Side .1.

Program for nyt parti?

– Eller fremhævelse af mangler, og/eller

påpegning af meget løse ender i demokratiet.

Hvorfor så endnu et nyt parti?

Vi har for ikke længe siden set et parti gå fuldstændig i spåner,

efter at partidannelsen af pressen var blevet hævet til skyerne. Man

var så langt oppe og køre, på overdrevets og den antidemokratiske

bane, at bare de ”nye” ville genere et andet lovligt indvalgt parti -

så var pressen tilfreds! Denne skandaløse holdning, er en foragt for

demokratiet og en speciel foragt for den menige borger. Selv om

dette nystartede parti nærmest nu er sprængt i atomer, så er der

alligevel brug for et talerør, der kan rense luften for begyndende

”råddenskab” eller svamp i det demokratiske fundament.

Og også fordi der samles flere og flere borgere i DK som ikke

bliver dækket ind af de nuværende partier. Vilkårene i DK, har altid

været sådan tilrettelagt, at den enkelte vælger, enten kunne melde

sig ind i det parti, de brændte mest for. Eller man kunne studere
partiernes programmer, og så på valgdagen, støttede der hvor man

fik flest af sine synspunkter tilgodeset.

Det er vel også en af grundende til, at så mange deltager i den

løbende debat. Det er nyt men mere nødvendigt end tidligere.

Trods udbredt velstand, så er alt for mange

mennesker uden et rimeligt ståsted.
Trods ovennævnte, har der aldrig været flere enkeltpersoner, som

heller ikke kan finde op og ned på udviklingen i vort samfund.

2.

Det er unge, det er arbejdende, og det er en hel del forældre, og

en stor gruppe ældre, som er nået til punktet, hvor det næsten er

ligegyldigt, eller sætter ordet håbløst på den samlede situation.

En udbredt trend er næsten blevet sådan, at de fleste heller vil

noget andet lige nu, eller bare ikke det jeg lige nu bruger tiden på.

Det er for mange, en lang vej, på en slags søgen efter det, der

mangler i deres eget liv. Forvirring er blevet til en tilstand, ikke en

tilstand man rigtig føler, men man trækkes med den, og kan ikke

kan komme af med den. Måske er der for mange ”bolte” i luften på

en gang, og bliver det mindre, så er det lidt kedeligt måske.

 Såfremt der er noget om ovennævnte, hvad så, - kunne man

spørge?

Et omfattende svar ligger i hele vores faren rundt. Vi har alle,

eller ret mange, ganske travlt med alt det vi gerne vil nå, og andre

igen, det man skal nå, eller føler man skal nå. Det fører til mange

ting heriblandt oplevelser, men måske af flygtig art, og for mange

giver det stress, som nærmest er blevet en naturlov.

Er man i arbejde og ikke lidt stresset, - så er man næppe det helt

store, ved borgermusikken. Det er vel lige før det er en tilstand som

bevares efter at man er begravet, og så (måske)fortsætter i graven

med at snurre rundt.

Tilfredshedskurven i DK er efter sigende fin!

Det er måske en overfladisk betragtning, som mange har en

interesse i at vi har og bevarer. Intet i vores liv er jo mere overladt

til det enkelte individ, det styres som summen af en masse ting,

hvor ”demokratiet” har den udviklende kraft, i kampen mellem en

Regering og en Opposition.
 At tage vare på, - - dækker også over, at alting ikke kommer af sig

selv, såvel som kampen for de grundlæggende frihedsrettigheder.

Nu er prisen blot sat op, for at bevare den.

3.

Forbedringer har om det meste, kunne betragtes som nyttige

goder. Desværre er det punkt overhalet med et par generationer, da

kun de færreste kan se ovennævnte som en helhed. Det er kort sagt

blevet næsten umuligt at fatte rækkevidden af, hvad der gælder hvor,

og hvornår.

En af landets tilsyneladende store hovedpiner i dag er, at ved at

bestemme endnu mere over folks hverdag og levemåde, skal man

kunne opnå et fald i de ulidelige statistikker, ved at hæve prisen på

søde ting, voldsomt, og cigaretter helt ud over grænsen for, hvad

det er man roder med, det er et overherredømme for og af

mennesker der befinder sig i en osteklokke, og med en meget lille,

eller ingen fornemmelse for, hvad der foregår udenfor.

