Asimovs robotregler for banker?

Af Mathias Schwartz Kirkegaard, cand.scient.pol. De onde banker har i den offentlige debat fet skylden for finanskrisen. Ondskab er noget der er knyttet til moral. Men virksomheder er ikke moralske, ligesom robotter heller ikke er moralske. De opfrer sig efter, hvordan de er programmeret. Forfatteren Isaac Asimov formulerede for 70 r siden 3 love for robotter. Br de overfres til banker? Vi kan hente inspiration til, hvordan vi hndterer bankerne, i en gammel serie science fiction-romaner, som Isaac Asimov (1920-1992) skrev om robotter. Robotreglerne er i dag kendt fra TV. En af disse romaner have samme titel som filmen I, Robot med Will Smith. I disse romaner (og i filmen) optrdte 3 love/regler, som alle robotter (som udgangspunkt) er programmeret til at flge: 1. En robot m ikke skade et menneske, eller gennem inaktivitet, lade et menneske blive skadet. 2. En robot skal adlyde en ordre den fr af et menneske, med mindre denne ordre er i strid med frste lov. 3. En robot skal forsvare sin egen eksistens, s lnge dette forsvar ikke er i konflikt med den frste eller anden lov. Konceptet er meget simpelt: Robotterne har ikke et moralsk forhold til mennesker. De kan ikke trffe etiske valg. Derfor har de brug for en forfatning. En lov der beskriver hvordan de skal forholde sig til verden og til mennesker. Hvorfor er der ikke moralske virksomheder? Moral eksisterer mellem mennesker der anerkender hinandens menneskelighed, vrdighed og ret til frihed. Det er en vigtig del af personalistisk filosofi reprsenteret af eksempelvis Martin Buber og Nikolaj Berdyaev. Det er et kriterium, som virksomheder ikke opfylder. Virksomheder er ikke mennesker. Man skal derfor ikke forvente, at en virksomhed er moralsk. Den er drevet af at optimere indtjening. Og sdan skal det vre. Den kyniske betragtning er sledes, at virksomheder derimod kun opfrer sig sledes, at det kan opfattes som moralsk, hvis denne opfrsel vil forge indtjeningen. Det populre CSR-arbejde (Corporate Social Responsibility), som mange virksomheder er indblandet i, skal derfor ses som en variant af marketing i stedet for noget moralsk. Det er noget man lrer p CBS (Copenhagen Business School), og ikke noget man eksempelvis lrer p folkehjskoler. Det gr den dog ikke til noget drligt i sig selv. Den gode profitmaksimering og det undertrykkende system En personalistisk analyse af erhvervslivet er, at det er et system, der fungerer efter bestemte regler og bestemte logikker. Det er en god ting, at vi kan stte ting i system. Vi kan organisere skolevsen, affaldsindsamling og produktion. P den mde udnytter vi resurser, udrydder sult og gr alt muligt andet godt. Virksomheders logik er baseret p profitmaksimering og vkst. Det kan vre meget godt. Men systemerne kan vokse og tiltage sig magt. Vi har eksempelvis i Danmark banker, der er systemiske, hvilket betyder, at hvis de gr konkurs, kollapser hele konomien. Det har staten ikke rd til, og derfor bliver de reddet nsten uanset prisen. Vi har ikke lngere kontrol med dem. S har banksystemet sat

selv markedskrfterne ud af spillet. Systemerne kan spinne ud af kontrol og ende med at undertrykke i stedet for at facilitere samfundet. Iden bag Asimovs tre robot-love kan sledes med fordel oversttes til systemer, ssom virksomheder, stater og skoler. De tre robotregler kan inspirere til, hvordan vi regulerer systemer. Hvis man nsker en moralsk verden, skal virksomheder ikke sttes fri, men derimod reguleres af regler. Man skal bare ikke glemme lov nummer 3.