ANIMA

STEMME
Vild med dans vrt: Jeg er kmpe dyreelsker!
Afslring: Sandheden bag Spies delfinudflugter

+ UNDERCOVER I KINAS HUNDEINDUSTRI

BLADET FRA DANMARKS AKTIVE DYRERETSFORENING

Nelly.com dropper pelsen!

anima.dk

Vinter 2013 rg.13#3

DYRENES

NY INTERNATIONAL KAMPAGNE

Alle dyrevenner har gennem de seneste r rettet jnene mod Kina. Et land, som stadig ikke har en dyrevrnslov, og hvor vi ser forfrdelige overgreb mod dyrene. Tnk hvis Kinas en milliard indbyggere begyndte at spise et burg mere om ret. En tilsyneladende lille ndring, som ville blive en enorm katastrofe for dyrene. Omvendt betyder selv sm forbedringer i Kina, at et enormt antal dyrs liv ndres. Milliarder kan vre svre at forestille sig. Men hvert eneste tal i statistikken dkker over et dyr med flelser, prcis som de dyr vi selv kender. En af Animas frste kampagner var at afslre og stoppe handlen med hundeog kattepels. Pelse, der alle stammede fra Kina, men blev solgt i Danmark. Sdan har global handel i dag gjort sprgsml om dyrevelfrd internationale. Derfor arbejder Anima sammen med partnere mange steder i verden for at vre der, hvor vores indsats kan gre den strste forskel. Vi har nu igen grebet muligheden for at forbedre dyrevelfrden i Kina. Med samarbejdspartnere fra tre lande har vi lavet en banebrydende afslring af Kinas hundemarkeder og dokumenteret mishandlingen p video. Billederne er virkelig rystende, men de er ndvendige at vise for at stte gang i udviklingen. S lnge elendigheden er skjult, ndrer kineserne ikke holdning. Vi har stadig kmpe udfordringer, men vi er uendeligt stolte over at vre med til at trnge igennem til de kinesiske mynhedheder. Det har inspireret os til at kmpe endnu hrdere for dyrene. Vi kan ikke lade vores modstandere vinde. Sammen kan vi s de fr, der vil f medflelsen for dyr til at spire i Kina, s vi i fremtiden ikke skal se flere forfrdelige skrkfilm. Det er uden tvivl en lang rejse, men vi er p vej og med din sttte er det blevet muligt. Eline Aggerholm Formand

BLODIGE BURBERRY
Igennem en lang rrkke har det britiske moderma Burberry brugt pels i deres kollektioner. Mrhunden er et af de dyr, der har mttet lade livet for at ende som Burberry pelskrave. Mrhunde opdrttes stort set kun i Finland og Kina - begge lande, hvor vanrgt og mishandling af pelsdyr er blevet afslret r efter r. HUNDEPELS HOS BURBERRY? Mrhundepels er de sidste r blevet utroligt populrt hos de modermaer, der endnu ikke er blevet pelsfri. Dyret er en del af hundefamilien - men det kan man ikke se, nr dyret frst er pelset og sidder p et stykke modetj. Forhandlerne er ikke glade for at bruge ordet hund p deres varemrker. De foretrkker at kalde dyret vaskebjrn eller nnracoon, for at berolige kritiske forbrugere. Mrhund er derfor den type pels, der oftest bliver fejlmrket. Men er der virkelig tale om en hund eller en vaskebjrn? Judith Eger, en ekspert fra Royal Ontario Museums afdeling for naturhistorie, udtaler: Dyreretsaktivisterne har mere ret end forhandlerne. Hun viser en udstoppet udgave af en asiatisk mrhund frem og bekrfter, at dyret hrer under arten vilde hunde. Mrhunden hrer til hundefamilien, Cadinae, en af de 13 familier under hovedkategorien Carnivora, fortller hun. NEJ TIL MISHANDLING - UANSET HVEM DET GR UD OVER Hos Anima mener vi ikke, at det har nogen betydning, om der er tale om hundepels eller ej - uanset hvilken art man tilhrer fortjener intet dyr de brutale lidelser som pelsdyr m gennemg, fr de ender deres liv i en modebutik. Men samtidig mener vi, at Burberrys kunder br kende sandheden bag den pels, de risikerer at kbe. INTERNATIONAL KAMPAGNE ER NU BLEVET SKUDT I GANG Dyrevrnsorganisationer over hele verden har nu sat fokus p at fortlle rmaets kunder om de tragedier, der ligger bag hvert stykke pels p Burberrys bjler. Animas aktive har allerede taget fringen i kampagnen, og holder nu ugentligt protester foran Burberrys butik p Strget, hvor vi taler med deres kunder og deler yers ud til forbipasserende. Hvis du har lyst til at hjlpe med at gre Burberry pelsfri, s se nste side.

