegivenheden. Begivenhedenblivertilbegivenhedpgrundafmagtudvetafnogen.F.eks.historikeren dertolkerenbegivenhedienbestemtretning.DerforhuskerCarrospatviskalStudy thehistorianbeforeyoubegintostudythefacts(Carr:1961.s.23). SforattageHeedeogDeleuzespstandom,atLarchologiedusavoirpegermod magtensomforklaringsprincipforudsagnet,smmansige,atihvertfaldNietzsche genealogien,historienopfylderdennepstand.

Konklusion MletmeddenneopgavevaratundersgeFoucaultsbrugafbegivenhedsbegrebeti Larchologiedusavoir,oghvilkenbetydningdetharforvoresmdeatopfattehistorien p. Foucaultbrugerbegivenhedsbegrebettilatbeskriveudsagneneogdiskursenogderes vremder.Udsagneneskalundersgessommonumenterfravristetdiskursen.Diskursen erafgrendefor,hvadderoverhovedetkansigesogvides.Derforerselvvorestaleom begivenhederbegrnsetafdiskursen.Jaselvesubjekteterenflygtigstrrelse,dannetp baggrundafforskelligediskurser.UndersgelsenafdiskursenkalderFoucaultfor arkologi.Arkologienklarlggerdetoverordnetspredningsfelt,hvorudsagneneopstr ogfastlggerensystematikidiskurserne,samtundersger,hvordekrydserhinanden,
16

FilosofiensForskningstilgangeFilosofihistorieBegivenhedsbegrebet BjrnFredJensen

brydermedhinandenogtransformeres. Heedebetoner,atudsagnetertilogderesvirkemde.Raffenseinsistererp LarchologiedusavoirssammenhngmedisrLesmotsetleschoses.Hanserden somenovergangsbogtilhansgenealogiskeundersgelser.Deleuzebringerdenmest kreativeogoriginaleudlgningfordagen:Enrumligfortolkningafudsagnenesplacering ogvirkemde,sommunderudienbeskrivelseafFoucaultsarkologisomstrkpoesi. Jegharfulgtdentankegangogdiskuteret,hvordanFoucaultselv,svelsomhanslsere, erfangetisproget.Etsprogdernrengrnse,hvorkunstenmtageoverforat mobilisereennyformforviden.RaffensebeskriversomsagtLarchologiedusavoir somenovergangsbog.Foucaultgrfraenontologiskundersgelseafudsagneneovertil engenealogiskundersgelseafdisse.Herblivermagtenbrugtsomdetoverordnede forklaringsprincip,hvilketjegharfremstilletgennemNietzsche.Genealogien,historien.

Litteraturliste

Foucault,Michel:Larchologiedusavoir.Gallimard1969 Foucault,Michel:Nietzschegenealogien,historien.Hansreitzelsforlag2001 Heede,Dag:Dettommemenneske.Museumtusculanumsforlag1992 Deleuze,Gilles:Foucault.Detlilleforlag2004 Raffense,Sverre.GudmandHyer,Marius.Thaning,Morten:Foucault.Samfundslitteratur 2009 Carr,EdwardHallett:Whatishistory?PenguinBooks1961 Gutting,Gary,"MichelFoucault",TheStanfordEncyclopediaofPhilosophy(Fall2012 Edition),EdwardN.Zalta(ed.), URL=

<http://plato.stanford.edu/archives/fall2012/entries/foucault/> Badiou,Alain.Panoramadelaphilosophiefrancaisecontemporaine.Confrencela bibliothqueNationaledeBuenosAires1.juin2004.http://www.lacan.com/badfrench.htm

17