Professional Documents
Culture Documents
Danmarks Kirketjenerforening
nr. 10 - 2013
Danmarks Kirketjenerforening
Medlemsblad for Danmarks Kirketjenerforening
Oplag: 900 eksemplarer Udkommer den 1. i mneden, 10 gange rligt. Redaktion: Hans Henrik Christensen Ekspedition: Erik Kobbersmed Tryk: Werks Grafiske Hus, Hjbjerg Indlg i bladet er ikke ndvendigvis udtryk for foreningens officielle holdning. Danmarks Kirketjenerforening Alle rettigheder forbeholdes
en del af folkekirken
ISSN 1397-0771 Kontakt redaktionen p blad@kirketjener.dk Bladet redigeres af Michael Tungelund, tungelund.dk
Fllessekretariatet
Solbakken 30, 7260 Sdr. Omme Tel 7534 1777 kontor@kirketjener.dk bningstid mandag til fredag fra kl. 9 til15
Uddannelseskatalog 2014
gldelig jul
finder du p kirketjener.dk
Side 2
Kan du ikke vente til nste nummer udkommer og vil gerne hre mere om livet hos kollegerne og det der foregr i de andre kirke, s er her et lille tip. Folkekirkeinfo tager i programserien vil du se min smukke kirke p besg rund i kirkerne i stjylland. Her viser kirketjeneren, sogneprsten eller en anden fra menigheden rundt i kirken og fortller om livet i sognet.
Programserien sendes p TV2 stjylland og har blandt andet vret p besg i Klosterkirken i Horsens, Vejlby Kirke og Vr Kirke. Du fr i programmerne et spndende og inspirerende indblik i, hvad der foregr hos kollegerne rundt omkring. Selvom programmerne koncentrerer sig om kirkerne i det stjyske, er de bestemt vrd at se. Kan du ikke se TV2 stjylland p dit tv, har vi lagt et link til programmerne ud p vores hjemmeside under medlemsblad. Har I andre lignende gode tips, s send dem til os. Vi omtaler dem gerne her i bladet. Gldelig jul og godt nytr! Hans Henrik
Vi nsker tillykke
forskellige faggrupper - priser og muligheder for sttte - gennemgang af kirkeuddannelse.dk. - hvordan forbereder og afholder man en god samtale mellem kontaktpersonen og kirkefunktionren. Husk at en personlig opkvalificering kan have en positiv indflydelse p din lndannelse.
Nr medarbejderen uddanner sig gavner det bde den enkelte medarbejder og arbejdspladsen. Aftnerne, der starter kl. 17, er en oplagt mulighed for at lre mere om personlig udvikling og opbygge netvrk. Aftenen indeholder: - oplg om hvilke kurser, der er for de
Du kan se mere om arrangementerne og tilmelding p kirketjener.dk ligesom du kan lse mere om uddannelsesmulighederne p kirkeuddannelse.dk Billederne er fra mdet i Aalborg Stift.
Side 4
Sidste r var jeg spndt p om parterne, der forhandler Fllesoverenskomsterne, turde lbe an p endnu en to rig overenskomst og risikere, igen at skulle prsentere endnu en knap s god aftale - det turde de godt! Der var ikke stemning for en lngere periode, s vi skal allerede i gang med OK15 om et lille rs tid. Kravene skal vi have klar til august. P rskursus 2014 vil bestyrelsen stte fokus p emnet til generalforsamlingen, hvor vi hilser input til krav velkommen. Lnforhandlinger Der blev i r indsendt ca. 50 lnforhandlingsnsker til Sekretariatet. Det er ikke mange, men mske vi er net til det punkt, hvor lejet er fundet. Der er blevet gjort fremstd for lnforhandlingerne i bladet og p hjemmesiden siden maj, s jeg hber ikke det er fordi medlemmerne ikke ved det .
Tillidsreprsentanter Tillidsreprsentanterne skal p kursus i slutning af januar, p et to dages kursus, hvor de skal ha fyldt i vidensbanken, s de klar til at hjlpe lokalt. Emnerne vil - udover cases om vores vilkr - bde vre forhandlingstaktik og selvtillid. Der skal lyde Tak til tillidsreprsentanterne for Jeres engagement. Og til Jer andre kan jeg opfordre til at benytte tillidsreprsentanterne de har brug for at blive brugt.
