ANIMA

STEMME
Kritiske forbrugere sender burg p porten i Kvickly

+ BAG RELIGIS SLAGTNING

BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING

anima.dk

Efterr 2013 rg.13#2

DYRENES

Vi kender alle til glden ved at vrne om det velkendte. Hjtider, traditioner og mrkedage sidder tt ved vore hjerter, uden at vi helt kan forklare hvorfor. Samtidigt gldes vi ved forandring og nytnkning. Vi ser bredygtige muligheder og bygger videre p de fordele, som forandring kan fre med sig. Vi befinder os i en tid, hvor verden vokser hurtigt, og hvor forandring er en del af hverdagen. Det er nrmest uundgeligt. Derfor er vi forberedte og klar, nr det sker. Vi ndrer retning og prver os frem. Forandring skaber udvikling. Fra en tid, hvor kattekillinger blev druknet i en og hunden stod lnket foran huset, er der trods alt sket en del. Vel at mrke, uden at vi har kastet noget vrdifuldt overbord. Men det krver, at vi er bne for verden. Derfor satser Anima p information og fakta. Det er i den seneste tid, blevet til mange succeshistorier for dyrene. Bde nr det glder pelsfri tjmrker og dyrene i landbruget. Forandringen sker, nr vi tr konfrontere vores egne og andres fordomme. I dette blad kigger vi nrmere p emnerne tradition og forandring. Vi ser nrmere p debatten om slagtning, bde den religise og den verdslige. Vi taler med en mand, der egenhndigt har opfundet et produkt, som kan erstatte alle burg i verden. Og endelig ser vi p hvordan n enkelt persons stemme, kan gre en forskel for dyrene i modeverdenen.

- nye vegetarprodukter i Irma

Veggyness er en lang rkke af veganske og kologiske produkter, som erstatter traditionelle kdprodukter som plser, steaks og kdplg. Produkterne er lavet p hvedeprotein og indeholder overraskende nok, vsentligt mere protein end fx kyllinge- eller oksekd. Til gengld er der ingen kolesterol i. Irma har indtil videre valgt at kre med fire forskellige produkter, som du kan se herover. Det er desvrre ikke alle Irmaer, der har taget produkterne ind endnu, og nogle steder skal man lede efter dem sammen med vrige kdprodukter. Hvis din lokale irmabutik ikke har produkterne, kan du bede dem om at bestille dem hjem. Hvis Irma fr succes med at slge veggyness, vil det helt sikkert sprede sig til andre supermarkeder mske allerede nste r. Har man ikke en Irma i nrheden kan de kbes p Irmas webshop. Er du blevet nysgerrig p at prve Veggyness, s hent vores gratis opskriftshfte her: www.anima.dk

VEGGYNESS

Eline Aggerholm

Formand

Vegetardag
i sol og regn
Sammen med en rkke andre foreninger og virksomheder deltog Anima i dette rs danske Vegetardag, som fandt sted lrdag d. 31. august p Hjbro Plads i Kbenhavn. Det meste af dagen bd p dejligt solskinsvejr og der blev hurtigt tndt op for grillen, s vi kunne servere de omtrent 1000 spndende smagsprver til de mange forbipasserende. Temaet for dagens smagsprver var kderstatninger. Anima havde modtaget en hel palle af produkter fra det tyske firma Wheaty, som str bag produktserien Veggyness, der for nyligt er kommet ud i en rkke af Irmas butikker. Vi uddelte bl.a. plser med brd, sennep og ketchup og en lkker salat med gyros. Humret var hjt i boden, hvor knapt 20 frivillige var mdt op for at give en hnd med. Pludselig brd regnen dog ud og stod ned i massive strler. Pladsen blev helt tom, imens alle sgte tilflugt under de mange pavilloner. Regnskyllet varede heldigvis kun et kvarter, og bagefter vrimlede det igen med liv mellem alle de opstillede boder med smagsprver og informationsmateriale. Vi fik talt med rigtig mange mennesker, som var nysgerrige omkring det at spise mere vegetarisk. For mange kom det som en overraskelse at man kunne lave vegetariske plser, som smager s godt. En person udbrd det smager jo bedre end rigtige plser, og tog straks en stak af vores foldere med sig videre. En anden forklarede, at hun allerede havde serveret dem for sin kdelskende kreste, og at det frst var dagen efter, det var get op for ham at det var vegetarmad han havde fet. Hvilket han egentlig bare syntes var morsomt. Da boden til sidst var pakket ned, var rub og stub blevet spist og der var blevet uddelt over 1500 brochurer med opskrifter og information om landbrugsdyrenes forhold.

Succesfuld

Arrangementet var en stor succes og vi glder os til at gentage det til nste r!

