Case Kommunekemi A/S

Studienr. 0108035 Forfatter:

Navn Christian Benjamin Martinen

Underskrift

Vejleder: Modulnavn: Modulnr.: Opgavetype: Uddannelsesretning: Eksamenstermin: Afleveringsdato: Antal tegn rapport:

Sren Nyborg Hansen Termiske maskiner og anlg II - Miljteknik 31140 A 122 Case MO Maskinchef 2012-2 14.12.2012 15.782 Max antal tilladte tegn: 24.000 Hold Nr. SE-3

Kvittering:
Dato Modtagerens underskrift

Indholdsfortegnelse
1. Introduktion .................................................................................................... 2 2. Billedeoversigt ................................................................................................ 2 3. Naturens Kredslb ........................................................................................... 3 3.1. CO2 Kredslb ........................................................................................................................................ 3 3.2. Fosforkredslb ....................................................................................................................................... 4 3.3. Kvlstofkredslb .................................................................................................................................. 5 4. Affaldsforbrnding hos Kommunekemi .......................................................... 5 4.1. Om Kommunekemi ............................................................................................................................... 5 4.2. Forbehandling ........................................................................................................................................ 6 4.2.1. Behandling af Flydende Affald ..................................................................................................... 6 4.2.2. Behandling af Faste Stoffer ........................................................................................................... 6 4.2.3. Behandling af Affald i Emballage ............................................................................................... 6 4.3. Kommunekemis Forbrndingsanlg .......................................................................................... 6 4.3.1. Selective Non-Catalytic Reduction (SNCR) ............................................................................. 7 4.4. Kommunekemis Rggasrensningsanlg .................................................................................... 7 4.4.1. Elektrofilter (10) ................................................................................................................................ 8 4.4.2. Quench (11) .......................................................................................................................................... 8 4.4.3. HCL-Scrubber (12) ............................................................................................................................ 8 4.4.4. SO2 Scrubber (13) ........................................................................................................................... 8 4.4.5. Br2/I2 Scrubber (14) ...................................................................................................................... 9 4.4.6. Dioxinfilter (15) ............................................................................................................................... 10 4.5. Hndtering af restprodukter .......................................................................................................... 10 4.6. Kommunekemis Grnt Regnskab ................................................................................................. 10 4.7. Rensning af Spildevandsslam ........................................................................................................ 12 5. Konklusion .................................................................................................... 13 6. Bibliografi ...................................................................................................... 14

1. Introduktion
Opgaver tager udgangspunkt i Kommunekemis Affaldsforbrndingsanlg, som befinder sig i Nyborg, og ser p hvilken metoder der bliver anvendt til rensning af forurenet luft, anvendelsen af restprodukter fra rgrensning, samt konsekvenserne ved deponering af restprodukter og forureningsprodukter i naturen. Alternative rgrensningsmetoder bliver ogs diskuteret. Derudover bliver kigget p generelle konsekvenser af luftforurening, samt kredslb og balancetilstande i naturen.

2. Billedeoversigt

FIGUR 1 CO2 KREDSLBET ................................................................................................................................................... 3 FIGUR 2 FOSFORKREDSLB .................................................................................................................................................. 4 FIGUR 3 - KVLSTOFKREDSLBET ......................................................................................................................................... 5 FIGUR 4 - KOMMUNEKEMIS FORBRNDINGSANLG .......................................................................................................... 6 FIGUR 5 SELECTIVE NON-CATALYTIC REDUCTION ........................................................................................................... 7 FIGUR 6 - KOMMUNEKEMIS RGGASRENSNINGSANLG ..................................................................................................... 7 FIGUR 7 CO2 - BALANCE ..................................................................................................................................................... 11 FIGUR 8 GENNEMSNITLIG RLIG UDLEDNING .................................................................................................................. 11 FIGUR 9 ENVIRONMENTAL KEY INDICATORS .................................................................................................................. 12 FIGUR 10 ENERGIUDBYTTE AF SLAMTRRING HOS KOMMUNEKEMI .......................................................................... 13