I r blev lnforhandlingerne fremsendt til menighedsrdene af Sekretariatet, og den videre sagsbehandling bliver ogs fuldt ud varetaget at Sekretariatet. Men ikke dermed sagt, at bestyrelsen ikke stadig har et je p forhandlingerne. Tjenestemndernes ln OAO indgik i forbindelse med overenskomstforhandlingerne aftale med Ministeriet for Ligestilling og Kirke om, at de i aftaleperioden optager forhandlinger om en evt. indgelse af aftale om nyt lnsystem. Tjenestemndenes gamle lnrammesystem er forldet og flger ikke rigtig med de overenskomstansattes lnniveau. Hbet er at f et lnsystem der
Nye medlemmer Lille Danmark er faktisk ret stor, men det er blevet lidt lettere for foreningen at f fat i de nyansatte og gre opmrksom p vores eksistens. Der sker en lille medlemsfremgang, men vi har dog stadig brug for, at I som medlemmer tager en snak med Jeres nye kollegaer. Vi sender fortsat to biografbilletter med tilhrende popcorn og sodavand til medlemmer, der opfordrer til indmeldelse. Juleaften Bestyrelsen har, som tidligere beskrevet, besluttet at fre en faglig voldgift mod Ministeriet for Ligestilling og Kirke i sagen om 24. december - dvs. det nyhedsbrev ministeriet udsendte i januar 2012 og de efterflgende nyhedsbreve omhandlende det samme. I skrivende stund er der ikke nyt i sagen, men der forventes en afgrelse i forret.
...fortsttes nste side
Jeg er fortsat tilfreds med, at vi i bestyrelsen har holdt fast i vores vilkr omkring inddragelse af fridage. Hvad I har vlger at gre, er op til Jer - bestyrelsen har den holdning, at alle er bedst tjent med at have minimumsvilkr og at de aftaler der er indget bliver overholdt. Alle selvflgelig kan/skal udvise den fleksibilitet, der er behov og lyst til at vise. Men fleksibilitet skal ikke vre en selvflge - med mindre den er tovejs. Jeg glder mig over, at vi ikke, undtagelsesvist (hvad det s end indebrer), har afgivet alle vores faste fridag ret rundt. Sekretariatet Sekretariatet krer godt - de har haft rigtig travlt i Sdr. Omme. Kirketjenerne er meget flinke til at ringe ind - faktisk s flinke at omkring halvdelen af alle henvendelser kommer fra kirketjenerne, hvilket er rigtig meget, da FAKK har dobbelt s mange medlemmer.
Bestyrelsen er stadig meget tilfreds med samarbejdet med FAKK og personalet i Sdr. Omme. Benny har vret med til et af vores seneste bestyrelsesmder, hvor vi fik et fyldigt indblik i verserende sager og hvad der ellers rr sig p Sekretariatet, ligesom der ogs har vret mde i Sekretariatsudvalget et par gange. Brandsoftsystemet, der skal holde styr p medlemmerne, har desvrre vret meget forsinket, men nu ser vi lyset for enden af tunnelen og ser frem til, at den sidste del af sekretariatssamarbejdet kan komme op og kre - og Erik Kobbersmed endelig kan smide tjlerne helt. En varm tak for tlmodigheden til Erik.
Sager har der ogs vret mange af bde de lidt lettere, men desvrre ser vi ogs en lille stigning i afskedigelsessagerne.
Lad mig til sidst endnu en gang nske alle en gldelig hjtid og lad julefreden snke sig - mske med lidt sne (men kun lidt!) God arbejdslyst i det nye r, Helene Devanti
Indbinding af salmebger
Har I ogs problemer med salmebger, der gr op i limningen i ryggen? Alt for tidligt og efter kun f rs brug? Vi kan hjlpe jer! Vi tilbyder at reparere salmebger til kun 30 kr. pr. stk. eksklusiv forsendelse.