COOP BLIVER SNART

HELT PELSFRI

I august mned var det et slagtilbud p Canada Goose jakker som vakte opsigt i Kvicklys tilbudsavis. Som de fleste dyrevenner efterhnden er klar over, stammer jakkernes pelskraver fra fldefanget prrieulv. Dyrene fanges i ekstremt smertefulde fodflder, som har vret forbudt i EU, i mange r. Det hnder at dyr fanget i disse flder vil forsge at gnave benet af, for at flygte. Mange dyrevenner reagerede hurtigt og gjorde Kvickly opmrksom p, at det ikke hnger sammen at promovere sig selv p dyrevelfrd og samtidig slge pels. Anima rettede ogs henvendelse til supermarkedskden. Hos ledelsen erkendte man straks fejlen, og i en officiel meddelselse blev det skrevet, at man fremover ikke vil slge pels. Selvom Kvickly burde have leveret partiet af Canada Goose jakker tilbage, er det prisvrdigt at man lytter til kritikken og retter op p tingene fremadrettet. Vi ser frem til en konstruktiv dialog med COOP og vil hjlpe dem alt hvad vi kan med at f lavet en politik, der effektivt sikrer at pelsdyrene for fremtiden sknes, forklarer kommunikationschef hos Anima, Thorbjrn Schinning.

Se hele den pelsfri liste p: www.anima.dk/kampagner/den-pelsfri-liste

FULD OPBAKNING TIL ANIMAS RETSSAG

I sagen mellem Anima og Kopenhagen Fur, der handler om ytringsfrihed, er der opbakning fra mange kanter. Sagen handler, i al sin enkelthed om, hvorvidt det var okay, at vi i et brev til modefirmaer, havde valgt at kalde billeder af srede og dde mink for dyremishandling. Billederne var allerede blevet omtalt sdan i TV-avisen. Anima vandt i frste omgang sagen i Byretten, men i stre Landsret valgte man i stedet at dmme foreningen for injurier. Denne dom gik ikke ubemrket hen. Politikens blogger Rune Engelbreth Larsen, skrev et meget langt og velargumenteret indlg, hvor han forklarede absurditeten i sagen, og hvordan dette i virkeligheden handler om at Kopenhagen Fur forsger at straffe Anima for at have kritiseret minkbranchen offentligt. Peter Mollerup, formand for de samlede dyrevrnsforeninger i Danmark (DOSO), gik offentligt ud og forklarede at han selv har kaldt billeder af danske mink for dyremishandling, ligesom en rkke af politikere, myndigheder og advokater har gjort. Dette har ikke frt til nogen retssager, og derfor er sagen iflge Mollerup vigtig for alle organisationer der beskytter dyr. I skrivende stund har alle dyrevrnsforeninger i Danmark valgt at sttte Anima i sagen, bde moralsk og konomisk.

TYREFGTNING I KRISE
Kulturen omkring tyrefgtning er ramt af krise. Det er gode nyheder for tyrene i Spanien. Antallet af tyrekampe er for frste gang i lang tid er faldet til under 2000 per r. Det er faktisk hele 15% frre kampe end sidste r. Kigger man lidt lngere tilbage, s er antallet halvveret siden 2008. S det gr i den rigtige retning. Desvrre stttes meget tyrefgtning stadig af uvidende turister. De tror, at de ser en stolt spansk tradition, men i virkeligheden er de fleste spaniere selv modstandere af tyrefgtning. Formodentlig fordi de ved, hvor stor ulykke dyrene bliver udsat for. Alligevel dkker medier i Danmark hvert r tyrelb, som om det var ren morskab uden at vise billederne af de forpinte og dde tyre, som er tilbage, nr turisternes fest er slut. Anima deltog for nyligt i en debat p P4. Her fik vi mulighed for at fortlle tusinder om, hvorfor ingen br lse billet til en tyrefgtning, nr de besger Spanien. Vi har tidligere sat forkus p rejsebranchens ansvar i en undersgelse til Cataloniens regering. Den viste, at danske rejsearrangrer foretrkker at se den lokale tyrearena blive omdannet til et marked.

ANIMA KONFRONTERER EKSOTISK MODEUGE

Skind fra dyr, som krokodiller, slanger og gler er hot i modeverdenen. Det kan lyde nok s fint og eksotisk, men historien bag disse skind er langt fra behagelig. Hvad de frreste ved er, at det er almindeligt at slanger og gler fr trukket skindet af, imens de stadig er i live. Krokodiller bliver slet i hovedet med et baseballbat inden de skindes. Med til historien hrer, at nogle af dyrearterne er truede, og at branchen er kendt for at fuske med tallene for at ge profitten. Den version af historien ville Anima gerne fortlle til modefirmaer, som bruger de skind i kollektionerne. Samtidig er det vigtigt at n ud til slutforbrugere som fejlagtigt kber en taske og et par sko af slange eller krokodille p et uoplyst grundlag. Vores video blev bl.a. vist p Ekstra Bladets netavis og dermed blev den set af mange tusinde personer. I vores kontakt med modefirmaer er der flere store mrker som Bestseller og Noa Noa, der har bekrftet at de ikke vil bruge eksotiske skind fremover.

