Embed Doc
Copy Link
Readcast
Collections

CommentGo Back

Download

Roskilde ’09

Så har jeg omsider fået kigget programmet lidt igennem, og har fundet det jeg findermest interessant, frem. For at høre al musikken (og meget andet for den sags skyld)kan man enten søge efter Myspace-sider, eller endnu bedre hente det genialemusikstreamingprogram Spotify. Dette gøres ved at følge nedenstående link. På sidender kommer op skrives ”www.spotify.com” og trykket ”Go”. på Spotify’s hjemmesidetrykkes der på ”Get Started” og derefter på ”Continue anyway”. Her kommer der enformular som skal udfyldes med en email-adresse og et brugernavn efter eget valg.Programmet er officielt ikke tilgængeligt i Danmark endnu, så skriv at I bor i UnitedKingdom og har postnummer eller Zip Code SW1A 2AB. Herefter kan programmetdownloades, der kan logges ind og det hele virker. Det er det mest svedigemusikprogram til dato - rigtig, rigtig meget musik er tilgængeligt derinde til at streamened, det er fuldstændigt som at have al musikken på computeren selv.Link:kortlink.dk/6r4w

Disse SKAL jeg se:

Nick Cave and the Bad Seeds :

Musikalsk er Nick Cave med backing-bandet The Bad Seeds noget anderledes fra denNick Cave vi oplevede sidste år med hans sideprojekt Grinderman. Hvor Grindermanspiller forholdsvis straight-forward garagerock, er hans solomateriale mere afdæmpetog meget mere eftertænksomt. Nick Cave er, og har været, en af den alternative rockshelt store bannerførere efter mere end 30 år på musikscenen – ofte kaldet ”rockensubestridte mørkemand” på baggrund af hans dybe, mørke stemme, teksternes indholdog i det hele taget stemningen i musikken. I koncertsammenhænge spiller han ofte engod rundtur tilbage i bagkataloget, der er utroligt varieret gennem tiden. I starten ermusikken meget punk-inspireret og lige så stille bevæger den sig mod et mere rocketog af og til lettere poppet udtryk, lidt blues og i det hele taget en lidt mere behageliglyd med mere piano, der topper på pladen ”The Boatman’s Call”. Lyt til sange som”The Weeping Song”, ”People Ain’t No Good”, “Stagger Lee”, “The Mercy Seat” og“Where The Wild Roses Grow” (der er en duet med Kylie Minogue). Jeg vil bestemt ikkegå glip af Nick Cave.

Frightened Rabbit

Frightened Rabbit er et lille skotsk rockband med mange og tydelige folk-referencer.De har udgivet to plader, hvoraf den nyeste ”The Midnight Organ Fight” er helt sublimog har fået rigtig, rigtig mange afspilninger herhjemme hos mig de sidste måneder.Musikken er bygget op omkring den klassiske konstellation med nogle trommer, et parguitarer og en bas. Hertil kommer diverse orgel, strygere, horn og forsangerensspecielle stemme med ægte skotsk dialekt – alt sammen bidrager det til det megetautentiske og meget melodiske udtryk. Selv i de stille stunder er der gang i den, og såafkræver det altså også en vis portion respekt at kunne skrive tekster med linjer som”It takes more than fucking someone you don’t know, to keep yourself warm / Youwan’t find love in a, wan’t find love in a hole” (fra ”Keep Yourself Warm”) – og stadigkunne tages seriøst. Numre som ”The Modern Leper”, ”The Twist” og ”Good Arms vs.Bad Arms” er bestemt også et lyt værd.

Fleet Foxes

Fleet Foxes er måske ikke det mest lettilgængelige band på festivalen. Det er i højgrad et af de der bands man enten virkelig synes om – eller også ikke på nogen mådekan se fidusen i. De spiller lavmælt, poleret, sonisk pop – igen med klare folk-inspirationer. Akustiske instrumenter er skubbet i baggrunden for at give plads til detder bærer musikken, nemlig de mange vokaler der især både bruges i smukkevokalharmonier. Hvis man i Sigur Rós nærmest kan høre havet, kan man i Fleet Foxes istedet høre skoven og dens mange små vindpust i forskellige retninger, der dog tilsidst altid ender det samme sted. De har kun udgivet et enkelt album, nemlig detselvbetitlede ”Fleet Foxes” fra sidste år – og derudover EP’en ”Sun Giant EP” hvorfraisær nummeret ”Mykonos” er fantastisk. Jeg er ikke i tvivl om at det bliver en smuk,smuk koncert – en af de få hvor det ikke ville gøre noget hvis det regnede en smule.Interesserede opfordres til at høre ”Mykonos”, ”Tiger Mountain Peasant Song”, WhiteWinther Hymnal” og ”English House”.

Elbow

Elbow er et forholdsvis gammelt engelsk orkester med 19 år og 4 albums på bagen.Deres nyeste ”The Seldom Seen Kid” fra 2008 vandt den perstigefyldte Mercury Prizeder gives for årets bedste engelske og irske album, foran navne som Radiohead,Burial, The Last Shadowpuppets og British Sea Power. Elbow spiller meget dynamiskpop/rock der til tider er progressivt, storladent og ekstravagant, næsten symfonisk,med masser af strygere og fyld i musikken, og andre gange er helt afdæmpet ogmelankolsk. Hele tiden formår de dog kontrolleret at søge det smukke i musikken medgode og dragende melodier, og forsanger Guy Garves’s stemme klæder bandets lydrigtig godt. De skal nok blive rigtig store, allerede nu går sammenligningerne til bandssom Radiohead og Muse. Prøv at lytte til numre som ”One Day Like This”, ”Grounds forDivorce” og ”The Loneliness of a Tower Crane Driver”.