Anima Tornebuskegade 7 | 1131 KBH K 35107070 | info@anima.dk

MRHUNDENE
Forbrugermagt har vist sig at vre nglen til at overbevise ikke mindre end 160 modermaer i Danmark til at blive pelsfri. Vi ved, at vi sammen ogs kan inspirere Burberry til at komme fri af stenaldermoden! Sdan kan du gre en forskel: 1. Send en mail til Burberry Vi har brug for at alle dyrevenner fortller Burberry, at de deltager i boykotten, s lnge de slger pels. Kontakt Maria Stegler, som er manager i Burberrys afdeling p Strget. Fortl dem at du holder af deres mrke, men ikke kan st inde for deres politik om at slge gte pels. 3. Deltag i en event ved butikken Vi har altid brug for ere frivillige, som vil vre med til at tale dyrenes sag foran butikken. Hvis du har lyst til at hjlpe kan du sende en mail til Rikke Poder, p rp@anima.dk som str for at koordinere de frivillige. 4. Spred kampagnen p Facebook For at kampagnen kan blive en succes, har vi brug for at f s mange mennesker som muligt til at kontakte Burberry. Du kan bruge Facebook og andre sociale medier til at hjlpe: Spred linket til denne side - som giver mulighed for at sende en protest til Burberry:

HAR BRUG FOR HJLP

BOYKOT
BURBERRY
, som de Burberry slger pels fra en hund er en del af frreste kender. Mrhunden fra Asien. hundefamilien og stammer

Skriv p: ma@group88.dk 2. Send et Burberry produkt retur. Intet vkker mere opsigt internt hos et moderma, end nr en kunde sender et produkt retur med en besked om, at han eller hun ikke lngere kan st inde for at vise sig i deres mrke.

www.anima.dk/burberry

SEJR: NELLY.COM

DROPPER PELS
Vi er stolte og glade for at kunne fortlle dig, at endnu et firma har indfrt en pelsfri politik! Fra november i r blev der sat en stopper for gte pels i virksomheden Nelly. com. Dialogen med Nelly.com startede, da firmaet blev fanget i at slge fejlmrket pelshuer, hvor kvasten var lavet af kaninpels. Kaninpels importeres ofte fra Asien, hvor der er enorme problemer med dyrevelfrd. Men ogs de europiske kaninproducenter har de seneste r vret under dyrevrnsforeningerenes lup, og massive afslringer af svigt og dyremishandling har fundet vej til bde forbrugerne og medierne. Anima tog jeblikkeligt kontakt til Nelly.com, og bad alle dyrevenner kontakte firmaet med en hflig opfordring om at blive en del af den voksende pelsfri mode. Efter f mneder kunne vi med glde modtage besked om, at det nu var slut med gte pels. Nelly.com slger tj i hele Norden og 5 andre lande i Europa. Magnus Mnsson fra Nelly.com forklarer, at beslutningen ligger helt i trd med virksomhedens vrige fokus p milj og socialt ansvar. Fremover vil man nu have et get fokus p kunstig pels, som man mener er et perfekt alternativ til pels, der stammer fra opdrttede dyr. Dette er uden tvivl en af rets bedste nyheder, og betyder at tusinder af pelsdyr vil redde skindet de nste mange r!

SPRD INSPIRATION
I Anima elsker vi at inspirere jer alle til at spise flere lkre vegetariske mltider. Derfor har vi endnu engang lavet en kogebog til gratis download! Denne gang har vi sat fokus p vinteren og julens mad - og vi kan garantere en samling lkkerier, der straks vil sende dig i kkkenet. Du finder ogs masser af tips til julefrokosterne - bde varme og kolde retter. Og vi har selvflgelig ikke glemt, at julen er den sdeste tid - s sl dig ls i vores overddige kageafsnit i bogen! Vi har valgt at kalde bogen for Vegetarisk Vinter og du kan downloade den helt gratis p: anima.dk/vegetariskvinter

TIL VINTEREN

1 MILLION
MOD DYREFORSG
Takket vre en utrttelig indsats fra en lang rkke dyrevenner i hele EU, er det lykkedes at n mlet om 1 mio. underskrifter for at redde forsgsdyrene i Europa. Det er den internationale koalition Stop Vivisection, der str bag den imponerende kampagne. Anima har stet for at samle en stor del af de danske underskrifter, og vi vil gerne benytte lejligheden til at takke vores utrttelige medlemmer, der igen og igen viser hvor meget vi kan opn, nr vi str sammen for dyrene. Underskrifterne skal nu bruges til at presse EU til at ndre loven, s vi kan stoppe dyreforsg, og i stedet bruge alternative tests. Nr der er blevet samlet over en million underskrifter er det et krav, at sagen tages op, og der vil bl.a. blive afholdt en hring i EU-parlamentet. Det er ikke lnge siden EU lavede ny lovgivning omkring dyreforsg, som indeholdt meget f forbedringer. Nu har vi med denne kampagne vist, at befolkningen ikke er tilfreds og at der skal strammes yderligere op. EU har dog ogs gjort fremskridt. I r forbd man alle dyreforsg til kosmetik og salg af kosmetiske produkter, der har vret testet i andre lande. Det er denne retning vi alle hber borgerinitiativet kan flytte politikerne i.

80.000 FOLDERE
HAR SKIFTET HND
I Anima arbejder vi hver dag for at skabe et samfund, der respekterer dyrs rettigheder. Der er ingen genvej til at n s ambitist et ml, derfor arbejder vi langsigtet med at informere forbrugerne om de tragiske historier, der ligger bag strstedelen af kdet i kledisken. Gennem de sidste 10 r har vi konstant udviklet og finpudset vores folder om dyrenes liv i industrilandbruget og de mange gode grunde til at spise mere vegetarisk. Alt dette har vi samlet i den flotte folder Du kan stoppe dyremishandling som utrttelige dyrevenner deler ud nsten hver dag i Danmark. I r satte vi et ambitist ml om at uddele 75.000 foldere p uddannelsesinstitutioner, ved togstationer og p travle gader. Enhver der har prvet at uddele foldere ved hvor meget det krver at holde hovedet hjt time efter time - men p grund af en gruppe hrdtarbejdende og dedikerede dyrevenner er det allerede pr. 1. november lykkedes at uddele hele 80.000 foldere! Hver eneste folder har potentialet til at bne et menneskes jne for de forhold dyr lever under i danske industrilandbrug og inspirere denne person til at vlge en mere dyrevenlig livsstil.