mnster bryder

an n v

a sv

I en lejlighed p Vesterbro mder vi Anna Hoffmann Kierkegaard. Model for Scoop Models, 23 r og imod pels. Sidstnvnte kan vre lidt af en udfordring i modebranchen, og vi er nysgerrige efter at vide, hvordan Anna tackler hverdagen. Vi sprger ind til begyndelsen. Anna smiler og svarer selvsikkert Jamen jeg blev model, fordi jeg havde lyst og fordi folk sagde, at det kunne jeg sagtens klare. S gik jeg op p et bureau og sagde Hey kan I ikke bruge mig? Og det kunne de s ikke... Hun fr et selvironisk glimt i jet og griner hjt. Det er tydeligt, at vejen til succes i modeverdenen hverken er nem eller hurtig. Men det er ogs tydeligt, at Anna er en pige, der ved hvad hun vil og ikke lader sig sl ud af lidt modstand. Efter intens trning i en skov, fik Anna arrangeret et fotoshoot og prsenterede sig igen for bureauet med det nye resultat. Og ligesom moden ndrer sig, gjorde Annas held det ogs.

erd
(m od

e)

en

Jeg tror det er vigtigt ikke kun at tnke sig om. Men ogs at fle efter. Selvom det er rgerligt at sige nej, skal man ogs glde sig ved, at man stod fast. Det er fedt at have en flelse af at man gr noget.
Anna vidste, at hun havde taget sit frste skridt i jagten p drmmen. Men hun vidste ogs, at drmmen skulle give dyrene en stemme. Da jeg lb rundt i den skov, var det ikke srlig sjovt. Faktisk var det rigtigt hrdt. Men jeg lb, og jeg tnkte Anna! Du gr det her fordi du gerne vil redde nogle dyr, du vil gerne vre model og du vil gerne have, at folk skal lytte til hvad du siger. Historien ligger flere r tilbage, men mindet frembringer et smil p hendes lber. Det er ikke ofte man mder mennesker, der lgger bnd p deres drmme for at pointere et standpunkt. Og slet ikke i modebranchen. Hun rmmer sig og bliver mere alvorlig. Folk reagerer forskelligt, og det er heller ikke altid nemt at st fast, bemrker hun. Allerede ved det frste shoot, skabte holdningen om pels problemer. Fotografen var stresset og piskede rundt p settet. Anna var nervs, forventningsfuld og spndt. Jeg mder op, og jeg havde gldet mig rigtig meget. Og det frste fotografen siger er, at han ville have haft en langhret model. Forvirringen kan endnu spores i hendes stemme. Det blev ikke bedre, da en pelskrave smg sig om den jakke, som Anna skulle have p. Da hun sagde fra, gik fotografen amok. Situationen blev helt kaotisk og alle for rundt. Anna var bare 17 r gammel. Alle omkring hende var i vildrede, men hun stod fast ved sin beslutning. De mtte iklde hende et andet st tj, fr fotografen kunne dirigere. Han bldte ogs op, da vi frst kom i gang, tilfjer hun og ler. Da samtalen falder p de konomiske konsekvenser, bider Anna sig i lben. Jeg tr slet ikke tnke p, hvor mange penge jeg er get glip af griner hun henkastet, fr hun fortller, at hun dog aldrig ville have kunne leve med alternativet. KOMPROMIS ER IKKE EN LSNING - Fler man sig aldrig alene med sine holdninger? Hun smiler og hendes stemme bliver rolig. Helt sikkert. Jeg fler mig meget alene i den her verden. Hun forklarer, hvor frustrerende det er, at mde andre med samme holdning, men som alligevel aldrig ville kunne sige nej til et job. I modeverdenen er konkurrencen hrd og sommetider kan det betyde, at drmme kommer fr overbevisning. Inden stemningen bliver trykket, fortller Anna, hvordan det ogs kan fles positivt, nr man str med noget alene. Jeg har engang mtte fortlle en makeup artist, at jeg ikke kunne have det tj p der var planlagt, fordi jeg ikke ville g med pels. Hun svarede, at det var sejt og at hun selv var meget imod det. Det var ogs problematisk for hende, da mange makeupbrster er lavet af pels. Men hun sagde, at man er ndt til at tage de jobs som man blev tilbudt. Og jeg kunne godt forst hvad hun mente, men for mig ville det alligevel betyde, at jeg skulle g alt for meget p kompromis med mig selv og min overbevisning. TO VERDENER - Hvordan fr man modet til at st ved sine principper? Jeg tror at modet kommer indefra. Og jeg tror ogs det er forskelligt, hvor meget mod man har. Anna mener, at der er mange der sammenligner karrieren, med det de ser p TV. Programmer, som Top Model, skildrer en verden der krver, at modeller skal vre villige til at gre hvad som helst, hvis de vil overleve i branchen. Hun tilfjer ogs, at den virkelige verden ikke altid hnger sdan sammen. Hun griner lidt, men man kan se, at hun taler af erfaring. Jeg forstr godt, at det kan vre svrt at sige fra. Hendes jne fr et betnksomt udtryk og hun tager en kort indnding fr hun fortstter. Det er ogs et fedt job, men det er jo ikke hvem jeg er. Den jeg er, det er jo mine overbevisninger, det er min etik og det er mine handlinger. Og det er vigtigere. S kan det godt vre, at der er en forside der gr tabt. Men s vinder man til gengld en masse selvrespekt. - Gr det en forskel, hvis man gr opmrksom p sin holdning? Annas jne fr igen et selvironisk udtryk. Hun griner lidt og fortller, at hun med rene er kommet mere ned p jorden, og mske ogs er blevet lettere at tale med. Tidligere har jeg haft svrt ved at forst, hvordan man bare kunne lukke jnene. Nu tror jeg bedre jeg kan forholde mig til, at folk sommetider har nogle strre problemer i deres eget liv. S udvikler man en slags skrm. Sdan er de fleste mennesker bare bygget. Men der er jo ogs nogen, der ikke tror at de er en del af verden. Og det er en lidt sjov tanke. Srligt nr det kommer til modeverdenen. For det er jo en endnu mindre verden p en eller anden mde. Men ens holdning har altid en betydning. Det er ligegyldigt om man er alene. Det betyder altid noget.

