MEMORANDUM. Om biomasse i energiforsyningen. 1. Baggrund.

Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af den danske energiforsyning har vret debatteret i strke, undertiden uforsonlige, vendinger siden energiforliget i marts 2012. Debatten har, desvrre, i for hj grad haft karakter af for eller imod biomasse, hvor de fleste har vret at finde p tilhngersiden. Debatten har imidlertid sjldent bidraget til en mere nuanceret afklaring af, under hvilke omstndigheder biomasse br fremmes som energikilde. Det er svrt at frigre sig fra en fornemmelse af, at debattrernes argumenter i hjere grad har vret prget af etablerede interesser, mulige fremtidige konomiske fordele eller mere kategoriske holdninger, snarere end af et nske om en bedre forstelse af, hvad der ud fra en bredere samfundsmssig vurdering er nskeligt. Megen energi har fra mange sider vret brugt p kommentering af CONCITOs arbejde med biomasse. Uden at frakende debattrerne en oprigtig interesse i at CONCITOs arbejde afspejler et hjt fagligt niveau er det pfaldende, hvor mange krfter, der er blevet lagt i at f modificeret nogle af de oprindelige, vsentlige, konklusioner. Som n, der i mange r har arbejdet med biomasseproblemer (og dermed ogs har et betydeligt synderegister), men samtidig er uden personlige interesser i sagen, hverken konomiske eller prestigemssige, har jeg sat mig for at forsge at tilfre debatten et ml af faglighed og forstelighed, som har manglet i meget af det der er sagt og skrevet i de sidste 1 r. Jeg er opmrksom p, at en arbejdsgruppe under Energistyrelsen, som led i opflgningen af energiaftalen, ved rets slutning vil komme med en redegrelse om emnet. Arbejdsgruppen er velkommen til at benytte mit memorandum, hvor de mtte finde det hensigtsmssigt. 2. Problemet. Biomasse er srdeles relevant i en energipolitisk sammenhng. Efter gngse opgrelsesmetoder er det, bde globalt og i dansk sammenhng, den form for vedvarende energi, der hidtil har bidraget mest til energiforsyningen. Og uanset om det langsigtede politisk ml udtrykkes som ndvendig CO2-reduktion eller som uafhngighed af fossile brndsler (fossilfrihed), vil biomassen komme til at spille en endnu vigtigere rolle i fremtiden. Det er tilstrkkeligt til at understrege, at det er vigtigt, at vi gr det rigtigt fra starten. Biomasse optrder i flere former, principielt bde fast (energiafgrder, tr, planterester), flydende (isr biobrndstof til transport) og som gas (biogas). Udover de fordele, der er baggrunden for interessen i biomasse, har produktion og anvendelse af biomasse til energiforml, forskellige afledte effekter, der enten kan vre rent negative eller reducere den positive effekt (specielt reduceret CO2-udslip) som er begrundelsen for at satse p biomasse. For at kunne vurdere nytten af biomasse som energikilde er det derfor ndvendigt at kende det pgldende produkts reelle CO2-udslip, dets pvirkning af fdevareforsyningen og dets generelle bredygtighed ud over de mere specielle aspekter. De fleste burde vre enige i, at ogs konomien i en given biomasse strategi er af betydning. Forskellige typer biomasse viser meget forskellige profiler i forhold til de forskellige hensyn, der skal varetages. Det giver sledes ringe, om nogen, mening, nr biomasseproducenter eller forbrugere bedyrer, at deres biomasse er bredygtig.