Mange bruger ordet trivsel, i mange sammenhænge, fakta er

blevet, at det meste af vores adfærd er opstået ud af den

rivalisering mellem Regering og Opposition om hvem der er bedst af

de to parter, for landet og borgerne. Det kunne lyde som noget

naturligt. Det var det engang. Nu er spørgsmålet alene, at have

mest kapital og indflydelse til at få overtaget og dermed magten i

opinionen.

Alt imens medierne overdænger befolkningen med fortolkninger

om det de det enkelte individ netop lige med egne øjne selv har set

forklaret på TV.

Og her taler vi ikke om nogle indviklede dokumenter fra EU om

skæbnesvangre afstemninger, - nej, man prøver sandt for dyden, at

nedrakke den som lige har udtalt sig om dette eller hint. For derved

som den at trende statsmagt at bestemme opinionens udfald. Det

er uprofessionelt og det er frem for alt klamt.

4.

Lad os springe til nogle ømme tæer!

– Eller hvad skal til for at gøre livet mere

spiseligt.

Årsagerne til ovenstående.

1. Demokratiets virkemåde kunne vurderes og omdefineres med

henblik på at give det enkelte menneske større frihed til at

danne egen mening. Derefter kunne den journalistiske side af

demokratiet få plads til at være uenige om et emne, altså pro

og contra eller for og imod.

2. Hvad der er kørt helt af sporet, er jo, at Medier og deres

ansatte, alt for ofte går efter hvad der er ”god” latin i huset, -

eller passer ”os” politisk, eller en foræring til at nedgøre eller

undertrykke anden opfattelse. Lad mig med det samme

fastslå, at TV 2 NEWS, i starten var en udmærket måde at

kunne holde den danske befolkning a jour med begivenheder

døgnet rundt. Sandheden om NEWS har vist, at DK er for lille

et land til en sådan kanal. Derfor blev de unges hærgen i KBH

større en NEWS kunne klare, ikke at der ikke blev sendt, men

medvinden havde næsten ingen grænser, og derfor kunne man

havde gjort det samme med HA og lignende, og det ville også

have ændret synet på hvad ”virkeligheden” var. Et af de store

danske problemer er at lovgivere har givet efter for, hvad den

danske stat skal, og bør blande sig i. Én ny historie i et medie,

eller på forsiden, fører i disse år pr. automatik til en ny lov eller

bekendtgørelse. Regeringen har ikke haft styrken/ og slet ikke

 argumenterne til at stå fast. Oppositionen har skamredet de

offentlige ansatte, med først deres indflydelse, og siden

systematisk ved at skubbe til småbørnsforældre, og så til

skolerne og siden som arbejdspladser, for det ikke skal være

løgn, har man også sat hospitalerne i sving og plejehjem, hvor

det var de ældre det så gik ud over. Demonstrationer, hvor så

ventelisterne for borgerne var

5.

3. ligegyldige. Og nu slås man igen med ventelister fremskaffet

af i hovedsagen offentlige ansatte.

4. Mange af disse aktioner har jo været med de små børn ved

hånden, og det kan der siges meget om for og imod, tilbage

står trods de bedste tider økonomisk i Danmark, så har

utilfredsheden aldrig værre større. Den enkelte borger har også

fundet ud af at ligeså naboen, at vi vil alle have månen eller et

stykke af den. Får vi ikke vores vilje så melder vi os ud, enten

af familien eller af samfundet. Der har aldrig været flere singler

i Danmark, og hvad værre er, at lovgiverne de sørger for at

denne tendens, med et hysteri af frigørelse, får lavet regler så

 de mest hadefulde/overselvstændige får deres helt egen

boldgade til at få fremstillet et barn, såfremt man vil det. Det

er der rigtig mange der vil, og meningen er næppe alene

kærlighed til sit/delvis eget barn, der jo også giver kassen med,

af økonomiske midler, som vælter over disken fra det

offentlige. Jo flere børn jo nemmere løber det rundt. Man kan

holde op med at arbejde. For de som er kommet til landet,

betyder den ovenstående situation, at får man ikke lært det

danske sprog, så sørger det offentlige for tolke ved diverse

situationer, reglerne om børn er jo de samme, jo flere børn jo

mindre behov for at lære sproget, men tolk, når man skal hente

penge og til strid af enhver art. Man kan kun tage sig til

hovedet.