Side 6
Vi bner indbindingen og genlimer bogomslaget s salmebogen igen hnger forsvarligt sammen. Vi maler de slidte omrder og forstrker det ydre bind ved at lgge et slidlag p kanten af bogryggen. Herefter fremstr bgerne nsten som nye og kan holde en del r endnu. Vil du vide mere om, hvad vi kan tilbyde eller om Beskftigelsestilbuddet Rllikevej, s kontakt os p telefon 9931 7180.
AKTUEL HRING
671 hringssvar er der blevet sendt til ministeriet som reaktion p det debatoplg om folkekirkens fremtidige styre, der blev offentliggjort den 2. maj 2013. De kommer fra menighedsrd, biskopper, prster, provster, organisationer, provstiudvalg, valgmenigheder, stiftsrd og privatpersoner, som alle har en mening om, hvordan folkekirken br styres i fremtiden. Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen er glad for den overvldende interesse:
- De mange hringssvar er et fornemt udtryk for det engagement, som bde menighedsrdenes medlemmer og mange andre har i folkekirken. Der er stor interesse for at vre med til at sikre gode og tidssvarende rammer for folkekirkens arbejde. 472 af svarene er kommet fra menighedsrd. Svarene reprsenterer tilsammen 526 menighedsrd, da nogle af dem har sendt flles svar. Der er i alt 1750 menighedsrd i folkekirken, s nsten hvert tredje har bidraget med svar.
Du kan finde et link til samtlige hringssvar p kirketjener.dk, ligesom vi forventer at have seneste nyt fra udvalget med p vores rskursus til forret.
MiLiKi/Hans Henrik
Engagementet er ogs blevet understreget af, at der i alt mdte ca. 2.200 mennesker til de orienterings- og debatmder, som udvalget om en mere sammenhngende og moderne styringsstruktur indbd til rundt om i landet i lbet af forsommeren og sensommeren.
Som kirketjener mder man uvgerligt sorgen i arbejds men i hj grad ogs efterflgende, hvis de efterlad Sogneprst Finn Illum giver herunder sit bud
Vi reagerer alle forskelligt, nr vi rammes af sorgen. Med vrede. Med afmagt. Fortvivlelse, smerte eller resignation. Men uanset hvordan vi fler, er det vigtigt at forst, at ikke to ddsfald opleves ens, ligesom der heller ikke n bestemt mde man, skal srge p. Sorg er noget helt og aldeles personligt. Sorgens mange ansigter og nuancer ses meget rammende i Sandro Botticellis maleri Nedtagelsen/begrdelsen af den dde Kristus fra cirka 1490. Maleriet, der kan ses p Museo Poldi Pezzoli i Milano, er opbygget som en pyramide med tt forbundne figurer. Samtidig antager det form af et kors som kulminerer med Josef Arimatha, der viser tornekronen og nagler korsfstelsens redskaber.
Sorg er krlighed
Centrum er Jesus dde krop og hans mor Maria, der er sunket sammen i afmagt. Hun holdes oppe af Johannes (den discipel Jesus elskede). Herudover er der tre kvinder som udtrykker og forholder sig forskelligt til det, der er sket. Til hjre Maria Magdalene som betragter, holder og krtegner Jesus hoved. I midten er det sikkert Salome, som med lukkede jne holder og krtegner Jesus fdder. Til venstre er der en helt tilhyllet indadvendt lukket person. Alle disse figurer reprsenterer reaktioner og flelser, som vi kan gennemleve, nr vi mister et elsket menneske. Sorg er krlighed, der er blevet hjemls. Sorg er den krlighed, man ikke kan slippe af med.
Det er at miste forstelsen af, hvem man selv er, fordi den anden var en vsentlig del af ens selvforstelse. Ens liv bliver pludselig uden sammenhng, for man har ikke lngere nogen at dele det med. Nr sorgen er der, s har den alene med vore flelser at gre og de kan spnde vidt: afmagt, fortvivlelse, smerte, resignation, vrede, forladthed og svigt. Man kan ogs sammenligne det med at falde i et dybt og bundlst hul. I dette bundlse hul lber mange flelser sammen.
