Professor Schleiden

og

mnen.
af Gustav Theodor Fechner Leipzig Adolf Gumprecht 1856

Indhold. Frste del. I. forflgelse og succes. II Schleiden og anl gget s! l. III. "en teleologi. I# . naturen som et s$m%ol p nden. Anden del. #. Schleiden og mnen. #I. Indfl$delse af mnen af ve!ret. #II mere generelle og mere specielle om ve!ret indfl$delse af mnen. #III indfl$delse af mnen om !ords& lv og !ord%aserede magnetisme. I'. (". '. Indfl$delse af mnen p organis& liv p !orden. 'I. Atmosf re og %e%oelighed af mnen. 'II. Sidste ord. 'III. Tils tningsstoffer p indfl$delse af mnen om ve!ret. I. forflgelse og succes. )Pr di&eren Sal *+ ,,I S&riften+ ./anna+ eller p den indre liv af de planter+ i ,010+. 2eg har forsgt at vise+ at planter har en s! l+ fa&tis& vise3 /e!+ fordi en s! l i&&e &an vises+ men at s&a%e en tro og %erettiget.

4en s! len i et anl g og et sprgsml om tro som s! len af en orm nr s! len af en fugl+ som min %rors s! l som en s! l. 5e$ond og som Gud selv+ i&&e mindre og i&&e mere I min s! l+ !eg i&&e forstr udtr$&&elig er&l ring en s! l i den forstand+ hvori nogle s! l fatte etc som en a%stra&t pun&t i sammenhold &ropslige liv+ som livs&raft+ men en s! l+ som fler+ i det s dvanlige+ gennem e&sempler og ellers for&larede !eg %ogstavelig forstand sensation. Anl gget s! l s&ulle en s! l v re af en lavere grad af uafh ngighed og individualitet mens end vores+ og selv da d$ret s! len+ men i&&e desto mindre stadig et v sen som vores og d$res! len som disse &un sig selv optr der og andre s! le mod %lot det udvendige udseende et legeme af %ud+ %ortset fra at en h!ere nd+ Allen p Gud for+ hvad der foregr i disse s! le+ ligesom stra&s vidste+ at de %are leve i den+ og fl$tte+ og st+ og han i dem+ som vi s ofte ved vores s! le siger+ uden dog nogensinde tro det. 6n s! l %r v re planten s! l+ som en n$fdt %arns s! l+ %lot uden evnen til at udvi&le %arnets s! l+ i&&e t n&er+ i&&e vor%lic&end i&&e hus&e+ ingen omverdenen Facing+ %are leve med de !e%li&&e i et flo7 og udve&sling af sensuel flelse og instin&t + og hvordan hendes &rop %adet i l$s og luft og dug+ %adet n$der en anderledes forhold til deres fors&ellige natur og anderledes position til naturen. 2eg har forsgt at gre e&sistensen af anl gget s! l i denne forstand trov rdig fra standpun&ter lighed af forholdet+ ma&eup+ de Stufen%aues+ hensigtsm ssighed+ p grundlag af erfaringsm ssige fa&ta og rimelige &rav+ har de modargumenter+ at planterne ingen nerver+ ingen vil&rlig %ev gelse+ ingen centrale organ+ ingen cir&ulation har+ at i&&e en s! l niveau for anl gget er til%age+ osv.+ &ompileret med flid og overve!es ve ns&et at %ede om sandheden eller er mere sands$nligt end visningen af deres s&nhed og op%$ggelse i l$set+ !eg er historie sprgsml undersgt. 8ort sagt+ !eg er ndt til at tage emnet for s mange sider og %ehandle sgt som han nogensinde har. 2eg har ar%e!det min et ord halvdd+ s planterne s! l ns&er at leve. "et er mit ns&e+ og resultatet3 9 :elt rligt+ !eg vil afl gge rapport om+ hvor godt det ugunstige resultat for mig er+ og hvil&e &onse&venser for min opfattelse &an man ogs overve!e det. / sten enstemmig god&endelse har den samme findes i de damer+ mundtligt og s&riftligt+ af &endte og u&endte+ for mig %eviserne er at %live+ og det %lev mdt som s! len af de sarte s&a%ninger som larmende sstre./ sten lige s udelt afvisning hun har fundet %landt naturfors&ere og filosoffer i samhandelen; mundtligt og s&riftligt+ &endte og u&endte for mig de relevante %ilag er %levet+ %lev det mdt som den sta&&els s! l+ fordi ingen s! l. / nogle piger+ s nogle &vinder %lomsterne+ da en s! l du s frem til det+ selv med s! lfulde !ne+ og veg n sten at annullere det+ det var ogs &un en &ort tid. Filosofferne men ns&ede at f fat i s! len med de vil&r og naturalister med sine h nder+ fr s&!ule s! len+ og de sagde+ er der intet. I&&e en dame 7ot !eg+ der l ser %ogen+ og har l st mange+ der havde er&l ret imod anl gget s! l+ i&&e en videns&a%smand eller en filosof af profession+ der har l st %ogen eller

i&&e l se 9 og mange mis%illiger hans grunde+ uden at vide det 9 hvil&et ville have valgt det for&larer+ de fleste+ men %esluttede mod det. 6ller var de %are en plet+ en gld+ et ord+ et intet+ der g lder+ !a den strste ros+ hvad der er %levet af mit ar%e!de af nogle+ de tager ud som en s l+ %etd ogs den strste irettes ttelse+ der &unne opf$lde dem+ deres id< var en fi&tion. (g s til sidst den vigtigste frugt+ min s&rivning indtastet mig samtidig s$m%olet p deres succes+ et s& vt vo&sen gulerod+ at en u&endt dame fra Alten%urg par dage siden sendte mig fra hendes have+ et tegn p den interesse+ de tog i S&riften. Guleroden havde v ret i stand igennem en hrd tr rdder i&&e tr nge igennem+ og =7iesp>ltig pa&&et ind i m r&elige &urvet til h!re og venstre for det+ men &an i&&e trives. S har !eg ogs i et forsg p at udr$dde med min id<+ pa&&et ind i forg ves+ at alle parter let tr nge den hrde modstand eller &omme rundt+ og &an i&&e trives p det. (g som i mit s&a% guleroden+ vil min %og for%liver er s m r&elig s rhed i %arrieren af litteraturen. "ette er slutningen af sangen af anl gget s! l. I vir&eligheden+ hvis du allerede i&&e ple!er at gre endnu h! en pr di&ant i %$en+ &un rrt h!erter af de damer+ at han er %estemt til at rre med dommen fra starten s$nes at tale om en naturlig pr di&ant+ den %lot 8 re l$tter+ hvis det &un for domstolen af m nd seris videns&a% hrer til emnet for den pr di&en efter hans alvorlige side+ og %lot rrer let forg ngelige interesse damerne i stetis& og h$ggelig side. Is r nr man t n&er p midlerne til succes med dem i %etragtning. :ar den forg ves s&a%ning+ /anna+ i&&e med vil!e rengres med milde til glimmer og farverige %nd. 4en den frste st r&e vindstd p!us&et en sdan tilstand+ den frste gennemtr ngende regnen s&$ller ham ud af malingen+ det frste s&arpe solstrle gr dem vo&se %leg. (g endelig har den forf ngelige f!ols+ men <n ud af toilet rummet i fri luft. "et var uundgeligt+ og hvad er deres n$ligt stdt der. "et &rer A+ med hvem hun har mdt flere gange i &vinders rum i nogen tid+ fint gres p den mde+ han ns&er at g op igen i en &vinders samfund+ men som altid med stvler og sporer. /u er hun get fr tid <n gang p alvor mand uden at %evise ham den forndne respe&t+ og einzutr>n&en til hendes s+ sluttede han med sine gode stvler i en vandp$t p ve!en+ spr!tede det igen og igen og river hende med sine sporer alle fr$nser fra den &!ole+ og s meget huller i &!olen. "en sta&&els ting? /u vil de i&&e engang+ !a p alle i enhver god samfund &an mere imponerende mod &vinder. :vor slemt efter alle @+ som s$nes at v re sprgsmlet om plantens s! l+ hvis det er+ men naturligt+ at en forfatter en id< til dens udvi&ling et AB uds&revne ar&+ der anvendes+ hvad han har sat en alder+ preisgie%t i&&e s hurtigt som dem de giver s let ta%t+ fordi det &oster dem noget+ eller ivrigt smide v &+ fordi smide stadig &oster mindre+ men sparer udgifter til ple!e og stor tegning af den unge id<. :vis du har drlig no& at gre med at plante organer og mennes&es! le+ hvorfor selv med s unaturlige h$%rid ting som plante s! le+ deal+ s det er deres ple!e let igangv rende og det &v le det lille monster lige i fdslen er %edst. 4en for forfatteren+ at sagen pr senterer sig anderledes. :an har i&&e et r levet forg ves+ i&&e forg ves+ og til sidst s&revet AB %ue i&&e s grundigt narre sig selv. S der s&al v re en plante s! l+

og der s&al v re rsager til+ at der er <n+ og det er t%eligt i sindet+ nr han i&&e &an finde det. Forfatteren dermed forsvarer sig med overve!elser som flgerC :vad gr ingen forstelse for den forstelse+ som ser i det singleness af en %arnlig natur+ men &vinderne har en langt &indlicheres flelsesm ssige end m nd+ s de er sands$nligvis ogs i den rigtige denne gang mere end m nd i deres visdom i deres %arnlige en&elhed+ og nogle 4 nd tan&ev &&ende sind har fa&tis& fundet dig selv+ men ogs re!st ideen om plantens s! l. Intetsteds &rop og s! l gifte sig smu&&ere end hos &vinder+ og intet de har en %edre dom end gtes&a%er+ s de er ogs den mest &orre&te udtalelse om gtes&a%et mellem &rop og s! l p %lomster+ is r fordi de er s ens for de sidstn vnte selv hun levende fr hendes vindue+ der er i hendes have+ slu&&e dem og vedligeholde dem h!st en gang og plu&&e %ladene+ nr det er sprgsmlet om sit eget gtes&a%. 5etragtninger filosoffen n sten udelu&&ende %estr af nd+ &onceptet+ naturfors&ere n sten udelu&&ende %estr af &rop og &niv+ og ved hver af dem opsummerer hele &rop og s! l til sine dele+ og %egge af dem rippe den+ rippe den+ som s selvflgelig dem %lot af ulegemlige &oncept+ for%liver det &un den s! llse &rop i h nderne. "u &an endda tage p dette sprgsml med de filosoffer og naturfors&ere+ det gr godt. "$%est set+ anl gget s! l tilhrer &lassen af ordninger eller spgelser+ for at se spgelser+ s&al man v re en sndag %arn+ is r da plante s! le+ som er spgelser sols&insdag. "u er dog som den ,*. April ,0D, fdt p A ur+ en sndag %arn af den mest solrige time p dagen. S hvis fors&erne og filosoffer i&&e &an se noget fra planten s! l+ flger det simpelthen+ at de i&&e er Sonntags&inder og %linde ved h!l$s dag+ og ingen fdselsattest for at %evise mig for&ert. "e gamle &vinder har altid v ret for e&sistensen af nder+ som de mener havde den usvigelig erfaring %evis for+ at de har set en sdan+ og s selvflgelig ogs have filosof og naturfors&er for den i&&e9 e&sistensen af nder+ som de i&&e mener+ at usvigelig erfaring viser+ at de i&&e har set dem+ men det er den samme gamle &vinder %evis. 4ed den videns&a%elige %eviser &an man s v re mere &lar+ is r hvis du l rer at vinde ved at P$rrhus som romerne gr. Filosofferne %evise i&&e9e&sistens af planten s! l fra de vil&r+ s du %e7eisest din hnd+ e&sistensen af anl gget s! l fra &onceptet+ og overlevede anl gget s! l i&&e i dag i filosofi+ &an det s h%er snarere i morgen for at leve i det+ for til sidst must Alt+ men nr det er deres tur. 4an har allerede opfordret til filosofien i alle siderC .Godnat?. S det er h%et+ at snart igenC .god morgen. vil &alde+ i nat+ vil !eg nu lade mnen s&inne+ og efter filosofien udhvilet og hans !ne har smittet+ vil det %live hndteret forestillingen om en i&&e9 e&sisterende anl g s! l+ ved selv9udslettelse i sin mods tning+ %landt andet natten over i den modsatte foldede form af hendes seng st og se til%$de hende god morgen+ og s %liver det n$e Eorld Philosoph$ "a$ vil v re aften og morgen. :vad videns&a%smanden er %errt+ gr det vil &un v re et sprgsml om s! lens sho7 et sted som nucleoli i en celle. (g forh%entlig ved den+ !a progressive daglig for%edring af mi&ros&oper stadig l$&&es. I&&e l$&&es tido%ling deres magt+ s det vil v re muligt for hundredvis eller tusindvis af gange. 6ndelig+ selvflgelig+ de &an i&&e

undg en gang+ ellers &an du !o i&&e en videns&a%smand tror p anl gget s! l. 4en det vil l$&&es./ogensinde afh nger alt frems&ridt i vores generelle opfattelser af verden om for%edring af mi&ros&oper+ og at l ren om s! lens s&al v re %aseret p den celle teori+ allerede %evist ved+ at navnet p s! len er %aseret p navnet celle. Fordi du &un &an v re i tvivl+ nr resultaterne af den moderne naturlige fors&ning+ uanset om s! len har modtaget som et se&retoris& produ&t af cellerne deres navn ved sammentr &ning af ordene se&retion og celle+ eller som en resulterende udseende =ellen%aues og celle liv ved %lot sv &&else af st r&t ord celle. The Language Instinct er helt vidunderlig+ og instin&t af moderne naturvidens&a% endnu mere vidunderlig. I mellemtiden finder !eg det %are en+ som !eg engang /ogen uden et teles&op position i&&e l ngere er s$nlig p grund af dens afstand &ort &lart s viser hinanden+ og gre %rug af det+ selv uden et mi&ros&op naturfors&er+ hvis i&&e anl gget s! len selv+ men det sted+ hvor hun sidder at vise. 2eg var foran gange gang p Figi+ under sels&a%ets der de forsamlede fremmede "er var ogs en l!tnant og en 5erlin Schneider+ og det sidste for%lev altid s meget som muligt til den frste. "er er 5ern? det sagt. 9 :vor3 spurgte s&r dderen+ hvor+ sagde l!tnanten+ hvor den sorte pri& er. 9 2eg &an i&&e se en sort pri&. 9 4en de ser &un rigtige mde+ s&arpere+ mere s&arpt? 9 4en !eg &an i&&e se ham. 9 "et er rigtigt+ %are der+ hvor de i&&e &an se den sorte pri&+ er 5ern? "et er rigtigt+ %are der hvor du i&&e &an se den s! l+ der er s! len. 4ed sdanne overve!elser+ forfatteren+ hvordan han &an h! lpe. 6fter alt+ mange ting for%liver drligt for ham. :an &an i&&e s&!ule den alarmerende det er for ham+ at han for nu &un den %arnlige en&elhed og geniale sind+ i&&e de m nd af fornuft og erfaring+ men p sin side+ at han &un var en s&al filosofis&e fremtidige og for%edre mi&ros&oper vente med det+ og til at forsvare sig med sv rd en preussis& l!tnant mod filosoffer og naturfors&ere. (g hvis det s&ulle g lde %lot deres angre% til at st aleneC men nu er den strste naturfors&er og filosof+ s! le af planterne %ortvist som urene nder i <n person+ alt er lavet af+ og det &un er en se!rherrens &rans fra ndsforladt %lomster at s tte p hans hoved+ i det mindste have det som den si&reste at de i&&e &ommer til%age s! lene. Si&&e en s&am? 5lomster og en s! l er noget s $ndefuld+ og !eg havde s &ir&ens grunde. 2a+ sidste !ul+ !eg troede p et tidspun&t i &det for at se+ hvad !eg har set s l nge i tan&e. "et var i en venlig h!em+ der &un var sang og l$d+ og derefter drene %ne+ og p %ordet+ er huset datter+ smu& og slan&+ som et !uletr + omgivet af grnne grene+ rolige+ stilhed+ ud at &igge med holdseligem smil fra de grnne+ l$s og smu&&e gaver p grenene+ og p hendes hoved en &rone af rd9guld 9 en &urv+ det var med den smu&&este i det 9 at sttte. (g alle &ommer &rende og alle an&om efter hvad han s& %ne%estemt til at haste+ ssom sommerfugle+ %ier+ %iller derude for vir&elige %lomster tr et+ og hver efter hans an&om++ griner dog p %lomsterne ndig s! l. 6n gave alene %lev et glas sd frugt %rudt+ og det var min gave. For s& vt gulerod et glass&r? "et for%lev en frugt for mig fra det grnne tr + som for%lev som vir&eligheden i min drm.

6ndnu v rre end med ideen om anl gget s! l get op med en anden id<+ !eg tre r senere i en strre s&rift+ =end9Avesta ,- har udvi&let+ ideen om+ at 2orden+ s at hele verden &rop en s! l have. 6fter at !eg havde s mange ting i forg ves at s tte ideen om plantens s! l+ t n&te !eg med denne n$e id< om at s&ulle ge %rugen og dermed get dog &un ta%et. Selv da !eg havde hent$det til en sdan id<+ fr audition gange A- + de fandt hende meget morsomt+ men alvoren af ideen mdte alvorlige og dette var mods tningen og endnu mere mangel p respe&t og mangel p opm r&somhed.
,-

=end Avesta+ eller om de ting i himlen og efterlivet fra s$nspun&t af naturen. Leipzig+ #oss. ,0B,.

A- Sammenlignende anatomi of Angels+ af "r. 4ises. Leipzig+ tr gartner. I ,0AB.

/ ideen var alvorligt p samme tid og store. I&&e s&al .det er mere en simpel s! l som der af planter+ handling+ i&&e l ngere en lille n rliggende s! l af den mennes&elige s! l+ snarere en meget oph!et+ meget %evidst+ der % rer %evidstheden for alle mennes&er+ selv i og for%undet ensartet af alle i hvide+ t n&er+ fler+ hvad fol& ved+ i s rdeleshed+ t n&er+ fler+ og frem for alt+ ogs om relationerne mellem alle .de hvide+ en s! l+ der omslutter over alle mennes&es! le+ alle planter og d$r s! le+ og indeholder over den lave liv i denne verden af mennes&es! le i deres h!ere liv videre+ som allerede i vores lille s! l over den nedre filosofis&e liv+ en h!ere liv erindringer+ stadig %ret af den samme &rop op%$gger. Sledes !orden+ nd og &rop+ et himmels& v sen+ vores verden s&al %de inddrages &un i lave+ vores efterliv i en h!ere forstand+ for at holde p himlen og % re+ og med alle de andre st!erner p %egge sider i o%ligationer af guddommelig enhed og fort ret. "et mennes&elige !e i&&e hre+ hvad ret+ &an ear mand i&&e se+ hvad !et &an se+ hver lu&&er for sig selv i sin sf re og ind i anden uafh ngigt modsatte+ ingen ved noget fra den anden+ ingen af hele nden i det mennes&er. 4en p !et og ret sv ver en h!ere nd+ de fornemmelser den aug samtidigt @hvid og rer. S hrer og ser og fler og t n&er en mand er i&&e+ hvad den anden+ hver lu&&er for sig selv i sin sf re og en anden slutter det modsatte selvst ndigt+ ingen &ender %are nogle af de andre nd+ og heller i&&e af den h!ere sind+ men sv ver en sdan alle mennes&er+ som ogs &ender alle .deres flelser+ flelse+ t n&ning+ motivation+ viden og den mennes&elige nd sv ver over lavere sanser+ nden af !orden over nder+ Guds Gnd over nder alle st!ernerne. Selvflgelig var der p sdan @himmelanstre%endem &onstru&tion meget mere at gre+ end da !eg frste gang i anl gget s! len+ den frste sten til !orden. :vad !eg i&&e har slidt til%age. 2eg gi& til den d$%de+ %redde+ h!de+ op+ ned+ i alle retninger+ h!re+ venstre+ zigzag+ fra centrum til periferien+ fra periferien mod centrum+ har !eg stnnende induceret slidt stenene rullede+ hvor mange for%lev er halvve!s+ hvor mange der er rullet ned+ da !eg %eg$ndte at t n&e p det niveau. Forg ves !eg &iggede rundt for at f h! lp. "e filosoffer og teologer i&&e ns&er at %$gge med mig fra !orden til himlen+ men &un fra himlen til !orden+ og mens altid n$

s&al %$gningen %lev grumset vand+ nr de rrte ved !orden+ men netop derfor+ det var altid n$ at %$gge+ og altid n$e s&$er sta%let op og smeltet v &. /aturfors&ere+ men fr Are oversvmmelse+ der truede med at r$sten+ nu vende alle h nder var fuld forsger at op%$gge en n$ /oas Ar& til einzustallen alle d$r og planter i det+ s de i&&e ns&er at s$n&e med i denne oversvmmelse+ og s 2eg for%lev alene i v r&erne+ men under tags& gget fra over og under latterliggrelse af tmrere fra nedenfor. For fordi !eg i&&e %$gge for !ordis&e v sener+ og i&&e %indingsv r& med samme &se og sav+ som alle i h nderne havde 9 hvordan &unne !eg+ som det var en Ar& til englene 9 som de hnede ar%e!det. Som med planten s! l+ %lot med h!ere Auf%lic& og $derligere allround opfattelse er @!eg omh$ggeligt igen alle de grunde sammen+ l ren om s! len af himmellegemernes %$gget hvorigennem+ %egrundelserne for ligheden af forholdet+ ma&eup osv+ igen gi& til alle modargumenter a+ hvor er fornuften og modargument+ som !eg i&&e &om. 6fter !eg har fulgt alle de personer+ der %etragtes+ !eg sger at vise+ hvordan denne do&trin i op%$ggelige fore&ommer ogs i hele verden i op%$ggelig visning pic&s i en h!ere verden visning selv+ ind i l$de i et harmonis& verdens%illede. :vor herligt rangerer ndeverdenen v &+ hvor h!t oph!et deres &onstru&tion+ hvor langt udvider sin horisont+ ssom stigende velstand+ vo&sende rigdom? I&&e ogs &onvertere %are endnu individuel GeistesfHn&chen med en dd mr& verden+ ssom gnist &re individuelt af s&alaen+ nden %r$der ud i store l$se sol og udstrler gennem alle himlene+ og guder Gr &enland %eg$nde igen genoplive+ og englen fl$vende s&inner gennem rum+ @s er guder eller engle3 samme %el%+ og verden er f$ldt med h!e v sener+ som er % rere og agenter til den :!estes er vores v sener til Gud. .Gnden af !orden er den &nude+ hvorigennem vi er alle involveret i Gud3 #ille det v re %edre+ hvis vi mister ham zerflatterten :an er den &n$tn ve+ hvor vi opsummerer Gud+ ville det v re %edre+ hvis han %nede dem og os spredt3 :an er den gren+ der % rer os som %lade i Guds tr + ville det v re %edre+ hvis vi gi& p afve!e fra denne gren3 6ller ville det v re %edre+ hvis disse &nudepun&ter+ i stedet for at v re en selvst ndig levende o%ligation+ en dd stri&ning nr de &n$tn ve frs+ da den gren visne3 . 9 )=end9Avesta.(g i den nd af !orden er der et h!t pun&t og l$s pun&t+ som denne nd er for%undet med Gud+ en let &nude h!este og sidste %evidst forhold til Gud+ som var for%undet i denne verden+ at &n$tte alt i det hinsidige og det hinsides. 2eg s alt dette+ s l$se og &lare+ og alle %r alle se med mig+ !eg tog fol& til h nderne+ nederdele+ hun ns&ede at g med mig+ ud%rd er i deres rer+ hvad de s&al se+ sang den for dem fr+ s med &raft %ne deres !ne+ d$nget %illede p %illeder+ g!orde alt+ der var i min magt+ g!orde meget for mig. (g resultatet3 .Paule+ er du sindss$g?+ (g er i&&e engang Paul.. Ideen med animationen af st!ernerne har fundet hver&en &vinder eller

naturvidens&a%sfol&+ filosoffer stadig appellere3 For hvem3 2eg n sten t n&e p nogen. I&&e mere end et par unge mennes&er har forsi&ret mig om deres delvis god&endelse+ og det er at sige p den h!e visdom nutidens unge noget. 4en drengene vil ogs f gamle+ og da den unge visdom er ta%t. Selv nogle af de ldre selv+ som !eg gav %ogen eller udlnes+ eller lnt det fra dem+ !eg %etalte det+ har nogle %eviser .ophidset. af hans ideer+ ms&e endda .rettet. fundet+ men fra eIcitation og respons p for tro er det stadig langt? 4en den v sentligste s& %ne+ hvad den har l rt+ varC du i&&e har l st den. Poor #oss? ,DDD e&semplarer =end Avesta tr$&t og i&&e solgt ADD? (g de f sands$nligvis &un+ fordi du &un troede det var en roman som /anna. 4en en alvorlig glo%al &rop s! l &an i&&e v re s let og deli&at opfrer sig som en slan& deli&at %lomstermotiver s! l. "et var snart &lar over <n. /u verden &roppens s! le pas p %uti&&en+ og Infusorien&Jrper+ deres na%oer i %uti&&en+ de ser s& vt til+ og hvis de har %rug for plads+ nogle gange overdriver i andre %uti&&er. (g hvor %ogen er tilg ngelig i et depot+ som det er+ og stadig ser overalt s rene og har g!ort nogen sa&s med stump s& ring. (g nr tager en naturfors&er %lindt fulgte+ og s ser det er =end9 Avesta+ l ren om s! lens af st!erner+ som han udtr$&&er det h!re %ac& ud med deres egne !ne? .Plant s! l+ verdens &rop s! l+ f!ols s! l :vis %are han havde for%lev til hans sidste+ var han p %edre mder+ m der v re noget tilovers fra sin s$gdom. . 5landt primitive fol&eslag+ selvom troen p Gud s! lfulde af st!ernerne er indl$sende. 4en vi er over den r natur uden tro. :ele hedens&e religioner har i deres produ&tion og toppe. 4en vi er %are i&&e l ngere hedningerne gerne have %ag os+ er selv en af vores uddannelse. Selv 5i%elen forvirret engel og st!erner+ men det er %are forvirret &un+ vi &ender i dag+ at der i&&e er andre engle+ som els&er smu&&e piger og sm %rn.2orden er fa&tis& vores mor+ men hvorfor i&&e ogs stammer fra en sten mand3 #i er stadig afh ngige af hende+ som hendes lemmer+ og hele nden i mennes&eheden %or i hende+ men hvorfor &an i&&e nden i mennes&eheden i&&e %or i en &lump3 "en dde mor levende %rn+ den dde &rop med levende medlemmer+ himlen en :auf og drev trretum%ler %olde at Geistertreppe fra en lille og en uendelig niveau+ Guds Gnd over hele verden+ er nu en gang en uigendrivelig dogme om filosofi af naturvidens&a%+ teologi+ s&ole9v relse+ spinding v relse+ har gartneriet %levet det frste fordi den sidste+ den sidste+ fordi den frste+ en stram lu&&et &reds af viden+ altid supplerer hinanden pn$ fra i sig selv. 2a+ en t%e+ der %r$der igennem der+ og ud af rummet visdom &aster et %li& p den t%elige natur. 6t f!ols+ et f!ols+ s &alder alle v ggene+ alle s!ler+ loft+ gulv+ luften selv i paladset af visdom. I mellemtiden+ hvis en forfatter allerede har vist en vis st dighed i at holde en id< i hvis udvi&ling vendte han sig en r af sit liv og en m ngde af hans v r&er+ han vil naturligvis sge mindst tre gange s stor ih rdighed at holde en id<+ som han tre har vendt r af sit liv+ og tre %ind af hans v r&er. S han h! lper sig selv igen+ som han &an+ og siger til sig selv omC Selvflgelig+ du er et f!ols+ men t%er fort lle sandheden+ og &un det er din drs&a%+ lest du siger. :vis pu%li&um deres rer+ er %edst pr sten+ han gr fra talerstolen. 6r lettere for en &amel at g gennem et nle!e+ end en verden &rop s! l til at g i dagens verden mening+ fordi det er i sig selv godt no& til at g gennem et nle!e. :ele videns&a%en er &ommet i form af sprgsmlet

om &rop og s! l i&&e l ngere fornuftigt og helt ud af d$gtighed. "et er dog+ om de primitive s$nspun&ter nu langt ud+ men det er endnu i&&e langt no& ud+ til at &omme til%age til igen. :vis %i%elen engle og st!erner forvirret+ s de s&al stadig v re forvirret. I&&e alt+ hedningene troede+ er u&risteligt+ og i&&e alt+ hvad &ristne mener er &risten. 4an s&al 9 men no&? 4ed alle .2eg &an i&&e &omme over+ at mine engle har ingen vinger+ hvad nu engang en del af den naturlige historie &ara&ter af engle+ og har en tung &rop i stedet for en &vasi9&orpus+ det strste pro%lem. Kradle !eg en engel efter dagens pr sentation+ s s&ulle han omtrent l ve!er op A "elaftale p et helt afgrende id< endnu mindre+ mens en engel =end9Avesta+ som den+ under hvis ple!e er vi selv+ mere end et hundrede tusinde trillioner h&g ve!er ) =end Avesta IS LL-. 6n sdan engel ns&er naturligvis s lidt som passer ind i vores naturlige historie i vores digte. I&&e engang i et &ompendium af dogmati&. For selv om dette er det eneste sted+ hvor englene har i dag stadig %evare en %armh!ertighed lidt l + &an de alligevel i&&e zu%reit gre det til at g ind i den lille Seiten&apitelchen+ som &an v re undvendigt for dem endnu+ og hvor vermJchten de store engle+ som !eg mener.:vad er det sidste sted+ hvor de passer p alle der3 I sandhed+ !eg &ender &un <n+ den+ hvor de er flade+ og hvor i&&e passer noget andet+ himlen. 6n del i den foregende s&riftt$pe+ nogle i en senere afhandling M- 2eg har endvidere udtr$&t ideen og udfres sledes+ at hele verden er guddommeligt inspireret eller inspirits at alle individuelle s! le &un og underordnet del af essensen af den guddommelige nd+ da deres organer &un en for lder og %arn at v re en del af den guddommelige &rop+ naturen+ st!ernen ned til ormen og urter.
M-

.p viden om Gud i naturen fra naturen. i Fichtes %lad i ,0BA. S. ,*M

:ele realm af spiritus og &roppen lu&&er derefter i Guds sind og &rop sammen+ er fra+ og Guds nd og &rop er i sig selv &un to mder eller siderne af udseende+ interir og e&sterir+ noget af essensen af Gud+ to sider+ i&&e to ting. Gud leder i oprettelse og forvaltning af anliggender han er en uendelig stor og rigt liv+ har i dem underordnede v r&t!er villige+ t n&ning+ flelse+ gr+ men indgre% med h!este viden og vil!e referencer ud over alle+ og resultater i l%et af tiden det evigheder alt %are og gode omgivelser. "en frihed er Guds solen+ som vi har strler+ hvad er en sol uden strler+ som strler uden sol3 "en mennes&elige &onfli&ter og s$nd er i Gud+ som i et uharmonis& s$mfoni. #ar det %edre+ p nere+ mere rimeligt+ %! l&er %ortset fra solen+ med s$mfonien+ som i sig selv til at t n&e den disharmoni snarere uforsonet til optagning og forenes3 2eg t$deligt @on i %illedet+ som !eg henrettet der. "en &endsgerning+ at vi lever i Gud+ og fl$tte+ og har+ og han i os+ vil nu &un %live en realitet+ hvordan &an en nd i den nd levende modsatte+ v vning+ v re3 "et fa&tum+ at Gud &ender vores tan&er+ ligesom os selv+ vil nu &un %live en realitet+ hvordan &an et sind+ der er at sige ideen om en nd til at vide+ men snarere det

fa&tum+ at han i&&e s derfor ved+ at der er modsatC at vores sind alt fra Gud &omme+ er nu &un <n sandhed+ en nd afviser noget han mentalt vidner+ Gud (ne og tunge+ er nu &un <n sandhed+ hvordan &an man tale om en %estemt gud+ der stadig har spgelser ved siden af ham+ fordi spgelser er sm guder+ at Gud er allestedsn rv rende og alm gtig+ er nu &un <n sandhed+ for &un dem+ der er Alt er overalt og har magt over alting. Gud er i centrum+ radius og cir&el+ du &an lide centret alene &alder Gud+ men er i&&e i centrum uden en cir&el+ men cir&len er i&&e uden et center+ ser p cir&len+ hvis du ns&er at finde centrum+ ser fra midtpun&terne p cir&len. For hrdt er det hele %are for at sige+ i&&e plads+ i&&e til hensigt at &re det igen. I et ord+ str %te !eg+ i alle retninger+ &roppen og nden verden ved at se og ved gr nsen+ og alle &olle&tivt+ og samlende hvad har &ara&ter og er at udf$lde det store hulrum af ordet Gud med indhold og til at dele dette igennem. 2eg sgte viser+ hvordan denne do&trin om Gud+ s vidt de s$nes for frste s$n af den &ristne a%zuliegen+ men dets frelsende sandheder understttes &un n$e do&umenter og %lot modsiger+ hvor de &ristne modsiger sig selv. S mit ml+ og resultatet3 P %edst af alt+ var han stadig %landt filosoffer. / mere end <n ud%rdC :vor smu&t og sandt+ har forfatteren tales her? "et er det samme+ som !eg sagde for l nge siden; allerede sagt d$%ere.:ver eneste lignede efter+ lige hvad !eg sagde+ sammen aftalt med+ hvad han sagde+ og sta%let+ hvor !eg mdte det+ %es&eden til mig sin egen ros. Selvflgelig+ hvad en var ret+ den anden person var for&ert+ fordi hvis den filosofi+ i henhold til deres vil&r+ den a%solutte enhed af alle mods tninger+ s det er iflge deres vir&elighed+ den a%solutte modsatte af al aftale. Til den ene det var rigtigt+ at Gud9%evidsthed omfatter hele mennes&ets %evidsthed i sig selv+ og det var hans opfattelse+ og den anden sagde+ snarere mennes&enes %evidsthed omfatter hele %evidsthed om Gud+ forfatteren har det hele for&ert+ og den tred!e sagde+ ingen af dem omfatter den anden+ er de gensidigt udelu&&er hinanden+ og forfatteren har %landet alle i sammenC F!erde sagde hvad !eg i&&e forstr+ og efter at forfatteren havde ingen sindet. For hver grad af sin egen l ngde+ hvis !eg for l nge+ for &ort+ men fra det fa&tum+ at om min l ngde var en alen+ hvad han ns&er at %live vendt sig at v re &ort eller lang+ talen &unne i&&e v re+ efter at have set det a%solutte i&&e vise foranstaltning vidste+ at hver filosof m v re+ fordi filosofi er nu engang en matemati& med h! a%solutte dimensioner+ foranstaltningen ind%$rdes modsatte matemati& med h! relative mlinger+ der mler verden. (gs :att .2eg flger med det+ at !eg ns&ede at mle en s& ppe med massa&ren+ men den filosofi foranstaltninger alle 4etzen i s& ppe+ i&&e underligt+ at min uddannelse er fundet for lille til hende. /aturalister og teologer har i&&e meget ple!et min mening. 4en indtil videre det s&ete !o s den frste med verdens s! l svarende til hele naturfilosofi+ fortiden+ medmindre de overg sig selv filosoffer+ hele panteisme.:vad n$tter det at holde dig+ du er i&&e en naturlig filosof+ i&&e en panteist i denne eller hin mening. Ligeg$ldigt+ er 2de %r ndt?

/aturfors&ere vil nu engang har &roppen af Gud for anatomi+ og disse &anni%aler+ men de er i&&e til at s& re op en &rop med fl!l for s! len+ s han vil &un v re livls. Selv en fr+ de &un %r$de sin hals eller rive hovedet af ham+ s s! len &omme frem+ fr hun &lippe det+ s de %r$der selv i verdens hals+ afrivning hendes hoved ved afrivning det organis&e fra den uorganis&e+ sledes at den s! l fra hele drevet+ og derefter anatomize 5de is r !orden uden mennes&er+ d$r+ planter+ mennes&er+ d$r+ planter uden !ord. (gs verdens nd fl$gter &roppen+ ham g$se selv fr leml stede fl$gter han s vidt han &an+ og han fl$gter s h!t op+ at ingen &an n ham mere+ han tr &&er ud rum+ tid og lader dem+ hvordan elias hans s&o+ nedenfor. (g da Gud forlader den dde &rop+ s lad hans engle deres &rop og g med ham i luften og samles om&ring ham+ og holde og % re ham+ som de tidligere g!orde+ fordi de stadig v ldede i deres maver+ &an du se det male &opier p hver &ir&e %illede. (g f h!ere den stiger med dem+ og s$n&er d$%ere og d$%ere ned i verden+ teologer frem&alde ham sidste %lot at forst vil&rene i uforstelig+ og holde ham+ da han %are ns&er at fl$gte helt+ fordi selv som til et sidste tip . 4en da han endelig+ mere og mere ind i tomrummet og fortvivlelse til versteigend+ regenereret efter den engang rige+ pulserende+ %lomstrende &rop+ og til%age tager et &ig efter+ s de &alder p terrorC :vad+ du er den mest levende+ den mest h!t+ du vil have de dde gr af d$%et+ du tager til le!ligheden+ i ns&et om at s$n&e hedningerne dig s & r &latre endnu et s&ridt videre ind i tomrummet+ og lad &roppen ligge ned. (g hun er stadig nede+ og Gud er over i dag+ og anatomer fortsat lacerate liget+ og teologerne forts tte efter de %l st englene som silhuetter+ og %l se ind i det lille &apitel i dogmati&+ Gud p h!rnet den uforstelige at holde og gri%e. (g i alle dens egens&a%er+ dette register er det h!este+ det har ingen. Forfatteren &an %live set nedefra+ hvor alle hans viden+ tro og fornuft sammen og lu&&er+ i&&e falde uden at falde selv. (g s han trster sig med h%et om en stor opstandelse+ hvor Gud og engle+ som nu der %lger undtagen deres &roppe+ vil forene igen med deres &roppeC ellers de dde ud af !orden+ men !orden selv vil stige fra de dde og med og i dig alle dde mennes&er s&al leve. "a forfatteren h%er ogs at v re involveret. Part i en ldre lille s&riftt$pe 1- + dels+ og i strre detal!e i det tred!e %ind af =end Avesta 2eg har sgt at vise+ at den mennes&elige nd i&&e er slu&&et i dden+ snarere &ommer fra Gud+ er i Gud+ og med dden inden for hans e&sistens &un at udvide og st$r&e findes i Gud+ at selv det mennes&elige legeme ved dden i&&e forg+ men fra Guds &rop+ natur+ oprettet+ forts tter i den+ og efter dden til et strre stand og med opf$ldelsen af endnu en &ugle vil forts tte i det. 2eg siger .I Gud og Guds &rop+ men !eg &an i stedet sige+ i Irdengeiste og Irdenlei%e+ for ved !orden nd og &rop+ vi tilhrer Gud.
1-

"en lille %og om liv efter dden+ "r. 4ises+ Grimmer+ #oss. ,0MN.

2eg viste+ hvordan vores liv p denne side af mig tilhrer den lavere filosofis&e liv af nden i vores sind+ men hvordan vi reagerer p dden i sit h!ere+ friere+ rigere

hu&ommelse og t n&te liv+ !eg viste+ hvordan et %illede i det mennes&elige !e med pmindelsen om+ at det slu&ning %lade+ &an det hele mennes&e afspe!le s& %ne efter &rop og sind i et strre !e og hoved. 2eg forsgte at tr nge ind i det liv+ der frer nderne i den anden verden+ for at vise+ hvordan spgelser s$nes at hinanden i efterlivet+ og hvordan de ser ud i denne verden+ hvordan de &ommuni&erer med hinanden og stadig interagerer med os. 2eg sgte hele l ren om livet efter dden for at retf rdiggre de %etingelser og love i denne verden+ som en &onse&vens af den+ hvorfra det resultatet. Ligesom morgendagen mand &ommer ud fra moderne mennes&e+ det verdslige mennes&e fremgr t$deligt af verdslige mennes&er. 9 "a s! len i dag i morgen vil ndre en del af &roppen+ det s&ifter fra denne verden til det :insidige hele &roppen. 9 :vordan &an vi mister hvert st$&&e af &roppen+ resten % rer stadig s! len+ s til sidst hele vores &rop+ og en strre &rop stadig % rer vores s! l. 9 "a %evidsthed l$s re!ser i vores smalle &rop+ uanset om det er vandreture i dden i en strre helhed+ og fremover g i denne strre helhed. 9 :vordan &roppen af !orden p denne side af os alle f lles &rop+ han vil i&&e %live delt &rop ligeligt ud over os alle. 9 :vor nu Alle &alder v re et andet st$&&e af dette organ+ vil dette organ &alde hans :ver efter andre mder i fremtiden. "a fdslen ind i dette liv dd af et tidligere liv+ dd af det nuv rende liv er fdslen i et n ste liv. 9 S t t og mr& liv fr fdslen til livet efter fdslen+ s smal og mr& liv fr dden til livet efter dden. 9 /r mennes&et levede afsluttet+ ensom+ omgivet af &roppen af flgende omrder af livet+ og nu lever han omg ngelig+ men sluttede &rop fra &roppen+ omgivet af &roppen af flgende omrder af livet+ nr han er mere intimt samfund lever i h!ere sels&a%elighed+ som ringe i dammen+ minder i hovedet mdes og &r$dser hinanden uden at %lande sig+ omgivet af omrdet for Guds liv+ en n$ fdsel i samme afventer indeni. 9 :vordan larven gennemsgning p urt+ sommerfuglen fl$ver over alle de urter+ men de er de samme urter+ men hele livet er lettere+ h!ere og l ngere+ s det her og det hinsides for fol&et. "a vores &roppe her under halvt i svne+ halvt vgen og svn og vgne ndringer+ vil ndre vores dd9svn og vgne mellem vores nuv rende og vores fremtidige &rop. 9 :vad gges&allen af vores nuv rende e&sistens s&inner i hemmelighed og s&ummel i forudanelser og drmme+ afstand vision og clairvo$ance+ vil v re vores sande vgen+ l$se+ :eimatliches liv efter gennem%rud i dette s&allen. 9 Svn er at miste %evidstheden+ die er+ f en h!ere+ l$sere %evidsthed. 6n dr%e i dammen langer ud en l ngde+ og dr%erne op og ned+ vil svinge omsider stod stille+ og a&slen passerer gennem og f$lder hele dam tusinde %lger opf$lde samme dam og gre den mere livlige og farverige end dr%erne. Faldet er &roppen af denne verden+ den %lge af &roppen af efterlivet. 9 #iolinen er spillet+ er spillet slut+ violinen er smadret+ rive alle de strenge+ spillet i&&e d+ l$d%lgen gr ind i afstanden gennem t$&t og t$ndt+ og da %ri& p &roppen violin selv har spillet og hrt+ s spille og l$tte til det nu forts tte p et strre violin+ fra den lille &un en lille del+ og spillet af tusindvis af violiner+ hvoraf den ene altid er &nust efter den anden+ altid n$e l$de til h!ere spirende altid fuld &oncert.

2eg forsgte at vise+ hvordan denne do&trin+ i form fors&ellig fra alt+ at &ristne og hedninge tror alt afl$ser i sig selv+ afstemmes og pr ciserer+ hvad &ristne og hedninge tro. Allerede vi flte+ at vi engang er alle engle i sandhed+ vi vil+ nr alle er fdt som en engel %rn i en n$ himmels& liv. 9 (ver indvandre i stedet for f!erne st!erner+ %liver vi en del af at vinde h!ere %evidst %ev gelse af st!ernerne englene taler l rer+ hvordan %rn l rer at tale gradvist efter fdslen med vo&sne+ og senere holdt oppe af den+ der % rer os lige nu og i fremtiden vil % re+ se n rmere den 6vige Fader ansigt til ansigt. 9 4ed mindet om al vores !ordis&e liv+ vil vi %eg$nde med viden om hele :immeriget vi lu&&er. "e mr&este m$sterier af &ristendommen+ at 8risti legeme er i sit samfund+ og vi n$der hans &d og %lod i %rdet og vinen+ %r$de ud for at r$dde Alterl$s i templet af denne do&trin. 9 "en S>mlein Pauli med drevene ud af mr&et og ind i l$set+ det er foran&ret+ drev og %lomstrer af sig selv i !orden af denne do&trin. 9 :uset i&&e g!ort med h nder+ at vi &an %live &l dt p fast grund med l$se vinduer+ er det fordi i denne undervisning. 9 At vi alle t$deligt se+ hvad vi &un st$&&evis og aner&endes her ved et spe!l i mr&e ord+ at alle vil hste+ hvad han sede+ og vore gerninger vil flge os+ ord er fra %ladene af denne do&trin. P %ladene af samme do&trin+ men det er s&revet+ at fis&eren s! l stadig sv ver rundt i huset ved havet+ %den+ garnene+ som han forlod+ grnl nderen s! l er som fr med s len fangster+ lapper soul !agter heller i&&e med rensd$r p sned &&et omrde. I stedet for at lade al den dd og til at forlade enhver s! l ser alting i sel%igem sammenh ng+ da det fl$ttede med hende som det var relateret ind i efterlivet+ og &un frer fra h!ere stand med friere regeringstid+ l$sere %evidsthed der her Startede fortsat h!ere ml. (g der gr til%age ind i livet for dem+ der for%lev %ag her+ og udn$tter det fulde potentiale af deres liv i Ledensodem og har i det levende gulv. Livets flamme+ der %r nder i denne verden+ er v ge og olie af levende flamme h!ere. S& ring @fra %lomsten af urter og sin rod i !orden+ cut@ fra det hinsides denne verden og dens rdder i !orden+ og du gr det samme to gange. S t t er der ingen trafi& p de levende+ som de levende og de dde. :vor man &un t n&er p andre+ fordi det er der. 8un at de gr hinanden for t t p+ gr+ at de i&&e &an se. :vad Platon+ So&rates ar%e!der nu gennem deres ideer stadig i denne verden+ er %are &ic&+ g med deres spiritus i efterlivet. Forg ves forsg !eg at udtmme uneIhausted+ men hvor mange gange har !eg svigtet og tra& op spanden+ t n&er+ !eg stod ved springvandet p det evige liv. S mange s !eg trstede %ede om+ at !eg i&&e no& troede s&ovlf$ldning og &an &omme rundt p rig+ at enhver retning+ hvorfra han ogs ns&er at dri&&e det. S min am%ition og succes3 "en lille %og+ som !eg neds&rev nogle af fun&tionerne i den store do&trin+ men selv u&lart pludren om hendes d$%e grundvand og sine &r fter og om mange ting som et %arn under de h!e Gastein %!erge+ har &%t mange venner og nogle ven til+ og nu er det glemt . For det tred!e %ind af =end9Avesta+ som !eg

forl ngede den samme do&trin for alle parter+ get og udd$%et+ og mange ting er ordentlig og clear@ve fundet &ommet f og mest fast i den frste eller anden+ og hvem der &om til den tred!e+ s&r &slagne placeret umiddel%art foran denne %redde+ h!de+ d$%de+ som lover at give alle ved at fort re hele fr+ som hver havde tidligere+ og holdt !o st r&ere fugl i hnden. (g mens !eg %eregnet til at opf$lde Aller ns&er i <n+ holdt Alle er for&ortet i hans &orte anmodning. "en vil hellere %live udlignet p #enus eller Solen+ ns&ede en e&sistens hele alt mennes&e9Terrestrial "esuden alligevel helt sat op som den mennes&elige+ sges i en stiv dot floden evige liv+ n$ stor &rop Ingen ns&ede at tage til h!re og han ns&ede at passe ingen rigtige. 6nten ingen organ eller gamle &rop+ men lidt t$ndere+ mere gennemsigtige og lettere. 4aterialister men ns&ede &ronen af deres opfattelse+ at s! len henfalder med &roppen+ selvflgelig i&&e lade tage. (g s !eg for%lev alene med min tro+ en tro+ der frte mig inde+ men ingen lidt frugt. Ongern men du gr alene den mde+ ser p en mar&+ der fore&ommer os v rdige+ andre ogs at v re et ml. I den frste og anden del af =end Avesta )I. 1,Dff.+ II+ M,Aff.- 2eg sgte det grundl ggende forhold mellem &rop og s! l+ snarere end af vil&r+ der er tungere end den forstelige sledes forstet+ at %live repr senteret af en visning intet men den fa&tis&e i et samlet pun&t opsummering+ og igen lov nedgangen til den fa&tis&e+ som !eg sagde+ at eventuelle metaf$si& at sge essensen af ting+ og for for%indelsen af ting i noget andet end en &om%ination af deres fa&tis&e grundl ggende %estemmelser er en fuld9&lingende+ men hule ton. 4en %are s !eg har l$den af tromlen fremmanede imod mig. "en ene %es&$lder mig+ at min opfattelse i&&e vil sige noget+ fordi de &un 5esage A&tuel+ og det andet+ at de siger for&ert+ fordi de i&&e er harmonis&e l$de til den hule l$d af ton. (g efter du %es&$ldte mig for den ene og den anden+ har du det hele mening %are smidt til side. I et papirC .(n the Supreme Godt ,01N. B- + sger @for at vise mig+ at forflgelsen af det h!este gode <n og samme ting med &ostumer til den strste forn!else+ i&&e for sin egen+ i&&e den en&elte+ I&&e efter %eg r+ ingen+ trods alt l$sten og efter ns&e af hele+ hvor egen individet forstet %eg r og alle de strre gl de af sig selv som et !e%li&+ som en del af+ som en filial+ frugten p samme tid og fr + at da %egre%et cir&el for at v re en strste af tilstanden rent tilfreds+ ogs det h!este gode cir&elC at i denne tilstand+ hele indholdet af de guddommelige %ud logge af og sammen lu&&er og alle retninger af humane Trachtens og drmmende intet mere gennemsnitlig end individuel radier i samme cir&el+ som s&al opf$lde i det h!este gode i sig selv+ at alle motorer til /o%le+ rettigheder+ en impuls til denne opf$ldelse er+ at gl den ved & rlighed h!erte og els&er instin&t af gl de+ og at religion & rlighed med hendes h!este %ud om at els&e Gud over alle ting og sin n ste som sig selv+ intet men sindet ns&er og %egrunder i deres forstand+ den handling af selv vinder retningen af den strste gl deC at samvittighed+ gl de+ h% l$&salighed &un de h!este l$s er i realm af det h!ere sind+ uden hvil&en d$d &r$%er selv i den &olde og mr&e+ at alle udtr$& for det h!este gode i denne forstand+ forene og af&lare+ og altid holde en mr& plet uden denne %et$dning.

B-

Til dette forml+ en afhandling .(n forn!elsen princip om handling. i Fichte tidss&rift ,010 #olume

'I'. Odstedelse l+ og om .Practical argument for Guds e&sistens og et fremtidigt liv+. i =end Avesta ,, S. AB,

:vad men det h! lper sho7+ hvor ingen ns&er at se. I mr&et &an man se de pun&ter anfrt &ernen af tingene+ i %eg r+ men &un &ernen i 6vas %le+ hvorfra alt ondt i verden er vo&set. / /ogle mennes&er har $ngel p de varme riste giver mulighed for den evige frelse s&$ld+ prise dig ham h!t+ s&al i&&e &un sige det+ at han udholdt den strste pine til den h!este n$delse S&$ld d$d er den l$&salighed vende r$ggen og til%age ved hende g. "et fa&tum+ at du i&&e l$ve+ i&&e st! le+ i&&e dr %e+ m$ndighederne %r adl$de+ hvad der er for fornemmelse af+ hvad de guddommelige %efalinger+ &astet sammen s m r&eligt+ det er i&&e en flelse+ %eg r af verdens strste+ utilfredshed %liver en mindste. 2a+ han som %en gter det+ at de har denne som mere et resultat af mere generelle og &onstant de flges+ &an i&&e &un sige det+ at de har den samme ogs til formlet+ og det er &un ved en tilf ldighed+ at det tilf!er s. :vad Gud ns&er+ det er godt+ og Gud ns&er &un+ hvad der er godt++ Sger den h!este frelse at forene alle+ og i foreningen af Trachtens Aller til :!esteret er den frelse+ 9 !a+ for hvil&et man har cir&len+ nr at sl det3 #ed er g!ort+ &an du se pointen om&ring som dre!er alt+ &un det mindre sag+ og gr alle %ev %nede %lot til det pun&t+ i&&e den+ men som man har til at vende. Alt gr efter Guds vil!e. :vad men giver Guds vil!e3 "et er u%estridt+ at han ns&er+ at All95ountiful+ alt9& rlig+ vores All 5edste og finder sig selv hans %edste3 4en hvad er vores og hans %edste3 "et dre!er &un ret og du vil finde sprgsmlet og svaret i de samme &redse. At Guds endelig vil gr til gl de som os alle vil frst efter den strste forn!else+ men manden er s ofte de strre ofre til de mindre vil+ at han har lagt alle hans %efalinger i denne forstand+ at det er den strste forn!else har fa&tis& i det har der t n&er i denne forstand+ ns&er og fler og handler+ falder ud af cir&len og gr den mindre sprgsml om ting. "enne tilfredshed+ gl de+ velstand+ l$&&e+ velsignelser+ l$&salighed og frelse &un udtr$&+ s tninger+ trin+ topmdet &ilder tilf!elser samme side pro%lem er+ at harmoni+ s&nhed+ godhed+ v rdi+ forml og n$tte &ommer sammen til det samme pun&t+ og er &onceptuelt sammen med det fa&tum+ at han til sidst hver fantasi og ns&e %evidste v sener &redser om&ring det samme center+ med fingrene up &an sho7+ men vi %r i&&e vise det+ men i&&e &alde et ord+ A+ sledes at den mr&e pun&t i&&e vil %live rrt+ at han er den fortilf lde+ og den unavngivne ophold. 8un p l$gten+ men i&&e p l$set i l$gten s&al du have. "er er de ord s mange hvorhen ns&et om at om%r$de s&allerne s mange at om%r$de deres &erne deri t!et s mange+ at de deri &!ole og de&orere det+ hun i&&e s&ammer sig pludselig ngen til at &onta&te os 3 (g hvad arrogance+ hvormed hun &onfronterer & rlighed. 8 rlighed %eg r forude+ i &lvandet+ i stedet for & rlighed og %eg r er i %ogen af %eg r og & rlighed. 2eg mente selvflgelig %egge er som <t h!erte og s! l+ at de i&&e ville & mpe for retten til ve!en+ men tog det & rligheden til det onde og har forn!elsen af dren+ efter at hun frst fundet sdan. 2eg troede %egge i&&e &unne forlade hinanden. 4en ne!+ vil & rligheden v re i sig selv og for sig selv+ og intet mere end & rlighed er alt

& rlighed. Pns&et om at v re %are en lille side som ne%enherl>uft eller %ag hende og ifrt tas&e re%et eller toget+ og frem for alt dette er der at %live s& ldt ud effe&tiv.S han %liver &aldt til%age til ham+ lige nr du har %rug for ham+ %ortset fra at han altid %es&edent i %aggrunden+ hold+ giver ham de smu&&este navne+ nr det &ommer a%zu%orgen ham hans penge og %etaler det+ og !ager ham v & s&amfuldt+ da han hans egne op&ald. #e+ at den %edste og v rste %eg r fre samme navn+ s falder en s&am med den anden+ men er den v rste %eg r af de samme metaller som %edst+ det er mnten+ som er til rdighed for en &rone+ i stedet for penn$ %r v re at Taler gennem renter og renters rente. 6r det en fe!l fra slv+ er det i&&e snarere s&$ld den forta%te at i stedet for strst mulig den mindst mulige !a endelig g ld til%age+ efter alt det affald3 .6n moral og religion+. 2eg &on&luderede+ .m en dag vil &omme+ i&&e som en destro$er p den foregende+ men som et flor p den foregende+ hvor ordet %eg r %ringer til%age til h!re re. #il sdan at lu&&e og gen%ne livets &lostre og &unsten hellig+ og holde endnu mere helligt end alt+ hvad der er smu&t er godt+ hvad er i&&e %lot %ehageligt over%evisende i den n rmeste til stede+ men en gang for alle+ og rundt i cir&ler+ og holde dem som den helligste gode for alle Gud+ alt det %edste i sin hnd og alle gode ifrt under hans hat og gemmer alt ondt sidste under denne hat. . .8ir&en er fa&tis& allerede %$ggede+ menigheden er nu+ da l ren %liver pr di&et ved forflgelsen af den strste forn!else+ fordi Gud selv har eta%leret p den frste dag i s&a%elsen+ og stemmen af hans pr di&en er altid mere ld end noget mennes&e pr di&en; alle mennes&elige &ostumer tog altid retningen af l$st+ men en stor st!ernetge placeret om&ring den store &ir&e.+ menigheden er i&&e sammen+. ordene fade halvt forstet og misforstet nu stiger p det h!este trn h!de+ det lille runde Act den strste forn!else som et l$sende &nop+ og l nge efter at han s&innede l$dlst over tger+ hun endelig spredt den opgende sol og l$se og l$sere det s&inner ned. (g hvis &lo&&e+ som ta&nemmeligt annoncerer %! l&e+ som det har arvet fra ens nat vil %live+ er for l ngst forsvundet+ sands$nligvis vil dru&ne engang en &raftig &lo&&e+ der vil &alde med m gtigere tungen alle at forringe indre!se i denne &ir&e+ fra hvis topmder s&inner mod l$set af den :!estes. . 4en nu holdes i &ir&en til &ir&en fair og st!mling+ og &un ravnene p taget for at hre GlJc&l 6t op&ald+ og ring s& lde le!ligheds&%. I en n$lig domstol ar&iveringC .(n det+ den f$sis&e og filosofis&e atomisti& N- ,0BB .sger. for at vise mig+ at p himlen+ der %$gger op over vores !ne fra st!erner+ hvoraf den sidste r &&evidde hver udseende og hvert rr+ en anden himmel er %$gget under vores !ne fra st!erner+ hvoraf den sidste er lig r &&evidde hver udseende og hver rr+ der er vir&elig+ hvad st!ernerne &un vises over simple natur+ men ren+ streng og uforsonlig let.
N-

Til dette forml+ et essa$ i Fichtes tidss&rift. I ,0B1.

Simple natur+ centralisering af al magt og al l$s+ den sidste gr nse for+ hvad

videns&a%en om f$sis&e ting l nge siden er %levet aner&endt som %$ggesten i verden+ og &un tiden &aldet Onspalt%are der vir&elig Onspalt%are+ at stoffet al form for i&&e selv mere har formen+ den sidste lille mnt+ !o mere i&&e at s&eder+ den ene+ der er stadig &un t llelig og utallige+ men intens pun&t til radius af tiden+ til %olden af rummet. I den %redeste og st r&este grund+ stiger en h! p$ramide+ %eundrer man ser p hende+ men sprgerC :vor er toppen3 "a den simple atom tilpasser sig fladt. S %red er grunden til s s&arp er dette tip. (g fra toppen for at %ne den d$%este indsigt i hele %$gningen. "e sten+ som &un s$ntes mr&e9porse emner er hver en gennemsigtig+ l$s &onstru&tion+ !et ser uden modstand gennem det op til det fa&tum selv+ og &it+ seler er ideelle &r fter+ lov er den stru&tur sind er %$gherre+ In7ohner og e!er. Forg ves+ du vil have de gamle mr&e sten+ s l nge har du lavet (pholdt sig i mr&e h!em+ hvor %egre%er %ehandler som hvide spgelser og passere gennem sten og s&iftende hnd at fr$gte hinanden+ at de fr$gter sols&in end den mest forf rdelige spgelse af alle. I stedet for en spids%elastning+ at &un en n$ sten til opfrelse+ snarere end fast under&onstru&tion hedningerne floden og a&slen; tegner med hele historien+ som !eg har %$gget til en h! i luften+ de andre !eg har i&&e %$gget no& af luft du imod mig at %o&se+ og !eg indstille min forretning var sat p noget helt andet. (g intet var tr ngt+ gamle med s meget & rlighed manicured+ sdan omhu udar%e!det+ da det fore&om mig s op%$ggelig+ i og med natur s enstemmige ideer 9 intet. (pposition+ ligeg$ldighed+ fl$gtig opm r&somhed+ aner&endelse af den en&elte+ hvad du lige aner&endte selv+ nogle &omplimenter om god stil og id<rigdom+ som hver %lev &onstateret at &lage over noget+ og det var det hele+ var den sidste succes. I&&e <n har tilf!et en anden sten+ hvor !eg s tte det frste. The (ne scra%%led p stenene+ den anden gi& ud af hans mde+ en tred!epart g!orde ham den re at for at s tte gre%et for at r$dde ham af ve!en+ her og der satte sig ned nr man det til at hvile for en stund og gi& den sti $derligere. S t n&te !eg p sidsteC 6n sdan succes+ men s&al have sine grunde. #il du v re ret mod hele verden3 Fordi dine grunde ve!er intet fr verden s s&al rsagerne til dine modstandere stadig ve!er enorm. /+ Gri% s&ala og ve!er igen alt alvorligt fra. Leg @Alt+ du har+ i en s&l+ og alle+ at modstanderne har til den anden+ endelig at hre+ at tilfredsstille dig med nem &omfort og nem Afvis og giv dig selv til at overvinde+ hvis din shell er i luften. 2eg tog s&alaen+ og resultatet3 / du g ttede det nemt. 2o mere en forfatter anal$seret rsagerne til sine modstandere+ !o vigtigere er det s$ntes no& altid egne grunde. "et var i&&e anderledes med mig. I sandhed+ hvis !eg troede i starten+ min ting er u%estridt og godt+ s det fore&om mig nu %estemt &un ret og god til at st efter !eg Alt undersgt og overve!et+ hvad der s&ulle %ringe dem til %egivenheden. "et fore&om mig+ fr alle som vinden om&ring trnet+ og !eg stod p toppen af dette trn og &iggede ind i landet. :ele verden i dag+ !eg s imod mig+ alle start og hele verdens ende+ !eg s for mig selv. 4ed sdanne enorme muligheder s h!e og %rede visninger selv er en drmmer og vision r+ som !eg allerede tilfreds.

II Schleiden og anlgget sjl. Anl gget har selv nu i&&e en s! l? "et er en s! lls %arn element og en rust%un&e natur+ hvorved mennes&et forts tter med sin s! l som en m r&elig undtagelse. "et er fortsat og vil sands$nligvis holde sig til+ nr ilden gr over stu%%e dagens mager verdens%illede+ og gamle fr+ der ligger d$%t nede+ ud spire og %eg$nde at re9 grn. Gnisten er i&&e fangst og %o%lerne h! lper i&&e+ tr t !eg vil holde. 4an s&ulle tro+ stu%%en selv var for grn endnu+ men !eg leder forg ves efter et spor af grnt. (g p den &orridor vandrer (ne+ i mellemtiden+ spar& gr det sidste spor+ og er enig i h!ere end alle de KallC Anl gget har selv nu i&&e en s! l? I&&e &un plante+ trist tur i hans omdmme d$r s! le med planter p samme tid s! le til :ades. S! len vil v re si&&er foran ham? "a :ercules med lvens hud+ har det %ragt til at del gge s! len monster af !orden+ og de :er&ules @tolv ar%e!der nu &ommer den trettende. P spindesiden af (mfale siddende+ han ser+ hvordan hun flirter med en %lomstret s! l og denne ene parti&el i unde som han v ver sig vender. Omiddel%art %r ndende med raseri+ han gri%er hans m gtige mus&at%lomme og dr %er hidtil stor cir&el de sta&&els sm s&a%ninger. S stor & p for sdan en lille s&a%ning? 6fter hvad en stor &lu% er det nu &un fr vir&ning+ nr han vil mde sin helt om frems&ridt engang en stor verden &rop s! l. Su%lime+ hrd auszuden&ender troede? (g som manden i mnen+ som altid har vendt vores ansigter at vende !a+ ville manden under mnen &aste sten p ham+ nr han finder sine fordringer til en s! l efter ham hidtil &un for en &lump af sten+ en t$pe af sten g st holdes. (g disse sten ns&er at gre gode+ da han &aster p !orden for s! le. Af disse vil vi nu samle og opsnappe i en &urv+ som han h vdede s! lene af planter og &aster mig som deres h$rde+ og ns&er at s tte en gravsten p de fattige dde+ i h% om+ at de en dag vil stige igen l$&&eligt. The Stone Guest men h ver truende p hans finger. S meget er %levet g!ort indsigelse mod min teori af den vegeta%ils&e s! l+ mens !eg ville mods tte igen /ogle af hvad du vil finde i arti&len .p s! len sprgsml.. 4en de indvendinger Schleiden !eg s&al reagere is r fordi de &ommer ud i vir&eligheden fra alle de andre. 4ed de samme v%en selvflgelig &an !eg i&&e forsvare mig mod ham+ anl gget s! l har ingen ulvet nder+ og !eg har ingen. Lammet var nede ved vandet+ og ulven sagdeC "u har overs&$gget min vand. 4indst om&ring det er s. I mit ar%e!de p det mentale liv af de planter+ !eg &om flere gange med Schleiden s$nspun&ter i &onfli&t. 4en tils$neladende !eg var %ange for ham+ og ns&ede &un at gre de ting no&. "et er derfor+ !eg sagde s. ,, le!lighedsvis en %em r&ning om reprodu&tion af planter+ som !eg foretru&&et i for%indelse med den hers&ende som

Schleiden er at holde s$nspun&tC .. Prof. Schleiden vil forh%entlig starte mig p grund af dette udsagn er alt for st r&+. imagin re p AN0 .hans s dvanlige %r$s& mde. p samme tid hans videns&a%elige iver+ n!edes )s. I'-+ der hvor i&&e meget s$ntes at &omme ud til mig i hans filosofere+ for at sige+ !eg ville i&&e her at filosofere lidt+ holdt !eg mig selv+ hvor !eg var uenig i hans s$nspun&ter om &endsgerninger ) pp. A0A A*L-+ at rre sin videns&a%elige e&sistens og frte alt muligt med sine helt egne ord+ s du ved pr cis+ hvad han sagde+ hvis !eg sagde noget imod det. 4en mod en 4olochdiener som !eg s&al g til ar%e!de anderledes+ nemlig somC !eg vil lade Schleiden folgends ogs s meget som muligt at tale selv. .:ele %ogen+. siger Schleiden+ fra /anna og dens forfatter tale+ .er en $derst morsom demonstration af+ hvordan en mand &an g ta%t i drlig filosofis& selvforstelse med den pra&tis&e side af sit ndelige liv d$%t i den mest forf rdelige morads af fe!l+ mens med hans &ritis&e forstelse dem frit fl$der. "er er n sten ingen videns&a%elig perversitet som Fechner som "r. 4ises hnet .... ,- at han i&&e under eget navn lige s slemt+ n sten v rre end den af ham pis&et havde %eget. . 9 "en .stof til en de!lig lille give v & )i sin %og-+ som ud%redte sig+ at det er videns&a%eligt og stetis& ul &&ert.. 9 4artius og Fechner. ."esv rre &un talsmand for et stort antal u&endte hoveder+ der fungerer n sten Farligt og forg ngelige end det %esluttet f!ende af &larhed og intelle&tuel frihed. 9 .4artius og Fechner er %egge gode mennes&er+ men drlige musi&ere+ tilgiv snarere filosoffer.. 9 Fechner .i&&e den f!erneste id< om+ hvad er plante og dens organisation.. :an er .i evidensgrundlaget helt uvidende og uden dom+. han er en af de s9farlige .undervist personale %et!ener halv f$r+. osv.
,-

At Schleiden at v re utro i intetheden+ vil !eg n vne+ at han har til hensigt her i nogle lidt h$per%ols&e

udtr$& for vid og humor+ som !eg havde &un lige vendt %edre mod mig end mod andre.

:er har du sammen+ summen af Schleiden dom &ort og rund. :ans %eviser findes nedenfor. "a Schleiden har sagt s meget til mine egens&a%er+ !eg sands$nligvis tilladt+ fr selv at sige et par ord om hans egen. 2eg tror Schleiden til en fort!ent og tapper opdagelsesre!sende+ der temmelig selvst ndige selv nogle agtv rdig undersgelse har tils&$ndet nogle i andre. Fra de vigtigste opdagelser imidlertid som han udsgt s&$lder sin %ermmelse+ anses for en )via celle dannelse- nu sands$nligvis temmelig meget til%agevist+ og det andet )p plante %efrugtning-+ er mindst meget omdis&uteret+ men !eg %etragter mig selv som en i&&e9e&spert p ingen vurdering af+ hvorvidt og hvor langt med loven. "en sidste af disse opdagelser vil i alle tilf lde for n$lig af meget fort!enstfulde fors&ere )a&selforsvarer livlig igen+ og selv fe!le meget i sdanne vans&elige tests end de mi&ros&opis&e+ er specielt p dette omrde+ du &an+ og stadig for%live en fort!enstfulde fors&ere. 6r det for store generaler med store nederlag. "isse hvide Schleiden at lede forr samt den anatomis&e &niv+ og det er &un at %e&lage+ at han selv ofte frer til forret som en &niv og over har droppet vir&elige &niv helt ud af hnden+ is r fordi der stadig nogle nic&s var udslette deri. "a !eg tilf!ede

s&arpheden af hans pen selv+ er det %levet set ved nu+ da det stadig &un s&arpheden af en f!eder+ ingen har l st hans ar%e!de med strre gl de+ end !eg gr. ogs+ hvor du &an helt fors&ellig fra hans s$nspun&ter 9 og i alle grundl ggende s$nspun&ter 2eg ads&iller sig fra den mest grundige af ham 9 men den sande varme udtr$&+ den samlede compenetration af sit emne til Antheit og s&al lettere rive+ som &an %live revet ud uden sin egen opfattelse. 6n overflod af de mest interessante opl$sninger er p sin &ommando. :vem har i&&e interesseret i at l se om+ hvordan de tr & af de t ger+ m$rer es&orteret i 5rasilien+ &latre tr erne+ og f$ldt med det+ %idt af m$rer %lade+ vendte til%age til m$retue+ %efriet for sin %$rde og som slaver i sparsomme mad+ der s&al lses for at forts tte med at levere til%age t!enester+ som en af /ordpolen e&speditioner en es&imo &vinde udendrs videre tager hende helt ngen sp d%arn fra pelshue+ og hans %r$st med en &old p MA Q )venligst men andre gange tilf!er F. eller K. + gr det , R B fors&el- varierer+ da %es tningen p et s&i%+ de hrde &lo&&erne ringer fra San Salvador %ruges i tre hundrede engels&e miles afstand fra %$en i fo&us i den opsvulmede se!l hrer osv. fra sdanne historier s&riftt$pen er fuld+ men det er mere end en samling af historier+ men snarere alle detal!er er som en passende for&laring p generelle s$nspun&ter. :vor langt nu Schleiden disse si&&ert agtv rdige litter re fort!enester ogs %esidder litter r anst ndighed+ &an man selv fra ovenstende+ og hvor langt han har litter re n!agtighed+ for i&&e at sige lidt mere+ dommer fra det flgende. 2eg har n sten glemt+ men det vigtigste er hans ausnehmende & rlighed til matemati& og filosofi. Oanset om det er hensigtsm ssigt modforanstaltninger & rlighed+ vil !eg i&&e undersge her+ vil du under dig selv finde nogle mulighed for at vurdere det+ no& en eifrigern & rester+ der i&&e er. 2a+ at dmme efter ham selv+ han har &antet omfanget af matemati&+ herunder de vises sten helt taget hans h!erte+ og det han fort rer selv filosoffer store og sm 9 man t n&er uvil&rligt gre de gamle Fi%elvers af tmrer og pladsen 9 og er i&&e s rlig tr t+ Schelling altid fort re pn$ )Studier+ pp. ,DN+ ,A,+ A,A-. 4en alligevel? 6r !eg i&&e ogs noget af en filosof9eater3 "et er sandt+ og ms&e ville det v re godt+ hvis !eg til tider har v ret for stor en lidt mindre. I spe!let er &un s vi undtagen selv. 4en nu+ hvad vil nu v re resultatet3 "a vi er %de der og %egge er ogs filosoffer+ men nu &ommer sammen+ s vi er for !nene af pu%li&um udfre den gamle fa%el af de to lver+ der gensidigt har slugt op p halerne. /u Schleiden har slugt mig s langt+ nu er mig nummeret+ og det vil tillade mig at fort re ham igen+ s vidt !eg &an. S til det pun&t. Schleiden %eg$nderC .5rug en mat ordspil &unne h vde+ at Fechner s /anna %lev s&revet helt uden nd+ fordi han fra starten enhver dis&ussion om+ hvad han ns&er at forst ved nd eller s! l+ afviser udtr$&&eligt+ s det for%liver noget+ men ordet s! l.. og S. ,BLC ."a han foragter nogen for&laring om+ hvad nd+ s! l er osv og afviser+ ordene %et$der det fa&tis& i&&e noget+ dog+ og er &un D S D. Schleiden s$nes udtr$&&elig er&l ring+ at !eg i min s&rivning om+ hvad !eg ns&er

at forst og i&&e forstr ved s! l+ giver+ holder en udtr$&&elig afvisning af en sdan er&l ring. 4s&e du spe&ulerer p om sdan en forvirring+ men da det m r&eligste stopper for at se ud som om det gentages ofte+ s du vil v re ophrt ved udgangen af dette do&ument+ at undre sig over lignende. 2eg siger i de indledende previe7s af /anna )s. AA- %ogstaveligt flgendeC
.4s&e mens der er %are nogle filosoffer+ der indrmmer planter p den letteste s! l.+ 4en s naturligvis &un ved at tage s! len Alt hun gr for s! len "er er intet mere ud%redt end tr !ern i filosofi+ hvis !eg min del af s! len. tale+ individuelle s! l af planten+ !eg forstr udtr$&&eligt i&&e en id< eller ideel enhed %landt dem+ som !eg gen&ender i mangfoldigheden af deres stru&tur og liv+ selv om !eg &an pege p selv9sensing og h%efulde enhed deres s! l essens og s&al+ men !eg sprger dette endnu en af slagsen. 6n S! l s&al !eg i&&e %lot et spe!l%illede+ &astet ind i en anden+ det v re sig &d og rigdom af levende fornemmelser og impulser % re i sig selv. I&&e hvad !eg har af hende+ men hvad !eg i&&e har hende+ gr hun til s! len.+ tan&en om hvad en anden &an sge eller finde i mig+ ns&er mig+ for i&&e selv tilstr &&elig som min s! l. S+ hvad det h! lper planten+ hvis nogen stadig s meget sammenhold+ id< i deres &onstru&tion og deres vitale f nomener ns&er at finde+ og derefter sige+ eftersom den har s! l+ nr de smager det for dig selv+ eller fle+ heller i&&e &unne lugte. 2eg mener i&&e det med s! len af anl gget+ som nogle mener med hende+ s$nes det i&&e godt med %etd for hende.+ men heller i&&e som om+ hvad vi forventer+ at s! lens liv i planterne er der+ men &un potentia+ hvordan man &an udtr$&&e sig selv+ latent+ altid i svn. sensation og l$st til at sove+ er i&&e %are fornemmelse og l$st+ og hvis du &an vores s! l ringe i svn s! l endnu+ fordi hun stadig % rer vil&rene for rea&tivering af sensation og %eg r i sig selv+ ville det aldrig %live n vnt s! l hvor aldrig fr ville en sdan opvgnen !eg s&river. dvs planten s! l+ s !eg gerne indrmme dog+ at denne s! l &an falde i svn s god som vores+ men i&&e+ at de altid sover+ s ville det fore&ommer mig stadig uretf rdigt at ns&er at tale om s! len af anl gget+ som om !eg s! l ns&ede at tale med et lig+ men engang havde v ret vgen i den forstand+ i det mindste. .

"erudover vil !eg &ara&terisere anl gget s! l i 1. 8apitel af mit forfatters&a% i detal!er af sensuelle fornemmelser+ som !eg tror+ de er i stand til+ og g i det ,1. udd$%e hele forfatning af anl gget s! l. Alt dette opsummerer Schleiden &ortvarigt p resultatet sammenC 2eg er stadig i&&e noget+ men ordet s! l. Anlangend sind+ s !eg taler i&&e af spiritus af planterne derfor i&&e haft le!lighed til at for&lare mig mere pr cist p %egre%et nd. Selvflgelig+ !eg har %rug for ordet nd+ ogs i min %og+ hvis !eg havde alle de ord+ men ns&er at definere+ at !eg har %rug for i mit ar%e!de+ s !eg havde en masse at gre. I )''#I+ ff+ hvor !eg udd$%e %egre%et nd eingehe- mig i =end Avesta+ og forts tte i mit ar%e!de p det atomare teori )s. 0M- for&larer i detal!er om det princip+ hvad !eg i sdanne tilf lde autoritativ tror. "et er denne+ at !eg de ord+ hvis %et$dning !eg i&&e definere det+ er det muligt overalt i den forstand+ sprog%rug+ og s %rugte den fra sammenh ngen selve hvil&et fa&tis& %et$der+ at de %are s&al have i den for%indelse+ umiddel%art indl$sende+ som !eg tror+ at ord i almindelighed er der %are at pege p ting+ og er &orre&t+ nr de peger p rette ting. Figtige ting+ men er ndt til+ hvis i&&e at vise sig+ men a%strahere fra Aufzeig%arem eller &lart har udledt. I&&e underligt da+ at det i&&e passer mit; Schleiden si&&ert har i denne henseende helt andre principper. Odtr$&&et nd er ved hnden til at for&lare det. Schleiden mente med ordene nd en ana&ronistis& Fo$al+ uforanderlige+ helt gratis+ &un den morals&e lov untertanes v sener+ mens hver oplevelse+ som vi gr af sind+ og enhver id<+ vi har om det+ og hver valgperiode+ vi &an %$gge videre p det+ os repr senterer

sindet som i midlertidige ndringer %egriffenes+ undtagen den morals&e lov i det mindste stadig %undet af ps$&ologis&e love+ &un relativt frit v sen+ sledes at unzeitlicher uforanderlige nd+ fa&tis& &un i den samme forstand indvindes fra vir&eligheden+ som om fra en &endetegnene for en flod sten indvindes som essensen af flo7 A- . (g hvordan &an det &un v re <n morals&e lov for en sta%il sind3 :vad %et$der loven+ hvor uforanderlighed er3 :vad man forestiller sig det3 (g hvordan &an de+ frihed og uforanderlighed sammen3
A-

"et samme enhed af %evidsthed er fa&tis& uforanderlig+ men der er ingen mening %lot i a%stra&t enhed af %evidsthed+ selvet snarere &an e&sistere uden en strm af f nomener for%undet med s lidt som et &nudepun&t uden en cir&el+ hvis centrum er han.

I mellemtiden spe&ulerer vi i&&e alt for %ege!stret for denne version af %egre%et sindet. "en nd+ der taler om Schleiden er afgrende intet andet end Gud s mange teologer+ der efter &ristendommen har afs&affet mennes&eofringer til Gud+ m tro %ringe langt strre offer for den mennes&elige fornuft. Schleiden laver %are noget+ men satte sin mide med samme alter. Snart Schleiden g!orde min meds&$ldig+ der troede sig selv+ nr der allerede i en anden %et$dning og &ortere end !eg+ anl gget s! l+ i ti r &&er+ som den &an v re tilstr &&eligt her at citere de sgeord s let at overve!e+ selv i et sdant lille fort$nding gre en tilstr &&elig &raftig effe&tC .overfladis&e og falmede drmme.+ .uv sentlige tge %illeder.+ .ps$&ologis& tvet$dighed og %e&lageligt morals& overfladis&hed.+ .tegning af en morals& ond s! l.+ .h!erte rot.+ hvorefter han+ hele &raft hans angre% undervisning mig + forts tterC .#igtigere end modstanderne s$nes at v re Fechner+ hvis &un fordi vi i&&e %ehver at gre det for ham med en afgrelse truffet fl$gtige og fl$gtige !otted tan&er+ men med en t$& %og af femogt$ve ar& med mange citater og andre l rde lametta.+ 4en &un s trist? et stof til en de!lig lille give v & spar&et s %redt+ at det er videns&a%eligt og stetis& ul &&ert. . Schleiden lide at %ruge st r&e udtr$& mod sine modstandere. 4en de sidste %iler+ !eg finder s hrdt p h!erte+ at !eg vil forsge frst og fremmest at reducere sin v gt ved 4itverteilung til andre noget for mig ved !eg citere flgende parallelle passager fra hans .undersgelser.C S. ,A0C .The &ara&terfuld mand vender sig med afs&$ fra denne pap sde fantas$ spil.. 9 S. ADNC .S vi vender os %ort med afs&$ fra en overtro.. 9 S. ADLC .4 nd som 2ohn 4ueller og :iml$ har. slet v & med afs&$ for den identificerede svig ting .9 S. ,ANC. The ul &&ert+ ofte pa&&et ind i $dm$ghed lgnagtig arrogance .9 s. ADL.C. ."isse urene nder. )SK Stilling+ 8erner+ 6schenma$er+ 4esmer+ og de &an lide- 9 S. ADNC. ."et er en mod%$delig tan&e+ at vi advarslen og opmuntring .... i snavs af &affen ... %r v re p ud&ig efter .9 p.ADL.. Fra .. 9 S. ,*0C. alle former for overtro af den mest mod%$delige og for&astelige er videns&a%elig den mest mod%$delige grimasser af hedens&a% ..