5. Forældre generelt er blevet en by i Rusland, forældre

bombarderes daglig med oplysninger om hvordan man gør

som forældre i 2009. Det er ikke for sarte sjæle, skal jeg hilse og

sige, alt fra hvad man kommer i munden til hvordan man går i

seng med hinanden er blevet som en hverdag hvor mennesker

modelleres om til robotter. De har fået fjernet den gamle ret til

at opdrage som man bedst kunne, herunder kunne en endefuld

falde af, såfremt man ikke troede at det var meningen, når der
 blev sagt nej. Nu er børnene i fuldt sving med at true sig til

livets små gemytligheder. Forældre trues med anmeldelse fra

egne børn, og børn giver røvfuld til sin lærer, såfremt der er

divergerende opfattelser. Det grænseløse samfund har bevist,

at idealer om det bedste til alle tider, ikke er vejen til et bedre

liv, for andet end de få. Tilbage bliver tømmermændene, som

for de fleste ikke vil aftage. Med en evig kamp om at opnå et

tåleligt liv, med eller uden børn. Man kan måske have

6.

7. haft held til indkøringen af dette system for en generation

siden, men i dag ser de fleste sig for meget over skulderen til

at denne åbenhed for frihed og imødekommenhed ikke må

påregnes at blive modtaget i samme ånd som det er givet.

Vold, hærværk, trusler, mord, brand, chikane, skyderier, er

nogle af de ord som er blevet en del af hverdagen i Danmark.

Selv gader er blevet søgt lukket grundet en helt forfejlet

indsats især i KBH. Hvor uopdragne unge uden opdragelse har

fået et medløb, som er de sidste 10.års værste politiske

fejltagelse. At smadre dele af hovedstaden og brænde hvad

som helst af i dagevis, bliver honoreret med, at de unge får

 deres eget hus, det er utilgiveligt. Samtidig medvirker det til at

sætte normer for hvad et samfund må finde sig i.

8.

Generationerne skilles helt eller delvist, grundet rygning.

Forventningen hos den opvoksende generation, er helt klart

mange steder, at en person der ryger eller har røget tobak, er

ikke selskab for den unge. De mennesker med det lange liv

bag sig, de skal her i deres efterår opdrages til nye normer,

såfremt de vil i byen, nogen bliver sågar inviteret, til en fælles

dag i familiens skød! Hvem kan ønsker at sige nej, til denne

buket af opmuntring? Ingen, men overvejelserne om alle de

nye ting fra opdragelse til de stakkels børn, som er blevet

nærmest forbandet på de, som ikke bare undlader at ryge. Det

er endda det sundeste. – JA, kunne det blive ved det, var

sagen en anden. DERFOR, - Det kan godt være at tidspunktet

ikke er så godt.

Skolen har gjort sit i den retning, som de også har husket at

oplyse eleverne om, at landkort er slidte og for gamle, at

lokalerne er dårlige ”at sove i”, at der ikke er for rent, og at

toiletterne er ulækre, - årsagen, - ja, det er kommunernes

ansvar, men desværre får kommunen ikke penge nok fra staten
 til at kunne lave om på det. Vi som lærere er også nok sure på

den siddende regering!

- - Det er helt ubegribeligt at folkeskolen ikke selv sørger for

at holde rent, og måske dropper 1 times morgensang om

ugen, hvor alle deltager i rengøringen af ens eget svineri.

Dette kan gentages hver uge et år igennem. Det vil nogen

givet lære noget af.

7.

9. Det er muligt at der er for meget dovenskab blandt en del

unge til at de syntes det ville være ideen over alle. Derfor er

det også klog tale at få strammet op inden alt synker i grus.

10. Den tvungne værnepligt for begge køn, vil have en virkning,

som vil gavne dem selv senere i livet, - ved bl.a. at finde ud af,

at livet også består af situationer, hvor resultatet alene

kommer ved at samarbejde, og tage det sure med det søde. At

lære at stå op, og at høflighed ikke er et fy ord, og så kunne

holde mund ind imellem. Det hele lagres i ens hjerne, så det

huskes. Fuldstændig på samme måde, som hvis en skolelærer,

er i stand til at huske hvordan man kan strejke og hvorfor, og

 hvordan man måske selv har gjort. Dette budskab er næppe

blevet forsømt i folkeskolen. Det skal det heller ikke, når bare

de andre synspunkter også får plads, så den unge får nogle

valg.

8.

Opdragelsen tilbage til forældrene som

udgangspunkt.