CHANGE
OF HEART
FOR DYRENE
VIS VEJEN!
Mske virker noget let for en selv, fordi man selv har gjort det lnge. Vis ikke kun hvorfor, men ogs hvordan folk kan ndre deres liv for at hjlpe dyrene.

BLIV DEN STRKESTE STEMME

INSPIRER!
Folk reagerer drligt, hvis man er meget offensiv. Vr i stedet indbydende, varm, nysgerrig og respektfuld. Det hjlper ikke at give folk drlig samvittighed.

UDFORDR!
Bed folk om at ndre noget, som de kan se sig selv gre. Er udfordringen for lille eller stor, s griber de den ikke. S bed om lidt mindre end det endelige ml.

e este af os kender situationen. Vi ved hvordan dyrene lider i pelsindustrien og landbruget og vi vil dele det med hele verden. S m de da ogs vre enige med os, tnker vi. Men mange reagerer slet ikke som vi forventer. Mske diskuterer de med os, mske lytter de bare higt eller de ignorerer simpelthen emnet. Mange har ofte en flelse af, at have vundet en diskussion, men bliver overraskede over, at det ikke frer til, at den som tabte rent faktisk ndrede sin adfrd. Endnu mere overraskende er det, nr en person erklrer sig enig i at dyrene har det drligt, men det alligevel ikke frer til forandring. For at hjlpe dyrene har vi brug for at ytte resten af verden. Vi har brug for at bne menneskers hjerter og sind, s de bde lytter og handler. Gr vi ikke det, s vil intet forandre sig for dyrene. Cooney har arbejdet i dyrevrnsorganisationer i mange r, og har meget praktisk erfaring med at lave kampagner. I 2011 udgav han Change of Heart, som handler om psykologien bag holdningsndring. Hvorfor gr vi som vi gr, og hvordan kan vi som kmper for dyrene mest effektivt f vores budskaber til at give pote? Efter eget udsagn var han trt af de mange private teorier folk har, om, hvilke kampagner der virker bedst. Skal vi fodre folk med kolde fakta om dyrenes forhold i industrilandbruget, eller er det bedre at fortlle historien om den enkelte gris, der fr klippet halen af og bliver kastreret uden bedvelse? For at nde svarene besluttede Cooney sig for at dykke ned i de tusindvis af studier der er foretaget indenfor psykologi, sociologi og kommunikation omkring hvad, der motiverer mennesker til at ndre adfrd. Da Anima k nys om at Cooney ville tage p turne i Europa og holde foredrag, handlede vi hurtigt, og havde held til at f ham til Kbenhavn. Interessen for foredraget viste sig at vre meget strre, end vi havde turdet hbe. Derfor mtte vi i sidste jeblik nde et strre lokale, s der kunne blive plads til alle. I samarbejde med en studenterorganisation lykkedes det at booke Kbenhavns Universitets strste auditorium p Amager, med 320 siddepladser. Den 1. oktober var lokalet fyldt til randen, da Cooney gik p scenen til stor applaus for at dele sin viden med det spndte publikum. Her bringer vi nogle af hovedpointerne.

Se hele foredraget p: www.anima.dk/video/

aktivisme

HISTORIER ER VIGTIGERE END STATISTIKKER

Er det effektivt at fortlle om hvor mange smgrise der dr hver dag, hvor mange procent der har skulderskader samt hvor stor CO2-udledningen er? Nej, siger Cooney. Folk har generelt meget svrt ved at huske tal og statistikker. Desuden gr det ikke ind og pvirker vores flelser srlig meget, og derfor vil det ikke ndre vores adfrd. I stedet skal vi ve os i at fortlle en mere engageret og indlevende historie omkring grisens liv i stalden og hvad den konkret bliver udsat for. Fortl historien p en personlig og engageret mde, s vil du f en meget bedre respons.

klistermrke, var husejerne langt mere motiveret til at tage nste skridt. Det er alts vigtigt at mde folk hvor de er, og f yttet holdningerne et skridt ad gangen. Taler man fx om vegetarisme med en ven, kan det vre en god ide at foresl hende at prve en kdfri dag om ugen, i stedet for at anbefale at hun bliver fuldblodsvegetar i morgen.

OPFR DIG ONLINE SOM DU VIL GRE TIL EN JOBSAMTALE

Mange af os er aktive p blogs og sociale medier som Facebook for at tale dyrenes sag. Iflge Cooney skal vi passe p med at virke for vrede eller ivrige nr vi kommunikerer online. Hans tommelngerregel er, at hvis man ikke vil tale p en bestemt mde til en jobsamtale eller en date, s skal man formentlig heller ikke gre det online. Det er alts en god ide at opfre sig higt, velargumenteret og professionelt, fremfor konstant at plastre sin vg til med blodige billeder og hrde opfordringer. Stemningen var meget oplftet efter Cooneys foredrag og mange skrev sig op til at blive aktive i Anima. Cooney selv blev i over 1 time for at besvare sprgsml fra de som ikke havde net det under foredraget. Vil du selv deltage i det mest effektive arbejde for dyrene. S send en mail til aktiv@anima.dk og lad os tale om, hvordan du kommer i gang.

