Cromalin-godk. Red sek.

Layouter:

HB.:

Prod.:

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59

Medicinskabet vil bugne af hash

Om f r vil hash st i de fleste medicinskabe. Stoffer fra cannabisplanten kan nemlig potentielt kurere og lindre en rkke store sygdomme som krft og diabetes.

Hjernen Epilepsi
Epileptiske anfald begynder ofte som elektriske ubalancer i hjernen. Nye undersgelser tyder p, at anfaldene skyldes rod i endo-cannabinoiderne, kroppens eget cannabisstof. Forskere mener derfor, at cannabis kan vre med til at dmpe nervesignalerne og mindske risikoen for anfald. Hvor: Hjernen. Status: Prkliniske studier.

Appetitstimulering
Vgttab er et stort problem for mange patienter, fordi kvalme er en bivirkning ved blandt andet kemoterapi. Siden 1986 har to typer af tabletter med stoffet THC vret godkendt som appetitstimulerende medicin. Hvor: Lever, muskler og nervesystem. Status: P markedet.

Multipel sklerose
Hos personer med multipel sklerose angriber patientens immunforsvar fejlagtigt nervernes fedtskede, som beskytter nerven og sikrer et stabilt signal. Nr fedtskeden forsvinder, bliver signalerne forstyrret. Cannabis dmper patientens immunforsvar, s det ikke lber lbsk. Hvor: Hjernen og rygmarven. Status: P markedet siden 2010.

Diabetes/fedme
Fedme ger risikoen for sukkersyge og hjertesygdomme. Cannabisreceptorer er vigtige for kroppens regulering af energi. Blokeres receptorerne, kan fedtopbygningen bremses, og sukkeroptaget ges. Risikoen for type 2diabetes nedsttes hermed. Hvor: Lever, muskler og fedtvv. Status: Kliniske forsg.

Psykiske lidelser
Flere undersgelser tyder p, at psykiske lidelser som angst, depression og skizofreni kan dmpes ved hjlp af cannabis. Herudover peger andre undersgelser p, at stoffet dmper heroin- og kokainafhngighed. Hvor: Hjernen. Status: Prkliniske studier.

Smertelindring
Cannabisstoffer kan blokere smerter i nervesystemet og vv ved at aktivere srlige stoffer, som dmper smerternes nervesignaler. De kan ogs fjerne betndelse. Hvor: Hele kroppen. Status: Kliniske studier.

Autoimmun sygdom
Mavesr og leddegigt er blandt de mere end 80 sygdomme, hvor patientens immunforsvar lber lbsk. Cannabisstoffer er med til at dmpe immunforsvaret. Hvor: Hele kroppen. Status: Kliniske studier.

Krft
Flere typer af krft bliver tilsyneladende hmmet af cannabisstoffer. De stopper spredningen og aktiverer selvmordsprogrammer, som drber krftcellerne. Hvor: Hele kroppen. Status: Prkliniske studier.

Parkinson m.fl.
Flere dyreforsg har vist, at cannabis lindrer symptomerne hos personer, som lider af en neurodegenerativ sygdom, hvor nervesystemet nedbrydes, fx parkinson. Hvor: Hjernen Status: Prkliniske studier.

36

Af Rasmus Kragh Jakobsen. Illustrationer: Claus Lunau

Denne PDF er til privat brug, derfor m du ikke printe kopier til andre eller dele linket p nettet (f.eks. i mails eller p Facebook)

Copyright Illustreret Videnskab/Bonnier Publications www.illvid.dk

Print: slu Status: 860 - Er PDFet Layout:PGH Red.sek:KG

Nu kommer hash p recept

Hash kan give misbrugere varig hjerneskade. Men den udskldte plante fr nu oprejsning. Lgerne bruger de aktive stoffer i det godes tjeneste, fx i behandling af krft og smertelindring.

fter i mange r at have haft et image som fordummende og forbudt bliver hashplanten nu genfdt som medicinalbranchens vidunderbarn. Siden forskere i 1987 frste gang fandt de skaldte cannabisreceptorer i hjernen, er antallet af forskningsprojekter om cannabis vokset eksplosivt. Og stik modsat den gngse opfattelse af, at hashtger er fordummende har den ene undersgelse efter den anden vist, at srlige stoffer fra hash virker mod en bred vifte af sygdomme fra diabetes over krft til depression.

