• Embed Doc
  • Copy Link
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
Download
 
Nr. 04 december 2008/60. årgang
 
Nr. 4 december 2008/60. årgang
byplan
Udkommer med 4 numre om året
ansvarlig udgiver
Dansk Byplanlaboratorium
redaktion
Dennis Lund (ansv.)Christina Hoffer
redaktionsudvalg
Peer Frank, Ellen HøjgaardJensen, Christina Hoffer, NielsØstergård.Redaktionsudvalget udpeges afDanskByplanlaboratorium og FAB(Foreningen af Byplanlæggere)
redaktionsadresse
Dansk ByplanlaboratoriumBastian Junker eller Marie PartoftNørregade 36, 1165 KøbenhavnTlf.: 33 17 72 72Mail: bj@ byplanlab.dk
grafisk tilrettelæggelse
Anne MadsbjergBastian JunkerBjarke Fogh
ekspedition
Dansk ByplanlaboratoriumEva Josephsen1165 København KNørregade 36Tlf.: 33 13 72 81Mail: db@ byplanlab.dk
abonnement i danmark
Årsabonnement i 2008: 500 kr.inkl. moms og porto.Pris for abonnementer i udland,henvendelse til Bastian Junker
forsidelayout
Anne Madsbjerg
tryk
Handy-Print A/SISSN 0007-7658
oplag
1200Signerede artikler står for forfat-terens regning, usignerede forden ansvarshavende redaktørsregning.Realdania har finansieret farve-trykket af dette særnummer afByplan om Öresundsvisioner 2040p. 1-3
leder, fra stauning til Øresundsvision
Dennis Lundp. 4-7
Öresundsvisioner 2040
Karen Skoup. 8-9
fakta om konkurrencen
Karen Skoup. 10-13
regionplantænkning
Jens Kvorningp. 14-19
mosaÏc::region
Gisle Løkken, Kjerstin Uhre, Knut Eirik Dahl og Magdalena Haggärdep. 20-25
Öresundsdogmer
Caroline Beck og Jacob Kampp. 26-27
krydsfeltet – byen, skoven og vandet
Bo M. Andresen, Mads Farsø og Juan J. Palma-Alverezp. 28-29
regionen er dØd – borgen længe leve
René Lindsayp. 30-31
byen om sundet
Sinus Lyngep. 32-33
från fysisk planering till värdebaserad utveckling av vår region
Jonas Olssonp. 34-35
fremtiden er lille
Pernille Juul Schmidtp. 36-37
uniQue via complementation
Dominic Balmforth, Oliver Seidel og Verena Brehmp. 38-39
Øresundsparlamentet
Uffe Lind og Dorte Børresenp. 40-41
Øresundsregionen – plan eller marked?
Jan Engellp. 42-43
kØge 2040 - Hvad er kØges rolle i Øresundsregionen?
Marie Stærkep. 44-45
ideer om natur- og miljØplanlægning i en bæredygtig Øresundsregion
Peder Aggerp. 46-47
potentialet i en HH-forbindelse?
Tine Utzon-Frankp. 48
atmosfæriske forbedringer i anledning af Øresundsvisioner 2040
Martin Zerlangp. 49
region Hovedstaden i Øresundsregionen
Vibeke Storm Rasmussenp. 50-53
ÖppenHet som metod
Gisle Løkken, Kjerstin Uhre, Knut Eirik Dahl och Magdalena Haggärdep. 54-55
plantænkning mellem rammer og friHed - refleksioner over Öresundsdogmer
Caroline Beck og Jacob Kampp. 56
dansk byplanlaboratoriums årsprogram 2009
 