Hun forklarer hvordan TV har en kmpe effekt p, hvad folk skal mene. I Danmark er modeverdenen relativt lille, s al sendetid har betydning. Hun uddyber Linse Kessler er et godt eksempel. Srligt nr det kommer til pels. Det er ikke sikkert man kan relatere til hendes person, men man holder med hende. Og det er en jenbner, der trkker folk med. Og sdan er det ogs i modeverdenen. S snart der er nogen der siger fra, s betyder det noget. AT PLANTE FR - Har modeller en strkere rst i dag? Anna nikker bestemt. Hun forklarer, at internettet, ligesom TV, har fet strre betydning. Der er mange modeller, som har flgere p forskellige blogs og sociale medier, som Facebook og Instagram. Sociale medier giver flgerne et indblik i vores hverdag. De rejser vi kommer p og de mennesker vi mder. Man fler sig nok mere som en del af fashionlivet, nr man kan se det for sig. Og p den mde har vi en strkere rst. HB FOR FREMTIDEN - Hvordan tror du fremtiden ser ud? Anna smiler, og hendes blik er fortrstningsfuldt. Hun mener, at mennesket hele tiden favner bredere, og at syntetisk pels s smt er ved at vinde indpas p markedet. Skulle drm og overbevisning krve en kompromis, mener hun, at det er vigtigt at kigge indad. Jeg startede med at lbe rundt i en skov, fordi jeg gerne ville hjlpe nogle dyr. Og nu sidder jeg her og fortller om det. Et eller andet sted er modeverdenen jo bare en mindre verden. Og man kan godt forsge at rykke lidt p den verden. Jeg kan mske ikke gre s meget i den globale verden, men s er der jo lille modeverden Danmark. Og der rykker jeg mske lidt mere.

TEMA:

KAMPEN

BURET
forskelligt: I marken, ved klemontren og i laboratoriet.

MOD

Fra den dag det blev lovligt at holde burhns i Danmark har diskussionen vret intens. I et kaplb om effektivitet har man glemt, at det er levende dyr, som man har med at gre. For frste gang i lang tid, har de som kmper for hnerne fet vind i sejlene. Md 3 mennesker der kmper for dyrene

PA R A D I S
ANIMA: Hvordan foregr det, nr du redder burhner? LINA: Nr burhnerne er blevet reddet, skal vi have fundet dem nogle nye hjem. P vores facebookside, Nsby Hnseri, vlger vi nye familier til hnsene. Vi har I forvejen selv 16 eks-burhner, men heldigvis er der mange andre, som ogs gerne vil give burhnsene et nyt og godt liv. S fylder vi bilen op med yttekasser, som vi kan transportere hnsene i, og herefter krer vi ud til gproducenten. Til at starte med, var det bare min mand og jeg. Men med tiden har vi fet hjlp fra andre dyrevenner. Nr hnsene er hentet, bliver de sat fri i en midlertidig hnsegrd, indtil de bliver hentet af deres nye familier. Hvordan ndrer en hne sig fra du fr den, til den har vnnet sig til at leve et mere naturligt liv hos dig? Det mest bemrkelsesvrdige er den forandring der sker, bde med dens adfrd og dens udseende. I de frste par dage er der mange hns, som bare str stille nsten uden at rre sig. Det virker ikke til, at de helt forstr, at de nu pludselig kan bevge sig. Men efter lidt tid oplever vi, at de bliver mere bevidste. Langsomt udfolder de sig og viser naturlig adfrd. Det har de jo aldrig kunnet i burene. Pludselig fr de travlt med at prve en masse nye ting. De vil skrabe i jorden og stvbade. De vil gerne ligge i grsset og mrke solens strler varme deres kroppe. Det er altid en stor og rrende oplevelse at se en burhne skrabe i jorden for frste gang i sit liv. Det ser p n gang akavet ud og samtidigt er det tydeligt, at det for hnen er det mest naturlige i verden. Med tiden oplever vi, at de begynder at opfre sig mere og mere som rigtige hns. Og efter lidt tid, er det som om, at de altid har vret frie. De este af hnerne ser meget hrgede ud, nr vi henter dem. I landbruget er det almindeligt, at hnsene plukker fjerene af sig selv og hinanden, i frustration over at leve som de gr. Vi har fr set hner, som har vret nsten helt ngne, og som mest af alt har lignet dde kyllinger fra en kledisk. Men liges snart de er kommet ud af burene og kan leve under mere naturlige forhold, holder fjerplukningen op. Det er i hvert fald, hvad vi oplever og det er en fantastisk forvandling, at vre vidne til.