F FODEN INDENFOR DREN

I en kampagne for bedre traksikkerhed nskede man at en rkke husejere ville stte et stort skilt op i deres private have, for at opfordre bilister til mere sikker krsel. Da skiltet ikke pyntede srlig meget, valgte kun 20% at sige ja i frste omgang. Nogle uger senere bad man husejere i samme omrde om at stte et lille klistermrke for trakkampagnen op i vinduet. Dette var en lille og nem ting at bede om, og derfor accepterede stort set alle at stte klistermrket op. Nogle uger senere vendte man tilbage og spurgte husejerne med klistermrkerne, om de ville stte de store skilte op i haven. Denne gang var der hele 70%, der sagde ja til at stte skiltet op i haven. Ved at have fet foden indenfor dren med et

Der var fuldt hus til Nick Cooneys foredrag!

UNDERCOVER I KINAS KDINDUSTRI

En trovrdig historie skulle skaffe os adgang til Kinas hundefarme og slagterier. Vores whistleblower fortalte, at hundekd kan vre en indbringende forretning. Vi mtte derfor udgive os for at vre interesseret i at kbe. Det var ikke nemt og vi vidste, at hvis det lykkedes, ville vi blive vidner til brutal mishandling. Vi ville bruge et skjult kamera, vise verden vores optagelser og stte en stopper for industrien.

Da slagteren trder ind i det rum hundene holdes fanget i, rykker de stilfrdigt sammen i hjrnerne. De fornemmer hvad der nu skal ske.

I Kina er hundekd en eftertragtet delikatesse. Desvrre har den hje eftersprgsel bnet op for et marked, hvor hunde fanges ulovligt. Animas samarbejdsorganisation Animal Equality har vret undercover i Kinas kdindustri. Det er p baggrund af denne undersgelse, at Anima nu kan afslre den grusomme skbne som ere tusinde hunde m lide for deres kd.
Blodet pumper hurtigt, mens tolken overstter for os. De kinesiske farmere har dannet en cirkel omkring os. De betragter hver en bevgelse. Deres jne virker tomme. Jeg har altid haft svrt ved at lyve, men jeg ved at det er ndvendigt nu. Det er som om minutterne varer for evigt, fr dren bnes. Da vi fr adgang til farmen, fler jeg mit hjerte banke hrdere. Mange hundrede forsmte jne retter blikket mod mig. De sm vde snuder vibrerer ivrigt for at opfange min duft, da vi gr frem af de mrke gange. Her lugter strkt af urin og efterladenskaber. Vores tolk viser sig at vre en kmpe hjlp. Han er et perfekt talerr mellem farmerne og os. Kommunikationen er hudls rlig. Farmerne fortller, at de kan give os alle de hunde vi vil have. De indrmmer endda, at de vil gennemsge gaderne, hvis det bliver ndvendigt. Gaden er som en hemmelig skov, hvor alle farmere har jagttegn og alle hunde er lovligt bytte. Der tages ikke hensyn. Jeg betragter farmeren demonstrere en kde, mens et lumskt smil breder sig p hans lber. Jeg mrker hvordan afskyen vokser sig strre i mit bryst. Mange af

Hvalpe i bure str rkke p rkke. Det er som at se en dansk svinefarm - med hunde.

FARMEN

de hunde jeg lige har set, bar stadig deres halsbnd. De havde engang en familie. Fr vi forlader farmen, prsenteres vi for endnu en afdeling. Jeg hrer lyden af sm klynk og lette poter. En hundehvalp presser hoved og forben gennem et af hullerne i burets trdnet, men den lille mave fylder resten af hullet ud. Den bjffer, men lyden drukner i koret. Hvalpene skal bo p farmen de nste 4-5 mneder, hvor de fedes op. De strste hvalpe er blevet gjort klar til videresalg p markedet. Her ligger de trykket sammen i bure p strrelse med en lukket kuffert. Burene er stoppet til bristepunktet og det er umuligt for hvalpene at bevge sig. Deres pels er stadig ulden og har endnu ikke fet det glatte udseende. Fra de beskidte afkroge brnder de vde jne sig fast i min sjl. Jeg mder deres blik og mrker en klump i min hals. Smerten i mit bryst breder sig til resten af min krop.

marked, at hunde slges videre til slagtehuse og restauranter. Da natten falder p beslutter vi at g ind med et skjult kamera. Klokken er 3 om morgenen. P markedet er der nu ere tusinde hunde, fra hele Kina. Selvom mange af dyrene er skadede, er der ingen af dem der tr g, og vi overvejer om de har fet fjernet deres stemmebnd. En lastbil ankommer og ere bure kommer til syne. Hundenes bure har vret skjult, s lasten kunne holdes hemmelig. Burene bliver kastet ud fra lastbilens top og ned p jorden. Flere af hundene brkker deres knogler i det hrde fald. Arbejderne virker upvirkede og mekaniske.