3. Naturens Kredslb
3.1. CO2 Kredslb

Figur 1 CO2 Kredslbet1

Verden rundt findes ca. 75 millioner GT kulstof. Da jorden er et lukket system og kulstoffet derfor ikke kan forlade systemet, men kun cirkulere rundt, dvs. udledt kulstof stiger op i atmosfren hvor, pga. af vindene, kulstofkoncentrationen er nogenlunde lig, da vindene blander kulstoffet med resten af luften. Gr man hjere op i andre lag af atmosfren, s vil koncentrationen vre anderledes.2 Kredslbet starter med fotosyntesen i planter. En del bliver gemt i planterne og ender op som humus og resten indgr i kredslbet. Ved forbrnding af fossile rstoffer indbringes store mngder CO2 i atmosfren. Fx resulterer en ton kul i 3,3tons CO2, hvilket betyder at man tilfrer kredslbet noget og dermed risikerer en ubalance.3
1 http://hypersoil.uni-muenster.de/0/05/14.htm 2 http://www.oekosystem-erde.de/html/kohlenstoffkreislauf.html 3 http://www.uni-

kassel.de/hrz/db4/extern/E_Learning_Label/Witzenhausen/useiten/fgebiete/boupfl/bodenbio /projekte/kohlenstoff/kohlenstoffkreislauf/kohlenstoffkreislauf.html

3.2. Fosforkredslb

Figur 2 Fosforkredslb4

Fosfor kan findes i alle organismer, hvor den er en vigtig del af energiomstningen, hvorfor den ogs er velegnet som gdning. Ca. 90% af den globale fosforproduktion bruges til gdning. Fordi fosfor ikke er en ubegrnset ressource og den stigende befolkningstal, og dermed behov for fdevarer, tror nogle analytiker, at det en dag vil komme til et scenario hvor fosforprisen vil stige ligesom olieprisen.5

4 http://www.wissenschaft-

online.de/lexika/showpopup.php?lexikon_id=11&art_id=8990&nummer=750 5 http://de.wikipedia.org/wiki/Phosphorkreislauf

3.3. Kvlstofkredslb

Figur 3 - Kvlstofkredslbet6

Nitrogen kan ligesom fosfor i alle organismer, hvor den er en vigtig del af energiomstningen. Organismer optager nitrogen nr de vokser og afgiver den igen, nr de dr. Omstningen af nitrogen i kredslbet er omkring 250-300 Gt om ret. Man ville tro, at det er nsket at have meget nitrogen i kredslbet, men nitrogen i luften er meget trg og danner kun sjldent forbindelser med andre stoffer. Ogs nitrogen emissioner fra forbrndingsprocesser og ammoniak i gdning er miljskadelige, fordi forbindelserne kan fre til overgdning og danne sur regn.7

4. Affaldsforbrnding hos Kommunekemi

4.1. Om Kommunekemi
Kommunekemi er en af de strste affaldsforbrndingsanlg i Danmark. De har sat sig til ml at alt giftig og farlig affald skal behandles sledes, at processen er bde miljvenlig og energieffektiv, dvs. under forbrndingen bliver den opstende varme udnyttet til elektricitets- og fjernvarme produktionen og rggassen og restprodukter bliver yderlige renset. Man vil fremtidig ogs lave processen sledes, at restprodukter kan anvendes som rstoffer til industri og landbrug, heriblandt omformning af restprodukter til gips.
6 http://de.wikipedia.org/wiki/Stickstoffkreislauf 7 http://de.wikipedia.org/wiki/Stickstoffkreislauf

 For at garantere en miljvenlig forbrnding analyseres affaldet i et laboratorie frst for at determinere hvordan den skal forbrndes (temperatur) og hvordan den skal efterbehandles, alts en vurdering om hvor meget NaOH man fx skal tilfre i scrubberen. Dette bliver dog justeret undervejs, da man aldrig kan give et garanti for at man har den rette dosering, hvorfor rggassen analyseres igennem en rkke sensorer direkte efter quencheren.