Paradis er p jord. Ihvertfald hvis man er tidligere burhne, og har fet nyt hjem i Linas baghave. Her er trdburet skiftet ud med frisk luft og grs under fdderne.
Hvad er det folk bliver mest overraskede over, nr de frste gang rigtigt lrer en hne at kende? Mange bliver overraskede over, at hnsene har personligheder. Ligesom f.eks. hunde og katte, har hner meget forskellige personligheder, og s er de slet ikke s dumme som mange gr rundt og tror. Hns er sde og nysgerrige dyr med komplekse sociale liv, og de vil gerne vre sammen med os mennesker. Vores egne hner kommer lbende hen til os, nr vi kommer ud til dem i haven. De este af dem er endda glade for at blive holdt og nusset. Nr folk rigtigt lrer en hne at kende, opdager de, at hns er sm individer med deres helt egen personlighed. Derfor bliver det tydeligt for dem, at den mde som hns behandles p i landbruget er helt uacceptabel. Hvad ville du mest nske, at folk vidste om hvordan hns bliver behandlet i landbruget? Jeg ville virkelig nske, at folk vidste mere om hner og om deres behov. Den mde som hns lever p i landbruget er dybt problematisk. Om de lever i bure eller gr i store okke, er dette et unaturligt og utroligt stressende liv for en hne. Jeg hber ogs at der kommer fokus p de millioner af nyudklkkede hanekyllinger, som hvert r aives p de danske rugerier, fordi hanner er vrdilse for gindustrien.

ILDSJLEN

LINAS

kluk kluk kluk

BEFRIER

BURHNS
pip

Det var en fantastisk sejr for dyrene, da Kvickly annoncerede, at kden ikke lngere vil slge burg. Irma havde vret alene med den holdning i sm 20 r, men s meldte en endnu strre aktr sig p banen og satte gang i en debat. Kvickly har 76 varehuse i Danmark, s der er tale om et stort skridt for dyrene.
Kvickly har taget et fornuftigt skridt. Men det endelige ml, er ikke net med denne beslutning. Men det kommer til at gre en enorm forskel. Hver enkelt hne skal leve indesprret i et lille bur i alle dgnets 24 timer for at lgge et g. I en stank af ammoniak, presset op mod trdnet og stende p trdnet, befinder hnen sig time ind og time ud.For hvert eneste dyr der bliver sparet for den skbne er det en sejr, og det skal vi huske p, og kmpe videre for at ingen dyr skal leve sdan
- Eline Kristensen, Animas formand IKKE ALLE BURG FJERNES NU Iflge Coop, som ejer Kvickly, kommer man fortsat til at slge burg i de andre kder som firmaet ejer. Selvom kdens direktr for ansvarlighed, Anna Lise Mortensen indrmmer, at det ville vre et naturligt nste skridt. Men lige nu ville det betyde, at der ikke blev produceret nok g fra alternative produktioner. Alts hvis danskerne skal spise lige s mange g, som de gr i dag. Iflge Anna Lise Mortensen vil Coop ikke vende ryggen til den store del af danskerne, som stadig nsker burg. Men behver man egentlig overhovedet at spise g, hvis det betyder at hner skal leve i sm bure hele deres liv? Svaret er vel, at vi mennesker har et valg, og nr man vlger burg kan det kun lade sig gre ved slet ikke at tnke p dyrene. Der ligger stadig en stor opgave for alle dyrevenner i at oplyse om, de triste forhold, som burhns lever under. Kvicklys beslutning viser, at det er muligt at ndre p tingene. Det er bl.a. kundernes holdninger der har medvirket til, at der ikke lngere er burg i Kvickly. Men vi skulle gerne n til et sted, hvor folk ikke flte, at det var ndvendigt at ptale og hvor virksomhederne s indad og tog stilling til hvorvidt de var villige til at st inde for burhnsenes forhold. Man hber med andre ord, at dette startskud vil f danskerne til selv at fravlge burg helt og holdent.

Anima har altid arbejdet med denne problemstilling, fordi burhns er blandt de dyr, som uden tvivl har det allervrst i landbruget. I 2009 gav vi Irma en pris for at vre de frste p banen til at stoppe salget af burg, og vi har gennem mange r haft en kampagne der skulle pvirke REMA1000 til at stoppe salget af burg, ligesom Kvickly nu har gjort det. Indtil videre uden held. LANDBRUGET RASEDE Kvicklys udmelding fik hurtigt gproducenterne p banen. Nogle fremturede med dommedagsprofetier om, at g ville blive s dyre, at ingen lngere ville have rd til dem. Andre krvede at forbrugere fik frit valg p alle hylder uden noget hensyn til dyrevelfrden.

FORBRUGEREN

KVICKLY

IVRKSTTEREN

FREMTIDENS G
Kampagner for at stoppe brugen af burhns har foreget i rtier. Dyrevenner har protesteret og boykottet og sammen er man net langt. I Danmark er det under halvdelen af de g der slges, som bliver lagt af hns i bure. Kampagner fra dyrevrnsorganisationer har altid fokuseret p at erstatte burg med andre typer g. Men for ivrkstteren Josh Tetrick er svaret et helt andet. Han mente vi havde brug for nye lsninger, der gr det undvendigt for os at holde millioner af hns i bure, eller at holde hns p anden vis. For hvad bruger vi egentlig g til, nr vi laver mad? Og kunne man opn samme resultat p en anden og bedre mde? havde testet 287 planter. Det bestr bl.a. af rter og rapsolie. En version af pulveret kan bruges til at erstatte g i bagvrk, en anden kan bruges som mayonnaise. Produktet er uden problemer i forhold til dyrevelfrd og milj, og s er det endda billigere end hnseg.