1.Kommunerne må træde i karakter, og lægge sine

politiske sympatier til side så længe man er på
arbejde. Man må forvente en professionel
sagsbehandling, som borger i samfundet. Den politiske
stillingtagen afkrydses på valgdagen. Derefter må man
ikke mindst på et offentligt kontor forvente den
maximale upartiske behandling. Love er til for at blive
overholdt i et demokrati, - derfor er det ud fra alle
synsvinkler en tiltagende ”råddenskab” såfremt man
på det enkelte kontor nok skal bestemme hvad der på
området er rigtigt eller forkert. Det kan kun betyde
fyringsgrund, at nægte at følge vedtagne love. Derfor
må en kommunal ledelse også få et skarpt medansvar
for et svigt. Så har man ikke i tilstrækkelig grad
 formået at adskille sit eget politiske ståsted med det
ansvar og værdighed der følger med posten.

2.Vi er desværre også nød til, at måtte acceptere, at

borgere der stiller op som f.eks. Kommunalpolitikker,
får en helt normal løn såfremt de bliver valgt til
kommunalbestyrelsen. De skal kunne klare sig for den
løn de i så fald får som medlem af en partigruppe i en
kommune. Ud over at være medlem af en partigruppe,
skal partierne ikke kunne kræve et bestemt bidrag af
den folkevalgte. Derved sikres at de valgte kan
koncentrere sig fuldt ud om det store arbejde der
ligger foran alle kommunalpolitikere i DK. Derved
opnås, at lige dele af alle borgere har mulighed for at
blive valgt. I dag er det en hovedregel, at kun en
offentlig ansat kan og bliver valgt. Det private
erhvervsliv kan ikke lige undvære en medarbejder
såfremt vedkommende skulle have været ud og
reparere en kloak! Og dermed i tide og utide skal have
en løs medarbejder på de mest mærkelige tidspunkter.
Spørgsmålet kan spidses derhen, - om han/hun kan
opretholde sin forretning. En offentlig ansat må
omvendt holde tjeneste fri de næste 4. År. Eller tage
sin afsked.
 9.

3.Den lovgivende forsamling Folketinget, er jo huset

hvor landets love bliver til. Det er vigtigt at
befolkningen fortsat overordnet respekterer det
arbejde der foregår der. Kampen om ”taburetterne” er
et livsvilkår for et demokrati, som man næppe undgår.
Det nye er såfremt der skal være valgkamp året rundt,
så går sagligheden i fløjten og befolkningen tager
mere afstand fra Folketinget og respekten for samme.
Det fører til politikerlede. Det arbejde der foregår i
folketingssalen er normal noget der kan følges med i
på TV, af resten af befolkningen. Også her er det
krævende at være medlem af tinget, og selv om man
udenfor ligger mest mærke til de fridage og ferier de
har, så er det ikke et misundelsesværdigt. Man skal
mere end et godt helbred og en stærk psyke til, for at
kunne begå sig, og samtidig føle at det gavner, det
man beskæftiger sig med. Også her må betalingen
være så høj, at man ikke fristes til unoder, fordi man er
tæt på, i en forhandlingssituation. Man kunne godt
fristes til at gøre betalingen så høj, at det ville
 tiltrække endnu mere begavede hoveder til at opstille
til folketinget. Det er reelt set småt med ”fyrtårne” i
folketinget. Der er næsten blevet tradition for, at hvert
parti har én figur som skal rede alle politiske slagsmål
ud. Førhen kunne man have flere i hvert parti. Ser man
tilbage husker jeg følgende!

Man kan nævne: Haunstrup Clemmensen, K. Axel Nielsen, Ninn Hansen, Poul Møller,

Henning Dyremose, mv.

Eller: J.O. Kragh, Per Hækkerup, Niels Mathiasen, K.B. Andersen, Jens Kampmann,

Erling Dinesen, Jens Risgård Knudsen.

Eller: Erik Eriksen, Henry Christensen, Jens Peter Jensen, Poul Hartling.

Eller: Axel Larsen, Poul Dam, Sigurd Ømann, Gert Petersen, Morten Lange, Ebba

Strange.

Eller: Hilmer Baunsgård, Gamle Helveg Petersen, Bernhard Baunsgaard, Natalia

Lind.

– Det var hvad der lige huskes!

– Men det var nogle spændende debatter.

– Ny er det nærmest sådan, at lederne ikke engang tager debatten i salen, kun

allernådigst eksklusive solooptrædener på TV.

– For god ordens skyld var mit ståsted dengang, der hvor gruppen er

understreget.

10.
 4.En forsættelse af emner der har taget det personlige
fra den enkelte borger:

At man vil tvinge folk til at dyrke motion, ved f.eks. at de kan

rende rundt på landevejene.