Dagen efter sprger vi os frem blandt de lokale, som guider os til et slagtehus i omrdet. Ejeren holder hundene i et rum uden vinduer, hvor de lever i dagevis uden mad eller vand og hvor de m sove p gulvet i deres egne efterladenskaber. Slagteren virker ikke mistnksom ved vores besg og gr ind i rummet med en klle i hnden. Hundene er s bange, at de ikke tr bevge sig. De ved hvad der skal ske, og de vil ikke tiltrkke slagterens opmrksomhed. De vil ikke d. Slagteren slr en hund i hovedet med kllen, s den delvist mister bevidstheden. Hunden slbes ud p verandaen, hvor iserne allerede er rde. Luften lugter af stv og jern. Min vejrtrkning er anstrengt og tr. En kniv jages i halsen p hunden. Den raller og kmper imod. Jeg kan kun se til, mens den langsomt forlader denne verden. S lader slagteren den livlse krop synke til jorden. Dette er endestationen for alle markedets hunde, hvad enten de er opvokset p en farm eller hos en krlig familie. Jeg rmmer mig diskret, da jeg mrker min stemme knkke. S ser jeg endnu en gang p hunden. De bedende jne er nu lukket i.

SLAGTEHUSET

Vi tager til Nanhai-markedet i Kinas sydlige del. Hunde og katte ankommer til dette marked efter at vre blevet transporteret ere hundrede kilometer gennem Kina, uden at have fet hverken vdt eller trt. Det er p dette

MARKEDET

Katte og mange andre dyr ender ogs deres liv i hnderne p den kinesiske kdindustri.

Vita - i en mrk afkrog af verden

Efter redningen fr Vita et tjek af en dyrl

REDNINGSAKTION:

VITA SLAP FRI

af blod, stv og sved. Vi trder ind i det tilstdende hus, hvor rummene er omdannet til bse. Her ligger 8 hunde presset mod vggen i rdsel. De sger ikke kontakt, da vi nrmer os. Vita er den eneste, der kommer os i mde. Hun sger vores opmrksomhed og skraber p dren med sine forpoter. Hun sender os et bedende blik og det er tydeligt, at hun nsker at slippe vk. Hun vil ikke d. For at slagterne ikke skal blive mistnksomme, kan vi ikke udvise sympati for hundene, selvom det er svrt at lade vre. Jeg har store kvaler ved at skulle efterlade en hund, der s tydeligt beder om min hjlp. Hendes blik mder mit og jeg ved, at jeg ikke kan efterlade hende her.

Blandt de mange fortabte skbner, var ogs en hund, der ikke endte sine dage i et slagtehus. En hund med en fantastisk fortlling.
Vores undersgelse i Kina var ved at nrme sig enden. Gennem 3 uger havde vi jongleret med ere alibier og identiteter, end de este mennesker nr p et helt liv. Vi havde lmet den grusomme industri og skaffet dokumentation for den brutale mishandling. I et tilfldigt slagtehus mdte vi Vita. Det var p dette tidspunkt, at vi mtte ndre planer.

VEJEN TIL FRIHED

Vi snyder slagterne og siger, at vi vil tage Vita med som en prve p kdet, s vi selv kan slagte hende. De giver os lov. Vi fr udleveret et halsbnd, men da jeg trder ind i bsen kigger den ene slagter mistroisk p mig. De er vant til hunde, der bider fra sig i

DDENS HUS
Vi nder slagteriet i rabatten ved en stvet grusvej. Der ligger to huse i forlngelse af hinanden. Begge huse virker misligholdt og taget er belagt med en presenning og et par tagsten. To mnd kommer til syne i drbningen. Den ene er en ldre herre i undertrje og shorts. Den anden er i bar overkrop. Der er blod p den bare hud og p hans bukser. De er begge slagtere og lgger armene over kors. Selvom vi har fundet p et godt alibi, er jeg stadig nervs og mine hndader bliver fugtige. De snker paraderne, s snart de hrer ordet forretning. Vi bydes indenfor til en nrmere introduktion. Huset lugter

Redningsaktionen gav ikke blot Vita et nyt liv - det viste sig at hun havde 8 hvalpe i maven!

lge

Vita og hendes 8 smukke hvalpe

selvforsvar. Han sprger derfor om han skal placere halsbndet, s jeg ikke kommer til skade. Jeg nsker ikke at skrmme hundene yderligere ved at lade slagteren g ind. Jeg ser Vita i jnene og jeg ved, at hun ikke vil gre mig ondt. Jeg trkker let p skuldrene og slagteren trder et skridt tilbage. Vita str helt stille og jeg stter halsbndet p. Det er som om hun forstr min plan og flger villigt med mig ud. Mit hjerte er i vildrede. Det fles s forkert at forlade de andre hunde, men samtidigt er jeg opsat p bare at f lov at redde n enkelt. Vi er ere kilometer fra slagtehuset frend min vejrtrkning bliver normal. Den lille hund misser stadig med jnene, og prver at vnne sig til lyset. Det er p dette tidspunkt, at vi dber hende Vita, der betyder liv. Da det ikke ville vre sikkert for hende at blive i Kina, vlger vi at tage hende med til Europa. Her skal hun adopteres.

RED EN HUND

Hver eneste af de hunde der ender deres liv i hnderne p de kinesiske hundeindustri er dyr, der som Vita blot nsker krlighed. Brug det vedsendte girokort til at sttte Animas arbejde for hundene - og hjlp os til at sikre at vi kan stte en stopper for denne grusomme industri.