4.2. Forbehandling
4.2.1. Behandling af Flydende Affald Inden den flydende affald forbrndes, opbevares den i en af 54 tanke, der tilsammen har en kapacitet p 20.000m3. Tankene er stbt ind i beton for undg udslip. For at undg en rollover af vsken og dermed en get eksplosionsfare, har de fleste tanke en blender og alle tanke toppes af med nitrogen. 4.2.2. Behandling af Faste Stoffer Da forbrndingsanlgget krver en konstant forbrnding, hvilket er svrt ved faste stoffer, gennemlber disse frst en shredder og tilfres forbrnderen. 4.2.3. Behandling af Affald i Emballage I tilflde af, at affaldet ankommer i emballage, s har kommunekemi et specielt anlg til adskilning af emballage og affaldet indeni. Anlgget sorterer bagefter affaldet i tre kategorier: vske, jern og glas/pap/plastik. Vsken bliver forbrndt og jern bliver fjernes og bortskaffes sammen den restlige jernskrot.8

4.3. Kommunekemis Forbrndingsanlg

Figur 4 - Kommunekemis Forbrndingsanlg9

Ovnen kan dog ikke med garanti forbrnde alt kemisk affald i frste omgang, hvorfor i et efterforbrndingskammer indsprjtes spildevand til forelbig udskilning og rensning af restprodukter, der samler sig i bunden i form af slagge. Det varme rggas bruges til at producere ren damp i en kondensatorkedel, som producerer damp til en turbine, der producerer strm til anlgget. Bde flydende og fast affald forbrndes i en rotrovn. En rotrovn er i princippet bare et stlrr (her 12m) med ildfaste sten indeni og en svag hldning, som man
8 Kommunekemi Environment and Climate 2011 s.13-14 9 http://www.kommunekemi.dk/Affaldsbehandling/Interaktivt-anlg.aspx

 ogs kan se p tegningen. Den roterer dog kun med hjst 2 omdrejninger per minut. Der fyres i den nedre ende, s rggassen gr i modstrm med materialet. Fordelene ved en roterovn er, at den fungerer kontinuerligt og giver en god opblanding.10 Affaldet forbrndes i anlgget i ca. 1-2 timer ved ca. 1.100C for at nedbryde kemikalierne. Ulempen her er, at ved disse hje temperaturer dannes NOx, som fjernes ved Selective Non-Catalytic Reduction.11 4.3.1. Selective Non-Catalytic Reduction (SNCR) I modstning SCR, hvor reduktionsmidlet indsprjtes i rggassen, alts efter forbrndingen, indsprjtes ammoniakken i efterforbrndingskammeret (7) fr rggassen gr videre til kedlen (9). For at reaktionen kan ske, skal rggassen have en temperatur mellem 760 og 1.093C. Ved lavere temperaturer reagerer NOxen ikke med ammoniakken, hvilket medfrer, at ammoniakken blander sig med svvlen (SO3) og danner ammoniaksalte, hvilke er unskede. Dvs., at man altid skal vre sikker p, at man altid indsprjter den rigtige mngde ammoniak og fordeling i forbrndingskammeret.

Figur 5 Selective Non-Catalytic Reduction12

4.4. Kommunekemis Rggasrensningsanlg

Figur 6 - Kommunekemis Rggasrensningsanlg13

10 http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Keramisk_industri-

_Glas,_mrtel,_gips_mv./roterovn 11 Kommunekemi Environment and Climate 2011 s.15 12 http://www.catcon.dk/Kedelanlaeg.aspx