2000 nye undersgelser om ret

Videnskabeligt set fik cannabis sit frste store gennembrud i 1964, da professor Raphael Mechoulam og hans kolleger fra Weizmann Institute of Science i Israel identificerede stoffet THC, dvs. tetrahydrocannabinol, i hash. Siden har forskere fundet ud af, at THC efterligner to af kroppens egne molekyler, anandamid og 2-AG.

Molekylerne aktiverer to receptorer, CB1 og CB2, i cellerne. Receptorerne fungerer som en form for signalmodtagere, der regulerer den interne kommunikation mellem cellerne. I det, forskere kalder kroppens cannabissystem, dmper de to receptorer nervecellernes indbyrdes kommunikation. Systemet er alts ikke et signaleringssystem, men snarere kroppens mde at fintune cellernes kommunikation p og bruges lokalt af mange forskellige typer nerveceller. Mens kroppen kun producerer to af de molekyler, skaldte cannabinoider, som aktiverer systemet, har forskere allerede identificeret over 85 cannabinoider i hashplanten. Det har givet en bred palet af stoffer, som potentielt kan udvikles til medicin. Ud over THC har forskerne isr fokus p stoffet cannabidiol (CBD), fordi det hverken er farligt eller pvirker ens adfrd og desuden udgr op til 40 procent af cannabinoiderne i cannabis. Allerede i dag kan patienter finde tre typer af medicin baseret p cannabis p apotekets hylder. De er alle baseret p stoffet THC og er mlrettet mod patienter

Det psykoaktive stof THC i hashplanter blev identificeret af professor Raphael Mechoulam og et hold af forskere for cirka 50 r siden.
med multipel sklerose og personer i kemoterapi. Men det er kun begyndelsen. Feltet er inde i en rivende udvikling. Hvert eneste r publicerer forskere over 2000 nye undersgelser. I alt omhandler over 20.000 videnskabelige undersgelser i dag cannabinoider.

Hebrew University, Jerusalem

Krftknuder bliver kvalt

En af de hurtigst voksende grene af forskningen er krftmedicin. Her har en rkke forsg demonstreret, at de to stoffer CBD og THC kan bekmpe mange for-

Patienter med multipel sklerose fr allerede i dag cannabisbaseret medicin.

MARK THOMAS/SCIENCE PHOTO LIBRAR

Denne PDF er til privat brug, derfor m du ikke printe kopier til andre eller dele linket p nettet (f.eks. i mails eller p Facebook)

Copyright Illustreret Videnskab/Bonnier Publications www.illvid.dk

Cromalin-godk. Red sek.:

Layouter:

HB.:

Prod.:

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 53 54 55 56 57 58 59
Dr. Garth E. Terry/Karolinska Institutet

Hash kopierer kroppens stoffer

Cannabisstoffer virker forskelligt, afhngigt af hvilken del af kroppen de opererer i. I hjernen finjusterer stofferne typisk nervesignalerne ved at dmpe dem. Kroppens egne cannabisstoffer, de skaldte endocannabinoider, bliver produceret lokalt, nr behovet opstr, hvorefter de hurtigt bliver inaktive igen. Hash efterligner kroppens stoffer og aktiverer systemet.

Hash udlser signal

Molekyle fra hash Nervecelle

Receptor

Normalt signal

Signalstof

Molekyler i hash efterligner kroppens endocannabinoider og kan p den mde aktivere de Endocannabinoid samme receptorer.

1. En elektrisk impuls
i nerveenden udlser frigivelsen af signalstoffer. De krydser over til den nste nervecelle, som sender det elektriske signal videre.

2. Nervecellen, som modtager signalstofferne, frigiver endocannabinoider. De krydser tilbage over det snvre mellemrum til den frste nervecelle.