VITAS NYE LIV

Da Mara Perz hrte Vitas historie slog hun til med det samme. Jeg var bde chokeret og fuld af beundring over, at hun var blevet reddet fra Kina. Da jeg hrte, at de havde brug for en person, der kunne adoptere hende, inds jeg med det samme, at den person var mig. Jeg ville give hende det krlige hjem alle hunde fortjener, og hjlpe hende med at glemme det mareridt, hun havde vret igennem. Vita overraskede endnu engang, da Mara tog hende med til dyrlgen og det blev klart, at hun ikke var kommet alene. Vita var drgtig og havde forladt Kina med 8 hvalpe i

maven. Redningsaktionen talte nu ikke lngere blot 1 hund, men hele 9. Vita havde dermed ikke kun reddet sit eget liv, men ogs sine ufdte hvalpes. Hvalpene kan i dag lege langt fra Kinas slagtehuse, men ikke alle er s heldige som dem. Det er srligt synet af de mange hundrede hvalpe p de kinesiske farme

og markeder, der for evigt har brndt sig fast i min bevidsthed. Vi tror p at det er optagelser som vores, der kan standse den illegale kdindustri. Og vi tror p, at vi med hjlp fra andre dyrevenner kan stte en stopper for hundenes lidelser.

ANIMA AFSLRER:

BLODIGE KYSTER
DELFINUDFLUGTER

FRA JAPANS

TIL SPIES

Anima har tidligere vret i kontakt med Spies direktr Jan Vendelbo omkring rmaets udugter til delnarier. Jan Vendelbo mener, at Spies aldrig har oplevet, at delnerne bliver behandlet drligt. Anima kan nu afslre, at delnhandel og brutal indfangning er delnernes virkelige historie.

Anima har gennem lngere tid

forsgt at overbevise Spies og andre rejseselskaber om at stoppe udugter til delnarier. Men Spies direktr Jan Vendelbo har altid afvist, at der skulle vre nogen problemer med rmaets ture. Spies reagerer iflge dem selv altid hurtigt, nr de bliver gjort opmrksomme p, at der er problemer med dyrevelfrden. Men Anima lader sig ikke spise af med en sang fra de varme lande. Efter grundig research kan vi nu afslre den frygtelige baggrund, som Spies delner stammer fra.

Japans bugter forvandles til et blodbad hver gang delner indfanges

DEN BLODIGE BUGT

Jagten p dener i Stillehavet er grusom. Verden over er Japans nedslagtning af delner blevet fordmt. Nr delnerne skal fanges omringes de af bde, der tvinger delnerne til at svmme mod stranden. Delnerne bliver stressede, s nr de nrmer sig det lave vand, har de ingen krfter til at kmpe eller ygte. Delnerne fanges nu i net og trkkes ombord p bdene. Det er almindeligt, at delner dr af chokket. Nogle dyr fr vand i deres ndehul, som kan give dem en ddelig lungebetndelse. Delnerne som overlever indfangningen, sendes herefter rundt til delnarier verden over, eller de slagtes for deres kd.

ikke kan dykke langt nok ned. I dag er der kun 3 delner tilbage hos Sealanya. Det er alts forholdene p et sted, hvor der iflge Spies ikke er nogen problemer. Delnerne i Aqualand i Dubai er ogs fanget i naturen. Disse delner er blevet fanget ved Salomonerne. I 2007 importerede Aqualand 28 delner fra Salomonerne til bningen af deres delnarium. Delnerne blev transporteret i over 24 timer og 5 delner dde kort efter ankomsten. Delner i fangenskab dr oftest af klorforgiftning eller stressrelaterede sygdomme. Delnerne er nu adskilt fra deres familier i naturen for evigt, og dmt til livslangt fangenskab. Delnerne hos Aqualand har sledes mttet overleve en af de mest blodige delnjagter i verden, for at ende i fangenskab i Dubai. Mere end 10 delner er dde i Aqualand i lbet af 5 r.

Ddeligheden er hj, fordi delnerne ikke trives. Det betyder, at der hele tiden skal bruges nye friske delner, der m fanges i naturen. Sprgsmlet er, hvor lnge det skal fortstte? S lnge rejseselskaber som Spies ikke vil se fakta i jnene, m delnerne lide. I naturen kan delner svmme over 100 kilometer p en dag. I et delnarium er swimmingpoolen som et bur for dyrene, hvor de kun kan svmme rundt og rundt. Delner er lydflsomme, og ville i naturen ygte fra steder med ubehagelige lyde. I delnariet udsttes de for hj musik, klappende og hujende turister. At mange delner dr, og lider for at underholde feriegster er alts en naturlig flge. S nr Spies siger, at de ikke mener der er nogen problemer, s er det kun muligt ved at lukke jnene og holde sig for rene.

SANDHEDEN OM SPIES DELFINER

Spies tilbyder blandt andet udugter til Sealanya i Tyrkiet og Aquaventure i Dubai, som begge organiserer delnshows. P overaden virker delnerne mske glade, men virkeligheden er en helt anden. Delnerne der tvinges til at optrde p Sealanya, kommer netop fra den berygtede delnjagt ved Taiji ud for Japans kyst. Herfra importerede Sealanya 10 delner for 5 r siden. Men forholdene var s ringe og dyrene s medtagne, at 4 ud af de 10 delner dde efter f dage. Delner kan let blive solskoldede og det er bl.a. blevet konstateret, at de ikke kan kan skjule sig tilstrkkeligt fra den strke sol i Tyrkiet, fordi de

HVAD SIGER SPIES?