6get at Schleiden derfor &an finde stor gl de i sine damer p den mod%$delige og frastdende+ at det stder til pun&t+ og !eg &endte ham i denne henseende &un med "r. 8atzen%erger )i 2ean Pauls %ermte romaner- sammenligne et samtale med sin fine na%o %ordet med ordene indlederC .S+ %are for at n vne en del af Allere&elhaftesten.. Selvflgelig+ hvad s&al starte Schleiden+ hvis du tager v & de to ord+ som !eg i&&e ns&er at tage endnu en gang i munden. "et ville v re at %r$de ud af sin &riti&+ de to h!rnet nder. :vis de er s tamme3 I stedet tror !eg det vil vo&se to n$e. I sig selv er det i&&e m r&eligt+ nr Schleiden min .store %og p AB ar&. for do&umentation af anl gget s! l for lang og %redden af den samme mod%$deligt sted+ efter at han for at %evise sig selv i&&e9e&sistens af planten s! l fra de rene %egre%er i s! len s rammende har v ret i stand har+ som du vil l se nedenfor. "et ville %are g+ som om !eg s&ulle l se AB ar& s&revet om ingenting+ og flg den indsats+ der gres i at %evise+ at dette i&&e er noget lidt. 2eg finder her Schleiden helt i hans over%evisning rettigheder. 4ens !eg var p ud&ig efter l ngden af s&rift i forordet til at motivere som flgerC ."a det er de alvorlige grunde til en opfattelse var+ her+ nu stadig som formentlig den mest almindelige som den videns&a%elige udtalelse har fuldst ndig imod det+ og emnet for mange en sider og 7e%steder gaver+ ville for &ort %ehandling til formlet i&&e er opf$ldt. . "esuden l rte !eg mange e&sempler p planteliv. 4s&e+ men %ogen er stadig vir&elig for l nge+ &an !eg i&&e %edmme om det. :vor lang tid+ men det ville have %levet helt nr !eg hver valgperiode for&laring p+ hvordan den af sind og s! l+ ligesom Schleiden havde N , R A sider %ehver+ og de ns&er at svulme op af organer som flgerC .S selv her i slutningen af vores liv+ en unenthHll%ares m$sterium+ i %eg$ndelsen og slutningen af en uigennemtr ngelig nat+ og mellem dem en fl$gtig tusmr&e minut+ det er sandheden af viden+ at at do%%elt mr&e )om frihed til nden i hans tr ldom til f$sis&e- i vir&eligheden er %are gardin+ som den l$se fuldt l$s+ vore fa&tis&e elementer+ der ads&iller os+ er sandheden om tro p tro+ og at+ selv om ingen &raft &an gre det muligt for os at rive disse gardiner allerede her + men vores tro+ har ret til sandheden om vores religise flelse er+ det hele+ men resultatet af den perfe&te filosofis&e undersgelse+ filosofi resignation 9 :vordan s&ulle nu mand+ hvis %eg$ndelse og ende er et m$sterium+ hvis liv leger en s&umrings%el$sning. i&&e let at &omme til+ for at holde m$steriet og d$sterhed for hans sande element. Ehite+ men ingen %edre end den+ der get gennem hele den lange &amp for opnelsen af spirituel selv%evidsthed+ hvor sv rt det er at daggr$+ der omgiver os + for hvad det er at er&ende for en fl$gtig og &un lidt vildledende l$sstri%e fra verden af evig L$s og evig pragt. . An$7a$+ !eg l re af denne passage+ som !eg forts tter med at spille op det su%lime+ i min %og p gulvet flad mod%$delige fa&ta nedtrdte materiale igen+ og h%er+ at dette Schleiden mere tilfredsstillende end med min tidligere simple repr sentation. "esuden er det &ara&teristis& for den fors&el vores gensidige verdens s$nspun&ter. 2eg &rer en lille eg$ptis&e afgudsd$r&else med vegeta%ils&e og animals&e s! le+ Schleiden det tiltr &&er+ som du &an se+ retten til at til%ede den

eg$ptis&e mr&e. 2eg mener+ s! lene af planter og d$r er sm l$spun&ter fra den store l$s og %idrage med vores egen s! l l$ser h! lp til at t nde verden og ind i det s$nes s l$se l$s og l$sene og den lille l$s i denne eller hin verden+ s l$st det er i verden. Schleiden dressing den lille l$s ud+ er&l rede topmdet i l$sst$r&en p vores l$s her under deres %evidsthed+ at de famler i mr&et+ og gr verden gardinet %ag som s&!uler det store l$s foran l$gterne. Front og %ag uigennemtr ngelig nat og i midten af en fl$gtig tusmr&e minut+ .dette er sandheden om viden.. Forladt som puslespil+ ville du si&&ert g tte n ppe+ at dette var sandheden af viden. Siden Schleiden damen p Schleiden sin afhandling rettet til min s$nes at have taget venligt til ham+ og !eg &an i&&e savne dig+ &$sse hende retf rdig hnd+ s se efter det som flger for at over%evise+ at de p deres side en uv rdig spildtC ."u har l st hans %og+ og turnest mig en grund+ men han %eviser ved massen af de l rde supplementer+ ved de mange fa&ta meddelt+ at han s&al v re meget fortrolig med anl gget og dets &ara&ter og derfor har ret til dom i det mindste. S t n&e dig og med dig mange hundrede l gfol&+ og derfor de %liver undervist personale %et!ener halv f$r s farlig.+ men !eg fort ller dig+ at han i&&e &an den f!erneste id< om+ hvad er plante og dens organisation+ og for at du har %rug for er en en&elt s tning som %evis . 9 "en le!lighed+ sprgsmlet om+ hvorvidt planterne har s! le+ siger hanC .. "et fore&ommer mig+ papirmasse af planten+ nr den &un <n gang fi%re &r ver lige s egnet og passende for planterne til nerver+ som animals& protein. . .. den eneste s tning viser den mest a%solutte uvidenhed med hens$n til den interne organisering af plantefi%re i %et$dning+ som uden undtagelse anvende alle naturfors&ere nu+ er i&&e organiseret i nogen plante fr+ vegeta%ils&e fi%re+ som du si&&ert sagt halvtreds r siden+ nogle gange + er en ting+ som i&&e e&sisterer. fi%re som en s rs&ilt organisatoris&e elementer+ der er i hele planten i&&e spiral fi%re+ som de &aldes godt+ Fechner &endes &un fra Goethe og (&en+ to mennes&er+ der intet forstod og forstr intet af hele planten anatomi &unne+ fordi den samme &un af senere for%edringer af de instrumenter+ der var muligt. dog er den ene i det fa&tuelle grundlag+ s helt uvidende og uden dom+ s han fort!ener naturligvis ingen tillid til en %$gning+ han %$ggede p sdan en drlig grund. . Forestil dig alle de ting+ &un det &orre&te te&st her+ som overalt er ndvendigt for at Schleiden s citerer. :vad gr mig sige Schleiden+ i&&e er tilstr &&elig n!agtig+ i vir&eligheden+ stadig er tilstr &&elig til fuldt ud at vurdere+ hvad !eg sagde+ men flgendeC .:vad er for evigt i ggehvide sag af nerver s vidunderligt+ at det var &un egnet til luftfartssels&a%er eller formidlere af mental a&tivitet fore&ommer mig fi%erholdigt materiale af vegeta%ils&+ nr du har fi%re &r ver helt s velegnet til det.+ 6r han &un lige til den dispositioner af planterne &an v re mere passende+ og det protein+ for d$rene. alt vil %live %etragtet i sin sammenh ng+ .osv. Af dette vil !eg nemt repr sentere hvert ord. 4en tror !eg ville i&&e v re i stand til at repr sentere hvert ord havde mig Schleiden derfor lige til at rive huset3 :vordan 4r. Schleiden+ er der ingen plante fi%er3 "er er ingen fi%re som en separat organisatoris&e elementer3 2eg tror+ der er stadig en tr fi%re+ %ast fi%er+ hr fi%er+

%omuld fi%er+ spiral fi%er+ osv.+ og alle disse fi%re er selvst ndige organisatoris&e elementer. Ingen tager stadig den mindste anst ndighed til at &om%inere alle disse og andre vegeta%ils&e fi%re under Allemein%egriff plantefi%re+ og for mig var stadig ogs %indende anledning til det i &onfrontation+ hvor !eg &iggede p mod d$ret nerve fi%er. Alle ved+ at alle plantefi%re+ ligesom alle nervefi%re er oprindeligt cellestru&tur+ og i det mindste i en $ngre tilstand+ men snarere &ara&teren af fine rr har en vir&elig solid fi%re+ og !eg n vne hans egen p anledning af spiral fi%re+ men taler ingen af tr rr+ flade rr+ %omuld rr+ slanger planter+ mere end af nerve9rr+ hvorfor s&ulle !eg ndt til at tale om+ hvor intet %etd noget+ og hvad der ellers &unne !eg %rug for et udtr$&3 2a+ !eg tilf!e i&&e andetsteds udtr$&&eligt gentager sig selv )/anna s.. 10+ 1*udtr$&te spiralformede gldetrd s$non$me spiral fart!er. (g hvordan er fi%er i dagens %et$dning organiseret i&&e i nogen plante3 2eg tror su%stansen af alle de fi%re er organiseret som alle disse fi%re er vir&elig organisatoris&e elementer. 5erzelius og utallige andre &alder dette stof vir&elig fi%erholdigt+ hvorfor s&ulle !eg i&&e &alde ham+ at fordi det var netop+ %es&rive indholdet af fi%re+ s i stedet for som cellulose eller cellulose til at sige+ som !eg selvflgelig ogs+ men p dette sted &un upassende &an+ ville sige. (g endelig+ hr. Schleiden+ !eg ved spiral fi%re &un fra Goethe og (&en+ af hele planten anatomi forst noget3 9 Sagen er+ at !eg )ff /anna+ s. 10- + som svar p sprgsmlet af nerver som en historis& note )med smt- t nde at (&en og Goethe til spiral fi%re+ spiral fra fart!er som repr sentant for nerverne i planter eller deres i tilsvarende forhold ville have n vnt mig ved den mde+ dog ver7ahrend at gre denne visning til mine. (g det gr SchleidenC 2eg &ender spiral fart!er %lot fra Goethe og (&en. (g alligevel har !eg dis&uterer endda dire&te mellem reference til (&en og Goethe S. 1*+ forholdene mellem spiral fart!er n sten en hel side l nge+ da !eg her prim rt foden p Schleiden egen hnd %og+ taler om deres )oprindelse ved fusion af celler+ deres indhold luft+ deres mangel p forgrening+ sin centrale position i %undter af aflange celler+ deres fore&omst+ etc.+ som Allen i Goethe og (&en er i&&e et ord , og endelig tilf!e+ at Pflanzenp$siologen hvis s$n !eg derfor alligevel s&al vide+ er meget fors&ellige meninger om deres fun&tion. "et s$nes helt umuligt at Schleiden &unne overse alt dette+ fordi han umiddel%art foregende og flgende refererer til den+ han ns&ede det s overset+ for at finde en mulighed for at s tte min viden af afgrden i den mest $n&v rdige l$s+ og mig fra hans dame pr senteret som en ignorant. /+ !a+ hr. Schleiden+ hvordan ville de &alder det godt+ og hvis du ville for&lare det v rd+ som du er stdt p lignende3 6n dans i den gldende s&o af event$ret As&epot+ ville du+ methin&s+ & i&&e drligt. .4en. 9 fl$tter Schleiden stra&s fortsatte 9 .det p denne mangel er i&&e %egr nset til de planter alene+ men er ogs t$deligt i de d$r eller generelt videns&a% fair /r nogen ved at h! lpe overalt &un i lignelser og legende analogier+ i stedet for fradrag og. at foretage logis&e slutninger+ s&al han i det mindste srge for+ at det+ han v lger som en lignelse+ ogs ud over al tvivl %lev re!st fa&tum siger han et eller andet stedC

... 5urn /otice lamper ved h! lp af v ger+ solen+ en stor gas lampe uden v ge .. :er havde Fechner haft le!lighed til en meget detal!eret og prisv rdigt dis&ussion .. fordi indtil nu i&&e naturfors&er ved selv den mindste af den l$sende stemning af solen+ at hun var en gas lanterne+ er en n$+ men desv rre i&&e %evist opdagelse. . S 4r. Schleiden+ .indtil nu i&&e naturfors&er ved selv den mindste af den l$sende stemning af solen.+ At hun var en gas lanterne+ er en n$+ men desv rre i&&e %evist+ opdagelse.. :vad mener du+ hr. AleIander von :um%oldt+ en naturfors&er eller e!3 Pis& Kosmos III. S. M*B+ vil du finde flgende passage+ og hvad du ser her+ &an du ogs finde masser af andre stederC .(g nr solen ... ingen spor af polarisering sho7s+ hvis man undersger det l$s+ der fl$der i en meget s&r retning med mar&ant sm vin&ler af &anter i polariscope flger det denne vigtige sammenligning+ at det i Solen s&inner+ &ommer i&&e fra en eller anden form dr%er overfldig+ men fra en gasformig &onvolut. #i har en &on&ret f$sis& anal$se af fotosf ren. . S solen vil v re en stor gas lampe eller gas lampe+ og pstanden om+ at ingen naturfors&er ville vide noget om det+ %lev reduceret til det fa&tum+ at Schleiden ved noget om det+ men %egge rummer nemt for en identis& vare. )Sammenlign Sirach B+ ,14en hvorfor s&ulle en naturfors&er i&&e engang en lille &an i&&e vide+ is r i en fold+ der i&&e er hans. S !eg vil i&&e %e%re!de+ at han i&&e vidste+ at solen er en gas lanterne+ og !eg &an i&&e lfte min ringe viden+ derfor som !eg giver mig selv de g$ldne ord fra en &log mand til h!erte og tage retningslin!en+ hvis autoritet ingen endnu Schleiden vil foretr &&e at acceptere som Schleiden selv+ som er som flgerC .Lige den sande naturfors&er &endetegnet ved den strste+ men han selv formentlig %evidst uvidenhed og er altid den mest $dm$ge mand i verden.. 8un mod .ul &&ert+ ofte pa&&et ind i $dm$ghed lgnagtige arrogance %evidstls uvidenhed og :al%7isserei. s&al flge de samme mder+ hvil&et er ingen anden end ham selv Schleiden )studie ,AN-+ vise den sande naturfors&er .noget uregerlige.. (g ingen vil %en gte Schleiden+ at han har vist sig heri fr Allen og n sten mod alle som en sand naturfors&er+ s det n sten &un <t tilf lde til%age+ der l t t p f lles fodslag s let at ramme p. S&ulle det nu solen lampen har tilsluttet i&&e er tilstr &&elig l$s i denne henseende+ s &an prve+ hvad de &an om flgende dele af mnen lampe+ for det ville v re en s&am+ hvis den Onge%erdig&eit en s grundig naturfors&er mod man i&&e s&al dmme+ det s&inner p ham overhovedet+ solen og mnen+ ms&e er den mest retf rdig sag at gre. Schleiden g!orde mig tidligere latterligt+ at !eg har for&laret solen for en stor gas lampe. "et er %levet set+ at !eg i&&e har s uretf rdigt som s dvanlig. 4en det mest latterlige er det+ at det i&&e er vir&elig get op for mig at for&lare solen for en gas lampe. Schleiden lige g!ort mig misforstet. 4an %ehver &un pun&t+ som Schleiden henviser )/anna s.. 1A-+ l ses i sammenh ng+ det vil %live fundet p en gang+ at det &unne have nogen interesse for mig at for&lare solen for en stor gas lampe. :vad det var+ var om muligt mere end <t e&sempel v ge9minus l$s til at gre v gen l$ser

modsatte+ hvorp at %asere en analogi+ at !eg fr stadig at sna&&e+ og s !eg lavede solen som en himmels&e+ gasflamme som et !ordis& e&sempel sammen # gen l$ser modsatte+ med ordeneC .Solen+ gas lampe %r nder uden v ge.+ som de siger i &ortC solen+ mnen s&inner+ et stearinl$s flamme+ en gasflamme for%r ndinger+ i stedet+ %de solen s&inner som mnen+ %de flammen fra et stearinl$s som en gasflamme for%r ndinger. 2eg troede i&&e+ at nogen vil l$set gasflamme som apposition til sv r sol &unne forst 9 an%ringelsen er naturligvis en selvflge efter Schleiden har g!ort en stor gas lampe fra gasflammen+ tog ogs Schleiden &un at se p den n ste s tning+ hvor !eg af den manglende oms ttelighed gasflamme fremh ve flammen v gen over til at indse+ at !eg i&&e forstr solen under gasflammen. 6ller han troede+ at !eg ns&ede at tage sigte p den manglende overfrsel af solen3 6fter alt+ !eg er&ender gerne+ at !eg e!er noget af s&$lden for 4iTverstandes slid her+ da !eg er %levet ut$delige+ fordi !eg %are i&&e l$st til at v re tr g. Fors&ellen er+ at her i&&e &un en misforstelse+ men ogs en fe!lfortol&ning af mine ord. Kitater %et$der alle andre steder+ der gengiver de ord forfatterens+ herunder andre citater3 Sledes ved Schleiden sdant %ehov+ uanset om det var+ hvad !eg &unne lide at forst under .gasflamme. for at give mine ord+ i&&e hans fortol&ning heraf. 4en tre gange er Schleiden passager fra min %og med citater og s&u%%er mine ord+ hver gang sine egne dre!ninger og neds& ringer i en ugunstig mde for mig under. 6fter det+ !eg sprger l seren+ hvis Prof. Schleiden dag igen s&ulle %en$tte le!ligheden til at fre nogle af mine s&riverier med anfrselstegn+ aldrig at tro+ at det mine ord. Snarere+ at de er hans ord+ som han frer l seren Schleiden selv fort ller i sine studier S. ,,N efter %eviser+ .at selv den mest rlige mand+ nr han afgi& fra stien ren matemati& og indu&torischen naturvidens&a%+ %evidstls og semi9us&$ldige %liver offer for d! velen lgnen.+ som Autenrieth en rapport 2ohn "av$ s gengiver p en mde om den %er$gtede "evil stemme i Ke$lon+ hvor mere sagen give en fals& farve &un .i tils$neladende u%et$delige ord tilf!elser.+ men som .Autenrieth har sine l sere til%eredt af en 7ohlst$lisierte %ning afsnit om nogen d! vels&e.. Sands$nligvis Autenrieth har ingen anfrselstegn anvendes+ og den d mon fugl er+ hvad han citerer fra ham+ ingen s&ade vo&set op+ ligesom mig+ &unne vo&se med+ hvad der frer Schleiden fra mig. 4en der &an vi se+ at den (nde+ taler om Schleiden+ i&&e helt udelu&&ende til&n$ttet de sideve!e af rene matemati& og indu&torischen naturvidens&a%+ men ogs hendes mder at g godt+ nr den rlige mand+ der &an prale af en lige linie selv ene %en er den samme. (gs Schleiden havde l seren v ret tilstr &&eligt p den d! vels&e+ &unne de forvente i min %og+ udar%e!det i et 7ohlst$lisierten indledning+ og de tils$neladende u%et$delige s tninger havde derefter en nem tid+ mine s$nspun&ter pl gge den for&erte farve+ hvorefter de ns&ede at repr sentere Schleiden. Schleiden taler af leges$ge analogier+ som !eg sger durchzuhelfen mig. 2eg vil i&&e afvise helt udtr$&&et. Schleiden har mindst g!ort det de rettigheder+ som han n vner som temmelig leges$ge9intensive analogier+ fordi !eg forsger at vinde med det samme %it i vir&eligheden. (g s ns&er !eg at pr cisere her+ hvad !eg var p

ud&ig for at vinde is r med analogier til som %inder Schleiden an&lage+ s vil+ tror !eg+ med ligheden samtidig fors&ellen p leges$ge analogier er s$nlige. 5landt de indsigelser mod anl gget s! l ogs+ at planterne har ingen nerver t ller. 9 :vordan &an det v re en indsigelse3 9 2amen+ d$rene og %rug nerver af sensation+ s planterne er i&&e mindre et sdant %ehov. 9 (gs en analogi? 4en som det gr p+ fordi det en gang er ingen plante s! l+ alle analogier er imod anl gget s! l+ i&&e &un for anl gget s! l. 9 4en er det i&&e analogi helt for god grund3 :vis !eg del gger nerves$stemet af et d$r+ s du &an hre alle evnen til at fle p+ er denne evne meget v sentligt &n$ttet til e&sistensen af nerves$stemet. S planter+ der har a priori ingen nerves$stemet+ har ingen mulighed for at fle sig godt fra starten at v re.9 Fremragende &on&lusion. :vis !eg del gger strengene p en violin+ s du &an hre alle evnen til at give l$d+ denne evne afspe!les meget meget i e&sistensen af uforpligtende+ s er de fl!te+ orgel+ str$gere+ der i&&e har fra starten fra %eg$ndelsen har ingen mulighed for at farve+ solen+ &an en gasflamme i&&e %r nde+ fordi de i&&e har v ger+ uden hvil&en v gen lamper i&&e &an %r nde+ og cave spider &an fange nogen fluer+ fordi en edder&op uden et spind af trde &an gre noget for at fange etc "isse analogier er trumf&ort+ som !eg s tter i spillet til anl gget s! l til denne analogi+ som vi tror+ vi &an hule dem+ og !eg tror+ at de er i stand til at sti&&e den samme. Fordi det &an v re sandt og fals& er der i&&e den samme form for flgeslutning her. (gs Schleiden har formet dette leges$ge analogier imod intet andet+ end at han &aldte leges$g. "erefter mig nu sun&et Schleiden d$%t i den .mest forf rdelige morads af fe!lU )s. 1L-+ og derefter forts tter+ denne sump %efahrend fortsatteC .To store fe!l udgr de &nudepun&ter rundt som dre!er hele h ftet "en frste er den &omis&e &on&lusion. "$rene er animeret+ planterne er %estemt i&&e v rre end de fleste d$r+ og derfor er det ndvendigt for dem at indrmme en s! l+ en cheapness flelse hvad ville forfatteren gre som almisse distri%utr al re til den naturlige lov anvendt men noget morsomt selv udelu&&er (g s+ der siger :erren Fechner at d$rene har en s! l !eg vende ham hans mening rundt og sige det samme til h!re.3 "en planter i&&e har s! le+ planterne er i hvert fald i&&e v rre end d$rene+ hvorfor d$ret ogs har ingen. )"er flger nu an&lagen om manglen p en definition af nd+ s! l+ etc.+ se s. B,- "en anden store fe!l Fechner %egr er+ at han overalt %ehandlede sagen teleologis&e+ dvs antager e&sistensen af s! len af hens$n til hensigtsm ssighed .. 2eg &an tro+ at efter den mde+ som Schleiden l se min unders&rift+ at han i&&e l ngere findes som disse &on&lusioner og metoder for flgeslutning+ som s$nes at ham s mangelfuld og latterlig. :vem l ser det opm r&somt+ vil finde flgende i denC l- &aldes en gendrivelse af de modargumenter+ som har v ret det meste placeres mod planten s! l+ og som !eg har udm r&et ovenfor )s. 1-. A- 6t s t af sammenh ngende+ supplerer hinanden positive argumenter+ !eg nr det &om til st$&&et+ at &alde det is r vil ringe som et argument af ligheden af till gget+ at graduering af forholdet+ &ausaliteten og teleologi )og i har udpeget s&river om s! len sprgsml+ som flger dette+ s-+ hvil&et gr det hele relationer for planteliv+ som

d$relivet og naturen fra fors&ellige s$nspun&ter &ommer i spil. At opsummere To af disse argumenter vil v re nede le!lighed. 4ed sin s dvanlige glad overs ttelse og for&ortelse talent Schleiden har denne omdre!ningspun&ter udmnter sig i en spgefuld &on&lusion og en drlig udn$ttelse af Teleologi i samme forstand+ som det over min definition af s! l+ mit &ends&a% til anl gget organisation mv i om&ring det modsatte af+ hvad der er ogs findes i min %og+ har oversat. 6fter det vil !eg s&ne mig+ og heller i&&e specielt at vise+ at dette %eviser+ som Schleiden finde s morsomt+ at an7andelt ham l$sten til at s tte dem p hovedet+ den rigtige retning er+ hvis !eg i&&e hus&e+ at tidligere en anden modstander har &undg!ort samme h ldning M- + og der vil !eg &onta&te et par ord om denne lille opgave.
M-

:all. :envisning tid. ,01*. S. NMN

Ligesom+ siger+ du gr fra animationen af d$rene+ for at %evise anl gget+ men man &unne lige s godt starte fra /icht%eseelung planterne for at %evise d$ret. "et er rigtigt+ !eg siger mine to modstandere+ og du ville have g!ort det+ da !eg &un var %eviset for Pflanzen%eseelung til noget &urioserer ve!. For iflge &endt logi&9 reglen i&&e &an strmme fra h!re foruds tning for&ert.S der %eviser+ at d$ret fra soullessness af de planter+ ved at %evise fals&heden i sin &on&lusion+ at hans tilstand. Selvflgelig er soullessness af planter .i den popul re fantasi. s fast+ som animationen af d$rene+ men du &an i&&e %are g s godt ud+ og generelt er det i&&e anses for at starte fra den generelle id<+ hvis du ns&er at til%agevise det+ men det naturlige forl% af ting at g. "ette er imidlertid+ at l+ A+ M+ og i&&e l+ M+ A t ller. 4ennes&et er l d$ret A+ anl gget M (vergangen fra inspiration af %efol&ningen i d$ret er helt og si&&ert+ derfra &an du prve at g til anl gget+ overgangen fra /icht%eseelung af anl gget for at d$ret er for&ert og fals&+ fordi sprgsmlet om ensoulment eller /icht%eseelung planten er &un at %eslutte med hens$n til den %eslutning+ der allerede er udtalt i d$rene. For animationen af d$rene+ men %eslutter tvunget analogien af os+ men for /icht%eseelung af os stende planter f!ernt fra starten+ ingen sdan %egr nsning+ men %lot til stede tvivl. "erfor er der ingen mennes&er+ ingen gang nogensinde tvivlet animationen af d$rene+ og sdanne per tvivl+ selv hvis de to filosoffer "escartes og Schleiden gre det+ mens anl gget i dag lige s godt g lde for nogle fol& til animeret end d$rene ) /anna !fr. side AN-. (vervgede T ttere "er er a%solut ingen andre midler til si&&er vorzuschreiten i sprgsmlet om e&sistensen af s! len ud over os+ s p vagt over for os at generalisere ud fra. "et frste s&ridt er den generalisering fra den ene person til den anden. Fa&tis& allerede generalisering af en grundl ggende erfaring+ der &an gre enhver udelu&&ende p sig selv+ i&&e engang erfaring. "et andet s&ridt+ lige rettigheder som &r ves af den frste+ er den generalisering af mennes&er til d$r. #i %$gger letteste+ hvor fors&ellen smalleste+ negeren til a%en. :vem naturligvis %est$relsen for %roen snarere tager at %live lus&et mde vil derefter finde lus&et sledes s! lenes verden. #i forlader ham %ag. /edstammer fra a%erne det er slu&&et

u%nhrligt i hele d$reriget. For i hele d$reriget afh nger (ne+ s andre+ at vi med rimelighed &an aldrig s tte en del af s! len e&sistens+ eller hvor3 /u &ommer et n$t hul+ som er den t$pe &ursus+ som man h vder i dag+ hvor han er+ og om han er. "er er ingen %ro over denne &lft+ som i&&e &an findes+ men efter det var over+ at et hul+ den Alle finder. :ar generalisering her sin gr nse3 S! len har videregivet af fol& med h!erne og nerver til ormen uden h!erne+ pol$pper uden nerver ned+ &an de i&&e ogs fra nerveless pol$pper til nerveless urt end og op til den nerveless tr et igen n opad3 :ele planten riget udfolder &Jrperlicherseits for en n$ tarp over d$reriget+ en n$ s! l plan er i&&e en af dem ogs p hans &ommando3 /r s! len flger fuglen i luften+ ormen i !orden+ &an de i&&e flge selv %lomsten i l$sets rige og duften3 Oanset om det er tilf ldet3 4an s&al undersge det+ og !eg har studeret det. (g i det mindste tror !eg+ der var ingen anden passage end dette. Selvflgelig+ men det vil altid v re muligt+ hvis nogen rigtige til at sprge ham+ hvorfor han i&&e foretr &&er den for&erte+ og dette sprgsml er+ at du spurgte mig. 2eg vil gre det modsprgsmlC :vis man i&&e &an t lle til tre+ uden at t lle for&ert+ hvordan &an du regne med ham ved Eorld %eregning3 "esuden Schleiden udtr$&t %e&$mring for teleologi som flgerC .The teleologi+ eller l ren om hensigtsm ssighed i naturen er nu s s&u%%et i deres &orre&te anvendelse retf rdigt i alle strre naturfors&ere til side+ fordi hvis det har nogen %et$dning+ men p de fleste for den p dagogis&e %ehandling af pra&tis& filosofi som et middel illustrationen er relevant+ eller finde et !o% i den stetis&e &ontemplation af naturen. An$7a$+ er det deres &orre&te anvendelse &r ver altid+ at det fa&tum+ at hun ns&er at for%inde til formlet vil&r %estemmes s rs&ilt videns&a%eligt for sig selv og i deres oprindelige sammenh ng som rsag og vir&ning er. da som en mand tage gl de i tan&erne+ at en Korolla er &onstrueret sledes+ at et inse&t at glide no&+ men i&&e sands$nligt+ at fl$gte igen+ som indtil den har videregivet gennem hans rastlse gtur rundt i pollen p frim r&et munden+ efterfulgt af visnende Korolla %ner sin fange& lder? men det for%liver altid en lappelsning for %egr nsede sind+ og det er med rette %levet latterligg!ort for lang tid i utallige parodier. . I sandhed+ nogle turde en af dem+ efter de tre Ee%er %rdre+ efter Leuc&art+ 4iner+ den %eifallen mig lige foran andre+ 9 men vil i&&e v re de eneste 9 den teleologis&e princip i &orre&t anvendelse h$ldest sige+ at teleologi i deres &orre&te anvendelse s&u%%es s smu&t med alle de store naturfors&ere ved hnden+ og at de fortsat en lappelsning for %egr nsede sind. Alligevel forts tter vi med at hreC .I vir&eligheden er denne metode i&&e har nogen m$ndighed+ mindst af alle+ nr de er s s&$ for&ert anvendelse af Fechner+ der i&&e &an for&lares af den allerede fastsat for%indelse mellem to fa&ta om formlet med vil&r+ men fra forudsatte forml+ e&sistensen af en ellers uprvet . endnu at %evise pviselig o%!e&t+ s &ommer p Fechner fa&tis& efter Tan&egang frC .. "$rene har s! l og flelse+ de stre!fe men &un le!lighedsvis af planten verden+ havde planterne i&&e s! l og flelse+ det ville v re den plads+ de indtager+ spildt+ men s! len og fornemmelse %r overalt v re i overensstemmelse med hensigten med S&a%eren+ derfor planterne s&al have s! l og

flelse .. Fechner i&&e ud til at v re til%!elig til at tils&rive de sten og de &emis&e elementer+ selv uorganis& natur+ s! l og flelse. . "esuden s&al han+ da !eg nemt vil %evise det. 2a+ han &an have til at g videre og tils&river sig selv a%solut tomme rum+ s! l og flelse. . "et flgende er en version i denne henseende+ s en gennemgang af situationen for teleologi i 8ant og Fries+ og endelig det sidste %illede p Schleiden s teleologi. #ed !eg reservere p sidstn vnte i tred!e 8apitel+ som is r %es& ftiger sig med teleologi+ og hermed ogs &omme til%age til de generelle s$nspun&ter Schleiden handler om teleologi+ !eg %egr nse mig for nu at imdeg+ hvad angr min %esindelse og anvendelsen af teleologis&e princip i s rdeleshed. :vis man a%straherer fra den samme over%evisende mit ar%e!de p det mentale liv i planterne+ s de er som flgerC #i finder ved erfaring+ indu&torisch der gr ind for en s! l i mennes&er og d$r+ hele %$gningen+ det hele sat op+ er hele livet+ og hele processen med livet+ med alle organisatoris&e midler &om%ineret passende ind%$rdes og med de e&sterne forhold+ der p denne s! len grundlag+ udvi&le+ drive og &an v re rsag til frem&omsten af n$e s! le+ uanset hvor du ns&er at sammenfatte og fortol&e det fa&tum+ at forholdet mellem &rop og s! l %egre%sm ssigt+ hvad du ns&er at udlede e&sistensen af de forml faciliteter deres fordel selv. 8ort sagt+ den erfaring l rer det. 4en s vidt vi lignende %egivenheder+ faciliteter+ en lignende &om%ination af organisatoris&e ressourcer findes %landt dem selv og med de $dre ting+ som i d$rene til fordel for en s! l+ mdes p fa%ri&&en+ &an vi ogs ved analogi at sttte andre argumenter foruds tter+ at de lige s s&e til fordel for en s! l i planterne. I vir&eligheden+ men planterne er lige i det+ vi %etragter som relevant %egivenhed+ enhed &om%ination hos mennes&er og d$r og t!ene en s! l e&sistens se d$rene+ i&&e &un generelt+ men ogs ved selv nogle s rlige %estemmelser+ som s&al v re specielle forml at vgne mentale liv vedrrer som is r tilf ldet for den %e&vemme %eliggenhed+ t7ist+ ford!else af egnede organer til e&sterne sensoris&e stimuli og %etingelserne for reprodu&tion. Alle %etingelser for reprodu&tion i mennes&er og d$reriget stemme fa&tis& i sidste ende sammen+ sdan $derligere ud%rede p toppen af en s! l vgen liv+ foreslr analogi+ at i&&e mindre omh$ggeligt lavet og tilsvarende %egivenheder i anl gget verden er i&&e mindre fast %esluttet p at + p toppen af en s! l vgen liv sdan $derligere ud%rede. 9 At de relevante %egivenheder for planteriget her repr senterer i en anden form+ som for d$reriget+ i&&e &an v re for&ert+ fordi der allerede udvi&ler i d$reriget+ selv formen p institutionerne som lignende forml p 4annigfachste. 4ens dette i&&e er de samme ord+ som !eg %rugte i min %og+ da det var temmelig her til at tr &&e &ort der gennem l%er gennem mange dis&ussioner og e&sempler p argumenter+ men det er den samme tan&egang+ &an :ver identificere og spore let+ de nogensinde tan&er i forflge min s&rivning og i&&e ns&er at %evidst g ud at sge tan&elshed deri. 6&semplet is r anlangend som Schleiden vedrrer+ har han mit oprindelige

argument+ hvil&et er mere end %lot teleologis& 1- + udelades+ og tilf!ede i stetis& interesse 8orollar dertil i sdan en dum &on&lusion )igen med anfrselstegn+ som om de var mine ord- vice frim r&er+ som det var pra&tis& at angri%e.
1-

2eg &rer det i S&riftenC .(n the Soul sprgsmlet. som et argument i till g til.

4it argument+ reduceres til det v sentlige+ er detteC "$r og planter er tilg ngelige som medlemmer af naturen i et forhold af &omplement+ hvor d$ret &ommer ind med en f$sis& side+ hvil&et luftfartssels&a% er en ps$&is&. :avde planten ingen s! l+ s ville de f$sis&e+ s&al den mentale tilf!else af d$ret mangler+ og det f$sis&e helt si&&ert have os p det mentale. Oden anl gget s! l afslrer den ps$&ologis&e fordel af de ressourcer+ vi udfrte p den ene side &un i d$reriget vision+ iflge Associated+ den modsatte side mangler+ planter med s! len viser alle udfrt. :er med &un et par st$&&er+ den %ogstavelige udgave af argument over den mde+ det er %levet pr senteret af Schleiden l sere.
6fter !eg t n&te p &ande og lotus+ neds n&es aften i vandet og stige igen fra morgenen+ !eg forts tterC .Selvflgelig+ h ve og tendens til i&&e alle de %lomster+ s den forandring+ selv om det stadig gre mange andre+ men har %rug for det+ fordi alle i&&e finde det lige nu i %lomst og &nopper s&ud+ i n$delsen af dug+ luft og sol tilfredsstille enhver3 p deres s rlige mde3 S !eg t n&te nu p+ naturen har sands$nligvis ogs %$gget fors&elligt %are om %!erget anl g og placeres andet sted til netop den fris&hed og renhed af %!ergluft og hvad der ellers %!erget ms&e stadig har andre end dammen+ det ene er at helt ren+ at f fuldt ud%$tte. 6r det+ sagde !eg til mig selv+ vandet lil!e vir&elig helt s regen+ men %are for det vand+ der er op ad %!erget anl g til %!erget+ eller vi ns&ede at vende det+ vi &unne i&&e+ og sige+ at vandet var alt for &ande+ den %!erg alle sat op til mountain plante3 "et er rigtigt i sommerfuglene+ de fis&+ du allerede har v sener+ der n$der et liv i luft og vandC man &an sprge+ hvorfor der andre3men hvor fors&elligt %$gget+ m%leret? Fl$ve+ men allerede mehrerlei sommerfugle p de samme %!erge+ svmme+ men allerede mehrerlei fis& i det samme vand? gr en anden overfldig3 :ver vinder+ men efter hans s rligt udst$r og s rlig adf rd andre fornemmelser og impulser fra de samme elementer. /u vand anl g+ %!erget plante opfrer sig helt ulig nogen fis& i vandet+ helt i mods tning til alle sommerfugle mod luft og l$s+ ligesom alle andre fornemmelser og impulser det er derfor stadig i stand til at give dem? . . . . "et er fa&tis& den strste nogensinde &unst af naturen+ at v re i stand til at lade hver tegne noget fors&ellig fra samme afholdes af potion ndringer med &op.6thvert v sen er som det var en si er udformet fors&elligt+ de 7in&les overensstemmelse hermed andre fornemmelser fra naturen+ og hvad man &an til venstre er stadig for utallige andre. 4ag S efter alt d$reriget er alle %levet taget fra naturen selv+ som den er modtagelig+ s nu sands$nligvis for%liver s stor en halvdel for planteriget. /u fore&ommer det mig slet i&&e sv rt at g tte s$nspun&t supplement+ hvil&e regler her. 4ennes&et er d$ret &rer her+ der er spredt mellem alle slags forn!elser+ oplevelser+ rrte alle mulige+ hvil&et er langt fra hinanden. "ette har sine fordele.4en vi ser &un p det mennes&elige af sig selv+ vi aner&ender ogs ensidighed disse fordele. Od over vandreture og re!ser ogs h!em afregning i har sine fordele+ som i&&e &an g ta%t+ og der er en masse tavse og relaterede a&tivitetsomrder+ ogs ns&er at %live levet igennem og erfarne+ de fordele+ men h nger derp+ &an

i&&e med disse fordele p samme tid i lige opns+ og som ns&er at eta%lere lige p <n ting+ &an det i&&e p samme tid p den anden. "erfor den ene og den anden holder sig til !orden re!ser. Som i mennes&eriget+ som i naturrigerne. "e mennes&er og d$r er re!ser+ planter+ den h ftet til !ord%undsforholdene personer i verden+ der %estemt til at gri%e den f!ernt aflnning af sansende natur og str %er efter at udtmme disse+ den &ategori af s rlige %etingelser i en given %ander flende og h%efulde; derefter men det &an i&&e g igennem+ fordi hver &rsel frer ud over den faste stilling+ men &un ved at d$r&e. #i udelader denne anden side af livet+ og du har udeladt halvdelen af+ hvad der er %ehov for+ s alt i naturen var ndvendigt. Lad os se+ hvordan naturen &an ingen &lumper ta%t affring+ sms& ndes det sands$nligvis tre+ fire v sener s enhver affald og spild af affaldet %rugte dem &ortvarigt undersger %rugen at &re til det $derste+ 9 vi s&ulle du i&&e ogs tillid have+ at det er relateret til de l%ende %etingelser for %rug tilf!ede+ fordi efter alle de stende %rug er til den igangv rende sammen hele %rug3 6t d$r inficeret &un en gang n sen til hvor et anl g altid er fast+ l%er overfladis& mod !orden+ hvor planten d$r&es d$%t+ %r$de &un at sige det her og der en gang i retning af individuelle radier i cir&len+ planten f$lder helt og stt+ og i de samme %etingelser+ men det er mindre i stand til at udtmme den &reds af disse for%indelser ogs med sine flelser+ som planten sands$nligvis s&al sge at udstdning+ fordi det endnu er for%udt i ham+ og udstdning er i stand fordi det er %levet sat op for ham. .

2eg er glad for at have et sted i min s&rivning til det pun&t sandhedens s$nspun&t af s&nhed og op%$ggelse af den opfattelse+ at det %lev fremh vet at tilf!e de o%!e&tive grunde til at vedtage en su%!e&ives !e%li&. S det er s&et ved denne le!lighed. I denne forstand !eg frste e&sempel p en levende e&sempler ant$der hvordan at udtmme planten denne opgave til en sn ver &reds af de givne omst ndigheder i et %estemt s$nspun&t+ og dermed opf$lde den %edste+ de %de !ord %lo&&e+ hvor den fore&ommer+ p "et fineste af rdder+ som det luftrum+ hvori den vo&ser+ f$ldt med grene+ %lade+ %lomster s meget som muligt+ s ingen luft &an &omme igennem unen!o$ed %it+ og derefter g %ogstaveligt talt pC
.S !eg vil rose mig til naturen+ nr det vir&elig &un &ommer ogs planten til at v re god+ men hvil&en slags forg ves indsats og forf ngelige %agateller+ nr %lomsterne og tr erne %lev vo&ser lige s dv %lomstrer "et ville v re helt ar%e!ds&raft til ingenting. (g i s meget s&ov og mar&er igen og igen at gentage det %r &un v re til vores fordel+ det ville have v ret %edre+ det ville vo&se de samme logs og %est$relser+ %orde og stole i stedet for tr er 9 .. /u er det ogs vinder &un retten mening for os at planterne s stram stimle sammen i rummet+ dog &un d$rene ved en mellem dem frem og til%age. "en plads ville i&&e v re s udn$ttes+ nr de relaterede effe&ter og sensoris&e cir&ler tomme rum ns&ede at forlade mellem dem+ i stedet for+ at de er sammenv vede selv i sammenstillingen stadig i hinanden+ og han ville v re+ men det %ruges s lidt ret+ nr 4ova%le selv ns&ede at spilde v & plads til %ev gelse+ s spiser selv halvdelen af d$rene den anden+ %are for at r$dde op igen og igen+ og det er at r$dde op .. selv s t med instin&t og fornemmelse i forhold udvi&let sig p en sdan mde og %rugt naturen i strst mulig mde al deres rigdom+ f$lde din prim re rigdom+ men er som en russis& dominans i et v ld af mange s! le tilhrer !orden 9. :vor sparsom ville nogensinde efter eliminering af de planter+ der den fornemmelse spredt i naturen fra realm af s! le+ som sporadis& s %nd &un som rd$r gennem s&oven+ som en %ille fl$ver rundt %lomsterne+ og vi %r naturen vir&elig tillid til sdan en demar& er+ det %l ser gennem livsnde fra Gud :vor anderledes er det+ nr planterne har s! le og fler+. i&&e l ngere %linde !ne+ dve rer i naturen str i hendes s mange gange selv ser og fler+ som s! le er i det+ de fler+. ellers som Gud selv+ der hrer de flelser af alle hans s&a%ninger si&&ert i et samspil og harmoni+ nr instrumenterne er i&&e l ngere st ved i lange intervaller fra hinanden .

/u er det er det pun&t p !orden Schleiden )studier s.. ,B0- siger+ at p denne mde &unne man ogs %evise+ at det tomme rum har s! l og flelse+ fordi ellers vil rummet

i&&e %ruges mentalt. 4en !eg &an i&&e %evise planter s! l ved &ravet om mental udn$ttelse af rummet+ men i sammenh ng med andre argumenter+ hvis overordnede sammenh ng er fa&tis& %eviset ende+ med det argument af &omplements$stemet+ fortol&er !eg midler til udn$ttelse i henhold til dette till g+ fordi de er der s for i&&e at se en halv+ hvor %etingelserne og &ara&ter af en helhed er der+ og gre s&nhed og op%$ggelse af verdens opfattelse afh nger hertil+ til det modsatte med hens$n til fordringer. (g hver en&elt er+ tror !eg+ indrmmer+ at et verdens%illede er lige s godt fornuftig end smu& og op%$ggelig+ som i det &lare tilstedev relse af alle forhold til mental pladsudn$ttelse af planter ssom vir&elig &r ver+ som det med Schleiden plante den tomme rummet er ps$&ologis& tilsvarende. 6fter !eg sgte genoprette #ed tidligere den vansirede af Schleiden fa&tuelle status for min %ehandling af planter s! lens sprgsml som muligt+ det er for dem+ der har tlmodighed mtte flge mig til dette pun&t+ &an have en vis interesse for at hre+ str hvil&en %ehandling det samme sprgsml Schleiden minen . I n$lig hun &ommer til%age til det fa&tum+ at den %estr af de rene %egre%er i s! len uden $derligere m gling+ er sprgsmlet om den &endsgerning+ at s! len %eslutter %egre%et s! l sig selv+ men det er %aseret p de selvmodsigende %egre% nd+ som allerede var udt n&t. "u &unne n sten herefter &omme til ideen om+ at Schleiden var en hemmelig discipel af :egel. :ar ord+ han ns&er det i&&e selv+ men ns&er i&&e nogle disciple :egel. "et er gans&e :egels mde at give modstridende &oncepter til frontlin!en for overve!else af ting og %eslutte fra %egre%et ud over det fa&tum+ af ting. "og &an l seren selv %edmme ved at flge. :vis man finder alt for l nge+ som !eg deler s$nspun&ter Schleiden s+ s man %ehver %lot ogs at holde sig til formlen+ hvor !eg endelig re&apitulere. 4en hvis !eg ns&ede at spille mindre af det+ s !eg ns&er at gre det samme an&lage+ som !eg gr det i forhold til mig+ at !eg 5ehandl en forvans&ning af hans s$nspun&ter og Schleiden.
S sindet er efter Schleiden .et v sen+ som er gratis+ i&&e underlagt naturens love+ %are af sig selv %estemmer hele form af sit liv+ som vir&elig &an sige+. !eg vil ..+ fordi det ogs &an sige . .2eg &an.+ .9. nden som et frit v sen i&&e er en del af rummet og den tid+ han er uforanderlig+ har det i&&e %eg$nder og i&&e afslutningen+ fordi disse er %egre%erne tid+ han er ufor%ederlig og u%esti&&elig+ fordi de %egge er ndringer+ og at ndre en fun&tion af tiden. . 9 Troen p schechthinige frihed nd s&al i&&e %egrundes med erfaring+ men &un i den ohnedem t n&eligt ingen moral. 9 .#erden af det u%etingede+ helt gratis+ den ndelige verden. er &un tilg ngelig under den .morals&e lov+ som &r ver l$dighed+ men i&&e hndh ver+. du str .den verden af aircondition og a%solut ufri+ sagen. under .naturens lov+ som udelu&&er muligheden for ul$dighed. . "en mand+ der i frste omgang %egre%sliggre verden som en helhed+ men snart l rer at s&elne mellem disse to verdener. .5egge er nu ham lige en9og uforenelig ved siden af hinanden+ de frie og ufrie mennes&er er for evigt uforenelige mods tninger.. 4en han finder nd .at &omme til ufri+ f$sis&e+ %undet og %eh ftet med en vis grad af det samme. :vad for%indelsen slips+ ssom s&affe afh ngighed+ er det stadig en uoplselig gde. :ans indtr den i livet p !orden er det derfor i indpa&&et en a%solut m$sterium i sammen& dning af hans frie ndeligt v sen med den aggregerede den mennes&elige form !ordens stv 9. endvidere enige og i og af dannet+ han fler at det er umuligt+ at de to verdener+ som han mener at have er&endt+ vir&elig og i fa&tis& e&sisterer s rs&ilt side om side+ han fler+ at denne do%%elthed af verden str der &un som et m$sterium+ hvis lsning ord s&!ult fra ham+ at en god ting+ s&al 8ongener v re hele grundlaget+ at tid og rum+ de matematis&e former af den naturlige

lov+ er det &un udtr$& for ufuld&ommenhed er+ hvad vil holde sine resultater+ er fascineret af for%indelsen med &roppen+ s l nge frihed hans sind+ men denne sammenh ng vil %live lst+ og s m vi indse .+. ansigt til ansigt ... 9 hvad 9 er ogs os intet p !orden &unde+ og ingen Gud &unne+ hvis han ville+ fordi den %undne nd er helt gratis for evigt er ut n&eligt. .

:erved tror !eg de v sentlige aspe&ter af Schleiden opfattelse+ hvis en sdan er til stede p alle+ for at have gengivet i sin helhed. Selvflgelig med anfrselstegn er deres egne ord Schleiden hedder+ og s er du ndt til at vurdere alle de ndvendige do&umenter for at %ringe+ i hvil&et omfang den flgende formel+ hvorefter !eg tror+ at hans opfattelse er den samme vir&elig g lder. Noget hvis essens absolut A er, er ved at forbinde med en B , med ham virkelig en god ting, DC-lignende emne, til en vis grad ikke- A , men skal betragte det stadig som om det A ville forblive.Tilslutningen af A med B forhindrer det samme til den erkendelse, at den med B en god ting, Kongener forbehold, men hvis det er af B er adskilt, s det vil blive opfattet, at det intet faktisk B er adskilt. Alt dette er en usigelig mrke, men den, der ikke tror, er en umoralsk mand. 4s&e formlen egentlig i&&e helt+ men det er ogs meget muligt at tage dette s$nspun&t helt med nogen formel3 "u gr dig selv forsget? "et flger nu p Schleiden+ ovenstende s. BL citerede passage+ som i&&e har %de vil!en til at uddanne os om &onceptet og forholdet mellem sind og &rop l ngere end os er&ende mr&et at gre dem nemme at forst+ hvorfor+ hvorefter han &on&ludererC .:vad 2eg forstr sind+ !eg fortalte dig. denne nd+ der %andt os til de legemlige vises+ !eg &alder s! len. (g nu !eg har %rug for dig sands$nligvis i&&e &un udtr$&&eligt er&l rer+ at det i&&e er i min animation af de d$r+ planter &an n vnes. 8un hvad &an uanset naturens lov er frit %estemme af sig selv+ !eg &alder nd. For vir&eligheden af samme er der ingen %eviser+ som muligheden for og vir&elighed morals& &amp. Fra en sdan+ men giver mig &un den mennes&elige &unden. . 4an sprger sig selvC 6r det+ men vir&elig det hele argument Schleiden er for den i&&e9e&sistens af anl gget s! l3 2a+ det er vir&elig ham+ &an ses i %ogen sig selv efter. 8un N , R A sider lang for&laring om %egre%et sind og s! l selvflgelig &unne !eg i&&e helt afs&rive+ men er indget &un p det v sentlige lege. 4en hvorfor Schleiden fa&tis& stadig s& ndes med mig3 2eg er helt enig med ham+ at de planter+ som d$rene i&&e har nogen s! l i sin forstand+ men &un <n s! l i hverdagen+ helt ufilosofis& mening+ hvis hans udtalelse er den filosofis&e. 2eg vil g endnu videre end han+ !eg mener+ Schleiden+ ellers i&&e fr$gtsomme+ men det er %levet alt for fr$gtsom+ at han stadig forlod den mennes&elige s! lC der er ingen s! l i sin forstand+ men &un hans filosofis&e %egre% af det. I vir&eligheden+ da Schleiden 7egleugnet mine s! le+ fordi de i&&e svarer til hans filosofis&e %egre%er+ han &an lide mig og tillade mig at 7egleugne sine s! le+ fordi hans filosofis& %egre%+ som min logi&+ mine metaf$si&+ min erfaring og mine pra&tis&e %ehov modsiger . /o&? og nu+ s vidt som dette er muligt+ et par ord i den forstand+ versJhnenderen visning af &ontrovers overhovedet.

:vor dem irrita%ilitet i Schleiden+ som han+ som den inddrager i&&e alene mig nogen+ der i&&e deler hans mening+ eller hvis udtalelse han i&&e dele+ og disse angre%+ at selv efter den $ngre generation har v nnet sig til en hrd udseende heller eIceptionell vist3 9 2eg tror+ at to grunde er tilstr &&elige+ %de at unds&$lde og for&lare samtidig+ den frste grund er h$potetis&+ den anden &endsgerning. "en h$potetis&e rsag er %aseret p ens s$nspun&ter Schleiden er. 2eg formoder+ at Schleiden er helt gratis+ &un den morals&e lov l$dig+ nd+ men ogs i det omfang %undet af &roppen+ er %undet af for%indelsen med det samme+ at v re s langt %egr nset af en h$po&onder humr af det samme i sin frihed+ at han af eftersprgslen morals&e lov+ mildhed at %evise retf rdighed og tros&a% selv mod modstandere+ is r i stand til at si&re enhver &onse&vens i alle de tilf lde+ hvor den anden grund s&ulle opst. "ette andet+ fa&tuelle+ Grsagen er i&&e i &roppen+ men d$%t i den nd. Schleiden verdens%illede ads&iller sig fra den mest grundige af minen. 4en Schleiden er s gennems$ret af sandhed og godhed+ det n sten vir&er undertiden ved den s&nhed og storhed af hans egne+ og her imod den totale nullitet+ a%!ection+ s&adevir&ninger+ drs&a% af mine+ s vidt han &an lide at vide+ sdan at det sv reste fore&omst dog ham &un retf rdighed+ fa&tis& en pligt over%evisning s$nes+ at han i&&e finder det i&&e ndvendigt umagen v rd+ i den samme eller lse deres grunde i detal!er+ sledes at hver %ase det allerede fremgr imod sdan en drlig ting for den grund godt+ at :an er altid rettet mod det. :an har derfor hver&en mine argumenter eller ord+ i&&e engang min hel %og+ forts tter med at v re noget+ end at vinde den nemmeste angre% til at gre det dd p en gang. "erfor sandt+ s nu selvflgelig intet passer. :an har %arnet i&&e ns&er at ud med %adevandet+ han ns&ede at dru&ne det med en oversvmmelse fra oven+ og derfor i&&e engang alvorligt hndteres. 5arnet smilede til ham+ efter at den har a%geplanschert s$ndfloden+ fra %ad t ller. "u ville i&&e engang forstr+ i vir&eligheden+ Schleiden angre% til h!re+ nr du i&&e tage p modstanderne hans s$n p verden mod vederlag mine+ og dmme ham for&ert+ hvis du i&&e havde det d$%e over%evisning om samme regning. (g s lidt som !eg &an v re p dit samt$&&e til den mde+ hans angre%+ naturligvis+ men !eg er i&&e alt+ de &an retf rdiggre denne tro %erettiget at finde. :vad &ontrasten mellem verdens s$n p Schleiden er er imod mine+ har angivet nogle af dem allerede i forhandlingerne om definitionen af sind og s! l. #ed at levere de mest modstridende &oncepter til frontlin!en+ det lu&&er+ som n vnt+ nogle teologis&e og filosofis&e s$nspun&ter+ og fa&tis& ms&e hvor ellers & mpede %are p de fleste+ det Schleiden mest. 4en endnu en anden side af det &ommer ind i minen p samme tid i modsatte og i en meget almindelig verdens%illede. #erden og dens vigtigste formationer er ham et %lan&t at give mig et st r&t s$m%ol p nden. (g at !eg sger nden i tingene i tingene+ snarere end over eller %ag om tingene+ &an han i&&e tilgive mig. Simpelthen mon her+ som Schleiden+ hvem der ellers &an l se den p !orden erfaring i sin generelle verden se det samme &an annullere helt p <n gang og p tge. 2eg ns&er lidt mere &lart om 1th For&lar &apitel.

III. Den teleologi. Som det er med s mange ting efter Schleiden Intet+ det er efter ham med den teleologi ingenting. "et er efter ham med planter s! le /othing med d$r s! le ingenting+ og med s! le p 4nen ingenting+ med s! l i naturen intet for mig intet &ort med alt Intet er s! l eller nd i naturen+ eller &un undersges s er det selvflgelig heller i&&e v re overras&et over+ at det teleologi+ iflge ham intet+ der er nden i at sge i naturvidens&a%en selv. 5are opleve og matemati& er efter ham i videns&a% se!re+ og helt si&&ert de er to meget gode ting+ men alle gode ting &ommer i tre+ og denne tred!e gode ting er teleologi. 4an l ser godt fra prvelser+ udholde hvil&e fanger i ensomme celler til mangel p %es& ftigelse. :vorfor i&&e de g frem og til%age og %ev ge sine arme og %en til dit h!erte3 2a+ hvis de vidste+ hvordan man &an opn et forml alene+ men der vil i&&e gre. "et er frav rende uden det er&l rede forml+ at &rsel+ lede og &oordinere princip for %ev gelse af arme og %en. 4us&ler+ &nogler+ nerver+ st$r&e+ %eg r+ alt er der at fl$tte+ men hvis formlet i&&e er der+ alting h! lper ingenting. "et er i&&e anderledes i naturen do&trin af det organis&e. Oden er&l rede forml er den drivende+ lede og &oordinere princip er frav rende+ og den eneste ophidset af princippet om &ausalitet arme og %en af fors&ning vride forg ves+ og det %liver snart tr t af meningslst at s& lde. "e sigerC 4en der er no& modstandere af den teleologis&e princip+ der har g!ort d$gtige+ !a+ de har g!ort meget THchtigeres+ s mange tilh ngere af det samme+ er dette i&&e en tilstr &&elig+ en de facto %evis p+ at man &an g glip af det mindste. T!a+ det er med teleologi som med tro p Gud. Gar 4ange &an vide noget om det+ og handle efter Guds ordre+ men ms&e mere end mange+ der har tro p ham. 4en hvordan det ville se ud med moral af hele mennes&eheden af disse ateist+ hvis troen i&&e e&sisterede3 :ar men hendes sans samvittighed+ hele den mennes&elige retning af at hun er i en &endelse af ting s&a%t+ med pvir&ninger af uddannelse+ mil!+ der i&&e engang &unne gre uden en tro p Gud. 6ller hvad med+ fordi med alt @+ der+ som de prale af at repr sentere troen p Gud+ i &olonier+ hvor der er s meget som nogen+ selv om det n ppe &an v re en+ hvor der vir&elig er ingen. /u ser det ud til dem solen overfldig+ fordi det fa&tis& uden dem allerede l$s+ og !orden+ er det snarere+ at &aster l$set fra solen p dem. S nu naturfors&er gennem livet og opdragelse+ selvom han t n&er p den tilstand+ flelsen af visse forml+ der s&al opf$ldes af de organis&e %egivenheder+ %liver s godt som enhver l gmand til en anden art+ og %estemmes ufrivilligt retningen af hans t n&ning+ hans fors&ning ville ohnedem i&&e har nogen+ s det er %evidstls i den forstand+ af de samme hans sprgsml+ hans undersgelse frer+ og %are &un fordi han i&&e ved+ at han gr+ siger+ hans undersgelser %lev nogensinde helt uafh ngigt ud af pr 9!uridis&e forml. 4en !eg vil gerne vide+ hvordan det ville se ud med undersgelser af !et og ret+ hvis du i&&e stiltiende forudsatte+ at !et er designet til at se+ ret til at hre endnu. 4odstanderne af teleologi s$nes at mene+ at den selvindl$sende i denne

henseende i&&e e&sisterede. "et er n sten som at have en person+ der h vder+ at han i&&e har noget hoved og %ehver i&&e et hoved+ og som % rer en og %ehov er en latterlig monster. :an ser i&&e p sig selv arme+ %en+ hele &roppen+ men %are hovedet+ som er de arme+ %en+ hele &roppen selv drevet og den retning+ hvor !et er+ s han ser den mde+ han tager.

4s&e+ anmoder imidlertid 6n eller (ne+ hvad der fa&tis& er det teleologis&e princip+ og hvad er det3 2eg ns&er at sige det i en nddes&alC "en teleologis&e princip minds&er forudsatte forml+ midlerne til at n forml forudse eller %esge og flge+ men en strid+ princippet om &ausalitet+ omfatter uden hens$n til en potentiel lov%estemt forml af de anfrte grunde til &onse&venserne og s fordele og vir&ninger af midlet dire&te forestille og &an spores. #ed anvendelsen af den teleologis&e princip forml er standard og alle midler er rettet til den+ i henhold til den &ausale princip midlerne er standard+ og det forml+ hvis du stadig ns&er at &alde det+ s er &un resultatet. Antag+ at et mi&ros&op ville give den visning er uden man allerede vidste det instrument+ ville man l re efter den teleologis&e princip forml &un instrumentet eller forsge at g tte ved analogi med andre instrumenter+ som vi allerede &ender+ s undersge &om%inationen af midler %rugt i middel til at opn dette forml og forflge i forhold til det forml+ men %aggrundene om en genstand med hen%li& p den &ausale princip+ effe&ten af dele af instrumentet og dets samling til at udfors&e dire&te med hens$n til udfrelsen af instrumentet+ efter var forudset den teleologis&e princip at g p ud&ig. 2eg gav her et e&sempel fra de uorganiserede omrder+ men gr %esv ret med teleologis&e og &ausale princip snarere i form af organis&e og uorganis&e Feich argumenterede hidtil nemlig &an v re af en tvist+ samme tale p alle. I sandhed+ er imidlertid uenighed snarere mellem repr sentanter for disse Prinzipe+ som mellem principperne selv+ %l.a.C I stedet for sider af ensidig fortaler for den &ausale princip+ som i den omvendte %et$dning+ fordi ingen af de repr sentanter for det teleologis&e princip vil entschlagen af &ausale princip. S meget for forel%ig orientering+ vi nu gre det mere af Schleiden endelige %em r&ning om teleologi er %levet rdgivet af forel%ig &ara&ter+ der allerede er n vnt )s. LL-. .Se+ 9 lu&&er Schleiden hans %eretning om teleologi 9 som !eg tror+ at ting Forestil dig en fl$gtig %redden af Fhinen Giv hende %evidsthed og sind+ selvflgelig+ deres m$g natur i henhold til+ at give hende og hendes &n evne tradition 9 p. middag+ i den fulde &raft af sin udvi&ling+ det %liver til dom&ir&en i Stras%ourg og med fine prisv rdige stolthed gr dem opgaven+ &ender og forstr denne &olos at l re+ med den eneste mlesto& for+ hvad du str for %ud+ med sine sm m$g fdder %eg$nder

hun energis& ar%e!de utr tteligt+ indtil aftenen den dag og p samme tidspun&t i livet af%r$der hun. :vad de %eg$ndte at s tte en anden p+ og efter tusindvis af generationer har det endelig v ret muligt at mle et af vinduerne i alle sine dele+ og at %es&rive. . endnu er s godt som intet nr 6ndless stadig ar%e!der der for tusindvis af vedvarende %arne%arn &n 4en dgnflue har ogs hendes selvflelse+ deres dristige nd undersgelses&ommission;. de %eg$nder at filosofere+ som hun &alder det+ med hendes m$g forstelse+ mest til forstelse af et edder&oppespind .+. det svageste af huse .+. som 8oranen siger+ og en honning dr%e d$r&es forsger hun med den lave materiale af deres viden til at udvi&le den geniale id< 6r7ins af Stein%ach.+ den dumme f!ols? :uh3 . .5are s+ !a tusinde gange mere smlige og utilstr &&elig er placeringen af mennes&et til Guds store s&a%erv r&.+ :vad s&al vi sige+ hvis nu mand.+ .den lille verden af t%er.+ .den ufors&ammethed har til at dmme for en uendelig p formlet med vil&r+ som han selv n ppe &ender et lille pun&t :vem s&al vi til formlet og ns&et om at n ham ringere+ Kirca natur 93 6n unsu%stantial s&ematisme+ en tom formular+ hvorefter den ufuld&omne og %egr nset mennes&e %etragtet universet tvunget V er 9.+ eller om S&a%eren selv+ den hellige forfatter af alle ting 9 6r det store fors&ellig fra vanviddet nr en mand forestiller sig+ at der s&al findes i det indre af dens tidsm ssige manifestation af enhver mlesto&+ som han mlte den evige+ tidlse &unne 9 men det er den teleologi Fesultaterne af vores svagelig+ hvert !e%li& snu%lende og vildfarende sind vi er modige no& til at pra&&e de h!este aldrig vildfarende v sener som sit eget forg ves t%er ns&er at have ns&et at stige til guderne h!de og selv .. afspe!les i udstrling af evigheden+ og i&&e %em r&e+ at det er evig ta%er s$net af tegningen+ &un sin &ari&atur i stvet for deres endelighed .. Forestil dig nu denne m$g Pompe+ hvor der %lev g!ort Schleiden fantasi til at indtaste zul>ngliches %illede af teleologi+ en&el og so%er form modsatte+ hvori den pr senterer sig selv+ nr dens princip og $deevne af v r&er af de mest fremtr dende repr sentanter det samme som !eg allerede har n vnt tidligere )s. LN-+ indvindes. (g hvordan ville du a%stra&t det ellers3 Intet i dette tilf lde afh nger af+ om det er %levet sagt af en af dem med de ord+ som !eg gr det+ men om det vir&elig er ndvendigt i denne forstand. 5are se s&arpt p+ om det er tilf ldet+ om i&&e vide+ om det er snarere den forstand+ at Schleiden for udgangene Teleologi+ eller den forstand+ at !eg+ som flger+ ps$ning+ som er genstand for dette ar%e!de. #i finder ved erfaring har at naturen taget sig af til de forml+ der er anfrt i de organismer i de o%serverede tilf lde+ vi har+ s vi &on&ludere indu&tivt at det ogs vil v re i de tilf lde+ som vi ns&er at undersge frst.4en vi er i&&e visse forml en priori forhnd+ hvil&et har &ara&ter ns&er at mde+ men finde+ at visse forml+ hvad vi &alder i den forstand+ almindelig sprog%rug+ s er opf$ldt i den o%serveret af os tidligere sager+ og t t herefter p analogt andre relaterede sager. 2eg finder i&&e+ at nogen af de nutidige repr sentanter for den teleologis&e princip %edrage fors&elligt+ eller vise mig Schleiden (ne dette forml &r ver anden mde end ved at sammenligne med allerede f$ldt forml+ og formlet noget andet her intelle&t+ som frer til %rug af sproget som &alder til h!re+ som altid har ret til at ve!lede os i at navngive fa&tuelle. "en teleologis&e %$gningen er stadig at %live testet

af erfaring+ og for at %evise og er &un lige i denne henseende+ som efter princippet om &ausalitet er %levet udledt. "u &an %de v re for&ert+ hvis &on&lusionen+ og s har %egge dele+ hvis s meget som muligt &ontrol+ dels i Koncord fors&ellige aspe&ter af &redsl%et+ der frer til det samme resultat+ og dels i oplevelsen for at sge. "en teleologis&e ende reduceres sdan formative for naturfors&er i sidste instans til en &om%ination af all7>rts aner&endte erfaring &redsl%+ indu&tion og analogi+ og &om%inerer med n!agtig de samme metoder+ som &redsl%et til det andet princippet om at &om%inere med samtidig med denne selv9 &om%ineres. "e mest almindelige erfaringer+ som vi &an gre i de omrder af organis&+ t!ener som et f$rtrn for n$e oplevelser+ den teleologis&e princip er netop dette princip+ at %live ve!ledt i denne forstand. S det er en heuristis& princip+ og er ogs udtr$&&eligt er&l ret af %rdrene Ee%er for sdanne. S vi &an antage analogt 9 og hvad vi ellers %r &r ve+ 9 der er taget hnd om i alle patted$r og fugle for at opretholde en n r &onstant+ der overstiger den gennemsnitlige lufttemperatur+ varme niveau og ved indu&tion+ der til dette forml de mest fordelagtige faciliteter med hens$n til de e&sterne forhold+ er den livsstil og opfrelsen af disse d$r+ nemlig+ at der peger de dre omst!ndigheder i livet, b gning, vi kan ogs ptage sig som givet "og begrunde analogien selv, er det allerede et givet basis deraf #, vil resten blive kombineret p den mest fordelagtige mde p de resultater, der kan forventes fra analogi med dem og indb rdes. 6fter dette nu %are de s&ridt+ som de naturlige h ndelser i en %estemt retning er delvis forudse+ &an til dels se+ den tidligere+ hvis vores viden er tilstr &&elig til at overse de mest fordelagtige &om%inationer for sit forml under de givne omst ndigheder+ eller at op&r ve overhovedet+ sidstn vnte+ hvis vores viden i sig selv &un %r forl nges efter en given retning. 5de hvis den &ausale princip s&al udfre t!enester samme undersgelse %ruger nu vinder+ men attitude+ &onte&st+ renter+ forml og ml+ og de dele vil %live indd mmet fra den ma&simale effe&t+ som de har i deres intera&tion i organismen. Oden den teleologis&e princip+ man famler i %linde. "et mangler den hnd+ som du ar%e!der+ foden+ den ene under den ledende !e. 4i&ros&opet &an igen t!ene som et e&sempel for for&laring. "en er %estemt til at se sm genstande hirdurch. 4en princippet om &ausalitet gr til ingenting. 6t !e fra mi&ros&opet er %lot en af de mest specielle tilf lde+ i henhold til hvil&en man &an spore effe&terne af mi&ros&opet og dets dele. Lige s godt+ som du &an se igennem det+ man &an nogen s dre!e hovedet+ &an du h nge det som et vedh ng+ &an man undersge de e&spansionsforhold dets dele i varmen+ &an du &ontrollere ele&tricitet af sine %riller+ &an str &ningen ngletal for l$den+ undersge varme gennem den. :vad holder os fra dengang+ s god til at tr &&e alt dette os ligeg$ldige effe&ter i %etragtning+ da vir&ningerne og fordelene ved mi&ros&op for at se3 2eg mener+ intet men den teleologis&e princip. 8an en anden person sige noget andet3 (g han &an sige+ hvor langt !et+ der ser gennem mi&ros&opet+ noget andet+ p dette pun&t+ som for mi&ros&opet3 6r u%estridt+ at i den forstand+ det teleologis&e princip forventet $deevne+ som

Teleolog %esger &om%inationen af den midterste og spor+ ogs tages som effe&ten af den e&sisterende &om%ination+ men i frste omgang &un at rette vores opm r&somhed mod t!enester+ der &an v re interessante for os+ hvil&et er en f &onse&venser for forholdet mellem viden+ og v re i stand til at flge vir&ningen af midlet i for%indelse med sdanne $delser i henhold til princippet om &ausalitet+ den selv &r ver meget allerede forg ngeren ansgning og f!ernt lin!e i teleologis&e princip. :vis det i&&e antages+ at !et var %esluttet p at se+ vil du i&&e v re i stand til at undersge det p toppen er der uendeligt mange mder at undersge og anal$sere en r &&e effe&ter+ der gives+ at man forsvinder nedenunder. "en teleologis&e princip alene gr apt s$nspun&t her. :vem har sat formlet i !et+ selv om nogen har sat formlet+ om formlet fr hans pr station p alle i nogen id< id< i nogen %evidsthed fandtes+ er sprgsml+ der selv teleologi i h nderne p den videns&a%smand i&&e vedrrer dem. S lidt er de samme rsager returnere i filosofis& forstand+ oprindelse og essensen af naturen+ materie+ matemati&+ antal+ med hvil&en han har endnu til at gre &onse&vent+ selv uden hvil&en han i&&e &an tage et s&ridt+ s lidt til oprindelsen og arten af forml og formlet var indstillet. Formlet er at ham en meddelelse vedrrende %evarelse+ udvi&ling+ livsstil s&a%ninger s&ive+ hvis e&sistens han accepterer analogien givet sager+ og til at opf$lde det &r ver en &om%ination af agenter+ fordi han s ofte har fundet gennem sdanne mder+ at :an &on&luderer+ vil det v re det rette eller analoger i tilsvarende eller analoge tilf lde ogs finde. 4en det er stadig et h!t prioriteret af det teleologis&e princip+ at selv om religis som en heuristis& princip naturvidens&a%ens og stetis&e id<er helt ud af respe&t+ men i hvert !e%li&+ s i henvisning &an indstilles+ s det er den ford$%else af naturen stiger til en h!ere indvielse + og er i stand til at % re tan&en videre end a&tiverne i ren naturvidens&a% ligger i dig selv. (g s Schleiden er helt ret+ nr han tils&rives det en stetis& og p dagogis& %et$dning+ det har ogs en+ men det har i&&e &un <n. "en %et$dning+ det har for videns&a% i s rdeleshed+ har Schleiden i&&e fundet under hans &niv. 4an &an undre sigC 4en hvorfor har i&&e Teleologi samme %et$dning for studiet af den uorganis&e verden som &ologis&3 Tv rtimod deres %et$dning for %egge er det samme for s vidt angr de genstande af %de selve er de sammeC & mper %are i&&e s derovre som her+ s det snarere modsprgsml er at udgre hvorfor+ men %en gter anvendeligheden af Teleologi inden for den &ologis&e+ 4en de %etragtes inden for den uorganis&e selvflge i alle de tilf lde+ der tillader overhovedet en sammenligning med den &ologis&e. 4atchless s&al naturligvis du i&&e ns&er at s tte sammen. 4en det lader til+ at modstanderne af teleologi fra deres h!e heste ned+ ligesom s mange ting+ endda overse dette. :vordan vil du+ fordi uden teleologi overve!e en mas&ine+ en fa%ri&+ et hus og rimelig med nogen succes og undersge. (g er i&&e larmende genstande+ der falder ind i omrdet af den uorganis&e3 (g til%agefres i&&e+ organismernes mas&iner+ fa%ri&&er+ %$gninger3 F lles %egrundelse+ at de er mere end det+ meget mere end det+

men de er ogs mas&iner+ fa%ri&&er+ %$gninger+ og selv den %edst udst$rede+ %est&onstruierten+ at der er+ s langt de er+ men de falder ogs ind under samme teleologis&e end den uorganis&e mas&iner+ fa%ri&&er+ %$gninger. (vervgede T ttere er den v sentligste fors&el mellem de organis&e mas&iner+ fa%ri&&er+ %$gge9og anl gsar%e!der af formlet med udstedelsen af den uorganis&e &un i+ at de af s! len er dire&te+ og at deres e&sistens og deres dannelse er dire&te relateret til e&sistensen og oprindelsen af s! len og dens forml+ som ogs er rsagen er at se h!em af s! len i det+ men t!ener de uorganis&e mas&iner+ fa%ri&&er+ %$gninger de n ste middel til at opf$lde den s! l forml+ sammens tning selv er s! len som immanent+ ligesom de $dre ingredienser+ h! lpemidler+ &osttils&ud og deres dannelse og %rug af alle de samme afh ngige. /u er det meget m r&eligt at indrmme anvendeligheden af den teleologis&e til de f!ernere afh ngige midler til at opf$lde s! len forml+ og at %en gte til n rmeste vigtigste agent+ tillade+ for at nu &sen+ men i&&e at den ene &ig p hnden p formlet overve!elser og deres eta%lering i denne retning undersge. I mellemtiden+ men det teleologis&e princip at organismer om&ranset med mas&iner under samme s$nspun&t for s vidt de er under samme s$nspun&t+ &an det samtidig fors&ellen %lot anset det s&al overve!es+ og hermed til at tage de organismer %landt de h!ere s$nspun&t+ hvorfra de ogs+ at de t!ener i stedet for e&sterne interne forml. (g hvis den mde at se p verden+ som !eg tror er den rigtige+ slr rod+ efter %or en nd rundt om&ring i verden+ dette h!ere aspe&t af teleologi er dens anvendelighed udvides til hele verden. 4en selv hvis man ser %ort fra den Teleologi af den uundv rlige guide gennem den organis&e v r&sted af naturen+ for s vidt som det er en 7or&shop til%age. At i f$si& og &emi er i&&e Teleologi af talen+ er selvflgelig helt naturligt+ og tage f$si& og &emi af den organis&e og uorganis&e+ i samme grad. "a vi ndt til at l re %ogstaver og grammatis&e former af naturen+ men det er i l ren om de me&anis&e og organis&e instrumenter og mas&iner til at l se %ogen. (g uden teleologi har l st %ogen af naturen ingen mening. Oden at g ind i $derligere almindeligheder+ vil !eg give et e&sempel ved 6: Ee%er+ som %ortset fra den for&laring+ som er at indrmme det her+ pr senterer en interesse i og %landt mange andre e&sempler+ omst ndighederne ved hans &ommando+ desto mere villigt valgt af mig er+ som det i en+ ms&e i&&e mange tilg ngelige+ l rte samfund font ,- er in&luderet. "et ville v re en s&am+ hvis Ee%ers segl ville v re mindre &endt+ da Schleiden s m$g+ og hvis de g!orde ellers+ s vidt !eg ved+ s ler spiser i&&e m$g+ men s %r spise denne m$g denne forsegling.
,-

Fapporter fra "en 8ongelige SaIon . Gesellsch. "en #idens&a%elige. II+ s. ,D0

Sagen erC det dr en gang i Leipzig i et d$re%s en s l. Wg+ Ee%er t n&er+ fordi du &an se+ hvordan naturen er %eg$ndt at lse nogle vigtige pro%lemer+ og ms&e endda et m$sterium at spore+ hvis ord har f$siologi siden l nge sgt forg ves. Seglet lever

%de i vand og p land+ uanf gtet &ara&ter vil have srget for+ at han %are &an gre det godt i vandet end i luften hans !e+ !a erfaringer %evise dire&te+ at det er tilf ldet. 4en for at se &lart i vandet ved en given afstand+ s&al !et s ttes op fors&elligt+ som &an ses t$deligt i luften+ fordi l$set i vandet %r$des anderledes end i luften. (gs %e&r fter oplevelsen. Som er den mde+ som vil v re de midler+ hvormed !et er placeret i en position til at tilpasse sig til visionen under disse fors&ellige forhold3 Selv landd$r for sig selv+ havet d$r til sig selv &r ver en vis tilpasningsevne at se &lart i det samme medium p fors&ellige afstande+ og &un %ehov for sdan her gr i&&e n r s langt som sp ttet s l+ og da du har midlerne til denne tilpasning endnu i&&e op til nu i fred+ s indrmmet u%estridt !et af s l er den mest hensigtsm ssige o%!e&t for at undersge dem+ fordi de har %rug for at %live udvi&let her i vor7altendem grader. 4en for det andet+ at forseglingen er et varm%lodet d$r+ og har til at f sin varme i vandet+ vandet+ og is r vand p de &olde Polarhavet+ men fratager &roppen p samme tid uden sammenligning mere varme end luften. "et er derfor forventeligt+ at forseglingen s rlige faciliteter vil have foran andre patted$r &r ver+ at si&&er &roppen af %evarelsen af varme. :vad s&al der %live af disse faciliteter3 Som naturen opf$lder formlet med et d$r+ selv under de mest ugunstige forhold for at si&re %evarelsen af samme graders varme+ viser de andre d$r under s meget mere favora%le omst ndigheder3 "et &an ses forfra+ en %eg$ndelse som en guidet fra sdanne overve!elser undersgelse tager en helt anden retning og har %rug for at f en andel andet end hvis nogen har til hensigt at finde en s l+ og %eg$nder med en omh$ggelig %eholdning af en n!agtig naturfors&er uv rdig teleologis& s$nspun&t i afgrden at &omme ud &onstru&tion og placering af dele til at %ne deres t!enester og fun&tioner. :an vil s& re ind i det tilf ldigt og t t+ hans undersgelse vil tage ingen si&&er+ vell$&&et overgang+ dens resultater vil for%live isoleret+ og nr han gr noget+ vil det stadig v re den teleologis&e s$nspun&t+ som har frt ham s&!ult. Siden Ee%ers resultater er endnu i&&e tilg ngelige via !et af segl+ !eg liste her+ hvad han har fundet med hens$n til midlerne til %evarelse varme i dette d$r. For at opsummere det &lart frst og fremmest fandt han+ l- at alt %lev g!ort i tilrettel ggelsen af dette d$r til at holde varmen som muligt+ og A- at alle %lev g!ort for at generere s meget varme+ og M- at %lod og fornemmelsen organer af d$ret som det aftog fra ned&lingen pvir&ninger+ og endelig 1- at hele det indre &onomien i dette d$r harmonis& aftalt til tidligere purpose faciliteter. "en frste anlangend+ s alle vi ser i patted$r fedt+ disse drlige leder af varme+ dels i distri%ueret manifold interir+ dels i et lag under huden+ hvil&et i&&e er meget i magre d$r spredes. /r t tning men at sige s alle overfres til huden ved at %live a&&umuleret i en meget &raftfuld og forterstrec&enden over &roppen lag under huden+ p den anden side mangler i de fleste dele af resten af &roppen+ selv de dele+ hvor fedt den i andre patted$r i en stor m ngde egnet til at v re til stede+ is r mellem mus&lerne i armhulerne+ i n$rerne+ i netv r&et+ og mesenteriet n r de store %lod&ar stammer. 8un i !enhuler+ hvor fedtet har s rlige greml+ det fore&ommer i %et$delig m ngde+ selv nr s ler. "esuden de specifi&&e dermis )dvs. det v sentligste grundlag af huden- i forseglingen meget t$&&e og hrde+ som h! lper

med at holde varmen. "et andet pun&t anlangend+ s s len er &ara&teriseret dels som en h!t uddannet me&anisme vores nde+ undertiden en meget stor %lod rigdom af en stor v gt+ og en stor &apacitet af lungerne. St r& udvi&ling af ve!rtr &ning og stor m ngde %lod+ er imidlertid ved deres deltagelse i stofs&iftet+ de vigtigste fa&torer i en st r& d$r varmeprodu&tion. S v gten af lungerne ssom h!erte var i forhold til &roppen ved , R M strre end i mennes&er+ ri%%enene og %r$st%enet udviste en s rlig h! grad af mo%ilitet+ mus&ler var intens mr&erd+ og nr s& re &om fra dem %lod i store m ngder producerede sledes at de s igennem alle %lodige+ ligesom det var tilf ldet med lever+ lunger+ n$rer+ og mange store vener havde en us dvanlig stor diameter osv. "et tred!e pun&t anlangend s tr nge ind i dermis i forseglingen &un meget t$nde %lod&ar A+ hvil&et har det resultat+ at %lodet mere stopper inde og tr &&er sig til%age fra den e&sterne &ling mere+ og samtidig er de nerve rige flsomme hrs &&e specielt d$%t i dermis sun&et+ sledes at den $dre &ulde i&&e nemt at finde adgang til dem. "e %ehrede fritliggende epidermis med den tr &&es ud fra l derhuden hrs &&ene %idrager derfor i&&e &un udefra+ men ogs i &raft af de d$%e hrs &&ene p den indvendige side af en t$&+ farvet+ s&innende pels. "et f!erde pun&t endelig anlangend+ som det er med den store m ngde af for%eredende %lod og perfe&tion af ndedr tss$stemet+ strrelsen af ford!elsesorganerne i forhold+ medmindre tarm&analen+ som %r v re &ort &d dende d$r normalt holdes+ meget lang+ og lever og n$rer i forhold til &ropsv gt er meget tunge. :er &an du se et d$r af en %estemt teleologis& s$nspun&t at sige det i hver dimension ved foranstaltning og for%inder omst ndighederne i hele hans %$gning ved dette pun&t uniform. "et viser en mening i !ordhuler af dette d$r+ og hele stru&turen er rettet mod dette ml. Selvflgelig &an du sige nuC !eg %ehver i&&e at s tte tilstanden af formlet med den varme %evarelse at fortol&e de e&sisterende faciliteter for sp ttet s l+ &an !eg tage den varme %evarelse effe&t end de e&sisterende anl g. (g som !eg sagde+ er denne vending er i&&e at %en gte eller afvise. 4en som det er si&&ert+ at det er den effe&t+ der s&al opns+ de &om%inerede stemmer centret ville have v ret aldrig fundet dette uden startende fra den foruds tning af formlet. (g fa&tum er det teleologis&e princip+ en heuristis& princip+ hvad spotterne i&&e er %levet erstattet af en anden+ s&al uds&iftes. 4 r&eligt+ for%liver det i alle tilf lde+ hvis de tror+ at resultater+ som de s&$lder til det teleologis&e princip+ s&al overs ttes til sit princip &on&lusioner af sit princip. "et %estrides i&&e+ man er i de tidligere undersgelser Ee%ers p d$ret varme af de smu&&e teleologis&e overve!elser+ som 5ergmann har h$ret en anden retning om dette emne+ minder. (gs matemati&+ som modstanderne af den teleologis&e princip alene ville retf rdiggre sig selv+ vinder i %ehandlingen af organis& &onstru&tion og de organis&e fun&tioner i den teleologis&e s$nspun&t hoved%asen+ s det samme &an

i&&e g glip ofte. Sledes E. Ee%er+ %ror til ovenn vnte 6: Ee%er+ i hans matematis&e studier p &urset+ men A. Fic& i sine studier af rotationen af !e %let gans&e n$lig A- + den eneste mde vundet en %estemt angre% for regningen+ at man antog+ og en sdan tilstand falder fuldst ndigt til den teleologis&e princip %$tte+ %lev %etingelserne opf$ldt+ sledes at %ev gelsen af succeser med den mindst mulige &raft Auf7ande.
A-

:enle og Pfeufer+ =eitschr. ,0BM. ,D,

"e sledes dreven og n!agtige undersgelser af 6d. Ee%er+ for det tred!e ar& i cloverleaf af de tre %rdre+ en del af &urset+ attri%utterne f lles med E. Ee%er+ dels over de mus&ler og orgel af hrelse+ er alt frt fra det s$nspun&t af teleologis&e princip+ og pu%li&um af hans foredrag om osteolog$ &an l re+ hvad sindet &an ogs %ringe p et trt s&elet teleologi. "e udsgt fine og indsigtsfulde studier af :. 4e$er i =Hrich om status og rea&tion af det mennes&elige legeme )i 4Hllers Archiv-+ hvorved Ee%ers& forts ttes+ er ogs udfrt meget i den forstand af gte teleologis& princip+ og !eg &nepper og 4e$er i&&e er angivet ovenfor+ er den eneste grund til+ at %landt repr sentanterne for dette princip med+ fordi !eg ved i&&e+ om de ns&er at &ende sig selv forventes at gre det. :vor meget &an stadig fre i denne henseende+ men det er no&. :vad !eg har sagt her om den teleologis&e princip+ er i&&e tomme fantasier eller %egre%sm ssige &onstru&tioner i henhold til denne eller hin filosof+ men+ som !eg netop har optaget+ dette er den mde+ det er frugt%ar spar&et i livet+ og som det stadig i dag af de mest fremtr dende repr sentanter for samme pra&tiseres. Schleiden taler fire sider lange fra den teleologis&e princip+ han taler om min himmel fals& )himlen er der galt3- Af samme program+ han taler om den filosofis&e position teleologi i 8ant og Fries+ af m$g om Kathedral i Stras%ourg+ som er genstand for er at &ende og forst at l re af de meget strre drs&a% af mennes&et+ formlet vil&r for at vurdere en uendelig mangel p den forf ngelige nar+ der ville v re glade for at stige til guderne h!de og selv afspe!let i udstrling evighedens denne &olos+ og han taler af alt dette+ er det %$gger p stadig h!ere su%limit$ af d$%ere og d$%ere+ til sidst tr de p Teleologi n sten til %et$dningen af sindss$ge+ og ved den eneste mde i dag forsigtig og dru p samme tid og stolte+ naturlige fors&ere+ ornamenter for #idens&a% anvende teleologi+ han i&&e taler. Teleologi er en ting %egr nsede hoveder. /+ &an han sige+ at hvad disse m nd drev er i&&e teleologi+ %et$der det i&&e opf$lder mine %etingelser herom. 4en mens han & mper+ nr han & mper imod teleologi3 4od en %ussemand+ som man selv gr+ men det gr i&&e tr &&e p mar&en. "e m nd er de vigtigste repr sentanter for+ hvad der er i fors&ningens natur &aldes i dag teleologi. (g derefter s&al ordet som v re det samme for i&&e at argumentere imod noget+ som ingen repr senterer. 4en fr Schleiden omfatter alle repr sentanter for de ting+ som den er+ at striden om sagen intet+ der i l%et af deres navne i&&e hrt fra ham+ deres studier+ g til deres s$nspun&ter ssom vind med ham+

og selvflgelig er det afh nger helt naturligt sammen+ & mpe hold for vindmller og %e& mpe vindmller mod giganter. "en mde+ at !eg selv %ruger den teleologis&e princip i s! len sprgsml )s. LL- for at stadig v re &n$ttet til et ord om dette+ lu&&er vor%etrachteten mde som det %ruges i undersgelsen af naturen+ p+ selv om det er ndvendigt i s! len et sprgsml noget "erfor tager en anden dre!ning+ fordi det er her %are i&&e et emne af ren naturvidens&a%+ der har at gre &un med omst ndighederne i den legemlige verden. (gs med hens$n til indu&tion og analogt+ men dette sprgsml er essensen af &redsl%et. /u &an !eg &un se en n$ fordel af den teleologis&e princip er+ at det &an give os+ selv i omrder t!enester gr+ hvor vi i&&e &an &ontrollere gennem erfaring %$gningen+ men netop derfor pegede p &om%inationen og gensidig &ontrol af alle former for inferens+ den %evise sig selv+ hvor de er st$r%ar. 6t andet e&sempel p dette er givet+ at sprgsmlet om %e%oelighed andre himmellegemer. Oden den teleologis&e princip+ at det ligger helt uden for r &&evidde af den &on&lusion+ den teleologis&e princip i den tidligere forstand+ &un med en udvidelse af det s$nspun&t+ lader os h%e+ at selv dette omrde vil v re op til visse gr nser+ nr tilg ngelige for os. 2eg &ommer til denne fremtid til%age igen. )2f. &apitel 'I.IV Naturen so et s! "ol #$ $nden.