INTERVIEW MED DIREKTREN FOR BEYOND EGGS:

Hvordan er et produkt som Beyond Eggs i forhold til ernring? Jeg vil sige, at det er sundere. Man undgr alle de problemer der kan vre med fdevaresikkerhed, og man undgr kolesterol og de allergener, som g har. Der er liges meget protein i vores produkt, men ingen spiser smkager for at f protein. Er der mange, som kan smage forskel p jeres produkt og g fra hns? For det meste kan folk godt smage forskel, og de kan bedre lide vores. Smagen kommer lidt mere frem i produktet. Du kan eksempelvis smage chokoladen i en smkage bedre, og de kan bedre lide smagen af vores mayonnaise. Det er ikke en skrmmende mayonnaise, da det er ikke noget som er lavet i et laboratorium. Det er bare en virkelig god mayonnaise, som har en konkurrencedygtig pris og ikke indeholder kolesterol. Tror du at produkterne fra Hampton Creek kan erstatte nogle af de g, som bliver lagt af burhns i dag? Det kan erstatte dem alle. Vi nsker at reducere antallet af hns i burhnseanlg i lbet af de nste 5 r. Vi nsker at stoppe lidelsen for dyr i gindustrien. Hvad er jeres langsigtede ml for rmaet? Vores hb er, at nr folk tnker p mad om 7 r, s er vi et af de rmaer som folk nvner, der er med til at udvikle vores system - som fremstiller millioner af kg tusinder af produkter - af fdevarer der respekterer dyr og som respekterer miljet. Vi vil ikke kun ndes i USA, men ogs i undergrundsbanen i Beijing, p gaderne i Lagos, Nigeria og ude p landet i Alabama, hvor jeg selv er vokset op. Vi nsker at blive det mest vrdifulde selskab i hele verden.

Mlstningen er klar. Over de nste 5 r vil firmaet sikre, at 1/3 af alle burhns forsvinder, fordi firmaer i stedet vil bruge Beyond Eggs.
Ved at studere njagtigt, hvilke kemiske stoffer i g, der gr g gode som bindemiddel eller smagsforstrker i forskellige retter, har holdet hos Hampton Creek Food eftersgt de samme kvaliteter i planter. Det har ikke vret en let proces, men nu er firmaet tilsyneladende tt p at sl igennem. Investorer har bakket op med millioner af dollars, og stifteren af Micrsoft, Bill Gates, har udpeget firmaet som en ledende kraft inden for udviklingen af ny mad. Sprger man ledere i ggeindustrien, er der opbakning til Tericks vision. Terrence OKeefe er redaktr p landbrugsbladet WATTag.net, og iflge ham er erstatning af g med planteprodukter, faktisk uundgelig. Konkurrence fra ggeerstatninger er en god mde at minde gproducenter om, at folk ikke behver at spise g; - de har valgmuligheder, siger OKeefe.

BARNDOMSVEN STARTEDE EN FORANDRING

Tankerne blev plantet hos ham, af hans barndomsven Josh Balk. De plejede at spille baseball sammen, og da Josh blev optaget af dyrevelfrd, og senere kom til at arbejde for organisationen HSUS, der oplyste ham om burhns elendige forhold, besluttede han sig for at gre noget ved sagen. Med en videnskabelig tilgang ville Tetrick ndre verden med et lysegrnt pulver han kaldte Beyond eggs. Pulveret blev udviklet af firmaets videnskabsmnd og kokke efter, de

Slagtning af dyr vkker strke flelser. For nogen er det noget de helst slet ikke vil tnke p, andre

Halaldebat
gr os

vil helst tro, at dyrene har det godt.

til vegetarer
Anima har oplevet et utroligt positivt udfald af debatten om halalkd. Flere mennesker tnker over, hvordan dyr lever og dr i landbruget.
Nr de pludselig ser store billeder fra slagterier i aviserne presser en ubehagelig virkelighed sig p. Mange kan ikke lide, hvad der ser og har nu fet deres frste indblik i den brutale virkelighed, som dyrene bliver udsat for p slagterierne. Under debatten om halalslagtning har Anima oplevet en eksplosiv stigning i antallet af bestillinger p vegetariske startpakker. Fra frste juli og frem til i dag har over 1000 danskere bestilt et gratis vegetarisk starter kit fra foreningen, for at sige farvel til kdet. Hftet indeholder information om at spise kdfrit og har tips om ernring, opskrifter og nye indkbsmuligheder. Det er en 10-dobling af de bestillinger foreningen normalt fr i samme periode. "Nr folk finder ud af, hvordan dyr bliver slagtet er det for mange en jenbner til en brutal virkelighed, som str i modstning til deres vrdier" udtaler Animas kampagnechef Joh Vinding og fortstter "Nr man drber dyr p samlebnd vil der altid vre problemer med dyrevelfrden uanset om slagtningen er halal eller ej. Helt konkret accepterer man f.eks. bedvelsesmetoder, som man ved ikke virker optimalt fordi det er mest konomisk. Det er den slags kynisme, der fr mange som bekymrer sig om dyrevelfrd, til at skre ned p kd eller droppe det helt". Men det er ikke kun slagtningen, der fr folk til at spise mindre kd. "Nr kdet pludselig fr et ansigt begynder mange at tnke over, at det faktisk er dyr vi spiser. Dyr der mske ikke er s forskellige fra hunde og katte, men som bliver behandlet p en helt anden mde. Det oplever vi klart stter nogle tanker i gang, fordi danskerne generelt rigtig gerne vil behandle dyr godt og kun de frreste ville stte tnderne i Fido. De kommer til at tnke p, hvad der egentlig er forskellen", forklarer Joh Vinding Debatten viser, at oplysning er vejen frem. Det lader til, at mange desvrre ikke ved, hvordan dyr bliver opdrttet og at landbruget ville se anderledes ud, hvis det skulle afspejle befolkningens nsker om, hvordan dyr skal behandles.