Efter at vre blevet konfronteret med disse fakta har Spies valgt total tavshed. Vi har ikke kunnet vriste et svar ud af selskabet, der ellers er hurtig til at bedyre, at der ikke er nogen problemer, og hvis der var, s ville de hurtigt blive lst.

EN OND CIRKEL
Det er desvrre ikke overraskende, at delnerne har det drligt i fangenskab. De er fjernet fra deres hjem, og er i stedet tvunget til at underholde mennesker.

HJLP DELFINERNE
Anima fortstter nu med at ge presset p Spies, for at f dem til at fjerne ture til delnarier. Hvis du nsker at hjlpe med at f denne kampagne til at lykkes, s kontakt Spies og giv udtryk for din holdning til delner i fangenskab. Skriv en personlig mail til Jan Vendelbo p presse@spies.dk Ring til Spies p 70104200

mnster bryder

De fleste kender i dag Sarah Grnewald, som den altid smilende og knne studievrt p TV2s Vild med dans. Modeinteresserede kender ogs Sarah, som en succesfuld topmodel, der som 19-rig tog til Paris og kmpede en hrd og mlrettet kamp, for at sl igennem. Kun de frreste ved, at der bag hendes liv i blitzlyset, altid har vret en pige med et stort hjerte for dyrene. Vi mdte Sarah til en snak om karrieren og hendes holdninger til dyrevelfrd.

VILD MED DANS VILDERE MED DYR

SARAH GRNEWALD

Da jeg var rigtig fattig imens jeg boede i Paris, blev jeg tilbudt et pelsjob i Rusland til 400.000 kroner. Jeg overvejede tilbuddet i en halv time. Belbet var enormt for mig. De penge kunne have gjort mig gldfri og jeg kunne have fet den lejlighed jeg havde brug for. Alligevel ringede jeg op og sagde nej.
P 3. sal i en smuk Indre By lejlighed, blot et stenkast fra Runde Trn, har Sarah taget plads i sin gyngestol, som er tildkket af farverige tpper. Vi vil gerne vide lidt om hvordan hun overhovedet kom igang med sin karriere. Sarah voksede op p Falster. Hun klarede sig fint nok i skolen, men fagene interesserede hende ikke rigtigt. Til gengld var hun meget interesseret i at finde sin egen identitet. I den sgen kom hun vidt omkring i forskellige omgangskredse. Som teenager var jeg bde ude i hiphopmiljer, technomiljer og hippiemiljer, forklarer Sarah som p et tidspunkt havde 14 piercinger og var helt skaldet. tydeligt da muligheden for at blive vrt p Vild med Dans bd sig. Jeg var ved at blive lidt gammel til modeljobs og i februar s det faktisk rigtig sort ud. S ringede TV2 og spurgte om jeg ville vre med til castingen p Vild med dans. Og den neglede jeg s inde p det Kongelige Teater, fortller Sarah med en sejrsfuld mine.

Hvordan startede din modelkarriere? Da jeg var 19 r tilmeldte min davrende kreste mig en sknhedskonkurrence, Miss Marielyst, p Falster. Den vandt jeg. Efterflgende fik Sarah kontrakt hos Scoop Models, som sendte hende til Paris. Hendes venner i Danmark havde svrt ved at forst hvad hun havde gang i, og gjorde sig en masse forestillinger om at Sarah levede et glamourst liv i Paris ligesom topmodellerne Kate Moss og Naomi Campbell. Sandheden var dog en helt anden. Jeg sad i en etvrelseslejlighed med bad i stuen. Mine venner var i Danmark, og derfor kmpede jeg med min ensomhed. Det var det allersvreste. Mine venner sagde at jeg skulle g ud og mde nogle mennesker, men jeg havde ikke engang rd til at g p en bar og kbe en kop kaffe. Selvom det s svrt ud, tvivlede Sarah aldrig p sine evner. Hun kunne se at hun altid nede langt i de castinger hun gik til, og derfor mtte gennembrudet ogs komme fr eller siden. Det store gennembrud kom efter 3-4 r i den lille lejlighed i Paris. Jobsene begyndte at rulle ind og Sarah flj mellem Danmark, Paris, Bali og Mallorca. I den nste rrkke passede Sarah sine mange modeljobs og p et tidspunkt begyndte hun at skifte spor. Hun havde formentlig net toppen af karrieren som model og derfor var skuespiller og tv-vrt et oplagt nste skridt. Hun husker