#ed at t n&e over den mde Schleiden og med det+ s tage nogle andre forholdet mellem den s$nlige+ af den f$sis&e+ naturligt at det us$nlige+ til s! len+ nden+ sprger @2eg /ogen !eg har meget glad forC .:ar du en s! l3 . 9 .:vad er sprgsmlet3. 9 .2eg er &ommet til at formode+ ns&er du %are en hul s$m%ol for s! len at v re.. 9 .(g hvad gav dig den id<3. 9 .6r det i&&e helt naturligt+ at !eg legemligg!ort af %ehovet+ det us$nlige+ hvad !eg % re i mit h!erte at se foran mig+ i s tte en s! l i dig+ mens !eg endnu intet+ men en &rop foran mig var du &an fort lle mig. men med noget at %evise+ at du vir&elig har en s! l+ eller hvad3 . 9. ./+ det fa&tum+ at !eg ser p dig+ og som !eg ser p dig. 2eg var godt tilfreds med de %eviser+ men det er ogs et %evis i form af modstanderen3 6n %lomst ser os i en vis forstand+ s! lfuld og ser ud som om den havde en s! l+ nr det er fl$dende i %$tte+ lugte+ fouragering med rdderne til mad+ %ner op til l$set og vender sig mod den samme+ og alligevel+ s sig dem+ vi er %are atC din s! l+ se p det en s! l i dem+ f$lde dem med vores s! l+ at e&sternalisere vores eget indre v sen i %rug for at pr sentere en us$nlige s$nligt. Solen s&inner+ hele himlen+ hele naturen griner+ nr disse stigninger+ men d$%est set er det %are vores latter+ hvad vi ser her i det store spe!l. Solen nogensinde har foretaget alle primitive fol&eslag Indtr$&&et af ma!est tis&e+ h!e+ guddommelige &valiteter+ eller ville de i&&e alle primitive fol&eslag de til%eder guddommelige+ men det er %are deres ns&e+ hvem af dem upagtede us$nlige+ OnerfaTliche+ uforstelige+ alle sanser og t n&te Fising+ i at sensualize en levende+ forstelige+ hndgri%elige s$m%oler+ og dermed gr sig tilg ngelig for hvad hun var+ og til dette+ til%$de dem natur vel&ommen dar. 5lomst+ sol+ natur har i poetis& som religis art intuition i almindelighed &un

vigtigheden af vore egne anliggender med hans flelser+ hans sener+ hans id< om et levende lig med eller h!ere end vi selv er+ refle&tere os+ alt for let forvirret+ men en illusion+ at s! len &aster i spe!let+ med sin egen s! l+ sin egen nd af spe!let . Lad os se n rmere+ er det intet mere end &roppen+ f$sis&e udseende+ f$sis&e sammens tning og %ev gelse+ hvad vi ser i naturen og deres individuelle design. Som i %lomst+ sol+ natur i forhold til nu ogs ser mennes&et i mennes&et mod sit eget sind+ hans s! l+ deres l ngsel+ deres id< spe!l+ &un at man man over et endnu mere perfe&t+ eller 7ill&ommneres+ og derfor gans&e vist stadig t>uschenderes s$m%ol p s! len+ som en %lomst+ sol+ natur. 4en det l$sere %edrag+ !o strre fristelsen er+ !o mere si&&ert er det naturlige mennes&e+ du falder %$tte+ !o mere det er sandt 9 !eg taler altid i den forstand modstanderen 9 for de sande mder at holde den anden side+ !o mere si&&er til ansigt imod det; fordi princippet+ midler til %edrag er her stadig+ og der hele den samme+ og %are alt+ hvad de &an %edrage+ steg i mennes&er mod mennes&er h!est. Senest er alt reduceret til+ hvad manden ser p de mennes&er overfor+ i&&e mindre p &roppen + f$sis&e udseende+ f$sis&e sammens tning og %ev gelse+ som i %lomst+ sol+ natur+ og ligheden med+ hvad der er et udtr$& for soul &valiteter i os selv+ &un meget strre og derfor langt mere forfrende+ %eg r+ selv finde os uden os+ langt mere magtfulde+ og s selvflgelig+ at vi tager fe!l her den nemmeste og %edste. 4ens der vir&elig vil give s! le vore s! le imod vores id< er i&&e for&ert+ hvor hun &om fra os+ som Gud imod vir&elig giver os vores id< har+ &an fa&tis& i&&e ogs for&ert+ og &un vi er s! le mod i&&e at se p deres s$m%oler+ som &un en lappelsning at illustrere for os til%age+ men et eller andet sted+ en eller anden mde ud af l%et+ uanset den mde+ vi Gud+ %ortset fra i&&e s s! l i sine s$m%oler p naturen+ men p en mde undtagen+ hvorover ndt til at se+ fordi man afh nger naturligvis af den anden. 2eg nu min godt+ vil modstanderen i&&e &re &onsistens op til dette pun&t+ og alligevel ville det v re %are &un &onse&vens. :vad holder dem til at &re sdan indtil videre3 2eg tror+ at det er umuligt selv. 6n visning+ men det &an i&&e &onse&vent &omplet i sig selv+ m man forlade. Selvom hvorfor s&ulle du i&&e den f$sis&e sandhed et s$m%ol p s! lens &ald+ da det i&&e er selve s! len+ og man ingenting og aldrig ser selve s! len+ men nu &roppen med hans handlinger+ men som en guide og en e&stern tegn anvendes+ socialisere tan&e eller ideen om e&sistensen og fun&tionen af e&sistensen af en us$nlig s! l fra sig selv. Ansigtet med sine tog+ !et med sine !ne til at for%live altid noget helt andet end en s! l end deres sansninger+ flelser+ som & rlighed+ vens&a%+ gl de+ som &an afspe!les i !et+ ansigtet+ men ved form og %ev gelse af &roppen varierer i forhold til den mde+ og %ev gelse af s! len afh nger+ har vi i at et s rpr g af denne. :ele form af mennes&et+ hans tur og hans 5eha%en+ det &ommer til at &omme+ da han vender+ rrer hnden taler+ i denne forstand+ et tegn+ et s$m%ol p s! len+ som !eg &an i&&e se noget i dig selv+ intet hre.4ennes&ets s! l er i&&e alene+ selv d$rene s! l vises &un i s$m%olet. I LJ7enzorn+ r ven snu+ hunden lo$alitet+ gri%%en grdighed+ duen mhed+ hvad vi ser p det3 Intet mere end hvad det s$m%ols& ved &roppen og %ev gelse af &roppen til $dersiden ser ud. I sandhed+ s har den f$sis&e %et$dning+ at for at v re et s$m%ol p det ndelige+ samme tid+ men %efri os disse erfaringer e&sempler p hvad fornemmer det er

sdan. P grundlag af sdanne e&sempler+ hvor vi tr &&er s at sige+ fra s$m%olet det ndelige+ vi s$m%oliserer s igen vendt ndelige i statuer og %illeder+ male vi Gud og engle og t!ene os+ d$rene %levet s$m%olet p s! lens &valiteter. "isse e&sempler nogensinde gre samtidig hele produ&tionen af de ideer+ fol& p forholdet mellem det f$sis&e til det ndelige og det eneste erfaringsm ssige %asis heraf. 6ller er der en anden ve! ud+ en anden erfaringsm ssig %asis for dette3 "er er ingen. /u+ hvad der &an v re grund til at fravige helt fra for%indelsen med dette resultat+ dette do&ument og for&lare hele naturen i en anden %et$dning for et s$m%ol p det us$nlige+ det overnaturlige+ nden+ som deres dele.6lse er men en del af hele hndtaget til at tage det hele i sindet+ is r som en uendelig helhed. Fordi &un fra+ at vi har erfaring+ i&&e fra dette. 6ller er nogle af de d$r og vores &roppe i&&e rigtig dele af naturen3 6r det i&&e snarere den mest meningsf$ldte for nden del af det samme+ fdt fra det hele+ a%spiegelnd stadig det hele+ og alligevel &un en del af &ara&teren af det hele+ og til undervisning i det en del af videns&a%en om det hele3 2a+ for%liver i&&e+ hvis de er t n&t revet fra naturen+ &un pun&teret+ iturevne v sener venstre som til et net+ hvorfra vi revet ud &no%. :vis nu det hele v re et hult s$m%ol+ mens den del af et &omplet3 Ar&et$pen af en hul s$m%ol+ mens %illedet af en fuld3 Frem%ringeren af et hult s$m%ol+ medens den genererede en fuld3 :vor er rsagen+ den sammenh ng t n&er3 Fa&tis& er s lidt til%age af det+ at %are fordi du foretr &&er lig med princippet om at &igge p disse ting re!ser Afvis grund+ den manglende sammenh ng &un nogensinde at have et princip+ og alt hvad der er til%age af rsag og sammenh ng til%age til men en rest af mennes&elig svaghed og mr&e+ mr&et anmeldt for l$set. Selvom Gud er at v re en nd+ som vores nd+ men ingen sammenligning mellem Guds Gnd og vores nd er sandt; selv om han s&ulle st som et spgelse til en verden af organer i forhold+ men hans forhold mere+ nderne i organer+ s vidt vi ser g lder for have. :ver sammenligning &aldes antropomorfisme+ hver tan&e+ ser tilslutning af alt i Guds enhed+ panteisme. Selvflgelig Gud er nd h!ere end alle m nd og engle spiritus+ og hvad er der ellers i verden af spiritus. 6r det om det+ som s&al fre os til at tro+ at han var mere end de over hele verden3 6nhver &an t n&e over+ hvad han vil+ s l nge han %are &un af hans vil!e instruerede sin t n&ning. 4en hvordan er det med vir&eligheden+ som er at tilpasse vores t n&ning om realiteter+ %de i den forstand+ dirigere og $udi%are. "en mennes&elige nd er allerede u%es&riveligt h!ere end s! len af en orm. 4en hvorfor han har %rug for mindre om &roppen3 Tv rtimod+ har han %rug for flere %ehov for strre+ !o rigere l%+ der er udvi&let i en h!ere forstand &rop. S i samme forstand+ og englene vil igen %rug for mere af &roppen end mennes&et+ Gud endelig overstet alle englene+ vil han tage hele naturen til hans &rop+ som er den mest su%lime+ der %lev grundlagt i den d$%este forstand+ udfrt i den h!este forstand+ ved den rigeste stru&tur og graduering udfrt &onstru&tion+ der er. :vor nogensinde er den nd+ der steg h!ere+ uden den f$sis&e dirigent til%udt et h!ere niveau til det3 2eg s en endnu. 4en Gud tr &&er fra hele hovedet+ Gud+ hvis &rop er snarere selv hele hovedet.

Selvflgelig+ hvis Gud som er hinsides alt+ er der intet til%age at ns&e for ham+ men alligevel+ end hvad der findes til at for&lare i det mindste for hans idol stadig trstende ved de $dre certifi&ater og %edrage. "et fore&ommer mig+ at hedens& hedens&a% end noget+ den levende Gud i hans &rop og inds det var for&ert %are at det i&&e giver ret hens$n til hans enhed. "og !eg anvender det+ at vi for&larede &ara&ter af en hul s$m%ol p nd+ hvis vi vir&elig troede &un p en naturlig og i&&e en gud. 4en hvem ser et palads+ der ved+ at han er %$gget af en &onge+ der ser ham som en oprettet som le!ligheden af en &onge+ der sger &ongen+ fordi han i&&e &an se gennem v ggene af slottet gennem ham+ men i&&e over taget af slottet+ og siger+ det er &un 5auer tro+ at lede efter ham i selve slottet+ der %lev opfrt &un til den hule &ara&ter hans e&sistens. 4en hvis fordi visningen af modstanderne af et hr anderledes3 :vad er sidste hele tan&en om+ at Gud s&a%te verden har oplevet som et s$m%ol p hans nd i udseende+ i mods tning til under+ som analogien Gud med &unstneren vi i m$nte hans ar%e!de+ statuen ansigt mod hans id< legemliggre se+ s vi finder i vores+ &unstnerens analog eller ! vnt matches nd spe!let uden statuen selv men sdanne %evidste %!rne i sig selv. 4en denne analogi g lder i&&e pr cis+ hvad de s&al tage. For hvor du nogensinde har set en &unstner en statue med sin ngne sind gre for at %illedet af en simpel sind eller en simpel id< og satte sin ngne sind over+ og det er lige det modsatte af alt. Snarere+ selv de humanistis&e tomme s$m%oler+ s vidt vi &an tale om statuen+ &un %illedet p %asis og gennem m gling af de humanistis&e f$ldte s$m%oler opstr+ sledes at vi &an tro endelig &unstneren selv ville i&&e gre statuen %lev et s$m%ol p nden &an+ hvis i&&e de h nder+ arme+ h!ernen+ me!sel+ marmor+ han har %rug for i f lless&a% modtaget i en h!ere stormodige &roppen. Gnden+ s! len af dette organ ar%e!der &onstant p+ %lev &aldt s altid s! l 5ildnerin af &roppen+ eller oprettelsen af statuen af fol&+ der tilhrer dette store ar%e!de+ er statuen %ruges som en del af hele naturen i en nd af h! lpe med at % re hele naturen med+ og s i&&e v re mentalt tom i sn ver forstand+ men nu vender til%age til mennes&ets+ og ns&er at indg fra den forudsatte tomhed af statuen i verden. (g hvordan &ommer nr naturen p samme mde en ndelig tom s$m%ol p nden+ som statuen+ men at arten af & &&e st$&&er d$r&es3 2eg sprger igenC er mennes&ers og d$rs &roppe i&&e er en del af naturen3 :ar statuen at have sdanne prver af s! len i sig selv+ som naturen i sin helhed her3 (veralt vi har+ men ellers helt alene+ intet mindre end at &igge i de dele. 6ller det s$nes tvivlsomt at give et organ til Gud+ fordi vi dermed stedet for et grundl ggende princip i tingene %liver to3 9 4en hvem er at sige til ta&e nd og &rop i almindelighed som to grundl ggende principper+ grundl ggende essens3 Sammenfatter dem som to manifestationer af den samme essens+ s du har s meget mere af en &onsensus v sen+ som om deres Gud som en nd p den ene side og den modsatte ham om p den anden natur end den materielle verden. 6ller er det modvil!e til at give et organ til Gud+ men at vores &rop+ s s&r%elige+ fl$gtige v sener3 9 4en hvem er at sige+ s+ v re et organ som et mennes&e Gud3 6r

&ara&teren af et sdant organ3 (g dine !ne+ som naturen er i&&e godt no& for et legeme til Gud+ hvorfor de tror I+ men godt no& for et v r& af Gud+ det s$nes du rgerligt for en $dre fremtoning af hans v sen+ hvorfor men godt no& for en e&stern spe!l%illede af hans person. Sammenfatter naturen i hele dens udstr &ning+ rigdom+ h!de+ d$%de+ de hndteres med den tan&e+ at hvor langt og d$%t du gr med intuition og &on&lusion I forstod dem i&&e+ udmattet+ tr nger+ og du i&&e vil en zul>ngliche id< om har Guds &rop+ fordi her ingen id< lige no&+ men en v rdig en+ der i&&e s$nes at mangle+ at det tager Gud alt det+ som nden vises+ og som han udtr$&&er sig+ men at de med alt det+ de giver det til ham &an stadig i&&e no&. #ores &rop er endelig+ Guds &rop er uendelig+ vores &rop er forg ngeligt+ Guds &rop er evig+ og vores &rop har et par+ svage og sm lemmer+ Guds &rop har verdener til medlemmer+ som vi de mindste nedre lemmer+ cir&ulerer i vores &rop %lodet fedt&ugler n!e spore i hans &rop &redsende planeter om&ring sole og sole h!ere centralisering+ vores &rop har svage &raft og undertr$&t af tusind $dre forhindringer p sin &rop er al f$lde af magt+ og intet h mmer og deprimeret ham udadtil+ i vores &rop har den frie %ev gelighed et smalt omrde+ hvor hans &rop er alle frie liv og regn forestille sig+ hvad der er i verden. /u &an vi netop fra disse fors&elle i &ropslig e&sistensen af Gud fra n r vores p tilsvarende fors&elle i det ndelige liv+ hvis vi %ruger forholdet af sindet til &roppen selv som en guide til at se+ hvordan det ndelige med det &delige til stigninger i os i for%indelse og s l$tte til Gud+ for at v re en mand+ og alligevel for%liver stadig sammenlignes med de mennes&er+ der &an for%live sammenlignelige som uendelig i den finite hidtil+ hvil&et %egri%es i sig selv. :vem er hndteret fors&elligt+ den eneste mulighed er enten rudest humanisering af Gud p sig selv+ eller om al forsteligheden af guddommelig e&sistens i almindelighed+ som at give af&ald p sine relationer til naturen og til de s&a%ninger. 4en i stedet for at v lge mellem de to+ <n+ hvis i&&e %egge forenede ved snart mellem humanisering og uforstelighed Guds til%age noddles+ snart i princippet den sidste %esidder+ ogi udvelsen af at holde p den frste. (g s du %are g+ imidlertid ndvendigt at %landingen af overtro med religis tro+ forventer Schleiden p den &orre&te mde &onse&vens af denne definition af essensen af det religise liv selv. 8un det fa&tum+ at du holde verden for en fuld+ i&&e en hul s$m%ol p den guddommelige nd+ man undslipper al overtro og l re at s&elne tro fra overtro. :vis neger gud s$m%oliseret ved en sten eller et st$&&e tr + s er overtro+ for Guds &rop+ verden+ er mere end en sten og et st$&&e tr . (gs dette er overtro+ hvis du+ s$m%olet p den nd+ nden forvirrer den s$nlige $dre verden for sig selv optr der p Gud. 4en det er i&&e overtro+ hvis man %ag ansigtet af verden+ s! len af Gud+ som %ag en persons ansigt ser en mands s! l+ og fra orden og den mde i verden+ verdens+ ledelse af s& %nen for de s&a%ninger+ den er de levende elementer i hans ansigt for at indsamle de elementer i hans s! l sger. For at f det selv+ og altid %edre at l re+ m vi tro+ frst og fremmest det fa&tum+ at der %ag Ansigt af verden er ogs en s! l. Odgangene mennes&eheden de s&innede

velsignet er manden af sig selv+ s det modsatte+ ligesom en s! l fra det mennes&elige ansigt modsatte. 4en den tid er for l ngst for%i+ og sands$nligvis i lang tid vil have det+ indtil manden str til%age til %evidsthed til det pun&t+ at han engang lftet fra i %evidstlshed. Altid n$ s&al sprgsmlet er rettet til S&a%erenC :vad du %e7eisest at du er3 "en mand+ der svarerC S !eg ser p dig+ og som !eg ser p dig. 4en det &ommer ogs endnu om+ hvordan man ser p det igen. 4ed mi&ros&opet fr !et Gud &an i&&e ses+ og han+ der sger hans ansigt %ag i stedet for i spe!let+ ser &un <n v g. "er er <t ordC "u s&al Gud for hans !ne+ og i deres h!erter. "en frste del af denne %efaling+ Gud &ommer i endnu en anden forstand modsatte+ end du tror+ men man vender og lu&&er !nene og ser Gud &un i natten. I l%et af natten+ &an han %live fundet+ men at finde i&&e alene. At opsummere detC "en opfattelse+ at naturen er et st r&t s$m%ol p Gnden er+ p samme mde+ som vores &rop er sdan og sdan+ at dens s$m%ols&e e!endom i for%indelse med hvil&en art og afh nger er mere rimeligt end visningen at naturen er et tomt s$m%ol p sindet eller en hvis s$m%ols& egens&a% af vores &rop er i&&e relateret stadig sammenlignelige+ forudsat dette s$nspun&t tillader en selvst ndig enstemmig+ &onse&vent+ sammenh ngende verdens%illede+ men disse modsigelser+ uoverensstemmelser+ manglende sammenh ng i t n&ning % rer og sprger+ 9 det er &lart+ ved hvad de vigtigste !e%li&&e af en generel opfattelse verden+ forholdet mellem det f$sis&e og det ps$&is&e gennem hele regionen i e&sistens og mellem Gud og hans s&a%ninger+ en vis indi&ation af ideen+ &onceptet og &redsl% i+ vi %efinder os i+ har dog den anden visning sun&et disse %etingelser i en uforstelig mr&e og holder %evidstheden om dette mr&e+ selv for den strste udd$%ning af religis tro+ 9 det er frugt%ar+ ent7ic&elungsf>higer og levende+ inden da+ i&&e &un for e&sistens+ men ogs den mde Guds e&sistens fra 5etragtningen af natur dra7 tegn &an eta%lere &on&lusioner om+ hvordan vi eta%lere en sdan %evidst og u%evidst til &ontemplation af &roppen og de f$sis&e manifestationer af en person med hens$n til e&sistensen og den tilstand af e&sistens i hans sind+ mens resten af os efter se os sdan formativ &un d$%ere og d$%ere ind i %edrag hineinverirren 9 det er erfarings%aseret+ fordi vi+ s vidt vi nogensinde erfaring og erfaring &on&lusioner om forholdet mellem det ndelige til det &ropslige &ommando+ det ndelige er i&&e ude+ men i dens naturlige s$m%oler+ dvs i fast finde forholdet mellem e&sistens og den tilstand af e&sistens til det og endda de hule &unst s$m%oler+ d$%est set+ men ogs dele af den f$sis&e verden+ natur+ &un opst p grundlag af den fulde natur s$m%oler i en verden og se realiseret hele &ara&ter af den fulde s$m%ol i en h!ere forstand %idrager som vores egen &rop+ 9 det svarer mere til det naturlige mennes&elige %ehov+ hvordan %eviser+ at de primitive fol& holder i s stor offentlig naturen og dens mest fremtr dende design til guddommeligt inspirerede 9 det svarer til endelig mere et strre %ehov for mand+ fordi vi+ p trods af modstridende+ dels f ngslende+ dels g>ngelnder dogmer ufrivilligt falde til%age i vore poetis&e flelser og repr sentationer i udformningen af naturen som en animeret. :vis der imidlertid er en visning af alle+ fr den anden forud+ hvorefter vi &an mle

v rdien af en visning+ men hvorfor s&ulle vi lade dem om&ring denne s&$ld3 /u &an man &un sprgeC (g hvad har endnu vores moderne verdens%illede modsiger sig selv og &an tage med den anden hnd+ hvad de fr med en selv3 hvad de derude igen+ s lft den allestedsn rv rende og alle effe&tive i naturen Gud fra naturen+ at naturen er &un en s&ammel under hans fdder+ den Gud+ i hvis %illede vi er s&a%t+ hvorfra &ommer vores sind selv+ igen gans&e magels at for&lare os3 2eg tror+ !eg har no& om det til et andet sted )=end Avesta II pp. 0L ff- sagt+ og !eg vil i&&e gentage her igen. :vad halve @det ogs. Ilden+ !eg siger igen+ s&al frst g over stu%%e dagens mager verdens%illede+ snarere n$e fr er i&&e grn. 4en ord er %are vind+ ingen ild. V. Schleiden og $nen.

:vad har dog <n vidundere+ gre mnen med dine s& nderier med Schleiden3 2a+ den sta&&els mnen? 2eg og mnen er lidelsesf ller. #i har en f lles sag mod Schleiden+ fordi Schleiden har en f lles sag mod os. Fa&tis&+ efter Schleiden har r$ddet mig i sit essa$ p planten s! l+ han %ehandler i et andet essa$ af hans ar%e!de+ med titlenC .4oonlight ra%lerier en naturfors&er.+ svarende til den tidligere prim rt rettet mod &vinder+ mnen lige det samme som mig+ nemlig %lotC :an vil i&&e &un i&&e godt+ men n sten intet overhovedet til ham. :vad er en trist figur fra nu p mnen fr damerne spille efter Schleiden dem viste sig+ at formlet med deres sv rmer er en dd &lump+ at de udg$de deres su& foran en due+ hendes trer fr trring deres flelser foran en sten :arten. Tidligere #orstec&lilie !orden+ svane af himlen+ h$rden af den g$ldne fr+ co9regent af solen i riget af ve!r og vind+ der p %aggrund af feer og alfer+ et overfldighedshorn af magis&e &r fter+ nu vender han dem den herlighed af alt+ al m$sti&+ ms&e af&l dt+ som en gammel ud%r ndt+ dovent roterende slagge %olden svingende med alderen+ hvil&et svarer til en dru&&en%olt gang. Ingen titlen p hans omdmme er stadig forlod ham+ og efter s lang tid %edraget fol& med er%orgtem pragt+ patetis&e v sner og ps&ud af m$stis&e &r fter+ de ser ham fra nu af &un den gamle slidte charlatan+ hvis rolle er at slutte. Selv tidevandet+ som tidligere t!ente ham ud af vane+ viser til%!elighed til at opsige ham l$dighed+ &r ver mindst opdelingen af sin magt+ er tidevandet i&&e ns&er at hoppe p det uvir&elige s& r fuldmne og n$mne+ hndv r&et i ve!ret ma&ing er ham fuldst ndigt defineret+ og ho&us po&us af hans magis&e afslret og grundigt delagt ethvert &rav til via%ilities. At %live overras&et+ det er i&&e+ at vi %egge er s&revet om p samme mde at Schleiden. For vi er %egge drmmere+ en og alle+ %lot med den fors&el+ at mnen+ den himmels&e &onge og s&$tshelgen for alle fantasier+ fantasmer+ Phantasmagorieen+ Phantoms+ drmmere+ og !eg er %are en af hans mest trofaste t!ener og pr st p !orden. Schleiden men er en matemati&er og filosof+ og som sdan svoren f!ende af alle drmmere og fantasier i himlen og p !orden. :vordan slu&ningsvand han &onfronterer dem. /r %randen &ommer til vandet+ s det plas&er og Schleiden filosofi og matemati& er af en sdan rent vand+ at det+ selv om den %lotte mnes&in

falder ind i det+ hv ser og spra$s. 2eg s anderledes ud+ da !eg gi& i gr aftes p vores svane dam+ den hvide svane var det allerede get til hvile i sit lille hus+ Golden S7an udar%e!dede sin g$de+ og i damme nedenfor tra& hans %illede+ og det var smu&t at se p+ den ops&ummet vand og i&&e spr!tes+ men dog svanen %ev get sig v & op i g$ldne tavshed+ r$ster hans %illede ned sagte med Silent Eave slag+ ramte ligesom med g$ldne vinger+ og da %lgerne var overstet+ var det igen den altid tavse selv samme %illede . (gs en sdan mde+ at vand &an tage udseende af himlen. "a mnen i&&e ns&er at nedlade endda & mpe sin sag med Schleiden+ selv om en lille 4ondsteinchen p hvis hoved &an v re den eneste lsning ville v re at r$ste %enhrdt+ s !eg tager det med dette om mig+ som repr sentant for :immelsphantasten p !orden+ hvis ting mod Antiphantasten p !orden+ s godt !eg &an+ for at lede+ h%er+ at det vil til%age%etale det samme igen til god time med nogle fantasier til mig. 2a+ hvordan &unne i&&e ta&nemmelig indvie sin t!eneste min pen !eg efter den frste forr+ som !eg g!orde min stre!ftog ind i verden+ var inspireret af ham. For i&&e at vise+ men en un%eflissenen iver og i&&e at g glip af det rigtige pun&t+ vil !eg ndt til at overve!e+ at mnen vil v re meget glad for at en r &&e sm &ontorer+ der s&al slippe af med som Schleiden har cho&eret ham med en+ !a det denne m &un &ender dig+ at de samme s u%ehagelige det fungerer er lettet+ som erC at gre rdne tr og vildt+ for at f sters mast til at lede p v &sten i &l og 8rautstrHn&e %og+ &noglen meter den &orre&te m ngde marv at fre tils$n med fre&lipning+ at f fol& til hr ture fra mnes&in+ nr de er det i&&e lade &lippe dit hr p det rigtige tidspun&t til at deltage i den sag af ormen og affringsmidler+ osv. Alle @+ som han lader g villigt og %lade det Schleiden at tilgive disse &ontorer andre steder. 4en &ontoret for at h! lpe solen+ nr ve!ret gr+ hans m$stis&e v sen+ hans s$mpatis&e for%indelser med mennes&er+ vil han i&&e ns&er at tage+ og hans pstande om %e%oerne har han s ofte stiger+ nr hun refle&teres. /u+ hvor vi ns&er at se+ men efter Schleiden )studier s.. ,MB- savner at tilpasse det med alle ind%$ggerne i det himmels&e rige p !orden+ &ineserne tage imod mig+ hvis !eg i&&e gr det+ mod Schleiden for h!emmehrende i den vir&elige himmels&e rige rumme hers&er T$r&iet &an. (g s !eg har t n&t mig at %evise folgends flgende s$v pun&terC ,- The 4oon gr ve!ret. A- 4nen i&&e &un luft9og stransport+ men selv !orden r$ste. M- 4nen er og for%liver en m$stis& s&a%ning+ der er aufzuraten os mere+ end vi &an g tte. 1- 4nen har magnetis& forhold til !orden. B- 4nen har s$mpatis&e relationer med mennes&er. N- 4nen har et hoved side og en ulempe. de m i&&e %live dmt af den 8ehseite ham L- For s vidt angr Schleiden @rige grunde &an mnen luft + vand og %e%oerne har. VI. Indfl!delse af $nen af %ejret.

S mnen har iflge Schleiden+ %ortset fra at han er for%undet med solen h!9og lavvande+ som i&&e &an tage ham for alle+ uden m r&%ar indvir&ning p !orden. :an har is r i&&e pvir&e ve!ret. S&ifter ve!ret i&&e afh nger det mindste med mnefaser )fuldmne+ n$mne &vartal osv.- sammen. 6isenlohr har %evist det ved erfaring+ fornuft %eviser det ogs+ og ever .hrt lidt forstelse og hens$n. til .at %live over%evist af den totale grundlshed af disse traditionelle astrologis&e drmmerier.. . 9 .Fuldmnen som de andre faser fore&ommer for hele !orden i samme !e%li& :avde mnen+ s den mindste indfl$delse p ndringer i ve!ret+ s ville disse ndringer har p verden optr der samtidigt og i samme forstand+ og du har %rug for vir&elig har i&&e engang for %red n se ud af vinduet for at vide+ at dette er aldrig og intetsteds er tilf ldet. . 4en 4r. Schleiden+ ligesom du undersgt+ men i&&e med sti& n sen ud af vinduet+ men med meteorologis&e instrumenter af en anden art og i&&e %et$der det samme+ nr ve!ret er uregelm ssig+ at der i&&e er nogen regel for det. 6n indfl$delse+ der i&&e m r&es af en respe&ta%el n se p %redeste &o%le fra vinduet+ men ms&e &an m r&es af en fin n se i afsondrethed p Studiertische ved inds ttelse i et register mangerige o%servationer i sine centrale resultater %alance ud uregelm ssigheder tilslre indfl$delse i detal!er. :vordan er det med l$set fra st!ernerne3 /r solen s&inner+ ser hun ingen. 6r de derfor mindre der3 "u vente og se &un om natten+ s hun ser hver; %lotte tusmr&e er naturligvis i&&e no& til at g+ for at s&elne hende fra andre ting Flin&ern Flin&ern. /u er der respe&terer meteorologis&e sol indfl$delse enhver nat+ at du &an vente med at %live opm r&som p mnens indfl$delse for sig selv. 4en videns&a%en har midlerne til &unstigt at producere sdan en aften+ mens det &an %live delagt ved passende &om%ination af o%servationer i de gennemsnitlige resultater+ selv solen pvir&ninger+ hvor s mnen indfl$delse &an ses+ hvis der er en anden. Sledes var del ggelsen f rdig+ det %eder gans&e vist en lang r &&e %em r&ninger og %lotte tusmr&e her er i&&e no& ud til at s&elne Flin&ern fra Flin&ern. "ette s&al naturligvis v re mnen i&&e &r ver+ at han giver effe&ten af solen+ men ogs for i&&e at tro+ at hvis dens effe&t er over%$de dem+ de i&&e e&sisterer. 4en vi er i&&e overholder muligheder og almindeligheder. Lad os g til sprgsmlet dire&te med fa&ta p !orden. / !a+ der gr Schleiden ogs. :an citerer !a 6isenlohr undersgelser. Gans&e godt+ vil !eg ogs citere 6isenlohr undersgelser. 2eg vil citere i&&e alene+ vil !eg citere deres vigtigste resultater specifi&t og pr cist. Schleiden+ selv om de &un citere fra hu&ommelsen+ men &an .over for det endelige resultat af. det samme .+ nemlig at %evise+ at ve!ret s&ifter fra mnens faser er helt uafh ngige+ helt str for.. (g !eg &an fra min side efter en grundig inspe&tion af det samme for det samlede resultat er det samme+ nemlig helt st inde for %evis for+ at ve!ret s&ifter %et$deligt afh ngigt af mnens faser. (g i&&e &un+ at dette er det samlede resultat af 6isenlohr undersgelser+ men at det er den matchende resultat af et stort antal er i almindelighed uafh ngigt af hinanden st$rede omh$ggelige undersgelser. :er studerer undersgelser?

For at for&lare det flgende er nogle &orte indledende %em r&ningerC "a vi i&&e har nogen erfaringsm ssige midler til at gen&ende+ da det ville v re p !orden med ve!ret+ da !orden havde a%solut ingen mne+ som derfor er den a%solutte indfl$delse af det samme p ve!rforholdene+ s &an &un g sammen for at undersge+ om i henhold til de fors&ellige positioner af mnen til solen og !orden ndre ve!rforholdene og vi tager et mnens indfl$delse p eller e!+ afh ngig af dette er tilf ldet eller e!. :ele undersgelsen s&al derfor v re opm r&som p fors&elle i denne henseende. Som tilf ldigt med hens$n til mnen indfl$delse %etragtes i flgende An$thing i&&e !uridis& afh ngig af omst ndighederne i mnen l%e eller !uridis& relateret til det. Su%9faser af mnen refererer til den afh ngige af vin&elstillingen af mnen mod solen manifestationer af den samme eller endda tidspun&tet for deres indre!se+ som erC n$mne+ fuldmne+ &vartal+ o&tanter. /$mne og fuldmne er under navnet s$z$g$+ frste og andet &vartal+ hvorunder Xuadratures+ og alle fire sammen under de opsummerede ndringer af mnen eller fire hovedfaser. Slide mellem de fire hovedfaser i midten af de fire o&tanter <n+ sledes at de frste fald i midten mellem n$mne og frste &vartal+ den sidste i midten mellem sidste &vartal og n$mne. 4ed de o&tanter sammen for at f otte hovedfaser. "en oml%stid af mnen fra en given fase til en gentagelse af den samme fase danner den s&aldte s$nodis&e mned+ fra et gennemsnit p A* , R A dage. "et t ller dagene fra den n$e mnen som den frste+ og den s&aldte n$mne indi&erer regnes fra den dag af s$nodis&e mned+ hvor mnen er. Onder apses man %etragter perigee )perigee- og perigee )apog um- mnen+ p samme mde som under s$z$gies fuldmne og n$mne+ sammen og forstr anomalistischem mned+ at den periode+ hvor af&astet af mnen fra perigee vende til%age til perigee eller h!depun&t til til%age til perigee. :an er &ortere end s$nodis&e mned+ der er &un AL , R A lange dage. Som den frste dag i den anomalistic mned er det almindeligt at tage dagen for perigee eller perigee. "ire&te identifi&ation+ vil !eg &alde sdanne %estemmelser nedenfor+ hvor den sande l%et af fase efterfulgt af varia%ilitet af s$nodis&e mned )der &an v re omst ndigheder+ nemlig mellemtiden for e&sempel mellem n$mne og frste &vartal+ det frste &vartal og hele mnen+ osv. for et par dage i mere eller mindre afvige-+ indire&te dem+ hvor %estemmelserne om den gennemsnitlige tid den pg ldende fase anvendelse. Onder vde dage+ sdan s&al forsts i det flgende+ hvor det er regn eller sne+ hagl+ slud+ som opsummering generelt som vandig ned%r+ er %levet foretaget. /u &an det regne mere end <n gang p en dag ogs+ sne osv+ men det er %landt de flgende %em r&ninger hver dag+ hvor det regnede en gang eller flere gange+ sner+ nr %ragt i %etragtning+ og hvis vi ogs %es&rive antallet af vandige tale ned%r+ s det er til at tage antallet af vde dage identis& med alle vandige %undfald+ som finder sted p en dag+ hvor en vandig ned%r anvendelse. Su%set faldet vand+ den vandige i form af ned%r forstet faldne vand+ %estemt af h!den+ som den hen over gulvet+ hvor den falder+ vil stige+ hvis den %lev stende over ham+ en h!de+ der er fremstillet ved egnede regnmler+ udometer %estemt p meteorologis&e o%servatorier.

"a Schleiden foran Allen+ !a n sten @alene+ ind&alder i ve!ret sprgsml til 6isenlohr+ og intet forhold til at overholde den historis&e resultat af undersgelserne+ vi ogs ns&er at 6isenlohr gre en %eg$ndelse+ desto lettere fordi 6isenlohr er en af dem + der har studeret mest grundigt med dette sprgsml. :ans undersgelser er %es&revet i tre agtv rdige afhandlinger i Poggendorff s Annalen+ med henvisning til indfl$delse af mnen i&&e &un regn+ muntre og d$stre dage+ men ogs %arometertr$&+ vind+ torden+ og han har tru&&et indfl$delse af de daglige mnen Ganges+ ssom den s$nodis&e cir&ulation i %etragtning og at studere

det i tre fors&ellige steder+ 8arlsruhe+ Stras%ourg+ Paris forl nget+ hvor han i&&e har %lot indhold at spore indfl$delsen af fire eller otte hovedfaser+ men overve!et alle de dage i s$nodis&e mned. Frst s&al vi se p effe&ten p den vandige ned%r i !et. For 8arlsruhe 6isenlohr %rugt ,- MD9rige o%servationer ,0D,9,0MD+ som omfatter i ML, )s$nodis&e- mneder BD,* vde dage eller ned%r fordelt p den mde+ ulige til de fors&ellige dage i mneden+ at gennemsnittet af de %em r&ninger om ,1 "age i mneden )n$mnen forventes her som i episoden som altid l-+ dvs A dage efter den anden (&tanter+ to dage fr fuldmne+ et ma&simum p A0 "age+ di l dag efter 1. (&tanter et minimum af fugt fandt sted+ af den tidligere faldt p dag ,0* i den &un ,BM sidstn vnte ned%r. Forholdet ,0* & ,BM er den samme som ,AM+B & ,DD+D+ hvorefter det &ommer til tidspun&tet for den anden (&tanter i 8arlsruhe hndteres, R 1 gange oftere end p det tidspun&t+ den 1. (&tanter regns&$l.
,-

Poggendorff s Annalen '''. S. LA

"et er u%estridt+ er en i&&e u%et$delig og i&&e let ud af hnden pegende fors&el. 4en vi har ogs giver os i&&e lige fanget det. S l nge i%oende i mediet resultater af en periodis& r &&e %em r&ninger stadig u%alancerede sammentr f 9 og hvor meget tilf ldighed afh nger men ve!ret ned 9 vil ogs et stigende %ehov for at &unne til%$de en ma&simums9og minimumsv rdi+ afvigelsen fra lighed er uretf rdigt let p grund af en ville s&rive !uridis& indfl$delse. I vir&eligheden imidlertid den oprindelige ta%el af middelv rdierne for de en&elte dage i mneden viser stadig en meget uregelm ssig passage+ som peger p u%alancerede uforudsete udgifter+ fordi de ville v re af%alanceret+ s ville de v rdier+ den periodis&e af mnen efter+ regelm ssigt gennem frems&ridt gennem stigning og fald. Selv nu er mistan&en om+ at vi her har at gre med en afh ngig alene p tilf ldige fors&elle+ allerede har den strrelse af denne fors&el Tv rtimod+ hvis vi tager hens$n til %de l ngden af o%servationsperioden )MD r-+ fordi der i middelv rdierne langsigtede o%servationer af uforudsete mere og mere for at &ompensere+ men fordi &an i&&e helt si&&er dom efter en ngen aperfu fa%ri&at+ hvor meget at forvente dette+ s den vil anvende for at si&re+ p andre sider mod de formodede. I denne for%indelse+ mder os frst %em r&ning derimod+ at den strste og det mindste antal som vi har fundet vil v re om&ring ,1 dage di m r&%art med halvdelen s$nodis&e mneds mellemrum )fra&tionelle dage &an i&&e v re efter #erzeichnungs7eise %em r&ninger-. 4en dette er i tilf lde af en periodis& !uridis& indfl$delse med et hoved ma&simum og minimum af det mest sands$nlige+ hvad man &unne forvente+ og dermed taler om e&sistensen af en sdan indfl$delse. S har vi et middel til sta%ilisering af uforudsete udgifter+ herunder l ngden af den o%servation tid var endnu i&&e tilstr &&eligt &ara&teriseret at &omme til h! lp+ at vi tager i stedet for v rdierne af en&elte dage multida$ summer eller gennemsnit i %etragtning. S&ulle det &omme frem til at have repr senteret i det mindste omtrent under sdanne omst ndigheder de en&elte dage , s vi &unne %edst ved M9dages fonde+ eller stoppe n$nne den tiln rmes )hvis de allerede &un omtrentlig- &an i stedet

for de v rdier af gennemsnitlig daglig. 4en da det nu &un g lder at afgre+ om nogensinde mnen race har indfl$delse p antallet af regn+ og vi vil forsge at %ringe groTtmJgliche udligning af uforudsete af Onited vi halvdelen af det antal dage i en mned den anden halvdel figur overfor+ og ur hvorvidt selv nu en %et$delig fors&el i v rdierne for %egge sho7s. S vi summere efter "atis den oprindelige ta%el alle regn+ der falder p de ,B dage af tiltagende mne+ %eregnet n$mnen som den frste dag i den tiltagende mne+ og ligesom alle regn+ der falder p de ,B dage den aftagende mne A- ved #i forventer+ at #ollmondstag som den frste dag i den aftagende mne. "et vil v re indl$sende for tiltagende mne i Summa ANMN for den faldende ned%r i A1N*+ hvor et flertal af ,NL for frstn vnte og et forhold ,+DNLN & ,.DDDD er mellem de to.
dage #ollmachung til A den MD. "a$ er en redu&tion+ og dels foretaget en interpolation af v rdierne i fremtiden+ hvil&et
A-

5emer&termaTen har fa&tis& s$nodis&e mned i&&e MD+ men &un A* , R

frer til se&venser af o%servationer. "erfor er en lille uoverensstemmelse mellem den %eregnede og fa&tis& o%serverede %el%. :ere (m detal!er i strre s&riftt$pe.

S p den tiltagende mne falde cir&a ,DL %undfald+ mens den faldende &un ,DD fald. Fors&ellen er i&&e for stor+ og selv om %et$delige fors&elle+ vi i&&e forvente p mnen indfl$delse. 4en at han i&&e %lot er et sprgsml om chance+ &an give os flgende prve+ selvom i&&e si&&er %evise+ men sands$nligvis gre. :vorfor i&&e+ nr chance efter sdanne store institutioner givet til hans erstatning+ som en MD9rig o%servationsperiode og en resum< af ,B dage i mneden+ stadig har s meget magt at gre en fors&el fra ,NL til i alt B,DB ned%rsm ngde for vo&sning og aftagende mne opstr en lige s stor fors&el for summen af par og uparrede dage i mneden3 S vi summere efter "atis den oprindelige ta%el frst+ alle f ldning+ at de uparrede dage i mneden+ den ,.+ M.+ B. OSF+ og for det andet alle parrene p dagen+ dvs den A.+ 1.+ N. OSF fald. Summen af de uparrede dage er ABLD for parret i ABMB+ sledes at fors&ellen er &un MB+ i stedet for tidligere ,NL /u &an vi antage+ at dens v sentlige fors&el af mnens indfl$delse i par og uparrede dage afh nger+ og det derfor er denne fors&el vir&elig afhang &un af endnu i&&e afregnet uforudsete udgifter. 4en hvor meget mindre dette+ som den vi fandt for vo&sning og aftagende mne. #i indrmmer+ at denne prve i&&e er no& i sig selv+ som netop er s&et i denne sag+ &an den tilf ldige fors&el v re meget lille. 4en det s&al nu ogs &un andre tegn &omme til din sttte og st$r&e gennem gentagelse forts tter. 4an &unne forestille sig+ at %estandene stadig en anden afdeling mde af mneden+ ligesom i vo&sning og aftagende mne+ hvor fors&ellen s&ulle misl$&&es endnu strre end toppen. 4en opdelingen ovenfor mde har en s rlig interesse+ og !eg vil generelt %em r&e+ at !eg+ er denne afdeling+ et gennemsnit end the@ve pvises efter gennemgang af flere s t af o%servationer+ hvoraf den ene vil %live dis&uteret senere+ hvil&et t t er helt eller meget den strste fors&el. "et forener flere pun&ter i tidligere r &&e %em r&ninger at gre e&sistensen af en

lov%estemt mne indfl$delse meget sands$nlig l- strrelsen af fors&ellen mellem ma&simum og minimum+ hvil&e af opflgningen s$nes at v re strre med hens$n til l ngden+ da du &an v re til%!elig til det %lotte vedh fte tilf ldig+ A- n!agtig forventer tiden afstanden mellem ma&simum og minimum t t p den periode halv mned+ som i tilf lde af en !uridis& indfl$delse+ og M- en fors&el mellem den v rdi imellem de to vigtigste halvdele af den periode+ som er meget strre end en tilf ldig sti&prve &an finde for chancen. + "er i&&e er sammenfaldende med de tider af ma&simum og minimum med fuldmne og n$mne+ &an i&&e mods tte sig eta%lere+ hvis vi hus&er+ at afh ngigt af solen i l%et ma&sima og minima+ z som temperatur og tr$& af luften selv med middag og midnat+ sommer og vintersolhverv sammenfaldende. 6fter alt+ vil det stadig v re godt at i&&e %$gge for meget p en r &&e %em r&ninger. "et er i&&e sands$nligt+ at de &onstaterede fors&elle mellem ma&simum og minimum+ mellem stigende og faldende 4nen hviler p en tilf ldighed+ men det er muligt. :vis vi anvender. Sledes til andre serier af o%servationer med hen%li& p at st$r&e os til &ampen eller misforhold mellem det samme med den forrige sands$nlighed opns+ eller at afspe!le prisFrst dette giver en anden undersgelse af 6isenlohr er+ om en AL9rig serie af o%servationer+ der %lev foretaget i rene ,0DN9,0MA af 4r. Schneider i Stras%ourg+ med MLB0 vde dage eller ned%rsm ngden MMM )s$nodis&e- mneder. "ette viser ogs den oprindelige ta%el af o%servationer af svaret fra de middelv rdier for de en&elte dage i mneden stadig uregelm ssig no&+ s vi m ptage sig uforudsete i&&e er tilstr &&eligt af%alanceret. 4en gennem disse uforudsete stille dig selv flgende %em r&elsesv rdige point udC "en h!este af antallet af vde dage falder p den ,M. med ,B1 ned%r+ s &un <n dag fors&ellig fra ma&simum af forrige r &&e+ en afvigelse+ der &an netop p grund af de endnu i&&e helt af%alancerede uforudsete i&&e &valificere sig+ og hvis i&&e det mindste selv+ men det mindste n ste nummer ,,L falder den A*.+ &un <n dag fors&ellig fra minimum af den foregende r &&e. (psummering+ som i den forrige serie af 8arlsruhe+ det samlede antal af ned%r for vo&sende og aftagende mne M- + s &ommer til Stras%ourg p tiltagende mne ,*00 den aftagende mne i ,01D ned%r+ hvad en fors&el fra ,10 til i alt ned%r p M0A0 og et forhold mellem ,+D0D1 & ,+DDDD er. S fors&ellen for vo&sning og aftagende mne har i&&e &un den samme retning+ men forholdet mellem de to engang t t p samme v rdi som i serien af 8arlsruhe+ uden vores mde ns&er at &n$tte til den sidstn vnte omst ndighed s rlig %et$dning+ fordi det vil %live vist senere+ at en e&sa&t match af dette forhold i&&e engang forventes for sites med fors&ellige a%solutte antal rlige ned%r.
M-

#ed interpolering ,AA til MD Tag p den oprindelige ta%el.

Som det er nu her med det samlede %el% for de uparrede og parrede dage. Fordi vi nu ndt til at overve!e en n$ mulighed+ hvad chance &an om. Summen af de uparrede dage er efter "atis den oprindelige ta%el ,*,A for parret ned%rsm ngder dage i

,*,N+ s fors&ellen i hele &un 1? (g denne fors&el har den modsatte retning end i tidligere serier. "et vil v re i overensstemmelse med disse %etingelser hver r &&e for sig selv og deres relationer til hinanden allerede hrdt+ og heller i&&e til at tro+ at hele 4nens indfl$delse var et %l ndv r& af chance. 6isenlohr %lev indspillet p samme r &&e o%servationer med antallet af ned%r og m ngden af den faldne vand til alle individuelle dage i mneden. Lad os se+ om og hvordan disse tal tilslutter den foregende. Som 4aIimumtag resulterer i ,1 med 0,1+*A+ et minimum af A0 med 1B1+N1 millimeter regn h!de )i Summa for hele AL rs o%servation-; %emer&termaTen nemlig <n mler m ngden af faldne vand af h!den+ som det i en %eholder+ i dette ene den fanger under passende foranstaltninger til at stige over !orden . )A millimeter er t t p , R A linie.- "et ville gre igen n!agtig samme dag+ vi mdtes som et ma&simum og 4inimumtag allerede i 8arlsruhe serien. (g hvad en enorm fors&el? "et er i&&e mangler for meget+ s m ngden af regndage ved ma&simal ville v re do%%elt s store som de minimums&rav dage. Forholdet er ,L*.DD & ,DD+DD. "ette viser den samme mnens indfl$delse+ hvil&et gr regnen oftere ogs gr dem mere t t. "et samlede %el% for den tiltagende mne er **MN+M0+ for at minds&e 1- 00A,+DD mm+ en fors&el p ,,,B+M0 mm og et forhold mellem ,,A+NB & ,DD+DD d<r. Iflge denne+ inden for AL r i Stras%ourg under tiltagende mne M+1MMN par. Foot )dvs. mere end halvdelen af h!den af en mand- mere vand end i aftagende faldet for s meget+ fors&ellen er ,,,B+00 mm. "en tiltagende mne f$lder herefter * tnder med vand+ mens den faldende &un 0 fills.
1-

Interpolation af BML+A0 millimeter til MD "a$.

Tilmeld mig dertil for en husmor+ der %or sammen med en anden i det samme hus og vand til vas& s&iftevis samler hende fra tags& gget+ Fdet auszu%edingen den tiltagende mne til+ hvad det er som at indrmme+ nr hustruen til en opl$st mand er+ som de s vil give noget til mnen. S &vinden Professor Schleiden ville %estemt i&&e modstander af tra&taten+ og min &one for en tnde vand har mere at ottende. Lad gre op med hinandens &vinder+ og g videre i det+ vi identificerer som m nd. #i tr &&er til%age til vo&sning og aftagende mner mod parret og uparrede dage i %etragtning+ om vi i&&e endnu engang &ommer til en sag+ hvor den tilf ldige h ngende p sidstn vnte+ er det godt for fors&elle+ den tidligere afh nger det samme. Summen af de uparrede dage er *,BA+NA for parret dage *ND1+LN mm+ hvil&et &un er en fors&el p 1BA+,1 mm+ m man s&rive tilf ldigt. "enne fors&el er relativt strre+ som er almindeligt fore&ommende for par og uparrede dage+ men i&&e opnet stadig langt den halvdelen af tiden for vo&sning og aftagende mne. "et ville v re fordi nogle af de resultater+ der flger af 6isenlohr s fors&ning viser sin autoritet som Schleiden rungende sted mod mnen indfl$delse. 2eg siger et par st$&&er. Fordi+ som n vnt+ 6isenlohr forfulgte mnen indfl$delse langt videre end %lot i forhold til den vandige ned%r. 2eg vil forts tte med at %a&&e ud+ men lad sine studier lige nu at selv samle resultaterne af nogle andre undersgelser vedrrende

vandige udf ldning med den forrige. Som vi er &ommet til Stras%ourg til Fran&rig+ vi ns&er at forts tte i samme retning. "ette giver os en A*9rig o%servation r &&e ),0D19,0MA- i Paris med MNAB ned%r MB* )s$nodis&e- mneder er at have 6. 5ouvard )i&&e at forve&sle med den ldre A. 5ouvard- undersgte B- . :ans undersgelser vedrrer heller i&&e &un indfl$delse af mnen p vandige ned%r+ men ogs p vind og %arometertr$&. 4en vi nu stoppe ved den vandige ned%r er.
B-

Yuetelet corresp. matemati&. 6T f$s T. #III p. ABL

"en ma&simale derefter falder med regn ,109,M+ den minimale ned%rsm ngde p ,DD9A0 S igen+ samme dag+ som der allerede mdte os i de foregende r &&er end den ma&simale og minimale. Fors&ellen er meget strre )10 til ,DD-+ !a s mar&ant med hens$n til l ngden af o%servationsperioden+ at %ortset fra stemningen af de gange sammen med den tidligere serie+ &unne i&&e stoppe t n&er tilf ldig+ sands$nligvis. 4en nu er der det endvidere+ at fors&ellen i Paris for antallet af ned%r )i&&e for m ngden af faldende vand- ogs har vir&elig vise sig signifi&ant end i tidligere steder+ hvis en !uridis& 4oon indfl$delse finder sted+ som !eg vil vise i n ste &apitel. Til vo&sning og aftagende mne vi fr tallene i ,001 og ,L1,+ hvil&et er en fors&el p ,1M og et forhold mellem ,+D0A,+ igen m r&eligt at overholde de %etingelser+ der findes ovenfor. At fle magt chancen igen p pulsen+ antager vi her summen af uparrede og par dage+ og se tallene ,0DM og ,L*B+ der &un ads&iller sig med 1B. 5ouvard har ogs anal$seret m ngden af faldne vand. "atoen for den ma&simale findes her p ,+LM millimeter )som den gennemsnitlige h!de for 4aIimumtag-+ drligt overens med den tidligere fundet den A. Sdanne afvigelser+ men vi m altid holde muligt+ s l nge de uforudsete er i&&e er af%alanceret+ !a under flere r &&er derefter &r ves af principperne for sands$nlighedsteori at forvente sdan. 4angfoldigheden af placering &an gre en fors&el. 4en !eg tror+ at afvigelsen i vir&eligheden afh nger af til%agestende uforudsete udgifter+ fordi den oprindelige ta%el af o%servationerne viser en meget uregelm ssig forl% v rdier. "er er ogs den 4inimumtag igen+ i overensstemmelse med den tidligere+ A0 med ,+D, millimeter. (g de tidligere fundne ma&simale antal dage+ den ,M. og L1.+ du&&er op+ med ,+MN og ,+1M mm+ h!ere end dette 4inimumtag. S der er stadig strre overensstemmelse med det ovenfor anfrte. Tiltagende 4oon er midt i , mned A,+AN mm+ faldende ,*.*D millimeter faldet vand. Fors&el ,.MN mm forholdet ,DN+0M & ,DD+DD. S den tiltagende mne %en gter i&&e sin egens&a% af Plus gr her. Give og uparrede par dage+ dog med henholdsvis AD+NM og AD+BM millimeter &un en fors&el p D+,D millimeter. Lad os 5em r& i %a&spe!let+ at det stadig ingen erstatning resterende chance p fors&ellene i v rdien totaler for de uparrede og parrede dage+ %ortset fra dens relativt lille strrelse+ og derfor &ara&teriseres som en ul$&&e+ at han tre gange parre strre sum for under fem sager+ har givet to gange for de uparrede dage+ dog uv gerligt strre sum falder i de samme fem sager til d$r&ningen+ den mindste af den aftagende

mne. 6fter at vi vender til%age til T$s&land for at undersgelserne af de mest gldende mnen meteorologer SchH%ler s+ herunder de millioner andre til at %ringe indfl$delse af mnen om ve!ret igen re. (g &an dog af%r$des p hans %ehandling af o%servationerne+ dels med hens$n til &om%ination heraf+ undertiden af &ara&teren af agenten tr &&e ting at give ham en strste fort!eneste for%liver i den henseende+ men altid+ men vi er+ for s vidt som de o%servationsdata sig fra ham %levet forelagt+ i&&e er %undet til hans %ehandling af det samme. 4ere specifi&t+ han SchH%ler %ortset fra et par sammen for at st afhandlinger udgivet to separate studier i vores emne+ den frste i et separat do&ument om&ring N- + hvori han til A0 r gammel o%servationer med 1A** vde dage i M10 )s$nodis&emneder dels til Augs%urg+ dels til Stuttgart+ dels 4Hnchen le!et undersgt for %de antallet af vde dage+ da m ngden af dde vand+ vind retning med hens$n til mnens indfl$delse.
N-

SchH%ler@sOntersuchungen p indfl$delse af mnen p ndringer i vores atmosf re. Leipzig+ ,0MD.

Augs%urg o%servationer omfatter ogs ,N r+ fra ,0,M til ,0A0+ Stuttgart 1 r fra ,0D* til ,0,A+ 4Hnchen otte r fra ,L0, til ,L00. Igen mder vi her set de samme+ om mnen pvir&er &ara&teristis&e pun&ter+ som &onse&vent frte fra de tidligere undersgelser. "et ma&simum p ,NL ned%r falder p den ,M.+ den mindste ned%r med ,A*9A0 L-"en tiltagende mne var i AA,1+ den faldende ned%r i AD0B. ,A* fors&el+ forholdet ,.DN,* & ,DD+DD. Par og uparrede dage &an v re p grund af den e!endommelige disposition af SchH%ler %em r&ning serien i&&e sammenligne+ selv med den tidligere sammenligne godt no& g!ort for at vise+ at den o%serverede ved stigende og faldende mnen fors&ellene er langt strre og mere &onstant i den retning end for par og uparrede dage+ hvil&et s&ulle give os en omtrentlig s&ala af+ hvad der &an s&rive til tilf ldighederne.
L-

6fter SchH%ler henholdsvis l dag efter den anden og l dag efter 1. (&tanter+ hvil&et svarer til de ovenn vnte dage af mnens alder.

For m ngden af faldne vand undersgelsen SchH%ler s er ufuldst ndig ved vedrrer &un fem faser af mnen+ men resultaterne er enige meget godt igen i overensstemmelse med dem+ der opns i de samme perioder i den foregende serie. )P. en samling om det n ste &apitel.I sin anden undersgelse &om%ineret SchH%ler 0- de sidste A0 r af o%servation for Augs%urg+ Stuttgart+ 4Hnchen+ hvil&et i&&e er &ontinuerligt i continuo med hinanden+ med MA rs der er g!ort i og om&ring TH%ingen og Stuttgart med tre fors&ellige o%servatrer+ sledes at der fra hele de samme resultater i en l%ende ND9rig serie af o%servationer fra ,LLA til ,0M, med *,BD ned%r LBM )s$nodis&e- mneder+ han giver &un antallet af ned%rsm ngden overve!er.
0-

8astner+ Ar&iv til &emi og meteorologi. #S ,N0

/u m vi i&&e s&!ule for os selv+ at det i&&e er for h%efulde gevinst+ men snarere

en sv &&else af %evis for mnen indfl$delse viser sig ved denne pfrelse af de MA r. Selv om der stadig er for hele ND r en overv gt p den del af den tiltagende mne+ men det er st r&t reduceret i forhold til tidligere o%serverede+ stadig ma&simum falder i omrdet af den anden o&tanter )dagen fr det samme+ dvs+ ,,-; men den mindste er den region i 1(&tanter indtil sidste &vartal )som den AB. mnens alder &vivalent- fl$ttes+ og forholdet mellem antallet af ned%r p ma&simum og minimum er &un ,AAA & ,D01 di ,,A+1 & ,DD+D+ sledes at positionen af den mindste er lidt ndret sig+ og viser hele indfl$delse af mnen lidt sv &&et over alle tidligere o%servationer. I mellemtiden+ men ogs derefter en mnens indfl$delse er stadig s afg!ort+ at han &unne SchH%ler af denne ND9rs serie af o%servationer er %rugt de mest omfattende slutninger om mnen indfl$delse. Lad os stille os selv det p grund af den s& vhed+ der &onfronterer os i en vis forstand+ er det ms&e fordi si&&ert er !eg i&&e i stand til at angive det i flgende tilf ldeC "et er i&&e sands$nligt+ at mnen har en dire&te indfl$delse p multipli&ation og redu&tion vandig ned%r udtr$&&es+ men at det tr$&forholdene og i de vre regioner af temperaturforholdene )se nedenfor-+ der i &raft af sine men vindretningen ndres. Fa&tis& s&al vi se+ at de samme faser af mnen+ som fremmer antallet og strrelsen af den vandige ned%r i 8arlsruhe+ Stras%ourg+ Paris+ Augs%urg favr+ selv et lavt %arometer og s$dvestlige vinde+ som % rer regn normalt der. /u str dog til at r sonnere+ at afh ngigt af %redde og l ngde+ afh ngigt af situationen p havene og %!erge den samme ndring af tr$& og temperatur % re fors&ellige vindretninger og &an fre til samme vind fors&ellige fugtforhold+ fordi vindretningen er helt si&&ert den eneste af for%indelserne tr$& og temperatur mellem fors&ellige steder afh ngig af. "erfor er det meget muligt+ at mnen i steder+ der er meget anderledes i denne henseende fra hinanden+ fors&ellig effe&t p antallet af regn og ned%r. #i &an derfor i&&e holde for sammenlignelige o%servationer i steder+ hvis forhold er i&&e %levet undersgt i denne henseende+ eller sammenligneligheden %eviser i&&e af sig selv./u+ hvis SchH%ler har &om%ineret o%servationer af N pladser i sin ND9rige serier af o%servationer+ er det gans&e t n&eligt+ at der %landt dem med at finde steder+ hvor sammenlignelighed foregr med den forrige. 2eg har %ehandlet ovenfor A09rs r &&e o%servationer+ som den ND. tr &&es for at f antallet af en MA9 rig for tre figurer til%age. "e viser en totalt afgang fra alle tidligere samt matchende resultater+ sledes at de er a%solut un&om%inier%ar det+ og !eg spe&ulerer p+ hvordan SchH%ler denne MA9rige o%servationer med de A09rige har v ret i stand til at &om%inere. :vem det ogs falder p de meteorologis&e vir&ninger af solen til at &om%inere o%servationer af fors&ellige o%servation steder p det samme s t af o%servationer. /r mnen opstr+ selvflgelig+ at det er ndvendigt at &omme ud+ fordi det mangler endnu flere o%servationer+ men det er altid &un at undersge+ om o%servationerne &an modst en &om%ination. "en antagelse+ at der i&&e fuldt sammenlignelige efter steder af meget divergerende situation er indfl$delsen af mnen p den vandige ned%r %egrundes med+ at nogle se&venser af o%servationer )om hvil&e $derligere opl$sninger i mit strre font-+ vir&elig e&sisterer for placeringer af meget divergerende geografis&e placering+ som i sig selv lige s godt indi&ere en indfl$delse af mnen p den vandige ned%r+ end den

tidligere+ men alle vrige %etingelser i denne pvir&ning+ se lad+ s o%servationer af Poitevin 4ontpellier )i det s$dlige %eliggenhed ved &$sten-+ hvis Arago fe!rer *- + og o%servationerne 6verest ,D- i 8ol&ata.
*-

Annuaire du 5ureau de l.ongit. s.. I ,0MM. s.. ,NL

,D- 5i%liote&ar. univ ,0MN. Avril.

"et var ogs %em r&ninger 8arlsruhe+ Stras%ourg+ Paris+ Augs%urg+ Stuttgart+ 4Hnchen ,,- er opsummeret her &un i det omfang+ de passer i denne opgrelse. 4en det fa&tum+ at flere steder+ der &an findes i i&&e alt for fors&ellige geografis&e forhold+ var s matcher de opnede resultater+ der altid %etragtes som en v sentlig forgelse af de %eviser+ at resultaterne fra r &&e o%servationer for hver placering+ visning+ og en sdan afvigelse+ den viser for andre steder+ &an dette %evismateriale sv &&e %et$deligt. "et er her+ s ofte+ at de positive resultater vise sig mere end den negative til at v re i stand til at %evise. For sammenlignelighed er afgrende &rav for hver sammenligning. :vis vi vil ogs optage de MA r+ at SchH%ler har den A0 tilf!et i det f lles neIus alle o%serverede r &&e+ s alligevel mnen indfl$delse for%liver helt %esluttet endnu+ og som allerede n vnt+ SchH%ler selv har &om%inationen af de MA med A0 r %rugt til 8onstatierung og dis&ussion af mnens indfl$delse.
,,-

2eg s$nes+ at selv de o%servationer af 4Hnchen+ som &an opns ved at tr &&e tallene i ta%ellen til Augs%urg og Stuttgart i SchH%ler undersgelser S. 1 af tallene i den samlede ta%el for alle M steder s.0 repr senteres is r i&&e den %edste med de resterende stemmer.

"e fem citerede undersgelser her ved 6isenlohr+ 5ouvard og SchH%ler om indfl$delse af mnen p vandige ned%r er den mest detal!erede+ som !eg &ender. 4en de er forv rret+ selv af nogle undersgelser+ henholdsvis Flauguergues og Yuetelet+ udvidelse dels f rre faser+ undertiden &ortere o%servationstid+ men i deres resultater til%age meget godt med ovenstende+ %evises positiv for en mnens indfl$delse i samme retning er sammenfaldende+ s at den ugunstige indtr$& af MA!>hri9tioner SchH%ler@schen serie s&al sledes %live &ompenseret mere+ s flges&a% af den tidligere end af Yuetelet@schen o%servationer * n$e o%servation r ),01A9,0BD-.2eg ns&er at give den mest afgrende af dem i at starte+ da det tilf!er i&&e noget n$t+ &un n$e %e&r ftelser til alle tidligere.
Flauguergues ,A- har hovedsagelig &%t fort!eneste ved %em r&ninger om pvir&ning af mnen p %arometeret+ men det samme %estemt ogs indfl$delse af de fire hovedfaser )s$z$gies og &vartaltil den vandige ned%r p le!lighed. "ens til #iviers ),0D09,0A0- %es& ftigede AD9rige o%servationer giver en r &&e regn flgende v rdierC /$mne l &varter Fuldmne Sidste &varter L0 00 0A NB

,A-

5i%l univ.'''#I. s.. AN1

Den mindste derefter falder betydeligt i lbet af det sidste kvartal, er den maksimale til frste kvartal. Men besluttede i sidste kvartal blandt de 4 hovedfaser kan ogs vre alle tidligere rkker, Karlsruhe, Strasbourg, Paris, den !"rige og selv den #$" rig S%h&bler's%he, smid minimum. Den maksimale blandt de fire hovedfaser anlangend, s det falder ( to af de frstnvnte fire serier af observationer ogs gerne efter )lauguergues ( l kvartal med to ( fuldmne, hvilket variation er ikke overraskende, nr vi husker, at det generelt er aftalt faktisk mellem to hovedfaser i nrheden af den anden *ktanter, falder. Yuetelet s ,M- o%servationer+ foretaget i 5ruIelles+ med hens$n til den faldne vandm ngde+ %ehandler &un ni r fra ,01A til ,0BD+ hvil&et er alt for lidt til at retf rdiggre alene nogen endelige &on&lusioner for sig selv. "er er samlet p tre dage+ hvil&et giver flgende m ngde vand i mm :!deC 'a"el o%er ngden af faldne %and efter ()$rige o"ser%ationer i *ru+elles ,uetelet .

"age i 4illi4.#and. "age i 4illi4.#and. "age i 4illi4. #and. mneden. mneden. mneden. A* MD l A M 1. B. N L 0. * ,D M+1D M.*1 M,N M+BM ,, ,A ,M 1.*B ,1 ,B ,N 1.DA ,L ,0 ,* M.*A AD A, AA 1.M0 AM. A1 AB M.B* AN AL A0 M.NN

"en h!este af de faldne vandm ngde er vist her p ,,. ,A ,M+ hvor den anden (&tant er i midten+ der svarer til de tidligere resultater+ minimum p B. N L+ snart A*MD l+ hvoraf den anden v rdi er sammenfaldende med den almindelige placering t t p det a%solutte minimum. :vad selv denne lille antal rs o%servation giver en mere end forventet matchende resultat med l ngere o%servation serien.
,M-

Yuetelet+ sur le Klimat. de 5elg+ #. spil. ,0BA. s.. N*

Lad nu )opnet ved at fratr &&e ND- MA9rige SchH%ler@sche serie med Poitevin@schen og 6verest@schen+ da sammenlignelighed med resten af det angivne pun&t af at fratage dig selv+ i side+ s resultaterne af N uafh ngige forener af hver serie af o%servationer ansat til steder+ der i&&e afviger alt for langt i det geografis&e mil!+ med en %em r&elsesv rdig &onsensus var+ at antallet af vandige ned%r og m ngden af vand om&ring faldet ,M og ,1 den )s$nodis&e- mned )n$mnen %eregnet som l- den strste til den A0. rundt er den mindste+ at den ma&simale og minimale om&ring halvdelen s$nodis&e mned fra hinanden+ og den regnfulde antal og m ngden af ned%r i l%et af tiltagende mne er %et$delig strre end i aftagende. Tidspun&tet for pea& falder mellem l &vartal og fuldmne i n rheden af den anden (&tanter+ og den tid p minimum mellem sidste &vartal og n$mne+ i n rheden af 1 (&tanter.

Indtil videre har vi &un overve!et indfl$delse mnefaser til den vandige udf ldning i %etragtning+ men sprgsmlet er+ hvorvidt 6Ipress (gs andre %etingelser i mnens indfl$delse p tnden. Is r opstr dette sprgsml med hens$n til perigee og h!depun&t+ frigive apses og p alle omst ndighederne i den anomalistic run )s. ,1M-. "eres indfl$delse p den vandige ned%r undersges i&&e %lot fa&tis&+ men ogs vist sig af sig selv. P grund af den matchende resultater fire helt uafh ngige af hinanden o%servatrer SchH%ler+ 6. 5ouvard+ Flauguergues og 4>dler er fundetC At antallet af vandige ned%r er sledes m ngden af vand faldet ved perigee strre end p tidspun&tet for perigee. 4en fors&ellen i denne for%indelse er lavere end den+ som afh nger af faserne.
For summen af tre dage midt i som er perigee og h!depun&t+ %lev flgende tal fundet ned%rC Tre dage fra perigee M dage fra 6rdferne SchH%ler ,1- + A4 St. )A0 r4>dler ,B- + 5erlin ),N r5ouvard ,N- + Paris )A* rSumma BAM M,* 1D1 ,A1N 10B MD, M0N ,,LA ,DL+0M & ,DD.DD ,DB+*0 & ,DD.DD ,DA+DA & ,DD.DD ,DN+MA & ,DD.DD Forhold.

For Apsidentage men selv flgende numreC "ag Perigee Flauguergues ,L- . #iviers )AD r- *N SchH%ler+ A4 St. )A0 r4>dler+ 5erlin ),N r5ouvard+ Paris )A* rSumma ,01 ,DA ,MM B,M 01 ,N, *B ,MM 1LM ,,1+A* & ,DD.DD ,,1+A0 & ,DD.DD ,DL+ML & ,DD.DD ,DD+DD & ,DD+DD ,D0+00 & ,DD.DD "a$ of perigee Forhold.

,1-

SchH%ler s investigator. S. AL SchH%ler har taget i %etragtning i den A09rige+ i&&e den ND9rige r &&e %em r&ninger om indfl$delse perigee og apog um.
,B,N,L-

Pl og 4>dler mnen. S. ,NM corresp. matemati&. 6T f$s par Yuetelet. T. #III pag ANL Flauguergues er nogen %estemmelse om de om&ringliggende dage Apsidentage.

S i gennemsnit for den n vnte sted o%servation falder p dagen for perigee p om&ring * p. 6. h$ppig vand end p dagen for perigee.
For m ngden af faldne vand %lev %eregnet ved h! lp af de A*9rige 5ouvard@schen o%servationer i M9dagesC forholdet mellem perigee og apog um ,,L+,M & ,DD+DD+ og for Apsidentage aleneC ,D1+BB & ,DD+DD+ efter ,N rs SchH%ler@schen i Augs%urg for Apsidentage alene ,0- ,,L+1N & ,DD+DD.
,0- SchH%ler

e&saminator. 1D

)or alle de dage anomalisti% revolution er lige fr den +" rige (arisiske serie af observationer af ,. -ouvard. ,fter dette findes i ."dages totaler maksimum antallet af vde dage med 4// det sidste, di ! denne mned 0hvis (erigee 1 l finder anvendelse2 eller l dag fr (erigee, et minimum af .3# den /$. som et middel dage faldet den maksimale mngde vand som 4.34$.$$$ l dag fr (erigee, det mindste med ..#.$.$$$ den /4. eller dage efter et h5de(unkt. Disse resultater gr det ikke usandsynligt, at den maksimale og minimale faktisk sammenfaldende med (erigee og a(ogum selv og kun ( grund af mere tilbagestende uregelmssigheder observationsbetingelserne serien fremhves endnu mere af det anderledes.

:vor let at overve!e+ hvem der opf$lder den %edste eller den v rste pun&ter i s$nodis&e og anomalistic mne &re for regnen+ dvs den anden (&tant med perigee eller 1. (&tant eller hans %enl$se sidste &vartal af perigee+ vil tendensen til regn s rligt store eller sm+ og fors&ellen mellem v rdierne for de respe&tive dage af sdan en tilf ldighed v re s rligt store. Fa&tis& fandt SchH%ler i sine A0 rs o%servationer ,*-+ at mens A(&tant med perigee BL.M var vde dage+ sidste &vartal AD- %lev &un ML+M vde dage med h!depun&t+ hvil&et giver et forhold ,BM+B & ,DD+D er.
,*-

SchH%ler s investigator. S. BN

AD- For 1 (&tanter han i&&e &ompilering.

S nr perigee falder sammen med A.(ctanten+ det regner )p de steder SchH%ler efterfors&ningsmidler do&umenter- ca , , R A gange mere til%!elige end hvis perigee falder sammen med sidste &vartal. Selvflgelig er forventeligt &un fra meget langsigtede o%servationer p grund af

den s! ldne &om%ination af de mest effe&tive pun&ter i s$nodis&e og anomalistic runde en rimelig pr cis definition af forholdet for de dage+ sdan en tilf ldighed.
(m en mulig pvir&ning af den daglige )tils$neladende- passage af mnen eller de s&aldte mnens timer for udseendet af den vandige ned%r ingen dire&te undersgelser er &endt for mig+ selvom efter umiddel%art derefter s&al drftes indfl$delse heraf p livsgl de og tur%iditet af himlen er en sdan indfl$delse sands$nligvis . I mods tning SchH%ler finde en pvir&ning af de&lination eller %reddegrad af mnen p den vandige ned%r+ men hvad ville v re ns&et af andre o%servationer $derligere %e&r ftelser. "etal!erne om det i min strre s&riftt$pe.