3. Fast biomasse. Fast biomasse (halm, trflis, trpiller, energiafgrder) er den del af biomasse til energiforml, der ser ud til at vokse mest i de kommende r, isr via omstilling fra fossile brndsler i el- og fjernvarmesektoren. Omstillingen drives, ud over hvad der mtte vre af ideelle hensyn, isr af afgiftsfritagelsen for biomasse anvendt til opvarmningsforml. I det omfang der er tale om restprodukter fra skovbrug (flis fremstillet af den del af tret, der ikke kan slges som tmmer, udtyndingstr) eller landbrug (halm eller andre planterester) er der nppe generelle bredygtighedsproblemer, og anvendelsen er ikke i konkurrence med fdevareproduktion. Rene energiafgrder er derimod potentielt mere problematiske. Monokulturer p arealer der frhen brugtes til foder eller fdevarer kan bde betyde ringere biodiversitet og under alle omstndigheder lavere fdevareproduktion. Det er i princippet ikke mere bredygtigt at anvende et givet areal til energipil eller elefantgrs end til majs eller sukkerroer, der derefter konverteres til bio-ethanol. I sidste ende beslaglgger bde fdevareproduktion og energiafgrder areal og vand, der er den egentlige ressource. Den efterhnden vedtagne holdning, at det gr ikke an, at bruge fdevarer til energiforml, br i virkeligheden erstattes med en stillingtagen til, i hvilken grad det er acceptabelt overhovedet at bruge landbrugsarealer til energiforml. Ovenstende skal p ingen mde ses som en generel afstandtagen fra dyrkning af energiafgrder. I det omfang nuvrende landbrugsproduktion, nationalt eller globalt, foregr p arealer, der af forskellige grunde er mindre velegnede til fdevarer eller foder, br energiafgrder vurderes som muligt alternativ. I den forbindelse br bde produktions- og miljforhold indg i vurderingen. Et helt srligt, og delvist nyt, aspekt i forhold til den faste biomasse, er sprgsmlet om biomassens CO2neutralitet. Det har i revis vret almindeligt at betragte biomasse som, pr definition, vedvarende og (dermed) CO2 neutralt. Argumentet er, at den CO2, der ved afbrnding af biomassen tilfres atmosfren forud er blevet indfanget fra atmosfren via fotosyntesen. Synspunktet afspejles i svel FNs som i EUs regnskabsmetode. Problemet er imidlertid, som bl.a. ppeget af Det Europiske Miljagenturs videnskabelige komite (september 2011), at CO2-neutraliteten ikke afhnger af fortiden, men af fremtiden. For at biomassen skal kunne bogfres som CO2-neutral krver det, at den efterflgende regenereres. At dette synspunkt er det eneste videnskabeligt holdbare burde vre indlysende. Den CO2, der frigives ved afbrnding af fossile brndsler, eller ved afbrnding af tropisk regnskov, er jo ogs oprindeligt foto-syntetiseret, og det klimamssige problem skyldes alene, at den frigjorte CO2 ikke efterflgende bindes i ny biomasse. For biomasse fra trige afgrde er der ikke det store problem. CO2 fra dette rs halm svarer til optaget i nste rs. For kortlivede (3-5 r) energiafgrder er der heller ikke noget problem, s lnge CO2-fikseringen i planterne ikke indregnes i det nationale CO2-regnskab. For trpiller eller flis fra eksisterende skove, den sandsynlige kilde til get anvendelse af fast biomasse, er regnestykket langt mindre enkelt. Ved erstatning af kul eller naturgas med trpiller ges det umiddelbare CO2-udslip (det der kommer op gennem skorstenen), i naturgastilfldet til op mod det dobbelte. Dette glder, uanset om der er tale om restprodukter fra skovbrug eller trpiller fremstillet af hele trer. I bedste fald (det bredygtige scenarie) vil de fldede trer blive genplantet, men der vil stadig g en

lngere rrkke, fr det ekstra CO2-udslip er indhentet; og en fuld omlbstid, mske 30-50 r, inden CO2neutraliteten er opnet. Og hvis man forestiller sig en eksisterende skov i naturlig balance, der inddrages til trpilleproduktion, vil der efter en fuld omlbstid med regelmssig fldning og genplantning stadig vre mindre CO2 bundet end i udgangspunktet. Det er denne overfrsel af CO2 fra biomassebundet kulstof til CO2 i atmosfren, der betegnes som klimagld. Ovenstende beskrivelse af hvad der sker, nr naturgas erstattes med trpiller eller flis er, desvrre, hverken urealistisk eller ekstrem. Den er snarere karakteristisk for hvad der pt. sker p en rkke kraftvrker og fjernvarmecentraler. Og hvor klimaministeren p nationens vegne kan notere faldende CO2udslip i den rlige emissionsopgrelse, noterer atmosfren det modsatte. Hvortil kommer en mulig stigning andetsteds i EU i og med at de fleste nye trpillebrugere er omfattet af kvotesystemet, der har et fastlag loft for CO2-udslip p tvrs af EU. Og hvad med genplantningen, der p sigt skal sikre CO2neutraliteten? Ansvaret for den vil komme til at ligge i et land, hvor vi for det frste har ringe mulighed for at kontrollere at den sker, for det andet endnu ringere mulighed for at sikre at de pgldende trer fr fred i de 30 eller 50 r, der skal til for at omlgningen overhovedet kan hvdes at give mening. Sikkerheden for dette blser vist indtil videre i vinden. Ovennvnte skal ikke tages til indtgt for afstandtagen fra udnyttelse af biomasse i den fremtidige energiforsyning. Formlet har alene vret at ppege, at den nuvrende officielle opfattelse af biomasse som automatisk CO2-neutral