Side 8
Der er ikke to ddsfald, der er ens. Og der er heller ikke n bestemt mde man, skal srge p. Sorg er noget helt og aldeles personligt. Men sorgen er ikke privat.
Vi er dele af hinanden har flles fortid, og vi Og i nutiden er vi der tnker over det til hve hinanden. Hjerteligt f vore flelser hnger v
ejdsdagen bde den helt aktuelle i forbindelse med begravelse/bisttelse, erladte kommer til gudstjenester, arrangementer eller p kirkegrden. bud p, hvad sorg er, og hvordan man kan mde mennesker i sorg.
Et ddsfald er derfor altid social begivenhed. Et menneskes dd berrer selvflgelig i frste rkke familien og nrmeste venner. Det berrer mange, men mest de nrmeste. Derfor er det vigtigt at man tr bne sig for hinanden og tale bent om, hvad der skal ske, og hvad man tnker i den forbindelse.
Nr begravelsen er forbi, og nr slgt, venner, brn og brnebrn er taget hjem, s sidder man alene tilbage. Og da melder sorgen og savnet sig som tomhed og fravr ved hjtider, mrkedage og i dagligdagen. Sorgen og savnet er sstre, hvem af de to er strst? Sorgen er sviende smerte, savnet er tomhed og trst. Sorgen er vild og voldsom, den river min sjl itu. Savnet det er din tomme stol, mit jeg, der mangler et du. Man skal st p egne ben. Livet skal leves igen. Og man vil mske opleve det, som at omgivelser ligesom trkker sig tilbage, og at nu begynder den del som man kun kan g alene.
Hverdagen og livet gr videre, og nr man mske fler, at man sakker bagud og at andre trkker sig vk, s er det fordi tabet er tungt at bre. Man gr s at sige langsommere end alle de andre.
Se ikke bort
nsigter kan bl.a. ses i dette billede af Andro fra cirka 1490.
Hvad kan vi andre s gre? Vi, der ikke var de nrmeste, men som str lidt lngere vk. Ja, hvad vi IKKE skal gre er at undg dem, der srger, ved at g over p det andet fortov, eller ved at lade som intet var sket. Og slet ved at sige, at nu m den srgende da virkelig se at komme over det. Derudover er der smnd ikke s meget specielt der skal gres. Nrvr uden ord, nrvr om hverdagsdagsting, er det vigtigste. Den, der srger, har brug for at vide at der stadig venter en plads i fllesskabet, nr han eller hun er parat til igen at trde ind i det.
ndens identitet og hinandens tilvrelse. Vi og vi har flles forventninger til fremtiden. der for hinanden, selvom vi mske ikke il hverdag. Vi er umdeligt forbundet med eligt forbundet kunne man mske sige - med ger vi sammen.
En lille jule-quiz
Hvilken julekalender viste DR i 1986? 1. Jul p slottet 2. Nissebanden i Grnland 3. Jul i Gammelby Hvem er p forsiden af vores blad nr. 3/2013? 1. Erik 2. Niels 3. Hans Hvor mange vers er der i Det kimer nu til julefest? 1. 7 2. 8 3. 9 Hvem kommer til julebal i Nisseland? 1. Ole 2. Tom 3. Per I tv2 julekalenderen skibet i skilteskoven fra 1992 var der en papagje, som hed? 1. Jaco 2. Bounty 3. Blue Hvilket tidspunkt var rskurset i 2013? 1. 17. 19. maj 2. 21. - 23. maj 3. 1. 3. juni Hvad mangler i teksten Julen har ? 2. julefryd 3. englelyd 4. dejlig lyd Hvilket r blev sangen last Christmas af Wham udgivet? 1. 1983 2. 1984 3. 1986
quiz og vind