S meget %evis p+ af mnens indfl$delse p den vandige ned%r. (m nogle mere detal!erede %estemmelser+ spreder de flgende &apitler. 4an &an stra&s fastsl derp sprgsmlet om rsagen til denne indfl$delse+ og selv i en &endte sange+ hun stillede med ordeneC .:vorfor er de trer %eneath deres mne s meget. "erefter en tilstr &&elig svar er nu+ naturligvis i&&e medtaget i den tidligere+ e! heller vil en sdan findes nedenfor. 4en for at %esvare sprgsmlet+ p hvil&e tidspun&ter det+ som de fleste er+ men fortiden og i n ste &apitel efter %r give et godt %idrag. 8ort sagtC "et regner mest+ nr mnen snart vil v re fuld+ og nr mnen er t ttest p 2orden+ ve!ret er dog l$stigste+ himlene griner mest+ nr mnen vil v re n$e snart+ og mnen af 2orden er l ngst v &+ og den anden og 1 (&tant er de n!agtige tidspun&ter. "a trerne er %lot en s rlig slags vandig ned%r+ gr der naturligvis ogs manden p disse tidspun&ter den mest og er p grund af den &endte indfl$delse af mnen p sentimentalitet. Is r &vinder+ der ofte i&&e Eis9sen+ hvorfor de s&ulle grine eller gr de+ finde et n$ttigt fingerpeg i det tidligere. "et ligger p mner. "e vil+ hvis de ns&er at tage vare p sig selv+ oplever+ at de anden til den (&tanter gr de mest+ og p den 1. mest grin. 6n &niv eller trer "a&r$ometer vil derfor u%estrideligt v re et meget n$ttigt v r&t! til at studere indfl$delse af mnen+ som !eg an%efaler til fremtidige o%servatrer. 4an ville dermed til de 4icrochemical o%servationer og micrometeorological og meteorologi ville v re den sdeste videns&a% ved man ville tage antallet af hele regns&$l %are at t lle eller mle i et lille mleglas antallet af trer. 4ed deli&at design med nogle guld det lille instrument godt &unne finde et sted i en sag ved siden af lugtesalt for damerne og gerne vil %live %rugt af dem. Imod du gerne vil i den &lare himmel mange %etragtning af den tid af den f!erde (&tanter ser+ og alligevel alt for lidt9drevne studier i meteorologi ville v re en %es ttelse for els&ere. 6n masse pra&tis&e regler &an v re %aseret p viden om disse forhold+ !eg lige give nogle til prven. :vis perigee+ med A (&tanter falder sammen+ som er n sten helt si&&ert p drlige / ste forventer regn+ overs&$et himmel+ man s&al da gre enhver udflugt+ &vinder er i&&e flov da+ t! trring+ og hvis m nd ns&er at have med trt ve!r i huset+ de &an lide om morgenen sdan mde en n$ s!al forsigtigt placere den p toilet%ordet af deres &one+ fordi en simpel lommetr&l de i&&e l ngere gr det s. P den anden hnd fri til at gre godt for deres ansgning og p samme tid til at angive deres afstand fra !ordis&e hensigter+ mdet den 1. Set o&tanter med h!depun&t+ hvor de &an v re en venlig accept af ansgningen si&re+ hvis de i&&e gr en anden allerede har opdaget det+ for hvad i&&e passer deres dle gangart+ deres !ne vold af sig selv+

h! lper dem+ s gear og ansigtet af mnen 2uster. 9 "igtere ved i&&e engang at for&lare mange gange+ hvorfor deres %ri&&er falde igennem. Simpelthen fordi ved uropfrelsen af mnen rigtige tidspun&t er savnet. 6n tragedie+ for at v re si&&er p succes+ for frste gang p tidspun&tet for den anden (&tanter hvor trerne fl$de n sten af sig selv+ en &omedie+ men p tidspun&tet for den 1. (&tanter+ hvor selv mnen gr fol& til at grine+ er opfrt. Flgende forestillinger s fol& s dvanligvis gre det samme igen+ som de g!orde p den frste+ og det &r ver i&&e mere ngstelig %e&$mring. For de gode rd+ som er heri til digteren+ &unne samme meteorologi gr et stort t ller fordel+ hvis de hver digte deres samlinger s&al v re n$mne+ ville omslutte mnefase+ hvor det %lev s&revet. P den ene side vil meteorologi s se den alternative 7ateriness og trhed af det samme+ en n$ %e&vem mde at studere indfl$delse af mnen+ p den anden side+ en n$ mulighed for at tilfredsstille deres egne poetis&e appetit+ som allerede r%er sig i deres spdomme. 4en digterne ville sledes en respe&ta%el videns&a%eligt pu%li&um og et mar&ed for deres v r&er p f$sis&e og meteorologis&e institutter si&rede &a%inetter. /u+ i dag de fleste digtsamlinger som "iogenesse g rundt med l$gten til at lede efter en mand+ der &%er og l ser+ og dermed mdes med deres smu&&e %indinger p mar&edet %ger+ og undvige omh$ggelig som % rere af farverige lanterner p Taucha@schen rlige mar&eder i Leipzig+ den nemme mde+ som %ner op digterne i en sdan form+ at vinde med himlen rd et opm r&somt pu%li&um+ &un den samme f lles fodslag vel&ommen og %ede dem om de frste fodspor. All @+ der er en del+ men fa&tis& i den n$e &alender+ !eg ar%e!der lige nu p+ nu stort set udn$tte det store frems&ridt+ der er g!ort i viden om mnen pvir&er n$lig videns&a%en for livet. 2eg hen&astet empfehl @det her med et par ord. :vis der er noget+ osv. reglerne om hr s& ring+ reladning+ cupping+ udrensning i de tidligere &alendere s godt have g!ort for at levere den mennes&elige &rop til himlen+ %urde osv. p s meget h!ere+ h nge op t!+ gtes&a%er+ poesi+ tidligere regler i den n$e &alender %idrage med noget til at spore s! l i himlen. Al &unst er afledt p alle fra himlen eller fra 6g$pten+ som i&&e er langt til vores nuv rende form af hinanden+ og s hele maleri mennes&elige portr tter har taget sin oprindelse fra &alenderen 8onterfeien mnen ansigt. 4en dette s$nspun&t i rtusinder stadig u ndret fra hvordan de &endte fr i de eg$ptis&e p$ramider+ og n$mnen &an endda 9 som for %eg$ndelsen af al &unst er u&lare og ufuld&ommen 9 i tvivl om+ hvorvidt en 4ohr ansigt eller pe%er&orn som den frste fr af har &unsten at male foregr. 4ed offentliggrelsen af min n$e &alender+ men S>mlein vil stige og tage maleriet i en n$ fase af mnen ansigt er til stede+ afh ngigt af dens fase grine eller gr de+ og hver vil vise hermed+ da han s&ulle til at grine og gr de+ for at gre det himlen til at gre det samme og for at gre hermed lovligt+ og hvis &vinden til at trre deres vas&et!+ %e!ler til at %ringe sit forslag om gtes&a%+ digteren s&ulle have sine &omedier og tragedier osv. osv. 4en mere at sige om dette+ ville fre os for vidt+ og h len p n$e gre &alenderen ved at foregri%e dets indhold s&ader. Lad os derfor nu regn+ trer+ "a&r$ometer+ poesi+ maleri+ og g under indfl$delse af 1 (&tanter trre $derligere. "et g lder p alle intet andet+ som offentligheden Schleiden at %evise imod at mnen har en effe&t p ve!ret+ s ovenstende %urde allerede v re no&. 6n dommere+

men ve!ret i det almindelige liv hovedsageligt tr&e og regn+ og det er ogs hovedrsagen til+ at !eg frst overve!et indfl$delse af mnen p det+ trods han er si&&ert %are en medieret %emer&termaTen. 4en det er med %ehandlingen af den samme &un omfattet af langt mindste dele udtmt+ og det vil nu g over til at sprge+ om i&&e finder sted+ en indfl$delse af mnen p andre ve!rf nomener end den vandige ned%r. Som mere eller mindre alle relaterede meteorologis&e ndringer+ &an dette ses fra starten s sands$nligt+ og vil stige med flgende si&&erhed. 4nen er i vir&eligheden i&&e s tavs gennem aftenen s&$erne til%age+ som sangen s$nger+ han driver s&$erne og vend dem ud alt efter han gr med us$nlige vinger s&o+ vil vi fle &onse&venserne af %ladet p toget af vinden under hans s7ing + nogle gange for at ge st$r&en af vingerne+ og s er der storm og uve!r. Luften %ev ger sig under hans s&ridt op og ned elastis&+ ligesom han s n&er %rede s&$erne nder ham under gulvt ppet foden+ og h lder vand fra under de svage uds&rifter fra den vde mas&e i &al&e af %lomster der trster nedenfor for at fange det + da han lfter foden+ udlser+ gulvt ppet p+ og sende %lomster til nderne af stoffet i n$e gulvt ppet lugt og dis til top. For at ndre %lomster og s&$erne spiritus og r$ste h nder i t!eneste af Gnden9prins. For dette+ han v ver dem &lare drmme+ vi selv ser noget som dette+ p s&$erne det ligner vidunderlige noter+ og som mnen natten er i den &lare himmel+ og %lomsterne+ %lidt lullet af luftnderne+ en fore%$ggende foranstaltning for at finde nogen hvile + ni&+ sove+ falder i hver af en lille &lar spe!l hans %illede og %lin&er+ r$sten sagte+ og fol& s siger det smelter+ morgen fl$ver spe!let+ og %illedet af+ hvordan vores egne drmme+ men han selv holder i sit sving et stort spe!l i h nderne+ vender han sig til solen+ og returnerer ham nu til h!re+ nu venstre+ nu en del ent7endend med det &lare+ undertiden med den mr&e side af !orden+ den store hind% r melsga%e af l$s og varme+ zurHc&zu7enden til ham i en smu&&ere og mere moderat %rug. Frst+ vi &onfigurere vores n$e emne opm r&som p sdanne f nomener+ som er relateret til den vandige ned%r i de n ste d &&er+ g+ hvor frem for alt s&$dannelse og cloud dissipation hermed u&larhed og gl de af himlen. :vor let at overve!e+ fordi himlen er overs&$et regn+ og p en &lar dag det i&&e regner+ s indfl$delse p forholdene mellem sindsro og u&larhed af himlen er ind&apslet i en vis forstand allerede hidtil ledte p og taget i %etragtning+ men &an ogs &re v re s&$ overs&$et+ uden at det regner+ s det d &&ede ngletal for regn og s&$+ men i&&e helt sammen+ s du &an f den effe&t p sidstn vnte+ trods alt+ til genstand for en s rlig undersgelse for at gre+ selvom resultatet er at forudse en forudseende+ hvil&et ogs %e&r ftes+ at flgende. Ondersgelserne af 6isenlohr A,- + 5ouvard AA- og SchH%ler AM- nemlig viser enstemmigt+ at tidspun&tet for den anden (&tanter og fuldmne er mere overs&$ede dage end p tidspun&tet for sidste &vartal og 1. (&tanter+ som dermed falder sammen+ at ned%ren er strre for frste gang. I&&e mindre SchH%ler har A1- fundet )efter ,N rs o%servationer ved Augs%urg-+ og 6. 5ouvard og 4>dler %e&r ftet af generelle opl$sninger+ at antallet af overs&$ede dage er den tid af perigee strre end p tidspun&tet for h!depun&t som frste gang mere regn end den sidste. S det er sandt i

denne henseende alle p det %edste.

A,-

Pgg.+ Ann. ''' . 0L.

AA- Yuetelet+ corresp. matemati&. 6T f$s T. #III s.. ANB

AM- SchH%ler+ undersgelser. S. A,

A1- SchH%ler+ Ontes. S.1D

Fungerer i henhold til den af 6isenlohr AB- undersgte MD rs o%servationer til 8arlsruhe )i M 9 til 19dages %et$der- antallet af l$se dage p tidspun&tet for den anden og 1 (&tanter som A*+NDA & M1+BN,+ og antallet af overs&$ede dage til de samme faser som AM+0*A & A,+ANA. Fuldmnen fore&ommer i disse relationer med en l$s A0+NNM+ A1+ABM overs&$ede dage+ s er den anden (&tanter n r hvad er at &omme til en snart efter drftelse i %etragtning. 9 Iflge 6. 5ouvard s AN- A* Z rs o%servationer til Paris+ antallet af l$se dage opfrer i perioden fra frste &vartal til fuldmne til antallet af dem i perioden fra sidste &vartal til n$mne som A,0& MDB+ og antallet af overs&$ede dage for samme tider som ,1BB & ,MNA. Perioden fra den A. M. (&tanter )med fuldmnen i midten- er AA1 l$se+ overs&$et dag i ,1N,. 9 6fter SchH%ler s AL- ,N9rige o%servationer af Augs%urg )for de %lotte fase dage-+ antallet af l$se dage opfrer sig tidspun&tet for den anden (&tanter og sidste &vartal A0- som AB & 1,+ og det dun&le dage ssom NB & BM Full 4oon er AN l$se+ N, overs&$ede dage.
ABANALA0-

Pogg.+ Ann. '''. S. 0L Yuetelet+ corresp . T. #III SchH%ler+ "iverse. S. A, For 1 (&tanter er ingen indi&ation.

)orholdet mellem de mrke dage i dag (erigee og a(ogum var S%h&bler for 5e 6astle //$,#4 : /$$,$$. 5ouvard %em r&et %are generelt+ at antallet af dage med grve!r var tid af perigee strre end p et h!depun&t v ret og 4>dler siger i sin &ortfattet %es&rivelse af mnen )s. ,,0-C ."et i h!depun&t i mnen+ ve!ret gennemsnit lidt mere munter og trre er ogs %arometeret str h!ere end ved perigee+ har allerede vist tidligere o%servatrer+ og !eg finder det %e&r ftet af mine egne opfattelser. .

4en nu &ommer et pun&t+ der forrsager nogle forlegenhed+ i&&e fa&tis& med hens$n til den &endsgerning+ at mnens indfl$delse+ 9 hvad er snarere sledes+ at en n$+ i en vis forstand+ selv de smu&&este+ og ms&e lettest &onstatier%are+ men hidtil i&&e angivet i n!agtig talv rdier ra%at&upon resultater 9 men med hens$n til den mde+ hvorp den for%indelse af de fors&ellige !e%li&&e af mnens indfl$delse er at fortol&e den. Finder den strste tendens til regn og u&larhed af himlen+ som vi har set+ mod fuldmnen gennem til den anden (&tanter stedet+ fuldmnen er den anden (&tanter er stadig t t+ og &an endda erstatte den mere og mindre ndring med ham A*- . P den

anden side viser erfaringerne+ at opstigning af fuldmnen over horisonten snarere til cloud spredning+ dvs at formidle gl den ved himlen handlinger. "et fore&ommer at v re en selvmodsigelse.Selv om en dire&te+ er det i&&e. Fordi tendensen til u&larhed afh nger fuldmne fase+ dvs position mnen mod solen+ tendensen til munterhed+ men i undersgelsen af mnen+ eller dets position i forhold til horisonten p hvad fors&ellige ting. Alligevel var det den mest naturlige ting du s&al forvente+ at i overensstemmelse med+ da fuldmnen ser ned med stigende h!de over horisonten+ lodret+ og den indfl$delse+ som det har i sin fase+ st$r&else selv. 4en det er i&&e tilf ldet+ og allerede den popul re tro mler op stigende fuldmner snarere med magt til at f!erne s&$erne nr at indsamle.
A*-

4ere specifi&t &an man p det i for%indelse med omst ndighederne i munterhed og u&larhed p

grund af informationssiden ,L0+ og med hens$n til de udf ldninger ved ta%elform opgrelser af det flgende &apitel over%evise.

4en+ sprger du+ dette %ehov i&&e %are gre mist n&som om det3 6r+ at selv i sagen noget3 :vordan reagerede fol& ple!er at o%servere+ er det naturligt+ at fordi fuldmnen er &un s$nligt+ hvis der i&&e er s&$er s&!ule ham+ fuldmnen+ der er tils&revet som en effe&t+ som er temmelig rsagen til hans %liver s$nlig. "a en sdan antagelse nemt pr senterer+ i vir&eligheden+ og i tilsvarende sager g lder ogs no& rettighederne+ men ogs de mennes&er sandheden nogle gange %edre mdes med sin simpel o%servation end dem+ der er i modstrid den popul re tro p grund af slet ingen o%servation+ &an lide at s tte alle i staten+ til at danne deres egen dmme&raft om flgende indsamling af opl$sninger om dette emne. 2. :erschel &ommer i sin (utlines MD- om dette emne le!lighedsvis at tale sledesC [Selv om vi str over overfladen af fuldmnen )overve!er halv mneder lange dagm ndvendigvis v re st r&t opvarmet 9 ms&e langt over &ogepun&tet for vand 9 S vi fler+ men det samme i&&e opvarmede handling+ og selv i Fo&us st r& %r ndende spe!le termometeret i&&e pvir&es derved. er ingen tvivl om+ at hans varme+ efter hvad man opfatter i varmen i organer+ der er s$nlige under pun&tet udgldning opvarmes er langt mere let a%sor%eres af gennemsigtige medier+ nr det passerer underve!s+ da den dire&te varme fra solen+ og at de dermed for%ruges i de vre regioner af vores atmosf re )slu&&et slu&&et-+ er s+ at de i&&e &ommer op til overfladen af !orden. "enne vinde nogle sands$nlighed af h ldningen af forsvinden af s&$er under fuldmnen )tendensen til forsvinden af s&$er under fuldmnen-+ et meteorologis& &endsgerning )fordi sdan !eg %etragter mig selv helt ret- til at overve!e+ hvad der er ndvendigt at sge en rsag+ og at ingen ser ud til at acceptere anden rimelig for&laring. .
MD-

Sec. ed p. ANA

For mit ved&ommende tror !eg nu+ at det+ 2ohn :erschel er&l ret vil et meteorologis& &endsgerning ogs v re sdan+ is r med hens$n til flgende %em r&ning+ som han s tningenC .for sdan en mener !eg er fuldt %erettiget til at se dem+ .under har tilf!et te&stenC .. I min egen erfaring+ som %lev g!ort helt uafh ngigt af den viden+ at en sdan tendens allerede %lev o%serveret af andre. :um%oldt+ men i

hans personlige %uds&a% )i sin personlige fort lling- taler p det som af en vel&endt %landt piloter og sm nd af spans& Ameri&a ting M,- . .
M,-

v. :um%oldt selv henviser til i sin Kosmos III+ s. B1L p dette pun&t af 2. :erschel+ men uden at gengive sin redegrelse+ og n vnt som en &ilde til :erschel er&l ring undtagen &onturerne ogs rapporten fra filteenth mde i 5ritish Association for Advancement of sc ,01N. 4eddelelser. s.. B.

Gronau MA- frer til den samme effe&t tilC .#ores %ermte 4r. von :um%oldt %em r&ede p sin tur til S$dameri&a+ at mnen har en tils$neladende &raft til at tr &&e s&$er og at s&ille 2eg har selv dette ofte no& fra sandheden. 8ommentar over%evist. (gs+ !eg fandt+ at !eg n vnte+ i ,LN,+ opleve en lo&al mand+ som mnen i n rmer ende tordenve!r+ s snart han %r$der gennem s&$erne+ de samme tidsfordriv+ indtil nu helt &orre&t og eta%leret. 8un ,0DN August M, var mnen allerede "et tog dog snart get+ mnen havde nu %esteget h!ere op over horisonten+ og der var stadig en st r& storm fra s$dst med tunge regns&$l.+ var i fuldt flor der og s$ntes at sl meget l$s+ s snart en n$+ lige s st r&+ og for%undet med en st r& regn storm &om op igen fra s$dst+ mnen formr&es helt+ og gi& over %$en. .
MA-

magasin af Societ$ of Fesearch naturlige venner i 5erlin. I ,0D0. Page ,DB

Professor d@Arrest i Leipzig+ en af de mest forsigtige+ og hvad der er vigtigt her+ s&eptis& (%servatoren+ har forsi&ret mig+ at i hans mangfoldige erfaring h ldningen af s&$d &&e+ dividere snder p heraufsteigendem fuldmner+ er u%estridelig. "r. 6d. 2Jrg MM- s&river fra #estindienC .Indfl$delsen fra mnen p tidevandet+ intermitterende fe%er+ samt om ndringer i ve!ret er for vel&endt til at dis&utere det her+ men !eg vil n vne+ at !eg i Ku%a p otte r n ppe to eller tre regn har oplevet eller tordenve!r+ mens mnen p himlen var s$nlig+ selv de mest truende sorteste s&$er spredt foran den stigende mne+ ligesom Avner for #inden+ eller deles ligesom tge+ fr solen nr de passerer mellem os og mnen dis& ..
MM-

"r. 6d. 2Jrg repr sentation af den negative pvir&ning af det tropis&e &lima. S. AM.

6fter &om%inationen stemningen i dette erfaringsm ssige %eviser+ som intet men pstanden udelu&&er lignende var popul r fordomme+ du vil+ tror !eg+ som det ogs &an v re den teoretis&e &ompati%ilitet 7ol&enzerstreuenden &raft op stigende fuldmne med regen%efJrdernden magt fuldmne fase+ men Fa&tis& det samme &an n ppe v re tvivl om. 4s&e vil det %ringe os opl$sning af den tils$neladende modsigelse+ der e&sisterer her lidt t ttere nr vi &onstatere+ at det i&&e er den fuldmne fase s$nes at v re alene i det fa&tum+ hvor opstigning af mnen favoriserer sindsro af himlen+ %ortset fra at den fuldmne &an have va&t strst opm r&somhed i denne henseende+ og ms&e ogs vir&elig relativt st r&ere end de vrige faser retsa&ter. Ligesom nemlig transport af gl de er en generel egens&a% af den h!e mnen o%!e&t+ s&al denne e!endom v re lige s godt g lde for faserne program+ der favoriserer til den vde+ som p dem+ der gr ind for tr&e+ og muligvis i det tidligere endnu mere &on&ret opve!ning producerer+ som i sidstn vnte. 4eget ofte s& rer !a modstende pvir&ninger. 4en det er vir&elig mnen p alle ved hans h!ere opgradering %egunstiger munterhed+

men o%servationerne 8reil foredrag M1- i Prag+ som !eg detal!er i min strre pun&t+ hvorefter sindsro af himlen et ma&simum ved h! position af mnen )gennemsnittet af den har et r A timer fr passagen gennem vre meridian- uden disse %em r&ninger+ er en fors&el mellem faserne lavet+ s i&&e antage+ at fuldmne var involveret alene i denne indfl$delse. )"e tidligere tal i&&e specifi&t henviser til alle de fuldmne.-+ 4en det ville v re meget ns&eligt+ at disse o%servationer gentages med hens$n til sondringen af faserne eller som allerede ville freml gge n rmere undersgte det.
M1-

4agnetis&e og meteorologis&e o%servationer til Prag. l er fdt i ,01, og afhandlinger i 5Jhm. Societ$ of Scientific. B. Fesultat. A 5and.

Lad os %em r&e her. at %em r&ningerne 8reil s s$nes snarere at indi&ere et forhold af denne mnens indfl$delse med indfl$delse p %arometeret som Termometer. 6fter alt+ er det en de!lig egens&a% af mnen+ at han er p ud&ig efter de s&$er+ han har tr$llet op p den %l himmel+ selv med hans venlige fremtoning igen for at sprede+ og han &an i&&e tages som en model i denne henseende no&. / ppe man %r det herefter tillid til ham+ at han &an give slip p et tordenve!r. 4en det er med ham i denne henseende i&&e anderledes+ som med mange en %ld og %lid udseende mand+ der % rer torden&ile %ag rerne. Fa&tis& taler om indfl$delse af mnen om tordenve!r med stor si&&erhed den MD. 8arlsruhe o%servationer med L1N tordenve!r+ som 6isenlohr MB- har sat sammen+ is r med hens$n til tilslutning af deres indt!ening Sean dem+ der er opnet for den vandige ned%r.
MB-

Poggendorff s Annalen. '''. Page L0 0L

6fter tre dage af fald %el% nemlig det ma&simale )0B storme- p ,M. som midt p dagen+ minimum )med NL )tordenve!r- til A* nu+ men var ogs den ma&simale og minimale af den vandige ned%r henholdsvis ,M og A0 )sidstn vnte s &un l dag anderledes- fundet. "er vind+ lufttr$& og varme er fortsat at %live %etragtet venstre. 4nen er en stor %l rerv+ er i&&e &un optaget af Schleiden+ i en vis forstand+ men udtr$&&eligt h vder dog+ %e&r ftelse af denne pstand vil sands$nligvis v re meget t t p oprindelsen det samme+ selv fra en sdan en tas&e. 4nen har den samme en pviselig indfl$delse p vinden+ og at ligesom p retningen+ som stivelse+ i vir&eligheden. I s&elnen %lot de 0 vigtigste faser i s$nodis&e Omlaufe %l se s$d9vestlig vind+ regn %ringer &endte+ fortrinsvis p tidspun&tet for den anden (&tanter oftest til 1. (&tanter er mindst til%!elige til co9h ndelse med det fa&tum+ at den anden og 1 (&tant+ den ma&simale og minimale fase af regnen er. Stormene %l se h$ppigere p tidspun&tet for den anden (&tanter som den 1. (&tanter og sidste &vartal.
6fter 6isenlohr antallet af s$d9vestlig vind opfrer sig tidspun&tet for den anden og 1 (&tanter i 8arlsruhe som ,AA+,* & ,DD+DD+ iflge 5ouvard i Paris som ,AN+1A& ,DD+DD+ iflge SchH%ler )som for 1. o&tanter sine o%servationer har- i Augs%urg p tidspun&tet for den anden (&tanter+ og sidstn vnte distri&t som ,1A+1B & ,DD+DD.(gs for de andre vinde+ som den s$dvestlige+ &an fs fra undersgelserne af disse o%servatrer+ som s&al formidles i mit strre s&riftt$pe+ a%stra&t indfl$delse af mnen.

6. 5ouvard er den gennemsnitlige vindretning i Paris til Lam%ert formel %eregnes for alle dage s$nodis&e og anomalistic rundt+ og for de dage+ den periode+ som %estemmes af en til%agevenden til &vator. 4ed hens$n til de storme+ de MD9rige o%servationer 6isenlohr er er MN- til 8arlsruhe med B*B o%serverede storme+ og AB. :erz%ergs ML- i :ardanger Golfen p vest&$sten af /orge med 1BM o%serverede storme fr. Stormene er h$ppige efter 6isenlohr p tidspun&tet for den anden end 1 (&tanter i forholdet BB+N & 1B+0 og opfrteM0- som flger p de tider af Neu . l distri-t. Sidste. Voll . District. efter # ,3+ 3#,.3 ##,/4 4$,.4 ,isenlohr 7er8berg 33 3+ 3# 3$
MN-

Poggend. Ann. '''. 0L

K&stner, 9r%h f 6h u meteor. :. /!/

.42 M0-

6fter 6isenlohr i M 9 til 19dages fonde+ iflge :erz%erg i M9dages fonde.

5ortset fra det frste &vartal+ disse resultater er enige )p et relativt s lille antal o%servationer- godt no& match ved at tage de tre andre faser+ det sidste &vartal er en meget %eslutsom minimum p to+ hvorefter den n$e mnen+ s fuldmne+ %de lidt fors&ellige fra hinanden opflgning . I mellemtiden+ men disse tal er stadig for lille til at retf rdiggre endelige &on&lusioner.

4nen tager en mned en revolution eller revolution om&ring 2orden. For at holde trit med udvi&lingen i det samme altid at f dig selv+ vil du v re s p den foregende &an anvende de samme midler+ som i omdre!ninger eller omv ltninger p !orden er s si&&ert+ som altid &an ses af den retning+ eller en &appe for vinden en ve!rhane tager. 5arometer er &endt for at mle tr$&&et af den luft+ der afh nger af t theden og opvarme samme. Iflge som himmellegemerne dels ved deres tiltr &ning+ dels deres opvarmede magt eller anden mde 9 ogs selvom vi i&&e :vor ellers vide 9 7in for t thed og varme i luften indfl$delse+ de fr ogs indfl$delse p lufttr$&&et+ og hermed til niveauet for &vi&slv i %arometeret+ som er genstand for dette pres+ og ved at ndre denne indfl$delse p forl%et af de himmellegemer i tid og rum+ det samme er tilf ldet for %arometer. Passagen af &vi&slv er i det i&&e mindre afh ngig af solen+ end den himmels&e 4ercur$+ hvordan himmellegemerne og til%age+ vir&ede det som om+ et stempel p &vi&slv i %arometeret op og ned ville v re. Afh ngigt af temperaturfors&elle fors&ellige steder Einds nu opstr at %alancere det samme+ 9 toget gennem vinduet har ogs nogen anden grund 9 disse frer afh ngig af deres oprindelse og de steder+ hvorover de %l se+ fugt og trhed+ varme eller &old induceret; s$dvest vind %ringer fugt og varme over Atlanten+ nordstlige vind &ulde og tr&e over Si%irien. "u fr et ind%li& i sammenh ng med ve!rforholdene. 4en dette g lder i&&e det nu til at spore+ men sprgsmlet om+ hvorvidt og hvor langt den passage af mnen p et !e%li&+ og som har at gre med os nu+ tr$&&et af luften og dermed niveauet af &vi&slv i %arometeret har indfl$delse+ og dermed engagerer sig i den overordnede sammenh ng af ve!ret. :vad er i denne for%indelse med faserne i de apses+ mnen timer3

:vad angr den frste fase+ s deres indfl$delse p %arometeret ved undersgelserne af Flauguergues+ 6. 5ouvard+ SchH%ler+ :allasch&a+ 6isenlohr+ 4>dler er M*- &onse&vent demonstreret. "en strste fors&el+ som er produceret i en position af %arometeret ved gennemsnit for de fors&ellige o%servation steder under vores %reddegrader om&ring M R B par. Lin!er+ som er langt mere+ end der &an s&rives p &ontoen endnu mere u%alanceret uforudsete henhold til de mest langsigtede o%servationer.
M*-

I litteraturen se i et sammensat alternativ %ord ved afslutningen af det n ste &apitel.

Tidspun&tet for ma&simum og minimum+ men i&&e den samme for alle steder+ men varierer positionen af ma&simum inden tiden mellem sidste &vartal og n$mne og den mindste p mellem , (&tanter og fuldmne+ s ingen overlapning af de %estemmelser+ der finder sted i denne for%indelse+ og den tid p ma&simalt falder overve!ende p det sidste &vartal+ og det mindste af det andet (&tanter. Lad os hus&e nu+ at det regner ofte ved lavt %arometertr$& end ved h!+ s vi vil have et mde af den ma&simale %arometer med et minimum regn og minimum %arometris&e &an finde &un naturligt med den ma&simale regn. (g i vir&eligheden+ regnen var p minimum s&elnen %lot de otte vigtigste stadier p 1 (&tanter+ mellem sidste &vartal og n$mne )mellem hvad den mindste %arometer varierer- er inde i+ er den ma&simale regn ved A(&tanter hvor minimum %arometer falder dels dire&te+ dels ved+ hvad det )varierer i l.(ctanten og fuldmne.
Fors&ellen mellem ma&simum og minimum+ og de tidspun&ter af ma&simum og minimum i %arometeret str p s&elnen %lot de 0 hovedfaser optr der i overensstemmelse med M9til 19dages middel )ved #iviers dog %are for fase dage- p flgende steder under vores nordlige %reddegrader+ som flgerC Fors&ellen mellem den ma&simale og 4in i Paris. Lin. #iviers+ ADi>hr. Flauguergues Prag+ ,D!>hr. :allasch&a 8arlsruhe+ ,D!>hr. 6isenlohr Stras%ourg+ AL!>hr. 6isenlohr Paris+ AA!>hr . 6isenlohr Paris+ AM!>hr. 5ouvard 1DDN1D DLND D*1M D1LD D+A1D D+NB* sidste.F!erde. A (&to%er /$mne A (&to%er sidste.F!erde. A (&to%er sidste.F!erde. A Place. sidste.F!erde. l o&to%er sidste.F!erde. A (&to%er 4aI Tid

p min

5erlin+ ,N!>hr. 4>dler DBDL /$mne+ Full 4oon. "en gennemsnitlige fors&el mellem ma&simum og minimum er uden hens$n til fors&ellige antal o%servation r D.NDM+ der er for%undet med+ uanset D.NDB par. Line.

"en strste fors&el mellem de 6isenlohr@schen og 5ouvard@schen resultater for Paris pfaldende vises som is r underlagt de undersgelser af %de til en stor del de samme o%servation r. 4en %ehandlingen af o%servationerne i de to var meget fors&ellige. :er en mere i min strre s&riftt$pe.
1D-

2eg giver her resultaterne af nogle af troperne )i 5ogota og i Khristians%urg i Guinea- o%servationer+ som !eg vil fort lle i min strre s&riftt$pe. Komp. ogs om %ord i slutningen af det flgende &apitel. (gs indfl$delsen af apses p %arometeret har vist ent$digt af de talrige om de nuv rende o%servationer med en %em r&elsesv rdig &orrespondance forener %et$der+ at %arometeret giver tidspun&tet for perigee af mnen d$%ere end p tidspun&tet for perigee+ som p tidspun&tet for perigee oftere end p tidspun&tet for perigee regns&$l+ og %egge er afh ngige u%estrideligt sammen.
Fa&tis& finder !eg dette resultat &onse&vent igen i de )normalt mange r- %em r&ninger eller anal$se af o%servationer for #iviers ved Flaugergues )alder AD-+ Prag med :allasch&a ),D9rig-+ Paris af 6. 5ouvard )AM r-+ for 5erlin ved 4>dler ),N r-+ for Khristians%urg i Guinea af 4>dler )1 r gammel- til Padua af Toaldo )10!>hrig-+ for Alsace af 4a$er )B9r-+ for et u&endt o%servation af Fader Gud 1,- )AD9rs alderen-.
1,-

"e to sidste undersgelse+ !eg &ender lige efter et citat fra Flauguergues.

"en eneste undtagelse er+ at de matchende resultater+ !eg detailliere i mit strre s&riftt$pe+ den svage modsatte resultat i forhold til hvad Lam%ert 1A- fandt sted i /Hrn%erg fra ,,9rige o%servationer ),LMA9,L1A- "o%%eltv relse 4a$ers+ og alligevel &an man sige+ at tale det ved n rmere adgang til undersgelsen n sten lige s meget for som imod overv gten af perigee. Fa&tis&+ lad s$v af de ,, rs o%servation+ et h!depun&t vises i overv gten af h!den af %arometeret+ og den lille overv gt+ hvad er det &lart fra middelv rdien af alle de ,, rs o%servation til fordel for perigee+ omrres &un to us dvanligt us dvanligt h!e tal her+ som i to s&e r for perigee+ og under alle omst ndigheder afh nge af den umatchede uforudsete+ ssom Lam%ert selv henleder opm r&somheden p+ at disse to r var dem+ hvor et h!depun&t faldt sammen med ! vndgn+ der er &endt er &endetegnet ved st r&e uregelm ssigheder. Alt i alt de ,, rs o%servation er langt i&&e no&+ tilf ldige uregelm ssigheder er ndvendige for at &ompensere for sdan en lille indfl$delse+ end den+ som det er her at %ringe ud med si&&erhed+ is r ved %arometris&e o%servationer+ som i&&e er &orrigeret for temperatur hvad der i&&e er til at %live overtaget af de tidligere %em r&ninger. I dag er vi afviser selv &an lide+ som hvis det er udfrt af sig selv+ selv ved meget langsigtede o%servationer+ som dem der Toaldo dens resultat tr &&er temperaturen &orre&tion til at sige i midten s. 4an &an derfor i&&e se nogen grund til %et$delig modstand til resultatet af den anden serie af o%servationer som disse "oppelma$er@schen o%servationer godt.
1A-

Acta helvetica. #ol I# i ,LND. s.. M,B

4en p den vandige ned%r %lev indfl$delsen af apses lavere end de faser+ det er det samme med den effe&t p %arometeret med fors&ellen mellem tilstanden af %arometeret ved perigee og h!depun&t under vores %reddegrader &un om&ring , R M parisis& linier er.
(%servationerne af Flauguerges i #iviers )AD r-+ is r opst som en fors&el. D+11M Lin+ af :allasch&a i Prag ),D r- .1A Lin+ 6. 5ouvard i Paris )AM r-+ D+ABN Lin+ af .. 4>dler i 5erlin ),N r-+ D+AA* Lin. 4idlet til dette med hens$n til det antal r+ er DMM* lin!er. 5estemmelserne g lder &un for de dage apses selv

Indfl$delsen af faserne og apses %esidder en mnedlig periode. 4en s&ulle i&&e mnen forrsage endnu en daglig e%%e og strmmen af havluft+ efter at han forrsager

sdan af havet. "ette ville have til at vise p et tidspun&t afh ngig af frems&ridt af mnen timer to gange daglig stigning og fald i %arometeret. Onder mnen timer er defineret som den tid+ der er get fra den daglige h!este eller laveste i stand til 4nen )passage gennem den verste Pvre untern 4eridian- til+ i Fireogt$ve femten cifre i den samlede tid fra at %eg$nde at falde til at gre det. "et vir&er n sten naturligt at antage det. Imens Laplace 1M- %evist ved matematis&e %eregninger+ at den samlede pvir&ning af tiltr &ning af mnen og solen+ havet afh ngig af tidevandet+ med den mest gunstige samstemmende omst ndigheder+ og under &vator+ hvor denne pvir&ning s&al v re den sv reste+ men ingen strre &an gre en fors&el p <n dag i %arometeret+ som D+AL*B paris. Lin. (gs ved undersgelsen ,A rs parisis&e o%servationer af A. 5ouvard har 11-og endda si&&er for n$lig p AA rs efterfors&ning parisis&e %em r&ninger fra 6isenlohr 1B- fremh vede den daglige atmosf ris&e tidevand af mnen indfl$delse %reddegraden for Paris som unnoticea%le eller helt z7eideudeutig.
1M111B-

46K. Kel. T. III. pag A*N+ #. s.. AML og fortsatte med at tilf!e. til Konn temps pour ,0AB. 4em. de l@Acad. Fo$. af Sc. T. #II s.. ALN+ eller Pogg. Ann .. 'III. S. ,ML eller Sch7eigg. 2. LI'. P 1 Pogg. Ann. L'. S. ,*M

8reil er &un ,M mnedlige o%servationer for Prag 1N- fa&tis& har en )Laplace gr nse er i&&e netindfl$delse af mnen timer gen&ende+ men er ude af stand til at opn hans gangart s at v re relateret til en afh ngig af tiltr &ning vir&ninger af mnen tidevand &an + o%servation tidspun&t+ uanset den omh$ggelige &orre&tion af o%servationer for afgrende resultater for &orte.
1N-

2f. /ote P ,01 #ie7 /otes.

5es&edne af den indfl$delse af mnen timer i&&e forhindre+ men at han var til stede+ og vil %live aner&endt af n!agtige o%servationer under gunstige omst ndigheder+ og s m$ndighederne havde for n$lig alvorligt daglige atmosf ris&e mnens tidevand under troperne+ hvor det s&al v re st r&ere i sig selv og orlov mindre s&!ult af uregelm ssige ndringer end vores+ ved h! lp af o%servationer i St. :elena og Singapore fra flere o%servatrer )6lliot+ Lefro$+ Sm$the- er&ender+ med a%solut %eslutsomhed 1L- af %de den almindelige forl% )&orrigeret som flge af den solvinden- mitt lavere resultat nr de tider af ma&simum og minimum er helt i det. Indfl$delsen er stadig langt under den fastsatte gr nse af Laplace. Flere detal!er om det i mit strre s&riftt$pe.
1L-

Philos. handle. ,01L. P. II+ s.. 1B ,0BA. PI s.. ,AB

(gs+ s$nes en pvir&ning af de&lination af mnen p %arometeret efter 4>dler resultat for Guinea+ hvor ndringerne i %arometeret er fa&tis& sm+ men meget regelm ssigt+ n ppe v re tvivl+ men o%servationer af Flauguergues+ 6. 5ouvard+ :allasch&a under vores %reddegrader p dette pun&t dels med ovenstende+ dels ind%$rdes i&&e i overensstemmelse. Komp. ' ta%ellen i slutningen af det flgende &apitel.

"et ses+ at nr mnen heller i&&e s&al have luften selv+ han for luften i !orden som sin egen tager sig selv. (g hvis fol& med deres roc&9%r$st /othing m r&es af ndringen af mnen lufttr$&&et+ luft nder og nisser+ vil det v re deres sangC .S&oven

er vores &vartaler for natten+ mnen er vores sol+. vi nu desv rre &un hre af rverne+ have det st!let fra dem til at fle sig %edre+ og derefter tr &&e ve!ret og danse let eller tungt i mnes&in.4nen er musi&er+ der stiller dem med rolige+ tilhrte &un til dem og flte &lang og pust til at danse p den grnne Tarp+ vi &un se hans g$ldne horn til det. "en lange og sch7eratmige lunge+ f$si&eren+ %arometer naturligvis flte lidt af det. 4en hvis f$si&erne langt de fineste variationer af ele&tricitet gennem de frlr+ iflge livagtighed+ som han %ev ger sig under indfl$delse af den samme+ testes+ disse sands$nligvis den elverne %en efter livagtighed+ som han %ev ger sig i mnes&in+ en i&&e mindre fint reagens give ndringer i luftens tr$& forrsaget af mnen. 8r det+ men allerede alle de %ev gelser i naturen p elfen%en p grnne Tarp )cho& %illard&ugle- til%age+ nu er det &un &r ver en lille ndring af s&rivemde+ da de har &ara&ter af &noglen dans elfen%en til%age Ghost "ance of the 6lves %en af den smu&&e tid at tro. 4nen s$nes at s&inne %are i&&e varme+ altid taler om den &olde mnen. 4en %edrager udseendet af de &olde mner som med mange mennes&er+ og uretf rdigt s&u%%er !orden rsagen til hendes &olde i en munter aften til mnen+ som er i strid med deres egne. "en varme+ der strler ud mod himlen+ er det s i&&e til%age fra deres egne s&$er. 4nen+ men hun ser &un l$s og varme+ i&&e &oldt at rre ved+ og det er snarere+ at ser mnen &oldt. S s&er mnen fra !orden hele tiden for&ert. Lad os har allerede n vnt ovenfor lad os sige+ ligesom 4nen med l$set fra solen samtidig opvarme de samme strler til%age mod 2orden+ og at hvis et termometer p %unden af luft hav intet &an m r&e det+ er det sands$nligvis &un &ommer fra det fa&tum+ at denne varme har v ret i h!derne drevet deres spil og irrelevant. 4en opvarmning af de vre lag og s&$erne sige af mnen og en sdan indfl$delse p strling og forts tter varmen fra neden+ at den samlede Lufttemperaturen i de nedre lag er lidt ndret+ uden at de dire&te strler af n 2orden+ % re noget %et$delig varme. Selvflgelig+ som den udstrlede til%age fra mnen soll$s p hele+ en uden sammenligning svagere opl$sende effe&t p !orden er udtr$&t som dire&te soll$s+ vil vi have den samme forventede ogs med hens$n til den opvarmende effe&t af re9 udstrlede fra mnen varme+ og nr Schleiden ms&e meteorologis&e under hans Apparatet s&al ogs %ruge som et reds&a% til at vurdere udfrelsen af mnen afholdt i mnes&in hnd+ han er s &an forrsage en slende %eviser imod os+ at det er noget at gre med varmen af mnen. "esuden en indfl$delse af mnen p varmen &unne ogs muligvis &un indire&te afh nge af dens indfl$delse p vinden+ nr fors&ellige vinde i midten har en anden temperatur. 8un en fremtidig mere detal!eret undersgelse vil give opl$sninger+ der er her hovedsagelig eller udelu&&ende+ eller at %ringe i som den prim re angre%. Alligevel+ efter 4>dler s 10- ,N9rige o%servationer i 5erlin+ en indfl$delse p de faser af mnen som apses+ og efter 8reil s 1*- + selv om &un ,Mmonatlichen+ men meget omh$ggeligt &orrigeret p grund af 4iteinflusses sol o%servationer ogs indfl$delse af mnen timer p termometeret umis&endelig.
10-

Pl og 4>dler+ mnen ,N1

1*-

Komp. #ie7 /otes. S. ,01

:ele variation i henhold til faserne er )i de tre9dages midler- &un D+* Q F.+ perigee og h!depun&t efter D+M* Q F.+ i henhold til mnens timer om sommeren DDCAB Q F.+ om vinteren D+ML Q F.+ i r D+,* Q F. BD- 4en disse sm strrelser s$nes gennem en meget regelm ssig l%et af faldet og stigningen amplituden som de udpeger s&net risi&oen for at s&ulle ansge om at %live tilf ldig+ selv om sammenh ngen i 8reil@schen og 4>dler @ information mellem hinanden med hens$n til de faser &an have noget mere til%age at ns&e+ hvil&et potentielt &unne afh nge af fors&ellen mellem de steder. Gr til%age til de en&elte dage i mneden+ s det ma&simum L Q+ &an LM F. findes ved 4>dler to dage fr ,. &vartal+ minimum N Q+ LA F. tre dage fr det sidste &vartal+ og den fors&el , Q+ D, er plaget af 4>dler &un med en usi&&erhed p D Q+ A,B. "en Perig>umtag alene var N Q+ 0L+ af Apog>umrag L Q+ 1M Flere detal!er i min fremtidige &orrespondance. P mindre end om sommeren end om vinteren+ %de fordi de tider af ma&sima og minima i henhold til rstiderne er foranderlige.
BD-

6ndelig SchH%ler var B,- efter 1AB!>hrigen o%servationer i EHrttem%erg om de gode og drlige produ&tionsr+ et meget slende forhold af samme til den ,*9rige periode+ hvor s$z$gies+ Xuadratures og hovedpun&terne i den s$nodis&e runde nogensinde igen falde t t p den samme dag i hver mned til den t tte r &&e sammenfaldende periode af mnens node og * rs af apses. (g selvflgelig+ mnen fungerer ogs gennem hele sin forvitring med velstand af vinen.
B,-

SchH%ler+ investigator. Page N1

S mnen forrsager i&&e &un en e%%e og strmmen af vandet+ men ogs vin+ forrsager han sdan i&&e &un i havet+ men ogs i fadet og glas+ og s &alder !eg til afslutningen af opt llingen af sine t!enester til !orden alle i sidste ende til at %ringe ham et !u%el med glas+ som han %idrager selv til at f$lde os+ til ham+ den himmels&e =echer+ der aldrig %liver tr t af hans g$ldne dri&&ehorn selv at f$lde og tomme 9 p ottende distri&t+ til &anten og grund 9 og mens han vorleuchtet drin&ers af 2orden som himmels&e flgesvend og gr %e&endtgrelse+ p samme tid er de % r p !orden som g$ldne % r p himlen image og e&sempel p den rigdom+ som de sger at efterligne+ og hvordan de gaver ved %r$lluppet i 8anaan det f$ldes med vand+ s de vendte det til vin i vores %riller tom. 4en hvem ville have troet omsider+ at den &$s&e Luna med 5acchus har en hemmelig & rlighedsaff re3 Lad os opsummere+ hvad der er get forud+ ser vi+ hvordan mnen %lidt og forsigtigt engagerer de meteorologis&e forhold og ndringer af !orden p alle sider. I hovedsagen+ de afh nger af solen+ det holder s at sige+ t!ler hele ve!rforhold i h nderne og vigtigste l%et af den samme flger deres fring+ men mnen s tter s at sige sine h nder i et %ldt stre!f af hendes h nder og angre% med unvermer&tem &ursus og e!endom i t!lerne med <n+ sledes at transporten af ve!ret snart efter mere noget rigtigt+ nu dre!e til venstre+ siv noget mere+ eller noget gr stille+ og hvordan alt er mlrettet i naturen+ &an vi tro+ at af en Karter er i&&e forg ves sluttede den

anden. Lad os se+ men den mindre s&rue til stor samlet for at producere de finere %ev gelser og positioner+ og at &orrigere det store p vores planet p vores %edste instrumenter. 4nen &an v re sdan en lille %olt af himlen til den store og de mindste s&ruer til sidst ligge i l$s+ %rande og organis&e varme&ilder p !orden+ og hermed &un er mlrettet motor l$s og varme f rdig+ men manglede uden mnen til de vigtigste s&rue den vigtigste %$9s&rue. Selvflgelig+ som fol& er+ de tror+ fordi mnen s&inner selv i dagsl$s+ og vises i&&e i s mange n tter+ s det var slet i&&e en meningsls e&sistens og certifi&ater+ og sandelig+ nr mnen alene ville %el$se verden+ ville i&&e v re at gre meget pral af anl gget+ som det s&er. 4en nu ser !eg solen st op men %are det samme !e%li&&e. /r fuldmnen gr ned+ og om&omme+ hvis han re!ser sig+ se mnen i s mange n tter s$nes+ nr solen i&&e s&inner+ og hver nat+ hvor mnen i&&e s$nes lidt eller %und tilsluttet og g lanterner+ og t n&er for mig selv+ det solen+ mnen og lanterner sammen+ men tilstr &&eligt opf$lder formlet at opl$se !orden+ lanterner er der+ ogs i verden+ m man i&&e udelade fra formlet er&l ring. :vor der er en mangel p solen+ mnen &ommer ind+ hvor der er mangel p mnen+ tage lanterner en+ og ofte l$sene ogs s& rer hinanden+ da de &ommer fra fors&ellige sider+ og er sammen i et st$&&e tid p scenen. "en strste effe&t af faldet+ men et supplement sammen med f!ernelsen eller den mindste af effe&ten af den anden. "erfor fuldmnen om vinteren+ hvor de l ngste n tter er stigende+ den h!este. "$%est set+ natten er der for svn og en nat lampe %ehager flest mennes&er overfldige+ men !orden har sin nat lampe+ som en rig &vinde. 6fterhnden v gen %r nder ned+ lampen gr ud+ siger de+ er det den n$e mnen+ og det &r ver en vis mellemtiden indtil det er genoprettet til af%r nding+ men ogs enhver !ordis& lampe har sin mne+ &un at de i&&e s smu&+ s si&&er for at overholde det+ som himlen lampe+ da hver s &an %edmme+ og det har i lampen samtidig uret. (g mnen l$ser op dagen for ingenting+ s han gr det gratis+ men det gr ogs olien er i&&e d$rt+ s hvad med det3 Til dette forml+ gr han det %es&edent no& som en lampe med niedergeschrau%tem v ger+ og derfor gemmer &un fussiness af den n$e pinde%r nde. :vor ofte ovnen er &old+ nr vi ns&er at varme os+ hvor ofte /o%od$ varmer &aminen+ nr det er varmt+ og hvor meget varme forsvinder gennem s&orstenen+ og s&al fl$ve i at f varme i rummet+ ovnen derfor en meningsls ting3 :vad er de l$seffe&ter af mnen+ tror !eg+ er alle effe&ter af mnen p !orden+ vil de engagere sig i under&astelse under solen effe&t mlrettet i en %e&vem for%indelse af naturen+ &un at vi har at gre med de andre effe&ter+ endnu mindre &an nemt spore end med de l$seffe&ter. S det er stadig et sprgsml om tro+ og det fa&tum+ disse effe&ter+ men det er i&&e et sprgsml om tro+ er det %esluttet af hvad der er get fr. Lad os nu tage ogs et &ig til%age p hvad der har frt os til denne afgrelse. 4s&e %landt alle de ovenn vnte serie af o%servationer i&&e i deres afgrende %eviser for sig selv+ vi &unne stadig finde noget mangler+ men den sammenh ng &an den gensidige &ontrol og supplement v re den samme uden tvivl til venstre. /r vi ser altid droppe ma&simum og minimum af %arometeret i to fors&ellige og altid de samme halvdele af s$nodis&e mned i s$v undersgelser+ hvis vi &onse&vent fs i otte studier+ %arometeret d$%ere p tidspun&tet for perigee end apog um og &un resultatet af en

en&elt ldre &ortere r &&e o%servationer uden &orre&tion temperatur+ men tils$neladende modstridende end rent fa&tis& at se )s. ,*,-+ hvis vi vind+ regn+ etc med disse %etingelser for %arometertr$& i sammenh ng se flge gennem de mest talrige og mest pr cise o%servatrer og o%servationer af mnen indfl$delse+ m vi tvivler+ eller undersgelsen af emnet til at give op+ fordi mere positiv &an den n!agtige undersgelse af e&sistensen af en underordnet indfl$delse i&&e &omforta%le overhovedet at %$de p+ som vi har fundet. :us& os endnu+ at vi med alt tidligere fa&tis& i&&e har den a%solutte indfl$delse af mnen af ve!ret til at v rds tte+ men &un fors&elle i indfl$delse. S gr vi+ men fors&ellene i varmen mellem dag og nat+ sommer og vinter &an se som et %enchmar& for fuld sol effe&t+ s lidt som et ml for den fuldmne effe&t fors&elle i ve!ret afh ngigt af hans rang. 8un at vi+ som allerede %em r&et input+ har ingen mulighed for at %estemme den a%solutte indfl$delse af mnen+ hvil&et ville v re tilf ldet+ hvis vi &unne gre ham endnu udeladt helt. #ed tidligere 2eg er ndt til det %edste af det ene udar%e!det og drftet af undersgelser og resultater+ som er til stede for at tage stilling til sprgsmlet om den &limatis&e pvir&ning af mnen indtil nu. (g af alle disse undersgelser og resultater Schleiden %urde have vidst noget overhovedet3 Schleiden %es&$lder mig+ nemlig ren misforstelse+ at !eg har s&revet i en metafor i forhold til solen i dag+ uden at have si&ret mig selv+ om det er en .utvivlsomt su%lime. er %aseret p vir&eligheden+ og %r v re en hel lang have s&riftlig politi& om mnen uden fra de vigtigste oph!et over enhver tvivl fa&ta om+ hvor der findes er at vide eller ns&er at vide det mindste. "et er si&&ert+ at %ortset fra omtalen )undersgelser s.. A00-+ har vi teoretis& opdaget en meget svag e%%e og flod effe&t af mnen p den atmosf re+ der er s lille+ at det ville overs&$gget af den mest u%et$delige lo&alt f nomen+ og + den strste &unst af de fineste iagttagere havde v ret en lang tid forg ves t ndt til dette f nomen+ %lev det antaget i teorien til rdighed til at %evise i vir&eligheden som tilg ngelig .9 er si&&er+ siger !eg+ at %ortset fra denne omtale i sin afhandling i&&e ogs finder den mindste tone af alle disse undersgelser+ har ingen spor af hens$n til deres resultater. de faser af mnen har for ham+ som !eg sagde i&&e den mindste indfl$delse p ve!ret. SchH%ler@schen 4en tag testene selv en hel font + og disse &an findes mange steder citeret. ogs v. :um%oldts Kosmos sands$nligvis let &unne ses af ham+ hvor han )B,, B1L Th III. S.- ville undtagen nogle opl$sninger om emnet fandt noget litteratur om .+ men &ort sagt+ alle disse undersgelser+ hvorefter der er en pvir&ning af mnen af ve!ret+ har Schleiden i&&e findes+ fra alle navne der er %levet n vnt her+ er det &un 6isenlohr &aldet til at %live n vnt som en m$ndighed mod mnen indfl$delse Schleiden n vnt fra hu&ommelsen havde fort!enstfulde 6isenlohr g!ort sig den ule!lighed+ .alt relateret til mnen ve!ret regler+ som vi er vant normalt at optr de som erfaring satser .... at sammenligne meget omh$ggeligt guidede 1D9rige ve!r registre .+ og ug$ldighed af disse regler er &ommet til at indse (g hvorfor s&ulle i&&e :$rderne regler om indfl$delse af mnen af ve!ret for&ert+ og alligevel v re indfl$delse sande #i er %und selv om ug$ldigheden af s mange .. . &omme til at sna&&e regler over 4nen indfl$delse denne ene+ men tror i&&e+ at 6isenlohr andet resultat tr &&er fra sin fors&ning+ som vi har hentet fra dem+ vil !eg citere hans egne

ord+ siger han BA- C Od fra disse overve!elser+ !eg tror+ !eg &an antage+ at forholdet mellem ndringen i h$ppigheden af vandige ned%r og s$nodis&e revolution af mnen &an ses som udf rdiget+ men at dette forhold i form af udsving i antallet af tordenve!r+ storme+ de l$se+ %landede og mr&e dage fa&tis& sands$nlige+ men stadig &unne v re noget pro%lematis&+ og sands$nligvis &unne vir&elig &un %estemmes af en lang r &&e %em r&ninger. .
.

BA-

Pogg. Ann. '''. *1

(g andetstedsC BM- .2eg har lavet i mit s&riveri om &limaet i 8arlsruhe+ mere fuldt ud+ men i en s rlig afhandling er resultaterne &endes som hidrrer fra mange r ansat p 8arlsruhe o%servationer+ og vist i det fa&tum+ at disse resultater med af Flauguergues og SchH%ler flere steder matcher &endte tidligere erfaringer+ og indfl$delsen af mnen p %arometeret B1- + h$ppigheden af den vandige ned%r+ og selv i tge af himlen og retningen af vindene er umis&endelig. .
BM-

Poggend. Ann. '''#. ,1,

B1- 4ed hen%li& p at s&!ule noget+ !eg %em r&er+ at 6isenlohr i et senere essa$ i Pgg. Ann L'. S. ,*A+ hvor
han forsgte forg ves at opdage en indfl$delse af mnen p %arometeret timer+ selv om indfl$delsen af mnens faser p %arometeret til at tvivle igen+ men &un til tvivl %eg$nder. I mellemtiden tror !eg i&&e+ der %lev forelagt ved ovenn vnte fremh vet sammen stemning p forhold+ der &un 6isenlohr@n til mindre dele+ en sdan tvivl er stadig s nemt.

(g igen+ BB- C .For alle er %levet &endt om dette emne til anal$tis& %evis en utvivlsom og mest %em r&elsesv rdige indfl$delse af mnen om ndringerne i vores atmosf re+ og det er meget ns&eligt+ at disse undersgelser ville %live forl nget $derligere .... .
BB-

Pogg. Ann. '''#. MA*

S 6isenlohr for&larer selv indfl$delse af mnen om regnen for givet p %arometer+ overs&$et himmel+ vind for s rpr gede og henleder opm r&somheden p det m r&v rdige af denne indfl$delse.
(g !eg har ingen tvivl om+ at 6isenlohr har vir&elig overalt demonstreret ug$ldigheden af den almindelige+ relateret til mnen+ ve!ret+ regler+ eller hvordan s&al Schleiden er &ommet ud for at sttte ham. 4en !eg har den 6isenlohr@sche afhandling p Schleiden &un n vnt+ uden at det gres &lart+ &an i&&e afgres p trods af megen sgning og gentagne anmodninger. :ver&en 6isenlohr &an findes i de tre afhandlinger om mnen indfl$delse i Poggendorff s Annalen+ ppegede endnu er hvorfor i flgende nachgesehenen fra mig 6isenlohr s&rifter for at finde noget om dette emne. .Ondersgelser af vindpvir&ning p %arometeret etc efter 1M9r til 8arlsruhe o%servationer. Leipzig ,0ML. og .undersgelser om plideligheden og v rdien af den f lles %arometer. )8arlsruhe ,01L.. :ans s&rift om &limaet i 8arlsruhe mig i&&e v ret p hans &ommando+ men det er n ppe forventes her :vis noget om det pg ldende sprgsml vedrrte afhandling af en anden end den videns&a%eligt &endt 6isenlohr stammer.3

Selv :um%oldt hensigt i hans &osmos )iii. B,,-+ hvor han nogensinde h!depun&ter med & rlighed+ hvad der &an siges af vir&ningerne af mnen p !ordenC .en

u%estridelig indfl$delse af satellitter p lufttr$&&et+ vandig og ned%rsvideoer scatter+. og lfter i fortiden+ rene telluris&e dele af &osmos &ommer til%age til det. (g 4>dler BN- siger efter afslutningen af dens s grundige undersgelser om dette emneC ."erfor mener !eg+ at indfl$delsen af mnens faser som %de %arometer termometer fra disse o%servationer+ der s&al fastl gges..
BN-

Pl og 4>dler+ mnen p ,NB

(g 6. 5ouvard BL- opsummerer resultatet af hans vidtr &&ende undersgelser som flgerC .4nen har at %live forve&slet med sin s$nodis&e cir&ulation en indfl$delse+ det er umuligt .... I&&e mindre man er tvunget til at er&ende+ at i hans anomalistic han oml% udver+ selvom ud&ommer mindre indfl$delse. .
BL-

corresp. matemati&. 6T f$s T. #III p.AL,.

Arago har en af alle+ der tog endnu en overfladis& meddelelse om de seneste forhandlinger over 4nen indfl$delse+ u&endte+ men %lot ved Schleiden i&&e u&endt eller i&&e anses for afhandling om indfl$delse af mnen af ve!ret og de organis&e processer i Annuaire du 5ureau de l ngdegrad h ld ,0MM. s.. ,BL ff leveret+ med titlenC .La lune eIerce9t9elle sur notre atmosf re une indfl$delse m r&%ar.+ der samler og dis&uterer de tidligere undersgelser af vores sprgsml. Oanset ham nu+ de fleste af de indsamlede her undersgelser+ ssom is r+ der stod ved 6isenlohr+ 6. 5ouvard+ (uetelet+ 4>dler+ 8reil+ :allasch&a+ i&&e for %udene+ og han har tendens hele hans &ara&ter i henhold til den n!agtige s&epsis+ udtr$&&er han sig selv+ men under afvisning af et &ursus+ mnen ofte tils&rives+ overdreven indfl$delse+ is r p %aggrund af mlinger af Flauguergues og SchH%ler+ som flgerC
["a nous %ornant auI principauI r<sultats+ il ensem%le difficile de ne pas conclure de ce Xui gr forud for+ Xue la Lune eIcerce une indfl$delse sur notre atmosf re+ Yu@en #ertu de cette indfl$delse+ la pluie Tom%e plus fr<Xuemment vers le deuIi\me o&tant Xu@] toute autre <poXue du mois lunaire; Xu@enfin moindres les chancer de pluie le dernier arrivent entre le Xuartier et YOATFI646 o&tant. .(g videreC. One !ustering &on&ordans )o%servationer- ne pourrait ^tre l@effet du hasard. [

"et fa&tum+ at 2ohn :erschel for&larer 7ol&enzerstreuende magt fuldmnen stiger op til en vel%egrundet &endsgerning er %levet n vnt ovenfor. S selv hvis du %eder om autoritet+ har indfl$delse af mnen om ve!ret understtter+ at ingen &an s&ille. (g hvis nogle meget gode m$ndigheder )(l%ers 5randes m.fl.tidligere for&laret med det samme eller f det samme i tvivl+ grunden er simpelthen+ at de er %aseret p mange rs grundige o%servationer+ hvor det %lev tilladt os endnu i&&e p hans &ommando+ s nogle ldre undersgelser+ som af Toaldo+ Pilgram+ Gronau og andre+ nogle forlod stadig meget til%age at ns&e+ nogle ligefrem grundlagt indvendinger emne+ og endelig+ at hans egne o%servationer af &ortere varighed+ eller studiet af sdanne over%eviste dem om+ at mnen er i hvert fald i&&e har udstende indfl$delse p ve!ret+ der var til%!elig fol&et+ og til en vis grad er stadig til%!elig til at %os tte sig. Fra da af den opfattelse &ommet frem+ at han havde ingen. S 5randes B0- de atmosf ris&e ndringer+ som mange steder p !orden fandt sted i

,L0M+ sammenlignet uden at &unne opdage nogen for%indelse med de faser af mnen+ som den n$e mnen og fuldmne+ hvor han prim rt rettet sin opm r&somhed+ hver&en fremragende eller for de fors&ellige o%servation steder og mneder af ret i faste f nomener og forandringer+ med dem+ og selv 5ode B*- fandt ingen match til ve!ret i fors&ellige steder i solformr&else ,0 /ovem%er ,0,N. Fire sig selv+ men er forsigtig no&+ resultatet af hans undersgelse som %lot udtaleC ND- C .#i &an si&&ert h vde med a%solut si&&erhed+ at de vigtigste ndringer i ve!ret fra alle andre rsager )som mnen- er afh ngige af+ og at vi derfor frst denne ndt til at finde de vigtigste rsager+ fr det &an h! lpe os meget til at &re underordnet indfl$delse+ om mnen+ han 7ofern har en indfl$delse+ mtte have. . Fa&tis& en undersgelse af+ hvordan hans egen+ meget vel vise sig+ at mnen i&&e har nogen afgrende indfl$delse p ve!ret+ men sdanne undersgelser er ofte n vnt som %evis for+ at han har a%solut ingen+ hvad de er fuldst ndig uegnet.
B0-

5randes 5eitr til meteorologi. S. AL1

B*- 2eg &ender dens eneste indi&ation af Foissac+ de la 4<l<orol. II s.. ,M* ND- S. A0, Indl g

4en Schleiden %eviser s vel som matematis&+ at de mnefaser &an have nogen indfl$delse p ve!ret+ ved at passere s forts tter sin ovenn vnte %etragtningerC .4en det er p alle disse faser af mnen intet mere end de fors&ellige m ngder af soll$s+ hvil&et &astet til%age fra 4nen+ &ommer til vores !ord. /u er l$set af fuldmnen i&&e engang for de strste resultater af mlinger foretaget , R ADD DDD af soll$set. . S lille m ngde l$s &an i&&e ar%e!de gennem deres e&sistens heller i&&e foreligger nogen mar&ant efter ham+ mere end det n sten forsvindende lidt varme. 4en frst og fremmest er det helt untriftig at mnens faser er intet mere end fors&ellige m ngder af soll$s+ der &astes til%age fra mnen+ &ommer til vores !ord. 6ller hvordan det var dengang+ at tidspun&tet for de s$z$gies )/e7 4oon og fuldmne- strmmen af havet stiger h!ere end p tidspun&tet for &vartalet. :vis dette s&al afh nge af om de refle&terede strler fra solen3 :vis effe&ten af tiltr &ning af mnen p atmosf ren er lave+ de stadig e&sisterer og er p grund af deres lidenhed i&&e udelade fra regningen+ nr det &ommer til pvir&ninger+ der i&&e engang overv ldende. Afh nger i&&e af hele mnen indfl$delse af det+ s noget af det endnu &an afh nge. :vis du i&&e ns&er at medtage et hr p hans hoved+ fordi det er for lidt+ s hvert hoved er s&aldet. Schleiden men h ver &un de u%et$delige indfl$delse tiltr &ning frem+ og %agefter han i&&e l ngere e&sisterer for ham. "e fineste o%servationer har i&&e v ret i stand til at %evise det ved Schleiden. I sandhed+ men de har v ret i stand til at %evise det. 4en %ortset fra den tiltr &ning effe&ten af mnen har givet os :erschel@sche s genial og i f$si&&ens love alligevel s godt sagligt argument ppegede+ at hvis mnen refle&teres til%age til l$sstrlen varme fra solen i&&e viser nogen m r&%ar effe&t p !ordens overflade+ dette n ppe &an afh nge af noget andet end det+ de allerede har vist s p !ordens overflade i atmosf ren. /u+ hvor forret tidevand og /6AP tidevand afh ngigt af s$z$gies og Xuadratures

i hver popul r Fremstilling af tidevandet er talen+ efter :erschel %em r&ning i von :um%oldts Kosmos s&er+ der er i alle h nder+ efter herunder den %rede offentlighed &ender meget godt eller &an vide+ at de faser af mnen er mere end fors&ellige %el% refle&teret soll$s uden n vnev rdig &raft tiltr &ning og opvarmning+ og efter von :um%oldt i hans Kosmos refererer sig til forvitring af mnen og samme er&endelse+ og efter SchH%ler undersgelser og Arago afhandling om de fa&tuelle hele mnen indfl$delse siden har fundet lange generel fordeling+ og is r som frst er %levet citeret i de &endte s&rifter ofte+ &an du Schleiden undervisning af pu%li&um over mnen indfl$delse+ i vir&eligheden &un som en udledning heraf fra den viden+ at det har v ret+ og som en 5eleerung deraf med den tomhed+ Schleiden sig selv i denne for%indelse henvise til. "u &an tage det+ men lige h!re+ s alt er i orden. :vis de valgte af min mde at se tingene forts tter s ville som Schleiden har vist ovenfor+ selv det tomme rum f$ldes med s! l+ sind+ hvad ville v re for meget selvflgelig+ %r Schleiden mde at se tingene forts tter s+ hvordan ville !eg her og andre steder har vist+ s! len+ sindet sig at v re tomme rum+ hvil&et ville v re for lidt tils$neladende. :ar du to sammen+ s de rettigheder+ det+ og derfor var !eg i&&e %estridt+ get sammen med Schleiden. 4en dette &an si&&ert %etragtes som en n$ fint e&sempel p ar%e!det i et forml princip i verden+ som !eg gr til min tildelt af Schleiden opgave+ med s! l+ for at udf$lde den tomme plads nd s ofte %em r&er dog+ Schleiden+ som Fepr sentanter for den inverse pro%lem+ s! len+ for at gre sindet til det tomme rum+ s&al nden henvise opm r&som p sdan sva!e. S alle fr sine tas& forces efter efter+ og at den ene hnd vas&er den anden i&&e+ men lederen af den anden+ og hermed tildeler den samlede visdom. /r gr shopper er for meget+ s &ommer Favnene+ Schleiden er den strste %landt dem+ der %lev udpeget af princippet formlet+ r$dde op under !ohannes%rd sv rme af min s! l+ efter at denne havde hidtil steget+ at de truede endda at spise den tomme plads den men f$si&eren &an i&&e undv re i forsgene med luftpumpe+ 9 nr Favens er for meget+ og deres stemme gr %e&$mret de f+ der stadig er s! le+ ville det endelig &ommet til dem ogs+ s de er fromme+ og himlen sender at %elnne en pest %landt de ravne+ som &un den prosais&e udtr$& for detC Artemis s&$der ned+ Artemis+ men er igen &un den gr s&e %etegnelse for mnen+ og alt tidligere var &un fl$vning og 7hir af pilene i hendes g$ldne %ue. 6fter overve!else af alle forhold+ er mere ndvendig sagen alene+ s de endnu i&&e fuldt ud frer til mlet+ er nu+ selvflgelig+ at hver&en attra&tion effe&ter+ stadig varmende vir&ninger af mnen+ hele indfl$delse af mnen om ve!ret indtil nu &an d &&e+ selvom tiltr &ning effe&ter tilstr &&eligt godt til at for&lare den lille indfl$delse af mnen timer p %arometeret i troperne+ og den opvarmning vir&ninger af mnen indfl$delse af den op9stigende fuldmne p s&$erne scatter+ men indfl$delsen af mnefaser og apses p vd ned%r + vindretning+ lufttr$&+ osv. s for%liver ufor&laret indtil nu. I vir&eligheden+ hvad tiltr &ning effe&ter er %e&$mrede+ &an efter Laptace tidligere n vnt er&l ring den &om%inerede indfl$delse af mnen timer+ mnefaser og apses+ som %lot at v re til disse vir&ninger+ og hvad afh nger er %aseret p+ &un en meget svag effe&t p %arometeret udtr$&&e+ hvil&et langt oversteg den o%serverede fase

effe&t. 4en hvis tiltr &ning &un &an udtr$&&e en meget %et$delig effe&t p %arometertr$&&et+ s heller ingen %et$delig succes af det for ve!rforholdene+ der er for%undet med det+ at foruds tte. (gs ville+ hvis effe&t p atmosf ren i en e%%e og flod af samme %r afh nge af tiltr &ning af mnen+ n$mne og fuldmne+ frste og sidste &varter+ det samme i effe&ten og sammenligning af de fors&ellige faser af den strste fors&el af effe&ten mellem fundet tid %de s$z$gies og den tid p %egge Xuadratures+ effe&ten af faserne p %arometeret i troperne v re st r&ere end vores+ hvad alle er i&&e tilf ldet+ som fra detal!erne &an ses i min signatur strre. :vad derimod den opvarmning indfl$delse moon%eams hens$n til de vre luftlag og s&$erne+ er det indl$sende+ i hvert fald for nu endnu i&&e &lart+ hvordan det eta%lerer et sammenh ngende selv er&l ring om 7ol&enzerstreuenden &raft den stigende fuldmne og de pvir&ninger af de faser og apses om ve!ret at v re+ og selv om det efter indgende inspe&tion p &omplette oplevelse %aser+ end vi har+ &an v re muligt i fremtiden. 4s&e ville imidlertid v re i stand 46T6(F(L(G af en specialist+ der har hele sammenh ngen af ve!rforholdene fuldt ud &lar over+ hvad der for mig er i&&e tilf ldet+ selv nu+ noget flere ting i op&laringen af disse relationer at gre fra det s$nspun&t :erschel@schen h$potese+ for det fore&ommer mig at dette aspe&t fort!ener fortrinsvis s&al holdes for !e. 2. :erschel selv er nu om dette emne i fe!l+ nr han s.. ANM (mridset af hans flgende+ Additionel note .til den ovenfor citerede passage tilf!erC. 4r. Arago :ar vist+ fra en sammenligning af regn registreret som havende falder falder p en lang periode+ g!orde en lille+ overv gt med hens$n til m ngde falder n r den n$e 4oon over+ hvad der falder n r fuld. "ette ville v re en naturlig og ndvendig &onse&vens af en overv gt af en s&$fri himmel om fuld og formularer "6FF(F en del af det samme meteorologis&e &endsgerning. . "erefter :erschel mener 7ol&enzerstreuende magt fuldmnen stiger op til den samme grund som at v re i stand til at forholde sig til den lille regn p fuldmne fase ved + men han tager fe!l netop i det fa&tum+ n r den n$e mnen mere regn falder end n r fuldmne. Arago selv+ som man &an &ontrollere fra generalma!or pun&t &on&luderede det modsatte af de indl g+ og :erschel derfor forudsat i udtalelsen fra Arago er&l ring eller anden mde. I %evidstheden om min egen utilstr &&elighed til at r$dde denne mr&e og i et oprigtigt ns&e om at f en indi&ation til offentligheden om fra en zul>nglicheren &ilde+ var !eg med en s&riftlig anmodning+ og derfor s&al du til de mest %ermte og mest strlende meteorologer+ vi har+ arti&ulere+ men &an tr &&e ud &un en d$% tavshed fra ham+ hvil&et !eg s offentligheden stadig har noget af det+ i&&e g glip af at tage den samme hermed a&tie. :vad der flger af alt dette3 :vil&e andre end at mnen forts tter gehends og fuldt g$ldigt+ selv %are at have e!endom Schleiden er mest forsger at &l de ham+ at han er en m$stis& m$tis& v sen og for%liver+ at han har hemmelige &r fter+ hemmelige

s$mpati med de !ordis&e ting+ magis&e &unst drev+ %ag hvil&en man i&&e &ommer+ og du %en gter det+ eller ignorere det+ men &an i&&e til%agevise. Alvorligt talt+ vil der v re grunde til+ at mnen har en effe&t p ve!ret+ men det er si&&ert+ at de stadig er i mr&e+ og de fleste af disse grundige fors&ere+ som har aner&endt det fa&tum af mnens indfl$delse+ har ogs aner&endt dette mr&e.
Flauguergues og 6isenlohr i en af sine tidligere afhandlinger N,- )men i&&e l ngere er i hans sidste i Pogg. L'.- stadig holde sig til tiltr &ning vir&ninger af mnen+ som iflge den foregende+ men er utilstr &&elige til at for&lare det. SchH%ler mener tiltr &ning effe&ter for%undet med en &emis& pvir&ning af mnes&in p atmosf ren i de spil+ men har i&&e noget sands$nligt. "e andre giver+ du i&&e ved noget. S siger 4>dler NA- C ."e generelle t$ngdeloven er utilstr &&elige til at for&lare disse effe&ter+ %de &valitativt og &vantitativt+ og s lidt r$ste os teoretis& &endte egens&a%er mnes&in for repr sentation af disse ndringer er+ s$nes derfor &un den antagelse at for%live at der er en tred!e slags endnu er u&endt for os+ som verdens &rop handle p hinanden. . Arago NM- sigerC .Les in<galit<s de pression Xue les ont fait o%servationer reconna_tre+ doivent tenir ] YuelXue donc rsag "ifferente de l@tiltr &ning+ ] YuelXue rsag d@une natur inconnue e&stranummer+ mais de la lune certainement d<pendante. .(g videreCU /ous voil] donc une seconde fois ramen<s+ ] reconna_tre dans les variationer %arom<triXues correspondantes auI diverses faser Lunaires+ les effets d@une rsag Sp<ciale+ totalement "ifferente de l@tiltr &ning+ mais i&&e la natur et le9mode d@action restent+ ] d<couvrir. [ 8reil N1- siger undertiden en del9pr sentation af hans fors&ning p mnen indfl$delse p temperaturenC .Od fra resultaterne af disse o%servationer+ s$nes dog at vise+ at mnen ein7ir&e is r ved returnering af ham soll$s p vores temperatur alene+ i %etragtning af at. temperatur ndringen i sommer fulgte en passage+ at %el$sningen er meget lidt ligner at der p tidspun&tet for fuldmne g p i sommer %de ndringer %are i den modsatte retning+ og at der endelig n$mne om vinteren+ hvor de f refle&terede han l$s an&ommer til en meget s&r vin&el i vores omrde+ men at ge temperaturen til D Q+ 1 F. er i stand til+ s man er tvunget til at tro+ at der stadig er nogle %ivir&ninger %etingelser &an v re til stede+ at en simpel for&laring p dette f nomen i den mde stand ..
N,-

Pogg. Ann. '''. *B ** Pl og 4>dler+ mnen. S. ,N0 Annuaire du 5ureau du longit. s.. I ,0MM. A%handl. "en 5Jhm. Gesellsch. B. Fesultat. A 5and. Side 1B

NANMN1-

8>mtz siger i sin 4eteorologi+ han turde i&&e at %eslutte. (g i et ord+ der er intet %esluttet endnu om rsagen mnens indfl$delse p ve!ret+ men er selvvalgt+ denne indfl$delse. "et er u%estridt+ ville %live vundet meget+ hvis du &un vidste+ hvad vir&ningerne af mnen+ visning p vandige ned%r+ vindretning+ %arometer+ varme+ som den prim re+ som gr den anden afh ngig. /u opvarmning effe&ter i sig selv s$nes at v re det mest hensigtsm ssigt at eta%lere en f lles fun&tion af de andre ve!rforhold+ da dette ogs g lder for forvitring af solen. 8un fastlagt og g!ort &lart+ er endnu i&&e noget i denne for%indelse om mnen effe&ter+ og gdefulde+ ville det da+ %ortset fra de

fremh vede 8reil point+ men det lader til+ at den ma&simale og minimale af de mest effe&t+ som indtr ffer &ort fr fuldmne og n$mne. 6n post s$nes mindre i!nefaldende. 4ed alt tidligere er u%estridt+ at indfl$delsen af mnen er %levet %redt lagt ud p ve!ret for h!t+ at u&orre&te o%servationer og %eregninger er foretaget af den samme fordel+ der pvir&er ham+ er %levet tils&revet+ at han i&&e har. :ans indfl$delse p ve!ret vil altid v re et %arn+ og derfor i&&e &an identificeres med si&&erhed fra &orte %em r&ninger. :an s&ulle ved en sdan slet i&&e ser+ men ogs pas p hvis du i&&e &an finde ham ved sdan at holde ham for ingenting. Siden aldre har det v ret en masse ve!ret regler i forhold til mnen+ som nogle+ iflge hvil&en man s&al af visse aspe&ter af mnen om fremtidens ve!r &an &on&ludere hidtil har nogle grund+ da de i det mindste give et tip om den a&tuelle tilstand af atmosf ren+ relateret til forl%et af fremtiden p en eller anden mde+ %ortset fra at du si&&ert &an s&a%e noget si&&ert &on&lusion til det. "et s&inner nemlig fra generelle %etragtninger+ at da vi er ndt til at se mnen gennem vores atmosf re igennem+ ogs i henhold til deres f$lde op med tgede dampe eller sin sindsro l$set af mnen+ s&arpheden af sin 8onture+ den mde han &aster s&$gger &an lide ndringer+ der er indi&ativ for denne tilstand af atmosf ren i %a&gear. Arago i sin afhandling p toppen rrt 4nen indfl$delse NB- flere sdanne regler gr+ hvor !eg ns&er at flge ham her.
NB-

Annuaire du 5ureau de longit. s.. I ,0MM. s.. ADL

6fter Aratus+ nr du er p den tred!e dag i mnens &re hornene af 4nen s$nes at v re ret t$nd )fra n$mne til-+ himlen i l%et af mneden+ hvil&et er i %eg$ndelsen nu vil v re munter. Fa&tis& &an det for nuv rende+ men %estemt i&&e for den fremtidige sindsro af atmosf ren %evise+ hvis mnen horn ser s&arpe og fint ppegede+ da hver diset tge af atmosf re+ &an det samme s$nes mere &edelig+ diffus og dermed forl nges. "$%est set+ derfor reglen om Aratus &ommer til%age til flgendeC [:vis atmosf ren efter solnedgang mod vest p den tred!e dag af mnens varme s&al v re helt glad+ vil det fortsat v re munter l%et af en mned.. S udt n&t+ er nogen nem at indrmme afvisning af reglen. Iflge 5arro+ nr den verste horn af tiltagende mne i aften er sort%rune i del ggelsen af denne st!erne+ vil du have regn under den aftagende mner+ hvorimod hvis det er den nederste horn+ vil s&e fr fuldmnen regn+ og nr centret+ mens fuldmne selv /+ det fa&tum+ at mnen nedtonet relativt p et tidspun&t+ &un afh nge af dette sted efter dette pun&t at v re mere &edelige dele i atmosf ren+ AlSi/ retningen af de andre dele ogs+ og da dette er med lidt s&iftende uforudsete afh nger af atmosf ren+ vil denne regel vedl gges ingen mening overhovedet. 6fter Theon &an $derligere regne drligt+ nr mnen &aster ingen s&$gge i en alder af 1 dage.