ikke er retvisende. Den er endog i flere tilflde strkt misvisende. Ingen burde fle, at de taber ansigt ved at indrmme dette. Bde ved mit arbejde med klimapolitik i EUKommissionen (1989-2006) og i Klimakommissionen (2008-10) har jeg (og samtlige kolleger) uden tven anset biomasse for CO2-neutral. Punktum. Sprgsmlet var heller ikke p dagsordenen, hverken ved forelggelsen af den foregende eller den nuvrende regerings klimapolitiske udspil. Men alle burde i dag indse, og indrmme, at vi m tage en ny vurdering af biomasseanvendelse i energipolitikken. Ogs selv om det betyder, at vi ikke kan opfylde vores ml om 40 % CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990. De problemer, der knytter sig til importeret biomasse, er p det seneste blevet understreget i en henvendelse fra en rkke amerikanske miljorganisationer, heriblandt Natural Resources Defense Council, til EU-Kommissionen. Organisationerne peger p, at den europiske VE-politik truer vrdifulde skovomrder i det sydlige USA gennem strkt get eftersprgsel af trpiller til el-produktion. 4. Flydende biomasse (biobrndstoffer). Flydende biobrndstoffer, forskellige former for bio-diesel og bio-ethanol, er, med f undtagelser, generelt problematiske. Det er vrd at huske, at bde i USA og i EU har biobrndstofferne en historie, der startede alt andet end grnt. Bio-ethanol produktionen i USA var fra starten drevet af et nske om at vinde majsfarmere i Midt-vesten for den siddende regering med en, mere salgbar, argumentation om reduceret afhngighed af importeret olie fra Mellemsten. Den europiske biobrndstof politik var ogs i udgangspunktet (omkring 2000) strkt drevet af et nske om at udnytte braklagte arealer, et nske, hvor klimaudfordringen kom ind som belejlig hjlper. Dagens, og morgendagens, biobrndstoffer produceres helt overvejende p basis af traditionelle fdevareog foderafgrder (hvede, majs, sukkerrr, rapsolie, palmeolie m.v.). Det er med tiden blevet klart, at CO2-

gevinsten ved at bruge disse brndstoffer i stedet for oliebaseret benzin eller diesel i bedste fald er beskeden, i en rkke tilflde direkte negativ. Og aldrig omkostningseffektivt, hvis vurderet som CO2reduktions politik. Biobrndstoffernes pvirkning af de globale fdevarepriser diskuteres stadigt, ofte lidenskabeligt. Det er vanskeligt at se, hvordan anvendelsen af store arealer til energiproduktion ikke skulle pvirke fdevarepriserne ligesom tab af afgrder fra de samme arealer pga. trke eller oversvmmelser. Endelig vil get eftersprgsel af palmeolie fre til inddragelse af yderligere regnskovsarealer til palmeolieproduktion, ogs selv om palmeolie til bio-diesel hentes fra eksisterende plantager. Danmark, bortset fra landbruget, var oprindelig skeptisk over for EUs biobrndstofpolitik. Vi blev mere positive, da den oprindelige begrundelse (braklgningen) var vk og tvivlen om politikkens berettigelse voksede. Der er al mulig grund til at sttte Kommissionens forslag om tilbageholdenhed mht. produktion af biobrndstoffer p basis af potentielle fdevarer. Bio-ethanol eller bio-diesel produceret p affaldsprodukter, skaldte 2. generations bio-brndstoffer er principielt mere lovende, bio-diesel produceret af animalske affaldsprodukter tilsyneladende ubetinget positivt. Bio-ethanol baseret p halm er principielt en god id, men indtil videre har de kendte forsg indebret uacceptabelt hje energikonverteringstab. Alt i alt synes der at vre gode grunde til ikke at forcere en omstilling fra benzin og diesel til biobrndstoffer i strre skala. 5. Biogas. Biogas er isr interessant som en mulighed for at udnytte energien i vd biomasse, der vanskeligt eller slet ikke kan udnyttes p anden vis. Landbrugets gylle og slam fra spildevandsrensning er oplagte kandidater. Konvertering af gylle og slam til biogas er attraktivt fra et CO2-synspunkt og uden negative effekter p fdevareforsyningen eller miljet i vrigt. Problemet er frst og fremmest omkostningerne, dernst det forhold, at almindelig gylle er for vandholdig (og dermed for energifattig) til at processen konomisk kan hnge sammen. I forlngelse af energiaftalen 2012 str det i stigende grad klart, at selv en afregningspris p omkring 5 kr /m3 methan ikke er tilstrkkeligt til at sikre investering i nye gyllebaserede biogasanlg. Dette skal vurderes p baggrund af en naturgaspris p ca. 2 kr/m3 methan. Vurderet som CO2-reduktionsteknologi er dette en meget dyr lsning, svarende til en CO2-skyggepris p betydeligt over 1000 kr pr ton CO2. Snarere end at overveje yderligere tilskud til biogasproduktionen, br der fokuseres p muligheden for at anvende biogassen som transportbrndstof. I og med at biogas kan bidrage til opfyldelsen af EUforpligtelsen om 10% VE i transportsektoren vil biogas her have en vrdi p mellem 6 og 7 kr pr M3 methan, som anden generations biobrndstof hvis produceret p affald, et par kroner hjere. Muligheden for at tilstte majs til gyllen for at ge energiindholdet er strkt problematisk. Det er vanskeligt at acceptere EU-Kommissionens begrunde forslag om at lgge loft over anvendelsen af majs til benzinerstatning for derefter at fremme den til produktion af naturgas der, p energibasis, koster ca. det halve, og hvor olieforsyningssikkerhedsaspektet er vk.

