Elendigheden i studentens miljø
- BETRAGTET UD FRA DENS ØKONOMISKE, POLITISKE,PSYKOLOGISKE, SEXUELLE OG FREM FOR ALTINTELLEKTUELLE SYNSVINKLER OG NOGLE VEJE TIL DENSHELBREDELSE
Mustapha Khayati og studenterrådet i Strasbourg (UNEF)
1. Om at gøre skammen endnu større ved at offentliggøre den
Vi kan uden større risiko for at tage fejl fastslå, at næst efter politiet og præsteskabet er studenten det mest foragtede væsen i Frankrig. Ganske vistskyldes denne foragt ofte forkerte synspunkter skabt af den herskendeideologi, men ud fra et revolutionært synspunkt er studenten virkelig foragtelig og foragtet af grunde, som dog fortrænges, selv om det officielle venstre forstår at erkende dem og genkender sig selv deri. De erstatter densande foragt med en selvbehagelig beundring. Således falder den impotente venstreintelligens (fra
Temps Modernes til l'Express)
nærmest på halen af beundring over studenternes såkaldte "voksende bevidsthed", og debureaukratiske organisationer, der effektivt er på vej ned (fra det såkaldtekommunistiske parti til Studenterforeningen), kappes skinsygt om deres"moralske og materielle" støtte. Vi vil påvise årsagerne til denne interesse forstudenterne, samt hvordan organisationerne på en aktiv måde medvirker tilden overudviklede kapitalismes dominans. Vi har tænkt os at anvende dennepamflet til efter tur og orden at forklare disse årsager. Den sædvanlige receptpå at afskaffe studenternes fremmedgjorthed i samfundet leder ikke til nogetsom helst andet end en fornyet fremmedgørelse.
Alle hidtidige analyser af og al forskning omkring studentermiljøet har forsømt det væsentligste. De har aldrig overskredet de specialiserede universitetsemners (psykologiens,sociologiens, økonomiens) synspunkter og er derfor fejlslagne allerede fra begyndelsen. De begår alle, hvad allerede Fourier kaldte en metodisk tankeløshed "fordi de beskæftiger sig med de forenklede og elementære spørgsmål", og forsømmer at lægge et totalperspektiv på det moderne samfund. Kulten af fakta ser bort fra det væsentlige, og detaljerne får en til at glemme helheden. Man siger alt om samfundet, uden at sige hvad det virkelig er: markedsstyret og skuespilmæssigt. Sociologerne Bourderon og Passedieu står i deres undersøgelse "Les héritiers: les étudlants et la culture" (Arvingerne: studenterne og kulturen)
Internationale Situationniste
nr. 7.[19]Deres virkelige resultat er, at de har industrialiseret landene gennem enklassisk og primitiv akkumulation på bøndernes bekostning, fremskyndet ved bureaukratisk terror.[20]I 45 år har Frankrigs såkaldte kommunistiske parti ikke foretaget eteneste skridt for at erobre magten. Det forholder sig på samme måde i allede lande, den såkaldte Røde Armé ikke har nået.[21]Klassekampen i Algeriet.
(Internationale Situationiste, nr. 10.)
[22]Om deres rolle i Algeriet, jfr. foregående note.[23]
Internationale Situationniste
nr. 9.[24]Adresse til de revolutionære ...
(Situationistisk Revolution
nr. 2).[25]Kendetegnet på tingsliggørelsen: vare-arbejdets fremhersken.[26]Efter den teoretiske kritik, som fremførtes af Rosa Luxemburg.[27]Fra Klassekampen i Algeriet (I.S. nr. 10).[28]Lad os besynge den rene jomfruelighed.[29]I.S. nr. 9.
Leave a Comment