Hvem lagde stemme til dukken lillebror fra Ingrid og Lillebror? 1. Bob Goldenbaum 2. Jack Goldenbaum 3. Niels Goldenbaum Hvem har skrevet Alle ting er underfulde? 1. Brorson 2. Kingo 3. Grundtvig Hvilken dag sendes Disneys Juleshow traditionelt p DR? 1. 23. december 2. 24. december 3. 25. december Hvilket bestyrelsesmedlem er der et billede af i blad nr. 9/2013? 1. Hans Jrgen 2. Lars 3. Hans Henrik Send dine svar til os i en mail med navn og adresse, s er du med i konkurrencen om en dejlig varm plaid, sportstasker samt et par andre fine prmier. Send din mail til blad@kirketjener.dk senest 4. januar 2014. Vinderen fr direkte besked og offentliggres p hjemmesiden. Prmien kan ikke ombyttes til kontanter. Gldelig jul fra Pernille & Hans Henrik
Side 10
udviser fleksibilitet, og som udover kirketjenerfunktionen ved kirkelige handlinger varetager de daglige opgaver, herunder rengring. Derudover skal personen sammen med det vrige personale kunne hndtere store arrangementer, idet der gennem ret afvikles en rkke strre hjtideligheder nationale svel som militre begivenheder. Herudover er der i kirken en omfattende koncertvirksomhed, hvor ogs kirketjenerne bistr. Der stilles krav om punktlig og fyldestgrende indberetning af timesedler samt afregning for foretagne indkb. Ansgere m i fremtrden og vremde kunne leve op til Holmens Kirkes anseelse. Vi foretrkker, at ansger har gennemget den obligatoriske uddannelse for kirketjenere.
og udfordrende arbejdsdag i en kirke, hvor der stilles store krav, men hvor normeringen ogs er afpasset herefter.
KORT NYT
St kryds i kalenderen
I nste nummer regner vi med at kunne prsentere et spndende program for rskursus 2014. I bestyrelsen arbejder vi p hjtryk for at f alle aftalerne til at falde p plads. Traditionen tro afholdes rskurset 2014 i dagen umiddelbart efter pinse. St derfor kryds i kalenderen fra 10. til 12. juni 2014 og hold je med bladet til februar.
Manu Sareen har gennem lngere tid drftet sprgsmlet om tidsbegrnset ansttelse med biskopper og med kirkeordfrere. Efter de drftelser er det vurderingen, at det bedste er at afvente arbejdet i udvalget om en mere sammenhngende og moderne styringsstruktur. Det udvalg, hvor Hans Gammeltoft-Hansen er formand, kommer med en betnkning til forret. - Jeg tror, at vi fr den bedste proces, hvis vi tnker biskoppernes ansttel-
- Jeg forstr godt det synspunkt, at vi skal kende biskoppernes prcise plads i en ny moderne folkekirke, fr ansttelsesforholdene endelig lgges fast. Det ndrer ikke p, at regeringens holdning er, at biskopper fremover skal have en tidsbegrnset ansttelse, og at vores udgangspunkt er, at den periode skal vre 10 r, siger Manu Sareen.
Side 12
Dagsorden 1. Bestyrelsen byder velkommen ved formand Richardt Johansson 2. Spisning 3. Helene Devanti nyheder Siden sidst 4. Opdatering af kontaktoplysninger 5. Tillidsreprsentantens beretning 6. Valg af ny tillidsreprsentant samt ny suppleant 7. Lidt om Kbenhavner Kredsen den nye bestyrelse melder ud. 8. Forholdet mellem og Kbenhavner Kredsen og Kbenhavns Stift angende medlemskab 9. Lektor Karsten Fledelius fortller kirkehistorie Med venlig hilsen Lokalkredsen i Kbenhavn Anne-Marie
Som medlem af Danmarks Kirketjenerforening fr du ud over faglig bistand en rkke fordelagtige medlemsfordel, eksempelvis at melde dig ind Forbrugsforeningen, der er Danmarks strste indkbsfllesskab, som giver dig rabat i 4.600 butikker at tegne dine forsikringer til fordelagtige priser gennem Tjenestemndenes Forsikring ogs selvom du ikke er tjenestemand. at lne penge gennem Tjenestemndenes Lneforening, der etablerer ln for en rkke offentlig ansatte. Lnene etableres uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste.
Side 14
PP
DANMARK
kirketjener.dk
Email: kirkeklokker@mail.dk