 4.4.1. Elektrofilter (10) Efter forbrndingen fres rgen igennem et elektrofilter, som i princippet er en stor beholder, hvor flyveasken bliver fjernet fra rgen ved at inducere en stor elektrostatisk spnding, der tvinger partiklerne til at stte sig fast p nogle lange metalplade, hvor de lgger sig som et lag stv, der sls af og fres vk, inden det bliver fjernet og igen forbrndt i forbrndingskammeret.14 4.4.2. Quench (11) Ved quenching bliver koldt vand sprjtet ind i rggassen, s at den kler s hurtig ned, at krystaller danner sig, hvilke er nemmere at blive skilt ud. Desuden skal rggassen blive klet ned for at undg at den varme rggas ikke skader scrubberne og lade dem arbejde mere effektiv. Til nedklingen bruges primrt boringsvand og kun lidt byvand, da boringsvand normalt er for beskidte for blive brugt til andet uden videre og man dermed reducerer forbruget af renset vand, hvilket minimerer miljbelastningen. 4.4.3. HCL-Scrubber (12) Scrubberen er af den vd type, dvs. vand bliver sprjtet ind i luften og reagerer med rggassen, s at det kommer til flgende reaktion: HCL(g) + H2O(l) H3O + Cl-(aq) H3O eller hydronium er i princippet ikke noget andet en H+(aq) i vand. Da der dannes chlorid kan man fortstte ligningen og konstatere, at HCl-scrubberen ogs renser rggassen delvis fra NOx. 5 NO(g) + 2 ClO2(g) + H2O(l) 5 NO2(g) + 2 HCl(aq) CaCO3(s) + 2 HCl(aq) CaCl(aq) + H2O(l) + CO2(g) Spildevandet opfanges i en cirkulationstank til den nr et punkt hvor den ikke kan bruges igen, hvor den bliver renset i en separator. Det udfldte CaCl kan bl.a. ogs bruges som vejsalt og fugtfjerner til industrien.15, 16 4.4.4. SO2 Scrubber (13) Scrubberen er af den vd type, dvs. vand bliver sprjtet ind i luften og reagerer med rggassen, s at det kommer til flgende reaktion: SO2(g) + H2O(l) H2SO3(aq) SO2(g) + H2O(l) + O(g) H2SO4(aq) 13 http://www.kommunekemi.dk/Affaldsbehandling/Interaktivt-anlg.aspx
14

http://www.svendborgkraftvarme.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=5&Item id=45 15 http://yosemite.epa.gov/oaqps/eogtrain.nsf/ae20ef1becae534385256b4100770781/7b32b476 a8cc245285256b6c006c8db7/$FILE/si412c_lesson7.pdf 16 http://www.worldchlorine.org/publications/pdf/Chlorine%20Safety%20Scrubbing%20System s.pdf

 CaCO3(s) + 2 H2SO3(aq) CaSO4 *2 H2O(aq) + CO2(g) 17, 18 For at f en bundfldning og dermed sikker udskilning af SO2 skal man alts udover vand tilfje en form for kalksten sammen med vand. Dette resulterer i gips/vske, som samles i en cirkulationstank og vandet bruges igen. Nr vandet overstiger en vis grnse, s bliver det ledt over i en separat tank og centrifuger, der adskiller gipsen fra vandet, hvilket s kan bruges igen. Gipsen bliver samlet i poser og bliver brugt til adskillige industrielle processer, dog er den stadigvk belastet af tungmetaller. Disse er dog inert. Udover svvl fjerner man ogs en mindre del brom og fluor, som vist nedenunder: CaCO3(aq) + 2 HBr(g) CaF2(aq) + H2O(l) + CO2(g) CaCO3(aq) + 2 HF(g) CaBr2(aq) + H2O(l) + CO2(g) Calciumklorid og calciumbromid er vandoplselige og er derfor til stede i slurryen i oplst form. Calciumflorid er tungt oplseligt i vand og er derfor opslemmet som faststof i slurryen. 4.4.5. Br2/I2 Scrubber (14) Scrubberen er af den vd type, dvs. vand bliver sprjtet ind i luften og reagerer med rggassen, s at det kommer til flgende reaktion: Br2(g) + Na2SO3(aq) + 2 NaOH(aq) 2 NaBr(aq) + Na2SO4(aq) + H2O(l) Br2 reduceres frst vha. natriumsulfit, hvormed den oxiderer til natriumsulfat. Igennem en redox-reaktion bliver det til HBr, som neutraliseres med NaOH. Den resterende SO4 i rggassen neutraliseres med NaOH: 2 NaOH(aq) + SO2(g) Na2SO3(aq) + H2O(l) Den indsprjtede tr eller lsket kalk er blandet op med vandet til en 15% blanding, dog bliver doseringen justeres afhngig af hvad der forbrndes. Det resulterende natriumsulfit er let oplseligt salt, hvilket Na2SO3 og NaOH bliver blandt sammen i cirkulationstanken for at binde Br. Na2SO3 doseres normalt som 10% oplsning i cirkulationstanken for Br trinnet. Doseringen er dog proportionalt med rggasflowet. Dette har til forml at holde en pH vrdi p omkring 5-6. Ved for lavt pH opstr risiko for SO2 frigivelse, og omvendt ved for hj pH har man unsket adsorbtion af CO2 fra rggassen, hvilket ger forbrug af NaOH.19