(gs at mnen &aster ingen s&$gge fire dage efter den n$e mnen+ &un &an afh nge af en u&larhed af atmosf ren. At Theon %are v lger den f!erde dag+ sands$nligvis er en grund til+ at fr stadig lille og n sten altid %adet i det svage l$s fra himlen halvmne i&&e nemt &aster en s$nlig s&$gge+ men senere st r&ere %liver l$set af den vo&sende mne og endda af st r&ere opacitet af atmosf ren+ men tilstr &&eligt fungerer+ for at give s&$gge. Arago gr et s&ridt videre p den erfaringsm ssige gendrivelse+ at efter hver ,* eller * r igen til%age i %etragtning varigheden af visse mnens perioder samme ve!r. Gr det samme %rand i hans %idrag. :ere (m m henvise til min strre s&riftt$pe. 4eget speciel indfl$delse man har mnen afg!ort slende ve!rs&ift af de ndringer af mnen p alle favorisere ve!ret s&ifter+ og s&ulle %orts&affe is r visse faser af mnen foran andre til at gre det+ selv om det er stadig ret usi&&er p mere af det relevante regler NN- . /ogle ns&ede ndringen i ve!ret s&ulle opst umiddel%art efter ndringerne af mnen+ andre at de &un ind i f!erde og femte dag efter+ hvorfor det gamle versC Prima Secunda nihil. Tertia aliXuid Yuarta Xuinta Yualis+ Tota Luna Talis. I sommeren+ s&al ndringen i ve!ret tilpasses efter ndringerne af mnen+ i vinteren fr det samme+ osv. For at opn mere &on&rete udelu&&elser om dette emne+ Toaldo+ Pilgram+ :oosle$ og Gronau har foretaget undersgelser+ men lad alle %emer&termaTen meget til%age at ns&e+ disse undersgelser til venstre+ og navn er den mde Toaldo har taget o%!e&tet i !et+ fra flere s$nsvin&ler helt afvises+ som det fremgr af Arago i afhandling gentagne gange citeret. 2a+ Toaldo spurgt af sin untriftige mde at hndtere emnet+ et v sentligt %idrag til at %ringe mnens indfl$delse i mis&redit. 6n mere om dette i min &ommende s&riftligt.
NN-

Komp. 4ag i Gesellsch. naturfors&er. #enner i 5erlin. I ,0D0. S. ,DM

Indfl$delsen af mnen+ er imidlertid uigendrivelige+ &orte+ er der ingen mangel p information om indfl$delse af mnen af ve!ret+ som &an til%agevises og mod%evises er. VII ere generelle og ere s#ecielle o af $nen. %ejret indfl!delse

"ette &apitel er at %live %etragtet som en interpolation af mere videns&a%elig end almen interesse og &an springes over af dem+ der opf$lder det almindelige &endsgerning af mnens indfl$delse. 6n del af det er hensigten at give et e&sempel p+ hvordan man &an %ehandle+ som opleves af emnet i mit strre pun&t+ %are at !eg meget rent ant$dende her eller vise hvad !eg &rer der+ dels at pr sentere nogle specifi&&e data og samlinger+ der selv under omst ndigheder andre &an v re p disse efterflgende undersgelser af $delser+ ligesom mig+ fordi i det ,D. 8apitel+ har initiativet i at undersge sprgsmlet om mnen indfl$delse p organis& liv vil

rHc&zu%eziehen mig her. 2eg vedh fter nedenfor+ er i&&e altid den litteratur af studier i+ ssom du &an nemt supplieren af noteringerne for det foregende &apitel+ for det meste ogs fra noterne til ta%el #I+ #II og ' i slutningen af dette &apitel.:vor man &an finde 8reil er ofte n vnte undersgelser+ der S. ,01 vist i noterne. :vis der allerede er %estemt indfl$delse af mnen af ve!ret efter drftelser i det foregende &apitel som en &endsgerning+ men hele opgaven er f rdig med at finde dem %are %eg$ndelsen. "et er nu stadig spe&ulerer p+ hvordan langt indfl$delse af mnen i henhold til de steder og rstidernes s&iften+ hvad efter hvad der findes hidtil )i forhold til rstiderne navnlig i overensstemmelse med o%servationer af SchH%ler+ 6isenlohr og 8reil- Selv om mange ting+ men intet afgrende+ &an sige+ hvad fremtiden udfrer scriptet+ og det vil $derligere v re mere n!agtig %estemmelse af en del af Ganges+ undertiden strrelsen af den vir&ning+ nemlig den tid+ og fors&ellen mellem ma&simum og minimum for de fors&ellige ve!rforhold. "esv rre har vi nu i&&e selv for en en&elt placering+ en r &&e %em r&ninger+ som ville %live fortsatte l nge no& til at finde hidtil &ompenseret i middelv rdierne indfl$delse uforudsete+ at &urset+ og de vigtigste forhold af mnens indfl$delse dire&te udelu&&ende viste sig ved det. :vor alvorligt det er+ men at &om%inere o%servationer fra flere steder for at f en strre tid af o%servationerne+ er tidligere %levet n vnt+ ogs er et resultat af+ hvad retssagen af en sdan &om%ination har leveret+ var i&&e en %ehagelig. Selvom dette i&&e har forhindret at er&ende+ af mnens indfl$delse ogs af o%servationerne stadig vedh ngende uforudsete igennem i almindelighed+ som du har set i det foregende &apitel+ men reducerer resultatet i hovedsagen denne generelle &on&lusion+ og %de renholdelse af resultater som en mulighed for at tr &&e mere specifi&&e og mere pr cise slutninger+ er signifi&ant for%undet med %esiddelse af o%servationer+ som %eviser mnen indfl$delse dire&te renere end i den foregende stadig tilf ldet. "et er meget ns&eligt+ at fremtidige undersgelser af s meget som muligt for alle de store !e%li&&e af ve!ret+ herunder tr$&+ varme+ vind og regn forhold og for alle v sentlige forhold af mnen runde+ faser apses+ de&lination+ mnens timer dette emne+ i for%indelse ville %live udfrt+ fordi &un en undersgelse af hele forholdet af effe&t ngletal lover at %ne op for et ind%li& i det samme. Tilfredsstillelsen af et sdant ns&e vil sands$nligvis v re et l nge underve!s. Selvom 6isenlohr for 8arlsruhe+ 6. 5ouvard til Paris+ 8reil Prag+ SchH%ler at overve!e i l%et af sin A09rige serier til fors&ellige steder+ en opgave for de fors&ellige !e%li&&e af ve!r og fors&ellige forhold mellem mnen &re p samme tid+ indtil egnet til visse gr nser+ men dels i&&e s fuldst ndigt+ nogle i&&e i s lang tid+ som det ville v re ns&eligt. :vis det+ der tidligere e&sisterer af o%servationer er planlagt+ en let genindvinder den tro+ at selv en r &&e o%servationer p ,DD r stadig i&&e ville v re no& langt pvir&ning af uforudsete udgifter+ selv ved de relativt effe&tive mnens pvir&ninger af mnedlige periode+ s langt som til at f!erne i middelv rdierne for det samme for at f en helt almindelig &ursus for alle dage i mneden. "en l ngste r &&e o%servationer for en og samme sted+ der hidtil e&sisterer )fra 6isenlohr for 8arlsruhe+

om indfl$delsen af s$nodis&e revolution af vandig ned%r+ tordenve!r+ muntre og overs&$ede dage-+ men omfatter &un 0D r. L ngden af den &r vede o%servationstid vil v re meget genve! nu ved passende &orre&tion af de o%serverede v rdier p grund af solens indfl$delse )i form af dagen og s sonen-+ fordi denne indfl$delse er prim rt hvorunder s&!uler mnen indfl$delse+ og det er ogs i nogle tidligere undersgelser+ navnlig ved 8reil for indfl$delse af mnen timer i fors&ellige ve!rforhold i Prag+ 4>dler for indfl$delse s$nodis&e og relateret til den &vatoriale cir&ulation p %arometeret l sning i Khristians%urg )Guinea-+ ved 6isenlohr )Poggend. Ann. L'-. for indfl$delse s$nodis&e &redsl% og mnen timer p %arometeret i Paris+ og de engels&e o%servatrer indfl$delse af mnen timer p %arometeret i troperne+ sledes allerede vigtig+ men )med undtagelse af de sidste o%servationer- p grund af for &ort o%servationstid %levet udfrt af ingen opdeling ende. "et er vigtigt at udfre &orre&tionen p det mest fordelagtige og s&arpeste mde.
8reil og nogle gange ser det engels&e o%servatr effe&t &orre&tionen i+ at de af den en&elte+ o%serveret ved en given time p dagen+ v rdier fratr &&e den v rdi+ som hrer til i midten af det hele mneden i denne time+ ved denne v rdi afh ngig af tidspun&tet p dagen sol indfl$delse for denne mned repr senterer. #ed &orre&tionen for o%servationerne i hver mned er is r udfres+ er ogs in&luderet i &orre&tionen p grund af time p dagen p samme tid p grund af s sonen med tilstr &&elig tiln rmelse. 9 6ndnu mere )nemlig i&&e &un af mneder+ men ogs dage-+ men har specialiseret sig i &orre&tionen p grund af s sonen ved 4>dler metode."ette %ringer de samlede v rdier af den r &&e af %em r&ninger fra de mindste &vadraters metode til en periodis& fun&tion af den tid af ret )s meget daglige o%servation timer+ s meget fun&tionalitet-+ og %estemmer derfra for hver dag+ is r den v rdi+ som tilhrer o%servation timer+ som i fratr &&es strrelse . 4>dler har imidlertid i&&e %eregnet for hvert r for o%servation i s rdeleshed+ men &un for de midler til alle o%servation r+ fun&tionen &orre&tion+ og i denne henseende er 8reil &orre&tion+ der har specialiseret sig i&&e &un for mneder+ men mange rs o%servation+ s rligt. 9 6isenlohr endelig h!em fra eventuelle o%serverede v rdier %lot de generelle midler+ hvad den pg ldende o%servation time efter hele af o%servationerne tilhrer+ i til%agetr &ning+ sledes at &orre&tionen s denne specialiserede hver&en i de en&elte r eller mneder og dage. "en 8orre&tions7eise 8reil s og den engels&e o%servatr ved den %lotte ,Mmonatlichen o%servationer af Frste Prag+ da de ogs relativt &orte %em r&ninger for sidstn vnte+ som det er 8orre&tions7eise 4>dler er p det eneste 1 r gammel for Khristians%urg+ viste sig at v re meget effe&tiv+ mens 8orre&tions7eise 6isenlohr s i sin mde+ %r meget fort!enstfulde undersgelse i princippet i&&e at v re tilstr &&eligt+ heller i&&e er en sttte i de negative og tvivlsomme resultater af hele undersgelsen+ hvil&et selvflgelig ogs meget afh nge af arten af o%!e&tet.

6ndnu fra en anden side+ du &an !ustering af uforudsete sledes &ommet til den sttte+ som i stedet for v rdierne af hver o%servation dag+ eller )ved at undersge indfl$delse af mnen timer- til at tage timer o%servation i %etragtning+ flere forenet dem til total eller gennemsnitlige v rdier+ og disse sammenlignes med hinanden. I&&e s! ldent frer til sammenl gning eller gennemsnitlige sammentr &ning gennem hele serien af %em r&ninger fra+ for at opn s meget den samlede eller gennemsnitlige v rdier som individuelle v rdier ved at gre for de frste og sidste v rdier i serien &rer til%age t n&er i sig selv+ for hvil&e flgende ta%el I og II med deres M9dages og L9dages totaler giver illustrative e&sempler. 4an ville v re for&ert p den mde+ og omst ndighederne i denne sum v rdier eller deres n!agtige tilsvarende gennemsnitlige v rdier p %anen og forholdene mellem v rdierne for de en&elte

dage eller timer )den midterste de h! lpe i ta%ellerne- for at holde ordentligt repr senterer snarere afvigelsen %liver strre fra h!re repr sentation i den for%indelse flere dage eller timer+ til summen eller &om%inerede midler. 4en en del af den afh ngige udligning af uforudsete stigning i regelm ssighed &an v re i gang med den samlede eller gennemsnitlige v rdier mod hvil&e de en&elte v rdier+ hvis nogen %lev en !uridis& overgang gemmer sig under uforudsete udgifter+ som en gevinst for realiseringen af en sdan er givet+ nogle gange ngletal for flere dage eller flere timer af musi&+ hvis de i&&e selv &an pr cist repr sentere de en&elte dage og timer+ men i&&e mindre end disse giver en indi&ation til %em r&elsesv rdige &on&lusioner. /ormalt holder vi fast i M 9 til 19dages eller timers total eller gennemsnitlige v rdier er ved denne overve!else mindst omtrentlige repr sentation af de en&elte v rdier %e&$mrer derved hus&e p. :vor men af&ald %lot o%!e&tet i denne for%indelse+ at der findes en lov%estemt mne indfl$delse gennem regelm ssig afh nger naturligvis af disse v rdier &an ses p alle+ vinder du+ ligesom mig+ har en mere detal!eret undersgelse undervist p tilstedev relsen af en lov%estemt ma&simum og minimum p "e fleste+ hvis man vir&elig v rds tter den halve periode summeres+ og det % rer igennem hele serien+ ved at %etragte den samme ind i sig selv hele tiden+ dvs i anomalistic eller s$nodis&e cir&ulation tilf!er v rdierne op af hver ,1 eller ,B p hinanden flgende dage.6&sempler p dette er nogle ta%eller i det ,D. Giv &apitel+ hvor !eg er ved at samle Sch7eig resultater p indfl$delse af mnen p meta%olismen i denne art. I ta%el I og II i dette &apitel er %lot get op til L9dages totaler+ og du hermed g!ort en stor fort!eneste af regelm ssighed i ve!en for v rdier. :vor er til stede som i den indfl$delse af mnen af tidevandet timer af stemning+ osv. p den magnetis&e variation+ to daglige ma&sima og minima+ er se&s9 timers summer eller gennemsnit den mest fordelagtige. "enne metode har en form for magi magt til at fastholde fo&us p sm periodis&e pvir&ninger fra s&!ulested af uforudsete udgifter+ og ofte %ringer serien+ hvis individuelle v rdier dire&te eller vise en meget uregelm ssig %ev gelse p en meget regelm ssig &ursus )f.e&s SchH%ler s A09rige serie om den indfl$delse s$nodis&e oml% om antallet af vde dage+ hvis overhovedet+ &un findes en regul r indfl$delse 6isenlohr ,D9rige serie om indfl$delsen af denne race p %arometeret+ osv-.
Oanset frappanten resultater+ at denne metode giver summation af de v rdier af halv eller &vart respe&tiv periode i gennemfrelsen af en periodis& r &&e %em r&ninger+ !eg har i denne t$pe+ %ortset fra Sch7eig@schen o%servationer i det ,D. 8apitel afstod mig til at stole p det samme+ som ogs havde at gre uden dem og. Pr cise uden %egrundelse og dis&ussion af metoden+ som er ud over gr nserne for denne specifi&ation+ %lev en ansgning offentliggres samme afvises :er er %lot en ant$dning af et par ord om detC 6r en serie af o%serverede v rdier for a+ %+ c+ d ... suczessive i timer eller dage fr+ s man &an v &sten af en r &&e v rdier for hvert af flgende med Z+ faldet med 9 op&ald )e&sempler ta%el I. u II i dette &apitel-+ vil!e og i l%et af serien+ s generelt ved den mde ndre &ara&teren eller flge %estemt. S &om%inere de individuelle v rdier for %el%+ ssom trivalent )a Z % Z c-+ s&al det %em r&es+ )% Z c Z d-+ osv.+ eller tilsvarende+ og gr dette ved frst og fremmest hele spe&tret+ at fors&elle mellem p hinanden flgende %el%+ der i&&e indeholder fors&ellene mellem midterste %ogstaverne 5+ K+ men den &ommentar a+ d enige om+ at selv s passagen af de successive %el% eller deres tilsvarende midler som til faldet og ge passagen af successive individuelle v rdier for

accept og ud%redelse af i&&e9 matche og i&&e &an tr de i stedet for det. Fra den anden side+ men det s&al %em r&es+ at fors&ellen p f!ern%et!eningen fra hinanden individuelle v rdier A+ "+ hvorved varierer de successive summer generelt i en r &&e o%servationer+ som er en periodis& strre vir&ning end den umiddel%art efterflgende %+ c . "ette har til flge+ at indfl$delsen af tilf ldige fors&elle+ hvis en sdan v re &ompliceret med loven i den periode+ der let overget af dette+ og midler til at udfre sammenl gning af en regul r overgang &an findes lettere gennem hele serien+ hvis nogensinde en !uridis& tidsplan for serien emne+ som hvis man stopper ved de individuelle v rdier. "en %illigste i denne for%indelse vil v re+ nr du l gger som den ma&simale fors&el mellem de successive summer af hele fors&ellen mellem ma&simum og minimum selv i spillet. "ette er en &ort ant$dning af grunden ovenn vnte regel. "et %r i&&e glemmes+ at en del af gevinsten af regelm ssighed+ som fs i serien af den samlede eller gennemsnitlige v rdier mod antallet af individuelle v rdier+ succes selve metoden+ &un tils$neladende+ fordi selv nr helt tilf ldigt &astet sammen v rdier s$nligt er. Angiver nemlig den angivne mde+ at stigningen fra en v rdi til den n ste efter en periodis& gitter med Z+ faldet af 9 s 5ehaftetsein serien+ med mange uforudsete ved h$ppige s&ift af tegn %liver forrdt+ mens en af dem fri periodis& serie med &un <n ma&simum og minimum )serien er %eregnet til at &re til%age&un to tegn udve&sle gaver. /u er det &onstateres+ at i en r &&e helt tilf ldigt &astet sammen v rdier i gennemsnit+ det antal ndringer+ tegn mellem successive v rdier er do%%elt s stor som strengene+ i serien af summen af v rdierne dannet deraf+ men )uanset hvor mange dage eller timer denne ene tager- gennemsnit &un s stor som !eg har over%evist mig selv ved en mere detal!eret undersgelse dels empiris&+ dels med henvisning til teorien af &om%inationer+ s ved summationsmetoden til et relativt fald i antallet af fortegnss&ift og herved tils$neladende gevinst p regelm ssighed i frems&ridt v rdier er opnet+ som i&&e s&al %etragtes som at fremh ve en s&!ult lovligheden af serien+ og s er han %are du&&er op allerede p helt tilf ldige v rdier. 4en at g p magten summationsmetoden af rent tilf ldige v rdier i&&e+ at reducere antallet af tegn ndrer et gennemsnit p to gange p niveau med antallet af strenge+ og i s fald ved summationsmetoden+ ndring af tegn i serien helt eller n sten helt op til dem+ der e&sistensen af de lov%estemte ma&sima og minima op&ald forsvinde+ s dette er imidlertid at %live %etragtet som at fremh ve en s&!ult lovligheden af dem+ der er angivet ovenfor princip. "isse relationer dis&uteres hidtil i&&e er no&+ s ser det ud til+ har i&&e selv %em r&et dem i %ehandling+ uanset r &&e o%servationer+ hvor !uridis&e pvir&ninger s&!uler under stadig %et$delige til%agestende uforudsete udgifter+ er af stor %et$dning. 4en !eg m n!es med denne &orte+ i&&e no&+ men som !eg h%er for dem+ der med nogle overve!elser udd$%e og &ontrollere ting selv vil+ men forstelige hints. 6n mere om dette i min fremtid s&rift+ hvor du vil finde for&laringer+ %eviser og e&sempler.

/u disse generelle dis&ussioner !eg tilf!e nogle mere specifi&&e &ompileringer og henrettelser over 4nen indfl$delse p den vandige ned%r og %arometer. a. indfl!delse #$ fldningen. Frst+ her er der en ta%el+ hvor !eg )som altid regnes som l n$mne- giver e&stra sammen antallet af ned%r for 8arlsruhe+ Stras%ourg og Paris+ efter 6isenlohr og 6. 5ouvard+ for hver dag s$nodis&e mned. 2eg ville vir&elig gerne antallet af A09rige SchH%ler@schen serien har &om%ineret med det+ men den s rlige enhed af sin o%servation ta%el i&&e tillader dette. For at forst ta%ellen flgende forel%ige %em r&ningerC 8olonnen antal vde dage indeholder tallene opnet dire&te ved tils tning af de tre r &&er for disse tre steder. I tre9dages totaler s!le er med hens$n til %em r&ningerne ovenfor til %edre af%alancering af uforudsete+ forenet tre p hinanden flgende numre

for denne sum+ %eistehende dagen er gennemsnittet. Sledes er den samlede tre9dages i ,ALD+ der str ved l dage+ summen af de tre tal 1,L+ 1,0+ 1MB+ som den MD.+ l og A tilhrer."u s&al nemlig mnen &re Feturning t n&e i sig selv+ sledes at den sidste dag anses for at v re dagen fr l.. I L9dages totaler &olonne viser v rdien af hver s$v dage er endnu %edre tilpasning lige s forenet til summen+ og %eistehende dag er igen mediet. "et giver ogs den interesse+ der &an ses fra den uge af de strste+ mindste og mellemstore effe&t. "esuden er tegn Z og 9 placeret mellem to v rdier til efter passage af stigningen )Z- eller ned )9- af en r &&e v rdier for den anden at %live overset s let. "en strre eller mindre antal tegn ndringer %emer&termaTen en ant$dning af strre eller mindre uregelm ssighed i den mde de v rdier )se ta%el I-.
"en A* og MD "ag &ommer i Stras%ourg %em r&ninger+ fr &ontraherede &un til et gennemsnit ,,L og dette gennemsnit er her A* Taget som dag Stras%ourg v rdi i %etragtning+ den MD. "ag+ men ,AA som gennemsnit ,,L9,AN+ hvor ,AN i Stras%ourg v rdi for dagen l.. Gennem denne interpolation+ det samlede tal er lidt h!ere i forhold til vir&elig overholdes. l Sa let o%ersigt o%er antallet af %andige "undfald/ so i 86 $rs o"ser%ation 1. ed 10558 %andig ned"r 1%$de dage. i 2arlsruhe 134 5. %. 1841)1834./ Stras"ourg 106 5. %. 1846)1830. og 7aris 1 0( 5. u ligeso 1846)1830. til D. 8isenlohr og 8. *ou%ard/ fre stillet %ed su ation af de faldne #$ de steder disse dage af $neden ned"r.

4ned9dag Antal M9dages vde dage totaler

L9dages totaler

4nedligt Antal M9dages vde dage totaler dage ,N Z ,L Z ,0 9 ,* Z AD D A, Z AA Z AM. Z A1 Z AB Z M00 Z 1DL Z 1AL 9 1D, Z 1MB 9 1DL 9 M0M Z 1,A 9 M*M Z 1DB 9 ,,*L Z ,A,D 9 ,,00 Z ,ADA 9 ,AAB 9 ,A1M 9 ,ANM 9 ,AMB Z ,AAA Z ,A,D Z

L9dages totaler

l A M 1. B. N L 0. * ,D

1,0 Z 1MB 9 1AD 9 M*L Z 1M1 9 1DL Z 1D0 Z 1AM Z 1MB Z 1NL 9

,ALD Z ,ALM 9 ,ABA 9 ,AB, 9 ,AM0 Z ,A1* 9 ,AM0 Z ,ANN Z ,MAB Z ,MND Z

A0ND A*AD A*A0 A*,* A*A1 A*A1 A*L, MDMA MDB0 M,1,

A*N* 9 A*,1 9 A00D 9 A010 Z A0LA 9 A0B0 9 A0MN 9 A0M1 9 A0DA 9 ALN* Z

,, ,A ,M ,1 ,B

1B0 Z 1ND Z 1*D 9 11, 9 1,B 9

,M0B Z ,1D0 9 ,M*, 9 ,M1N 9 ,A11 9

M,L1 9 M,NN 9 M,,* 9 MDB* 9 MDA0 9

AN AL A0 A* MD Sum 4idler

M** Z 1DM 9 ML1 Z M** Z 1,L Z ,ABB0 1,0+N

,ADL 9 ,,LN D ,,LN Z ,,*D Z ,AM1 Z MLNL1 ,ABB+0

AL0B Z AL*D Z A0,B Z A01B Z A0NN 9 0L *DN A*,D+A

,-

4an s&al i&&e ignorere det fa&tum+ at de overlapper hinanden til en vis grad.

Gennem denne &om%ination+ er nu det samlede resultat af de tre er %e&$mret r &&e o%servationer p et tidspun&t ud+ og vi %em r&e flgendeC "en ma&simale og minimale fald efter &olonne for hver dag p , R A mneders mellemrum+ p den ,M. og A0 dil dagen efter anden (&tanter og l dag efter 1. (&tanter med numrene 1*D og ML1+ som er omtrent forholdet 1 & M svarer. "e tre9 dages totaler &an v re den ma&simale og minimale falder p samme dag+ mens de L9 dages summer af ma&simum og minimum p ,,. og AB falde som et middel dage om hvad man %etragter som ingen mangel p overensstemmelse+ og som forholdene mellem de midler dage i&&e repr senteres &orre&t ved %emer&termaTen meget dag totaler. 4en den L9dages totaler l rer os+ at %landt alle afdelinger uge+ at du &an danne fra s$nodis&e mneder i l%et af uge ,, til "ag i midten+ har di 0 til ,1 )Ka. op mod fuldmne fra !eg &vartal-+ den mest ned%r+ i l%et af ugen AB til I midten di AA. til A0 ):vad middelve! mellem fuldmne og n$mne indtager-+ som er mindst+ og i forholdet M,L1 & ALN* )S ,,1+N & ,DD+D-. 4iddelv rdierne for A*,D+A+ hvil&et ved udgangen af &olonnen ligger t ttest p de uger+ den anden og 1+ og at ,L have i midten. S ogs de midterste dage af ma&simum og minimum uge+ som et middel ugers mellemrum til halvdelen af mneden. "esuden vil du i&&e se uden interesse som almindelig frems&ridt v rdierne i L9dages totaler &olonne. 5ortset fra en lille uregelm ssig udsving om&ring %eg$ndelsen af mneden og nummeret A010 p ,*.+ er en regelm ssigt opdateret &ontinuerlig v &st og re9f!ernelse tallene i l%et af mneden. /r det nu er almindeligt at plotte v rdierne af en periodis& r &&e %em r&ninger som en fun&tion af tid+ hvis &onstanter er %eregnet af de mindste &vadraters metode+ er dette ogs fra mig+ med de v rdier af hver af de tre s t af o%servationer+ som er sammenfattet i foregende ta%el is r s&ete+ og !eg gi& op til fire periodis&e vil&r. 8onstanterne i nogle tilf lde viser en meget %em r&elsesv rdig aftale mellem de tre r &&er+ undertiden signifi&ant afvigelse. 4en her i l%et af mere i min strre s&riftt$pe. P det forrige &om%inere ta%el over antallet af vde dage+ vi nu ns&er at tilf!e

ogs sdan af det %el% faldet vand til Stras%ourg og Paris. For 8arlsruhe Ingen data til rdighed )se ta%el II-.
For de MD "ag i Stras%ourg anvender en lignende &ommentar som i den forrige ta%el. Gennem interpolation MD "a$ er den samlede m ngde af faldne vand+ som fa&tis& %el%er sig til Stras%ourg ,0AAD+,D millioner i henhold til den oprindelige ta%el i A* dage+ er %levet get her til ,0.LBL.M0D tusind. /umrene p de Paris o%servationer stammer fra den oprindelige ta%el+ hvor det %ehandles som middel i en mned ved at multiplicere MB* end antallet )s$nodis&e o%servation mneder+ for at gre dem &om%ineret med Stras%ourg tal. P grund af udeladelsen af den sidste decimal i Stras%ourg o%servationer+ som fandt sted i vores ta%el+ %estemmer summen af de to tal ,0LBL+M0 ,1LLN+BD S MMBMM+00 og sfremt denne udeladelse i&&e har fundet sted+ er i decimalerne i&&e pr cis matcher den endelige sum MMBMM+L som til s&ulle v re tilf ldet.+ men fors&ellen er naturligvis fuldst ndig irrelevant. II Sa let ta"el o%er ngden af %and 1i illi eter./ so i disse dage af $neden i 55 $rs o"ser%ation 0. / er faldet i Stras"ourg 106 5. 1846)1830. og 7aris 10( 5. fra 1849)1830. af 8isenlohr og *ou%ard fre -o et %ed su ering af de faldne #$ de steder at %re denne $ned dage ngde 1sa lede ngde i Stras"ourg 18656/38 illi:. s!node i 333. $neder i 7aris 19666/54 illi:. s!node i 35(. $neder..

4nedligt 4 ngde M9dages faldet vand totaler dage l A M 1. B. N L 0. * ,D ,, ,D0D+L Z ,A1N+, 9 ,,,B+B Z ,A,L+L Z ,AAN+M 9 **M+* 9 *L,+L Z ,,B0+, Z ,ALL+D 9 ,AAN+D Z ,ALL+1 Z ML0N+1 9 ML0D+1 Z MNN,+, Z M1DN+0 Z M,AM+L Z M,*,+* 9 M1ML+* 9 MBB*+B 9 MBL*+M 9 M11A+M Z MM0,+, Z

L9dages totaler

4nedligt 4 ngde M9dages faldet vand totaler dage ,N Z ,L 9 ,0 9 ,* Z AD Z A, Z AA Z AM. Z A1 Z AB Z AN 9 ,,AM+N 9 ,DBL+M Z ,A,A+1 9 *,N+M Z ,,,1+A Z ,,*M+L 9 ,D0B+1 9 ,,BD.D 9 ,D,A.D 9 *00+, Z ,,DM+0 Z M,AN+N 9 M,DM+* Z M,BD+, 9 MA1L+1 9 M1A*+, 9 MM*M+M Z MAA1+A Z MM1A+* 9 M,0N+D Z MM*A+M 9 M,B,+1 Z

L9dages totaler

LNM1+N 0D1M+L L*M1+B L0B,+* L*A*+M L*ND+A 0DLD+L 0,MD+1 0,0L+, 0M00+N 0L1B+A

L0DM+0 9 LLAA+N 9 LB00+D Z LLD,+* Z LLA*+M 9 LN01+D 9 L1B*+L Z LN1L+A 9 LBNL+L 9 L,*,+A Z LAD0+* 9

,A ,M ,1 ,B

,A0M+D Z ,,*B+1 Z ,MA0+M 9 *L,+B Z

MLBB+0 Z M0DN+L 9 M1*B+A 9 M1AA+1 Z

0BB0+N 9 01D1+A 9 0AMB+B 9 0,LD+B 9

AL A0 A* MD Sum 4idler

,DM1+L 9 0,L+A Z ,,DM+, Z ,DB1+M Z MMBMM+L ,,,L+L*

A*BB+L 9 A*BB+D Z A*L1+N Z MAM0+, Z

L,,M+A Z L,0,+* Z L1M*+* Z L1B,+N 9

,DD+B**., AM1+LMB.* MMBMM+DM L0A1+BM

A-

I del til at tild &&e sig.

"enne ta%el er analog med o%servationer le!lighed end den foregende+ som !eg i&&e vil g ind i $derligere her+ da de hver nemt &an gre dig selv. Selvom den ma&simale og minimale er i&&e ligefrem den anden og 1 Sammenfaldende o&tanter+ s vi ns&er at men fordi de ads&iller sig &un med ca l dag af det+ give en lille samling til dette+ det ma&simale og minimale n rmeste faser i henhold til de fors&ellige serier af o%servationer til at foretage nogle $derligere &ommentarer til det. For en %edre eliminering af uforudsete+ men %r tage v rdierne for de en&elte dage M 9 til 19dages gennemsnit )med hens$n til at forlade scenen d &&et s t t som muligt p midten- med den anden og 1 (&tanter t!ene som et middel dage. 6fter "atis de oprindelige ta%eller viser sdan formative efter &ompileringC
III. 'a"el af forholdet elle antallet af %$de dage den 0. ;-tanter for antallet af de 9. ;-tanter i 3 ) til 9)dages idler fra #$

A (&to%er 1. (&to%er A* rligt. (%servation. v. 5ouvard i Paris ,AB+ANC ,DD+DD AL rligt. (%servation. v. 6isenlohr i Stras%ourg ,AD+NB ,DD+DD A0 rligt. (%servation. v. SchH%ler A4 i St. ,,B+,1C ,DD+DD MD rligt. (%servation. v. 6isenlohr i 8arlsruhe ,,M+L*C ,DD.DD I 5ouvardschen o%servationer i&&e indeholder dire&te %estemmelse af faserne er med hens$n til de faser af m &an fortrinsvis falder i midten af de midler+ der er for%undet til de dage for%undet til midten af ,, ,A ,M+ for 1. (&tanter af AB AN AL A0 Tag p den oprindelige ta%el. "et SchH%ler@schen nedenstende dire&te %estemmelser for de faser+ og er+ i slutningen af dagen fase end i midten af 19dages midler. "en 6isenlohr@schen M 9 til 19dages midler %estemmes ved den dire&te metode selv. )Pogg. '''. 0L. '''#. M,*- s&ulle de v re p en passende mde+ som her+

den 5ouvard@schen+ %estemmes indire&te fra den oprindelige ta%el for de en&elte dage i mneden+ s noget andre v rdier ville resultere som ovenfor+ nemlig for 8arlsruhe ,,, + 1,C ,DD+DD+ ,AD+A, Stras%ourgC ,DD+DD. 4en ovenstende v rdier er at foretr &&e som dire&te si&&er. Antages fra ovenstende tal midler i det ene tilf lde en antallet af rs o%servation attri%utter til %em r&ningerne proportional v gt+ s endelig finder det samlede resultat af ,,1 rs o%servation i M 9 til 19dages %et$der af 5ouvard+ 6isenlohr+ SchH%ler+ Paris+ Stras%ourg+ Augs%urg )osv.-+ 8arlsruhe+ at antallet af vde dage den A. (&tanter til nummeret p 1. (&tanter som ,,0+NN & ,DD+DD opfrer hvorefter antallet af vde dage af mnen pvir&e tidspun&tet for den anden (&tanter med mere end , R N af den tid af den f!erde (&tanter ges. :vis de en&elte tests+ hvor organerne er tru&&et+ svarer &un i den retning+ i&&e i strrelse med hens$n til dette forhold+ s&al man tage hens$n til p den ene side+ indfl$delse tilf ldighed i de underliggende individuelle afgrelser+ samt gennem den centrale dra7 fra reduceres i flere dage+ men p ingen mde &ompenseret+ derimod+ at efter steder af fors&ellig position nogen e&sa&t match er at %live forudsat+. 4en frst og fremmest flgende aspe&t vil %live taget i %etragtning+ som er velegnet selv uden hens$ntagen til andre grunde til for&laring+ den mde de en&elte resultater afviger fra hinanden+ for at for&lare+ at lade !a forudse inden for visse gr nser. 8ort sagtC P et sted med fors&ellige a%solutte antal rlig ned%r af &ara&teren af sagen+ s&al det ovenfor n vnte forhold ogs v re anderledes+ mindre til dem med strre+ strre i dem med mindre antal M- . "ette fremgr af flgende lidt nemmere at se.
M-

4edmindre altid genneml%es de fors&ellige o%servatrer i fors&ellige steder helt sammenlignelige i deres

registre+ det &ommer her i stedet p det optagede end det reelle antal af %undfald p.

6t sted det regner i &raft af lo&ale pvir&ninger oftere end p et andet. :vis vi nu endnu overdriver+ havde s st r&+ at det regnede hele dagen p <t sted disse lo&ale forhold+ s pvir&ning af givne faser af mnen ville stadig v re stor no& til at ge m ngden af regn+ han ville+ men dette ved fors&ellen i antallet af ned%r p faser selv i&&e &an gen&endes+ fordi det vir&elig regner hele dagen+ selv om m ngden af vand faldet i fors&ellige steder &unne v re anderledes. S s&al %ortset fra alle uforudsete udgifter+ er fors&ellen mellem ma&simum og minimum+ eller p alle givet mellem de o%serverede v rdier faser er fundet mindre p steder med mere end et mindre antal regndage ved i frstn vnte+ men en tiln rmelse til de e&streme tilf lde opstr. Fa&tis& &an det vise sig %e&r ftet i en slende mde i de citerede %em r&ninger l rer som et &ig p flgende lille ta%el+ hvori forholdet fundet ovenfor for disse steder mellem antallet af vde dage p A. og 1 (&tanter er &ompileret med det a%solutte antal af hvert r der )i de samme s t af o%servationer-+ forudsat perfe&t vde dage. 2o mindre det rlige antal vde dage+ strre end forholdet.
'a"el IV.

A%solut rlige antal vde dage.

Forholdet mellem antallet af vde dage den A. (&tanter for nummer p 1 (&tanter sidstn vnte S ,DD+DD uds&iftes. ,AB+AN ,AD+NB ,,B+,1 ,,M+L*

Paris )A* rligt.Stras%ourg )AL rligt.Augs%.4.St. )A0 rligt-. 8arlsruhe )MD rligt.-

,AB+D ,M*.M ,B0+B ,NL+M

Od fra dette fremgr det ogs+ at steder med lavere antal vde dage+ der s&al geeignetern at afslre indfl$delse mne p dette nummer. #i holder de tidligere tal for autoritativ )som &an naturligvis &un v re midlertidig-+ er det i et sted som Paris+ hvor antallet af vde dage er et gennemsnit p ,AB til A.(ctanten , R 1 dr%e mere vand end i dag af 1. (&tanter. P <t sted+ men nr der som i 8arlsruhe+ er antallet af vde dage er ,NL om ret+ &un om&ring , R L mere. S du se+ hvor vigtigt det er at tage hens$n til denne fors&el. Lad nu de resultater+ som den m ngde vand faldet for anden og 1 (&tanter t$deligt sammen+ som vi+ men da SchH%ler i&&e er specificeret for 1. (&tanter har i stedet erstatte sin redegrelse for det sidste &vartal+ men g lder for de vrige o%servatrer af det 1. (&tant. V. 'a"el o forholdet elle den ngde %and faldet #$ tids#un-tet for den anden ;-tanter #$ tids#un-tet for den fjerde ;-tanter 1res#ect. sidste -%artal. til
A.(ct. 1.(ct. )(L5-

,N!>hr. (%servation. af SchH%ler ,MN+1N ,DD+DD AL .. .6isenlohr ,MB+LD & ,DD+DD * .. .Yuetelet ,MB+A1 & ,DD.DD A* .. .5ouvard ,,*+BM & ,DD.DD

&

/r SchH%ler@schen specifi&ationen er forholdet mellem de en&le v rdier for de dage+ den anden (&tanter og sidste &vartal afledt+ som for de om&ringliggende dage+ mangler de opl$sninger+ de vrige opl$sninger+ forholdet M 9 19dages midler+ der hidrrer+ som er taget p 5ouvard@schen information som vist i ta%el #I. /r Yuetelet@schen indi&ation af v rdien af den anden er (&tant henhold til ta%ellen som et middel til den ,,.+ ,A.+ ,M.+ til den 1. efter AN+ AL+ A0 "ag s$nodis&e mned %estemmes.

S ville falde mod centrum af 0,!>hrigen )dog nogle sger landsd &&endeo%servationer p tidspun&tet for den anden (&tanter n sten , R M mere vand end p tidspun&tet for den 1. (&tanter eller sidste &vartal. "et er %em r&elsesv rdigt+ hvor t t matcher ratio med SchH%ler+ 6isenlohr og Yuetelet+ og i vir&eligheden er m ngden faldet vand i&&e er den samme grund som i antallet af vde dage siden+ at forholdet mellem ndring i den a%solutte m ngde af

ned%r p stedet. 4en i denne n r9&onsensus formentlig noget tilf ldig+ fordi der endnu i&&e er afregnet uforudsete o%servation serien &unne % re et %et$deligt strre afvigelse og for&lare+ ogs 7eichtin &endsgerning+ indi&ationen 5ouvard@sche v sentligt fra den i strrelse+ og SchH%ler@sche er idet den henviser til sidste &vartal og en simpel+ i&&e gennemsnit+ i&&e sammenlignes med den anden. S vi &an s tte enten p t t match eller %et$delig afvigelse af numrene i strrelsen af den ene side og den anden store v gt+ men &un til den aftale+ som alle+ men en meget %et$delig overv gt af A over 1 Giv o&tanter med hens$n til m ngden af vand faldet. :vis man tager gennemsnittet af de procentdele+ %ordet med hens$n til antallet af rs o%servation+ finder vi ,MD+D, & ,DD+DD. Lad os nu forsge en mere pr cis %estemmelse af ma&simum og minimum p tid og strrelse+ &an vi minde os med hens$n til den tid+ og i ta%el I+ som Summar$ 8arlsruhe+ Stras%ourg og Paris %em r&ninger om antallet af vde dage efter 6isenlohr 5ouvard indeholder tidspun&tet for ma&simum p ,M. af s$nodis&e mned+ di l dag efter den anden (&tanter de mindst A0+ di l 1 dage efter (&tanter falder+ hvil&et &an %etragtes som den resulterende samlede resultat af disse tre s t o%servationer. :elt p samme dag+ men &an ogs SchH%ler@sche A09rige interval+ den ma&simale og minimale fald+ s er alle 1 r &&er overhovedet giver et fingerpeg om denne %estemmelse 1- + forenes i dette resultat. "ette er i&&e l ngere en overve!else af de samlede eller gennemsnitlige v rdier for tre eller flere dage+ men de en&elte dage+ selv under. "6FF(F &an du si&&ert se p disse to dage for hele de relevante o%servation sites med h! grad af tiln rmelse end det ma&simale og minimale antal vandig ned%r i midten af ret+ og det vil have en interesse i at gre en anden s rlig opgrelse for disse dage+ hvor vi fordi i middelv rdierne for flere dage+ den ma&simale og minimale indfl$delse+ s at sige noget hotellet %lot repr senterer ns&er at %ruge v rdierne for sig selv hver dag+ er dog strre naturligvis risi&oen for+ at %etingelserne er de samme stadig pvir&et af uforudsete + men &an ndres til en vis grad opve!et af udar%e!delse af resultaterne af flere serier af o%servationer igen. "enne samling har til forml at uds tte den fulde fors&el mellem ma&simum og minimum s meget som muligt. /u Flgende er de o%serverede antal regn med de tilsvarende %etingelser. , T. T. d , efter A o&to%er T. l efter 1 d (&to%er Fatio 5ouvard+ Paris+ A* 2. ,10 ,DD ,10+D & ,DD+D 6isenlohr+ Stras%ourg+ den AL. 2. ,B1 ,A, ,AL+A & ,DD+D . SchH%ler+ Augs%+ 4.+ St.+ A02. ,NL ,A* ,A*+1 & ,DD+D 6isenlohr+ 8arlsruhe+ MD 2. ,00 ,BM ,AA+* & ,DD+D Summa NB, BDM ,A*+1 & ,DD+D
1-

(gs ville nemlig &un MA9rige serier SchH%ler side ,, til fr+ deres overve!elser+ men vi her passere for%i+

som i vrigt i alle andre %estemmelser i den viste rsag.

"et ses+ at en sdan formativ fa&tis& strre+ undertiden %et$deligt strre ngletal er opnet som i ovenstende ta%el+ hvor vi flere dage og det %et$der for A og 1 Sammenlignet o&tanter+ som er den sande ma&simum og minimum &un n r+ fI til Paris ,10+D & ,DD+D+ ,AB+AN i stedet d<r & ,DD+DD+ Stras%ourg ,AL+A & ,DD+D+ i stedet for der ,AD + NB & ,DD+DD+ ` c. Slutresultatet erC "agen efter den anden (&tanter har den strste+ dagen efter 1. (&tanter det mindste antal vd ned%r+ og fa&tis& overstiger antallet af vde ned%r p den frste dag+ at antallet af vde ned%r p andendagen efter gennemsnittet af fire test for fors&ellige steder )8arlsruhe+ Stras%ourg+ Paris+ Augs%urg+ Stuttgart+ 4Hnchen- under vores nordlige %reddegrader A*+1 p. K. 4en dette forhold er i&&e at %live %etragtet som en &onstant+ men afh ngig af det a%solutte antal rlige ned%r i fors&ellige steder fors&ellige+ s det er h!ere i steder med strre antal vd ned%r mindre p steder med et lavere antal vd ned%r. Fa&tis& vil du finde ogs %e&r ftet i den a&tuelle samling af disse s t+ generelt %r &un resultatet af 6isenlohr til Stras%ourg og Paris SchH%ler derefter erstatte stedet. 6n sdan afvigelse fra reglen i detal!er %r i&&e overras&e os+ s l nge uforudsete stadig har %et$delig indfl$delse. I vrigt+ afvigelsen lgn %erettiget+ at de opl$sninger SchH%ler@schen dire&te+ pl gges andre indire&te %estemmelser. Til dire&te %estemmelse men forholdet s&al findes noget strre end med indire&te+ hvil&et svarer til retningen af afvigelsen+ fa&tis& til stede. #ores endelige resultat for antallet af vde dage er ogs enig i meget godt matcher det endelige resultat+ hvad der &an opns af de indl g+ for den m ngde faldet vand. 6r tilg ngelige for alle individuelle dage i mneden her overhovedet+ &un de opl$sninger om 6isenlohr til Stras%ourg og Paris fr 5ouvard+ som er samlet i ta%el II. Lad os holde godt i svarene for hver dag+ s vi ser for antallet af vde dage minimum med fuld %eslutsomhed )og sledes at de tre9dages totaler er enige med detp A0 eller dagen efter 1. (&tanter falde+ men variere positionen af den ma&simale &un l dag af positionen af ma&simum for antallet af vde dage af sted p ,M. som for antallet af dage+ vde+ til ,1 falder+ men det efter M9dages totaler p ,M. ville falde. (g der opstr+ nr vi gr til%age til de s rlige o%servationer for Paris og Stras%ourg+ den samlede m ngde af vand faldet i millimeter som flgerC ,1 A0 Fatio af 5ouvard i Paris B,M+ML MNA+B* ,1,+N & ,DD+D . ved 6isenlohr i StraT% 0,1+*A 1B1+N1 ,L*+A & ,DD+D Summa ,MA0+A* 0,L+AM ,NA+B & ,DD+D :vad er tidspun&tet for ma&simum ved A "age efter A (&tanter NA , R A p. K. mere vand falder+ efterhnden som tiden for minimum+ dvs dagen efter 1. (&tanter. "a det i&&e er sands$nligt+ at ma&simum for antallet af vde dage og for strrelsen af den faldne vand vir&elig falde p to fors&ellige dage+ men tage hens$n til de %em r&ninger Ingen %r&dele af dage+ s ville det v re mest sands$nligt+ at den

ma&simale mellem ,M . og ,1 falder i den samme tid+ og derefter+ som allerede er tilladt at lu&&e de e&sisterende tilgange+ at den mindste p pr cis , R A s$nodis&e mned dista det. I vir&eligheden+ tilf!er vi til ,M+B som et middel mellem ,M og ,1 halvdelen af s$nodis&e mned ,1.LB+ fr vi A0.AB+ s m r&%art n!agtigt dag minimum. "ette er+ hvordan tidligere til%age&aldelser+ <n+ meget gunstig for den vir&elighed af mnens indfl$delse udfald+ som i tilf lde af en sdan afstand af ma&simum og minimum )under foruds tning af+ at der &un er <n ma&simum og et minimum- til halvdelen af den periode+ selv om &r ver i&&e som en ndvendig eftersprgsel+ men som det mest sands$nlige+ og denne afstand er i&&e herausge&Hnstelt+ men det en&le og usgt resultat af &om%inationen af disse s t af o%servationer+ der nogensinde &unne &om%ineres til dette sprgsml med respe&t. 4an &an ogs+ hvis du vil+ timingen og strrelsen af de ma&simale og minimale h! lp af den vel&endte udtalelse proces )differentiering og nulstilling af differentialetafledt af en periodis& fun&tion+ hvorved man er i stand til at repr sentere den ve! af mnen indfl$delse+ men uden at det m!sommeligt metode %et$deligt &an gre mere end den tidligere simple %eregning+ s l nge o%servation serien er stadig f$ldt med s meget tilf ldighed+ som i den foreliggende r &&e sager+ og da de afledte v rdier derefter %erres af disse uforudsete udgifter+ ogs opnet i&&e irrelevant for andre %estemmelser+ der er indeholdt denne henseende+ da !eg var is r over%evist af de en&elte r &&er+ alt efter om man stammer fun&tionen af de MD v rdier for de en&elte dage i mneden over %lot )meddelte i ta%el #I- 0 v rdier for de 0 vigtigste faser+ som derefter naturligvis af influiert %estemmelse af ma&simum og minimum+ i&&e mindre+ denne %estemmelse falder fors&elligt fra+ alt efter om man pdrager A+ M eller flere elementer i den periodis&e fun&tion til at %estemme. :vis der er noget+ vi undersgte til de fulde fors&elle+ som finder sted i antallet af ned%r og m ngden af det faldne vand afh ngigt af faser af mnen+ s t t som muligt med de tidligere regler+ er endnu til at tage flgende overve!elser+ vi har denne lidt for lidt at v re for meget. 4oon tnde er i&&e9ensartet p en sdan mde+ at for e&sempel+ i&&e altid ,A "ag i samme pr cis p A. (&tant den ,N. )/ sten- fuldmne finder sted+ og s med de andre faser. :vis nu p visse stadier en vis indfl$delse er for%undet+ vil denne pvir&ning s&ifte til faserne p samme tid i mneder+ og derfor i&&e altid falder n!agtigt p samme dag af mnens alder. Indtast nu de tidligere %estemmelser+ med undtagelse af SchH%ler@schen+ v rdien af den ma&simale og minimale %are for dagen i mneden+ mens gennemsnittet falder den strste og mindste m ngde af regn+ men som den sande tid af ma&simale og minimale snart senere+ undertiden lidt tidligere falls + s &an i&&e den fulde ma&simum og minimum er fundet p denne mde+ og fors&ellen mellem ma&simum og minimum m herefter fe!le i tidligere forordninger &ortere end han egentlig er+ og vil+ som du finder ham+ hvis i stedet for af os n vnt indire&te 5estemmelse mde underlagt de tidligere %estemmelser i almindelighed+ de dire&te anvendelser+ der flger udvi&lingen i faserne selv.

:vis en pvir&ning af rstiderne finde sted p tidspun&tet for ma&simum og minimum+ da SchH%ler antager+ som en anden $derligere grund vil heri heller i&&e+ at hele fors&ellen mellem de to &an i&&e %evise ved de tidligere %estemmelser+ da den ma&simale i de fors&ellige rstider derefter til fors&ellige gange falder+ som g!orde minimum+ s hele ret+ som vi altid har haft at gre den faldende real minimum og ma&simum igen i&&e &an &omme til s&iftende tider+ men !eg vil gerne %em r&e+ at en sdan pvir&ning af rstiderne efter drftelserne min strre pun&t+ s&nt ses at v re p ingen mde usands$nligt+ men endnu i&&e si&&ert fra o%servationerne+ for SchH%ler udsagn i denne henseende er %aseret p en %rugt af ham untriftige mde af den midterste tegning+ og du &an finde fors&ellige resultater+ nr i den ordin re mde af den midterste tr &&e stopper. I alle tilf lde+ &an vi i henhold til ovenstende+ antage+ at vi.+ 4ed vores specifi&ation antallet af vde ned%r %el% til tidspun&tet for ma&simal for de sammenlignede sites gennemsnit A*+1 p K. og m ngden af vand faldet NA+B p. K. for mere end =eitdes minimum har v ret temmelig under end over de sande v rdier. "et siger sig selv+ at hvis fors&ellen i antallet af vde dage eller m ngden af faldne vand ved ma&simum og minimum snarere end i forhold til de minimumsv rdier+ men snarere til midten eller til summen af %de udtr$&&er udtr$& s&al vise sig mindre. "et er tilf ldigt+ som du ns&er forts tte i denne henseende+ %ortset fra at nr det er et sprgsml om strrelsen af fors&ellen+ som &an afh nge af mnen over+ indl$sende h!depun&t+ den mindste enhed pr senterer sig selv som den mest gunstige. :vis vi tilf!er i en samling i forhold til forholdet mellem %undfald med stigende og faldende 4onde+ med s altid se p den n$e mnen og #ollmondstag som frste dag i den ene og den anden. #i finder tallene tidligere givet i detal!er re&apitulere flgende figurer udf ldningerC =un. 4. A%n. 4. forholdet Paris+ 5ouvard .... ,001 ,L1, ,+D0A, Stras%ourg+ 6isenlohr. . ,*00 ,01D ,+D0D1 8arlsruhe+ 6isenlohr. . ANMN A1N* ,+DNLN Augs%. 4. St.+ SchH%ler AA,1 AD0B ,.DN,* 0LAA ,+DL,* 0,MB fr vi for det %el% faldet vand i millimeter for =un. 4. 4. A%n forholdet Paris+ 5ouvard. . LNMA+M1 L,11+,D B- ,DN+0M Stras%ourg+ 6isenlohr **MN+M0 00A,+DD ,LBN0+LA ,B*NB+,D ,,D+D1B
B-

,,A+NB

givet ved multipli&ation af S. ,BL numre med MB*+ idet antallet af o%servation mneder+ &ommer til at angive

den o%serverede samlede m ngde her.

"er &an v re mange Spezialvergleichungen om forholdet mellem den vandige ned%r+ for e&sempel+ p tidspun&tet for den n$e mnen og fuldmne+ de s$z$gies og

Xuadratures og andre faser gr. 2eg &re over det samme her+ men give hver mulighed for at foretage en sdan selv p grund af de flgende ta%eller+ hvor resultaterne af den prim re serie af o%servationer er %levet indsamlet for alle otte hovedfaser mig. I forhold til de to r &&er SchH%ler@schen 2eg hus&er+ at det A09rige papir til Augs%urg+ 4Hnchen+ Stuttgart i ND+ som tidligere %lev rapporteret+ med in&luderet er. I %etragtning af de drftelser+ der er ansat+ men det s$ntes tilrdeligt+ den A09rige+ hvil&et sands$nligvis &an sammenlignes med den anden serie+ men den ND9rig %liver smidt ud ved tils tning trin p MA r fra denne sammenlignelighed til en vis grad ogs specielt at pr sentere. Ta%eller #I og #II angive de oprindelige v rdier+ ta%ellerne #III og I'+ men+ sdan redu&tion af det samlede antal p ,DD DDD )Se ta%el #I9I'.Indfl!delse #$ "aro eter. Sammenligningen af de fors&ellige serier af %em r&ninger om indfl$delse af mnen p %arometeret l sning opfordrer til indgende drftelser+ som !eg verspare p min strre s&riftt$pe mig restri&tiv her+ efter s&ematis& oversigt for de 0 vigtigste faser for at underrette de apses og Lunistitien+ som alle opl$sninger+ 2eg &ender disse relationer+ herunder. Som for alle de en&elte dage i s$nodis&e mned er ogs i de oprindelige &ilder+ "ata siden for 8arlsruhe og Stras%ourg 6isenlohr+ Paris af 6. 5ouvard+ for 5erlin og Khristians%urg af 4>dler+ vedrrende alle dage anomalistic runde %lot for Paris af 6. 5ouvard; #edrrende alle dage i oml% i forhold til til%agevenden til &vator til Paris af 6. 5ouvard og Khristians%urg af 4>dler. 4ed hens$n til pvir&ning af alle individuelle timer er 4oon data siden af 6isenlohr til Paris og 8reil for Prag. 5uds&a%erne fra denne Spezialia man s&al se ind i mit fremtidige &orrespondance.
VI. 'a"el #$ den forholds ssige antal af %$de dage #$ de 8 ho%edfaser i 3 ) til 9)dages fonde.

)Ondtagen F-.
A 5 K " 6 F Flauguer9gues N#iviers AD 2.

6isenlohr ,- 6isenlohr A- SchH%ler M- SchH%ler 1- 5ouvard B8arlsruhe MD 2. Stras%ourg AL 2. Augs%urg+ Stuttgart+ 4Hnchen A0 2. /$mne l o&tant l distri&t A (&tant Fuldmne 1NMD, 1BMB* 1LDD1 10*0N 1LD,M ML,1M MLB,D 1DDDD 1ANL0 ML1*D ,MA+A ,A*+A ,1D+L ,11+B ,1N+A A0B+A ALB+A A00+B A*N+L A*L+B ,AA+BD ,,0+AB ,AM+DD ,M*+NL ,,*+AB ND 2. Paris A* 2.

L0 00 0A

M (&tant Sidste &vartal 1. (&tant Sum 4idler

,AM1B-

1B1AD 1MALA 1MDBD MNN 1DB 1B0DD+N

M00A0 MLA,B MBMLM MDN AML M0AL*+N

,MM+L ,AA+B ,AB+B ,DL1+B ,M1+M,M

A*1+L AL,+D AL0+B AA0L+M A0B+*,

,AD+BD ,,B+MM ,,,+BD *LD.DD ,A,+AB NB

Pogg. Ann. '''. 0L 9 Tre til fire. 5et$der. Antallet af strm til hver fase dage nogensinde+ ,DDDDD s t. Pogg. Ann. '''#. M,* g 4de som under #ie7 /otes. l SchH%ler+ investigator. P 0 Fire9dages %et$der tallene i slutningen af dagen fase. 8astner Arch ,LN #. Som under #ie7 /otes. M

corresp. matemati&. et f$sis& pari Yuetelet+ T. #III s.. AN, M 9 til 19dages midler. "et tilsluttede den flgende dag til midten fra den oprindelige ta%el for de dage i mnedenC /e7 4oon A* MD , A+ , . o&to%er M 1. B. N+ l distri&t L 0. * ,D+ A (&to%er ,,,A ,M+ og derefter ,19,L+ ,09A,.. AA9A1. AB9A0. 9 "enne mde+ at for%indelsen er p den ene side+ den %etragtning+ at hver fase er mulig i midten af den &om%inerede dag+ det andet &ravet pdrage alle dage i den mned+ i midten+ nedenfor.
N-

5i%l univ 'L. ANB eller Sch7eigg. 2.LI'. AL+ s$nes opl$sningerne &un s&al g lde for hver fase endda dage.

'a"el VII o

forholds ssige "el" faldet %and til de 8 ho%edfaser

)Stras%ourg og Paris M 9 til 19dages %et$der for 5ruIelles M 9 til N9dages %et$der for Augs%urg hver dag-. 6isenlohr,- i 5ouvard A-i Yuetetet M- SchH%ler 1Stras%ourg Paris A* 2. AL2. i 5ruIelles Augs%urg ,N *2. 2. /$mne. . l o&tant. . l distri&t. . A (&tant. . Full 4oon. . M (&tant. . 1. (&tant. . 4idler
,AM-

,LNA,* ,**.BAB ,*1.AA0 ADB.,MN ADM.B0M ,0ADAB ,B,,LA ,BDM*D1

,+BNBD ,+A0AB ,+1ALB ,+BMDD ,+A0LB ,+M1BD ,+ALLB ,+A0DD ,D**+BD

M.NLD M.BDD M.M1B 1.*BD 1.DAD 1.,BD M.*0B M.NND M,+A0D

A*0+0* 9 ALN+BB MD,+11 AL0+MN 9 AAD+*D 9

Sidste &vartal ,*A D,N

Pogg. '''#. MA1 corresp. matemati&. 6T f$s T. #III p. AN, 4idler som i den foregende ta%el+ i millimeter vand h!de.

"e detal!erede o%servationer f P ,NB "er er &om%ineret+ n$mne+ dag A* MD l A M 1 l o&to%er A M 1. B. N L; &vartal l B N L 0. * ,D+ A (&to%er ,, ,A ,M+ fuldmne ,1 ,B ,N ,L ,0 ,*+ M (&to%er ,L ,0C,*. AD A, AA+ Sidste &vartal AD A, AA AM. A1 AB; 1 (&tant AMA1 AB AN AL A0 "et var i&&e anderledes+ nr opl$sningerne Yuetelet@schen med fase

dage %r tr de i en vis enighed.

1-

SchH%ler+ "iverse. S. A,

'a"el VIII o

den forholds ssige antal %$de dage #$ de 8 ho%edfaser i 3 ) til 9)dages "et!der det sa e nu er i l s!node. :$ned < 1444444 st. 1S%arer til ta"el VI..

A. 6isenlohr 8arlsruhe MD 2.

5. 6isenlohr Stras%ourg AL 2.

K. SchH%ler A0 2.

". SchH%ler ND 2.

6. 5ouvard Paris A* 2.

/$mne l o&tant l distri&t A o&tant Fuldmne M (&tant

,ANML ,AM0D ,A0A0 ,MMLD ,A0MD ,AM*N

,A,A* ,AA1* ,MDNA ,M*MN ,AA1A ,ANL* ,A,BA ,,BB, ,DDDDD ,ABDD

,AMDM ,ADA1 ,MD*B ,M110 ,MNDN ,A11M ,,1D, ,,N0D ,DDDDD ,ABDD

,A1N* ,ADMA ,AN,M ,A*L, ,MDDL ,A001 ,,010 ,A,LN ,DDDDD ,ABDD

,ANA0 ,A,*, ,AN0D ,1M** ,AA*1 ,A1AM ,,0*D ,,1*B ,DDDDD ,ABDD

Sidst men i&&e ,,0,D mindst.F!erde. 1. (&tant Sum 4idler ,,L1* ,DDDDD ,ABDD

I=. 'a"el o%er den relati%e ngde faldet %and til de 8 %igtigste faser i 3 ) til 9)dages fonde/ ngden faldet %and il s!node. :$ned < 144444 st. 1S%arer til ta"el VII.

6isenlohr Stras%ourg AL 2.

5ouvard Paris

Yuetelet 5ruIelles * 2.

A* 2. /$mne. . . l o&tant. . ,,L,0 ,MAN0 ,1AM1 ,,NN1 ,,LMM ,,,0*

l distri&t. . A (&tant. . Full 4oon. . M (&tant. . Sidste &vartal. 1. (&tant. . Sum 4idler

,A*,B ,MN1, ,MBMB ,A,D1 ,ALNL ,DDBA ,DDDDD ,ABDD

,A*0M ,M*,B ,,L,D ,AAMM ,,N,* ,,N1A ,DDDDD ,ABDD

,DN*1 ,B0AB ,A0BA ,MANL ,AL1D ,,LDD ,DDDDD ,ABDD

=. 'a"el #$ #$%ir-ning af otte ho%edfaser #$ "aro eteret/ dette udtr!- i #arisis-e linjer.

Flauguer9 6isenlohrA- Iron LohrM-Stras ,gues 8arlsruhe %ourg AL 2. #iviers AD 2. v. ,0D09 ,0A0 ,D 2. v. ,0DN9 ,0MA

6isenlohr 1Paris AA 2. v. ,0,*9,01D

6. :allasch&aNB5ouvard Prag Paris ,D 2. AM 2. ,0,09,0AL v. ,0,D9 v. B ,0MA

4>dler L- 4>dler 0Khristian9 5erlin %urg i Guinea ,N 2. v. ,0AD9 1 2. ,0MB v. ,0A*9 ,0MM

5oussinga9ult *og Fivero.St.F<.de 5ogota ,2. v.,0AM9,0A1

/e!. I. /e! II /$mne l o&tant l distri&t A (&tant Fuldmne M (&tant Sidste &vartal 1. (&tant Perigee 6rdferne South LA. Lunistit. 1.*D, 9 9 9 9 B.DB *+N* 9 N.LNM MM1+0*M MM1+MM* 1.*DD 1.001 1.B*1 1.0AA 1**1 B.AM1 1.*,D 1BN0 BD,, 1.1D* M.*AL M.NAD M.*NM 1.,*M 1.BNM 1.1AL 9 9 9 MMM.,1N, M+D,L* M+DD11 A+LBMA A+*00, M+,AA0 M+AAMD M+D,ND 9 9 9 MMB+,N0 MMB+,0N MMB.,1L0 MA*+*D 1.**L B.DBL B.DBL B.,A* B.DL, B.AM0 B.,,0 9 9 9 1.*BN B.,M1 B.DB* B.,,0 B.,DL B.,0B B.,DA 9 9 9 B+D*00 B+DDA0 1+N0AD 1+*L1B B+AN,0 B+M1,M B+,NLB 1.*11 B.A,* B.,, *.B, *.LB *.,1 *+LM *.A, *.NM *+BM *.AD *.NA ,D.AN MML+D,0 MMN+LBL N.N,D N.0A1 N.B0M N.B,, N.B1D N.LDN N.B0A N.BLD N.LLM 9 N.LAB N.L,N N.NMB N+NBM N.NA1 N.NBL N.L,N N.NLN N.LAN N.BL* *.AM, *.,A1 0.*NM A1*+AD1

/Jrdl.Lunistit. B.DA,

4o.i.aXuat. Gen 4idler

,-

1.00L

B.AM

N.NL0

MM1.0*A MM1+,0,

MMM.DMBN

MMB+,DN MMB+,DN MMB+D00

MA*+ND

MMN+NNM MMN+N0N

A1*+,M,

5i%liote&ar. univers. '''#I. AN1 'L. ANB eller Sch7eigg. M LI'. ,, 5arometeret str &un tilhre fase dage selv. "u er ved ,A ur middagstid o%serverede og reduceret til D Q. Pogg. Ann. '''. L0 '''#. M,1 "et er i&&e angivet+ hvil&et r og hvil&en timers o%servation. 5arometertr$&&et reduceret til ,D Q F.. Tre til fire dage midler. Pogg. Ann. '''#. M,1 5arometeret tre gange om dagen+ mellem N9L O. tidligt ,A middag og aften+ mellem * til ,D O. overholdes. og reduceret til ,D Q F.. Tre til fire dage midler. Pogg. Ann. L'. ,0B 5ouvard@sche o%servationer af 6isenlohr %eregnet. 5arometeret l sning fire gange om dagen+ morgen ved * O.+ ,A middag M aften og nat+ *. O. overholdes. og reducerer til D Q. Tre til fire dage midler. /e!+ !eg og nr. II+ %eregnet ved fors&ellige metoder+ hvad originalen eller min fremtidige unders&rift loo&. corresp. matematis&e f$s et par Yuetelet. T. #III s.. ,B* Tre gange om dagen+ o%serverede h!de %arometeret p * O. morgen+ middag og M O. "enne eftermiddag+ reduceret til D Q. Tre til fire dages %et$der fra den oprindelige ta%el for de en&elte dage i mneden som vist p #ie7 /otes. B i ta%el #I fastlagt+ fordi der er ingen dire&te %estemmelser for de en&elte faser. For passagen gennem &vator+ men M dage af opstigningen og tre dages faldende forenet til midten+ for de nordlige Lunistitium tre dage med den 0.+ for de s$dlige tre dage med A, som et middel til dag+ hvis passage gennem &vator nord l. 9 "isse o%servationer er i&&e i overensstemmelse med den %eregnede tidligere af A. 5ouvard %lot for s$z$gies og (uadraturen ,A r gamle parisis&e o%servationer. ,0,B9,0AN at %live forvirret. 8astn. Arch. F u 4eteorolog Khem. II 0, "et mangler opl$sninger om metoden til o%servation og dermed ogs tvivlsomt+ om v rdierne er gennemsnit for flere dage. (%servationerne for perigee og apog um var ,M, &r. pr "et er i&&e opl$st+ hvorvidt foranstaltningen er Paris.
L0NB1MA-

Pl og 4>dler+ 4nen. S. ,NM /oon o%servationer+ reduceret til ,D Q F. Tre9til fire9dages midler.

6%endas. S. ,NN "agligt B timers o%servation.+ 2usteret til N+ L+ *+ ,A+ 1+ *+ ,D ur. af Trentepohl og Khenon %eregnet ud fra 4>dler+ reduceret til ,D Q F.+ &orrigeret for den almindelige daglig og rlig periode )s. AA*-. Tre til fire dage %et$der det. For &vatoriale og Lunistitien ligesom 5ouvard. Khristians%urg er mindre end B , R A Q nordlig %redde ,* M R 1 Q ( L. Ferro+ og passagen af %arometer+ der er s almindelig+ at efter anvendelsen af &orre&tioner p grund af de regelm ssige perioder+ de en&elte o%servationer &un i meget f tilf lde fors&ellig fra den generelle rsgennemsnit op til <n lin!e. "en varmeste dag som den varmeste s son har %egge meget t t p minimum af %arometeret. v. :um%oldt+ re!se i aXuinoctialgegenden. #S LDD Ansat dagligt tidlig morgen ved * ur+ reduceret til D Q. # rdierne g lder &un for den periode+ selve dagen du er i millimeter til BNA+,N+ BN,+N,+ BN,+*0 og BNA+AA angivet+ hvad !eg %em r&er derfor+ fordi !eg satte dem i 4>dler v r&er p mnen i decimalerne noget finde reduceret andet p parisis&e lin!er. 5ogota er %eliggende mindre end 1 , R A D n 6&sempel+ i 0,0D par. F. h!de. Passagen af %arometeret er meget regelm ssig her.
*-

VIII indfl!delse af

$nen o

jords-l% og jord"aserede

agnetis e.

"et fa&tum+ at mnen er i&&e ligeg$ldig na%o til !orden+ allerede har vist no& og vil ogs vise sig endnu. Fa&tis& ser vi det dele slret nr han vender sit ansigt p dem+ deres &l der+ luft og hav%rise+ og undulate da hun gr med ham+ hendes %r$ster r$stende at mde ham+ nr han &ommer i n rheden af hende+ i det er gldende+ og en let r$sten af nlen det forrder mnen magnetis&e magt over dem. :vad underligt+ at els&ende p !orden %li&&et rettet mod ham+ p ud&ig efter en fortrolig i ham+ da !orden i dens forhold til den himmels&e els&er selv af al !ordis& & rlighed er den verste e&sempel.

Oden %illedeC Indfl$delsen af mnen inddrager i&&e alene med fl$ og s&i%+ han nr gennem d$%et af !orden+ gri%er mlelige ogs u%estemmelighed de !ords& lv og magnetnlen s& lver under hans indfl$delse. "u vil i&&e v re til%ageholdende med at se udgivelsen af dette stadig n$e &endsgerninger her. "et er+ som om der var en oversvmmelse og e%%e af den faste masse af !orden til e%%e og flod af havet+ for som havet oversvmme de h!este stigninger+ hvis de nr de falder sammen med perigee dog fortsat lav i de Xuadratures og med fuldmne eller n$mne og apogees er fre&vensen af !ords& lv vo&ser i overensstemmelse med+ da den n$e mnen eller fuldmne n rmer og nr et ma&simum p det selv+ et minimum &ontrast i Xuadratures+ er ogs strre i perigee end h!depun&t af mnen. "ette resultat er vist i en n$ligt offentligg!ort undersgelse+ som AleIis Perre$ ,- har forelagt det frans&e a&ademi. 4an &unne v re til%!elig til at tvivle p det+ men er o%servationstiden )BD r ,0D, til ,0BD inclus.- lange+er antallet af sammen %e&ender fun&lede o%servationer )BM00 dage med !ords& lv-+ s stort+ at overgangen af de gennemsnitlige resultater+ s regelm ssig+ &orrespondancen mellem de fors&ellige dele af o%servationsperioden s tilfredsstillende+ %r denne tvivl no& n vne.
,-

Kompt. under . T. '''#I+ s.. BML

,fter alt, interessant, at neto( ( samme tid, er det blevet tydeligt, med s stor iver, at mnen er ikke engang i stand til at ryste den let luft, s tungtve5ende beviser for det modsatte, at han er endda i stand til at ryste den tunge 5ord, som stadig nsker at sige noget mere. :er nogle mere om dette emne. /r Perre$ talt alle de dage i mnens periode+ som &an findes !ords& lv nogensinde er registreret+ hvil&et var BM00 dage <n gang han talte samme dag A+ M+ 1 .... tidspun&ter+ hvor !ords& lv ved A+ M+ 1 .... f!erntliggende steder %lev &aldt uden at udvide+ at !ords& lv p de mellemliggende steder.S der var NB*N dage. "isse NB*N dage fordelt sledesC /$mne fuldmne 0B1.D00B 0LM.L0*D , (&to%er 0M1.*0LD M (&to%er 0D0.0A0D , 0,,.DM*B sidste &vartal. F!erde. LLA.ND,D A (&to%er 0AB.DM*B 1 (&to%er 0,B.NALB 7y((igheden af 5ordsklv har to maksima herefter, som falder ( sy8ygies og to minima, der falder ( ;uadratures. Den strste maksimum 0nymne2 er relateret til den mindste minimum 0sidste kvartal2 som !34,$!!3 : 44 ,#$/$. Lignende resultater opns+ hvis du respe&terer den periode p BD r i to afdelinger. ,0D,9,0AB og ,0AN9,0BD a&tier+ nemlig ma&sima for den tid af s$z$gies+ minima for perioden Xuadratures+ &an man i vrigt dette sted som det samlede antal BM00 eller NB*N som udgangspun&t. 2a selv p de 1AA !ords& lv+ der er opfrt i de 1 r+ fra ,01, til ,01B+ viser det samme for et notat+ der Perre$ i 464. de l@Acad+ de "i!on i M. Odgivet i ,010. :an har de relevante omst ndigheder i sin afhandling dels grafis& repr senteret dels ved trigonemetrischen fun&tioner.

4en nu+ hvor meget man &an vove selv til mnen+ dette vil i&&e tillid til ham+ at han vir&elig er i stand til at %ringe ind i den dde+ Figid %ev gelse+ liv. S hvordan vil det ndt til at t n&e3 :us&+ !orden har i&&e &un havetC den har to have+ en s$nlig p overfladen+ en &old fra vandet+ p s&i%e mand svmning+ <n i d$%den+ en gldende fl$dende sten og metal &aster i vul&aner hans %o%ler og den faste !ords&orpe er &un indsat som en t$nd gges&al mellem %egge. / da+ da havet uden e%%e og oversvmmelser e%%er og oversvmmelser hendes indre hav+ der hvor den st r&este tidevand+ det s&u%%er p det &raftigste mod den relativt t$nd s&al+ og !orden %eg$nder at r$ste p. S Perre$ selv indi&erede udseende. Selvflgelig er denne succes &ommer s lidt hver gang til de tider af sin ma&simale ene som regn til de faser+ der favoriserer ham mest. #i &ender i&&e de v sentligste rsager+ som er afh ngige !ords& lvet indfl$delse er mnen under alle omst ndigheder &un en medvir&ende rsag+ som derfor ogs %are ses som hans meteorologis&e pvir&ning af &un et middel af talrige o%servationer. S snart det s$nes dog+ at en alternativ for&laring af effe&ten end den givne er mulige. (g s du &an se+ hvordan det nogensinde s m$stis&e mne fra en afstand p BD.DDD miles %en%arer os hemmeligheder det indre af !orden. "ens rotation om&ring 2orden er rotation af en ngle til. /ogle tvivlede stadig+ at 2ordens indre er fl$dende+ med mnen giver os et %evis p+ at manden ville have mindre slende. At mnen er ogs indsat i spillet i de magnetis&e &r fter p !orden+ er &ommet op med tvivl indtil for gans&e n$lig+ efter tidligere ufuldst ndige undersgelser 8upffer A- og 8reil M- si&re+ at ingen frte %eslutning. /u er det magnetis& pvir&ning p !orden af den n$e ,D9rige o%servationer 8reil er er 1- helt afg!ort. 8lein er den indfl$delse+ der er sandt+ men er det en indfl$delse. I midten af ret+ afvigelsen af nlen gennem indfl$delse af mnen timer s&iftende hver dag lige om&ring A1 .+ N+ dvs i&&e engang , R A grader minut. 4en denne indfl$delse tilhrer den omhu og pr cision+ hvormed han retsforflges og %estemmes + og den l%ende underve!s )med At>glichen ma&sima som svarer til den vre og nedre &ulmination af mnen i den magnetis&e meridian og to minima i midten timer imellem-+ der viser sig i den &orrigerede grundet sol indfl$delse v rdier for de successive mnens timer til %est&onstatierten som vi &ender. (m sommeren indfl$delse er strre end i vinteren og stiger i august op til BN .+ B+ dvs n sten l grader minutter dagligt variation+ mens han op i mnederne novem%er fe%ruar inclus. er lille+ og somme tider har den modsatte retning end i sommermnederne+ og som gennemsnittet af ret. 6n indfl$delse faser af mnen eller apses p afvigelsen af nlen i&&e &unne pvises ved 8reil+ mens en svag pvir&ning af de&lination af mnen var m r&%ar.
AM-

Pogg. Ann. ,0MN. '''I'. S. AAB 1,L Pogg. Ann. ,0M*. 'L#I. S. 110 4agnet. og meteorolog. (%servation. til Prag. IS B* indfl$delse af mnen p den magnetis&e de&lination+ af 8arl 8reil. Eien ,0BA. Fra Eien "en&schr.

1-

Kreil ogs undersgt indflydelsen af mnen ( den vandrette intensitet af nlen ( sine tidligere ufuldstndige undersgelser. *m 7er som ( de mere detal5erede hans nylige undersgelser, se min fremtid skriftligt.