6. Konklusion. Den igangvrende omstilling fra kul og naturgas til fast biomasse, isr importerede trpiller vil ikke give de CO2 reduktioner i 2020, i visse tilflde heller ikke senere, som de gldende opgrelsesmetoder viser. Isr omstillingen fra naturgas, hvor der ligefrem vil vre tale om en forgelse af emissionen, er problematisk. Denne erkendelse brfremg af Energistyrelsens redegrelse om biomasse, der efter planen vil komme inden rets udgang. De strke politiske og konomiske interesser, der knytter sig til den nuvrende opgrelsesmetode og deraf flgende afgiftsfavorisering af biomasse i kraftvarme- og fjernvarmesektoren, br ikke fre til at problemet bengtes eller ignoreres. Det er en benlys vanskelighed, at gldende opgrelsesmetoder ikke alene er relevante i en national sammenhng, men ogs anvendes i EU i forbindelse med Danmarks forpligtelser til CO2-reduktioner uden for kvotesektoren og til 30 % VE i 2020. Regeringen br tage sagen op med Kommissionen og andre serise medlemslande som en hastesag. I denne forbindelse er det pfaldende, at den seneste rapport fra Det Europiske Miljagentur undlader at flge op p 2011 notatet fra Agenturets egen videnskabelige komit, men alene henviser til at dette m diskuteres senere; samtidig med, at man, sdan rent en passant, noterer sig at det potentielt kan eliminere CO2-gevinsten fra a substantial part of the currently estimated forest bioenergy potential! (Udrbstegnet mit). Det er ikke mindre bekymrende, at Kommissionens forelbige overvejelser om bredygtighedskriterier for fast og gasformig bioenergi end ikke nvner problemet! Indtil en brederes afklaring mtte vre tilvejebragt, burde regeringen som et minimumskrav for afgiftsfritagelse for biomasse krve, at den kommer fra et land, der har bde en tilstrkkelig ambitis klimapolitik og en bredygtig skovpolitik. Det lser ikke ndvendigvis problemer i en videre sammenhng, men det har den fordel, at problemet kommer p dagsordenen. Hertil kommer af vi reducerer risikoen for efterflgende at konstatere, at vi har vret til grin ved at betale lande, der ikke selv gr noget ved klimaet for en ydelse, der heller ikke her i landet hjlper p problemet. Indtil der er fundet en tilfredsstillende lsning, br biomasse til opvarmningsforml afgift plgges p linje med naturgas. Regeringen br vise strst mulig tilbageholdenhed med fremme af anvendelse af 1. generations biobrndstoffer og i den forbindelse sttte Kommissionens forslag om samme samt strre kredit for 2. generations biobrndstoffer. Selv om kravet om 10 % VE i motorbrndstof i givet fald vil kunne opfyldes ved tilstning af kun 2 % 2. generations biobrndstof, vil nsket om reduceret olieforbrug, vil dette bedre opns gennem energieffektiviseringer og get brug af naturgas i transportsektoren. Vanskelighederne med at skabe konomi i biogasudbygningen br lses ved at sikre en hjere vrdi af produktet, dvs som motorbrndstof, snarere end ved yderligere at subsidiere produktion af simpel naturgaserstatning, der allerede med de nuvrende regler gr vsentlig videre end hvad CO2-reduktionen eller fossilfriheden kan begrunde.