17 http://www.bunkerworld.com/events/2011/vancouver/Presentations/jenssen/jenssen.pdf 18

http://www2.emersonprocess.com/siteadmincenter/PM%20Rosemount%20Analytical%20Doc uments/Liq_ADS_4900-02.pdf 19 http://pidesign.co.uk/downloads/MNL200.pdf

 4.4.6. Dioxinfilter (15) En dioxinfilter fjerner rester vha. aktivt kul. Aktivt kul er mikroporst kul, hvorfor den har en stor overflade. Kulstvet indblses i rggassen og giftige reststoffer som kvikslv faststter sig rester p overfladen. Kulstvet faststter sig s p filteren, som skal udskiftes, nr den er mttet. Den brugte filter forbrndes normalt i rotrovnen.20 For at fjerne stvkagen fra filterposerene blses trykluftpulser igennem filteren og en melagtig kulmasse samles op i bunden og forbrndes igen. Selve filtrene skal inspiceres hver gang anlgget stoppes og skiftes efter behov. De plejer dog at holde i op til 10r.

4.5. Hndtering af restprodukter

Kommunekemi har kun f restprodukter fra forbrndingsprocessen, som fx er slagge, flyveaske og filterkage. Disse blev tidligere hndteret af et firma her i Danmark, men pga. gede skatteafgifter blev det for ukonomisk, hvorfor det idag sendes til NOAH AS i Norge, som kemisk behandler og sluttdisponerer miljfarligt affald.21 Slaggen fx er fast affald, der bestr primrt af metaloxider og ingen organiske, hvorfor den kan klassificeres som mineralsk affald og kan bruges igen i byggeindustrien. Asken, der fjernes fra rggassen i elektrofilteren derimod, der indeholder bde metaloxider og salte, kategoriseres den som farlig affald og bortskaffes separat igennem NOAH AS.22

4.6. Kommunekemis Grnt Regnskab

I 2011 behandlede kommunekemi 180ktons farlig affald, hvilket resulterede i en nettoudledning af 118ktons CO2, nr man tager hjde for den besparede CO2- udledning igennem strm- og varmeproduktion til kommunen og selve anlgget. I forhold til 2007 blev udledningen af CO2 fra hjlpesystemer, som forbrnding og EL halveret igennem en rkke driftseffektiviseringer.

20 http://de.wikipedia.org/wiki/Rauchgasreinigung#HCl-Absorber 21 http://www.kommunekemi.dk/Affaldsbehandling/Behandlingsmetoder/Restprodukter.aspx 22 Kommunekemi Environment and Climate 2011 s.15