S&al vi holde herefter mnen selv for en magnetis& &rop3 :vorfor+ fordi dens masse og massen af den magnetis&e 2orden si&&ert+ hvis i&&e &d fra et &d+ men %en i&&e er et %en. 4en det er i&&e %evis. "et ville v re mindst muligt+ at der ville v re indire&te gennem de pvir&ninger+ der udtr$&&er 4nen andre steder p !orden+ en indfl$delse p magnetisme. 8un fremtiden &an v re tr$gge ved ford!elsen. I=. ;D. Onder indfl$delse af mnen sidst var ogs dens indfl$delse p !ordens magnetisme eftertan&e. 6fter hvad der &an h vdes om det+ s$ntes han n sten i&&e v rd at n vne. (g du overras&et over at se+ i vir&eligheden+ som o%servatr ti r dagligt ti timers o%servation under s stor sp nding af egne og udefra&ommende &r fter og %agefter &unne sl selv de %esv rlige %eregninger og smlige &orre&tioner p mnen+ lille spor af indfl$delse p forl%et at si&re og tilstand af nlen+ hvil&et i&&e ville have v ret m r&%ar selv uden forstrrelsesglas h! lpemidler og fa&tura. Alle @&unne han undv re. :an %ehvede &un n sen sta& en gang i en 5oussole+ ville han have fundet+ at alle de daglige variation af den magnetis&e nl af solen og mnen p samme tid er i&&e noget+ han &unne henvise til de fort!enstfulde undersgelser af Gauss og Ee%er+ det samme i lang tid er %levet fastlagt+ og han &unne se opl$sninger om alle andre o%servatrer om som i&&e9e&sisterende+ og han &unne til sidst ppege+ at de fors&ellige positioner af mnen overhovedet intet mere end de fors&ellige mder+ som vender til%age til ham soll$s til !orden i forhold opstr + t n&te i&&e p andet end+ s han havde alle den magnetis&e variation af solen og mnen p samme tid ved h! lp af erfaring+ m$ndighed+ fornuft s godt afvist+ da den indfl$delse af mnen om ve!ret er %levet for n$lig afs&ediget+ og var snart springe til afs&edige noget andet. 4en nu i&&e noget+ men den lille lille mus en daglig variation i de ti r+ &redser %!erge en vir&elig dra%elig diligence i gennemsnit i de r+ i&&e engang , R A &ommer af mnen l$s minut+ hvil&et Schleiden vil finde nogen pro%lemer og ingen %e&$mringer med et spar& til at spar&e dde. Lad os i&&e v re meget &ed af det+ og fra %eg$ndelsen i&&e m r&eligt+ at mnen i denne retning viser s svag. Tils$neladende ham p samme tid hans v gelsindet og m$stis& &ara&ter af stiv mineral magnetisme f$si&er siger i&&e at. 4en han gr s meget mere med magi+ s$mpatis&+ d$re9magnetis&e &r fter+ !a+ forts tte gehends stiger til sdanne &r fter. / ppe havde han stadig leverer med struma og vorter dit+ og det var for dena fanget+ og nu er han &ommet til %evidsthed helt n$e &r fter+ der tidligere hver&en han eller nogen i verden vidste noget+ og dog hvor nu ved+ har alle ar%e!det vidundere i verden+ der e&sisterede+ og vil ar%e!de alle de mira&ler+ der vil v re. 2a+ mnen er en af de vigtigste repr sentanter for de himmels&e magter. 4in forfatterens &arriere %eg$ndte med %eviser for+ at mnen %estr af !od. 2eg var

for&ert+ men i&&e helt+ !eg %are %rug for !od en tddel drain+ s hatt @2eg er alt. 4nen er en &ilde i&&e af !od+ som !eg troede+ men (d.4r. von Feichen%ach har med rette set som !eg+ med mnen er en duel p positiv+ mens solen af negativ (d. 5eviset er en&elC Solen gr &ulde+ mnen laver varm. Selvom e&sisterende %etd Far+ det var omvendt+ men det afh nger %lot fordi den flsomme halvdelen af verdens var %levet undertvunget af den i&&e9flsomme+ som nu vil forh%entlig %live vendt+ iflge von Feichen%ach n$e store v r&er snart. Fordi den flsomme halvdel fler mnen varme+ solen &oldt+ og da :erschel tidligere aner&endt en varmedun& af himlen i mnen+ var han tils$neladende en Sensitive. Fordi selv om &un en Sensitive &an opleve den n$e mira&el. 4en halvdelen af de mennes&er er+ !a+ iflge von Feichen%ach flsom+ og disse halvdel har nu til at l re de vidundere+ den anden har at tro det. "et strste mira&el af dette er+ at lederen af se er en %lind mand. Fordi von Feichen%ach i&&e selv er flsom. :an ser 6ver$thing 5ut med sine sensitive !ne+ og de ser til%age med alle sine !ne+ s hvor &orrespondancen af resultaterne &an i&&e %live savnet. Lad os hre nogle af de n$e vidundere+ der udretter mnen som odge7altiger Lord of the /ight ,- .
,-

v. Feichen%ach+ "en flsomme mand. l p N01 ,,+MNB. 8Jhlergl. og Eiss. S. AD

6n+ der hrer til den halvdel af de mennes&elige sensitive+ s&al du lu&&e det h!re !e og odnegative se med venstre odpositiven i mnen. :an vil %live %l ndet+ finde mnen rdlig+ overs&$et+ tget+ forfatningsstridig. :an nu lu&&e venstre og se til h!re i mnen. "et er &lart+ s&arpe+ smu&&e %llig se ham. 9 Set S$nes mnen p en metalplade+ s&al du placere vinduet i %ningen af et mr&t &ammer+ hvor en h! flsomhed er+ s det vil v re for dette s gennemsigtig som glas+ og smide et l$spun&t i &ammeret+ han er tr er+ %!erge+ %roer+ se for dig selv st!ernerne gennem vinduet ar& igennem. 9 "en Sensitive vil finde mnen temmelig varm end &old s&innet+ is r p venstre side. :an har %rug for %are en stang af glas+ metal+ tr med den ene ende i mnes&in eller et emne %el$st ar& af det at holde det som det er+ den anden ende holder med venstre hnd+ fler en lauliches flelse i dem.(gs+ det smager som vand+ der stod i mnes&in+ ligger p lur+ da det+ der har stet i mnens s&$gge+ mens i sols&in stod ved vandet smager det cool; handlinger af sols&in A- + fordi han dog mnes&in er odnegativ ("9positive+ helt i strid med mnes&in; hvorefter+ er det ogs for&ert+ som det s ofte s&er+ at sammenligne de odpolar modsatte !nene med to sole+ snarere fordi den person % rer en mi&ro&osmis& %illede af verden som en sol og en mne i hans hoved.
A-

S6/SIT. Person. l p NB, II+ s. MNN

Intet andet end simple fa&ta o%servation? "et er u%estridt+ s&nt mangler det samme noget fo&us+ hvil&et er normalt at finde i astronomis&e mnens o%servationer+ selv om astronomen vant til &un at %ruge det ene !e til+ og de flsomme instrumenter

er noget mindre pr cis end mi&rometer og inddelinger af astronomer+ men &un i den forstand+ astronomer. :vis disse vir&elig sm+ s er det med dem+ der ses helt us$nlig. (g hvad de a%ge%t til astronomis&e s&arphed+ erstatte dem med deres m ngde. #idens&a%en selvflgelig overve!er+ om hun har overs&uddet til at se frem til andre end dem+ v rt+ som s lges til %illigt hver &ande l en &rone+ s enorme st$&&e havde+ og da han %lev spurgt+ hvordan han &unne hndtere det+ tilfredse svarede .5el%et gr det.. I vir&eligheden+ men hvis det i&&e noget %el%+ hvordan &unne l ren &an hurtigt overg hendes fire sstre fra (d. :vor l nge har l ren af l$s+ varme+ ele&tricitet og magnetisme+ ved s meget mere pr cise og si&rere metoder og midler til fors&ning+ som anvendes i %esiddelse+ fr det %ragte hver til et par faste satser+ som meget s&amfuld det l ren om (d. :vis det i&&e noget %el%+ hvordan &unne sdan en indvi&let ("IK polaritet+ som har den mennes&elige &rop+ s %den &an %ragt i orden af de flsomme instrumenter med sdan fuldst ndig succes+ da det s&ete. #ille v re en magnet med polaritet ssom den stadig &an hndteres helt anderledes p modsatte poler i h!re+ venstre+ forside+ %agside+ top+ %und og til polerne selv med su% Polen+ som det er i mennes&er &rop+ det ns&er de d$gtigste f$si&ere i&&e l$&&es med al sin forsigtighed og hans mest pr cise instrumenter+ men det ville helt si&&ert v re gans&e engang l$&&es uden forsigtighed alene ved m ngden af o%servationer med flsomme instrumenter samt at finde en mere indvi&let polaritet p en almindelig magneter. 8ort sagt+ alt afh nger af omfattende og f!elige metode til o%servation. 9 S selv med mnen polaritet. (g nu et ord alvorligt. T!a se mange mennes&er+ for i&&e at n vne flsomhed+ alt+ is r ild+ med det ene !e lidt anderledes end med den anden. S hvorfor i&&e ogs mnen. :vor er forfatteren de indledende tests+ der var derfor at ans tte3 :vor &an !eg finde noget af en n!agtig opt lling af de g ldende og i&&e9g ldende sager i de sensitive selv3 :vor er si&&erhed for+ at der i&&e dette eller hint sav+ hvad de ns&ede at se+ eller s&al3"en almindelige oversigt over forfatteren p <t sted+ lad det v re .&an hre mere eller mindre udtalt )dvs.+ men ogs mindre udtalt- af alle sensitive+. den meget overfladis& frigivelse af se&s en&elte tilf lde i et andet sted+ uden at nogen af den &ontrol+ Si&ring hvert en&elt tilf lde var ndvendigt+ er det tilstr &&eligt+ men i vir&eligheden i&&e s finurlig 8onstatierung forhold. (g desv rre+ den strenge %evis er %lottet &raft+ hvordan %em r&ninger vedrrende mnen polaritet af forfatteren+ det er en medar%e!der+ uanset om det er anmeldt+ i&&e en undtagelse+ men et e&sempel p reglen. (g dog+ !eg tror v. Feichen%ach vil vare %o hos sin i&&e helt pr cis %aseret p undersgelser mere tro p rettigheder som Schleiden med sin vantro+ der er si&&ert at gre noget for&ert+ ved at ignorere eller %en gte resultaterne af de mest n!agtige o%servationer. #i s&al ogs v re %illig. 6t felt af fors&ning er i&&e lige velegnet til n!agtige o%servationer end den anden+ og der i&&e %r d$r&es hvorfor3 S ville der i&&e v re nogen terapi. Gans&e /ogle vil sige+ der er vir&elig ingen. 4en man s&al altid iagttage og prv pn$. Selvflgelig &unne (dlehre v re mere miss end terapi+ selvflgelig+ mindre n!agtighed tillader et omrde af o%servationer+ !o mere man v re ppasselig og %et$der det samme sandt+ mere holde igen med at sige af visse

resultater. + Som det &an+ !eg h%er+ forfatteren af (dlehre vittigheder input i&&e alt for drlige tol&e+ der i&&e var %eregnet til at v re drligt+ men helt si&&ert have deres sande side+ mens !eg indrmmer p samme tid+ vil (dlehre ogs har haft deres sande side . S meget er si&&ert+ det er i&&e at h%e uden hens$ntagen til den frste side forfatteren til at &omme igennem med den sidste side+ men snarere det vil g v & fra ham gehends s i realm af e&sperimenter+ som det s&ete for mig i et &ongerige+ hvor der i&&e er nogen e&sperimenter . /u+ er hensigten at tage lidt t ttere p dis&ussionen af denne do&trin uden $derligere !o&e+ s upartis& som det &an /ogen+ der i&&e hrer til de mest s&eptis&e i sdanne sager+ og alligevel ogs gerne n rmere undersgelse+ hvorefter %aserer han sin tro. At !eg vil derfor tilfredsstille hver&en forfatter eller modstanderne af (dlehre+ selvflgelig selvflgelig helt af sig selv Ligesom %ane%r$dende engagement som en &ort %es&rivelse af (dlehre+ det samme opsummerer de vigtigste aspe&ter og s tter &lare. Alle alsidige anvendelser af det samme p l ren om s$mpatier+ antipatier+ Idiopathien+ d$ret magnetisme+ %ordet til%age+ fors&ellige medicins&e forml og lignende+ &an !eg naturligvis i&&e %live taget i %etragtning her.
For litteratur. S vidt !eg ved+ er undersgelserne af forfatteren )marts og ma! ,01B-+ hvor hun selvflgelig udelu&&e noget m r&eligt optrdte over (d frst i Lie%igs Annalen der Khemie+ e! heller har Lie%ig senere i %ningstalen af hans forel sninger p 4Hnchen Oniversitetet %esluttede er&l ret imod Feichen%achs (dlehre+ men det ser ud efter en+ meddeles af forfatteren+ s&rive )sensit. mand+ Forord+ s. ''III- i frste omgang at have i en mere gunstig forstand interesseret i det. "e afhandlinger p (d i Lie%igs Annalen offentligg!ort senere i den s rlige aftr$& under titlenC .F$sis&e og f$siologis&e undersgelser om "$namide af magnetisme+ ele&tricitet+ varme+ l$s+ &r$stallisering+ &emien i sine for%indelser med vitalitet+ .. A vols A. reviderede udgave 5raunsch7eig+ ,0BD .+ og til flgende for dette indtr$& som. citeret "$namide .. 6n mere generel pu%li&um var (dlehre forfatteren %lev oprindeligt &endt som .m ssigt magnetis&e %ogstaver. i Augs%urger Allgemeine =eitung+ der %agefter &ommer ud i s rligt indtr$&. Principperne i disse do&umenter+ er undersgelser nu ud af ham i en n$ store v r&er i to st r&e volumener+ der % rer titlenC ... "en flsomme mand og hans adf rd til (de Stuttg ,0B1 og ,0BB.+ gengivet efter deres hovedindhold v ret+ men p samme tid %et$deligt udvidet og &orrigeret her og der. 6ndelig %lev flgende p!ece udgivet af hamC .%lind tro og efter visdom+ som svar p hr. 8arl #ogt i Gen\ve+ Eien ,0BB.. )Ka. 1 ar&-. 2eg har selv den ."$namide.+ den frste del af .flsomme mennes&er. og polemi& mod #ogt i&&e fuldt undersgt+ men get igennem+ for s vidt %are at have en mening om indhold og metode+ og indtast efterflgende repr sentation deraf til den anden del af .flsomme mennes&er. men &un get s langt+ som det fore&om ndvendigt at &ontrollere denne dom og her og der for at supplere pr sentationen. :vis der henvises til folgends sidetal uden tils tning+ de henviser til den frste del af dette ar%e!de.

De

est al indelige as#e-ter og "este

elser i ;dlehre.

"e mennes&er er opdelt i to &lasser+ den &lasse af sensitive og i&&e9sensitive hvis mest generelle fors&el er+ at sensitive %landt mange omst ndigheder fler noget eller opfatter+ hvor i&&e9flsomme fle noget+ opfatter noget generelt. Specifi& identifi&ation af frstn vnte flger nedenfor. "e fornemmelser og opfattelser af sensitive under givne pvir&ninger stemte i de fors&ellige sensitive+ hvis i&&e i grad+

men i naturalier+ v sentligt enig+ er fastsat ved lov og lov relateret til hinanden sammen. Til at repr sentere denne sammenh ng og til at repr sentere den store rigdom af fa&ta+ under&aste sig den samme under simple forhold+ efter de tidligere f$sis&e do&triner relaterer forfatter til til%livelsen af disse fornemmelser og opfattelser %landt sensitive p e&sistensen og vir&ningen af en h$potetis& princip eller agent+ som han &alder (d+ der stammer fra navnet p den gamle t$s&e gud (din+ Eodan )se m ssigt magnet. s. %ogstaver. *0-. For e&sempel+ hvis en magnetis& pol i mr&e ses af sensitive l$se+ er det (d+ hvad han er afladet+ hvis det vurderes+ ved hnden af de sensitive i &onta&t eller tilgang )afh ngigt af omst ndighedernelau7idrig eller cool+ det er (d hvad vir&er p hnden af de sensitive. "enne s&aldte (d slutter forfatteren tidligere &endt Impodera%ilien )l$s+ varme osv.- som en analog+ men efter %estemte egens&a%er+ der s&al s&elnes som princip+ uden at s&ulle afgre her+ om de usi&&erhedsmomenter p alle materielle natur eller &un tvinge $tringer er+ hvad han derfor ogs p (d da+ men han %ehandlede den samme i almindelighed+ det l$sere forstelig grundet hvordan et stof. For alle usi&&erhedsmomenter sammen+ med inddragelse af &emi+ han har navnet "$namide. (" er mindst lige s almindelig som den anden "$namide s sensitive er d$%est involveret overalt og p alle tidspun&ter af de pvir&ninger+ som &un &an m r&es+ afh ngigt af graden af flsomhed og st$r&en af vir&ningen af den indfl$delse+ mere eller mindre . "e sensitive og i&&e9sensitive er i&&e sv rt at s&elne+ og der er en masse af simple aner&endelse %et$der. Generelt sensitive flgende tegn &omme til+ og !o mere du sammen med en sdan person+ og !o mere man finder fremtr dende+ mere si&&er og mere %estemt+ vil du v re i stand til at forvente det samme til de sensitive. Sensitive er generelt nervenreiz%arer som i&&e9flsomme+ mere ved at ndre mil!+ ve!r+ og $dre omst ndigheder nogensinde influenziert+ s&r mme let+ urolig svn+ men er i&&e s flsomme i sig selv. s$g+ men h lder foran andre p %estemte tilf ldigheder+ som &ramper+ migr ne+ somna%ulisme og lignende+ er ingen faste spisere+ der els&er gode pl g+ salater+ og foragte fedtholdige fdevarer+ &an i&&e fungerer godt i sm rum+ eller mellem andre personer + is r i&&e st i m ngden+ er pvir&et af at placere en magnet eller %rstning med magneter p en s rlig mde+ let forst$rret af mnes&in+ fler stod foran spe!let som noget middel. Flgende 4el&male lfter forfatteren )sensit. mand l s. A-. Fortrinsvis udC .Som en af de letteste+ nemmeste og uden noget forsg p at erlangendes fun&tion+. siger han+ !eg har den gl de og utilfredshed aner&endt som mange mennes&er visse farver forrsage ting. "et er at l re et par ord+ hvis nogen n rer en aversion mod farven gul )i t!+ stuer osv.- og ved siden af det en pr ference for %l. Alle dem+ der har denne e!endommelige h ldning+ !eg har fundet altid flsomme om mine o%servationer hidtil+ og det !o mere+ !o mere livlig toget talte ud til dem. . .4en for prvesten+ som !eg s&elne sensitive og i&&e9sensitive %estemmes af hinanden+ !eg har en meget &ort og en&el mde fundet. Forml "et &r ver noget mere end de %are h nder. 2eg %estille fra den person+ hvis &ara&ter !eg &ender ns&er+ den venstre hnd proffer og slagtilf lde med pegefingeren p min h!re hnd lodret og s n& den langsomt indtil om&ring uden at rre i hndleddet+ spidsen af den midterste

finger det og p afstand af om&ring en inches. Fles det reviderede gr en indsats p ve!en+ nr en fin &lig %rise mine fingre efter sammen p hans hnd ville &re+ ssom %l st ud af et sugerr stille+ s han er en flsom+ han i&&e fler noget+ s han i&&e er en. . Antallet af sensitive er iflge de seneste opl$sninger fra forfatterens strre end det var at acceptere tidligere &r ngning og er om&ring halvdelen af de mennes&er+ &un at det er under samme er mange overgange+ hvorigennem de passerer ind i de i&&e9 sensitive ogs v re rester af graden af flsomhed er i&&e altid det samme for det samme emne. 4 nd og &vinder+ ras&e og s$ge+ unge og gamle er fundet %landt de sensitive. (versigt over de mest %em r&elsesv rdige f nomener+ som er afh ngige af flsomheden. magnetis&e poler+ &r$stal point+ de fors&ellige dele af den mennes&elige &rop+ men ogs en r &&e andre organ ophidse sensitive i &onta&t med dine h nder eller andre dele af deres &rop+ eller endda nr du n rmer det+ som i at male det+ i &onta&t eller en vis afstand+ ved lov visse fornemmelser af %ehagelig &lighed eller negativ lun&enhed eller #arm+ efter omst ndighederne+ tr &&e+ pri&&en+ etc. Is r de flelser af et %ehageligt &ligt )godt cool- og Lau7idrig&eit er af forfatteren som den strste i e&spansion fore&ommende tages i %etragtning. Flsomme af en h!ere grad af flsomhed til at tage i perfe&t mr&e ved polerne af st r&e magneter flamme9lignende l$sf nomener sande p /ordpolen+ en %l og %l9 gr+ p S$dpolen en rd+ rd9gul og rotgraue. Selv de tips af &r$staller+ levende mennes&er+ d$r og grntsager organer+ is r fingerspidserne+ metal+ svovl+ v s&er+ som forsts i &emis& eller 8ristallisationsa&t osv.+ lit. 6ndelig &ommer forfatteren )sensit. person. ,, ,*A- til den &on&lusion+ at alle organer i hele 6rd%alle nogensinde undslippe (dlicht at &un <n mere+ nogle mindre. "e h nder+ arme mv af de sensitive l rer i h!ere tilstande af flsomhed lov%estemte attra&tioner og frastdninger mod til%udte magnetis&e poler og &r$stal point. /ogle e&sperimenter+ som producerede s& lv af forfatteren som helst sl. M- "u lader de sensitive de ,D fingre med spidserne nemt anvendes til den n ste v relse v g+ og venstre fingerspidser er muren &ligere+ finde den rigtige varmere+ det samme e&speriment+ i&&e for &oldt !ern ovn rum eller &vi&slv spe!l gentagne gange+ giver det modsatte resultat. 9 6n flas&e med &oncentreret &aliumh$droIidoplsning vil v re laulich+ flte &ligt i sin h!re hnd i sin venstre hnd+ en flas&e &oncentreret svovls$re omvendt. 9 To fingre p venstre hnd+ er <n pr senteres sensitive taget fra venstre+ laulich fortol&es cool ved h!re. 9 6t ar& gult papir er venstre !e )mens den anden er lu&&et- u&lare+ urene+ u%ehagelige+ ret t$deligt s$nes ren og %ehagelig. 6n %l sl!fe vice versa. "enne underposition omfatter ogs den ovenfor n vnte forsg med mnen. 9 "en Sensitive er med det h!re !e )mens den anden er lidt d &&et- &un i den venstre+ se til venstre i h!re !e af andre mennes&er med lethed+ vende sig %ort fra det andet !e med refr$gt 9. 4an m venstre !e a sensitive fingrene p h!re hnd+ nordpolen af en magnet+ men i&&e den venstre hnd+ i&&e n rme s$dpolen af en magnet+ uden at sre den og %es&adige osv 9 Forfatteren pr senterer en a

(. ads&illige flere forsg end dem+ der nemt pr sentere sig selv p prve p."et vil v re nemt+ i henhold til flgende grundl ggende love for (dlehre og %i%liote& af (dXuellen gerne finde dig selv og ndre som ns&et.
M- %lind tro og videns&a%+ s. ,L ff

Forholdsregler. + &an !eg i&&e n vne her alle forholdsregler an%efalet af forfatteren fra ansigtets pun&ter+ dels for at forhindre interferens af fors&ellige pvir&ninger ("IK rod+ dels for at si&re n$delsen af disse pvir&ninger selv. "et er tilstr &&eligt for den generelle %em r&ning om+ at ple!e og flid af forfatteren p denne side %r i&&e v re nogen indvendinger. /ogle af de forholdsregler+ der s&al tr ffes+ er ogs fremgr af flgende af sig selv. 8un <n forsigtighed+ !eg vil hus&e is r her for i&&e at svigte %lot de mest mar&ante forsg p grund af manglende henvisning til same@ll nemt tol&es mod forfatteren. "e v sentlige forholdsregler i e&sperimenter i mr&e&ammeret hrt+ at formr&elsen er a%solut. )S6/SIT+ 4. II 1- ."en mindste spor af dagsl$s eller i stearinl$sets s& r+ som af nogle tr nger en &olonne i f!erde eller s!ette refle&ser+ gr de fleste sensitive ude af stand til at gen&ende nogen ("IK l$s.. ++ 2eg har+ .siger von Feichen%ach+++ lade mine dre gr alle do%%elt+ og t pper s&al udsp ndt mellem to dre. /edenfor for at de samme indvendige og udvendige vinduer s&al puder tr$&&es+ og fa&tis& p %egge dre. (rganisation har !eg 2eg lavet s tre sovev relser er ved siden af hinanden formr&et+ og alle er ind%$rdes forseglet l$st t+ men &un i midten+ som i&&e har nogen dr uden+ !eg ar%e!der med sensitive .. I s &omplet mr&e 4eget flsom fangst ofte umiddel%art eller frst efter midler Flsomme efter B til ,D minutter , R A til A eller M timer at se (dlicht. . Grundl ggende fa&ta og love+ hvis du )uanset om du selv er flsomme eller e!- af den venstre hnd af en sensitive sin venstre hnd giver mennes&ene eller fremgangsmder &un op til en vis afstand+ 1- det opfattes af de sensitive som lau7idrig+ nr den samme venstre hnd de sensitive s tter sit h!re hnd eller tilgange+ det er cool at v re %ehagelig+ eller som forfatteren siger om &ort tid+ sands$nligvis flte cool. S h!re og venstre hnd til at vise deres effe&t p sensitive en &ontrast+ og vil herefter %live for&laret af forfatteren som fastsat anodis& polar9 modsat og fa&tis&+ iflge visse grunde %eiseitzulassenden her+ til venstre for ("9 positiv+ rettighederne til odnegativ. :elt samme &ontrast i deres effe&t p fornemmelsen af sensitive som i h nderne p en mand+ der viser de to poler af en magnet+ og S$dpolen %et$der det falder sammen med vir&ningen af den venstre+ /ordpolen med effe&ten af rettigheder+ som denne+ nr du angri%er med venstre h nder sensitive eller simpel tiln rmelse til det samme snarere lau7idrig+ det er no& &lig filt. S$dpolen er s ("9positive+ /ordpolen odnegativ. "en samme &ontrast viser det modsatte toppe )herefter af forfatteren ogs &aldet poler- store &varts &r$staller og andre &r$staller+ er derfor ogs modsat polar. 4en i&&e altid &an finde %egge polariteter i den samme &rop sammen. 4etaller+ for e&sempel opfrer sig p alle ("9positive+ i at de %liver opfattet lau7idrig overalt fra venstre&anten af sensitive ved %erring+ eller nr de n rmer sig+ mens p metaloIider+ steng rder+ alle

de dire&te strler fra solen+ v ret udsat lige fr forsgene opfrer 8rop 6ver odnegativ . i+ at de %liver opfattet af den venstre hnd af de sensitive overalt sands$nligvis cool. /ogensinde finde de sensitive mar&ant h!ere grad+ i alle naturlige organer fors&elle i denne henseende+ og derefter underretter afsenderen om alle naturlige &rop i to store &lasser af odpositiven og odnegativen &rop. 6n liste over de vigtigste flger nedenfor. (dpositive organer er s meget dem+ der opfattes lau7idrig det i &onta&t med venstre hnd af sensitive eller tilgang; odnegativ dem+ der opfattes ved h! lp af den samme hnd sands$nligvis cool. /ogle organer+ ssom mennes&ers og d$rs &rop+ magneter+ &r$staller+ lu&&e %egge polariteter p samme tid+ andre )den s&aldte unipol r- viser &un <n t$pe polaritet.
1- Tilstr &&elige tiln rmelse fun&tioner i overensstemmelse ("IK forhold i hele &onta&ten+ og generelt %ev ger sig i test af forfatterne %lotte tiln rmelse af &roppen+ der s&al afprves fr hnden af flsomme over for pvir&ning af temperatur mv+ ruhed af &roppen til den fornemmelse %edre til at udelu&&e. "et g lder alt+ der flger.

"et er dog vigtigt at %em r&e+ at odpositiven &rop s a%solut godt &ligt i&&e &an %etragtes som a%solut lau7idrig der odnegativen i&&e for den flelse af sensitive+ men at dette &un er tilf ldet for s vidt som de forlod p den venstre hnd+ eller endda side af sensitive handling+ mens den uds ttes for den h!re hnd eller h!re side p alle sensation %are vender+ sledes at for e&sempel den venstre hnd af de mennes&er+ s$dpolen af en magnet+ der opfattes lau7idrig fra venstre&anten af sensitive+ retten hnd af samme hellere producere godt &lighed. 4an &an derfor undersge ("IK polaritet af &roppen ved den h!re hnd af de sensitive+ ved at have+ men her at fortol&e udsagn i den modsatte retning+ end nr det testes med venstre hnd+ men forfatteren har g!ort %em r&ning om+ at i almindelighed Left :and of sensitive er s meget mere modtagelig for ("IK effe&ter end den h!re+ som han helst de anvendelser til en sdan test+ og gr %rug af de generelt svagere og mindre afgrende er&l ringer af rettigheder &un var af mindre %rug. "a den h!re hnd sensitive er lau7idrig pvir&et af den h!re hnd af en anden person+ ligesom venstre lau7idrig med venstre hnd af en anden person+ dog h!re hnd af de sensitive sands$nligvis cool ved den venstre hnd+ venstre hnd af de sensitive sands$nligvis &lige af h!re hnd for en anden person+ er det &lart med hens$n til+ at vir&ningen af den h!re og venstre hnd p den anden person vir&ningen af magnetis&e poler+ &r$stal Polen og eventuelle unipol re organer &an erstattes+ og at p samme mde som h!re og venstre h nder sensitive til andre dele af hans &rop adf rd+ den generelle og vigtige grundl ggende s tningC Den flsomme fler med de dele af hans krop, der holder en given &dpolarit't, tou%h eller n!rmer det samme navn odpolarer krop lau(idrig, ikke lige godt odpolarer kroppen klig, eller kort eksponering for samme unglei%hnamige handling lau(idrig fra sensitive flte godt %ool. Imens dette s t lider flere %egr nsninger og &valifi&ations&ampe. Frst og fremmest er det generelt &un for 6rstein7ir&ung &roppen til de sensitive

ved+ men udstrler en i&&e lige handler &rop gradvist (" p sensitive+ en afgift+ m tning+ og selv over9m tning af modsat polaritet &an gres+ og nu i &raft af den hermed ind i vir&ningen af den samme omg den frste sands$nligvis &lige rea&tion i Lau7idrig&eit. For det andet tr &&er ads&illelse generelt den modsatte vir&ning i sig selv+ da n rhed eller %erring+ og den vel9&lighed+ nr du n rmer eller %erring flger Lau7idrig&eit+ den Lau7idrig&eit godt &lighed i ads&illelsen osv. For det tred!e+ anvende ovenn vnte princip+ s vidt det vedrrer ungleichnamige e&sponering+ normalt &un for pvir&es dire&te eller frst i ungleichnamigen e&sponeringen af flsomme dele af &roppen+ mens f!erne dele opfrer sig her+ som om de var pvir&et af samme navn. F!erde handlinger strg den flsomme &roppen+ ssom med fingrene+ en magnetis& pol+ etc+ iflge fors&ellige regler end %lotte n rhed og &onta&t. I alle disse og mange andre fa&torer s&al tages i %etragtning i forsgene+ hvis du fr det s rlige ved ovenn vnte lov succeser &orre&t. "en ("IK &ara&ter af hvert organ &an overfres ved %es&ed til hinanden+ eller efter udtr$& for #erfass. l sses af <n person+ det er i &onta&t med eller t t p den anden %ringer+ og for%liver det opladet &rop lidt tid+ som let %ringer s$gdomme og &ompli&ationer for%undet med ligeglad i f nomenerne. S hver &rop &ommer ud af den h!re hnd af mennes&et )han er flsom eller e!- med odnegativer eller i det mindste sv &&et odpositiver natur+ ud af den venstre hnd af mand med odpositiver eller sv &&et odnegativer te&stur. (gs &onta&t med magnetis&e poler+ &r$stal pun&ter+ metaller+ svovl osv.+ Inds ttelse pun&ter i soll$s eller mnes&in effe&t9 opladning+ og da stort set alle &roppen har en vis ("IK natur+ den ene &un en mere udtalt end den anden+ s er det &lart+ at den ("IK tilstand af &roppen er altid %estemt af mil!et og til dette er at tage i %etragtning i %em r&ninger. /aturligvis+ at liget af den st r&este ("IK &raft forsvare deres e!endom p den mest &onse&vente og v re i stand til at imprimieren anden. Gradvist afgiften meddelt af (d ta%er fra &roppen+ nr de f!ernes fra lastning (dXuelle. (" &an ogs opformeret. Sammenfatter en Sensitive ene ende af enhver lang eller &ort stang eller 7ire af glas+ tr + metal+ aldrig+ s enden i&&e sti&&er ud fra nogen fast materiale i hnden over hnden+ og derefter enhver (dXuell end hnd + magnetis&+ &r$stal spids+ metal+ %esonnter &roppen og lignende+ er placeret i &onta&t i dets n rhed til den anden ende af stangen+ s snart fler hnd sensitive Lau7idrig&eit eller godt &lighed p samme mde+ som hvis (dXuell hnd umiddel%art vil %live pr senteret. "et er godt+ i disse e&sperimenter enden af stangen+ som opsummerer Sensitive+ &un en &ort tid+ om l minut til at forlade i h nderne p sensitive fr fastgrelse af &roppen+ der s&al testes i den anden ende af+ hvad der &aldes forfatteren+ tage at v nne sig til den &ara&ter+ og hvad dens forml er ("IK og temperaturfors&ellen+ der

e&sisterer mellem stang og hnd+ %alance fr forsget+ sledes at effe&ten af den l%ende ledede (ds %lev opfattet ren. 6r v rd at %em r&e+ at den lin!e ngletal for (d i&&e matcher dem+ for ele&tricitet+ for e&sempel ved Glas er en af de %edste ledere til ("+ og fa&tis& diele&tris&e for det samme &endes i&&e p alle+ men udlede nogle stoffer drligere end andre . # s&er og den mennes&elige &rop lede (d godt derigennem+ opsummerer f.e&s /ogen med sin h!re hnd+ venstre hnd sensitive+ s det fles+ at effe&ten af (dXuelle som dem+ der til%ageholder med venstre hnd eller rrt+ af denne effe&t er opformeret gennem &roppen til sensitive. Od%redelsen er i&&e !e%li&&elig. . Khief (dXuellen Selvom stort set alle &roppen har en vis ("IK natur er+ men for at n vne nogle organer og processer i ("IK forhold+ fr andre+ en n!agtig &lassificering af sv rhedsgraden af deres ("IK vir&ning+ men er endnu i&&e &endt+ selvflgelig. Som ("9positive er lavet specielt udpeget af forfatterC hele den venstre af de mennes&er+ vorn>mlich venstre hnd+ 9 s$dpolen af magneterne 9 nordpolen af !orden+ som er &endt for s$dpolen af magneterne har samme magnetis&e &ara&ter 9 i slutningen af en eller et tip eller et h!rne af &r$staller )&varts+ alun+ gips Spar+ Spar+ tung Spar+ turmalin+ granat+ osv.-+ herunder %asen+ s de vo&sede op+ eller mangelhaftere+ mindre uddannede h!rne 9 %rint og mest %rint9rige &rop+ ssom al&ohol+ ether+ nogle olier og harpi&ser+ 9 alle metaller+ med undtagelse eller tvivl af arsen+ tellur+ 4el$%d>n+ 7olfram+ &rom og antimon+ fortrinsvis st r& &alium+ natrium+ osmium+ rhodium+ guld+ slv+ platin+ Irid+ PALLA" + &vi&slv+ &o%%er+ 9 %aser og organis&e al&aloider+ 9 almindelig d &&et med amalgam spe!l 9 4oonlight 9 ved h! lp af %r$dning polariseret soll$s+ gule og rde strler af spe&tret 9 ru materialer 9 Flo7er lugter etc Som odnegativ s&al n vnesC hele h!re side af de mennes&er+ vorn>mlich h!re hnd+ 9 nordpolen af magneterne 9 s$dpolen af !orden+ 9 den ene ende eller et tip eller h!rne af &r$staller+ nemlig vo&sen overflade modsat placeret gratis tip eller fuldt uddannet h!rne 9 ilt+ &lor+ svovl+ selen+ %rom+ !od+ fosfor+ arsen+ &ul+ diamant+ grafit 9 silica+ &varts+ !ernmalm+ &o%%er oIid+ litharg$rum+ zin&oIid+ %landt andre metaloIider 9 alle minerals&e og organis&e s$rer 9 svovl+ &lor+ !od+ %rom+ fluor og c$anofor%indelser+ herunder %ordsalt+ &ar%onater+ svovl. Salte 9 t$ggegummi+ stivelse 9 sols&in+ endnu mere end alt det sols&in+ den polariseres ved refle&sion soll$s+ de %l strler af spe&tret 9 Flame 9 st r&t opvarmede &rop. 8un lidt negativt %landt andre grimme flas&e glas+ godt vand+ linned v g. (gs nogle processer er anodis& effe&tive. ("9positiv C fri&tion+ flo7 og r$ste vand+ udstrmning af luft tr$&. (dnegntiv C l$d+ oplsning af salte+ fordampning+ flere &emis&e decompositions. (dic polaritet mennes&er+ d$r og planter. 4ennes&et er angege%enermaTen fra den ene side til den anden pol re+ venstre side er positiv+ retten negativ+ og denne

polaritet mest udtalt i h nderne+ heri fortrinsvis igen i fingrene. 4ed hens$n til denne polaritet+ forfatteren s&river en mand ("IK %redde a&se eller Latitudinalachse til. "et er den vigtigste polaritet som mennes&et %esidder+ og som har en tendens til at identificere de vigtigste succes&riterier ("IK effe&ter p mennes&er. 4en hele foran fol& opfrer sig sch7>cherm Grade ("9positive mod %agsiden af+ hvad forfatteren som ("IK t$&&else a&se eller tv rgende a&se foden af mennes&er og endnu svagere Grade potitiv mod hovedg rdet+ hvad ("IK; udpegede l ngde a&se eller langsgende a&se er de mennes&er+ . #ir&ningen af t$&&elsen a&sen manifesterer sig i midten mellem de to sider argumenteret &lart for sig selv. "esuden tilf!er eller tr &&er effe&ten af t$&&elsen a&se l ngde og a&se generelt opve!e vir&ningen af %redde9a&se+ iflge den er rettet i samme eller modsat retning. Selv om %de h!re forreste og %ageste h!re side af den mennes&elige odnegativ %etragtning %redde a&se og forreste h!re side+ men mindre negativ end den %ageste h!re side+ fordi effe&ten af den tv rgende a&se+ su%traherede %redde a&se fronten tilsat %agfra. Od over disse tre polariteter vedrrende fol& som helhed selv mindre polariteter af de fors&ellige dele er til stede+ er vir&ningen ogs i dette tils ttes+ afh ngigt af lighed eller &ontrast med strstedelen polaritet som er givet i almindelighed med %redden af a&sen eller fratr &&es. "en mest n!agtige mde forfatteren har studeret disse underordnede polariteter p h nderne. 6fter dette er frst og fremmest :and7eiche opfrer positivt mod %agsiden af hnden+ og den negativitet+ der prim rt og d$d som helhed ved den h!re hnd af %redden a&se spillet+ der viser op p denne mde i &onta&ten reduceres+ ges p r$ggen+ men den positivitet p venstre hnd spiller som en helhed+ og derved ge valgdeltagelsen og sho7s reduceret p %agsiden. 6n odpostitiver &rop+ der opfattes som lau7idrigsten p 7ohl&Hhlsten m r&es af venstre s7itch+ fra h!re %ac&+ en odnegativer &rop omvendt+ og til%$der dig et sensitive selv en hnd )som i&&e %ehver at g til &onta&t-+ s venstre :and7eiche mest positive+ h!re hnd til%age pvir&e ham til den mest negative+ og derfor de gensidige h nder Giv angiver 7ohl&Hhlste fornemmelse for sensitive+ da hans venstre hnd peger til h!re %agsiden af hnden andres mdte lau7idrigste da hans venstre hnd &onta&ten p venstre hnd s&ift af de andre mder. For h!re hnd af de sensitive opstr derefter let 7ohl&Hhlste og lau7idrigste mde mde med hnden i den anden+ men er angege%enermaTen rettighederne for de sensitive i almindelighed p alle for mindre irritation ("IK modtagelige end venstre. 6fter dette e&sempel+ &an man nemt fortol&e succes stadig s&al drftes $derligere polariteter ogs. /emlig det nu opfrer $derligere ved hnden som i armene+ lillefinger &ant og samme tilsvarende side af armen positivt til pegefingeren &ant og mod den tilsvarende side af armen+ tommelfingeren positivt p de andre fire fingre+ hvor den midterste finger og pegefinger+ den lille finger er svagest negativ st r&est. Alle disse polariteter er fa&tis& &un relativt forstet+ og generelt ophold i %redden polaritet underordnet+ men det ser ud med erfaring+ som meddeler forfatteren p *L+ at positivitet i tommelfingeren i forhold til de andre fingre selv &an ge hidtil at han p

h!re side+ hvor han i &raft af %redden polaritet s&al v re negativ+ ved over%$de den vigtigste polaritet er endda a%solut noget positivt+ s du ved+ hvor det er at gre en st r& negativ effe&t af fingrene+ tommelfingeren i stedet efterlader side. I mods tning polariteten af de andre fire fingre p %egge h nder altid under Indfl$delse af %redden polaritet. 4edmindre i fingerspidserne p alle+ s de for den st r&este ("IK handling %de som en modtagelighed for den mennes&elige &rop+ anvender vi dem helst p+ hvis du vil have en st r& effe&t p flsom+ eller hvis ns&er at fle sig selv9Sensitive fint. S den handling om&ring den midterste finger p den ene hnd %alled fingerspidser+ der %lev afholdt mod sin hule hnd a sensitive meget st r&ere p den ene end sig selv en flad hnd+ og generere &old eller Lau7idrig&eit efter samme eller ungleichnamigen handling. Foden viser lignende underordnede polariteter end hnden. "et v sentligste polaritet+ dvs %redde legeme iflge polaritet+ hele h!re fod er negativ+ til venstre er positiv+ hver fod er i en underordnet forstand inde positive+ uden negativ+ det eneste positive+ p %agsiden negative. (m en mulig &ontrast af storeten mod den anden t er er der intet angivet. P %egge sider af pit i maven+ noget af det ned+ der er to+ fortrinsvis til flsom ("IK rea&tion fra resten af epigastric steder+ som %etegner positionen af de to fl!e af solar pleIus i &roppen. "en venstre ciffer er positiv+ retten negative. 4aven sig selv+ men afslrer i s f!erntliggende et odpositive &ara&ter+ da han tler at dri&&e m ssigt positivt ladede vand er i&&e godt+ !o %edre op&r vet fra negativ.

2eg har sgt den forrige forfatteren lo$alt som muligt at flge+ %ortset fra at !eg fl$ttede den %rede versioner ind i str det+ og de e&sperimentelle %e&r ftelser p venstre side+ og t n&e+ hvad nogen fort ller vil v re tilstr &&eligt+ en visning af fundamenterne+ hvis i&&e den at give ham en umdelig+ &an man n ppe indeholde sig selv til at sige uh$rlige udvi&ling af det %$ggede undervisningen. 6t rungende &riti& af l ren s&al finde sted alene p grundlag af omh$ggeligt &ontrol e&sperimenter+ der i&&e er p min &ommando+ men man &an uden n$e e&sperimenter stille sprgsmlet+ hvad den tidligere sho7 og hvad &rav har hele do&trin p tillid. "ette sprgsml 2eg leder efter flgende af standarden+ &an !eg endda %ringe det+ og at %esvare iflge de do&umenter+ hvil&et har givet til forfatteren. :ver anden er helt si&&ert %ringe en anden mlesto&+ og det &an indg i undersgelserne af forfatteren /ogle af hvad der ville gre den dom+ anderledes+ da det %lev lidt. :vorfor s&ulle det i&&e v re i stand til at give ngletal for irrita%ilitet+ hvor dette+ og det opfattes+ hvil&e andre forhold af irrita%ilitet mangler modtagelighed. Snarere Ingen vil %en gte+ at der er sdanne omst ndigheder.6t %ehov for i denne for%indelse &un de fornemmelser af den h$steris&e at t n&e illusioner s mange ps$&is& s$ge. "$%est set enhver e&stern opfattelsen af et produ&t su%!e&tive og o%!e&tive fa&torer+ og hvordan ndrer &un en fa&tor+ hele produ&tet ndringer. /u er den su%!e&tive fa&tor set i ethvert mennes&e er designet lidt anderledes end i den anden+

intet stoppe+ men at der ogs var en vis mere eller mindre drastis& fors&el )flsomhed og i&&e9flsomhed- i det. "et &an v re+ og &an i&&e v re+ og hvis dette er tilf ldet eller e!+ er ogs v. Feichen%ach do&trin eller har i&&e grund. Finder sted en gang anderledes flsomhed over for %ef!elser omverdenen i stedet vil det under alle omst ndigheder v re love for f nomener+ og om t ttere sammenligning af ngletal for disse f nomener &an v re meget n$t og uventet stede. "et var i&&e anderledes i ele&tricitet og magnetisme+ som ville have ns&et s meget %ag f nomener i gnides La&. (g derefter vil det altid %live accepteret med ta&+ hvis nogen med udholdenhed og iver gennemgr fors&e disse love+ og er det n$e og u&endte i&&e stra&s smide det v & som noget a%surd+ is r da selve princippet+ hvorfra f nomener flo7 omfatter at de ads&iller sig fra det s dvanlige. :vad %r v re en usands$nlighed+ at l$sf nomener i magneter og &r$staller og ellers andre organer opfattes af visse mennes&er i mr&e+ hvor andre opfatter noget+ at de samme mennes&er er %errt i deres termis&e fornemmelser af de samme o%!e&ter anderledes end andre 9 og det prim rt reduceret fors&ellene i opfattelsen af flsomme og i&&e9flsomme mennes&er+ for de mere n sten &un vedrrer detal!erede %estemmelser i disse fors&elle 9 er i&&e i sigte godt. 4ag nu ofte manglet i fastl ggelsen af de s rlige love i denne situation+ og %edt om i&&e lige alting &lart og over%evisende v re+ s det er %erettiget at ingen fe!l af hele do&trin. 8ort sagt+ det fore&ommer mig+ at i&&e l ngere &an v re imod (dlehre priori indvendinger+ da imod teorien om ele&tricitet og magnetisme var ingen indvendinger i sin oprindelse+ !a det er &ommet fra omrderne (dlehre selv den f lles oplevelse i den finurlige ngletal for irrita%ilitet af mange mennes&er fra starten fr flere fa&ta end har v ret til stede i %eg$ndelsen af undervisningen i disse "$namides. Afvisningen af Feichen%ach teori &an sttte s f som at v re %aseret p en rimelig antagelse+ men &un p erfaring+ trods alt+ og efter von Feichen%ach underviste sdan en stor m ngde erfaring til sin undervisning efter samme har net sdan en stor udvi&ling efter :un har s meget deltagelse han v &&et+ er selv i tilf lde af+ at dens %egrundelse i&&e s&ulle v re den mest n!agtige+ men faldet af det samme &an &un afh nge af en n!agtig gendrivelse. 6fter men hvad mig om det er &endt+ har det endnu i&&e fundet en sdan for derfor rig rapsodis& Forsg i&&e at g+ is r nr du gr de forholdsregler+ den samme udtr$&&eligt sprger forfatteren+ der i&&e er n!e overholdt. Fordi for at mod%evise strengt+ &r ver det s meget pr cision+ udholdenhed+ forsigtighed+ ple!e+ end at %evise strenge. "et er vigtigt at tage hens$n til med at (dlehre naturen har at & mpe i su%stansen med langt strre vans&eligheder end l ren af de andre "$namides hvis deres forml og i&&e som instrumenter producere sammenlignelige og i&&e s er i &raft af den o%servatr+ end den f$si&. /u gr den fors&el+ at der findes i denne henseende mellem o%servationer inden for (ds og inden for rent f$sis&e agenser investere mindst i&&e alene o%servatren til %elastningen. 4r. von Feichen%ach g!orde sig tidligere herlig &endt gennem opdagelsen og n sten %ange n!agtig 8onstatierung og %es&rivelse af e!endomme fra flere delvis selvst ndige medicins& og te&nologis& vigtige materialer+ der er %levet )&reosot+

paraffin+ 6upion andre-+ og !eg ved i&&e+ at vi her havde en chance for at %es&$lde ham for manglende omhu og n!agtighed. "et er sv rt at tro+ at sindet+ der g!orde ham til den creosot fra et mis&mas& af stoffer+ da der er et par pensioneret+ helt har undladt+ som det var+ det (d tr &&e sig fra en non9inferior sammensurium af s$mptomer. I&&e &un masse og sammenh ngen af fa&ta+ som han pr senterer er vir&elig imponerende+ og det &an v re+ at nogle af den frans&e %et$dning af ordet er Imposer gre det er stadig under den store masse af fa&tis&e omst ndigheder+ som han pr senterer+ selv nogle af en sdan &ara&ter og er %es&revet+ at de s&al for&astes som pfund eller give &un et h$percriticism v relse. /ogle i&&e uvigtige fa&ta har selv m nd som 5erzelius og 5aumgartner vidner+ og generelt mangler i&&e forfatter til mange o%servationer af trov rdige vidneudsagn. "et vil endelig en lige s utrolig s&deslshed antage+ da han havde s mange+ relativt let at %e7>hrende fa&tum+ der &an t!ene som en prvesten for hans undervisning )se ovenfor- fremfrt med en sdan udfordrende %eslutsomhed+ som u rlighed+ hvis han s stort et masse opfinder fa&ta eller hemmelighedsfulde counter9fa&ta ville+ som man ville antage+ at holde sin undervisning for gans&e u%egrundet+ eller selv%edrag+ nr han forsger at narre nogen anden havde %edraget sig overalt. "ette tilsammen !eg f!e til min tro p s mange ting+ som overs&rider gr nserne for streng viden og er sands$nligvis selv en streng undersgelse+ herunder den tro+ at der var noget p (dlehre. 4en hvor meget af hvad3"en &un su%!e&tivt+ lad o%!e&tivt afgre forfatteren har naturligvis meget vans&eligt. (g nogle alvorlige %e&$mringer falder mod v gten af hans fa&ta i %alance. (gs denne side af o%!e&tet+ er det nu %etragtes %em r&elsesv rdigt. Fester er frst og fremmest %e&$mring+ at forfatteren i hans seneste v r&er stor+ s meget !eg overset+ stadig str helt alene p grundlag af selvet som repr senteret af ham og ansat under hans indfl$delse o%servationer.6fter alt+ &an det v re+ at flere fe!lslagne forsg+ der er g!ort her og der for at teste sin teori+ vir&elig %aseret p utilstr &&elige %es& ftigelse ve! herom+ og en mangel p forsigtighed 9 som h vdet v. Feichen%ach 9 men p den anden side ogs %e&r ftelser+ som som den er %aseret p den del af disse o%servatrer for handel er i&&e+ eller &un le!lighedsvis udlnes til eventuelle e&sperimenter+ eller har deltaget i samme+ men i&&e engang har metodis& gennemfrt i for%indelse en r &&e %em r&ninger+ lige s lidt for sin sag+ da %evise disse negative resultater mod den samme. (g hvis det er i&&e fe!l af forfatteren+ at han stadig har ingen sttte fra deres side G69fundet i modvil!e mod de n!agtige fors&ere til at %es& ftige sig serist med dette emne+ s det er helt si&&ert en ulempe+ hvorfra hans ting hrdt tr$&&es. "et er u%estridt+ er o%servationer+ der understtter &ontrollen af deres n!agtighed+ der si&rer deres resultater i sig selv. 4en man &an tvivle p+ om feltet+ p farten+ %em r&ninger forfatteren+ sdan et v sen+ der &an gre uden &ontrol af o%servatr af o%servatren p alle+ og under alle omst ndigheder en 4isser i undersgelserne af forfatteren /oget af det+ i&&e mangler tilladt+ %r de v re i stand til at undv re en. I&&e at forfatteren af desfallsigen prop nogensinde ville fl$gtet+ de er fa&tis& til rdighed for %en og han &unne formentlig pege os til nogle steder+ hvor le!lighedsvis henvises+ men %are en gang imellem+ og det er i&&e no&. Snarere afh nger grundig+

sta%il og sammenh ngende hens$n til de pun&ter+ som vi ns&er at drfte sidste+ hele frelsens alle si&rer sdanne undersgelser+ og dette &an vi i+ hvad der er til stede af de undersgelser af forfatteren og i&&e &an finde. Si&&ert er det+ at fol& af alle t$per+ men mest af alt fra &lassen af de %lde o%servations emner af forfatteren form flsomme mennes&er+ is r &vinder v relser+ su%!e&tive illusioner om flelser og ansigtsudtr$& emne !o lettere er det !emehr tidligere forvente at fle noget eller at se+ og at disse illusioner tager lettere en f lles &ara&ter for mange+ de !emehr her ved en f lles vision og &rav i henhold til en f lles indfl$delse v re %estet. 4ange fe!l har allerede truet med at gre p denne mde at %r$de ind i videns&a%en+ og hele undersgelse af forfatteren er p denne farlige ve!. :vis du sidder timer rundt om et %ord+ i forventning om+ at han s&al fl$tte+ han omsider fl$tte+ &an man nemt forestille sig+ at endnu lettere end tr udenfor fantasien fl$tter indendrs+ hvis du vil s tte en %estemt opgave+ omsider hvis man forsger at udfre en gans&e lang og ofte g helt gal+ og du+ som den flsomme %ordet+ s de flsomme fol& ndt til at s tte sidste &un <n finger til f nomenet+ hvad er at gre det samme Eatch. L rt men 4e$er B- efter nogle pra&sis alt+ hvad han ns&ede at se+ vir&elig se. 4e$er er en so%er videns&a%smand+ hvor meget lettere+ er dem der i&&e er det+ og de fleste sensitive er snarere det modsatte af dette+ se+ hvad de ns&er at se eller har set+ is r nr det &ommer til st$&&et+ af videns&a% for en service til gre. 4uligheden for fors tlig %edrag !eg i&&e engang overve!e dette. "en sp ndt id< er overalt let i %illedet+ for sensation+ for mange mennes&er at %egge ads&iller sig i den almindelige tilstand n ppe+ sdan udelu&&e ellers mest omh$ggeligt alle pr cise e&sperimenter+ mens %are v re arten af de undersgelser af forfatteren allerreiz%arsten o%servation under&aster den mest vel&ommen og s&ulle have en dominerende indfl$delse p sammentr &ning af hans resultater+ men han havde %rug for en f lles indfl$delse p hele hans fag o%servation har haft.
B-

4e$ers undersgelser af Ps$siologie nerve fi%er p AM*

"et er u%estridt+ nu den mest omh$ggelige forundersgelser+ dels generelt og dels i de en&elte o%servation fag ville have v ret ndvendigt at forsi&re+ hvor meget &an afh nge af denne omst ndighed. #i finder intet af sdanne forundersgelser. "et er u%estridt+ ville v re i l%et af de undersgelser+ selv de mest til%ageholdende+ altid at gentage igen+ og omst ndighederne altid v ret ndvendige pn$ ndrede forholdsregler for at undg risi&oen i sig selv+ der &an opst af denne omst ndighed+ n ppe afg!ort no& til at gre det+ og i stedet &ommer til tan&en om+ at hun havde v ret til stede p at l se hans undersgelser n ppe. 2eg siger i&&e+ at alle resultaterne af forfatteren &un fld fra denne omst ndighed+ er nogle e&sperimenter %es&rives som de i&&e er omfattet af en desfallsigen indvandring+ men med den store masse af sine o%servationer og o%servation emner+ vi finder ved de ovenn vnte Kitater mistan&e om+ at de Fa&tis& har spillet en vigtig rolle+ i&&e &un i&&e udelu&&et+ men selv udfordret. I almindelighed+ en forventning om dette eller hint fornemmelser eller opfattelser fandt sted."et samme emner ogs &onfigurere s ofte i undersgelserne af forfatteren+ at en %estemt indvielse af hvil&et er ndvendigt at foruds tte i hans s$stem. I almindelighed+ dog med visse undtagelser )ssom "$namide. Pp. A+ AB+ M*

S6/SIT. 4ennes&er IS ABL- vil du i&&e vide+ hvor langt o%servation af emner+ der allerede havde &ends&a% til de forventede resultater+ eller de &unne g tte hvori Sensitive ofte har gode instin&ter sands$nligvis N- .8ontrolforsg med sham magneter+ gnist &r$staller osv. i&&e fore&ommer. (g endelig &an der argumenteres fra generelle %etragtninger+ at den enorme masse af resultater fremlagt af forfatteren+ var slet i&&e til at n med omh$ggelig hens$ntagen til den givne situation. 4ed resultater som der p de meget vidtr &&ende og %egr nset til meget specifi&&e afstande ("IK effe&ter )s. A*,+ A*A+ 0AL-+ der er om+ hvordan man fler sig varm ved &old )s. L1B-+ etc. forventes ingen en til at holde fantasien end en fun&tion+ det ville v re for forholdsregler+ &ontroller angivet+ hvor der i&&e er noget+ og den %e&$mring &an i&&e afvises+ at den manglende omtale af det samme i de tilf lde+ hvor de fore&ommer mest %rug for+ med en for lille overve!else p alle relateret samme.
N-

Is r &an sagtens v re en alvorlig mien eller i&&e &omplet tilfredshed o%servatr ved en frste gang i&&e det

&orre&te svar p flgende svar den retning.

"en lave overve!er her luftet omst ndighed er s mar&ant+ at !eg m indrmme+ at v re i stand til at fort lle mig meget anderledes end ved antagelsen af forfatterne har modtaget dem s ofte svingende+ modstridende resultater+ nr man tager i %etragtning+ at det er der+ hvor o%servere emner ingenting eller det modsatte forventet+ selv s normalt intet eller det modsatte af+ hvad forfatteren ns&ede at &omme frem i l$set+ at han hellere ville givet af&ald at anvende sdanne foranstaltninger+ hvor intet &om ud+ i det s$nspun&t+ at en vis mindfulness til %es&ueren at v re ndvendig for at o%servere den. /u &an sidstn vnte generelt i&&e n gtes+ for det er ogs sandt o%!e&tive o%servationer+ men det er ogs selv med o%!e&tive o%servationer heri en &ilde til %edrag+ og nogle ser endda gennem mi&ros&opet+ hvad han ns&er at se. "enne &ilde %edrag+ men er do%%elt s farlige+ hvor sammenfaldende su%!e&t og o%!e&t for o%servation+ og det l$der s+ at &riteriet om vir&eligheden og udseende temmelig meget p. 8un nr man finder midler til at inspirere mindfulness af o%servationen emne+ uden at m r&e det p en mde g ttet at v re &ommet %agud i hvil&en retning resultatet er at l$ve+ vil du g glip af denne &onfli&t. :vis nu forfatterne har g!ort alt det ndvendige i denne henseende+ har han i det mindste g!ort meget for lidt i pr sentationen af sine %em r&ninger til+ hvor dommen s&al v re %aseret p+ at forlade det overalt foruds tter. "en anden vedrrer s&ulle opst+ og i&&e tilf!e op til den foregende+ men ganget sig selv ved at sige+ at vi i&&e fr at vide+ s m v re meget tvivlsomt+ om fuldst ndige+ n!agtige og fordomsfri er taget hens$n til de modstridende resultater i o%servation af den samme+ som den sande. :vem fler i&&e+ at de (d ledsagende effe&ter+ dvs en i&&e9flsomme+ og falder+ nr forfatteren undtagen opm r&somhed+ er det endda t t p+ selv dem+ der 4odsat fler at forvente det+ eller vedh ft modstridende resultater uforudsete udgifter og forsmmelse+ eller indfl$delse at fortol&e en viden efterhnden erhvervet de forventede resultater fra de sensitive end en velse &un allm>9Lig opnet )s. L*B- eller &un gradvist opstod rigtige stimulus tilstand )se side L0M- i de sensitive+ som alle retsa&t til s&al medfre en fals& udseende enstemmige resultater.

F$si&eren+ hvis det er en tvivlsom indfl$delse )som mnens indfl$delse p ve!ret-+ som let &an forst$rres af de deltagende uforudsete og opve!es+ eller &an forventes at v re forrsaget som en simpel udseende ved disse datas t lange o%servationer til+ in&luderer de g ldende og i&&e9g ldende sager og ve!es %de mod hinanden. Selvflgelig &rer han hermed fare+ for at finde det endelige resultat intet eller &un en lille lille ting. Imod dette &an man n helt si&&ert positive resultater nr det gr p de relevante sager alene+ s hvis du stort set overholdt+ snart opnede en imponerende masse af positivt %evismateriale. F lles %egrundelse+ at det er den metode+ hvorved den frenologi vo&sede op. "et er en videns&a%+ der er %aseret p intet andet end positive %eviser+ ved at lade alle de negative side+ eller f!ernet af unds&$ldninger. (g undersgelserne af forfatteren tage ud+ ligesom de delte processen frenologi. Intet eller n sten intet som sande sager. (g s %esluttede i&&e fore&omme+ men iflge hans egen tilstelse af forfatteren af den flsomme tilstand det s$nspun&t+ at det i&&e havde v ret for selv i&&e at anvende no& til at t lle. :vor %lev det af3 :vordan er det taget i %etragtning3 Odelu&&et p %ld princip3 Oanset om overhovedet for en andet forml end det+ den i&&e anvendes+ i&&e i den neIus opfattelse 4atching udelu&&e3 "et er et sprgsml om overlevelse for hele e&sperimentel %egrundelse for visningen. Svaret mangler det. 4en hvad &an den lange register af positive udsagn+ som ledsagede forfatteren n sten alle fa&ta+ ve!er selv om vi i&&e ved+ hvor meget af emnet S7a$ing er p den anden s&al+ har i&&e engang v ret+ hvorvidt og hvordan nogensinde ve!es og !a imod ve!es. "et er u%estridt+ er det %levet ndvendigt p ethvert e&sperimentel undersgelse for at udelu&&e en masse o%servationer+ hvor de m r&elige forst$rrelser var utilstr &&eligt ansat eller i&&e tilstr &&eligt f!ernet+ for %lot at n vne punch ende. 4en s testene s&al ogs forl%et som %et$der+ at det har o%servatr i %ef!else til at udelu&&e al forst$rrelse+ og til altid at opn det samme resultat. :vor dette i&&e er muligt+ og det fore&ommer mig i&&e p omrdet for o%servation forfatterens muligt %are intet til%age+ men+ som det er s&et i de meteorologis&e mnen pvir&ninger og %r gres p frenologi at registrere den sande og i&&e sandt pr cist+ og om de aspe&ter af udelu&&elsen at for&lare pr cist. Selv for de mest oprigtige o%servatr+ vi %en gter i&&e har nogen grund+ som Pr>di&atdem forfatter+ vil det %live p en gang opdaget visning sv rt i&&e at til tider ufrivilligt+ og forfrt andre og til at &ommuni&ere med det umulige og afvisning af alt %liver overvget+ altid fuld upartis&hed i overve!elserne at %evare og &ommuni&ation af+ hvad der er o%serveret. "et er derfor+ er &ontrol af forsg p andre tvivlende o%servatrer+ is r i et felt af o%servation+ som ingen s&arphed tilladelser til at v re af afgrende %et$dning og &an opns ved at st$re+ hvad der s$nes at give forsgene 6n o%servatr gensidigt+ hvor forfatterens grundpille undersgte er i&&e tilstr &&eligt uds&iftet og repr senteret. 6n af de mest flittige o%servatr Pstrig var for n$lig p en uden sammenligning mindre glat omrde o%servation .af hundreder og tusinder af forsg. til sig selv og andre+ er %levet talt om med stor pomp+ en polarisering f nomen i do%%elt s$n+ der med omh$ggelig gentagelse af to vendte sig fra ham og fra hinanden uafh ngige o%servatrer end ingenting. S v r forsigtig? "et sidste s&er efter tred!e %e&$mring er slende+ med hvad flid+ men ogs hvil&en

e&s&lusivitet+ forfatteren fremh ver de overve!elser+ der &r ves af de indvi&lede relationer den ("IK polarisering selv i o%servationerne+ der9til+ og n sten ingen ord for en dis&ussion har+ hvordan en anden hud t$&&else+ hud flsomhed+ temperatur+ varmestrling+ &ladder+ og lignende til mangfoldigheden af temperatur fornemmelser+ som hovedsageligt v ret afgrende i sine %em r&ninger+ har en indfl$delse p de dele af det mennes&elige legeme og &unne straffe renheden af resultaterne. 2eg tvivler i&&e p at der er truffet de %enl$se forholdsregler i denne henseende+ og Anempfehlung snarere gre %ehandlingen af &roppen som en &onta&tperson ved n rmer sig+ da den s&aldte tilv nning ta&e )s. A0N ovenfor+ p- hrer til her+ men hvis ene er %rugt+ der i denne K(#6FS ses i f$si& og f$siologi af de fineste overve!elser+ de overve!elser &an i&&e vises &ompromitteret no& p de %enl$se og %are generelle foranstaltninger derfor. I det hele taget+ i hvert fald tager hens$n til sdanne s$gdomme s lidt i undersgelserne af forfatteren viser+ at du derefter &an n sten tro+ at der er for handlinger foretaget af ("S uden &omplicerende og forst$rrende pvir&ninger end ved (d selv 4en selvom (d %r spille en strre rolle end resten "$namide i naturen+ er det i&&e %estridt+ men effe&ten heraf er i&&e s levere+ lade hens$net til dem s meget tr de til%age+ som vi finder den i forfatningen. 6r&l rer han alligevel sig selv for i&&e at v re flsomme+ men hidtil er det overgr sine %edste sensitive+ da han afslrer i sit ar%e!de n sten udelu&&ende til ("IK pvir&ninger !ne og sind+ sledes at disse e&s&lusive retning+ det undertiden s$nes n sten i l$set af en fast id<. Sledes et utal af f nomener i livet+ der &an have meget fors&ellige grunde og formentlig afledt af forfatteren uden $derligere vir&ninger af Iliaden+ hvor han ofte gr utroligt langt. /ogle m nd tolerere ridning+ nogle &vinder danser i&&e godt )s. L, MBD-+ fordi frstn vnte fore&omme med det samme (dpolen af hesten i forhold sidstn vnte forandring ("IK relationer til mil!et for hurtigt 9 en fals& position ar%e!ds%ordet mod har retninger for deres odpolarer mening si&&ert allerede utallige mennes&er morals& og f$sis& delagt )s. BND- 9 alle Eiens &o&&e )er alle flsomme3v re i alderen af den lange ("IK e&sponering fliser sten gulv i &&&ener elendige )S . L1M- 9 %ladet position af anl gget afh nger hovedsagelig af deres ("IK polaritet osv. "et er i&&e %estridt disse &on&lusioner s&al meget sv &&e p afstand+ og tilliden til de &on&lusioner+ hvorved drager forfatteren hans n ste &on&lusioner fra sine e&sperimenter. Fra hvor meget fors&ellige grunde end ("+ &an det afh nge+ at nogle m nd rider i&&e tles godt+ og hvor meget fors&ellige grunde end ("+ &an det afh nge af det her og der lauliche og lave fede flelser g ldende. :ar forfatteren de frste mder+ der i&&e taget tilstr &&eligt hens$n til+ hvil&et si&rer os+ at han har %rugt den sidste som tilstr &&eligt3 6ndelig har vi stadig mods tter sig en f!erde %e&$mringer. I&&e &un ("IK &rop polariteter+ men ogs de grundl ggende regler om (d tofte+ gr nse+ hvil&et &omplicerer sig p en sdan mde+ at det altid s&al v re muligt selv for meget modstridende offentligg!orte resultater+ og har v ret forfatter vir&elig muligt at finde fortol&ninger; og det &an v re rigtigt+ at det afh nger af en reel &ompli&ation af ("IK vil&r+ men vi m indrmme+ at ugunstige %etingelser her er meget t ttere. S det er et grundl ggende princip i forfatningen+ at den samme (dXuelle af retten til de

mennes&er+ modsat opfattes fra venstre+ men nr de engang i&&e %estemt opfattes af retten+ og selv hvis det opfattes p samme mde af den samme+ er forfatteren af denne godt for&laret )b. A01 ,,1L. ,1,1-. Sledes ungleichnamige effe&ter p mennes&er i almindelighed+ &ling og %efordrende samme lau7idrig+ og selv meget varige indvir&ninger vurderes af forfatteren i denne forstand+ men forfatteren finder i princippet mere eller mindre hurtigt ind ("IK m tning og andre %etingelser ogs midlerne til at fortol&e et modvir&e9gengesetzten svigt af resultaterne+ ssom at den Sensitive mesh ramme de egne h nder+ st og g mellem to andre mennes&er fler forfatningsstridig. Sommetider Eidrig&eitsgefHhIe for&lares med forfatter til en lang dv le af sensitive i den samme position+ selv nr i mods tning til uds ttelse for am%ient+ andre tidspun&ter af hurtige forlader sdan position+ slagl ngde mods tning Fort vir&er generelt en af&ling+ lau samme navn+ men hver lin!e ogs % rer nogle af de andre sensation med det modsatte udsagn for&larer OSF I denne serie af %e&$mringer+ der pr senterer sig selv+ %r tages i %etragtning+ at forfatteren &unne have taget hens$n til i hver af hans e&sperimenter en+ to eller tre af dem meget godt+ uden at resultatet af det+ han har udar%e!det er si&ret+ hvis i&&e alle %lev taget i %etragtning til det sidste. Odsagnet om+ at her og der det og det i&&e s&er+ derfor i&&e no&. 4en si&re+ at de vir&elig %liver taget i %etragtning i for%indelse+ sledes at &un den ene af dem er taget i %etragtning af et &ors+ er i&&e i repr sentationen af undersgelserne af forfatterens helt s si&&erhed for+ at vi ville &r ve for at flge det samme med tillid. Selv om det er muligt+ at repr sentationen over er stadig i g ld i handlen+ men du &an %are g efter pr sentationen. /u+ selvflgelig+ er at indrmme+ at hvis forfatteren ved hver o%servation+ der hver individuelle resultater alle &an dog %idrage til stigende %e&$mring for+ at der s&al tages alt dette og taget forholdsregler %r ogs %errer &un pr sentationen vil inde% re ulideligt proliI og med uudholdelige gentagelser haft; 6IIT godt+ der &an vise sig som undvendigt for det grundl ggende+ nogle forholdsregler+ der findes i et felt af o%servation iv r&s ttes efter helt si&&er p der fore&ommer stadig er $derst ndvendig for de uindviede+ og til de grundl ggende fa&ta selv %etvivle. 4en man &an forvente og &r ve+ at forfatteren fr s overv ldende masse af detal!erede o%servationer pr senteret for os i en region+ hvor forhastet tro er videns&a%elig &riminalitet+ og efter selve oplevelsen har l rt ham+ hvad modstand han mdtes med sin undervisning+ ville have for&laret omh$ggeligt og detal!eret+ frem for alt i alle generelle forel%ige drftelser+ som garanterer den &an til%$de mod de grundl ggende %e&$mringer for %agefter at &unne holde sin lettet i de en&elte o%servationer+ eller at han p et givet s t af o%servationer med hens$n til enhver &lasse af vigtige fa&ta alle forholdsregler og overve!elser er taget p andre sprgsml vil %live for&laret i detal!er. 4en hver&en hans tidligere s&rifter eller hans sidste store v r&er er at finde noget af den slags+ p toppen af det &olossale ar%e!de+ der %liver til%udt til os+ er intet nogensinde sagt om metoden for undersgelsen og de detal!erede o%servationer endda lade os helt i uvidenhed om i&&e sandt+ at forfatteren her og der 9 hvil&et !eg %estemt i&&e s tte %en gte+ men ogs gans&e i&&e no& 9 men hvor langt det tager hens$n til de ovenn vnte pro%lemer i for%indelse hvor langt han havde udfrt de forholdsregler imod det+ hvor langt dermed hans s$stem+ men &unne

st. "et er u%estridt+ er der vir&elig tilf lde+ hvor m ngden af o%servationer &an erstatte n!agtigheden+ inden for visse gr nser i det mindste+ nemlig nr en &ompensation for fe!l forrsaget af den m ngde af o%servationer+ som er ulseligt for%undet med den en&elte. Fra dette s$nspun&t har vi de anfrte %em r&ninger+ som t$der p+ at p tidspun&tet for perigee+ %arometeret er lavere end p tidspun&tet for perigee med %rsnoterede ogs nogle ldre o%servationer+ p grund af ufuld&ommenhed af instrumenterne og den manglende temperatur &orre&tion til de &rav at vi gr i dag p gode %arometer o%servationer svarer i&&e. 4en ufuld&ommenhed af instrumenterne+ hvis de i&&e er det samme+ der er en variation %e&$mring snarere a%solutte strrelse af de v rdier som retningen af deres fors&elle+ og de uligheder+ der opstr fra de ndringer i temperatur af &vi&slvet vil %live &ompenseret s godt i lang tid end andre uforudsete hvis &ompensation forventer vi l ngden af o%servationsperioden+ vil det &un v re ndvendigt !o l ngere tid til at gre det. "esuden er o%servationer af flere o%servatrer %e&r fter dermed til siden. (g efter alt+ ville det v re ns&eligt at have meget n!agtige o%servationer. 4en der er stadig noget gans&e andet hermed og med de un!agtigheder+ der+ i stedet for at %live &ompenseret af m ngden af o%servationer+ snarere ved dupli&at. (g :an g!orde sig nu passer det e&sempel+ at generalma!or v rt. Indvendingerne mod undersgelsesmetoden forfatteren forst r&e 4en selv ved at se p de sledes opnede resultater. The General heraf har fa&tis& som tidligere indrmmet at v re noget s rligt usands$nlige+ men dels i de grundl ggende %estemmelser+ der s&al stammer fra sine o%servationer af forfatterne+ dels i muligheden for dette &an o%serveres efter hele situationen med nogen n!agtighed og si&&erhed+ der er som dog &un for meget. Fa&tis& ("IK polariteter statuiert forfatteren af hans e&sperimenter p mennes&er+ %ld+ i&&e &un gennem &r$dset og opdeling af deres a&ser+ den manglende evne til deres mods tninger i %alance effe&ten p nerven )s. A1- %landt andre pun&ter forholdene mellem de magnetis&e og ele&tris&e polaritet+ s du s&al forvente en analogi+ !a af alle &endte naturlige forhold s m r&eligt fra+ men 8onstatierung indvi&lede+ at &omme i &onfli&t med utallige forst$rrende pvir&ninger og gensidigt forst$rrende+ m ngde af disse polariteter vil ogs p det mest &onstant og helt givet i &raft af o%servatren ngletal og midler til o%servation s e&straordin re vans&eligheder er+ at det &an rumme installationen af dette s$stem af polariteter p den del af forfatteren &un med den strste mistro+ hvis nu se+ hvordan alt dette mere flsomme over for de udtalelser i de s$nspun&ter af forfatteren regel allerede mere eller mindre af igangsatte personer p su%!e&tive fornemmelser af cool og Lau+ %ehagelig og %randh mmende %aseret og desuden forfatteren selv ofte )s. AB+ 00+ ,DD+ ABL+ BM*+ B11+ L0A+ L*B- pun&t til den svingende i er&l ringerne fra sensitive ser ud. Sledes nogle modtagelig end for den anden for en sensation+ i&&e altid eller frst efter af erhvervet velsen &orre&t den fremhers&ende fornemmelse ved+ nogle gange helt uegnet til o%servation osv. Langvarig uds ttelse for en (dXuelle eller hurtigt at af%r$de handlingen+ eller vende %ev gelsesretningen+ og selv p andre afstande+ &an

p den anden placering til lodret og vandret+ herunder en pres (dXuelle etc %are vende resultatet af en handling. P de flelser af Lau7idrig&eit og s&aldt godt coolness nr det uds ttes for en (dXuelle n sten altid fore&omme i Gemeng. :vordan er det muligt+ at indfl$delsen af alle disse fa&torer+ s at mestre for at tr &&e en ren resultat om ("IK polariteter. 4ens vi m %eundre den flid og iver med at overvinde forfatter til alle de vans&eligheder og underordne visse love sgt+ men de &an i de solide resultater+ som han drager+ finde nogen rimelig si&&erhed for+ at disse %estr %elser i&&e har v ret rigtig succes+ fordi Snarere er si&&erheden af disse resultater ogs selv ved e&sistensen af omtalte vans&eligheder+ hvor metoden til o%servation af forfatteren+ trods alt+ hvad vi har foran os ser det i&&e ud vo&set. 5ladene+ men selv den simple %estemmelse af polaritet magnet ("IK efter hvad forfatteren p. BMN ff og B*D om deres vans&eligheder )is r fra i til n- siger+ har indtr$& af tvet$dighed. (g som du &an det i vir&eligheden n!agtige fors&ere i&&e for s&$lden+ nr de fler modvil!e mod at indg i et fagomrde+ eller lave en e&samen+ hvor en ren resultat s$nes umuligt og venstre for ethvert negativt resultat+ et &ne%. #ed stor intern usands$nlighed+ n sten gr du prver at sige til umulighed lider is r flgende to vigtige %estemmelser i (dlehre+ men de %idrager samtidig fortol&ningen af er&l ringerne fra sensitive s&al9tage %rodden og at %ne %agdreC lat fra den samtidige vir&ning af to modsat (dpolarit>ten )selv om+ ligesom farverne i det hvide soll$s+ er helt %landet- a 4engung s&elnes fornemmelser af Lau7idrig og %ehageligt &ligt )god &ling- snarere end neutralisering eller ensidig overv gt set )s. A1+ AB+ L1B + 0,*+ 0AL-+ 9 A- at (" er fa&tis& meget godt st$ret af den mennes&elige &rop )s. ,*L+ AA,-+ men men efter en derved &ommer ind i love &onfli&t )i tilf lde af fors&el e&sponering- effe&ter modsatte ve!+ end du ved formering s&al forvente at f!ernt fra de lo&ale indfl$delse dele af &roppen producerer )s. A1*+ ABA+ M,M ff.4eget forvirrende+ hvis i&&e modstridende i sig selv+ ogs efter omst ndighed. :ovedreglen er eta%leret af forfatteren+ og udfrt i hovedsagen+ at en positiv %de som en negativ (dXuelle %ehagelig &lende effe&t p ungleichnamigen+ lau7idrig vir&er p samme (dpol p mennes&er+ men stdt p flere gange ogs informationer og ideer med som uanset ungleichnamige samme a&tion eller en negativ (dXuelle overhovedet %ehagelig &ling+ en positiv overhovedet lau7idrig for mennes&er retsa&ter )se fI b. A*M+ BMN+ 0LA+ ,DBM+ ,,1M+ ,A,B+ ,1,1-. 6ndnu sv rere os denne &onfli&t er stdt p i den "$namides+ hvor b. AAN9AMM viste den frste lov og alligevel b. AMN+ AM* ff+ den anden er&l rede og anvendes til vurdering og afprvning mange (dXuellen. 2eg har i&&e v ret i stand til at &omme over denne &onfli&t+ der vedrrer en af de fundamentale pun&ter i det hele do&trin+ og s&al have deres grunde den vigtigste indfl$delse i det &lare. Onder alle omst ndigheder+ forfatteren l gger i sine n$e v r&er+ den frste lov+ som prim rt prver og %em r&ninger til grund+ at !eg &un &an antage en fe!l+ hvis han stadig henviser her og der p den anden. S&al oppositionen lses ved+ at forfatteren er hans forsg normalt venstre )odpositive- anvender hnd og venstre side er p alle flsomme m ssigt3 Onder alle omst ndigheder+ at en %estimmtern for&laring p forfatteren ser frem til det.

5ortset fra disse indvendinger mod %egrundelsen for do&trin fore&ommer mig en sdan ogs imod at h ve den samme. 4an &an lade det v re sandt+ at forfatteren til de fa&tis&e forhold p en %estemt &aldet+ henviser til f lles underliggende h$potetis&e princip eller agent+ hvis selv sdant navn tilstr den &orteste af forholdet af disse &endsgerninger+ men det n ppe %erettiget+ hvis forfatteren af denne agent &endte s&aldte u%estemmelighed agenter p samme niveau anreiht. At foretage lignende o%servationer og drage &on&lusioner om fundamentale &r fter heraf+ uanset om de emner og su%!e&tive tilstande af o%servation s&al v re sammenlignelige. Af men ele&tricitet+ magnetisme og s videre i det v sentlige &un vir&ninger+ som er m r&%ar for i&&e9flsomme eller uden hens$n til den flsomme tilstand+ er (d &un pr get af dem+ der &an m r&es i den flsomme tilstand+ elimineres muligheden for (" i tr & udfre med disse agenter+ og generelt %estemme dens forhold til f$sis&e effe&ter+ men snarere (d %evarer noget af den &ara&ter af en spgelsesagtig u%uden g st i det omrde af disse agenter+ men hrer til en patologis& end f$siologis& f$si&. Selv de+ der fort!ener at %live %ehandlet+ hvis det findes+ men det er %are et andet felt. 6ndelig alle tidligere indsigelser mod l ren om forfatteren er stadig langt fra at v re en gendrivelse at v re den samme+ dog forhindre dem fra den anden side+ det samme tils&ud med tillid en plads %landt de produ&ter+ pr cis fors&ning+ hvorved en %et$dningsfuld udvi&ling af naturvidens&a%erne %esluttet+ og du &an &un ns&e den oprigtige og i&&e9parti interesse i sagen+ at den tvivl+ der stadig e&sisterer om arten og v rdien af disse undersgelser+ snart snarere af pr cise og multilaterale som fl$gtige+ rapsodis&e e&samener og %e&vem %en gte n!agtig fors&er eller %ege!stringen i&&e pr cise trailer til ophr @m lavet der %de &an lige s lidt grund til ophr+ i vir&eligheden. "et er muligt+ at det er de mar&erede %e&$mringer for s&arp+ er det muligt+ at de s$nes at v re for %armh!ertig. Forfatteren &unne %are t!e&&e ind med svaretC .Alle disse er ord 8riteleien+ !eg giver Facta+ chec&s+ og du vil finde de samme ting.. 2a+ det er vir&elig om+ hvad han siger til sine modstandere. 4en dette er naturligvis fortsat ord indtil %e7>hrende test e&sisterer eller s$nes overfldig ved den mde+ hvordan er de personlige o%servationer af forfatteren. 6fter at vi men p ingen mde &an smide alle resultaterne af forfatteren p side 9 og !eg i det mindste &an det i&&e g ud over 9 er det meget endnu om det vigtigste sprgsml er+ om %ul& og s$stemet af samme hold%are og &un dette+ og det er at rette dem+ hvil&et resulterer i en s omfattende et felt ingen uretf rdighed ville og ville lade den %ermmelse af hans opdagelser og %et$dningen af hans undervisning uforminds&et+ eller hvis %lot dette+ og at det hold%art og den vigtigste masse og s$stemet er uhold%ar+ s hvor s&al fortol&e den en&eltes ret til at v re fa&ta ellers + og det ville v re %e&lageligt+ at videns&a%en oversvmmet med en n$ 8ne7 og er %levet truet med en n$ intervention. 6n o%!e&tiv %eslutning dette alternativ !eg &ender min del i&&e indrmme+ i&&e engang et su%!e&tivt. /oget at ns&er at %$gge videre p en le&tie allerede+ som i sig selv er stadig s usi&&ert i deres fonde ville under alle omst ndigheder v re mere end vovemod+ og er det %e&lageligt+ at forfatteren i&&e har %ragt frem+ i stedet for en stor %$gning af tvivlsom st$r&e+ eller nogle grundsten at l gge for samme firma. Som sagen str nu+

ingen ved+ hvor festlighederne re!ser og stopper+ og det giver den ndvendige plads til tvivl+ om der er en fest.:vis !eg %liver store pro%lemer+ at mange rs ar%e!de+ den umis&endelige omhu og forsigtighed+ den st r&e over%evisning overve!e at fl$tte til en %estemt side+ der har sat p opfrelsen og forsvar af hans store ar%e!de for forfatteren+ og endelig sands$nligheden for+ at der findes i sig selv er+ der &an findes p %etrdt af ham 5etegnelser p o%servation og resultater af n$hedsv rdi og interesse+ !eg selv &an n ppe h! lpe+ men at tro+ at ovenn vnte pro%lemer her og der vir&elig s&iller sig ud mar&ant+ og ting for&ert truer med at gre. 4an m i&&e glemme+ at de anses for en endelig dom+ at s mange ting mod dem er p den anden pan+ !eg med samme omhu og alle v gten+ som det s&ulle understrege sgt har vist sig for mig. "et fore&ommer mig dog+ at det er en pligt for videns&a%+ eventuelle %e&$mringer stadig for dem at understrege med strst mulig &larhed+ ville det &un v re+ at de s&al gres mere s&arpt end fr. (g forfatteren s&ulle ms&e indrmme+ at han har nogle vigtige %ehov endnu i&&e tilfredse no& i denne henseende. =. Indfl!delse af $nen #$ organis- li% #$ jorden.

/r vi endelig alle (dlehre+ som det str i dag uaf&laret+ lad det hermed+ herunder forlade uaf&laret selv som det er med de vidunderlige ("IK pvir&ninger af mnen p mennes&er+ imagin r som vi input af det forrige &apitel. Omuligt er de i&&e+ de sands$nligvis i&&e. Lad os vente og se. Is r mnen over det er at v re forsigtig og is r naturvidens&a%erne %lev ham denne forsigtighed. Selvflgelig+ fordi de opfandt dampmas&inen+ er det %levet meget & ph!+ og sv rt at &omme til at &omme sammen med eller %are mde hende+ fordi tils$neladende mas&inen er nu %are i Funa7a$ undfanget med hende. :vor3 :imlen ved+ i det mindste i&&e i himlen+ nr det gr v & i samme retning. I mellemtiden+ siger hun+ men allerede har nogle af hvis alvidenhed. Selvom hun ved en masse+ men gr nu+ som om hun vidste alt. 4idlerne til dette er en&elC Af alt det+ som de i&&e ved noget+ for&larede de+ at det i&&e var. 4en over 4nen tr &&er det &orteste str. 4en den strste herlighed+ hun har erhvervet i forhold til mnen+ var+ at hun altid har mod%evist sig pn$ til den mest grundige og deres egen tidligere uvidenhed vist sig. #i har netop haft en n$ slende tilf lde af denne art %lot. Af disse efter &apitel. 4en du m hellere tage sig i agt+ at du i&&e &an lide noget ogs stde p i dette &apitel. 4nen har vist en effe&t p luften havet+ har han demonstreret en effe&t p vandet havet+ har han demonstreret en effe&t p gluten havd$%de+ har han vist en indfl$delse p den magnetis&e tidevand+ f stningen selve !orden r$ster under hans indfl$delse; hvad der mangler3 At han ogs F(FLW/G en indfl$delse p organis& liv. (g hvordan3 :vis der &un roden og stammen af !orden+ i&&e engang %lade og %lomsten 9 fordi det er fors&ellige planter+ d$r+ mennes&er p !orden3 9 Suffer den himmels&e indfl$delse3 "et er n ppe trov rdigt. 4en videns&a%en har intet at tro+ og her er et andet omrde+ hvor de &an sige+ !eg %ehver i&&e at tro+ og vi ns&er at indrmme et felt+ hvor de &an sige+ det var t n&t for meget. "a det nu+ men g lder tro intet+ intet for ingenting modst+ og vi s&al undersge.

