• Embed Doc
  • Copy Link
  • Readcast
  • Collections
  • CommentGo Back
Download
 
[ Arkiv for Dansk Litteratur - ascii-version af værk. NB: teksten erautogenereret uden korrektur !! ]LIVSENS ONDSKABBilleder fra GammelkøbingManuskript færdigt 1899første Bogudgave 1899FØRSTE DELIByen ligger ved Fjorden. Og fra Spadserestierne neden om Baghaverne er derUdsigt ud over Vandet til fjerne Bakker, Skove og Gaarde.Det er en gammel By og en sød By med mange smaa, underlige Huse, mærkeligeGadenavne og krogede Stræder og Gyder.Og midt i Byen paa en Banke ligger Kirken stor og hvid med brogede Ruder ogtakkede Gavle.Den hedder »de hvide Søstres Kirke«. Og Navnet har den fra den Tid, Byen varkatolsk og rummede inden for sine grusklædte Volde Klostre og Stiftelser ogfromme Skoler, hvor Borgernes Sønner og Døtre lærte under Salmesang ogRøgelseduft, at Livet paa Jorden kun skulde være en Vandring i Bøn ogForsagelse; en Rejse gennem vildsomme Skove og langs truende Afgrunde, hvortusinde Farer lurede for hvert Skridt, man tog. Og hvor man kun naaede frem tilMaalet, fri og frels og uden at snuble, ved fra Sol stod op, til Sol gik ned, ogNatten med, at hæfte sit Blik og sin Tanke og alle sine Ønsker og Længsler, ikketil Verden, og hvad Verdens var, men til det ene usigelige og ufattelige: atLivet her er kun en evig Død, men Døden selv det evige Livs Tærskel ....Ja, saaledes lærte og levede man den Gang. Nu var det anderledes.Ikke at forstaa, at Byen var bleven særlig »ugudelig«. Paa ingen Maade! Man sadendnu paa Søn- og Helligdagei de gamle udskaarne Egetræsstole i de hvide Søstres Kirke og lyttedeandagtsfuldt til Præstens Ord og Orgelets Toner. Man svarede redebon sin Skat ogsin Tiende til den verdslige og gejstlige af Gud indsatte Øvrighed. Man gav defattige en Kobbersysling og en Humpel Fedtebrød, naar de var værdigt trængende.Og om Julen »lænkede« den ganske By Uldtrøjer og varme Smaabukser til Gydernespjaltede Unger. -Men- og dér laa Forskellen mellem Før og Nu, sagde Moralisterne - man gjordeikke alt dette: gik ikke i Kirke, gav ikke Fedtebrød, betalte ikke Skat ogTiende og strikkede ikke Bukser og Trøjer, fordi manmaattedet, drevet dertil afen indre, uimodstaaelig Trang ... Man gjorde det, fordi ens Nabo gjorde det.
 
