Til vor brdre, Danmarks arbejdere! Den allerfrste forsideartikel til "Socialisten". Artiklen er fra d. 22 juli.

1871, og skrevet af Louis Pio. I mange menneskealdre har kapitalens jerng hvilet tungt p vore skuldre. Som en uhyre edderkop har den spndt sit net over hele den civiliserede verden, og dens styrke er vokset ved blodet af de tallse ofre, som nden drev i deres garn. Vi har set vore fdre kmpe mod uhyret og segne ddstrtte til jorden, fordi de kmpede enkeltvis uden plan og orden. Vi selv og vore brn vil friste den samme skbne, hvis vi ikke kloge ved fortidens uheld, samler os til flles anstrengelser. Det frste skridt er gjort andet steds. Vi behver ikke opfinde midlerne eller lede efter mlet: med stedse stigende magt har de socialistiske ideer,- lren om alle menneskers ligeberettigelse til denne verden svel ndelige som legemlige goder grebet vore brdre i andre lande; de har sluttet sig sammen i massevis og begynder at rykke frem mod rigmndene, som efter at have opdynget umdelige skatte ved at tilrane sig udbyttet af vore halve arbejdstid, nu svlger i nydelsen af alle jordens glder, medens vi, forsultne og elendige, m vre glade ved at f tilkastet det sorte brd fra fattiganstalterne, hvortil de viser os, nr de har slidt os op ved trllearbejde. Med snedig frkhed har disse undertrykkere vovet at pst, at vi i grunden har det godt, og de har gentaget denne lgn s tit, at mangen en arbejder, der lige har det ndvendige, er bragt til at tro derp. Men I, som nrer sdanne meninger, tnk jer blot om! Husk p, at det mindste vindpust, der indtrffer i tilflde af sygdom eller uheld, er tilstrkkelig til at vlte jeres lykkes bygning og styrte her i armod; husk p, at selv om I for jeblikket kan hugge jer igennem, nr I er strke og kraftige, hvorledes skal det da g, nr 30 eller 40 rs slid har brugt eders krfter, slvet eders sind og bjet eders ryg! Nej, bort med alle gglende billedet! Lad os se vores elendighed lige i jnene uden at skuffes af dem, der vil dysse os i svn for lettere at kunne beherske os. Frst da vil vi se, at en tilbagetogfrer til tilintetgrelse. Bag os ligger sult og usselhed, uvidenhed og trldom; foran os ligger hbet om et lykkeligt liv beskinnet af frihedens frembrusende sol. Gid da vor rst, som den vil lyde i disse blade, m genfinde genklang i eders hjerter, gid den m vkke eders kvalte livslyst, samle de

spredte krfter og fre vort samfund frem mod det store ml: alle menneskers tilfredshed og velvre. Men er det ikke en umulighed vi forlanger? Kan det tnkes, at en sdan lighed i grundbetingelserne for tilvrelsen vil kunne opns her p jorden? Ja, den m kunne finde sted, s sandt hele menneskelivet ikke er et vrk af en ond mand, der finder sin fornjelse i tyranni og uretfrdighed, s sandt vi tror, at naturen har haft en fornuftig hensigt med vores tilvrelse. Skal slgtens ml vre at deles i en ringe part, der ved overgreb og udsugelser, ved begrlighed og egoisme gr sig uvrdig til navnet menneske, og en overvejende strre part, der ved mangel p de simpleste livsbetingelser m g moralsk og ndelig til grunde, s er det jo langt bedre at drbe hverandre straks, s er gteskabet jo en synd, fordi det stter brn ind i en sdan tilvrelse, s er jo jorden langt vrre end en det helvede, hvormed prsten truer os. Men nej, forholdene kan og skal forandre sig; historien lrer os det, fornuften beviser os det, religionen forbyder os det. Gennem fortidens tger er lren om alle menneskers lige adgang til slgtens ejendom brudt sejrende frem som den lysende og varmende kraft, der skal genfde verden og bringe den flygtede retfrdighed tilbage!- Man har beskyldt socialisterne for, at de ikke var p det rene med, ved hvilke midler og p hvilken mde denne forandring skulle foreg. Det er usandt! Vi har hundreder af gange i tale og skrift fremsat vort program og pvist vore fordringer; men ganske vist til liden nytte. Vore modstandere har nu en gang foresat sig ikke at ville forst os, og vi fr vel derfor vente med at gre dem et begribeligt, indtil fuldbragte kendsgerninger har skrpet deres fatteevne. Imidlertid kan vi gerne her endnu en gang nvne de vigtigste sociale reformer, og de bliver da: fri og flles folkeundervisning; fuldstndig lighed i politiske rettigheder; oplsning af hren i dens nuvrende form; kvinders frigrelse; adskillelse mellem kirke og stat; ophvelse af alle sregne rettigheder; politiets omdannelse fra et politisk maskineri til en sand beskyttelse for alle borgere; udstedelse af love, der sikrer arbejderne ligeoverfor kapitalisten; direkte beskatning i stedet for indirekte; strre uafhngighed for kommunerne; etc. Alle disse sprgsml vil vi i vrigt efterhnden komme til at udtale udfrligere. Fra svunden tiders trldom og dybe uvidenhed har proletariatet efterhnden kmpet sig frem til fuld bevidsthed om den uimodstelige kraft, der bo i det. Vi holder nu i vor

hnd lftestangen, der skal vlte det gamle samfund ned i den forglemmelsens afgrund, for hvilken det allerede lnge har vret modnet. Lad os da ikke tve for lnge med at tage fat; lad os erindre, at hvert r, der gr, frer tusinder af vore brdre i uforskyldt fordrvelse. Og skulle end den nuvrende slgt ikke vre bestemt til at nyde frugterne af sine anstrengelser, s vil vi dog d med den stolte bevidststhed, at efterverdenen skylder sin lykke.