Troen p indfl$delsen af mnen p livsprocessen af organis&e v sener er meget gammel+ og selv om i dag meget afslappet+ men i&&e slu&&et. Planter+ d$r+ mennes&er+ alle levende ting %r v re underlagt ham+ og is r faldende og stigende 4nen er i meningsfuld &ontrast til effe&ten p det. Ligesom mnen fra og stiger+ materialer+ s&ala+ st$r&e+ velstand af organis&e v sener+ eller af dette eller hint dele er de samme som og stigning.Afh ngig man udfrer noget i faldende eller stigende 4onde+ %r ogs v re den succes i form af ta% eller gevinst. "erfor reglerne over tid til at gre+ hvis sning+ plantning+ f ldning+ hr &lippe+ &reative Khur osv er+ at tro p en ndring af fald og ge struma+ vorter+ svulster+ sr+ osv.+ og deres &ure af mnen. 4nen er s at sige som en )faldende himmels&e minustegn+ da- at ge den himmels&e plustegn foran+ hvorefter ting p !orden er rettet. /$mne %et$der den sorte nul+ fuldmne den g$ldne cir&el for f rdiggrelse+ mellem hvil&e to varierer faldet og forgelse af ting. I hulrummet i den aftagende mne+ &an du med h!re+ ind i hulrummet af den stigende gre% med venstre hnd+ tidligere tager noget v &+ sidstn vnte giver ham noget+ og !orden har h nderne fulde prve den samme efterligne p !ordis&e ting. "et har ordsprogetC .Luna mendaI.+ .mnen er en lgner.. :vis han har form af K+ siger hanC [Kresco.+ .!eg %liver+. hvis han har form af "+ siger hanC ."ecresco.+++ !eg tager .4en tingene er godt &lar over+ at han. det siger vice versa+ og gre dem. Standarder+ ssom patologis&e processer for udvi&ling og h$ppighed af livet er for%undet med den periodis&e l%et af mnen delvis+ dels afh nge af+ eller som lider indfl$delse+ somC fdsler+ ddsfald+ periodi%itas %atameniorum et haemorrhoidum + forholdene mellem svn pirrelige mennes&er+ svng ngeragtig stater anfald af fe%er+ gals&a%+ epilepsi+ astma osv. S du s tidligere og ser godt her og der+ stadig i mnen den store generelle liv ur+ der regulerede alle anliggender af interne %udget+ og iflge hvil&en det ville g lde for at se hver dag+ &alenderen hang ligesom hans ringer p v ggene+ og svarende til en galvanis& ur viste han p samme tid ved hele tiden. 6ndelig mnen s&al )at %es& ftige sig med dens vir&ninger p ogs mange andre ting at opsummere liv- ved hans l$s sort teint+ men Eachs%leiche og linned v g %legemiddel v re gunstigt+ i vinfremstilling og Eeina%ziehen s&al tages hens$n til+ at forrdnelse af &d og fis& transport+ og i varme &limaer p hovedet ophidse gennems&innelige hovedpine og endelig gre %ar%er &niv &edelig+ hvil&et er grunden formentlig %ar%erer h nge hans %illede foran deres %uti&&er og % re rundt som en fetich i sin Scheer tas&e for at %erolige ham. 6r+ at alle vir&elig intet men overtro3 9 "en mest si&&ert. 4en som en underordnet indfl$delse af mnen om ve!ret for%lev efter fremhers&ende der %lev tils&revet ham fol&et+ mod%evist+ det &unne ogs v re pvir&ning af mnen p organis& liv. 4en fr vi taler om de grunde til at tro det+ vi frst ns&er at drfte rsagerne til overtro. O%estridt+ at den vigtigste grund af tro er i &raft af mnen i hedens&e astrologis&e ideer. 9 4en hvor de havde deres grund igen3 9 Sidst+ men mest mar&ant i nogen manifestationer af magt+ eller i det mindste fantasien egens&a%er mnen. Sdan

:ercules+ men tils&river alle mulige mira&ler+ fordi han har nogle vir&elig g!ort+ og har %eundring helt %eundret ham+ &unne noget lignende s&e med mnen. 4en er hans l$s gear+ hans n$e og fuld Eill og hans magt havet alene s store mira&ler+ og alligevel var grundlaget for tidligere samme s lidt forstet+ at man let &unne se %ag meget mere+ hvil&et i&&e l ngere er muligt+ efter s&innede i d$%den af den grund. Is r+ men disse forhold &an nemt give anledning til en fe!lC l- 4nen forrsager tidevand. 4en hvis. I !orden+ hvorfor s i&&e ogs i den mennes&elige &rop 6r mnen+ men i&&e mindre over ham som over !orden+ og mennes&et er+ men et mi&ro&osmos til ma&ro&osmos. Fa&tis& ville mnen utvivlsomt medfre en e%%e og flod i den mennes&elige &rop+ hvis mennes&et var s stor som 2orden. 4en lige som en afh ngig af tiltr &ning af mnen tidevand i et glas vand eller damme &an v re m r&%ar og er pfaldende+ s lidt i mennes&et. I mellemtiden vil det udelu&&e i&&e i sig selv+ at mnen endnu af andre end hans tiltr &ning pvir&ninger til effe&tivt er7iese til mennes&er+ som vi har fundet noget+ der svarer til ve!ret. A- 4nen s&inner &un i det %l. L$s &an %etragtes som en succes+ mnes&in+ som &un er en succes for gl den af himlen. "ette har imidlertid nogle meget &lar succes. Fordi varmen strler+ som udsender !orden+ er afspe!let i det %l fra ingen s&$er til !orden og solen i&&e erstatte ta%et af den udstrlede varme om natten+ !orden &ler ned i fredf$ldte n tter flere og afrimer det st r&ere end i u&lar+ hvil&et s ogs let &an % re effe&ter p &ologis&e v sener. /ed&lingen effe&ter er %levet &n$ttet til mnes&in+ den regel+ at man i&&e s&al uds tte mnes&in i varme &limaer )hvor udsendelsen p grund af den generelt strre sindsro af luften er st r&ere- i&&e sover under mnen+ og ud &&ede &ropsdele+ og selv putrefactive indsats for at fremme den fulde mne )overve!er l$sere &ondensering af &det i %lt- &an s ttes under vores forhold. :vorvidt alle er &n$ttet hertil+ i hvert fald i&&e %evist af pr cise e&sperimenter.
Iflge "r. 2Jrg 6. )repr sentation af den negative pvir&ning af det tropis&e &lima. ,0B,. S. AD-+ man gerne vil det+ at effe&ten af fuldmnen n sten i&&e tro den ud &&ede hoved. 4en uden en pr cis sammenligning af effe&t fredf$ldte n tter uden mnes&in og mnes&in+ og s &an v re+ men intet si&&ert ud fra disse data omfatter.

M- L$sst$r&en p mnen i sig selv &an producere effe&ter+ der opstr uden+ selv fra for rammerne af normale l$seffe&ter+ men &an nemt tol&es som et e!endomsfol& effe&ter i mner. S sover+ nogle mennes&er ved fuldmne rastls+ nogle er %eg$ndt at sleep7al& svng nger og tage deres retning mod mnens l$s. "et er t n&eligt+ at nr l$sst$r&en er tilstr &&elige irrita%el personer alene at %evir&e lignende.
6sXuirol havde omh$ggeligt vinduerne i nogle patienter+ der var %levet henvist til som galninge+ vagt mod de invaderende mnes&in og derefter de for%lev rolig. S ogs %em r&et 5aumgarten9 Krusius i hans Periodologie )s. ALD-C .2eg ved "r. L.+ der sad op som %arn i svne i sengen og sover hele tiden peget p mnen. 6fter mr&ere rum sov han stille. . 4od en person !eg forsi&re hre+ uden dog &an angives mere pr cist+ at han var ved fuldmne drlig svn godt p alle formr&et sovev relse+ og %are s&river "r. T(6L i 8n$phausen ,- . 2eg &ender nogen+ der i vrigt meget sund+ lider ! vnligt under en fuldmne+ selv i de mr&este sovev relset af svnlshed. ."ette o%!e&t er derfor i&&e %etragtes som helt afg!ort+ og det fi& mere

n!agtige o%servationer om det. 4r. von Feichen%ach ) S6/SIT. mennes&er l s. N01- n vner 1D Flsom+ drligt sovet i mnes&in+ og stadig %ringer i om&ring Allerlei anden mde+ uden mere pr cise opl$sninger &an findes i den. 4en du &an ogs finde ham hen&astet n vner to tilf lde+ hvor s&odder h!ulpet derfor. An$7a$+ s$nes det dog at v re en regel .
,-

8orrespondenz%l. af foreningen f FWLL6S. Ar% ,0BB. /r. ,1 S.,N1

4ed hen%li& p at redde den magis&e af mnen+ men der er stadig nogle til%age at sige+ at selvflgelig udelu&&er ogs dens s regne indfl$delse med mnes&in. (g s den fulde %eviser+ ville det mnes&in i&&e har en sdan stadig v re ndvendigt sammenlignende tests med andre opl$sning mde sovev relset.
(m vir&ningerne af mnen om svng nger der er mange o%servationer+ der har v ret indtil nu+ men stadig i&&e %etragtes som afgrende+ lige her p ve!en+ !eg m indrmme i&&e at have den ndvendige viden om litteratur. :vis nogen &an fort lle mig pr cis Fa&ta eller litteratur tilf lde for%undet her+ s det ville v re meget ns&eligt for mig.

1- "et er endda lidt til%!elig til mistan&e om en rsagssammenh ng mellem den tid sammenfaldende+ lignende operationer. Faldet og Stigningen+ hele periodicitet af mnen p den ene side og faldet og stigningen hele periodicitet organis& liv p den anden side til%ud+ men er meget slende analogier og i utallige m ngde af det+ der i de &ologis&e arealer s&iftevis ud og stiger+ &an det i&&e undg at meget vir&elig %are stiger+ nr 4nen er stigende+ og mange falder+ nr 4nen er faldende. "a det er s dvane nu normalt at se p forudfattede meninger &un p den sande og eneste at rapportere dette+ s det s&a%er en lidt fals& udseende &onstatierter effe&ten af mnen. "en strste del af mnen+ men tro &an hvile p denne !ord. B- 6ndnu en gang er der tro p effe&ten af mnen+ &an+ is r i nervenreiz%aren mennes&er+ &vinder+ troende i mira&ler smule tro+ fantasi+ opm r&somhed er rettet mod denne a&tivitet+ %lot den succes+ for e&sempel+8ramper+ svnforst$rrelser og lignende+ forrsager+ at en af de mner forventet.
F. 4oreau af Tours+ l ge p hospitalet p 5ic^tre siger i sin afhandling om tiologien af epilepsi A- C ."e fleste epilepti&ere har den opfattelse+ at mnen ndringen har en reel indfl$delse p forl%et af denne fr$gtelige s$gdom ... . Som for mig+ !eg i&&e tvivler p+ at de selv %idrage meget v sentligt til gentagelse af anfald. /ogle letpvir&elig meget modtagelige patienter+ som er n sten alle afventer det !e%li&+ hvor mnen er at indg denne eller hin fase med en angst+ der %idrager omstridte meget om gentagelse af anfald. 2eg &unne n vne de tilf lde+ hvor angre%ene var %lot forsin&et af+ at !eg havde formet at uds&$de de s$ge i deres regninger+ s de tog fe!l om&ring en f!erdedel af mnen. .
A-

4em. de l@Acad. Imperial de 46". Paris ,0B1. T. '#III. s.. *D+ *,

"et er u%estridt i de foregende rsager er no& fr+ efter hvil&et ms&e hele tro p mnens effe&t p organis& liv er %are overtro. I mellemtiden s&al denne mulighed v re af%alanceret med det modsatte+ og i den for%indelse vil !eg frst fremh ve et meget generelt s$nspun&t+ som &an indfre en vis+ om end &un meget generelle+ sands$nligheden for mnen indfl$delse p organis& liv og p samme tid s&elnede pstand om+ at i&&e9 altid overholdes+ og er under alle omst ndigheder at %live %etragtet teoretis&.

"et mennes&elige+ animals& og vegeta%ils& organisme i deres len %ehandler fors&ellige perioder vist+ som hver organisme s regne til en vis grad+ men til dels ogs til %redere perioder+ is r for den daglige og rlige periode+ dvs Sol over+ er %esl gtede+ som svn og vgne + dvale+ Futting+ 4auser+ Ge7eihe7echsel+ fol&evandringer+ metamorfose inse&ter+ v &sts sonen af planter osv. /u+ hvis herefter i &raft+ en henvisning til den &ologis&e periodicitet til periodicitet af en hoved (F5+ hvad !ordis& %etingelser dominerer og &ontroller finder sted+ &an det fra fronten i i&&e usands$nligt+ at en sdan ogs+ at den anden finder sted )ligesom %evidst no&+ fol& har %etingelserne for deres liv+ efter at s7ing %eordrede %egge-+ &un+ at den relative %et$dning af de to organer i overensstemmelse med den 4ondperiodizit>t det Sonnenperiodizit>t i &an underordne sdanne organismer+ &un &an medfre sm udsving i de processer i livet+ for at s&!ule sig i Sonnenperiodizit>t og undslippe den overfladis&e o%servation+ men i&&e derfor en grundig undersgelse. "et %estrides i&&e+ er eta%leringen af organismerne p Sonnenperiodizit>t allerede p deres frste frem&omst en mere generel &osmis& rsagssammenh ng forude+ hvor perioder med sols&in+ selvflgelig+ u&endte som at have %landet sig med. 4en s er sv rt at forestille sig+ at de isolerede+ %r &omme med udelu&&else af de 4oon perioder siden i at sol og mne &rer selv st i en mere generel effe&t /eIus+ og alle de astronomis&e forhold+ som &an %etragtes i deres vir&ninger er relateret. Oret af organismen er lavet %en%art fra %eg$ndelsen til efter #erdensur+ men verden ur er i&&e %are <n+ men to vigtigste pointer+ som &un &unne have handlet i denne sammenh ng til positionen af det organis&e ur+ eller i det mindste var det &omme i %etragtning+ hvor de selv er. (venn vnte sammenligning af mnen med en regulering af liv ur ville herefter i&&e s langt for&ert. 6fter solur er rettet overalt alligevel. :vorfor s&al du i&&e dmme efter mnens ur+ nr organismen fra %eg$ndelsen ville %live rettet til sig selv efter det. #ores me&anis&e ure s&al altid foretages p n$ af de himmels&e ure. An$7a$+ fore&ommer mig proceduren her s$nspun&t rationelt no& i&&e ses %ort fra reglen. :vad det overstiger evnen til vores for&laring opf$lder Sonnenperiodizit>t i organismerne+ der %estr+ men i vir&eligheden+ lige s vir&elig som 4ondsperiodizit>t+ men vi er ndt til at er&ende det fa&tum+ at det frste+ de9samme tiltr &&er sands$nligheden for det andet p generelle grunde ved selv. "en afh ngige af disse oprindelige fun&tioner+ ville &orrespondance h$ppigheden mellem mnen og organismen v re nu+ selvom 4nen s&ulle v re p deres frste frem&omst involveret i+ nr det har v ret der+ i&&e som en stadig overleve &ontinuerlig mnens indfl$delse p organismer at forst+ men stadig n$ttigt at undersge fore&omsten G!orde denne &orrespondance i for%indelse med mnens indfl$delse+ og generelt at af&lare forholdet mellem &orrespondance og indfl$delse i flere detal!er. "et har i&&e noget usands$nligt i sig selv+ at rsagssammenh ngen var a&tiv i udvi&lingen af organismer+ stadig e&sisterer i en eller anden mde+ som vi forts tter i sin periodicitet svarer til !ordis& organisme i&&e &un med Sonnenperiodizit>t+ men se ogs lider indfl$delse det. 5egge er derfor i&&e udelu&&er hinanden+ men afh nger sig sammen. (g &unne det ogs v re omfattet af mnen til at s&elne en tilsvarende h$ppighed og indfl$delse+ men i en vis forstand+ men %est

med hinanden. 8un 5egge vil i&&e v re overalt s&ilt hvad der i&&e er det mest afgrende ting for starten+ hvor det snarere g lder &un for henvisningen overhovedet angives i overensstemmelse med den nuv rende tilstand af o%servationerne. #i er fortrinsvis holde os under det s$nspun&t indfl$delse+ uden at udelu&&e+ at dette aspe&t af &orrespondancen med 7esentlichst i spil er+ hvad du &an lide at holde til alle de flgende i tan&erne. "et &an v re den almindelige s$nspun&t pr senteres her selvflgelig i&&e sl p sin egen+ men har %rug for sttte gennem erfaring. (g nr det instrueret undersgelse vil derefter anvende til at tage ud p de ovenn vnte &ilder %edrag+ p flgende pun&ter+ forsmmelse af der nemt &an narre i den modsatte retning i %etragtning. l- :vis mnen vir&elig udtr$&&er en indfl$delse p &ologis&e v sener+ som det &an forventes+ at han i&&e for alle sdanne personer vil udtr$&&e sig p samme mde. 4eget fuld og ras&e mennes&er+ for e&sempel+ vil nogensinde lidt pvir&et af $dre pvir&ninger underve!s af deres liv proces+ mens andre ved den mindste pvir&ning. "et er naturligt+ foretra& de mere flsomme instrumenter til at 8onstatierung indfl$delse per se+ og i denne henseende+ &vinder+ %rn+ nervenreiz%are og lider nerves$gdomme fol&+ flsomme i den forstand von Feichen%ach s s$nes at foretr &&e at v re. "esv rre+ at disse instrumenter er i gennemsnit ogs den mindst plidelige+ s i %rugen af deres opl$sninger n sten i samme forhold mere forsigtighed er ndvendig+ da disse opl$sninger s$nes endnu mere at tale om mnen indfl$delse. 8onfli&ten af disse to fa&torer er ofte vans&eligt at lse+ selv &riti&&en af detal!er gr ofte usi&&er+ og vil t!ene p f!ernere undersgelser s rlig opm r&somhed. Onder alle omst ndigheder vil altid v re godt at s&elne+ hvad slags individer o%servationerne er foretaget+ og man %liver ndt til at &unne forventes i statistis&e registre i strre institutioner+ navnlig m nd+ &vinder og %rn+ men ogs+ og i de to sidstn vnte positive resultater lettere end den tidligere.
Sledes for e&sempel ved nedenstende flgende statistis&e data 4onro er ude+ at en pvir&ning af de mnefaser p epileptis&e anfald hos nogle &vinder %liver mere udtalt end hos m nd. 6fter et par noter %rn s$nes rastls til at sove i mnes&in og lettere at sleep7al& som vo&sne.

A- Som sdan &an man i&&e %etragte det usands$nligt+ at hvis en indfl$delse af mnen p organis&e v sener finder sted+ sdan ogs en st r&ere vir&ning under troperne+ hvor mnen h!ere op stigninger i himlen af tidevandet og lavt opl$st af en tge friere atmosf re det vil+ mere fremtr dende end vores. I vir&eligheden er det slende+ hvor mange+ og vi s&al tilf!e+ i hele matchende rapporter en %et$delig indfl$delse af mnen+ for e&sempel epilepsi+ fe%er+ #agetation osv fra Tropi9 specifi&&e omrder er tilg ngelige+ udar%e!delse af den ene del ) findes i emnet for fe%er- i det flgende+ dels m min fremtidig &orrespondance. 8un naturligvis m man tilst. at rapporterne fra re!sende+ l ger+ osv her p den &r vede n!agtighed ofte mangler. M-+ der gr %are generelt om forholdet mellem effe&ten af aftagende og tiltagende mne+ selv dem+ hvor &un effe&ten af de en&elte hovedfaser+ eller s$z$gies og Xuadratures+ eller ndringerne af mnen og split9tider vil %live sammenlignet

:ver&en o%servationer &an v re tilstr &&eligt til e&sistens eller i&&e9e&sistens af en mne indfl$delse til at afgre med si&&erhed. Lad os hus&e de meteorologis&e pvir&ninger af mnen+ s frst og fremmest er den anden (&tant med 1. I mods tning til effe&ten o&tant og sidstn vnte &vartal+ men n$e mnen og fuldmne+ s$z$gies og Xuadratures+ ndringer af mnen og split9tiderne afviger mindre+ selv relativt s lidt+ at hvis man derp havde %ehandlet sammenligningen+ %et$der det i&&e ville let har v ret muligt at f et hold mnen &re si&&ert angives. /oget samme ting &unne derfor ogs finde sted med hens$n til vir&ningerne p den organis&e verden+ selvflgelig+ &an andre forhold ogs g lde her. "et vil derfor v re ndvendigt at give pr cis register+ hvis i&&e alle de en&elte mnens mned dag+ uanset den mest hensigtsm ssige+ men i det mindste i l%et af de 0 vigtigste faser for at lede perigee og h!depun&t+ at &omme p tv rs af en tvivlsom forhold til vil&r. 8un en&elt undersgelse af tavs om indfl$delse af mnen &re p forl%et af meta%olisme )dis&ussionen nedenfor flger- er &endt for mig+ som giver de ndvendige s&ridt i denne henseende. 1- :vis mnen nogensinde udtr$&&er en indfl$delse p livet proces+ denne pvir&ning er i hvert fald+ ligesom de meteorologis&e &un en underordnet+ s det i&&e &an pvises fra &orte indl g+ og efter overfladis&e detal!er med si&&erhed ved andre uregelm ssige pvir&ninger ham nemt &an s&!ule. I&&e desto mindre+ for at opdage det+ eller at tr ffe afgrelse om dets e&sistens eller i&&e9e&sistens+ ingen anden ve! end p samme mde som med hens$n til de meteorologis&e pvir&ninger af mnen l% stadig at %live genneml%es+ nemlig at gre en r &&e o%servationer+ og til at &om%inere resultaterne til at %et$de v rdier eller tilsvarende %el% . 4an &an i vir&eligheden de meteorologis&e o%servationer+ som der str p ve!ret+ indfl$delse af mnen+ det n sten tager for mnstre.
Les choses de toutes naturer sont ] une loi soumises universelle+ Xu@on peut la loi des Grands nom%res appeler. 6lle+ %estr eu ce Xue+ si l@p o%servere nom%res Tr\s consid<ra%les d@ma!oprret d@une m^me natur+ Prrende de Grsager et de Konstantes Grsager Xui varient irr<guli\rement+ tantct dans un sens+ tantct dans l@autre+ c@est ] sans dire Xue soit leur variation progressiv dans aucun sens afgre+ om trouvera+ entre K6S rapports ] tr\s peu nom%res PF6S &onstanter )Poisson sur la Fech Pro%a%ilit< af !ug<mens. ,0ML. s.. L-. 2eg finder en masse opl$sninger her og der+ at denne eller hin t$pe mnen indfl$delse i&&e er %levet %e&r ftet i forsgene s&al angives ham. 4en alle u%estemt angivelse af arten er helt v rdils. "e fleste iagttagere &r ver+ at en indfl$delse at v re til stede+ er det snart og slende+ og hvis o%servationer &un %evise uregelm ssigheder i et lille antal+ for&larer indfl$delse af i&&e9 e&sisterende; si&&ert selv om antallet af data i henhold til principperne for sands$nligheden for en sdan dis&ussion+ fordi de i&&e fore&ommer fors&ellene store no&. S l nge det fa&tis& %lot har den %et$dning+ at til%agevise den popul re overtro til en overve!ende st r& indfl$delse af mnen+ &an du lade det g lde+ men %r afgres det finere videns&a%elige sprgsml+ om+ under de fremhers&ende andre pvir&ninger tager ogs placere et %arn 4iteinfluT af mnen+ s er en mere grundig metode ndvendig. (gs den meteorologis&e mnen indfl$delse er %levet g!ort p grund af for &orte %em r&ninger untriftiger mde at %en gte. 4nen indfl$delse p livet proces &an nemt v re omfattet af den samme s& %ne lige s uretf rdig.

(%servationer af mnen indfl$delse p en&eltpersoner i&&e selv &an v re p alle let ved at sl med en positiv succes &an s&$ldes tilf ldige gentagne sammenfald af visse f nomener med visse faser af mnen+ en tilf ldig+ %egrundet i &roppen+ men

uafh ngigt af mnen periodicitet+ et negativt p specielt passivitet &an s&$ldes de pg ldende emner+ men &an udar%e!delse giver med andre tilf lde &an individuelle o%servationer iflge den ene eller den anden side v gt. Ideel til at afgre sprgsmlet om+ hvorvidt en indfl$delse af mnen p &ologis&e processer overhovedet finder sted+ %em r&ninger om den mulige indfl$delse %r det samme v re p s$gdomstilstande under epidemier og p hospitaler+ i&&e &un fordi forventet fra de overve!elser+ der allerede er n vnt ovenfor at under manifolden og gans&e modsatte s$gdomstilstande+ som mennes&et er underlagt+ vil det ogs give dem+ hvor mnen indfl$delse+ hvis nogen overhovedet til stede+ fortrinsvis frems tte &rav er+ men ogs fordi der under epidemier og i strre hospitaler %edst er en mulighed for at lave nogle meget %rede+ til tider meget lange fortsatte o%servationer under omst ndigheder og foranstaltninger+ som det har v ret muligt i hans magt. :ovedsageligt ps$&is& s$gdom epileptis&e og astmatis&e anfald+ fe%er+ struma og andre &ronis&e tumorer+ vattersot+ hududsl t an%efale til en sdan undersgelse+ fordi de e&sisterende opl$sninger om mnen indfl$delse vedrrer hovedsagelig sdan. "et er ogs g!ort ting i dette forhold+ men desv rre langt mindre+ end det ville v re ns&eligt.
:r. em%edsl ge "r. GHntz+ dire&tr for et ps$&iatris& hospital i Leipzig+ har haft den venlighed at min anmodning om at se op sinus rige %i%liote& om ps$&is&e s$gdomme med hens$n til mnen indfl$delse+ men fandt ingen ud%$tte+ nr man ser op og visning af mere end ADD %ind+ vil %live placeret p lidt . (gs se op hele register over Schmidts r%ger har i&&e haft nogen succes i denne henseende. O%estemt indi&ation af mangel+ selvflgelig i&&e )de findes stort set i Friedreichs+ :and% d generel Pathol. Ps$ch d.. S$gdom. ,0M*. S. ANA sammen+ men mangler s meget alle de fun&tioner til at understtte en mere pr cis undersgelse er+ at der i&&e er noget at %$gge det+ hvad %et$der det sige+ nr du l ser+ at et register fres+ hvorfra der har v ret nogen vir&ning+ medmindre i&&e sige+ hvordan den er %levet gennemfrt og anvendt. selv+ at alle har g!ort en indsats for at opdage en indfl$delse+ og har opdaget noget+ hvis i&&e at sige+ hvordan det %eg$ndte+ sdan at opdage+ osv. 4ed sdanne negative opl$sninger ve!es ind p lige s u%estemt positive opl$sninger+ hvor det i&&e mangler . n$lig er numre afgrende+ og tid+ er det stadig at %ruge dem ndvendige. Tiedemann har lange ta%eller tallene i %evis for+ at h!ernen i /egro i&&e er mindre end den europ is&e+ og hans tal %evise afgrende+ at h!ernen i er /egro mindre end den europ is&e. (g s er vi nede fra de samme numre+ der er %levet f!et til de %eviser+ at mnen har ingen effe&t p epilepsi+ t t+ hvis i&&e med si&&erhed+ men mere sands$nligt end i&&e+ at han har sdan en .

6ndelig er det mig+ men det l$&&edes fire temmelig omfattende serie af o%servationer af 4onro+ 4oreau+ "elasiauve og Leuret med statistis& "atis at identificere nogle gals&a% angre%+ dels til epileptis&e anfald M- + d$%est set de eneste+ som !eg s til mnen indfl$delse i disse s$gdomme vidste+ hvordan at %$gge noget+ s !eg gr ind i en lidt mere detal!eret i %unden af deres dis&ussion. "e viser %esluttet+ at en eller anden mde %et$delig indfl$delse af mnefaser foregr p Insanit$ anfald )hvis !eg i mods tning til en r &&e 4onro@schen %ord+ at en sdan hellere ville vise sig som tr$&fe!l fortol&e &orre&t-+ men de taler mere end sands$nligt i&&e for <n+ men &un svag indfl$delse p epileptis&e anfald.
M-

"en ene af 4oreau er her passerer gennem Prof. "r. Einter&orn til min viden+ da !eg n vner ta&nemmelig.

2a+ !a+ hvis du ved+ hvordan det har en tendens til at v re designet med statistis&e data i store institutioner+ ssom uagtsom og un!agtige de for det meste afsluttet+ s du &an mod resultaterne af sdanne optagelser er mist n&som+ og !eg vil i&&e pst+ at den optegnelser+ hvor vi er ndt til at v re %aseret er denne mistan&e lettet+ men !eg savner selv gre mange ting i+ hvad der ville v re %ehov for pr cision. 4en vi m s&elne. :vis for e&sempel+ p grundlag af optegnelser+ hvor meget anfald p vil!e dag og nat har fundet sted i en institution+ at undersge+ om dagen eller om natten tid sdanne favoriserer mere+ og i hvil&et omfang det er tilf ldet+ s du si&&ert &an temmelig si&&ert forvente+ at man fr et fals& resultat )ssom de fors&ellige opl$sninger om det helt fors&ellig-+ fordi sagerne i&&e er nemme at finde i l%et af natten med det samme opm r&somhed end i dagtimerne. 4en hvis der findes en vis usi&&erhed i posten+ har hvor meget anfald i de fors&ellige faser af mnen indtraf+ s ingen grund til at antage+ at denne un!agtighed visse faser helst foran andre er sandt i en %estemt retning+ og du &an forvente+ at l ngere p en antal o%servationer+ disse un!agtigheder i ligev gt n r ved+ de &un opstr helt under samme s$nspun&t som de allerede utallige uforudsete udgifter+ som &an v re uafh ngig af mnen indfl$delse snart p dette+ nu p denne fase flere anfald falde+ og deres tilpasning til l ngden af o%servationsperioden &an forventes."erudover m man %eslutte a%solut i&&e af <n+ men af stemningen sammen flere serier af o%servationer. 4ed disse overve!elser+ er vi af statistis&e &ompileringer gre %rug deres n!agtighed per se+ garanterer vi+ e! heller &an selv tilstr &&eligt &ontrolleret. An$7a$+ er de f!ernet fra mistan&en om+ at noget er %es&adiget fordel af mnens indfl$delse eller fl$ttes+ fordi de er lavet e&splicit af forfatterne mod 4nen indfl$delse haevder at tale. (gs i forhold til fe%er i sig selv er gode ting &an s ttes sammen+ hvad en statistis& &ara&ter til en vis grad i det mindste n rmer sig. "esuden hver&en af mnen9indfl$delse er de agtv rdige o%servationer Sch7eig respe&t fr p stofs&iftet og 8atamenieneintritt og information 5ue& handler om effe&ten p fdsler og ddsfald med =ahlendatis. Onder hvad der ellers findes 9 og det er dens en stor %un&e 9 sands$nligvis finde %em r&elsesv rdige opl$sninger+ men endnu mindre til sig selv end de ovenn vnte undersgelser &an individuelt retf rdiggre en %eslutning i vores sprgsml. B- /r det er meget let at f attesten for n!agtig grundighed i+ at vi afviser uden nogen grundig undersgelse Alt+ hvad der i&&e engang har en defineret ved grundig undersgelse og iflge tidligere principper &an for&lares+ og derfor allerede har smidt mange et %arn+ hvad &an %agefter med nogle s&am igen har at samle op+ man s&al v re forsigtig med i&&e at falde i den samme fe!l med hens$n til mnen pvir&ninger. 6fter disse generelle indledende overve!elser+ vi &an forts tte at overve!e n rmer sig+ hvil&et er s mod%evist af de tidligere antagelser om mnen indfl$delse p+ hvad der &an %etragtes som anfrt. 4en !eg udelader her den negative &riti&+ at du i&&e vil g glip af i mit fremtidige s&riftligt og &an sledes mere til%!elige til at g her+ da Schleiden og andre no&+ !a mere end no& g!ort i af de mange+ hvad der vir&elig i&&e %e&r ftes+ alle er&l rede mod%evist. Flgende s&al derfor alene til forml specifi&t at genoprette den &orre&te tilstand+ som !eg forsger at vise det er i&&e &un i&&e

mod%evist alle+ men det er fortsat selv nogle af de positive fa&ta for mnen indfl$delse p den organis&e verden+ hvad fordomsfri fr en &riti& h vder sin v gt. :er &an !eg lave en lignende overgang som i ve!ret sprgsml g efter !eg starter+ en m$ndighed+ der gr Schleiden mod mnen indfl$delse til at h vde om mnen indfl$delse. 6isenlohr %urde have %evist af Schleiden med sine %em r&ninger+ at mnen har ingen indfl$delse p ve!ret. 5ue& at have Schleiden )Studier+ s. M,Mfremgr af sine %em r&ninger+ at tidevandet ingen eller %lot har den modsatte effe&t p de ddsfald+ der tils&rives den til den gamle tro. 4en for s vidt som tidevandet afh nger mnen+ dette er ogs et sprgsml om mnen pvir&ninger. "er er nemlig siden aldre+ og i dag 1- den opfattelse+ at p tidspun&tet for lavvande ddsfald fore&omme h$ppigere end p tidspun&tet for oversvmmelsen. 5ue& har dette emne for :am%urg undersgt og fundet af Schleiden+ at dette i&&e %lot er untriftig+ men tv rtimod ddeligheden p tidspun&tet for oversvmmelsen stadig noget strre end den tid af lavvande.
1-

S /ie%erding %em r&et i lille s&rift .af mnen indfl$delse. side ,0C .P &$sten af /orddeutschtand det siger til fol&+ hvis nogen & mper med dden+ hvis timeln ventes %eslutningen+ men slutningen er altid heller i&&e forsin&et .+. /r tidevandet er lavt+ vil det helt si&&ert v re p ..+ og mere til dels dette udsagn &ommer sandt+ is r i consumptives ..

5ogstaveligtC ."e ting s&er udelu&&ende af undersgelser af Paris Academ$ (ne ogs sammenligne endnu 5ue& i Gerson og 2ulius+ magasin af udenlands& litteratur i almen medicin volumen '#II p M1* 5ue& viser her+ at i :am%urg ... forhold til perioden med h!vande og lavvande+ det ddeligheden p det tidspun&t+ oversvmmelse er endnu strre ogs end tidspun&tet for lavvande. . Lad os l$tte nu %ogstaveligt hvad 5ue& siger om dette emne+ og i for%indelse med nogle andre forhold af mnens indfl$delse )til v rdien af Schleiden steder-C
.Fordi dette naturf nomen )e%%e og flod-+ uden tvivl visse ndringer forrsaget i atmosf ren+ s$nes en sdan indfl$delse )om fdsler og ddsfald-+ is r p ddelighed+ mindre om antallet af fdsler+ i&&e usands$nligt+ der slog mig+ fordi selv med en pr cis+ temmelig %esv rlig %eregning %e&r ftet 9 Tidevandet tager i :am%org L. M R 1 timer+ tidevandet 1 , R 1 timer+ det ville derfor+ hvis de var helt uden vir&ning+ forholdet mellem den dende under e%%e og flod som M, & v re ,L eller ,DDD ville have N1N under lavvande og MB1 dr under oversvmmelsen. "en afslrede for mig et andet forhold. dde i ,DBD fra ,B10 under lavvande+ 1*0 under stormfloden ,DDD der di NL*+ her MA,+ eller AA i hvert &vartal i en time af lavvande+ og &un ,* i hvert &vartal time af oversvmmelse. "en strste ddelighed opstr i l%et af lavvande og den frste time af oversvmmelse+ det laveste i den resterende oversvmmelse tid i stedet+ da de efter summaris&e sho7s. Fra ,DDD ddsfald var nemligC :iertelst. < l time efter (begyndelsen af lavvande !+ i hver . 3 == == == =!$= == $,$ == . == == =+.= == .. 3 == 4 == == =!$= == $,$ == 3 == == =+/= == .43 == # == == =+ = == .,$

== 4 == == =+$= == ,3 til at holde. .>4 St. == =#4= == /.. < l time af oversvmmelse ..... + == = .,$ == == =..... 4$ == =/4.3 == . == =.... . 43 == =/!,43 < de sidste .>4 St. == ..... !4 == =/#,! (gs dette forhold fore&ommer mig derfor forsteligt+ at plus under lavvande og tidspun&tet for fore&omst af oversvmmelse+ og minus ved h!vande p grund af slidte+ &ommer n r9dd fag+ hvor selv den ndring i atmosf ren+ ms&e i lufttr$& frem&aldt af ndringen af e%%e og flod med det+ er tilstr &&elig til at udslette det svage l$s af livet. . P fdsler s$nes tidevandet at have nogen m r&%ar effe&t. Af M,, fdsler+ som !eg sammenlignet i denne henseende+ er ADL9,D1 om e%%e og oversvmmelse+ et forhold p M, til & . &ommer temmelig t t p ,L . .Siden ndringerne af mnen standen p f nomenet tidevandet spiller en s afgrende rolle+ !eg flte ogs den indfl$delse+ de mtte have p fdsel og dd for de mennes&er+ der har rd til at lade i&&e helt %ort fra dem+ og dele resultaterne de desfalls ansat i undersgelserne om &ort tid. Fra AA0, fdsler+ vorfielen i de seneste r+ for det meste i de verste &lasser+ da min fdsel annonceringer hovedsagelig leverede materialer i Eee&l$ /e7s+ fandt sted i dagene mellem /$mne ul &vartal 0AD eller AA0 , Yuarter ` Full 4oon BBL .A11 Full 4oon ` A. &vartal B*1 .AND A Yuarter og n$mne N,D .AN0 AA0, eller ,DDD Sledes med stigende 4onde 1LA+ med faldende &ontrast 4onde BA0 :er s$nes dog at v re en i&&e helt u%et$delig fors&el o%zu7alten hvorfor !eg foretog undersgelsen af den indfl$delse af mnen fr ddelighed n$ igen+ da den tidligere af mig+ #ol. 'II. S. M,, af dette tidss&rift+ der er n vnt negativt resultat var resultatet af et en&elt r. P grund af fuldst ndigheden af vores ddslister+ hvor ddeligheden for hver eneste dag er is r indiceret+ var !eg i stand til at udvide denne undersgelse til hele antal ddsfald+ og find flgende resultat. Fra AMBN* ddsfald+ der str &&er sig fra det L. 2anuar ,0AA til den AB. August ,0A0+ fandt sted i 0A mnens mneder+ faldt i den tid mellem n$mne ul &vartal B*M1 dagligt eller *+0, .l Yuarter ` Full 4oon B01A. .*+NN .Full 4oon ` A 8vartal B0LA .. *+N* .A. &vartal og n$mne B*A, .. *+L* AMBN* :er er et &ursus &un u%et$delig fors&el+ og fa&tis& s$nes at v re den strste ddelighed med den n$e mnen+ det mindste falder sammen med de fuldmner. "en omst ndighed+ at ddeligheden var p tidspun&tet for den n$e mnen strre+ ogs %e&r ftet i en anden mde for mig. :vis !eg nemlig det antal dage for posten af mnen ndring i forhold dde+ s !eg fandt i indgang 0A dage 0N0 af den n$e mnen+ eller daglig ,D+B* .l district LL,. .*+1D .Full 4oon 0DD. .*+LN .A. &vartal L*D. .*.NM Dette viser allerede en temmelig stor en overvgt af nymnen, og selv ddeligheden i sy8ygies synes at vre strre end i de ;uadratures, der nemlig i /##!, kun /3#/?e Men s(rgsmlet er, om disse resultater er vist i lbende undersgelser, 5eg hber at

informere offentligheden senest konstant. =

S 5ue& siger netop det modsatte af+ hvad Schleiden gr ham sige+ og %evise sine %em r&ninger i det omfang+ de nogensinde &an %evise noget+ det modsatte af+ hvad de agtede at %evise Schleiden. "a det nu %eg$nder Schleiden+ at det &an g til ham s utilfredse med de relevante m$ndigheder og citater+ i en s&riftt$pe+ is r med titlen .undersgelser.+ &an han selv &ender %edst for&lare det er sv rt+ hvis i&&e om en hemmelighed indfl$delse af mnen er i dette tilf lde i de spil+ som s ville &omme til os i dette &apitel stedet. I vrigt mener !eg selvflgelig i&&e sige+ at var at l gge for meget v gt p alle om vores sprgsml om 5ue&@schen o%servationer. 5ortset fra resultaterne af Paris Academ$+ gr Schleiden argumenterede 5ue& selv ppeger+ at indfl$delsen af e%%e og strmmen af tid &an v re meget indire&te p ddsfaldene. (g de numre+ 5ue& l rer hvordan de resterende tilf lde i forhold til de ddsfald+ selv ndt til ved strrelsen af fors&ellene+ de peger p at tiltr &&e opm r&somhed og invitere $derligere overve!else af emnet+ men er stadig for sm til noget si&&ert %eslutte. 8ort sagt+ !eg ns&er at %$gge videre p 5ue& er intet positive undersgelser+ samt 5ue& vil i&&e have noget %esluttet Si&&er sledes &un selvflgelig er en negation af mnen indfl$delse endnu mindre at %$gge det.
Le!lighedsvis dette+ flgende %em r&ning+ som for n$lig "r. T(6L i 8n$phausen i 8orrespondenz%l. af Foreningen for gemeinschaftl. Ar%e!d for at fremme 7issenschftl.4edicin ),0BBCe nr. ,1+ s. ,N1- med angivelse af flgendeC++ Selv i 6mden+ i flere andre &$st%$er+ som igen+ !eg ofte hrt gamle !ordemdre udtr$&&e sig+ at optagelsen af h!vande om forl%et af fdslen a&tivitet signifi&ant er indfl$delse. . "et er u%estridt+ nu er i&&e meget at give til sna& om !ordemdre. 4en "r. T(6L har !ordemdrene i hans &reds anmeldt en ordning til at optage mere &on&ret information om det pg ldende o%!e&t+ og invitere andre l ger i foreningen+ der %or p &$sten+ en til at gre det samme. 6fter alt+ der s$nes %edre end sdanne opl$sninger til at smide al u&ontrolleret side. Pns&ede &urs optegnelser ville v re en del af l ger og videns&a%elige Ge%>ranstalten.

Snart &an !eg vende til%age til dis&ussionen om ovenn vnte serier af %em r&ninger om pvir&ning af mnefaser p Insanit$ anfald og epileptis&e anfald+ som s$nes at v re s rligt egnet af den statistis&e &ara&ter af deres data+ og det store antal o%servationer+ emnet+ en guide til %eslutning vedrrende vores sprgsml om indrmme. :er+ som fa&tis& hele forflgelsen af dette &apitel+ m !eg naturligvis tage en noget mere detal!eret opm r&somhed+ da det er i overensstemmelse med &un meget overfladis& interesse i emnet+ og da !eg Ingen &an lide at fle sig som $derligere gr sammen+ da det i dets interesse &an gres til genstand+ s !eg vil lade alle dem+ der gerne til%age+ ville deres interesse i&&e ogs v re i stand til at flge. "e n rmere %etingelser for den pg ldende r &&e %em r&ninger flger her i a&tiveringC
6t af disse s t af o%servationer af :. 4onro i hans %em r&ninger om sindss$ge. London. ,0B,. s.. ,AN %em$ndiget ansat o%servationerne+ men selv ved "r. de #itre og Fru Kastel As$l i grevs&a%et Lancashire fra !anuar ,01, til august ,010. "en %es& ftiger sig i Summa ,AMA1 gals&a% angre% )anfald af eIcilement- hos m nd+ ,,AA* sindss$ge anfald hos

&vinder; A1LMB epileptis&e anfald hos m nd+ ,LLND epileptis&e anfald hos &vinder. 4onro %lot de endelige tal+ som !eg gengiver nedenfor. "en anden )mere detal!eret anmeldt- r &&e o%servationer af "r. F. 4oreau Tours+ en l ge p 5ic^tre :ospital+ %efinder sig i en vindende prisopgave om tiologien af epilepsi i 4emoires de l@Acad. Imper. de 4edic. I ,0B1. T. '#III. s.. *D og engageret i Summa ,NMAN &ramper+ led ,D0 6pileptis&e i de fem r fra ,01B til ,01*.Siden 5ic^tre min viden+ &un m nd er taget+ er det &un henviser til dem+ den anf gtede+ selv om det i&&e udtr$&&eligt n vnes i S&riften. 6n tred!e r &&e o%servationer af "elasiauve+ ogs en l ge p 5ic^tre+ er i hans Trait< de l@epilepsi )overs ttelse+ Eeimar. ,0BB- omfattede og engageret i Summa 1*1A epileptis&e anfald+ der var over et r i 5ic^tre+ s hos m nd+ overholdes. Od over antallet af %eslagl ggelser )AttaXueshan har ogs antallet af Afflicted )tom%es- indi&erede+ at andre ngletal gaver. 4an &an nemlig+ i stedet for antallet af %eslagl ggelser at medtage denne lidt i l%et af en dag i en institution+ antallet af s$ge %landt hvem har anfald i l%et af en dag+ hvad andre numre er+ fordi der ofte en patient har flere anfald i l%et af samme dag. "en tidligere tre serier af %em r&ninger vedrrende indfl$delsen af de fire vigtigste faser af anfaldene. 6n f!erdedel af Leuret+ ogs efter et rs o%servation p LD patienter p 5ic^tre er Gen i ar&iverne. de 46". I ,01M. T. II s.. 1N in&luderet+ og er om&ring indfl$delsen af de fire vigtigste faser i antallet af plaget &un nogle i&&e meget n!agtige data+ men en mere pr cis indi&ation af indfl$delsen af vo&sning og aftagende mne til dette nummer. 4oreau %eregnes p hver fase tre dage "elasiauve+ som du &an forvente ud uden ham der+ men angiver en hel uge. "et samme s$nes at have v ret tilf ldet med 4onro.4en frav rende en mere &on&ret indi&ation.

I summen er derfor for sindss$ge anfald efter 4onro %em r&ninger AMBBM+ af epileptis&e anfald efter 4onro s+ 4oreaus og "elasiauve %em r&ninger NMLNM+ som er en samling med hens$n til effe&ten af fire hovedfaser tilladelse. O%estridt+ at antallet af sager er stor no& til at %$gge noget p det og v re i stand til at opretholde &ompenseret hovedsageligt af uforudsete udgifter. :er er resultaterne "efinitel$+ der %et$der noget.
l Antal af gals-a" anfald 1anfald af o#hidselse. til :onro. /$mne 4 nd MD0A 8vinder MB0M I alt NNNB l distri&t M,A1 ABNL BN*, Fuldmne MDAB ABM, BBB1 Sidst men i&&e Sum mindst. F!erde. MD*B AB10 BN1M ,AMA1 ,,AA* AMBBM

II antallet af e#ile#tis-e anfald efter :onro.

/$mne 4 nd N,01 8vinder 11L1 Samlet ,DNB0

l distri&t NDLD 1DL*

Fuldmne N,A1 1101

Sidst men i&&e Sum mindst. F!erde. NMBL 1LAM A1LMB ,LLND 1A1*B

,D,1* ,DND0 ,,D0D III. antallet af e#ile#tis-e anfald iflge :oreau.

Gr for o%servationer ,01B ,01N ,01L ,010 ,01* Samlet sum

/$mne 0*D *,D L*1 0,M N,*

l distri&t *1* 0LA 0N, 0AM 1*D

Fuldmne *AL *0B NLA 0M1 BMB

Sidst men i&&e Sum mindst. F!erde. *,* ,DNN 0*, 0ND N,N MN0B M0MM MA,0 MM,D AAB0 ,NMAN

1DAN M**B M*BM 1MBA IV antal e#ile#tis-e anfald efter Delasiau%e.

/$mne ,MD,+, V. Sa let su

l distri&t

Fuldmne

Sidste &vartal

Sum

,AD0+B ,ADN+1 ,AAB+* 1*1,+* af e#ile#tis-e anfald af :onro/ :oreau og Delasiau%e.

/$mne ,B*0B

l distri&t ,BMBM

Fuldmne ,BLNL

Sidste &vartal ,NNB0

Sum NMLNM

VI. Forholds ssigt "el" af e#ile#tis-e anfald/ n$r deres su er indstillet for alle 9 faser < 1.44444.

/$mne 6fter 4onro m nd .. 8vinder 6fter 4oreau ,01B .. ,01N .. ,01L .. ,010 .. ,01* 6fter "elasiauve ,0B, D+ABDD D+AB,* D+A1,M D+AML1 D+A1NL D+A11, D+ALM* D+ANMM

l distri&t D+A1B1 D+AA*L D+ABLB D+AALB DANLN D+A1L, D+AAD0 D+A11N

Fuldmne D+A1LN D+ABAB D+AB,N D+ABLD D+AD00 D+ABD1 D AMNL D+A11D

Sidst men i&&e mindst. F!erde. D+ABLD D+ANB* D+A1*1 D+AL0, D+ALN* D+AB0A D+ALAN D+A10,

6fter alt D+ABDN* D+A1DL0 D+A1LA0 D+AN,AB VII. 8ndelige forhold for e#ile#tis-e anfald/ tidligere fra helheden af de ordninger/ st ta"el ed hens!n til antallet af o"ser%ationer "este es. ed de sands!nlige fejl. /e7 4oon S D+ABDN* d D.DD,0A

l S D+A1DL0 d D+DDA0N &vartal Full 4oon S D+A1LA0 d D+DDABN Sidst men i&&e mindst. F!erde. S D+AN,AB d D+DDA,D

@oter til tabel <: , brkdele numre skyldes en reduktion her, der skulle gres til sammenligneligheden af tallene 0hvorefter de (ro%entvise mati% h5l( af den o(rindelige kolonne2, den samlede sum af observationer, men er ikke blevet ndret af denne reduktion. Til ta%el #I. tal i nederste cross9s!le )som findes gengivet i ta%el #II-+ er i&&e det simple aritmetis&e gennemsnit af de otte numre i de langsgende &olonner af hvad man i&&e pr cis p grund af det fors&ellige antal o%servationer+ hvorfra disse individuelle tal %lev afledt+ ville give resultater+ men opnede sledes+ at hver af de otte ovenn vnte tal for antallet af o%servationer+ hvorfra det stammer )i henhold til de tidligere ta%eller- ganges+ og summen af de otte produ&ter til det samlede antal o%servationer+ n vnte langsgende spalte tilhrer+ %lev delt+ sledes at hver af de otte numre med de &orre&te v gt i rummet under "efinitel$ modtagne midler. G til Ta%el #II + den sands$nlige fe!l af %estemmelserne i denne ta%el er p samme mde+ som det ellers ple!er at s&e for o%servation fe!l+ %eregnet af de mindste &vadraters metode+ og da ingen andre eller mere pr cise metoder fa&tis& e&sisterede at vurdere+ hvil&en grad af tillid man %r give resultaterne af &om%inationen af de fors&ellige s t af o%servationer. 5em r& her+ at til %eregning af sands$nligheder &ommer ud stort set det samme+ uanset om fe!l en gennemsnitlig %estemmelse afh nge af uforudsete+ der er som her i den almindelige natur eller i den s rlige af o%servatren og instrumentet.

#i har nu dis&utere tallene i disse ta%eller. "en frste+ relateret til Sindss$ge anfald+ %ord %lade+ med undtagelse af det store antal af n$mnen med &vinderne aner&ender a%solut ingen afgrende indfl$delse p en fase over den anden+ fordi fors&ellene i tallene for alle andre faser i %de m nd og &vinder+ s sm+ at de &an a%solut tilf ldigt v re s&revet af calculus af sands$nlighed+ der henviser til det store antal af n$mnen med &vinderne+ ligesom %esluttet fremgr gr nserne for afvigelse+ som &an tilgs selv tilf ldigt efter chance. I mellemtiden afvigelsen er s stor og s us dvanligt for denne fase+ at !eg heller i&&e &an tro+ at hun s&river p vegne af mnens indfl$delse. "et er+ tror !eg+ v re en tr$&fe!l. Let der+ en M til at s tte i stedet for A+ da alle numrene starter i &olonne ovenfor med en M var. Omuligt andet 4onro &unne have g!ort denne o%servation serien mod mnen indfl$delse g ldende. "esv rre er originalerne ingen mde givet si&&ert at %eslutte+ for summen under NNNB tilf!es som de andre summer af penge fra mig+ i den oprindelige 4onro@schen er hver&en %el% for m nd og &vinder sammen+ iflge opl$sninger om de en&elte r for %de is r i %etragtning . "et fore&ommer mig herefter ved denne serie af o%servationer+ i vir&eligheden+ mere sands$nligt end i&&e+ at de faser af mnen er i&&e mar&ant anderledes effe&t p sindss$ge anfald. Situationen er anderledes med den anden+ relateret til de epileptis&e anfald 4onro

%ord. 6n afvigelse som store tal som mellem sidste og frste 8vartal+ over9 &onse&vent hos m nd og &vinder+ opstr+ er i&&e accepta%elt sands$nligvis ved et uheld.
Anvende dem fra Poisson i hans Fecherches sur la pro%a%ilit< formler for sands$nlighedsteori til sprgsmlet om+ hvorvidt den samlede sum af de to numre ,D,1* og ,,D0D+ som falder p de to &vartaler+ iflge rent tilf ldigt i dette forhold &unne dele mellem %de uden i sagens natur en anden chance af tilf ldene fandt sted for %de+ man finder sands$nligheden sdan en tilf ldig forsvindende lille. 4en !eg ns&er at denne information v & for at s tte nogen stor v gt+ da disse formler er %etinget af+ at alle individuelle sager er uafh ngige af hinanden+ ssom lse %olde i en urne. "et %estrides i&&e+ men er angre% af samme personer mere eller mindre sammenh ngende &omple&ser )lignende )&onglomerater af &ugler+ sdan at tr &&e en fra urnen %egunstiger sdant andet eller medriver- hvil&e %etingelser+ der &rer calculus af sands$nlighed uden detal!eret viden de %etingelser+ der i&&e &an st$res. "ette fa&tum er ogs i 5ue&@schen resultater i %etragtning+ forudsat at ddsfald og fdsler i en %$ p visse %etingelser til&n$ttet. 6llers 5ue&@schen numre iflge Poisson formler delvis ville %live fundet meget %et$delige sands$nligheder for mnen indfl$delse. 2eg tror+ det er n$ttigt at henlede opm r&somheden p dette pun&t+ fordi !eg er stdt p anvendelser af Poisson formler+ hvor der i&&e er taget denne overve!else i %etragtning+ hvil&et naturligvis er relateret til det fa&tum+ at det har Poisson selv i&&e drftet. 4en det er heller i&&e en pr cis opgrelse i denne henseende muligt+ s vi &an gre forsvindende sands$nlighed for chance afh nger n sten udelu&&ende p de givne omst ndigheder+ men frst og fremmest+ is r da det samme hens$n til fors&ellen p s$z$gies for epileptis&e anfald+ samt de fors&ellige faser p alle for gals&a% angre% )%ortset fra tr$&fe!l- imidlertid tilladt at gre+ afh nger af held. 2eg tror p disse %eregninger og dis&ussioner af &valifi&ations&amp i mit fremtidige &orrespondance til at reagere+ men da dette i&&e &unne s&e uden &r senhed og indledende drftelser her+ ligesom strrelsen af fors&ellen mellem distri&terne g lder i&&e mindst for sig selv som en rungende+ men %lot en generel sands$nlighed moment til den nu f!e til e$e9ma&ing aspe&ter i aftalen+ den nuv rende de fors&ellige s t af o%servationer.

Antag 4onro@schen r &&e %em r&ninger til andre serier af %em r&ninger om+ finder vi i den af 4oreau+ som ogs indeholder %et$deligt store tal+ den samme store fors&el mellem det sidste og frste &vartal igen+ som i 4onro@schen+ og selv o%servation serien af "elasiauve som i sig selv i&&e &unne %eslutte meget p grund af deres forholdsm ssige svage tal+ er enig+ men i overensstemmelse med den tidligere i overv gten af det sidste &vartal i forhold til frste &vartal+ men det ma&simale her falder p den n$e mnen. 4en p sm tal p alle uplidelige+ som for e&sempel ,01B er her v sentligt ads&iller sig for sig selv i ta%el #II fra de andre. "et er her+ at princippet om store tal. I det hele taget er det sidste &vartal+ der afviger mest %eslutsomme fra middelv rdien. "e vrige faser viser en mere svingende forhold+ hvil&et indi&erer en lavere og muligvis tilf ldig fors&el. 5estemt opstr som et udtr$& for mnen indfl$delse+ der &an &on&luderes ud fra helheden af NMLNM epileptis&e anfald+ der falder p den gennemsnitlige l9distri&tet+ &un ,A epileptis&e anfald+ mens ,M falder p det sidste &vartal+ som+ hvis dens forhold D+A1DL0 & D+AN,AB )ta%el #II- er m r&%art lig med ,A & ,M+ der henviser til fuldmne og n$mne i&&e ads&iller sig v sentligt fra ligestilling relationer med hinanden og fra

den centrale ratio ),R1 S D+AB-. Selv iflge ta%el #II viser den n$e mnen er en lille smule om fuldmnen under gennemsnittet p D+AB+ hvil&et ville v re &ommet+ hvis alle havde den samme vir&ning p alle faser+ men s lidt+ at den sands$nlige fe!l af %estemmelsen er tilstr &&elig+ denne fors&el til mdes.
For at udtr$&&e sands$nligheden for resultatet+ som det fremgr af &om%inationen af den pg ldende serie af o%servationer i visse numeris&e v rdier+ &an t!ene os overhovedet den sands$nlige fe!l+ som er &n$ttet til helt %estemmelserne i ta%el #II. :ver af disse %estemmelser afviger i &raft af uforudsete udgifter p den sande s& %ne fra+ der hrer til den pg ldende fase+ og den sands$nlige fe!l refererer til det %el%+ som de med midten af sands$nlighed )hvis udtr$& &an i&&e %live dis&uteret her i flere detal!er- i medfr af hvil&e afviger uforudsete udgifter. 4en nu afvigelsen af den n$e mnen og fuldmne fra de generelle fonde+ hvil&et er D+AB+ og hermed af lighed+ mindre eller &un marginalt strre end den sands$nlige fe!l+ og derfor medio eller mittlen sands$nlighed meget t t p at &omme al sands$nlighed p grund af uforudsete &an s&rives+ er dette i&&e l ngere tilf ldet med undtagelse af frste og andet &vartal p D+AB+ som snarere afvigelsen af det frste &vartal af det M+AA gange+ og den sidste f!erdedel er B+MB gange s stor som den sands$nlige fe!l hvil&e afvigelser &an &un ns med meget lav sands$nlighed ved en tilf ldighed. Fa&tis& l rer teorien om sands$nlighed+ at efter den frste &vartal MM er at satse mod L og sidste &vartal+ selv circa MDDD mod l at deres afvigelse fra de generelle fonde i&&e %lot hviler p chance. "et er det resultat+ som &an uds tte en n!agtig %ehandling af disse %em r&ninger+ med alle u%estemte &napper og 4$ er udelu&&et. 4en en senere modv gt i&&e ses %ort fra.

For frste !e&ast &an det s$nes endnu mere slende+ at den strste fors&el snarere foregr mellem Xuadratures mellem de s$z$gies )/e7 4oon og fuldmne-+ den side og den midterste opfrer n sten det samme end de almindelige mennes&er se netop modsiger til geng ld er til%!elig til %egge eller en af de s$z$gies vedh fte en foretru&&en indfl$delse p epileptis&e anfald. 4en lad os hus&e+ og du &an nemt til ' specifi& over%evise dem om+ at i forvitring helt det samme s&er fra 5orde #I. 5de hvad angr vir&ningen p vde dage som %arometer af de fire hovedfaser+ fors&ellen er langt strre mellem de to distri&ter+ som s$z$gies+ og disse tilgang endnu mere agent ads&iller sig ogs %landt de &vartaler sidste meget strre fra middelv rdien fra nr den frste ting+ der lige som med de epileptis&e anfald i fors&ellige serier af o%servationer nemt udve&sles hans forhold med fuldmne i regn og %arometer. Oanset om det er+ at indfl$delsen af mnen p epileptis&e anfald medieres selvsamme &un af ve!rliget+ hvad sprgsml+ vi forts tter med at dis&utere+ eller at det %lot falder sammen end at g parallelt med det+ s &an alle omst ndigheder et sdant mde for sands$nligheden for %egge &un fortol&es positivt. 4s&e hvis du &iggede p o&tanter+ ville man ligesom med vir&ningerne af ve!ret selv her finde flere fors&elle end for distri&tet. "erudover &an du se+ hvordan efter 4onro resultater+ fors&ellen p indfl$delsen af de fors&ellige faser for &vinder er mere %et$delig end for m nd.
Selv en lille ting &an f!e til at sttte de tidligere resultater. "elasiauve hvil&et svarer til 4onro og 4oreau+ sine o%servationer frer &un til mod%evise mnens indfl$delse+ netop som sdan+ ville dog i&&e &omme ud af sine o%servationer alene %em r&et+ at han havde sin !ne ar%e!de rettet med+ om endnu i&&e nogle patienter mere &lart end andre mente 4nens indfl$delse. Se&s af dem var %levet individuelt identificeret som sdan+ deres angre%+ enten i fuldmne eller n$mne eller aftagende mne+ genopstod. I %landt dem &unne p grund af den h!e fre&vens+ hvor angre%ene

fandt sted umiddel%art efter optagelse p hospital )5ic^tre-+ anfres intet &on&ret.For de vrige fem+ resultatet af t t o%servation p hospitalet specificerer viste snarere ugunstig end gunstig. /emlig+ det an&om inden for L mneder disse fem personer efter antallet af %eslagl ggelser fr. )S.nachf. Ta%4an mener nu summen af de laveste tv rgende huller i !et+ s du &an se hvordan+ selv med denne lille r &&e prominente tilf lde af personer+ der ns&er at fortrinsvis v re letpvir&elig+ den sidste f!erdedel af en meget afgrende overv gt over de andre faser &rav+ efter at den n$e mnen+ ligesom i den samlede ta%el stende um r&eligt over gennemsnittet+ flger det dog holde fuldmne og l &varter+ t t p den samme+ lidt under gennemsnittet. /avne p en&eltpersoner 5ig .... 4or ... 4art ... Leping ... 4au% ... Summa /$mne ,1 NL ,* 0. ,0 ,AN l distri&t * NB ,B D AD ,D* Fuldmne ,A 1L M ,M A0 ,DM Sidst men i&&e mindst. Yuarter AM. 0L AM. A AB ,ND Agent ,AB

4oreau har sin meddelt ovenstende o%servationer er i&&e ansat til %de at sammenligne effe&ten af fors&ellige faser+ som han hellere i&&e tr der+ men+ som vi s det med sine %em r&ninger indeholder de do&umenter i det end at mod%evise den popul re tro+ at de ndringer af mnen )s$z$g$ og Xuadratures %egunstiget angre%ene mere end de mellemliggende tidspun&ter Fa&tis& &an sine o%servationer t!ene til denne gendrivelse. men du %eregne sine data mere n!e+ selv en modsat overv gt af de mellemliggende dage s$nes at indi&ere+ men for%liver mig en vis tvivl om+ hvorvidt denne %eregning til. mde+ som han har taget str &tider+ t ndsti&&er+ og !eg vil i&&e l gge v gt p det.

I modv gt mod tidligere afledte sands$nlighed resultatet er nu i&&e til at overse det fa&tum+ at de ,9rige o%servationer "elasiauve s til 10 patienter+ som ogs &un , r og i&&e lige har optaget Leuret s til LD patienter+ s vidt %egge vedrrer antallet af de ramte )tom%es- i&&e afslre den samme indfl$delse af faserne+ som p de tidligere resultater for antallet af %eslagl ggelser )AttaXues-. (gs at o%servationerne Leuret er her lade )fors&ellen af %eregningen i dette tilf lde se ovenfor over-+ og finde nogen %erettigede fors&el mellem stigende og faldende mner.
6fter "elasiauve antallet af daglige Afflicted var en procentdel af det e&sisterende hospital i gennemsnitC /e7 4oon ,*+AB s.. K.; &vartal l ,0+BD+ ,*+B0 fuldmne+ sidste &vartal ,L+LB. S sidste &vartal her p minimum. Samlet antal plagede MDN*Ce 9 Leuret er&l ring om de fire hovedfaser er u&lar+ men under alle omst ndigheder er det &lart fra det fa&tum+ at fuldmne og sidste &vartal hold p midten antal tom%es. Onder den aftagende mne+ %lev angre%et dagligt af ham midt ,1+1 ,1+M under vo&sende s$g.

"a det nu i&&e ud som om den anden metode til %eregning af %eslagl ggelser og plaget &unne ndre t$pen af resultatet+ s resultaterne af denne+ s&al dog langt mindre omfattende og til tider mindre n!agtigt registreret o%servationer gives forsigtighed stadig vgen trods alt+ p den indfl$delse i&&e at holde mnen p epileptis&e anfald i

fuldt eta%leret+ men fra den anden side+ er det positive resultat er opnet fra store tal+ s ud%redt+ at det er ogs en passende sands$nlighed fedme er eta%leret. Onder alle omst ndigheder+ at invitere dem til n$e %em r&ninger om dette emne. "et er u%estridt+ &an i&&e mods tte sig+ at resultatet af 4onro@schen og 4oreau@schen %em r&ninger+ at grunden til det samme &un i l$set af mnen charme eller fantasi af den s$ge til at sge+ fordi derefter den ma&simale indfl$delse ville v re umuligt at falde p det sidste &vartal. P den anden side er i n rheden af en anden g t. "et er meget sands$nligt+ at selv om &un svag+ holdt indfl$delse ve!r p epileptis&e anfald. "a mnen er u%estridelig selv udtr$&&er en indfl$delse p ve!ret+ hvil&et er omtrent af samme strrelsesorden i strrelse og proportioner med det+ som han udtr$&&er de epileptis&e anfald+ s det m formodes at vise+ at den o%serverede effe&t p epileptis&e anfald &un indire&te medieret af ve!rliget er uden mnen vir&er dire&te p de stater i organismenC som det allerede :eusinger B- har et sdant s$nspun&t udtr$&&es ved at sigeC .Sans doute elle )la lune- n @ eIerce pas une indfl$delse 4eST6FI6OS6 sur la vie de l@homrne- si elle eIiste+ 6lle doit ^tre dans les fond<e chan gemens ph$siXues de l@atmosf re+ Xue la lune produit .. 6fter min mening m det afgres+ indtil nu stadig i&&e helt si&&er p om dette sprgsml. Fordi disse omfattede &un l nge fortsatte %em r&ninger om pvir&ning af atmosf ris&e forhold p de epileptis&e anfald+ med hen%li& p at vurdere+ om retningen og omfanget af den indfl$delse+ &an d &&e den fundne indfl$delse af mnen. (g s vidt min erfaring og viden i denne for%indelse+ selv ved meget zul>nglichen "atis mangler. I mellemtiden+ men det er hvad !eg har fundet om det i&&e er egnet til at understtte visning af placeringen af mnens indfl$delse p livet ved at ve!rlig. (m :er er nogle dis&ussioner.
B-

:eusinger+ Fecherches de Pathol. comp. l p NMB

2eg har %em r&et ovenfor+ at strrelsen af mnen om pvir&ning af ve!r og epilepsi s$ntes at v re af samme strrelsesorden. Fa&tis& har vi set+ at i sidste &vartal af , R ,A atonis&e anfald mere end den frste )antallet af anfald i l%et af &vartalet l s t som l-+ og vi vurdere strrelsen af mnens indfl$delse p ve!ret i forhold til antallet den vandige ned%r+ finder vi i henhold til fors&ellige o%servatrer og for fors&ellige placeringer )&un med omvendt retning af hastigheden fors&el- i ta%el #I+ &ap.. #III i M 9 til 19dages flertal flgende midler af vandig ned%r p l f!erdedel af det antal i det sidste &vartal+ nr den er placeret i det sidste &vartal l..
,R 8arlsruhe+ 6isenlohr ,,+L ,R Stras%ourg+ 6isenlohr ,M.M 4. Augs%urg+ St.+ SchH%ler , R N.L ,R Paris+ 6. 5ouvard ,B+D

/u ve!ret+ men afh nger &un til en lille del af mnen+ og man ville derfor forvente+

nr indfl$delsen af mnen p epilepsi af den indfl$delse+ det samme ville %live transporteret til ve!ret+ ve!ret stadig %ortset fra %et$delige pvir&ninger udtr$&t p 6pileptis&e + at mnen er forrsaget af indfl$delse+ men &un en lille %r&del af det ville v re. Fra sdan en %et$delig indfl$delse+ men hidtil tilg ngelige o%servationer afslrede ingenting+ og hele ve!rliget p epilepsi er &un <n strrelse mindre ordre og i&&e engang helt si&&er er&l rede heller s$nes s langt af de samme hints er til rdighed+ i&&e at have den retning+ han s&ulle %etragtes som en mediator af mnens indfl$delse dsen.
"o&umenterne vedrrende disse %em r&ninger er i %em r&ningerne til pvir&ning af ve!r og rstider af h$ppigheden af epileptis&e anfaldC 5eau til ALM epileptis&e &vinder i Salp^tri\re )Paris-+ mens i&&e helt to mneder for s Archives Gen de 4ed. I ,0MM. s.. MB, fra "elasiauve til 10 patienter i 5ic^tre )Paris-+ i l%et af ,* mneder i s Trait< de l@epilepsi p. ,DL ff+ og Gen af Leuret til LD patienter i 5ic^tre l%et l r+ i ar&iverne. de 46". ,0BM. T. II s.. 1N 9 2eg har sammenlignet disse o%servationer med hinanden og med 6. 5ouvard parisis&e %em r&ninger om pvir&ning af ve!ret+ og generelt er god&endt dette i forhold til ovenstende %em r&ninger. "e 5eau@schen o%servationer &unne ingen sammenh ng af %eslagl ggelser at opdage f$s optaget i 2ournal de samtidige meteorologis&e forhold. 9 (gs fra o%servationerne "elasiauve@schen intet &an udledes for indfl$delse af temperatur+ fugtighed og trhed af ve!ret+ &lart fremgr her en afh ngighed af angre% af vindretningen. 4en mens iflge 6. 5ouvard s mere ovenn vnte parisis& o%servationer samme mnefase hvor nordst %l ser i ma&simum+ #esten % rer en minimum %egge vinde )AttaXues- er efter "elasiauve %em r&ninger i indfl$delsen af antallet af epileptis&e anfald n r+ s$dvest men har )is r i tom%es-+ men en vis prioritet i fremme af epilepsi+ mens han er i det sidste &vartal+ som fremmer epilepsi mest+ n sten p minimum. (m indfl$delse af rstiderne+ resultaterne af "elasiauve og Leuret meget fors&ellige. 4en s$nes at &onse&vent finde sted i %de en i&&e u%et$delig fors&el i fre&vensen af epileptis&e anfald hos solhverv og ! vndgn+ og Leuret er&l rer+ at stormen i&&e var uden indfl$delse. 9 Sands$nligvis den mde+ der er en anden %rede %em r&ninger om indfl$delse af ve!rforholdene om epilepsi+ som dog ved !eg i&&e.

6fter at indfl$delsen af mnen om ve!ret og p epilepsi fa&tis& s$nes temmelig parallelle pvir&ninger af samme strrelsesorden som den sidste gennem den frste undervist. (g denne opfattelse &ommer til unds tning+ at vi ogs mdes p meta%olismen af en pvir&ning af mnen+ som i&&e vel &an %etragtes som formidles af en pvir&ning udefra. 4en s&ulle de pvir&ninger 8un p denne mde &ommer til livsprocessen til som en indire&te indfl$delse vil dog fortsat v re en indfl$delse.
Fecall nu selv+ at de epilepsi er %levet %etragtet stende til aldre helst fr andre end under indfl$delse af mnen s$gdommen. 6fter flere indi&ationer )fra :ughes til 5ar%ados+ 5ruce og 8ruse for Sennaar- &an antages+ at det er omfattet af denne indfl$delse+ is r i varme &limaer. 9 Individuelle o%servationer med os er noteret fors&elligt+ nogle gange i det negative+ til tider positive forstand+ at !eg+ som en rungende pass l%et hver&en den ene eller den anden side. Fra negative individuelle o%servationer fort!ener is r dem af 6isenlohr )i Pogg. Ann. '''. **.overve!else. Afh ngigheden af perioden med epileptis&e anfald af mnen periode+ som Sch7eig i Foser og Eunderlich Arch I# AM1 finder anvendelse i et individ+ tror !eg er &unstigt elimineret. )/ rmere opl$sninger om individuelle sager ville v re overfldig her. 5ortset epileptis&e anfald er ogs andre t$per af &rampeanfald efter flere detal!er mnens indfl$delse for%ehold+ is r for astmati&er angre% er e&sempler p #.:elmont+ Flo$er+ 5ennet+ Feil ledede og andre.

2eg er sidst p indfl$delse af mnen p fe%er under troperne. :er ville n!agtige

optegnelser v re vel&ommen+ som vi har+ men de opnr gennem deres opho%ning af en vis v gt+ for s vidt dem+ s vidt !eg ved+ ingen uenighed opl$sninger i mods tning til og i visse "atis men i&&e helt der mangler. 2eg deler fra mig om det i flgende &orpus af involvering med+ og for det meste %ogstaveligt+ i&&e engang at gengive den manglende n!agtighed i de opl$sninger+ som en ufuldst ndig meddelelse.
.#ed mig+. s&river 2ac&son N- .fra 2amaica i slutningen af ret overset min &alender )hvor !eg %estemt p hvide plader+ de %eslagl ggelser af al fe%er &aldes+ fi& !eg at %es& ftige sig med-+ s !eg fandt+ at %landt MD tilf lde man rent fa&tis& aftagende fe%er+ indtastning af otteogt$ve om en faldt de L dage+ som stra&s til%age+ fr det n$e og fuldmne+ dvs den anden og sidste &vartal. sad !eg "em metode fortsatte i de flgende r+ og selv om resultatet i&&e var helt det samme+ men den tidligere lignende. 5landt A0 sager var AA i den netop n vnte periode+ dvs at v re i den anden og sidste &vartaler af mnen. Fort!ener men %em r&ede+ at tre af de se&s sager+ der i&&e vises i den s dvanlige periode pr cis p dagen for den n$e mnen selv et par timer efter mnen ndringer fundet sted. Od over disse tilf lde fa&tis& remitterende fe%er+ fandt !eg min &alender ogs stadig en masse af milde fe%rile lidelser og langvarig fe%er+ i henhold til hvil&en det strste antal faldt i den almindelige periode. .
N-

2ac&son+ af fe%er i 2amaica. ,L*N. Page N0

.I ,LLM gi& !eg til%age til h ren til Ameri&a og fortsatte med at gre min p%eg$ndt i #estindien %em r&ninger om dette emne. Fegimentet+ hvor !eg t!ente+ havde gemt i 2unius og 2ulius p en fundet omrde af eor& 6ngland+ s! ldent fe%er &om fr+ og da de du&&ede op+ s !eg %egr nset tidspun&tet for dens opsten prim rt p den anden og sidste &vartaler af mnen <n. #ed %eg$ndelsen af august le!ren %lev fl$ttet til 8ings 5ridge+ hvor terr net var meget usundt. Snart du&&ede en . intermitterende fe%er og spredes gennem hele %atal!on+ de fleste+ men det rasede p den rigtige side af le!ren+ som var omgivet af en lav og sumpet terr n I dette &lima+ at antallet af patienter vo&sede tilgangen af de n$e og fuldmne; alene dette tilv &st var stadig lavt i forhold til den side+ der var t ttere p sump+ og hvor s$gdommen er i den h!este grad epidemi se!rede+ som p den anden side+ hvor det samme var til stede i en langt mindre grad. /r omsider regimentet i %eg$ndelsen af det /ovem%er forlod denne stilling+ s var den tid p mindre end ,DD registrerede tilf lde+ 0D i den ordin re periode+ der fandt sted i andet &vartal og sidste &vartal. P til%agefald+ forholdet fl$ttet til et mindre omfang. 4ein Fegiment indledt i novem%er til en s$dlig &ampagne .. og &om til slutningen af ret p sin destination i Georgien "en for%lev p i denne provins+ slog le!r i Karolinas til overdragelsen af eor&9To7n I l%et af denne periode+ %em r&ede !eg stadig det samme &ursus af s$gdom+ men da !eg mine %em r&ninger har mistet om&ring det+ s !eg &an pr sentere den mde+ denne indfl$delse er i&&e %estemt. mellemtiden !eg gr mig s meget at hus&e med si&&erhed+ at selv under de mest voldelige epidemi+ hvor indfl$delsen af mnen tils$neladende var sv &&et de s$gdomme+ Antallet af patienter+ der stadig ved n$mne og fuldmne om&ring var normalt do%%elt s stor. .
Leonard Gillespie L- + engels& flder og hospital l ge p en St. Lucie+ siger i en afhandling om de dovne eller scor%utic srC .2eg for mit ved&ommende am af effe&terne og indfl$delsen fra mnen

ndringer p den mennes&elige &rop+ hvis en sdan allerede er disponeret for s$gdomme+ s over%evist om+ at give min mening l gerne i&&e &un med S$denham p dag og nat samme respe&t+ men+ som de l rde gennem oplevelsen Schiffmann og landsmand en ndring i atmosf ren p tidspun&tet for fuldmne og n$mne forventes %r forvente nogle ndringer p dette tidspun&t ogs i &ara&teren af s$gdommen.+ s&al det udpege en person+ der har v ret plaget af en &uldeg$sninger i en usund og placeret mellem vendediameter omrde ndvendigt at hver ,1 dage+ der finder sted l%ende af&ast af anfald har %em r&et+ &ampen mdes med tidspun&tet for fuld og n$mne. !eg mig i l%et af mit ophold p en St. Lucie l nge om Tvunget set mig altid+ at %ruge den n$e og fuldmne fe%er %ar&+ og !eg har haft le!lighed at l gge m r&e til den feed%ac&+ der &ommer af mange andre s$gdomme+ %de som intermitterende fe%er til ge9t n&ning gang. .
L-

London 7ith 2ourn. #I. s.. MLM eller Koll auserles. A%handl. Ge%r f pra&t l ger. ,L0L. 'II. Page ,LL

S rlig detal!e+ "r. Franz 5alfour lavet i (stindien af %em r&ninger om pvir&ning af solen og mnen har spredt sig til fe!l fore&ommer der remitterende Intestinalfie%er 0- + og denne detal!e i&&e tillader at flge ham her i Special. "et er tilstr &&eligt for en r &&e efter samme at lede+ som han selv er den mde+ &un som en tiln rmelsesvis. "erefter opfrte sig at antallet af fe%er+ der %rd ud i l%et af ugen+ har den n$e mnen eller fuldmne i midten+ til antallet af fe%er+ som %rd ud i de mellemliggende uger+ om S *D & ,D :an gr ind i flere specialer+ i form af hvil&e s&al !eg henvise til den fremtidige s&riftt$pe.
0-

"r. Francis 5alfours n$e s$stem over den dovne faldende Intestinalfie%er og solen og 4ondeinftuT p

samme etc A. d. 6ngl ,L*A.

"e tidligere n vnte data er %aseret p o%servationer fra tidligere tider+ men der er ingen mangel p n$ere %e&r ftelse.
Annesle$ *- siger i sin v rdifulde ar%e!de p s$gdomme i IndienC .2eg m udtr$&&e min udg!orde g!orde do&trinen s varmt h vdet for af "r. 5alfour+ respe&t sollunar indfl$delse i produ&tionen af fe%er+ og giver anledning til%agefald+ er grundlagt i en &orre&t o%servation af de f nomener+ der er for%undet med rsagssammenh ng s$gdomme s$ntese ..
*-

S$gdomme i Indien p. BA1+ hvor efter :eusinger Fech de Pathol. comp. I. s.. NML

5urnard ,D- er&l rede mnen indfl$delse i fe%er epidemi af Arracan ,0ABC++ til%agefald i fe%ril form+ %lev der vedtages i f lless&a% periodis&e+ og var s rligt velegnet til at finde sted om perioder med n$ og fuldmne+ i denne henseende adl$der de samme love som fe%er af tropis& &lima i almindelighed. .
,D-

Kalcutta Transact. III. s.. BA+ her ved :eusinger Fech de Pathol. comp. I. s.. NML

"r. 6d. 2Jrg ,,- s&river i sin 09rs ophold i :a%ana+ Ku%aC
.I alle fe%er patienter+ is r i nervs fe%er+ mnen har en decideret indfl$delse og udsgt+ er det den n$e mnen+ tilf ldet i den h!este grad manifesterer sig negativt. 6fter flere rs erfaring havde !eg ogs her give sin h!re og v nne sig til det mnen+ mens alvorlige epidemier p disse dage altid de v rste tilf lde i %ehandlingen at have. Is r mnen .udtr$&&er forv rrede vir&ninger p gul fe%er

patienter i ud%redelsen af nerve9og inflammatoris&e s$mptomer med hurtig efterflgende udmattelse.+ er det af stor pra&tis& v rdi at vide ogs+ at fa&tum + og %are v re i den tid af den n$e mnen e&stra forsigtig+ og tils$neladende for%edringer+ som re9forv rring normalt flger meget hurtigt+ i&&e for meget at have tillid til ..
,,-

6d. 2Jrg repr sentation af den negative pvir&ning af tropis& &lima. S. AM.

