• Embed Doc
  • Copy Link
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
Download
 
Nr. 03 november 2008/60. årgang
 
byplan
Udkommer med 4 numre om året
Ansvarlig udgiver
Dansk Byplanlaboratorium
Redaktion
Dennis Lund (ansv.) Christina Hoffer
Redaktionsudvalg
Peer Frank, Ellen Højgaard Jensen,Christina Hoffer, Niels Østergaard.Redaktionsudvalget udpeges afDanskByplanlaboratorium og FAB(Foreningen af Byplanlæggere)
Redaktionsadresse
Dansk ByplanlaboratoriumBastian Junker eller Marie PartoftNørregade 36, 1165 København KTlf.: 33 17 72 72Mail: bj@ byplanlab.dk
Grafsk tilrettelæggelse
Bastian Junker
Ekspedition
Dansk ByplanlaboratoriumEva Josephsen1165 København KNørregade 36Tlf.: 33 13 72 81Mail: db@ byplanlab.dk
Abonnement i Danmark
Årsabonnement i 2008: 500 kr.inkl. moms og porto.Pris for udlandske abonnementerhenvendelse til Bastian Junker
Forsidebillede
SlangerupFoto: Claus Bech-Danielsen
Koloonbillede
Forstad til Detroit, 2004.Foto: Lea Louise Holst Laursen
Tryk
Handy-Print A/SISSN 0007-7658
Oplag
1200
Nr. 3 november 2008/60. årgang
Leder
1
Dennis Lund 
Musicon- en kreativ bydel på vej i Roskilde
2
 
Mads Uldahl og Lise Hammershøj 
Det østjyske bybånd- en beolkningskoncentration ved skillevejen
 
8
Mette Kragh og Bue Nielsen 
De ede byer
15
Peter Bro, Thomas Sick Nielsen og Henrik Harder 
Inspiration til kommuneplanlægningen og denaglige debat
21
Arne Post 
Planlæggernes tættere byer og beolkningensanakronistiske boligønsker
26
Hans Kristensen 
Mellem parcelhus og bæredygtig by
30
Dennis Lund 
4 havne på Bornholm
34
 
Erik Brandt Dam 
Ny bog: borgerne på banen- Håndbog i metoder til lokaludvikling 
43
Annika Agger og Birgitte Hoffmann 
FAB
44
Billede fra artiklen: De fede byer side 15 
 
1
Dennis LundRedaktør, BYPLAN
“Ikke noget er så galt, at det ikke er godt or no-get.” Det betyder såmænd bare, at vi skal ledeeter lyspunkterne, hvis noget går den orkertevej. Og at det går den orkerte vej, er indlysendeor enhver. Den nansielle krise er åbenlyst tilskade or initiativerne med omdannelsen og ud-viklingen a vore byer. Vovemodet orsvinder, eks-perimenter udsættes og den løbende ornyelse oggedigne drit a by og land år tilørt ærre res-sourcer, idet kronerne næsten pr. automatik ledesover i sundhed, sygehusvæsen og uddannelse -både på kommunalt og regionalt plan.Planlægning og arkitektur ligger alt or højt iMaslows behovs-pyramide til at kunne gøre debasale behov rangen stridig. Trakprojektet orNørrebrogade i København sættes muligvis påstandby. De meget omtalte 5.000 billige boliger iKøbenhavn er eterhånden snart en saga blot. Etelegant konkurrenceprojekt ved træskibshavnen iÅrhus er måske på tilbagetog. Og sådan kan manortsætte hele landet rundt.Men der er et lyspunkt, når krisen kradser.Lyspunktet er arkitektonisk planlægning. Hvadder i remtiden skal give vor planlægning karakterer i høj grad viljen til arkitektonisk kvalitet i såvelden lille som den store skala.Heri indgår de kommunale arkitekturpolitikker,som har været under udvikling i fere år - og godten halv snes kommuner har en sådan. Dette arbej-de bør bestemt ortsætte: Dels koster det ikkealverden i ørste omgang, da det kun orbliverpå tegnebrættet, dels er det den arkitektoniskekvalitet som på sigt bliver det stærkeste konkur-renceparameter or byernes udvikling, men vel atmærke, hvis man lægger en klog strategi.Til at støtte den kommunale arkitekturpolitik erfere gode kræter indenor arkitektur og plan-lægning gået sammen om at lave et lille hæte,en slags arkitekturpolitikkens ståbi. For de mangekommuner som endnu ikke er kommet i gang, erder relevante anvisninger her. Desuden kan de o-entliggjorte arkitekturpolitikker tjene som godeeksempler og lærestykker. Og endelig har Plan09 inogle a sine aktuelle projekter også elementer aarkitektonisk kvalitet. Og om kort tid vil Arkitekt-oreningen muligvis orsøge sig med “de 10 budpå en arkitekturpolitik”.I venten på bedre tider bør tiden ikke orpasses,men planberedskabet ortsætte. Hvis man går igang med en arkitekturpolitik, kan man gøre detmere eller mindre orkromet. Man kan udviklealskens manualer og guidelines til støtte or sin“loso”. Men man kan også starte mere sim-pelt og som i Hedensted kommune give hvertbyrådsmedlem et engangs-kamera i julegave ogbede dem hver især at tage 6 gode og 6 dårligeeksempler på arkitektonisk kvalitet samt akrævebillederne en orklarende undertekst. Så er dis-kussionen i byrådssalen i gang øjeblikkelig. Menuanset hvilken vej man vil betræde, synes hverdag at vise os, at en arkitekturpolitik, der ikketager hverdagslivet og hverdagsbyen alvorligtpå lang sigt, vil lide skibbrud. Den kommune, derkun vil se sig selv ra månen og dyrke det spek-takulære, vil ingen chance have i den globaleverden, hvor alt udenbys vil kunne overstråle ensegen ormåen i storhed.Arkitekturpolitikken bør uanset lokale orhold tageudgangspunkt i en mere miljøvenlig by, under-støtte det bæredygtige i enhver anden politik ogdesuden hente inspiration i eterkrigstidens kollek-tive sindelag, i den tids disciplinerede brugsde-sign, i de kooperative bebyggelser og i det åbneog imødekommende byliv. Det er ællesskabsdan-nelsen ra den gang og dens udmøntning i byg-ning, landskab og design, som ubetinget er deteneste relevante bidrag til verdensarkitekturen,som Danmark har hat at byde ind med.Kommunerne må melde sig ind i kampen om at åhverdagsarkitekturen tilbage i bybilledet. Arkitek-turpolitikken skal være en integreret del a denkommunale planlægning.Lad os ikke orsøge at gøre det antastiske almin-deligt, men snarere gøre det almindelige en lillesmule mere antastisk.
Leder
Arkitekturpolitik NU!
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...