FRA MISS MARIELYST TIL MODEL I PARIS

Sarah betegner sig selv som en kmpe dyreelsker, og har vret det siden hun var helt lille. Som barn havde hun bde hund og hest og p den mde har hun gennem direkte kontakt med dyrene lrt dem at kende. Jeg voksede op med dyrevelfrd uden at vide, at det var dyrevelfrd. Jeg vidste inde i mig selv at dyr skal have det godt og at vi som mennesker skal vise dem respekt. Instinktivt har Sarah altid vret imod at g med pels. Det var frst mange r senere at hun s en dokumentar om mink, der var indesprret i sm bure. Hun genkalder sig et billede af en mink, hvor et ben med afbidt pote stak igennem trdburet. Snakken falder p om pels nogensinde har vret et issue i lbet af modelkarriereen. Med rolig og passioneret stemme forklarer hun, hvordan hun mtte afsl et fantastisk tilbud, for stadig at kunne se sig selv i spejlet. Da jeg var rigtig fattig imens jeg boede i Paris, blev jeg tilbudt et pelsjob i Rusland til 400.000 kroner. Jeg overvejede tilbuddet i en halv time. Belbet var enormt for mig. De penge kunne have gjort mig gldfri og jeg kunne have fet den lejlighed jeg havde brug for. Alligevel ringede jeg op og sagde nej. Sidste r valgte Sarah at kritisere et mediestunt, som komikeren Casper Christensen stod bag. En cirkuselefant var blevet hyret til at st foran en natklub i Kbenhavn og reklamere for Casper Christensens firma. Det lykkedes Sarah at f sat fokus p det kritisable i at udstte en elefant for larm, fulde mennesker og glasskr midt om natten. Historien blev bragt i bde BT og Ekstra Bladet. For Sarah handlede det om at tale elefantens sag, men for Casper Christensen blev det mere personligt. Han valgte at fremhve Sarah som dobbeltmoralsk og postede billeder af

HAR ALTID VRET KMPE DYREELSKER

hende p Facebook med pelshat og et billede hvor hun var i et svmmebassin med en delfin. Hatten var fake fur og derfor var den kritik skudt helt ved siden af. Men billedet af delfinen gjorde ondt, for der ramte han plet, for det var noget jeg havde det rigtig drligt over, husker Sarah, som afslrer at der bag hendes meget selvsikre person p tv, ogs gemmer sig en flsom pige, som gerne vil gre det rigtige. Billedet med delfinen stammer fra en rejse i Mexico. Jeg har altid drmt om at svmme med delfiner, men da jeg s det lille bassin og hvordan dyrene havde det i delfinparken, fik jeg det virkelig drligt. P et tidspunkt undskyldte dyrepasseren at delfinerne havde haft en lang dag med mange kunder, og derfor fik han nogle reservedelfiner over til mig. Det var slet ikke til at bre, og jeg ndrede fuldstndig syn p delfinparker fra det jeblik. For Sarah handler det at kmpe for dyrene ikke om at pege fingre ad andre, men om at vre et godt eksempel og rykke tingene i den rigtige retning og som hun selv siger, s er det ogs tilladt at blive klogere. Selvom vi ikke er perfekte kan vi godt vre en del af lsningen. Dette giver hun et godt eksempel p. For nylig hrte jeg om et koncept der hedder Kdfri Mandag. Det er ikke sort-hvidt. Prv bare en dag om ugen at lave en vegetarret. Vi har nogle fantastiske grntsager i Danmark, og der er mange fede mder man kan lave dem p. P dette tidspunkt har Sarah fet besg af sin ungdomsveninde fra Falster. Selvom hun karrieremssigt er strget til tops, formr hun stadig at bevare jordforbindelsen og holde kontakten til sine gamle venner. Der bliver kun tid til et sidste sprgsml. Hvis du skal vre helt rlig, er du s mest vild med dans, eller med dyr? Sarah tnker sig lidt om. Alts, jeg ER vild med dans, men jeg er sgu vildere med dyr. Hun bliver stille et jeblik, hvorefter hun bryder ud i et afslappet grin. Det bliver overskriften!.

E D

G N A E VE V I G R R E D DE R L

IV

I r har du muligheden for at vlge en julegave der gr en konkret forskel for dyr i nd. Ved at kbe et eller ere kort herunder skaffer du bde en hurtig julegave, gr en konkret forskel for et individ og inspirerer modtageren af kortet til at tnke over at hjlpe dyr.

B URH N E

TR E

MMEGRIS

BURRV

GIV EN BURHNE EN HAVE

DET GR PENGENE TIL
Animas redningstjeneste Frie vinger arbejder med at nde nye hjem til burhns. Nr hnsene er s forpinte, at landmanden ikke kan bruge dem mere, bliver de slagtet. Her trder vi til og tilbyder i stedet at nde nye hjem til dyrene. P den mde fr de ere gode r i et naturligt milj. Gennem kampagnen er over 400 hns allerede blevet hjulpet til et nyt liv. Helt konkret fra et lille bur til en dejlig have. For 250 kr kan vi gre alt det arbejde det krver at redde og omplacere en burhne.

GIV EN TREMMEGRIS VINGER

DET GR PENGENE TIL
Anima arbejder for at alle grise skal ud af kseringsbsene, hvor de hverken kan bevge sig eller vende sig rundt. Gennem oplysning fr vi forbrugerne til at g uden om de produkter der er skyld i grisenes lidelser. Alene i r har vi uddelt over 80.000 foldere om dyrenes forhold i det industrielle landbrug. For 100 kr kan vi trykke og uddele 100 foldere om dyrenes forhold i dyrefabrikkerne.

ST EN BURRV FRI
DET GR PENGENE TIL
Anima arbejder for at lukke de sidste 10 danske rvefarme og overbevise forbrugerne om ikke at kbe pels. Vi har overbevist over 160 danske modermaer til at indfre en pelsfri politik og vores kampagner har frt til at utallige danske rvefarme er lukket gennem de sidste 10 r. Denne gave betyder ogs at vi kan kmpe for, at rve ikke m holdes hele livet i bur for at bruges til jagttrning. Det skal politikerne bestemme i r.

250 kr

100 kr

150 kr

Find gavekortene p: anima.dk/livsgaver