I hvert fald hvis de bliver bedvet p slagteriet. Sandheden er mere kompleks og viser en skyggeside af, hvordan vi behandler dyr.

Religis slagtning har

kniven p struben
BEDVENDE LIGEGYLDIGHED
I Danmark har debatten om at slagte dyr efter religise forskrifter vret rejst flere gange. Men der har aldrig vret samlet et flertal i folketinget til at forbyde slagtning uden bedvelse. Den muslimske halalslagtning og den jdiske schchting foregr sommetider uden bedvelse. Debatterne har vret ophedede og modstandere af slagtning uden bedvelse, er blevet skudt i skoene, at deres nske er motiveret af racisme og diskrimination. Arne Melchior talte i 1999, om at lovforslaget fra SF nrmest var jdeforflgelse: det pvirker dyrene. Som dyrevenner er det jo det sprgsml, der altid m vre det vigtigste. Hos Anima er vores holdning klar. Menneskers frihed til at tro og gre hvad de vil, kan aldrig blive en frihed til at behandle andre levende vsner drligt. Derfor br slagtning uden bedvelse selvflgelig ikke vre tilladt. Danmark burde heller ikke tillade at der blev importeret kd fra dyr, der blev slagtet uden bedvelse i andre lande. Fdevareministeren overvejer nu igen et forbud mod slagtning uden bedvelse.

at f skret halsen over, mens de er ved bevidsthed. I Danmark slagtes over 100 millioner kyllinger om ret, hvilket vidner om problemets omfang. Selve bedvelsen giver risiko for forbrndinger. Ingen ved dog njagtigt hvor ofte det sker. Men nr det finder vej til de videnskabelige udredninger hos EU, er det klart at problemet eksisterer. Mske mener nogen endda, at det er klogest, hvis man ikke belyser den slags alt for nje. Dette er blot nogle af de eksempler der findes p, at slagtning hvor dyr tilsyneladende er bedvet, faktisk kan vre meget problematisk. En reprsentant for Anima deltog engang i et program p DR, hvor han besgte et kvgslagteri. Her forklarede arbejdslederen, at bedvelsen med boltpistol hjest mtte fejle i 5% af alle tilflde. Metoden til at mle fejl var, at slagteriarbejderne selv satte en streg p et papir. S kan man jo gtte p om de rent faktisk gjorde det. Men alle er enige om, at dyr i det mindste skal bedves hvis vi slagter dem. Det er dog de frreste der ved, at de dyr som bedves ofte lider lige s meget.

Hvis lovforslaget mod rituel slagtning vedtages, s vil jeg som jde importere mit kd, hvor dyret er slagtet efter mine religise forskrifter. Hvis der bliver nedlagt importforbud mod denne slags kd, s emigrerer jeg, idet jeg ikke har i sinde at blive vegetar.
Forslaget blev ikke vedtaget og i dag er det stadig muligt for fdevareministeren at give tilladelse til at dyr slagtes uden bedvelse.

HVIS SLAGTERIER HAVDE GLASVGGE

Nr debatten alene omhandler slagtning uden bedvelse, i forhold til slagtning med bedvelse, er der et meget vigtigt sprgsml som overses. For er det sdan, at dyr som slagtes med bedvelse ikke oplever nogen lidelse? Linda McCartney sagde engang, at hvis slagterier havde glasvgge, s ville alle vre vegetarer. Ser man nrmere p de systemer, som bruges p nutidens industrislagterier, str problemerne p spring. Da EU i 2004 vurderede slagtningen af dyr, fandt man ud af, at 10% af alle slagtekyllinger, i de store slagterier, kom til bevidsthed efter de var blevet bedvet. De oplever alts at blde ihjel eller endda

DYREVELFRD KOMMER FR RELIGION

Melchior, og de som sttter hans synspunkt, taler meget om deres egen frihed, men desvrre siger de ikke meget om, hvordan

EM
Ny Anima afslring:
Europamesterskab i dressur anno 2013. Stvnet blev afholdt i Herning og bd pa mange forskellige og flotte opvisninger. Men bag showets facade gemte stvnet pa en ubehagelig praksis en praksis som rytterne bruger til at vinde konkurrencer, men som er forbudt og smertelig for hestene.