At fratage de dårligst økonomisk funderede at købe sukkervarer,

eller slet og ret et stykke chokolade. Det er jo i den ende man

rammer, der hvor der ikke er for meget.

At ville sætte prisen på cigaretter op til SFs ønskemål 50,00.kr. For

en pakke. Det er godt nok et statsstyret privat forbrug der trodser

enhver beskrivelse. Og så kan man tale om minoritetsgrupper, og

forfølgelse af dem. Det er virkelig over det morsomme. Man kan kun

appellere til, om at nogen går mod den strøm. Det er indblanding i

det private liv der vil noget. Folk der ryger er blevet en truet race.

Havde det været frøer, så var motorvejen blev omlagt, eller man for

skatteyderpenge havde bygget en bro til frøerne.

Jeg er alvorligt bange for at man har mistet besindelsen, eller

forstanden. Begge dele er lige farligt såfremt man har adgang til at

lave lovgivning, mod hvad der er oppe i tiden. Man hopper åbenbart

på de værste historier, fordi man er kørt træt for argumenter. Det er

da en alvorlig ting. Hvad bliver det næste. Man kan roligt regne med
at Mette Frederiksen, snart føler tiden moden til at stille forslag om

– biler gratis til alle børnefamilier?

Et aktuelt emne, som mange havde en mening om, også jeg selv,

har virkelig været ude på gyngende grund. Det drejer sig om Durban

2. Og eftersom Udenrigsministeren var bange for Konny Hedegårds

projekt skulle lide skade, valgte man at tigge den øvrige del af

verden, om at blive og håbe. Prisen blev, at alt hvad vi i vesten

betragter som det naturligste af verden, det blev med store åbne

spørgsmål vedtaget, og betragtet som en verdensnyhed. Dermed

havde EU også fuldt parolen om at sætte sig på skødet af den

muslimske verden. Det kan da være okay, såfremt man føler de nære

bånd så store så det kun er en lille håndsrækning. At

11.

venstrefløjen jubler over for en nyt alternativt dagorden ræs i

Danmark, er vel en velsignelse nu at skulle følge op på alt i stort og

småt, som måtte komme derfra. Den mest forsigtig konklusion må

være, at behovet for udskiftning nærmer sig. Dele af EU er på gulvet,

det der funger der, tager retten over vores lovgivning som sin

private ejendomsret. Metoc Dommen er beviset på at man har

snorket i timen.
 Såfremt denne begivenhed ikke er nok, kan man med rolig

samvittighed som nok andre har, måtte gøre, sætte sig tilbage, og

funderer over TV udsendelsen d.3. maj 2009 fra DR TV, med de to

journalister, der får rodet rundt i EU gryden. Det er næppe kun

journalisterne der var taget til Bryssel der fik en opvågner af de

store, også os som TV seere, var ved at falde ned af stolen. Det var

hårrejsende ud fra enhver synsvinkel, og langt forbi det punkt som

selv borgere med et kriminelt gen kan få ind i hovedet, at den slags

tvetydige ting er inden for rammen, selv om man vælger

himmelrummet over os skive. Dette monster af en EU

malkemaskine, bør være umuligt at gemme under gulvtæppet. Den

tilsyneladende enighed i EU, om at dette er virkeligheden, fortjener

kun hån spot og spe. Og for EU, opløsning til noget mere

håndterbart. Her mangles der også borgerlige stemmer, der ikke

bare er medløbere til denne svindel og bedrag, men tager

standpunkt. Intet kan retfærdiggøre de ting der er kommet frem i

den første DR TV udsendelse.

Selv Tyrkiet skal der være plads til, også selv om de er på

størrelse med Tyskland der har 80.milioner indbyggere, som vi dog

har noget fælles kultur med, men med Tyrkiet er det en anden sag.

Man kan vel fastslå, at vi ikke rigtig kan tabe mere, derfor er det
kommende valg måske heller ikke så afskrækkende mere, det kan

måske ikke blive værre. Her tænker jeg også på, at alt dette er sket

med vidt åbne øjne. Man kan takke sig selv, - det er bare uværdigt

at sælge ud, uden at stikke fingeren i jorden først.

12.

Skulle der være nogen her i landet der fortsat skulle

have mod til at forsvare vores land med dens kultur
frihedsrettigheder m.v. Så er det vel på høje tide at
komme i gang med det forberedende arbejde.

Ernst Olsen Frederikssund E-mail: ernstolsen@post.tele.dk

Det er også muligt at komme med en kommentar, på min 123. hj.side: www.EVO-

galleriet.dk på de nederste sider.