Thi Byen var lille. Gaderne snævre og smalle. Man kiggede ind i hinandens Stuer.Lugtede hinandens Middagsmad.Og der var jo ikke nogen som helst optænkelig Grund til, at Fru Lassen ikke omTirsdagen skulde traktere med Kyllingesteg og Rødgrød, naar Fru Heilbunthallerede havde vist sig med disse Lækriteter om Søndagen!IIDet var Lørdag, Rengørings- og Poleringsdag. Klokken slog syv paa Kirkeuret, ogGadetummelen var endnu ikke begyndt.Men der lød, Byen igennem, en ustandselig Snakken og Fnisen af Tjenestepigerne,som stod i deres flagrende Bomuldskjoler og holdt sig med den ene Haand iVinduesposten, medens de med den anden gned de vaade Brændevinsklude op og nedad Ruderne for at faa dem til at skinne.- Hvor bli'er lille »Thumsen« a'? raabte den lange Engeline, der filede løs paaKonsul Mørchs Dagligstuevinduer paa første Sal, saa at det klang somFuglekvidder.- Han skal vel først ha' rent paa! brummede Telefondirektørens fede Rikke oppefra anden. Hun havde en Stemme, som talte hun gennem et Drænrør.Engeline hvinede af Latter og maatte klamre sig til Vinduesposten med beggeHænder for ikke at styrte ned.- Hva' sa'e Rikke? Hva' si'er hun? Er Rikke grinagtig? lød det rundt omkringfra.- Hun si'er, at »Thummelumsen« er ved at faa ren Ble paa!- Hu-ii! Ha, ha, ha! Huit, huit! fnistes der i Kor, og Bomuldskjolerne svansedeog bølgede i Lattervridninger.- Hø! vrængede gamle Dorthe paa Kvisten - Grinemaskiner! sagde hun og slog to afFrøken Reiersens Trøstere sammen; det hørtes som Hammerslag - Tøsepjank!Der kom en Bondevogn buldrende fra Nonneporten. Hestene luntede af Sted i smaatTrav, og Kusken sad sammensunken og døsig paa Agebrættet og plirede med Øjnene,som om han sov.Det var en Brædevogn, og dens Larmen henover Brostenene fyldte hele Gaden og fikRuderne til at klirre.Et Par af Pigerne drejede Hovederne om og raabte Godmorgen.I det samme strøg et Vindstød ned over Tagene, og Bomuldskjolerne løftede sigsom Balloner.- Hæ, hæ, hæ! grinte Karlen lysvaagen og stak med Pisken op efter Engeline-Læggepølse!- Bondefredrik! brummede den fede Rikke gennem sit Drænrør. - Det ku' han li'!
 
Og atter lød der en fnisende Latter fra alle Etager. Bondemanden lo med og knebet Øje sammen op mod Damerne og rumlede videre ...Det var Byens Hovedgade, Søndergade kaldet. Husene paa begge Sider lignede toRækker slidte Tænder? gamle og ujævne, lange og smalle, brede, korte ogafstumpede spredt imellem hverandre.I en ganske lille »Tand«, et bitte enetages, trefags Hus, der laa indeklemtmellem to lange Naboer, som baade havde anden Sal og Kvist, boede den omtalte»Thumsen«.KAREN THOMSENS LINGERI- OG GARNHANDELstod der at læse over Butiksdøren.Huset var oliemalet, perlegraat med lysebrun Sokkel. Og man gik fra Gaden ligeind i Butikken.»Thumsen« hed Emanuel og var Karens Søn.- Der er han! hviskede Engeline. Hendes Hvisken lød skarpt og distinkt som enTrækvind i en Dørsprække.Fede Rikke bøjede sin Kødbolle af et Ansigt om mod Gaden og nikkede:- Godmorgen, Hr. Thomsen!- Godmorgen, Hr. Thomsen! sagde ogsaa Engeline. Og:- Godmorgen! Godmorgen! Godmorgen! lød rundt omkring fra.Men den lille Mand dernede lod, som om han hverken saa' eller hørte.Han var kommen ud af Butiksdøren med en Vandkande og en Kost og gav sig nusindigt og omhyggeligt til at vande Fortovet og den Halvdel af Kørebanen, somdet tilkom ham at holde ren. Han vandede næsten som efter en Lineal. Ikke enDraabe kom der ind paa Naboens eller Genboens Part af Gaden. Og endda varThomsen skæv i højre Skulder.Da Vandingen var overstaaet, tog han Kosten og gav sig til at feje. -Rundt om fra Gadens Døre og Porte dukkede nu lidt efter lidt Piger og Koner fremfor at gaa til Bageren og Mælkehandleren. Og Karle og unge søvndrukneHandelsbetjente tumlede Skodderne fra Butiksvinduerne.Solen glimtede frem over de høje Træer henne i Anlægget, og fra de fleste HuseGaden ned sendte Skorstenene deres blaa Morgenrøg til Vejrs.- Jeg kan vælteme ikke begrive, Thomsen, at Di gider feje saadan hver enesteDag!Det var Vognmandskarlen i Huset ved Siden af, der var kommen ud i Porten og nustod doven lænet op mod Muren og gabede og strakte sig, saa at det knirkede oggav sig i alle hans Ledemod.
of 00

Leave a Comment

You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...
You must be to leave a comment.
Submit
Characters: ...