3. I den frste nervecelle

binder og aktiverer endocannabinoiderne srlige receptorer. De giver nervecellen besked om at bremse frigivelsen af signalstoffer.

Nervecelle

mer for krft, heriblandt krft i hjernen, brystkrft og prostatakrft. To af de frende forskere bag forsgene er Sean McAllister fra det amerikanske California Pacific Medical Center og den spanske Manuel Guzmn fra Universidad Complutense de Madrid. De to stoffer binder sig til CB1- og CB2receptorer p krftcellerne. Receptorerne slukker for signaler fra krftcellerne, som ellers tiltrkker og aktiverer dannelsen af nye blodkar. Den livsvigtige blodforsyning

bliver hermed stoppet, og uden den bliver krftknuden kvalt. Nye undersgelser tyder desuden p, at cannabinoiderne kan aktivere et indbygget selvmordsprogram. Programmet starter en kdereaktion og ender med krftcellens dd og oplsning.

Et alternativ til morfin

Listen over sygdomme, som cannabis kan have en gavnlig effekt imod, er allerede lang og omfatter blandt andet epilepsi,

Oppefra

Fra siden

PET-skanninger af hjernen har afslret, at

de skaldte CB1-receptorer breder sig over hele hjernen. CB1 er den mest udbredte af cannabis-systemets to receptorer. Den findes ogs i rygmarven, fedt leveren og musklerne. Forskere fandt receptorerne ved, at forsgspersonen fik indsprjtet et ufarligt sporstof, som binder CB1-receptoren til sig.

52

Hj koncentration af CB1-receptorer

Lav koncentration af CB1-receptorer

angst, depression, blodpropper samt lever-, tarm- og hjerte-kar-sygdomme. Flere forsg har for eksempel vist, at stoffer fra planten kan dmpe immunforsvaret, nr det lber lbsk og angriber kroppens egne celler. P den mde kan cannabisstoffer lindre eller helt stoppe en lang rkke af autoimmune sygdomme som gigt, allergi, multipel sklerose og type 1-diabetes. Cannabinoiderne bremser ikke alene lbske immunsystemer. De pvirker ogs cellernes energifabrikker, mitokondrierne, og dermed organismens energibalance. Mitokondriernes dannelse af energi er tt forbundet med dannelsen af skadelige reaktive iltforbindelser. For de neurodegenerative sygdomme, der nedbryder nervesystemet (som fx parkinson), dmmer cannabisstofferne op for tabet af neuroner, fordi stofferne mindsker de skadelige reaktive iltforbindelser og dmper betndelsen. Mekanismerne er dog endnu ikke helt klarlagte. Smertelindring er et af de omrder, som er bedst undersgt. Smerterne fordufter, i takt med at cannabinoider i vv og rygmarv dmper nervesignalerne. Det er interessant, fordi smertelindringen fl-

38

Illustreret Videnskab

. 7/2013

Denne PDF er til privat brug, derfor m du ikke printe kopier til andre eller dele linket p nettet (f.eks. i mails eller p Facebook)

Copyright Illustreret Videnskab/Bonnier Publications www.illvid.dk

Print: slu Status: 860 - Er PDFet Layout:PGH Red.sek:KG

ger en anden mekanisme end for eksempel morfin. Derfor kan cannabinoider lindre vanskelige kroniske smerter, som ikke pvirkes af morfin, og de kan supplere smertestillere som ibuprofen, morfin og acetylsalicylsyre, s den samlede effekt af medicinen bliver bedre.