1
Leder
På en rokostcaé med udsigt til Kongens Nytorvsidder to herrer og spiser rokost - højt belagtdansk smørrebrød. Over kaen er snakken blevetså intens, at de tager blyanten til hjælp og begyn-der at skitsere på smørrebrødsservietten. De harmødt hinanden i egenskab a byplanproessorerra Sverige og Danmark og drøter den aglige ud-vikling og et evt. samarbejde på tværs a sundet.De understøtter den let opløtede snaksaglighedmed at ridse Øresundsregionens remtidige by-udvikling op i orm a broorbindelser m.m. Per-sonerne er Sune Lindström ra Sverige og PeterBredsdor ra Danmark. Året er 1959.Skitsen, som stadig kan ses på Dansk Byplanla-boratorium i København, er en a de ørste doku-mentationer på det stadigt tilbagevendende bil-lede a en storby på tværs a Øresund.Samtalen og skitsen ville være utænkelig udenden danske statsleders Staunings langsigtedeprojekt or landets udvikling rem mod den skandi-naviske velærdsmodel med velærdsstaten somdynamo. I dette projekt, som allerede indledtesør 2. Verdenskrig, indgik uddannelse, transport-systemer, byudvikling og mange andre orhold.Velærdsstaten nåede sit højdepunkt omkringbegyndelsen a 70erne eter 30-35 års uabrudtudvikling. Her søsatte man PP 1 og PP 2 som de
Fra Stauning tiL ØreSundSviSion
store, nye perspektivplaner or samundets videreudvikling rem til midten a 80erne. Men stort setdagen eter planernes oentliggørelse ændredeDanmark og verdens kurs, idet oliekrisen knæk-kede kurven over den hidtidige lineære udvikling.Bilrie søndage og en arbejdsløshed, der på 2 årsteg til det 5-dobbelte. Landet gik i sort og blevaldrig det samme.Den skandinaviske velærdsmodel blev helt ud-aset i slutningen a 80erne, og siden har danskplanlægning ikke bidraget med noget som helsta betydning på den internationale planlægnings-scene.I 2007 indledte Fonden Realdania med Dansk By-planlaboratorium som sekretariat et langt mindreambitiøst projekt, Öresundsvisioner 2040, mendog et projekt, som har til opgave at intensiveredebatten om Øresundsregionen som det bærendemetropolområde or hele Danmark og Sydsve-rige.Projektet blev gennemørt med en visionskonkur-rence, hvor enhver med hang til ysisk planlæg-ning kunne byde ind med sin øresundsvision 30år rem. Forslagene skulle specielt okusere påbæredygtighed, mangoldighed og integration,men var herudover ikke underlagt strenge orm-krav. Konkurrencen blev asluttet i oråret 2008og BYPLAN viser i det ølgende de præmieredeprojekter suppleret a kommentarer ra andre per-soner med indsigt i den regionale udvikling.Det er symptomatisk, at de præmierede projektersøger at undgå at udvikle konkrete planløsninger,x som man gjorde i den store plankonkurrenceor Ørestaden i 90-ernes begyndelse. Også dennebyudvikling havde et betydeligt planperspektivover ere årtier. Alligevel okuserede de esteprojekter dengang på konkrete strukturplaner,hvilket gjorde, at byudviklingen ikke kunne skitespor. I dag ser vi en halværdig bydel, som pånogle punkter agjort har tydelige kvaliteter, mensom også synes at lide under en monotoni og enuoverensstemmelse mellem en dybtgående ogekstraordinært arkitektonisk detailplanlægningpå den ene side og et ravær a mangoldighed,overraskelser og attraktive byrum på den andenside - et orstadsliv, som man netop ville undgåog som bytætheden skulle modvirke.Øresundskonkurrencen søger i en mere åben pro-ces at konkretisere byregionens remtid med mereabstrakte, mere verbale, mere uorpligtende,mere dogmeprægede og mindre præcise guide-lines. Det er blevet til dogmer, læresætninger,statements eller regler. Måske er det klogt, thiikke så snart dommerkomiteen havde sat sit sid-ste punktum og dermed givet sine anbealinger,
Leder
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...