I HESTEMISHANDLING
Tjlerne holder hans hoved fastspndt. Hans mule er presset ind mod brystet og to metalbid i munden slider i kbebenet, hver gang han prver at rette hovedet op. Hans vejrtrkning er anstrengt, for halsen er nsten lukket til af at presse hovedet ind mod kroppen. Tungen smerter i munden af at prve at holde bidet vk. Nakken smerter af den unaturlige krumning. Nu skal han prsenteres. Sadan opleves virkeligheden for mange dressurheste. Metoden kaldes rollkur og er en trningsmetode hvor hestens hoved bliver presset ned mod brystet. Forsvarere af metoden pastar, at denne position giver rytteren get kontrol med hesten. Under brug af rollkur ma hestens enorme lunger presse store mngder luft gennem de indsnvrede luftveje, hvilket gr det svrt for hesten at ande under den ofte intense opvarming. Hesten skummer om munden, fordi dens spytkirtler bliver klemt, og fordi den har svrt ved at synke. Trningen kan give hesten en bla tunge, som flge af iltmangel i blodet. Nar hesten forsger at rette hovedet op, bliver der straks trukket i bidet en eller flere jernstnger i hestens mund, som hviler pa kbebenet.

Jeg personligt, mener helt klart,

at det er dyrplageri at trne heste ved at tvinge dem til at g sammenkrummet.....Det er kun rytterne, der ikke er enige med forskerne.
- Jan Ladewig, Professor i dyrevelfrd og etologi ved Kbenhavns Universitet

Det er ikke unormalt at heste under rollkur har sar i mundvigerne fra den harde trning.

NU KRITISERES ECCO FOR AT SPONSORERE DRESSUR

Hovedsponsoren for EM i dressur var den danske skotjsproducent Ecco, som flere gange har sponsoreret dressurstvner. Anima har nu taget initiativ til at starte en underskriftsindsamling for at bede Ecco droppe sponsorater til dressursporten, s lnge hestene behandles s drligt af rytterne. I en pressemeddelelse udtalte kommunikationschef hos Anima, Thorbjrn Schinning, flgende::

GIV HESTENE EN STEMME!

I skrivende stund har over 7.000 dyrevenner hjulpet med deres underskrift. Men Ecco har brug for at hre fra mange flere dyrevenner! Du kan stadig hjlpe hestene! G ind og stt kampagnen med din underskrift:

ROLLKUR RODFSTET I HESTEVERDENEN

Metoden blev isr anvendt op gennem 80erne og har spredt sig til store dele af den professionelle rideverden. Over flere omgange er rollkur blevet forbudt, ofte pa baggrund af store protester, men hver gang er denne praksis fortsat under et nyt navn. I ridesporten er der stor prestige forbundet med at vinde. Nogle topryttere vlger at stte alt pa spil for at sikre frsteprmien ogsa pa bekostning af hesten. Samtidig mder de stiltiende accept fra de officielle kontrollanter, der netop skal stoppe den slags. Resultatet er, at rollkur foregar helt abenlyst til stvner som dette ars EM.

anima.dk/stop-rollkur

TUSINDVIS AF DANSKERE SIGER STOP

Pa baggrund af vores afslring af forholdene for dressurheste under EM, har vi samlet, og samler fortsat, tusindvis af underskrifter for at f stoppet brugen af rollkur.

Optagelserne fra EM i dressur viser med al tydelighed, at hestene udsttes for overgreb. Stvnets vagter skred ikke ind, da rytterne helt benlyst tog de kontroversielle trningsmetoder i brug. ECCO br som moderne og ansvarlig virksomhed omgende droppe sponsoratet af dressur, s lnge man benytter den form for trning i sporten

De optagelser jeg har set fra EM-stvnet i Herning dokumenterer efter min mening, at flere af hestene udsttes for rollkur. P trods af at rollkur ikke er tilladt under stvner, sker det desvrre stadig til stort ubehag for hestene
- Jan Ladewig, Professor i dyrevelfrd og etologi ved Kbenhavns Universitet

VI VIL GERNE

INSPIRERE DIG
F TILSENDT ET GRATIS
VEGETARISK STARTER KIT
Vi vil gerne gre det s nemt som muligt for dig at komme i gang med en dyrevenlig livsstil - derfor har vi lavet et gratis hfte med alle de bedste tips!

TIL EN GRNNERE LIVSSTIL

Hver dag oplever flere og flere mennesker en stor glde ved at spise mere grnt. Udover at det gavner dyrene, har en grnnere livsstil ogs en positiv effekt p vores planet, da kdproduktion er enormt ressourcekrvende. Videnskabelige undersgelser har tilmed vist at et lavere kdforbrug kan forbedre vores helbred.

Bestil hftet ved at sende en SMS til 1204 med teksten: Veg

Download: anima.dk/vsk

DOWNLOAD GRATIS KOGEBOG

Har du fet lyst til at spise mere vegetarisk? Vi gr det let for dig at komme i gang! Snup den gratis kogebog Grn Glde. Download gratis p:

anima.dk/grnglde