Patienter medicinerer sig selv

Hashens gavnlige effekter har vret kendt af patienter lnge. De medicinerer sig selv og ryger sig p den mde ikke alene ud af smerter, men dmper ogs deres angst, ger appetitten og mindsker epileptiske anfald. Risikoen ved cannabis mener de fleste af disse patienter blegner i forhold til gevinsterne. Ikke desto mindre indeholder hashplanten tt ved 500 stoffer. Ingen ved, hvordan den cocktail prger hjernen, men dens kemi pvirkes naturligvis og kan i nogle tilflde ndre sig for altid. Undersgelser har blandt andet vist, at teenageres hjerner er srligt srbare. Hashens uheldige bivirkninger som nedsat hukommelse, forringet indlring og paranoia skyldes i mange tilflde, at CB1-receptorer i hjernen bliver pvirket. Omvendt er mange af gevinsterne knyttet til aktivering af CB1- og CB2-receptorer i kroppen. Med den igangvrende optrevling af kroppens cannabissystem har forskerne banet vejen for at angribe sygdomme med enkle, rene stoffer.

ter af vejen. Mutationerne hnger sammen med ekstrem fedme. Overvgten kan skyldes, at patientens appetit er overstimuleret, s han er konstant sulten. Cannabissystemet kan alts ikke bare ge appetitten, men ogs vre en vej til ny slankemedicin. Andre steder i verden er forskere tt p at klarlgge cannabisreceptorernes rumlige struktur p atomniveau. Lykkes det, kan forskere mlrettet udvikle nye molekyler, som prcist kan manipulere systemet ved at blokere eller aktivere de helt rigtige dele af receptoren. De fleste lovende undersgelser er foretaget p dyr og celler. Mngden af forskningsprojekter er imidlertid s overvldende, at vi formentlig inden lnge vil st med et bredt udvalg af ny potent og sikker medicin, som endelig kan fjerne patienternes risikable selvmedicinering.

Udmagret autist tog 20 kilo p

Mieko Hester-Perez er ove rbevist om, at hashkager har reddet hen des sn Joey. Han fik diagnosen aut ist, da han var halvandet r, og har sid en sit femte r fet 13 forskellige slags medicin, heriblandt Ritalin. Medicine n skadede Joeys krop s alvorligt, at han i en alder af bare ni r var ddeligt afm agret og syg. Lgerne gav Mieko Hes ter-Perez den frygtelige besked, at Joey kun ville leve seks mneder mere. I sin desperation sgte Joe ys mor alternativer og fandt frem til medicinsk marihuana. Hun lod Joey prve 12 cannabissorter. Kun n af sorterne virkede, men blot 15 minutt er efter indtagelsen ndrede Joe y adfrd. Allerede den frste aften spiste Joey, og hans kroniske diarr sto ppede. Efter otte mneder havde Joey taget 20 kg p, og i dag fr den 13-rig e Joey kun tre slags medicin.

illvid.dk
Se forskerne i arbejde
Flg forskerne i deres kamp for at finde cannabisreceptorer. www.illvid.dk/hashskanning

Forskere mlretter medicinen

I jeblikket arbejder forskere p at undg de uheldige bivirkninger ved at udvikle stoffer, som virker lokalt og ikke kan krydse den skaldte blod-hjerne-barriere. P den mde undgr patienterne, at de skadelige cannabisstoffer bevger sig fra blodbanen op i hjernen. Andre forskere har ogs efterhnden kortlagt cannabisstoffernes biosynteseveje enzymprocesser, der finder sted i alle celler. P den mde har forskerne fundet ud af, hvordan cellerne skaffer sig af med de to cannabinoider anandamid og 2-AG igen. I stedet for at tilfre kroppen stoffer kan forskerne styre mngden af kroppens egne stoffer ved at pvirke stoffernes dannelse eller nedbrydning. P det amerikanske University of California i San Diego har professor Kelly Frazer fx identificeret nogle mutationer i et af cannabissystemets ngleenzymer, FAAH. Mutationerne nedbryder kroppens endocannabinoider og skaffer dem deref-

Autisten Joey HesterPerez var ddeligt udmagret, men p blot otte mneder tog han 20 kg p ved hjlp af sin mors hashkager.
Bobby Ray Hester

7/2013

. Illustreret Videnskab

39

Denne PDF er til privat brug, derfor m du ikke printe kopier til andre eller dele linket p nettet (f.eks. i mails eller p Facebook)

Copyright Illustreret Videnskab/Bonnier Publications www.illvid.dk