The Mars Volta

Vær klar til at blive overfaldet. The Mars Volta er syret (på den fede-ikke-LSD-agtige-måde ) progressiv rock.Musikken består at utallige lag, guitarer forvrænget på hver sin måde der blander sigubesværet ind og ud mellem hinanden, det engelske og af og til spanske sprog, devilde trommer samt meget andet. På den måde dannes et sært kombineret og ganskeunikt udtryk, et bombardement af sanserne der virkelig kræver sin lytter at findehoved og hale i. Det her band er helt sit eget – og bestemt ikke noget man sætter påtil lektier, sex eller lignende. Det kræver al opmærksomheden. Teknisk har vi at gøremed nogle af de allerdygtigste musikere overhovedet – jeg er stensikker på at manskal finde festivalens dygtigste guitarist i lead-guitaristen Omar Rodriguez-Lopez, ogtrommeslageren er bestemt heller ikke uden evner. Det kræver givetvis nogetkoncentration at komme tæt på The Mars Volta, men når det først kommer ind underhuden så sidder det til gengæld også godt fast. Jeg er sikker på at det bliver en helteminent koncert. Prøv at lytte til sange som ”Inertiatic ESP”, ”Roulette Dares”, ”L’ViaL’Viaquez” og ”Cygnius… Vismund Cygnus” – men lad dem nu spille hele vejenigennem.

Disse vil jeg rigtig, rigtig gerne se:

Cody

Cody er et alias for danske Kasper Kaae, der spiller skrøbelig americana / alt. country(bemærk at der, i hvert fald i min verden, er uendelig langt fra country a’la SanneSalmonsen til alternativ country). Cody har endnu ikke udgivet deres debutplade, menblot en enkelt EP – og spiller da også på Pavillion Junior i løbet af ugen. Det er rigtigsmukt, næsten sovekammeragtigt (på den gode, smukke måde) og der er fyldt godt,men afpasset, på med mange af folkemusikkens klassiske instrumenter som steel-guitar, bango, strygere og kontrabas. Hør gerne sange som ”That’s What She Sees”,”Catch the Straw In the Wind” og ”Comfort and Rage” med sine charmerende skævetaktslag.

Yeah Yeah Yeahs

Amerikanske Yeah Yeah Yeahs er en amerikansk trio bestående af den prominenteforsanger Karen O, en guitarist og en trommeslager. De udgav deres første plade”Fever to Tell” i 2003, hvorfra nogle måske kan genkende nummeret ”Maps”. Sidenfulgte i 2006 pladen ”Show Your Bones” og i år er så udkommet ”It’s Blitz!”. Hvor de toførste, og i øvrigt bund solide, plader var art-rock med klare punkelementer, er dennyeste gået nye veje med masser af disco-synths, mere pop, og en utrolig ren ogstram produktion. Jeg kan personligt bedst lide ”Show Your Bones” hvorfra især numresom ”Gold Lion”, ”Turn Into” og ”Warrior” skal høres. Den nye plade indeholderbestemt også af og til høj kvalitet, bevares, her stikker især ”Zero” og ”Hysteric” ud.

Coldplay

I kender jo alligevel alle sammen Coldplay. De startede med ”Parachutes” i år 2000,derefter kom ”A Rush of Blood To The Head” og ”X&Y”. Senest er kommet ”Viva LaVida or Death and All His Friends” hvor bandet går i en lidt anden og mere rocketretning end på de foregående plader – selvom vi stadig genremæssigt befinder os iden meget bløde ende af rock-spektret. Mine personlige Coldplay-favoritter tællerblandt andet ”Fix You”, ”Life In Technicolor” og “Trouble”.

Mew

Danske Mew, med Jonas Bjerre i spidsen med sin karakteristiske lyse vokal, må manbestemt ikke misse på Roskilde. Efter den fantastiske ”And The Glass Handed Kites”fra år 2005 der gemte på numre som de storhittende ”The Zookeepers Boy” og”Special”, kommer opfølgeren med den lange titel ”No More Stories Are Told Today, I’mSorry, They Washed Away – No More Stories The World Is Grey, I’m Tired, Lets WashAway” på gaden til august. Førstesinglen “Introducing Palace Player” er allerede udeog er markant anderledes end deres tidligere materiale, men lover ikke desto mindregodt. Prøv at høre den.

Get WellSoon

Den tyske filosofistuderende Konstantin Gropper er hovedmanden bag bandet Get WellSoon, der i 2008 udgav deres debutalbum ”Rest Now, Weary Head! You Will Get WellSoon”. Musikken er lige så afvekslende som pladetitlen er lang – nogle gange spillerhan blid, blid sovekammer-folkemusik-singer/songwriter med masser af stille,klagende strygere og blæsere, og andre gange brager der skarpe akkorder, råbe-korog basgange ud gennem højttalerne – i øvrigt blandet med diverse elektronik,fuglekvidder og robotstemmer. Mange nævner balkan-folkemusikken, og bandet Beiruti særdeleshed, som en stor inspirationskilde – og Konstantin Groppers stemme kangodt minde lidt om Zach Condon’s, men derudover synes jeg kun sammenligningenholder sporadisk. Get Well Soon er mere europæiske, om man vil, selvom en sang som