10

Figur 7 CO2 - Balance23

Figur 8 Gennemsnitlig rlig udledning24

23 Kommunekemi Environment and Climate 2011 s.30 24 Kommunekemi Environment and Climate 2011 s.25

11

Figur 9 Environmental Key Indicators25

4.7. Rensning af Spildevandsslam

Kommenkemis nste store projekt bliver trring af spildevandsslam. Dertil blev bygget et helt nyt anlg, der vil kunne hndtere 100.000 tons afvandet slam pr. r. Selvom Kommunekemi allerede bruger spildevandet fra kedlen til en el-turbine og fjernvarme, s har dampen endnu mere en nok energi tilbage for at trre slammet i et separat anlg. I Danmark produceres ca. 650.000 tons spildevandsslam rligt fra renseanlg. En stor del af dette slam eksporteres, komposteres eller udspredes p marker, hvorfor den ogs er fritaget for affaldsafgift. Den kan dog ogs bruges som biobrndstof ved at trre slammet, hvilket ger slammets brndvrdi, som gr, at den kan anvendes p kraftvarmevrker til produktion af el og varme. Nr biomassen forbrndes p kraftvarmevrkerne, resulterer det ogs i et restprodukt i form af fosfatrig aske. I jeblikket genanvendes fosfaterne i asken ikke. Asken deponeres, indgr i cementproduktion eller spredes ud p marker, s fosfaterne mere eller mindre gr tabt, hvorfor Kommunekemi vil udvikle en proces, hvor fosfaterne af asken adskilles og man s kan bruge dem til gdning.

25 Kommunekemi Environment and Climate 2011 s.38

12

 Gdning med fosfat udgr en meget vigtig del af grundlaget for den globale fdevareproduktion, men hvis man bruger asken direkte, er fosfaterne ikke plantetilgngelige. Kommer fosfaterne fra organisk materiale, er de delvis tilgngelige for planter, men besvrlige. Ved at gre fosfaterne vandoplselige kan planterne bedre optage dem og fosfaterne vil kunne anvendes mere effektiv.26 Anlgget forventes idriftsat i forret 2014. Nr slammet ankommer til Kommunekemi, har det et vandindhold p gennemsnitlig 75% og forlader anlgget med et vandindhold p 5-10%. P denne mde produceres 25-30.000 tons biobrndsel om ret. Den tekniske lsning er baseret p kendt og afprvet teknologi.27

Figur 10 Energiudbytte af Slamtrring hos Kommunekemi28

5. Konklusion
Kommunekemis anlg bestr af en forbrndingsdel og en rgrensningsdel. Efter en forbehandling og kemisk analyse, forbrndes affaldet ved ca. 1.100C i en rotrovn, og pga. de hje temperaturer dannes NOx, som bliver fjernet igennem SNCR i et efterforbrndingskammer. Rggassen bliver s brugt til at lave damp til en El-turbine, der leverer strm til Nyborg kommune. I rggasrensningsanlgget fjernes kul og andre skadelige stoffer igennem filtre og vde scrubbere, der bruger Natrium og Calcium for at fjerne skadelige stoffer fra rggassen. Det resulterende spildevand fra scrubberne renses og bliver genbrugt i anlgget, og gipsen, der kommer fra SO2-scrubberen samles i pakker og bliver sendt til Norge sammen med slagge, flyveaske og filterkage. Dampen vil fremtidig ogs blive brugt til produktion af trt slam, som kan bruges som CO2- neutralt brndstof og gdning, hvorfor den indgr i fosforkredslbet. Belastningen af CO2-kredslbet fra Kommunekemi var i 2011 ca.203.000tons, ikke taget hjde for reduktionen igennem varmeudnyttelse, dog blev udledningen af CO2 fra hjlpesystemer, som forbrnding og EL halveret igennem en rkke driftseffektiviseringer.

26 http://www.kommunekemi.dk/Files/Filer/PDF/SpildevandsSlam.pdf 27 http://www.kommunekemi.dk/innovation/Innovationsprojekter/Spildevandsslam.aspx 28 http://www.kommunekemi.dk/Files/Filer/PDF/SpildevandsSlam.pdf

13

6. Bibliografi
(u.d.). Hentede 21. November 2012 fra http://www.bunkerworld.com/events/2011/vancouver/Presentations/jenssen /jenssen.pdf Clean Air Technology. (u.d.). Clean fumes with NOx reduction. Hentede 01. December 2012 fra www.catcon.dk/: http://www.catcon.dk/Kedelanlaeg.aspx Den Store Danske. (u.d.). Roterovn. Hentede 20. November 2012 fra www.denstoredanske.dk: http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Keramisk_i ndustri-_Glas,_mrtel,_gips_mv./roterovn EPA. (Juli 1998). Dry Scrubbing Systems. Hentede 21. November 2012 fra epa.gov: http://yosemite.epa.gov/oaqps/eogtrain.nsf/ae20ef1becae534385256b410077 0781/7b32b476a8cc245285256b6c006c8db7/$FILE/si412c_lesson7.pdf Kohlenstoffkreislauf. (u.d.). Hentede 01. December 2012 fra www.oekosystem- erde.de: http://www.oekosystem-erde.de/html/kohlenstoffkreislauf.html Kohlenstoffkreislauf. (u.d.). Hentede 01. December 2012 fra hypersoil.uni- muenster.de: http://hypersoil.uni-muenster.de/0/05/14.htm Kommunekemi A/S. (27. Marts 2011). Environment and Climate 2011. Hentede 01. 12 2012 fra Kommunekemi.dk : http://www.swiflet.com/kommunekemi/pub/1/1/ Kommunekemi A/S. (u.d.). Interaktivt anlg. Hentede 20. November 2012 fra www.kommunekemi.dk: http://www.kommunekemi.dk/Affaldsbehandling/Interaktivt-anlg.aspx Kommunekemi A/S. (u.d.). Restprodukter. Hentede 01. December 2012 fra Kommunekemi.dk: http://www.kommunekemi.dk/Affaldsbehandling/Behandlingsmetoder/Restpr odukter.aspx Kommunekemi A/S. (u.d.). Sdan minimerer vi udledningen. Hentede 01. December 2012 fra Kommunekemi.dk: http://www.kommunekemi.dk/Vores- ansvar/Eksternt-milj/Klima/Sdan-minimerer-vi-udledningen.aspx Kommunekemi A/S. (u.d.). Spildevandsslam. Hentede 01. December 2012 fra Kommunekemi.dk: http://www.kommunekemi.dk/innovation/Innovationsprojekter/Spildevandssl am.aspx Kommunekemi A/S. (u.d.). Spildevandsslam - fra besvrgeligt affald til CO2 neutral brndsel. Hentede 01. December 2012 fra Kommunekemi A/S: http://www.kommunekemi.dk/Files/Filer/PDF/SpildevandsSlam.pdf P & I Design Ltd. (1999). TECHNICAL NOTE BROMINE SCRUBBING. Hentede 22. November 2012 fra http://pidesign.co.uk/downloads/MNL200.pdf

14

 Phosphorkreislauf. (u.d.). Hentede 01. December 2012 fra www.wissenschaft- online.de: http://www.wissenschaft- online.de/lexika/showpopup.php?lexikon_id=11&art_id=8990&nummer=750 Phosphorkreislauf. (u.d.). Hentede 02. December 2012 fra de.wikipedia.org: http://de.wikipedia.org/wiki/Phosphorkreislauf Pounder. (2004). Pounders Marine Diesel Engines and Gas Turbines (8th udg.). (D. Woodyard, Red.) Oxford, U.K.: Elsevier Butterworth-Heinemann. Power Industry. (April 2009). Lime / Limestone Wet Scrubbing System for Flue Gas Desulfurization. Hentede 21. November 2012 fra emersonprocess.com: http://www2.emersonprocess.com/siteadmincenter/PM%20Rosemount%20An alytical%20Documents/Liq_ADS_4900-02.pdf Rauchgasreinigung. (u.d.). Hentede 22. November 2012 fra Wikipedia.de: http://de.wikipedia.org/wiki/Rauchgasreinigung#HCl-Absorber Stickstoffkreislauf. (u.d.). Hentede 01. December 2012 fra didaktikchemie.uni- bayreuth.de: http://daten.didaktikchemie.uni- bayreuth.de/umat/stickstoffkreislauf/stickstoffkreislauf.htm Svendborgkraftvarme. (u.d.). Elektrofilter. Hentede 20. November 2012 fra www.svendborgkraftvarme.dk: http://www.svendborgkraftvarme.dk/index.php?option=com_content&view=ar ticle&id=5&Itemid=45 World Chlorine Council. (April 2011). CHLORINE SAFETY SCRUBBING SYSTEMS. Hentede 20. November 2012 fra worldchlorine.org: http://www.worldchlorine.org/publications/pdf/Chlorine%20Safety%20Scrub bing%20Systems.pdf

15