6fter denne store m ngde af ldre og n$ere produ&ter+ det nu ville v re mindst den strste hast at %en gte mnen indfl$delse p fe%er under troperne uden n rmere undersgelse. /gletal+ som gives af 2ac&son og 5alfour+ m endda s$nes at v re s fuldst ndig afgrende. 8un manglen p en garanti for rigtigheden af o%servatren &an give plads til tvivl+ og indrmme generelt er+ at &un en metodis& gennemfrt r &&e o%servationer med pr cis registrering og opsummering af de sager+ som de gr i&&e er til stede &ursus fra disse o%servatrer+ vil et fuldt g$ldigt afgrelsen &unne .
(gs+ !eg ns&er i&&e at lade passere nogle mods tninger+ der %efinder sig mellem er&l ringerne fra o%servatrerne. 6fter 5alfour er i&&e de eneste dage+ der gr forud for n$e mner og fuldmner+ men ogs give &rampeanfald og efterflgende til%agefald af fe%er+ mens dette &un g lder for 2ac&son fra den foregende. 2ac&son selv er %levet opm r&som p denne re9tildeling og holder sin o%servation mod 5alfour opre!st. 2Jrg mler den n$e mnen en afgrende indfl$delse over alle andre faser+ mens der i de andre o%servatrer fuldmne og n$mne er de samme. "isse uoverensstemmelser &an v &&e mistan&e+ %e&$mring+ men derimod &un underordnede %estemmelser og den overve!ende indfl$delse altid falder p eller om&ring Allen %egge eller en af de s$z$gies. (gs udsigten Lind om grunden af mnens indfl$delse p fe%er er under+ hvad der anses for at %ringe i t lleren for at mindes. 2aXues Lind ,A- havde frHherhin menes at finde en stor indfl$delse p ndringerne af mnen remitterende fe%er i det stlige Indien. Senere+ ,M-+ og han i&&e %a&&e sig selv og accepterer at g+ hvad du her tils&river mnen ndringer+ rr frem %lot fra sumpen luft fra d &&et med sump og mudder af rismar&er+ nr den mudrede %red af havet ved lavvande for%lev ud &&et.
,A-

Lind+ dissert. de Fe%re putrida i 5engalia. ann. ,LNACe Auserles. A%handl. f pra&t l ger. 'II. B1N

,M- :er n af 5alfour S$st. s dvanlige. den dovne faldende. Intestinalfie%er S. #II P denne nu for&larer+ selvom 2ac&son )fe%er i 2am. S. NN-+ ved at ville have fundet den samme indfl$delse i det indre af landet. "et ville dog g lde+ men for at tage hens$n til det fa&tum+ h vdes af Lind fremtiden stadig meget speciel. At mnen har en indfl$delse p fe%er+ den mde+ en gammel galenis&e udsigten er endnu )"e t$v. "ecretor. L. III. K. A+ M+ B+ N et 0-. /ogle+ men i&&e afgrende %em r&ninger om denne indfl$delse i europ is&e &limaer er %levet videregivet af Famazzini+ "iemer%roe& og andre. Indimellem &an det n vnes+ at nogle opl$sninger om pvir&ning af mnen stede p &olera epidemier af (rton i (stindien og /$lander i :elsingfors+ som er tilstr &&eligt ent$dige+ men enten for sig selv eller hinanden med hens$n til den t$pe indfl$delse er &onsistente. )Se (rton. St r& generelt Pathol. L. S. A0D /$lander i .Gennemgang af eIperien og Leist+ i op%$gningen af &olera+ som :irsch+ P. B...-

"e tidligere e&sempler vedrrende indfl$delse af mnen p den s$ge &rop. 4en hvis en sund v re afvisende til dette3 Sanctorius ,1- sigerC .Korpora virorum sana et moderatissimo #ictu utentia+ singulis mensi%us fiunt solito ponderosiora+ unius scilicet duarumne li%rarum pond<r< et

redeunt ad consuetum Pondus circa FI/64 mensis+ ad instar mulierum+ sed FAKTA crisi ved urinam paulo copiosiorem+ velour tur%idiorem..
,1-

"e STAT. 7ith Aph. Satellit I. Aph. L'#.

S efter Sanctorius den sunde &rop inden for en )men sands$nligvis S$nodis&mned er s&iftevis om&ring et par pounds tungere og lettere+ og som den ser ud efter i&&e meget n!agtig indi&ation hrdere mod slutningen til%age til %eg$ndelsen lettere. "et er u%estridt+ har du ret til en sdan+ i&&e er %esat med visse "atis indi&ation ,B- i&&e meget at give+ hvis du allerede &ender har med+ hvad flid og hvad udholdenhed Sanctorius g!ort %em r&ninger vedrrende masse meta%olisme ndringer i v gten af &roppen+ s foruds tter vil denne er&l ring i&&e s&revet ind i vinden. I mellemtiden+ i stedet for at gentage de e&sperimenter+ vi har fundet det mere %e&vemt at modsiger dem. (g s i dag sprger+ hvordan det er s.
,B-

2eg &an i&&e srge for+ om andre steder eller i&&e+ som i det citerede+ men &on&ret %evis p Sanctorius er

givet.

4en nu Silence+ som har omtrent samme %et$dning for indfl$delse af mnen p de &ologis&e forhold+ som SchH%ler for indfl$delse p meteorologis&e ,N- %es& ftiget+ o%servationer+ at alle ville have en vis relation til Sanctorius@schen+ som de ogs om den indfl$delse af mnen p meta%olismen.
,N-

Silence tropis&e perioder+ og mange andre ting i hans .Ondersgelser s dvanlige. perioden. operationer. 2eg vil dog+ s lidt repr senteret+ da hans studier af indfl$delsen af mnen p h$ppigheden af epileptis&e anfald. Paa grund af dets data )i Foser og Eunderlich 5ue 2ahrg III og I#- til &% af Periodicitas Katameniorum i&&e at s$nodis&e mneder af A*, R A dage )herunder A. o%servationer ingen m r&%ar forhold finder sted efter Parchappe s nedenfor-+ men for den anomalistic )perigee og h!depun&t p- p AL, R A dage fort!ener stor opm r&somhed. Se p fors&ellen af s$nodis&e og anomalistic mned s.,1M

Sch7eig ,L- i denne for%indelse overve!es+ m ngden af urins$re+ der uds&illes i de successive dage s$nodis&e og anomalistic mned ved )!eg tror+ men uden tilstr &&elige %eviser- produ&tion af urins$re som .en n sten parallel udtr$& for intensiteten af den samlede &ost holder .. :vad ham men prim rt forrsaget dem til at overholde det+ helst foran andre se&retoris&e eller 6I&retionsprodu&ten+ var + at der for en lang fortsat r &&e o%servationer vigtige &endsgerning+ at det giver mulighed for en %e&vem %eslutsomhed. :an fortsatte denne undersgelse med stor udholdenhed fem s$nodis&e mneder p sig selv ved meget ensartet mde at livet forts tter ved at er&l re+ at den samlede m ngde af uds&ilt urins$re dagligt. 2eg vil give detal!e af denne o%servation serie i mit fremtidige s&riftligt og n!es her+ de vigtigste %etingelser for at dis&utere det samme.
,L-

:old & ft+ undersgelser af de periodis&e processer. 8arlsruhe. I ,01A.

"a en o%servationsperiode p fem mneder langt endnu i&&e er tilstr &&elig til at

&ompensere for indfl$delsen af tilf ldighed for middelv rdierne af de en&elte dage+ ssom passage af samme er stadig meget uregelm ssig+ s vi ns&er at med hens$n til de tidligere g!ort %em r&ninger denne !ustering derved sger h! lp til at &omme+ at vi i stedet tage &urset og relationer en&elte dage i mneden i !et+ anvende semi9 mnedlige perioder s. )"e s rlige v rdier+ der er underlagt flgende &ompileringer findes p graferne i slutningen af Sch7eig forfatters&a%.:er er r &&eflgen af summer af uds&ilt urins$re+ som er fremstillet af o%servationen fem mneder Sch7eig er. "et %et$der+ at det frste nummer A*+D,M+ det %el%+ som %eg$nder i l%et af de frste ,B dage i s$nodis&e mned+ med den n$e mnen som l og ,B. v ret lu&ning+ uds&illes+ og det andet et %el% p A*+,BN+ som %lev uds&ilt i l%et af de ,B dage+ som den anden "a$s of s$nodis&e mned start den og med ,N lu&&e s videre+ s at der derfor hver af de %el% i ,1 dage sammenfaldende med den foregende. 4neden menes &rer til%age i+ s derfor+ for e&sempel+ indeholder det samlede for dagen MD+ med undtagelse af v rdierne for dag MD+ den samlede for dagen l til ,1. "er er i&&e specificeret i disse totaler tallene for en en&elt o%servation af de B mneder+ men l gges sammen til alle B. Strste og mindste sum er fremh vet i tr$&&et. /ogle %el%+ der udspringer fra den almindelige mde+ med er? henvist til )s. ta%ellen p side MN1-.
Som i den oprindelige ta%el+ mangler v rdierne for et par dage+ er de interpolerede og de interpolerede v rdier g over summer med en. For de 1 manglende dages l mned i starten af o%servationer af forfatteren erD.MN,+ og v rdierne D+1A*+ D+1AA og D+MBA respe&tiv interpoleret ved flgende metodeC Siden den frste undtagen v rdierne for de fire pg ldende dage er til stede i de andre mneder+ som at %eregne de gennemsnitlige v rdier for disse fire dage var %estemt. 4en dette &unne i&&e erstattes dire&te for den frste mned for de manglende dage+ fordi det viser+ at den frste mned i Summa om datoerne for+ hvis v rdier er der i forholdet end gennemsnittet for de vrige mneder i de samme dage . "erfor Fe ten)dages su er strre v rdier $ned/

en af uds-illes urins!re inden for 5 s!nodis-e fra n! $ne end #$ l/ i gra af stilhed.

"ag i mneden l A M 1. B. N L 0. *

Orins$re A*+D,M A*+,BN A*+MAM A*+ML, A*+LA1 MD+ABN MD+0DA M,+DL1? MD+*01

"ag i mneden ,N ,L ,0 ,* AD A, AA AM. A1

Orins$re MA+,AM M,+*0D M,+0,M M,+LNB M,+1,A MD+00D MD+MM1 MD+DNA? MD+,BA

,D ,, ,A ,M ,1 ,B

M,.DAB M,+1NL M,+B1N 30/098 MA+DD1? M,+*MA?

AB AN AL A0 A* MD 5et$der MD+BN0.

MD+,,, A*+NN* A*.B*D 08/888 A*+,MA? A*+AD1?

middelv rdierne af disse fire dage ved at multiplicere med fa&toren efter demgem>Ten forholdet ges+ og som ovenfor 1 numre opns. 9 For den oprindelige ta%el i midten af manglende v rdier er gennemsnittet af de v rdier af dage+ mellem hvil&e de falder+ accepteret. For manglende o%servationer i slutningen af v rdien antages at D+1,M som gennemsnittet af de sidste v rdier og startv rdien for den pg ldende mned s!le )D+1B0 og D+MNL-.

4an mener nu er antallet af disse %el% i !et+ s frst og fremmest falder i det samme !e+ der vises &un i A med den n sten regelm ssig gear? udpegede steder p hver side af %ordet en undtagelse lider. :vis vi %etegne stigning og fald mellem successive v rdier med Z og 9 ligesom det i ta%ellerne i 8ap. #II+ ta%el er I. og II s&e+ finder man )antallet af v rdier i sig selv t n&te til%age &ontinuerligt- &un 0 tegn ndres+ og AA str$gere+ men man ville have forventet fra sammenl gning af den samme m ngde af &ara&ter forandring og strenge+ nr helt tilf ldigt &astet sammen v rdier )!f. 8ap. #II-.
Som et resultat af summationsmetoden og i&&e som et tegn p legitimiteten af serien er at overve!e+ at hvert nummer p en lodret side af %ordet er suppleret med lovgivningen i den samme vandrette den anden til summen af N,+,MN gram+ og at der derfor stigning og fald p %egge sider s$mmetris& g!ort til hinanden. 4en summation metode i&&e har %ef!else til at fasts tte v rdierne for hver lodret s!le i regelm ssig orden+ hvis i&&e de en&elte v rdier er underlagt en regel.

"esuden &an man %em r&e+ at summen af A*+D,M+ som )med dag l %eg$ndelsenl$ttede til ,B dage efter tiltagende mne+ %et$deligt )ca. om&ring midten se&retion Yuantum of l , R A dag- er mindre end summen af MA+,AM+ som )med ,N til at %eg$nde med- de ,B dage den aftagende mne l$ttede )forholdet mellem de to %el% ,.DDDD & ,+,DLA-+ og at disse to %el% er sammenfaldende p alle i position og strrelse med n sten den mindste og strste+ som A0+000 og MA+A10 er+ og respe&tiv A0 og ,M tilhre som en %eg$ndelse. Tilf!else op v rdierne for undpaare og par dage p en lignende mde+ end vi tidligere chap. #I. udfrt om vir&ningerne af ve!ret+ vi fr for summen af uparrede M,+DN,+ MD+DLB for parret. Fors&ellen mellem de to+ der &an som fr give os et vin& om+ hvad de s&al forvente af uforudsete udgifter+ er &un D.**N gram+ mens han mellem stigende og faldende 4nen M.,,D gram+ og mellem det vir&elige ma&simum og minimum af summen af M.MND gram . "ette alene t$der p+ at sidstn vnte fors&elle i&&e %lot afh nge af chance. 6ndnu mere %eslutsomt+ men det gr ud p flgende pun&terC :vis man flger strrelsen af urins$re uds&illelsen af de B mneder gennem

o%servation+ finder vi+ at det neds tter &ontinuerligt+ indtil de sidste mneder af det frste p grund af nogle u&endte omst ndighed. Fordi det er )under 4itrechnung de interpolerede v rdier- i , 4ned ,M+DDN gram A .,A+L*1. M .,A+DL*. 1 .,,NML. B .,,.NAD.

Stilhed %eg$nder i dens ta%eller af s rlige grunde+ hver mned &olonne med dagene fr n$mnen den. I ovenstende summering+ !eg er ndt til at slutte mig til de oprindelige ta%eller som muligt+ dagen fr den n$e mnen+ i&&e dagen fr den n ste n$mne+ %lev f!et til summen af den frste mned+ s om for de andre mneder. Selvflgelig er det ligeg$ldigt i sig selv+ i hvil&e dage i s$nodis&e mned+ du %eg$nder at t lle+ nr du &un f summen af de dage i perioden helt. 5are s er fl$ttet l ngere ned ogs til "epartment for hver mned i vo&sning og aftagende mne. :ver mned &olonnen for forfatteren er opdelt i dage af vo&sning og aftagende mne. 9 :ele serien af o%servationer giver fra AM. /ovem%er ,01D til ,*. April ,01,. :vis nu mnen &rer i&&e have nogen effe&t+ s ville man have forventet+ at denne fortsatte fald er i&&e &un s$nlige+ hvis vi selv hvis vi tager alle disse mneder+ men halv mned efter hinanden i !nene+ mens nr den aftagende mne er en stigning den tiltagende mne forrsager en redu&tion i se&retion+ s&al disse ting &omme til udtr$& som en ndring af fald og stigning. Lad os nu se+ hvordan sagen opstr. "et findes ved successive summer for hver ,B dage i tr &+ )den n$e mnen end l dag i vo&sning+ fuldmnen ses som l dag i den aftagende mne-C , 4ned i frste omgang. 4 . N.DLM gram ."ecem%er. N+*MM++ A 4ned i frste omgang. 4 . N+A,B . lu&&es .. N.BL*. M mneder+ i frste omgang. 4. B+10B . + decem%er .N.B*1. 1 4ned i frste omgang. 4. B+*B0 . lu&&es .. B.NL*?. B mneder+ i frste omgang. 4 . B+A0A . + decem%er . N.MM0+ "6FF(F du&&er op med den eneste undtagelse med? udpeget aftagende mne i 1. 4ned+ hvil&et opstr i forhold til den vo&sende mne i samme mned fra reglen+ en gans&e regelm ssig ve&slen mellem stigning og fald. 4en som for undtagelsen+ &an det til dels afh nge af i&&e tilstr &&eligt af%alancerede uforudsete udgifter+ dels s&$ldes den l%ende mnedlige fald p dette tidspun&t var s stor til at opve!e den periodis&e gevinst+ der l$ttede til den aftagende mne+ til hvem vir&elig v rdien af den aftagende mne i 1. 4ned mangler ved hans

lidenhed. For at opn forholdet mellem vo&sning og aftagende mne for successive mnedlige afdelinger o%servation serien uanset &onstant fald p grund af s sonen+ vi ns&er hver af tallene fra den tidligere ta%el med gennemsnittet af de numre+ mellem hvil&e det falder+ sammenligne+ hvor vi s ttes i stand til at vurdere graden af overholdelse+ som har mellem de en&elte %estemmelser for de fors&ellige afdelinger af o%servation serien i stedet. )P. genopf$ldning. Ta%Som du &an se+ er alle enige om 0 5estemmelser derefter enige om at lade finde v rdien af den aftagende mne er strre end den stigende+ og v rdien af forholdet er overalt meget n sten lige. "et endelige resultat er+ at de udtmte m ngder urins$re som ,+,D0D under aftagende og tiltagende mne er & opfrer ,.DDDD eller t t som ,, & ,D
Aftagende mne N.*MM N.LBN N.BL* N.B0L N.B*1 N.,MN B.NL* N.DD* B,+ALM Tiltagende 4oon N.,11 N.A,B B.0BD B.10B B.LAA B.*B0 B.NAD B.A0A 1N+ALN Fatio ,+,A01 ,+D0L, ,+,A1N ,+ADD* ,+,BA1 ,+DA** ,+D,DB ,+,MLL ,+,D0D

6fter denne s&inne den gamle opfattelse+ at tiltagende mne f$lder+ den faldende udtmning af &roppen tr &&er dem v &+ men at have en eller anden grund. Selvflgelig er studiet af en en&elt 6I&retions%estandteiles stadig i&&e eta%lere en generel teorem. Fesultatet i sig selv &an v re s meget desto mindre %etvivles+ da de samme o%servationer i&&e &unne en eller anden mde tilpasses. Fordi fra hinanden+ at ingen grund er til at %etvivle lo$alitet o%servatr+ har den samme dem dette resultat i&&e engang vriste sges af her snarere nogle effe&ter af anomalistic mnen &re+ hvorefter !eg vender til%age senere+ undertiden en anderledes forhold mellem h$ppigheden af den s&aldte trofis&e udsving i se&s9dages perioder+ ser+ hvil&et !eg m indrmme+ snarere for &unstigt at holde s u%egrundet i naturen. 2eg sammenlignede vo&sning og aftagende mne+ fordi denne afdeling har mde deres s rlige interesse+ og afdelingen i minimum og ma&simum %el%+ men &ommer meget t t+ selvom de )muligvis p grund af endnu i&&e er af%alanceret uforudsete udgifter- i&&e falder sammen n!agtigt med det. Ods tte vir&elige ma&simum og minimum sum+ med det ,M. og A0 som en %eg$ndelse+ en tilsvarende %ehandling for hver efterflgende mneder+ s den alternative fald og stigning i de %el%+ som vi fundet til faldende og stigende 4nen med &un <n undtagelse+ endog meget uden

undtagelse+ og overensstemmelsen af de 0 individuelle afgrelser er endnu mere slende end med faldende og stigende mner. For i&&e at v re alt for langtru&&en+ !eg passere over meddelelsen af denne %eregning+ da det gengiver tidligere resultat &un steget en smule. O%estridt+ at det s&ulle v re meget ns&eligt at f en %e&r ftelse af andre personer for s slende resultater. Sch7eig har ogs g!ort dette til en vis grad af hensigtsm ssige %em r&ninger+ som han g!orde sig selv til en anden person+ men %lot noget forts ttes i M mneder+ og i&&e har den samme plidelighed i henhold til sin egen &onto+ men &un til en generel regulatoren %estemmer tidligere at t!ene+ er+ fordi emnet i&&e havde v ret %landt de 5edingnissen en helt normal tilstand+ %lev det ogs g!ort til &osten uden vederlag+ og det ville have stadig handlet mange andre forst$rrende momenter+ der opf$lder &ravene i en n!agtig o%servation i&&e %lev overholdt."en daglige m ngde af urins$re %lev ogs tmt uden sammenligning mindre end med tavs i denne anden person. 2eg lod mig i&&e+ men ved disse %em r&ninger hold for at &ue %em r&ningerne i denne anden person af samme %ehandling som dem+ der h$rede tavs om sig selv+ i h% om+ at noget mere omfattende uregelm ssigheder &unne cir&a opve!es af ,B9 dages %el%; og giver her de resultater+ der har %rug for at %live overras&et+ i vir&eligheden+ ved deres store aftale med de resultater+ som giver deres egne o%servationer Sch7eig st r&t v rdsat.
/edenstende ta%el viser resultaterne af tre hele mneder %lot er indget+ som ogs e&sisterende fragment af en mned o%servation+ men at holde for alle mneder analoge gennemsnit+ venstre side. Som for interpolation af nogle manglende v rdier var som i ovenstende ta%el. 4ultiplier af midler til de frste 1 manglende v rdier )Se genopf$ldning. s&ema-

Igen ser vi i gang med disse %el%+ med undtagelse af med? udpeges en perfe&t regelm ssighed+ igen er summen af M.N,A+ der l$ttede til de ,B dage af den aftagende mne+ valgt strre end summen af A.0*1+ %ld de ,B dage tiltagende mne l$ttede og tilgange i placering
Fe ten)dages su en af uds-illes urins!re inden for 3 s!nodis-e i de ra er/ til en anden #erson . $ned/ fra n! $ne end 1 /

"ag i mneden l A M 1. B. N L

Orins$re A.L*1 A.*ML? A.0LL A.*BB M.DMN M.,N* M.ALB

"ag i mneden Orins$re ,N ,L ,0 ,* AD A, AA M.N,A M.1N*? M.BA* M.1B, M.MLD M.AML M.,M,

0. * ,D ,, ,A ,M ,1 ,B

M.MLL M.1BB M.BD0 M.BLB M.M1A? M.1DD? M.BM0? 3.66(

AM. A1 AB AN AL A0 A* MD

M.DA* A.*B, A.0*0 A.0M, M.DN1? M.DDN? A.0N0? 0.636

og strrelse til den fulde ma&simum og minimum. "en fulde ma&simum og minimum sum+ respe&tiv M.NN* og A.LML hrer til de ,B+ nemlig og MD end i %eg$ndelsen+ som ads&iller sig ved &un l dag i de tidlige dage af aftagende og tiltagende mne+ og om&ring A dage fra de tidlige dage af den ma&simale og minimale sum af forrige r &&e. Antag her igen totaler for de uparrede og parrede dage+ finder vi respe&tiv M.ABB og M.,B,+ dvs &un en fors&el p D.,D1+ hvil&et er en ant$dning af+ hvad de s&al forvente om&ring tilf ldigt+ men fors&ellen mellem ma&simum og minimum sum af D+*MA er mellem faldende og stigende 4nen D0LA. For hver o%servation mneder fr vi ved vi %etegne de tilsvarende o%servation mneder med de samme tal som i Silence+
A 4ned i frste omgang. 4 . D+*00 ++++ A5/. 4. ,.DLN M 4ned i frste omgang. 4. D+*AD ++++ A5/. 4. ,.1D0 1 4ned i frste omgang. 4. D+*0N ++++ A5/. ,.,A0 4.

S igen en uneIceptional udve&sling af stigning og fald uden i vrigt som med tavs et &ontinuerligt fald ville v re s$nlige. I&&e mindre viste fuld ma&simum og minimum sum hver tred!e mned af denne ndring. :vis vi sammenligner geng ld hver af de ovenn vnte v rdier med h! lp af dem+ mellem hvil&e den ligger+ fr viC
A5/. 4. ,.DLN ,.A1A ,.1D0 ,.AN0 1.**1 =un. 4. D*B1 D+*AD D*BM D+*0N M.0,M Fatio ,+,AL* ,+MBDD ,+1LLB ,+A0ND ,+MD*L

Forl%et af v rdier for hver dag i s$nodis&e mned er alt for uregelm ssig for %de

en&eltpersoner+ som &an drage en si&&er &on&lusion om placeringen og strrelsen af deres ma&simum og minimum+ og en &amp ville forventes i mellem de to+ men men disse med hens$n til placering af det ma&simale har )op til l dag- i stedet+ &an p den anden side findes i de tre9dages totaler p to helt &onse&vent minimum p den anden )L dag efter n$mne-+ er den ma&simale til A, )4idtve!s mellem M o&to%er og sidste &vartal.- (g gennemsnitlig daglig faldende+ med l$dls respe&tiv B+1LL og L+A*0 gram )i B mneder-+ med de vrige individuelle D.M*B og D+*NA gram )i M mneder-+ der u%estrideligt er slende igen st r&t s&al. Selvflgelig s&al %em r&es+ at den ma&simale og minimale i&&e at v re , R A mned l fra hinanden+ som i tilf lde af en periodis& pvir&ning i sig selv og &an forventes fra analogi med de meteorologis&e 4ondeineinflHssen+ men en mere sands$nlig rsag til denne omst ndighed er under lade op. I&&e uden interesse er )med A, og A som et middel dage- til at spore forholdet mellem ma&simum og minimum af de tre9dages %uzz igen ved de en&elte mneder til at undersge graden af &orrespondance+ der finder sted mellem dem er. Onder hens$ntagen til de f o%servationer+ der har %idraget til hver agent+ de detal!erede %estemmelser i forholdet til%age m r&eligt %ld fra lidt ind%$rdes og fra det samlede gennemsnit af forholdet."etal!ering heraf+ og den gennemsnitlige v rdi for den de 0 hovedfaser+ som !eg har g!ort+ er nu sprunget her for &ortfattethed. I den indfl$delse af mnen om ve!ret har vi set+ at &ommentar undtagen faser og forrummene af mnen )perigee og apog um- indfl$delse. "et er i&&e usands$nligt+ herefter han s cheinen nr det samme med hens$n til indfl$delse p organis& liv af sagen er ,0- . Sch7eig %em r&ninger giver mulighed for at undersge dette pun&t+ hvor han %em r&ede faserne undtagen Apsidentage i sine %em r&ninger. :an selv er&ender en indfl$delse apses og giver pp. BNff hans s&rive en samling af v rdier for den Apsidentage og de n rmeste dage+ hvorefter et h!depun&t er at s tte hinanden lidt mere urins$re end under perigee.
,0-

"u &an dertil t n&e mere end efter de ovenn vnte o%servationer Sch7eig s Periodus et reditus

catameniorum et gen&endeligt d &sler med ngletal for den anomalistic mned.

Fa&tis& &an du helt s godt udlede en indfl$delse apses+ som faser af sine o%servationer. 4en !eg vil gerne %em r&e+ at de i&&e fortsatte l nge no& til at ads&ille indfl$delse %de h!re+ s for at tage det ud af off liggende fra mnen i l%et af uforudsete+ som forst$rrer den regelm ssighed af resultaterne+ og gensidig pvir&ning mellem disse to pvir&ninger i sine %em r&ninger er+ og det &an meget vel v re grunden til+ at vi er den ma&simale og minimale fase effe&t er i&&e til , R A s$nodis&e mned fundet hinanden+ og ligesom ma&simum og minimum af anomalistic effe&t er i&&e ligefrem )selvom t t- til , R A anomalistic mned vil finde fra hinanden.
"et &ommer i Sch7eig %em r&ninger N apogees fr+ men hele perioden fra den 1. AA af s$nodis&e mned )/e7 4oon hvor som altid anses l- &an v re tomme+ og de fleste af dem )1 af dem- falder i den aftagende mne+ men de B perigees som opstr ved ham fra over rummet * til

,L holde s$nodis&e mned+ s is r i anden halvdel af den tiltagende mne tilhre ,*- . Onder indfl$delse af den apog um s&al derfor prim rt &ompliceres af den aftagende mne+ at den perigee ved tiltagende mne+ og dermed s$nes forst$rret og vice versa. :avde %em r&ninger fortsatte l ngere+ s dette ville f!erne interferens af sig selv+ eftersom de faser og apses i&&e g parallelt med hinanden.
,*-

apog um suzessiv 1th A A* AL A1 AA Perigee ,L ,N ,B ,M *

#i dis&uterer nu i %etragtning+ at vi herefter %lev %lot resultater nu m forventes s lidt som fr+ o%servationer af forfatteren+ som det er lige nu er s&et for s$nodis&e ogs i forhold til den anomalistic mnen &re+ p en lignende mde. "et s&al her erindres+ at den anomalistic mned AL , R A har dage+ der er her suppleret til A0 dage. I ,1 dage totaler finder vi flgendeC
>%er fjortende dag su er uds-illes urins!re i 5 ano alistic gra af Silence. 04. $neder fra hjde#un-t end l/ i

"ag i mneden l A M 1. B. N L 0. * ,D ,, ,A ,M ,1
AD-

Orins$re AL+NAB AL+,NL AN+*BA 06/(46 AL+A0, AL+BN, AL.NL* A0+MLM A0+MML? A*+D,* A*+BBN A*+N1A A*+0DA? A*+A0D?

"ag i mneden ,B ,N ,L ,0 ,* AD A, AA AM. A1 AB AN AL A0

Orins$re A*+NNN MD+,A1 MD+MM* 4/3385 MD+D,D A*.LMD A*+N,A A0+*,0 A0 *B1? A0+ALA AL+LMB AL+N1* AL+10*? A0+D,,?

siden den L. dage er dupli&eret p et h!depun&t+ henholdsvis i %eg$ndelsen og slutningen af o%servationsperioden serie af originalen+ s er summation af gennemsnitsv rdierne for dem ge taget. Til #ollmachung af A0. "ag en dag s&ulle v re do%%elt t lles et par gange.

>%er fjortende dag su

er uds-illes urins!re i 8 ano atistischen end l/ i gra for den anden #erson 01. .

$neder fra hjde#un-t

"ag i mneden l A M 1. B. N L 0. * ,D ,, ,A ,M ,1
A,-

Orins$re A.0,0 A.L*N A.L0M 0.616 A.LA1 A.0*D A.0NN? A.**D? A.*DN M.DDD M.DLM M.,DM M.ABA? M.MD,?

"ag i mneden ,B ,N ,L ,0 ,* AD A, AA AM. A1 AB AN AL A0

Orins$re M.A1* M.AL, M.A01 3.951 M.M1M M.,LL M.AD,? M.DLL? M.,N, M.DNL A.**1 A.*N1 A.0,B? A.LNN?

5ehandlingen af de oprindelige data var lige som i den foregende ta%el.

"et ses+ at de minimale og ma&simale %el% i stille og den anden person n!agtig den samme tilsvarende periode+ nemlig ,1 dage+ som respe&tiv med 1. og ,0. Starte. (gs p ve! fra den almindelige mde+ med?udpegede omrder har n sten samme situation. Alt dette t$der p mere end en tilf ldighed.
Forholdet mellem den ma&simale og minimale %el% er i meget t t aftale med den+ der %lev fundet for s$nodis&e l%. "et har nemlig som Forholdet elle den a-si ale til et ini u "el"

(ver s$nodis&e p :ush. . ,+,,NM

i l%et af anomalistic l+ ,A*M

i den anden Ind ,+M1DN ,+M,*A Summen af de uparrede og parrede dage var tavse p A*+BAM og AL+LN0+ ,+LBB fors&el+ at nr andre Indivuiduum A.*MD og M.,ML+ fors&el D.ADL. 4ens fors&ellen mellem den ma&simale og minimale sum p Sch7eig M.ML*+ med den anden person er D.0MB. I tre9dages totaler &an findes for den mindste tavs med 1.*,* til ,B+ det ma&simale med L.DDN p AB. den anomalistic mned+ falder som et middel dage+ hvor h!depun&t liter. Placeringen af minimum svarer til den centrale position perigee+ mens den ma&simale er M dage fra h!depun&t. Fors&ellen mellem minimum og ma&simum er endnu strre end den s$nodis&e herovre. I den anden person ma&simum for den M9dages udgr D+011 gram falder t t p den tidligere sammen og endnu t ttere p et h!depun&t+ nemlig den AN. som 4itteltag+ mens mindst

D.1NB+ ,D. som hrende til 4itteltag afviger v sentligt fra den forrige. "en ,B. som 4itteltag her &ommer et %el% p D+BLD. :vis du e!er )med apses %et$de dage- ved dire&te forflgelse opsummerer de tre dage h!depun&t og perigee i !et+ er det &onstateret i Summa respe&tiv i B mneder og M mneder ved tavs i den anden Ind Apogee B+NLL D+N1D B+M1* D+B0A perigee

2eg er get ind i sdanne detal!er om dis&ussionen af disse %em r&ninger+ i&&e &un fordi de er de eneste+ der &an t!ene p meta%olismen p en %estemt indi&ation med hens$n til mnens indfl$delse+ men ogs fordi de er p overhovedet det eneste e&sempel p en n!agtig #erfolges mnens indfl$delse organismen til%ud+ som !eg &ender+ og fordi dem dis&ussion var ndvendig+ v gt+ hvad de fremh ve. "enne meget garanti de indeholder+ selv efter ovenstende dis&ussion+ at de &onstaterede fors&elle i&&e hvile p ren tilf ldighed+ den ene er+ selvflgelig+ fr man sledes &an holde helt si&&ert finde et resultat for videns&a%+ heller i&&e s&al forvente+ at prvetid af andre o%servatrer+ der i&&e at %live sn$dt af nogle forsmt &endsgerning i undersgelserne en o%servatr. 6n sdan &unne efter min mening sges &un i en off9 liggende fra mnen pvir&e forl%et+ men som i dette om en mnedlig periode snd og ar%e!dede &onse&vent p %egge o%servatrer. "u hus&er ms&e+ at det geocentris&e rotation periode af Sun )AL+AN mittl. "ail$- falder meget t t sammen med den periode+ hvor anomalistic mned )AL+BBB dage-. 4en %ortset fra+ at der i&&e er nogen grund til+ og dermed en st r&ere indfl$delse end p en af mnens perioder til at eta%lere AA- + ogs den ma&simale og minimale effe&t viser t$deligt Apsidentagen i forholdet+ og indfl$delsen fra s$nodis&e mned &an v re p v sentligt fors&ellig l ngde af samme )A*+BMD dage- i&&e s&al forve&sles med en pvir&ning af den periode+ hvor sol9rotation. "esuden+ men det er sv rt at t n&e p noget andet. I vrigt+ en forn$else og forts ttelse af disse o%servationer er allerede derfor v re ndvendigt at mere n!agtigt ved at s&elne+ og &an+ som det tillader &un fem mneder fortsatte o%servationer af forfatteren s&elne pvir&ningen af mnefaser &orrundingerne.
AA-

Iflge de seneste undersgelser d@Arrest@s+ der har lige s nerve Ander og Karlini g!ort i en undersgelse+ forel gger den ovenn vnte rotation tid grundlag+ en temperatur ndring p , Q+ A*DA K. af solen igen afh nger. )Sitzungs%er. SaIon. Soc. ,0BM. S. L*,-

4en Osands$nligt i det ovenfor anfrte Sch7eig er meget mere hurtig og samtidig opfordre dem til at v re den samme forn$else+ forl ngelse+ ndring. Indfl$delsen af mnen p en given fa&tor af stofs&iftet vil herefter %etegnende no& ogs s&al angives ved i&&e for lang9fortsatte e&sperimenter &an+ og det forholdsvis store enighed om+ at den relative prisfasts ttelse af de en&elte mnedlige perioder+ og i to o%servatrer med respe&t til stede til hinanden+ giver mulighed for i&&e alt for sv rt at %live opdaget retsforhold+ !a den overstiger s meget forventning om+ at du ms&e %are i&&e

&an finde en grund til at mistro heri+ men srg da &un fra modsatte s$nspun&ter+ gentagelse af o%servationerne ns&elig ville vise regningen+ end hvad der nu er i alle tilf lde til fordel for mnens indfl$delse gr &rav p at e&sistere som over9 overv ldende sands$nlighed. "et er u%estridt+ ville v re udspaltningsforhold et andet stof+ is r af urea og &uls$re+ fort!ener mere opm r&somhed end den urins$re+ er &un at selvflgelig lethed af %eslutsomhed i lange fortsatte o%servationer vil altid hus&e p. 5r vir&elig mnen &re udtr$&&e en signifi&ant effe&t p stofs&iftet+ eller at miste en tidligere luftet aspe&t i&&e helt ud af !nene+ der %lev afholdt en !uridis& &orrespondance h$ppigheden mellem de to efter oprettelsen af organismen+ ville man da heller i&&e m r&eligt finde &an+ hvis en sdan indfl$delse str &&es eller sdan &orrespondance til andre autonome processer+ og nogle af hvad der anses popul rt dom+ fordi det er !o i&&e ligefrem udtalt+ &unne have en grund efter den netop har mod%evist s lidt pr cise. 2eg ns&er at &omme til%age til ting i denne henseende+ som !eg an%efalede undersgelsen ovenfor+ her i et par ord. 6fter en meget generel vedtagelse af afgrden falder med stigende mner+ med faldende+ !a+ i&&e ualmindeligt at hre disse &ropfig eller er ndt til at %es& ftige sig med dem+ der forsi&re der i&&e er til at tvivle det. Indes er u%estridt s l nge+ fordi hans tvivl+ at nr nogen tager den ule!lighed at give en mere &ontinuerlig r &&e %em r&ninger+ mlt i en flerhed af patienterne. 6n sdan er i&&e s&et for mig+ men snarere finder !eg i de medicins&e forfattere &un generelle opl$sninger om den nu+ s vidt !eg &ender dem+ i stedet for at tale imod den indfl$delse. Star& ). General Pathol IS AL*- vil have den samme selv opfattes af andre .utallige gange.+ %ortset fra at :eusinger )Fecherch. I. NMN- er til%!elig til at %egr nse denne indfl$delse p i&&e9 gamle goiters af l$mfe natur. 4en da disse netop er dem+ hvor man &unne forvente en frem&omsten af den indfl$delse mest 9 fordi p gamle solide inds&ud vir&er i&&e mere 9 s dette er mere gunstigt+ end det ville v re upra&tis& at fortol&e udtagning har indfl$delse. (gs p andre tumorer til mnen har en indfl$delse. Sledes %ortset fra manifold ldre med opl$sninger om det+ sidst af /ie%erding i smt )The 4oon indfl$delse. EHrz%. ,01A.- #er$ fast h vder en indfl$delse af mnen om den af sumpen og intermitterende fe%er ofte efterladt i march omrder 4ilzansch7ellungen og vattersot . 4ere detal!erede data+ men det har %estemt i&&e givet. Tilsvarende nogle &ronis&e huds$gdomme indfl$delse mne er meget. Od over ldre information 5ennets AM- og 4enuret s A1- om !eg finder en n$ere indi&ation af 6d. 2Jrg i sin .pr sentation af den negative pvir&ning af det tropis&e &lima.. P. AA+ som helt &lart i det mindste under troperne+ denne pvir&ning ville v re.
AMA1-

Theatrum ta%idorum p. *0 ** 6fter Arago i Annuaire h ld ,0MM. s.. A1D

Som for indfl$delse p vegetation af planter+ s er nogle mennes&er domme+ som

p en slende mnens indfl$delse+ mod%evist af positive prver+ mere pr cise e&sperimenter p sprgsmlet om en mulig mindre indfl$delse eller en underordnet 4ondsperiodizit>t i vegetationen af planterne i&&e er &endt for mig. 4ange detal!er i de tropis&e lande t$der p+ at der er m r&%ar+ som med os indfl$delse eller 4ondsperiodizit>t+ men ogs mangler denne information+ alt n!agtighed. =I. At osfre og "e"oelighed af $nen. 6ndelig mnen stadig alle .vil gre gerningsm ndene til latterliggrelse og hans molester til s&amme. Ligesom &loge hne videns&a% havde gegac&ert om ham+ og endelig du&&er op+ den g$ldne g er &logere end hnen."e sagde+ at han var en dv g+ dog var hun den %linde hne. "et %r v re i stand til at holde ingen vand+ ingen luft+ ingen levende s! l p det. /u &an det p en gang vand+ &an v re luft+ der &an v re levende s! le p det. "et er en gl de og triumf for drmmere. :ar haft det samme videns&a%+ s l nge indsigelse+ s&al de %e&ende p grundlag af de mest grundige %eregninger af en af deres mest grundige repr sentative dagC "e vision re havde ret. (g drmmeren havde ingen %esv rlige %eregninger+ der er ndvendige for at se+ hvad man i&&e s&al se+ og der er endnu. 4en i&&e &un flges+ men ogs avancerede til smu&&este videns&a% har drmmereC Alt+ vand+ luft+ levende v sener+ som vi i&&e ser noget p denne side af mnen side af videns&a%en p den anden side &an v re til stede efter det seneste resultat. S dog i&&e tr nger o%servation. S hvad det er ligesom vand og luft p grund af hvordan de v sner se ud som+ hvad de gr+ hvad situationen er med deres huse+ gader+ haver+ s&ove+ mar&er+ til at afgre dette+ er igen ren sprgsml om drmmere; astronomer stand til at gre noget+ indtil de endelig opfinde et teles&op+ som de ser gennem mnen+ hvor de vil s opdage+ at det er pr cis+ som det menes de drmmere. I mellemtiden har de smu&&este legeplads for sine fantasier+ %liver der er 5e$ond mnen en sand %lo& %!erg for dem+ og hver mnen en frste ma! aften+ intet vil have videns&a% i lange 8l der spoo& afv rget med deres formler+ foreslr et &r$ds over den anden+ gr en streg til den anden+ hun har %net Pandoras s&e <n gang+ og nu har en ulempe for hvil&e resultater fra det. :vad men var det fordi+ som det s&ete+ at efter Schleiden havde pro&lameret+ men %are som en %ud%ringer af videns&a% til damerne h!tC "er &an i&&e v re en mne ha%itat+ ud%r$der videns&a%en p en gang+ .4r. Schleiden+ forsigtigt+ det &an stadig ind%$ggere i mnen giver .+ som naturligvis vision re vidste l nge siden. :vad var det3 p en lille lille ting. #idens&a%en tidligere havde en plet p mnen indstillet for&ert. /u har hun sat det rigtige. :vor mange pri&&er &an v re s galt i videns&a%en er en lille lille ting+ at fors&ellen p en %red &n$ttet til det stadig i dag. Selvflgelig var det punctums SALI6/S af mnen. "e forsgte s langt at sige hans h!erte var i de for&erte steder. :vem aner&endt det rigtige sted+ sands$nligvis s&al v re meget fortrolig med mnen. I sandhed+ var der en+ der frer s si&&er heste mnen &ret! p t!lerne+ da Apollo af solen stridsvogn. (g derefter &an du &un rdgive om en. 4en+ sprger du+ hvad er det omsider3 :vad er den n$e opdagelse+ at hvis i&&e mnen sig selv+ men alle s$nspun&ter truer med at cir&ulere fra mnen3 I vir&eligheden+ en opdagelse+ der n sten som Intet l$der+ og alligevel vir&elig str

over for en sdan omv ltning+ at simple opdagelseC Fo&us af mnen i&&e falder sammen med centrum. (g fordi han i&&e s sammenfaldende+ da du tidligere ville %etragtet som en selvflge+ de mest fremragende grunde til %e%oelighed af mnen i&&e ns&er at mdes+ eller &un ns&er at mdes p halvve!en+ ved &un den verdslige+ i&&e den over!ordis& halvdel af mnen mdes. S den side der vender v & fra os side af mnen s&al v re %e%oet3 4en &an om ind%$ggerne i mnen over spise sten3 6ller &an man for alvor tro+ at luft og vand+ %etingelserne for organis& liv+ er til stede p den anden side af mnen+ hvis de mangler p modstende3 (g hvad &an t$ngdepun&tet position til at ndre dette3 /u+ hvis tro &an fl$tte %!erge+ s !eg vil forsge at generere tro vendes ved fortr ngning af 5ergen. Lad os starte fra !orden. P vores h!e %!erge luften er meget t$nd+ ville det v re flere miles h!+ man ville fle luft intet strre+ heller i&&e mangler p grund af manglende ste7ing p mad til udf ldning og dermed vand der. 5!ergene vil derfor rage s ngne og tomme af vand og gold og ufrugt%ar i himlen som %!ergene p mnen+ vi str side+ !a+ end alle vi str side af mnen. Lad os nu en gang denne imagin re trnh!e %!erge tror alle sat sammen p den ene side af !orden+ s de ho%er sig op p hele denne side som en sammenh ngende masse eller %!erg plateau. S nu ville hele denne side af verden i &raft af sin h!de ngne+ tmt for vand+ %live eva&ueret og al vand+ luft+ organis& ville &un findes p den anden side af !orden+ som repr senterede sletterne. Snarere end fortr nge en del af !ordens masse+ men et %ehov for at &un deres fo&us s vanvittigt at t n&e p centret peger+ at han ogs ville v re mere for den ene end til den anden side+ s du ville have den samme succes+ s ville $derligere t$ngdepun&t+ som en side re!st om %!erg side+ opfrer den side t ttere p ham end den flade side. T!a+ det er+ men %lot de mner. "en side af 4nen+ vi str overfor+ er %et$deligt l ngere v & fra t$ngdepun&tet af mnen+ med dette som en slags %!erge p den samme eller f!erne %estemte gennemsnitlige plan overflade re!st+ som de af os vender v &+ som har en lavere position mod samme. Frstn vnte er derfor tmt for luft+ vand+ organismer+ forhindrer noget+ at alt dette er tilg ngelig p den anden. "et er opdagelsen af :ansens+ den %ermte Gotha astronomer+ hvem vi s&$lder de fineste tidligere %eregninger p de s&aldte vans&elige %ev gelser af mnen. :an har %ragt ud af en sammenligning af ldre og n$ere %em r&ninger om %ev gelsen af mnen+ at v gten af mnen+ der vender v & fra os side heraf %et$deligt t ttere p end os over for+ vil i &raft af uensartet massefordeling i&&e v re sammenfaldende med centrum af mnen+ men dista om&ring 0 geografis&e miles til den modsatte side af midtpun&terne af os. (g :ansen selv drager den &on&lusion indiceret til %e%oelighed af den modsatte side af mnen. 4nen har hermed endnu engang %evist sine m$stis&e v sener. Lov fa&tis& han holdt %ag %!ergene+ %lev vi &onfronteret med dette %!erg+ men t n&te i&&e over det+ da min &one rammende s tte det %ag %!ergene er andre mennes&er+ der lever. :an

forrdte sin hemmelighed+ men lige efter det %lev %evist+ at han havde sine hemmeligheder til at %evise+ at han havde+ men sdan.
Siden opdagelsen af :ansens stadig i&&e get n sten i&&e &endt for os+ og det %uds&a%+ at han er om&ring s vidt !eg ved+ p t$s&+ s !eg tror+ at mange en til at for&$nde en t!eneste+ hvis !eg s&al &ommuni&ere dette i en %ogstavelig overs ttelse. "et findes i et %rev fra :ansens tred!e /ovem%er ,0B1 til den engels&e Astronomem Air$ i 2ournal of Fo$al Astronomical Societ$+ #ol. '#. I ,0B1. ,D /ov 5revet er fra en af Fo$al Astronomical Soc. rettet afhandling om teorien om tal p mnen ledsager og udfrer den titelC .. om opfrelse af n$e ta%eller+ og p nogle pun&ter i Lunar Theor$ Afh ngigt af &rops%$gning af 4nen med hens$n til dets t$ngdepun&t."en frste del af det %rev+ som henviser til mnens ta%eller+ !eg gr p+ og den+ i forhold til vores emne+ sidste er som flgerC . ./u &ommer !eg til en omst ndighed+ der i&&e er %levet tru&&et i 4nens teori i %etragtning "e %em r&elsesv rdige forhold+ der &ara&teriserer den roterende %ev gelse af mnen+ %ede om sprgsmlet+ som er massen af mnen+ en s rlig %etingelse; og teorien afgr dette sledes+ at inertimomentet i forhold til hoveda&sen+ som er radiusve&tor parallel s&al v re den mindste. inertimoment med hens$n til rotationsa&sen+ men den strste af de tre inertimomenter af mnens masse p grundlag af dette princip+ er det . vedtage n rmest at formen af mnen er ellipsoiden hvis strste a&se er radius ve&tor parallel n r 5em r&ningen har dog hidtil i&&e %e&r ftet denne antagelse dette var for e&sempel denne a&se til en af de to andre som A,.. & AD+ ville man have s og i &raft af den Li%ration variation i halvmne diameter p A .er m r&%ar. 4en !eg har v ret i stand til at udlede af indl ggene fra mnens diameter nogen n vnev rdig variation af denne art+ og hvis selv vir&elig %r e&sistere en a&se variation af mnen+ er det meget mindre end den stammer fra det ovenfor n vnte forhold. Onder disse omst ndigheder er der intet til%age+ men at antage+ at det indre af mnen fra en i&&e9ensartet t thed+ og at dette var fors&ellen p de !e%li&&e af inerti afh nger+ hvil&et &omplicerer teorien om roterende %ev gelse af mnen. "ette flges frst &n$ttet sprgsmlet om+ hvorvidt ligesom med planeten+ i midten af det tal p mnen falder sammen med den samme v gt+ som det er %levet altid antaget+ eller om om positionerne i disse to pun&ter ads&iller sig fra hinanden3 :vis sidstn vnte vir&elig v re tilf ldet+ s nogle love for t thed af interiret &unne findes+ hvorefter inertimoment+ som henviser til radiusve&tor parallel hoveda&se+ den mindste af alle tre+ selv om formen af a%7iche 4nen af en &ugle. . ++ "a !eg var med fastl ggelsen af de elementer i 4nens %ane+ som !eg talte ovenfor+ optaget+ !eg foretog undersgelse af dette sprgsml+ og ppegede som et resultat af dem har fundet+ at mnen o%servationer helt forene derefter ):elt enig-+ en fors&el mellem placeringen af de to pun&ter+ der er n vnt+ se )lassen. . .Lad + + + om t$ngdepun&tet+ sledes at tre &oordinater for 4nens midtpun&t med hens$n til radius ve&tor er t t p parallelle+ lodret p &vator og vin&elret p %de teorien og derefter viser+ at og er vel v re %estemt af de o%servationer+ mens &un med stort %esv r+ hvis overhovedet+ &an %estemmes.&oefficienten er at sm strrelser er lig med variations&oefficienten for l ngden af perigee+ og effe&ten af der er derfor en stor udstr &ning &un det fa&tum+ at der er steget eller faldet l ngden af perigee til en &onstant strrelse for. give Grenn7icher o%servationer 9 , ..D,+ og denne strrelse er i sig selv %estemt med stor si&&erhed+ &un m !eg her minde om en omst ndighed+ der &an &an udtr$&&e en indfl$delse p strrelsen af disse m ngder. Trods al omhu+ at %efri declinations af st!ernerne i fe!lene p instrumenter+ %lde+ men er &endt for at v re meget ofte p en %estemt o%servatorium declinations i den &on&rete p en anden o%servatorium i <n retning+ nord eller s$d+ fra+ og det er &lart+ at 6n fe!l af afvigelsen af denne art+ hvis det er til stede+ %estemmelse af s&al affizieren. "en numeris&e v rdi+ der opns for denne m ngde er s stort set summen af den ovenn vnte &oordinat og &onstant fe!l af de&linationen . .2eg m forlade sprgsmlet uaf&laret hvorvidt ved Green7ich o%servationer+ sdan en fe!l er

at antage og give det din egen dmme&raft %$tte+ fordi du %edst med alle %etingelserne i d<r %em r&ninger s&al v re &endt som dire&tr for Green7ich (%servator$+ men &unne i&&e h! lpe generelt at henvise til denne mulighed+ !a flte mig tvunget til at fe!re det samme mod dig. . .The &oordinat for &an %estemmes ved Li%ration af mnen+ og !eg er &ommet til flgende %em r&elsesv rdige s tning om det. . )*vis t ngdepunktet og %entrum ikke er sammenfaldende tallet af mnen, for s alle interferens koeffi%ienter multipli%eres for den gennemsnitlige l!ngde med en konstant faktor, som er en funktion af den fremskrevne til radius vektor Afstanden mellem disse to punkter. Nr %entrum +nen er l!ngere v!k end fokus for os, s denne faktor er mindre end enhed, hvorimod hvis frstn!vnte er t!ttere p os end sidstn!vnte, faktoren er strre end enhed. , .(%servationerne %eslutte+ at denne fa&tor er strre end enhed+ der dermed midten af figuren af mnen er fors&ellig fra dens t$ngdepun&t+ og det er t ttere p os end sidstn vnte. 2eg har taget meget %esv r at give denne %estemmelse+ den ma&simale si&&erhed+ !eg har de udfrt p flere fors&ellige mder+ og har altid fundet %de fra "orpat som Green7ich o%servationer+ at denne fa&tor er strre end enhed+ selvom dets a%solutte v rdi+ som det &unne forventes+ for de fors&ellige %ruger en lille fors&el viser den endelige fasts ttelse viste denne fa&tor.C S ,.DDD,B11 og fra dette kommer under andre slutninger en udvidelse af ,vektionskoeffi8ienten er $ =, #+ shoAs, og det er let at finde, at stigningen i summen af alle interferenser l= kan overstige =. .4in & re ven og &ollega? Spottet af din dis&ussion af Green7ich o%servationer+ der sp nder fra ,LBD til ,0MD+ at de vigtigste &oefficienter af mnen interferens s&al forstrres.+ "u har forstrrelsen af Plana s 6ve&tions&oeffizienten S l.+ A0 og stigningen i dens variations&oefficient S D .+ N0 er %levet fundet+ for nu 6ve&tions&oeffizient er n sten do%%elt #ariations&oeffzienten s denne stigning s$nes at indi&ere e&sistensen af en &onstant fe!l.. .Forstrrelsen du har fundet denne &oefficient er helt si&&ert strre end for mig9afledt+ &un m !eg her %em r&e+ at Plana s 6ve&tions&oeffizient til D.+ M1 er mindre end min+ og denne omst ndighed frer til mere pr cis aftale af vores resultater. Stadig vil !eg gerne %em r&e+ at du har fundet+ at Plana s &oefficient af den rlige ligning til l .+ DL er i stigende grad s&al+ men dens &oefficient til ,..+ (ne for lille+ og m ngden af stigningen er sledes %et$deligt reducerer . .Tillad mig afslutningsvis nogle f %em r&ninger om ovenstende for&laring af stigningen i &oefficienten til mnen lidelser. Fra o%%emer&ten v rdier af fa&toren+ flger det+ at centrum af det tal p mnen ca B*DDD meter+ dvs om&ring 0 geografis&e miles )%eregnet ,B miles p l &vator grad - t ttere p os som det fo&us+ der er en %et$delig fors&el i emne9niveau+ &lima og alle andre afh ngige omst ndigheder s&al finde sted mellem os over for+ og den side+ der vender v & fra os 4ondhemisp>re Som lag af ensartet t thed t t med hens$n til. s&al arrangere fo&us+ flger det+ hvis vi ser p formen af mnen som sf ris&+ at midten af den s$nlige mnens s&ive er om&ring B*DDD fod over det gennemsnitlige niveau+ og midtpun&tet af det modsatte halv&ugle n sten lige s meget under dette niveau+ siger !eg n sten; fordi hvis+ som vi er ndt til at antage her+ der vender v & fra os mnens halv&ugle som er vendt mod os t ttere p+ som flger ndvendigvis+ at det gennemsnitlige niveau for den tidligere noget reduceret+ og det er noget+ hvor sidstn vnte. Antag mnen for en ellipsoide+ den s&al udvides med !orden+ s !orden er n ste halv&ugle middelv rdien plan overstiger lidt mere+ og det modsatte lidt l ngere falde ind under det samme. 2a+ vi &an i&&e holde det umuligt at overfladen af den modsatte halv&ugle af 4nen helt eller delvist med henvisning til en og samme plan nedsat )plads til sig selv-+ som vi finder i en lignende mde+ i denne 2ord. . .Onder sdanne omst ndigheder+ er vi i&&e overras&et over+ at mnen set fra 2orden+ en udtrret udseende+ har hver&en viser en atmosf re+ e! heller animals& eller vegeta%ils& liv. Fordi

hvis p mnen+ var der en relativt helt s h!t %!erg+ som derfor s&ulle have en h!de p A,N.DDD fod eller A* geografis&e miles+ ville det p sit topmde er i&&e det mindste spor af en atmosf re eller noget+ der afh nger af det+ v re til stede. 4en vi %r i&&e &on&ludere+ at det er lige p den modsatte mnens halv&ugle opfrer sig+ &an snarere i &raft af afstanden fra centrum af figuren+ t$ngdepun&t+ antage+ at en atmosf re+ samt d$re9og planteliv findes der "en midterste niveau har til at lu&&e fore&omme ved &anterne af mnen+ hvorefter vi har ret til at forvente )7ema$. rimelighed &an forvente at opdage-+ at her er nogle .&an annoncere opdage spor af en atmosf re.. .:vis vi sprger nu for rsagen til denne tilstand af mnen+ s !eg i&&e anser det for umuligt at vul&ans&e og andre lignende &r fter langt mindre modstand p en af sine halv&ugler end p den anden findes inde i denne verden &rop+ og derfor meget strre stigninger i overfladen har p de tidligere rsager sidstn vnte. ogs+ !eg er til%!elig til at tro+ at de s&aldte riller+ som &an iagttages p 4nens overflade+ og hvad Selenographen s$nes at have net en hel stadig nogen tilfredsstillende &on&lusion+ revner+ eller s!ler+ som Strengt forrsaget af disse enorme stigninger. !eg indsende disse overve!elser til dommen af astronomer. taget de i&&e hrer til den teori+ som er dedi&eret til dette %rev+ men er %aseret p positionelle fors&ellen mellem t$ngdepun&tet og centrum af figuren af mnen. .Teorien om formen af mnen+ der+ som til fors&ellige andre &on&lusioner frer til den ovenstende s tning+ er udvi&let af mig i et papir+ som !eg har den re at pr sentere hermed Fo$al Astronomical Societ$.. Gotha+ ,0B1. M /ovem%er

S du er ndt til :ansens egen &onto+ iflge pr sentere den for s middelv rdien mnen niveauet er omtrent p &anten af vores s$nlige mnens s&ive+ og derfra vi str mnen %old stiger til et %!erg+ hvis topmde+ liggende i midten af os side mod %et$de niveau overvindes om&ring 0 miles+ men vendt retningen v & fra os mnen overflade udd$%er fra &anten til under det gennemsnitlige niveau+ s midt p den side der vender v & fra os 4nens overflade om&ring 0 miles under middelv rdien er i vater. 4en man s&al i&&e t n&e p denne mde+ som hvis mnen ville nu v re udformet p den ene side &onve&s p den anden &on&ave; men p overalt &onve&se &ugleformet form af den samme opfrer &un den ene side p grund af deres strre afstand fra det geometris&e t$ngdepun&t som et %!erg side+ den anden + p grund af deres mindre afstand fra det geometris&e t$ngdepun&t+ som dalen. At give selv den uerfarne fantasi som en guide+ som fo&us for en %old fra midten af som &an variere+ du tager &un en almindelig %o7ling&ugle. :er er fo&us i midten. #i har nu s&ret et st$&&e+ og erstatte l$set st$&&e tr med tung guld eller %l$+ er fo&us nu mere naturligt falder p denne side. 4nen er s at sige en tum%ler med dette fo&us er i&&e i midten. 8un m r&eligt+ mens trretum%leren med den tungeste del vender altid mod !orden+ mnen vender med de l$seste dele p !orden. For%indelserne med ham er naturligvis anderledesC han er en %uet &rop+ hvil&et i&&e trretum%leren.
4eget m r&eligt herefter opfrslen af havet p 4nens overflade s&al v re+ hvis der er sdan en der. I mellemtiden p 2orden+ havet str &&er sig over n sten hele overfladen+ sledes at &un om&ring , R 1 af !ordens overflade fra havet er afd &&et+ s&al v re p 4nen indsamle havet om&ring midten af den modsatte 4nens overflade+ der er fa&tis& p trods af deres &onve&sitet som en depression p om&ring 0 miles under den gennemsnitlige niveau af adf rd+ men der &an lide et %!erg eller sttte+ i form af et plaster p et strre %old urglas p 4nens overflade.

I =end Avesta II s. A1* sagde !eg+ taler fra 4nenC .4an &an se p det p en sdan mde+ at som mennes&e og ethvert d$r+ ved at g rundt om !orden+ vender altid den

samme fodslsoverfladen mod !orden+ og aldrig p hovedet er+ er dette ogs mnen+ der+ s h!t som han gr om !orden+ men stadig finder sted i den r &&e af !ordis&e s&a%ninger. . T!a+ hvis mnen vir&elig v re organis& liv p den modsatte side af os+ sammenligning af hovedet siden og %unden s sandt %edre. 4nen engel opl$ser os om natten med sin fod+ og som vores eneste alternativ afvi&ler og spoler til%age fra !orden+ s 4nen med l$sende passage p sin ve!. 2eg tror+ denne sammenligning er Antiphantasten give n$delse. "a vi nu er &ommet til %e%oelighed af mnen+ s s$nes det rimeligt at s tte sprgsmlstegn ved hvordan vil %e%oerne v re3 :vorfor har du %rug for &un Gruithuisen eller svng nger eller ta%eller+ eller %ede ps$&o graf. (g hvorfor du i&&e fort lle os3 siger de. "et er en opgave til dig. /r du allerede &an plante s! le+ verdens &rop s! le+ over!ordis& s! le i fremtiden s&al oprettes fol&+ en anatomi af englene+ den 2od%estande af mnen+ en f!erde dimension af rummet+ livet i s&$ggen+ simple atomer+ %lot &raftigere ting at vide om de /othings &endt s meget at sige+ vil det v re nemt for dig at sige noget om mnen s&a%ninger. 5estemt noget meget let+ s l nge !eg %are ndt til at gre %rug af+ at de ud%etalte $delser drmmere+ hvis input t n&te !eg+ selvflgelig+ &un lidt tvivlsomme+ tillid til+ at man har v ret for mig+ og !eg om ting+ du intet &ender meget at sige vide at stige endnu mere+ da det er relateret til den tillid i for%indelse+ at !eg ved+ du har noget at sige om ting+ for i&&e at sige &ender. "et fore&ommer mig imidlertid sprgsmlet om+ hvordan ind%$ggerne i mnen er designet til i&&e helt hrer fa&tis& til de ting+ som du i&&e ved noget at sige. 8an videns&a%en ved+ at det er muligt ind%$ggere i mnen+ hvorfor s&ulle de i&&e ogs vove at undersge+ hvordan de er mulige. S de ville v re modigere end AleIander+ dette formodes at have sagt+ nr de talte til ham om mnens ind%$ggereC .#e mig+ at !eg i&&e &an ero%re &ongerige af ind%$ggerne i mnen.. (g hvorfor s&ulle i&&e videns&a% v re modigere end AleIander3 :un har si&&ert allerede mere ero%ret hvad der anses for i tid og rum er l ngere v & end Indien+ selv som mnen selv. :vorfor s&al hun opgive h%et+ at ero%re &ongerige af ind%$ggerne i mnen+ i det mindste en lille smule for at tr nge ind i det+ ligesom AleIander i Indien3 4ed hvil&e midler selv3 2ordis&e &ongeriger at ero%re med rr af mus&etter og &anoner+ rige himlen med teles&oper+ realm af infusoria med rr af mi&ros&oper+ realm af s$gdomme rrene af stetos&oper og Oros&ope+ hvad slags rr er tilg ngelige for realm af ind%$ggerne i mnen p %agsiden af mnen p hans &ommando3 8un en lille modifi&ation af &i&&ert eller teles&opets forpligtet hertil+ &an du dre!e teles&op+ et teles&op+ dvs et instrument+ hvorigennem man ser gennem !et p teleologi. Alt at teles&opet i&&e &an finde+ &an findes gennem teles&opet+ og vice versa+ %r %egge instrumenter monteres p en a&sel+ da de supplerer hinanden s smu&t.

4en fr vi &an angri%e riget af ind%$ggerne i mnen med det+ det er igen &un sl Schleiden fra mar&en+ den omvendte s7ing sdan en trst efter ero%ring af videns&a% sit sv rd med sin s dvanlige &raft. Lad os hre )s. MDB undersgelser-C .5de solen+ s vidt vi &an %edmme vores sol+ som mner og &ometer i vores !ord s meget anderledes+ at ethvert forsg p at male drm for dem+ den a%solutte dumhed er. 4en selv de os lignende himmellegemer som planet+ for det meste til%ud er s fors&ellige forhold+ at en &log mand &an %ruge sin fantasi til noget %edre end muligheden for mennes&elige9lignende e&sistens p disse organer til at udvi&le sig. . (g+ selvflgelig+ sandt er det+ at der er inden for videns&a% og livet endnu til at udfors&e s meget t ttere Liggende og mere vigtigt og til at gre+ at du &an sprge %illigt+ hvis det i&&e er vir&elig dumt at %es& ftige sig med mnens ind%$ggere. AleIander selv var p ud&ig efter Indien f!ernt %eliggende+ men i&&e for at ero%re mere+ indtil han havde ero%ret de t ttere imperier. I mellemtiden mler+ videns&a%en afstanden i&&e af miles+ og f lles fodslag &an %are v re noget mere passende at anvende %idsel og t!ler vage drmme om ind%$ggerne i anden verden &roppen som en undersgelse af+ selvom nogensinde s drlig videns&a%elig %asis+ hvil&et forhold af %e%oerne nogensinde er muligt i henhold til der de e&sisterende forhold+ men drmmene g fri+ hvis du i&&e gr noget+ som dem+ hvordan Schleiden+ true med den matematis&e mlesto&. :vad finurlig fa%ler man har v ret solede i&&e allerede er p ind%$ggerne i mnen. Ingen har endnu tru&&et teste gr nserne for det mulige+ den sands$nlige+ og efter9:ansen opdagelse til%udt et n$t grundlag for anmodningen+ de e&sisterende data er t t no&+ selv i denne retning til at &om%inere. 4en det er helt naturligt+ at Schleiden finder det en a%surditet+ det afh nger af mnen %e%oere eller %e%oere i anden verden &rop var at give $derligere ideer. "er vil altid v re en a%surditet+ hvis det som Schleiden+ &l %er &un til princippet om &ausalitet+ hvil&et t$der p os af hens$n til &onse&venserne+ fordi ingen ting at hus&e er+ at vi nogensinde har g!ort &ausale rsager alene+ selv e&sistensen+ meget mindre &ara&ter af noget v sen om eventuelle himmellegemerne vil l re at udlede. 4ens teleologis&e princip+ hvil&et t$der p os med hen%li& p midler til de forml )se &apitel M-+ er tegn p svel tilladelser og h%et plads+ vil det fortsat l$&&es igen+ noget+ selv om det &un i en meget generel tog til vidne &on&ret om det. 8un det &r ver snarere velsen og gennemfrt udfrelse som A%7eises principielle. Lige om %$ggeriet+ de &r fter i livet for de mennes&er+ og hver !ordis& s&a%ning hensigtsm ssig osv med hens$n til sv rhedsgrad+ den varme+ dagl ngde+ er som de nu %are finde dig selv p !orden+ sat op uden os denne mde &ausale rsager udlede vermJchten+ &an vi i henhold til teleologis&e analogi antage+ at dette vil v re tilf ldet p alle verdens &rop. /u ser vi som allerede p !orden i overensstemmelse med ndringen i omst ndighederne+ at de organis&e anordninger %eregnet e&sistere under disse omst ndigheder &an ndre p dette eller hint fornuft+ og heri v re en indi&ation finde den retning+ hvor de gennemgr en $derligere ndring+ nr %etingelserne p andre himmellegemer ndre sig endnu mere+ selvflgelig+ er &ausale overve!elser+ der s&al tages for at h! lpe med at give nogen teleologis&e princip i den forstand+ oprettet af os &an gre noget. "en tidligere %etragtet tilf lde af forseglingen )se&tion III-. 8an l re os+ hvad principper naturen i almindelighed denne procedure.

For e&sempelC 6r der en anden mne luft+ s hun er p ud&ig efter grunde til+ som !eg %agefter+ selv p den anden side af mnen er meget t$ndere+ end at ptage sig p !orden. #e!rtr &ning proces+ hermed stofs&ifte+ hermed tvinge udvi&ling+ som alle relaterede f$siologis&+ s er under mindre gunstige vil&r end p 2orden+ si&&er p+ at t$ngde&raften er se&s gange s lavt som p overfladen+ gr vitterligt mnen %e%oere er ogs mindre effe&t i at % re ens &rop og i hndtering af %$rder med rimelighed &an forventes. #ed %de at eta%lere &ausale og teleologis&e visse generelle %etingelser og &onse&venser for opfrelse og eta%lering af &roppen. "ag og n$tr falder p 4nen i simpel ndring af mned :auptperiodizit>t livet er dermed for ind%$ggerne i mnen fors&ellige og i det hele nemmere end %eregnet for os. Alt vand+ m ngden af &urset for%liver h$potetis&+ men &an %etragtes som proportional med indledende overve!elser i forhold til vores planet massen af mnen er samlet p %e%oelige side af mnen+ s sands$nligvis noget af marine &lima for at &ompensere for tr&e af os str over &ontinentale side og af%de de %ars&e temperatur og lette forandringer+ der % rer den t$nde af luften fra den anden side. Alle ndringer og &ontraster p 4nen cro7d nogensinde p omst ndighederne i s sonen og selenographic l ngde og %redde t t sammen+ og det samme er derfor mere nemt og hurtigt lavet+ har mindre v relse+ men en mere livlig &amp. Alt aspirerer til %etingelserne for plads og strm mere i h!den end %redden."e meteorologis&e forhold er hurtigere+ og %undfaldet hurtigt dels p grund af den %es&edne mnen+ nogle af de mindre t$ngde&raft+ dels p grund af den t$ndere luft+ dels p grund af andre vand fordeling+ dels p grund af den mneder lange dag og r+ meget anderledes end vores+ fordampning+ rastlse vind+ etc+ som alle %idrager til at gre andre e&sterne livsvil&r+ som s&al tilpasses indre. 5estemt+ hvis man l gger alle ind%$ggere i mnen end !ordens ind%$ggere+ uden varme %lod+ ingen store energi af livsprocessen uden st r& &raft udvi&ling+ men p lidt overgearet at ndre %et$dningen livlig+ livlig+ hurtigt %liver meget mindre+ meget slan&ere+ langt mere deli&at %$gget %ev gelig+ men &un s l nge mnen s&inner+ dvs s l nge solen s&inner p ham+ mens de sover resten af tiden. "eres Grsagen er i&&e sofisti&eret+ de studereri&&e+ at de i&&e &oge+ alle &unstarter og %rancher+ for hvil&e den har %rug %rand+ mangler dem+ mens de frer en sels&a%elig+ en&el+ i alle v sentlige+ i&&e meget gradueret+ naturligt liv i de sn vre gr nser for de ngletal varierer hurtigt og hurtigt og svinger som for ind%$ggerne i !orden+ gentages i forhold til disse lidt &ontrast feminine til det mas&uline+ %arn til vo&sen+ hannerne til mnen %lomster end hunnerne+ hvis rige er i&&e mindre udvi&let+ osv.+ er+ i et ord+ der er alfer. 2o&e eller alvorligt3 /ogle af 6rnst+ nr 4nen har luft+ ren &idding nr han har ingen. 4en han har luft. /+ ville det g lde+ men at t n&e p den eneste alvorligt igen. "rmmeren har i frste omgang forlod sin gl de over :ansens vidunderlige opdagelse &re gratis+ giver det s meget pra&tis& at tage fat p Antiphantasten s+ og endda en lille taget del i dansen i mnen :erefter men da !eg i&&e &un er en drmmer+ s !eg %eg$ndte til at t n&e+ i vir&eligheden+ om endnu i&&e stadig er pro%lemer+ selv

efter denne opdagelse. /u er det helt si&&ert ville fa&tis& Antiphantasten ting at frems tte disse+ men fordi han allerede er %levet fremsat Pr installeret om det+ s ms&e er i&&e for meget at regne med dem. (g sledes vil !eg nu tage sin plads selv+ lige s vel ellers en modstander efter at han hang med de andre lange+ endelig p sin plads at &omme mtte v re. Fordi+ i vir&eligheden+ er det stadig et vigtigt pro%lem+ og fr det i&&e er %levet grundigt oph vet+ &an+ mener !eg+ i&&e vil %live alvorligt avancerede i ind%$ggerne i mnen sprgsml. 2eg vil &igge efter det i den n rmeste fremtid til at for&lare. (gs els&er luften p den modsatte 4nens overflade til at v re meget t ttere end p den side vi str over for+ &an de+ men hvis en sdan nogensinde findes et eller andet sted p mnen+ i henhold til lovgivningen i luftfordeling overalt og is r p s$nlig for os mnen &ant i&&e v re nul. 4en formoder t theden af luft p mnen &anten er givet+ &an vi %eregne forholdet+ hvor de er fort$ndet i en h!de p otte geografis&e miles over niveauet af mnens &ant og s&al &ondensere p en $dm$gelse til otte miles nedenfor hvor meget mere s fort$nding og &ompression til midten af den modstende og den side+ der vender v & fra os os side %el%. /u har vi den t thed+ at luften &an h!st v re &n$ttet til den s$nlige mnens &ant visse data+ og &an derfor gre med h! lp af sdanne udsagn afsige en dom om+ hvorvidt &ompression indtil midten af den modsatte 4nens overflade er stor no& til at v re rimeligt at tro at organis& liv &an e&sistere der. /u ser det ud a priori %etingelserne i denne henseende i&&e at sprge u%ele!ligt+ is r %landt 4itrHc&sicht at p 4nen &an v re no& en lavere luftt thed end med os+ for at underholde energien i livsprocessen+ der er vo&set hindringerne for den reducerede t$ngde&raft. Selvom 5essel ,- viste sig )oprettet ved en undersgelse+ der s$nes at give nogen indvendinger mod f nomenerne o&&ultationer af st!erner af 4nen-+ at luften p mnen &anten+ hvis en sdan overhovedet e&sisterer+ men de fleste+ hvis en alle antagelser til fordel ma&simal t thed overdriver+ , R *N0 modstanden af vores luft &an have. 4en selv hvis vi , R ,DDD s t eller endda %et$deligt mindre for det+ vi har+ ser det ud til+ mod midten af mnen over+ endnu mere end vi har %rug for+ ligesom vi &an have %rug for.
,-

astronom. 4eddelelse nr. ANM S. *,N ff 9 ldre svarende til To%ias 4a$er i cosmograph$. 5es&ed til r

,L10. P 1D0 ff

Antag+ at du ville stige til !orden fra havoverfladen otte miles opad+ s ville )i tilstand af en temperatur af den luft &olonne fra D Q K- efter %arometris&e formler luftt thed , R ,,L1 af dem+ der har ved havoverfladen i stedet reducere; 9 s t dig ville stige lige s d$%t ned+ ville det ge ,AMBfache+ s luften i en sdan d$%de ca , , R A ville v re gange s t t som vand )forudsat at 4ariotte lov s vidt g$ldighed %evarer-. #i % re disse ngletal over mnen. Antages det+ at luften ville have p mne &anten

af , R ,DDD af modstandsd$gtigheden af vores luft+ s disse meget lav densitet vil v re p midten af den n rmeste side+ dvs i en h!de p otte miles p , R ,,L1DDD reducere modstanden af vores luft herved fa&tis& %levet forsvindende lille+ som vi fa&tis& finde dem+ men ger p midten af den side+ der vender v & fra ,AMB9fold+ sledes ,AMB R ,DDD gange+ dvs n sten , , R 1 gange s t t som vores luft+ hvil&et er langt ville v re mere end en mne levested %ehov og &an tle. /u hvis luften stadig er %et$deligt t$ndere end , R ,DDD p &anten af mnen+ %are forsvinder til o%servation+ som &unne v re+ men tror stadig p en herefter til %rug for %e%oelighed af mnen tilstr &&elig luftt thed. "esv rre+ dette positive resultat er illusoris&+ og hele dette lovforslag %levet h$ret af mig %lot at vise+ hvor forsigtig man s&al v re p dette omrde+ at v re i&&e9 v sentlige data i tan&erne. "et s st r& fort$nding og &ondensering af luft ved h!defors&elle otte miles+ som finder sted p vores !ord+ &an simpelthen i&&e tilf ldet p det sted 4onde+ fordi t$ngde&raften p mnen &un , R N af grovheden p vores 2ord+ og i medfr af hvil&en &omprimerer luft der med ringere &raft af deres alvor+ !a fors&ellen er gans&e voldsomt A- . T theden af luft er i indsamlingen af 4nens overflade ved uforholdsm ssigt langsommere end i h!de er lige store h!der fra overfladen+ og ved nedstigning i den modsatte retning uden sammenligning langsommere. 4en fort$ndingsc$&lussen og &ondensering af luft ved elevation eller nedstigning til otte miles fra 2ordens overflade for at respe&tiv , R,,L1 og ,AMB er+ er den samme i h!de eller nedstigning til otte miles fra det niveau af mnens &ant p &un , R M@,,N og M+M1N di ca , R M og M A R B M- S det ville v re en luft+ at mnen &ant , R ,DDD har det stramme vores+ p midten af den modsatte 4nens overflade M A R B gange , R ,DDD + svarende til ca , R MDD har modstanden af vores luft+ og nu naturligvis fort$ndes iflge mnens &ant mere og mere. 4ed sdan en lille ut thed+ men &an i&&e gre noget.
A-

"ette s&$ldes+ at logaritmen til forholdet mellem luftt theden to positioner af fors&ellige niveauer af sv rhedsgrad er proportional.

M- At eta%lere en temperatur under hvil&en sandheden stadig &an henvende sig til en lidt mere end D Q+ !eg har her ,1 Q+ placeret under NAB K. )gennemsnitlig temperatur p !ordens overflade "ove-. I mellemtiden er den generelle resultat er intet afgrende for en lidt h!ere eller lavere temperatur. 4in %eregning udfres i henhold til formlerne har 5essel givet sig selv i sin afhandling+ men med su%stitution af de &onstanter for t theden af &vi&slv og udvidelse af luften+ som nu %etragtes som g$ldige.

/u &an du !o tage en vis trst i+ at mnen v sner &an v re i stand til at leve uden luft. 4en &on&lusionen i&&e %or p %e%oelighed af mnen i henhold til ngletal for %e%oelighed af !orden uden luft eller ville endda v re helt luftige. Sure+ men vi ns&er i&&e at engagere os. 6t andet sprgsml er+ om en forsvindende luftens massef$lde er vir&elig afgrende

demonstreret p mnen ved &anten af 5essel9&onto. 2eg m indrmme+ at !eg i&&e ved noget afgrende indvending. "og &an man i&&e desto mindre stadig modtage samme negative resultat+ og de &on&lusioner+ der er %undet til det+ med forsigtighed. "en taler stadig gre mange ting for en mnens atmosf re af i&&e helt forsvindende t thed p &anten af mnen+ som i&&e tr nge igennem+ selvflgelig mod 5essel undersgelse+ som giver counter %em r&ninger+ men i&&e alt er strengt mod%evist. 2eg tror i mit fremtidige &orrespondance detal!e at reagere p dis&ussion af fordele og ulemper. (g efter taget af :ansens opdagelse af hele sprgsmlet p en gang sdan en helt n$ uventet dre!ning+ som er det+ der i&&e en gang en n$ omst ndighed og vans&eligheden vi har overve!et er en n$ dre!ning. Til dette forml+ %em r&er !eg specifi&t+ at :ansen selv+ som !eg har tilladt mig at s tte sprgsmlstegn ved s&riftligt p grund af denne vans&elighed+ grunde+ hvis %ehandling ville fre mig her p+ som !eg agter at g i dette do&ument endnu )is r med hens$n til muligheden for mneformr&elser trods af en !ordis& atmosf re-+ for sin del+ i&&e holder 5essel undersgelse for et rungende+ og muligheden for at fastsl+ at en tilstr &&elig %e%oelighed for luftt thed er til stede p den modsatte side af mnen. :er ligger om min positive er&l ring og motivation fr i sit %rev. 4en det er stadig et emne af &un meget marginal ind i det ved alle i sine studier+ som %errer deres rent n!agtige &ara&ter af ind%$ggerne i mnen pg ldende i&&e opstr. S sagen str nu. /u er !eg i vir&eligheden i&&e en vision r no& til at forts tte p en fortsat meget tvivlsomt+ %aseret p en overve!else af+ hvor !eg m indrmme+ at de har nogle attra&tion for mig ville. Ligesom !eg si&ret muligheden for luft af mnen+ !eg ns&er det samme ogs af ind%$ggerne taler $derligere. Fordi !eg er ogs en drmmer+ og har i&&e noget imod sdan en nd af n!agtighed i forhold til+ hvordan det repr senterer Schleiden+ retten til at repr sentere den slags fantasier. =II. Sidste ord. :vis !eg i&&e tager fe!l+ &an de foregende &apitler sands$nligvis give en vis interesse+ ved at h! lpe til at returnere visningen af en &osmis& og telluric u%et$delighed af mnen p h!re foranstaltning+ den ene i den overdrevne iver for at v lte mnen overtro+ noget for af deres &ompilationer har v ret for tidligt at distri%uere+ uden at have indgende e&spertise+ som pu%li&um+ som du ns&er at undervise+ og uden at t n&e+ at du hermed %egr overtro samme fe!l. Fordi modsige en tro uden tilstr &&elig %egrundelse+ er i&&e grundigt end tro uden en sdan. 4en Schleiden mder i vir&eligheden i denne henseende &un i den almindelige trompet som re&ognoscering+ som verden lige s meget l$s som l$set af deres egen viden og fornuft er t ndt. /u &an du se+ at mnes&in hendes l$s stadig sm l$s. 5ortset fra denne generelle tendens+ !eg havde med den tidligere opgrelse heller i&&e %estemt hensigt eller s&$lder dem snarere deres frste oprindelse+ &un hensigten+ hvis det er muligt at %ringe Schleiden det vir&elig er tid til at vide+ at en lidt mere forsigtig og over% renhed at %edmme P den anden side er det %are &unne selv fromme+ fordi manglen p %egge naturligvis le!lighedsvis har til at tage h vn over ham. Fa&tis& ville du have+ i&&e for h!t til at tage en fra en i&&e9f$si&er som Schleiden i et popul rt essa$ om dage specificeret uvidenhed om f$sis&e &endsgerninger+ som er %levet mindre popul re indtil nu+ is r da samme nogle

interessante noter i dette essa$+ og en mest charmerende introdu&tion det sands$nligvis &an &ompensere+ hvis vi i&&e selv o%truded Schleiden ved den mde han dmte Andet andet ml for sin dom. :vem &an v re de samme9all9trades+ s de ns&ede at s&rive om ethvert emne+ som hvis du &ender til si&&er p+ at du &ender alle+ hvad at vide det er muligt+ vil ogs gerne en masse gode for%live us&revne. 4en selvflgelig+ hvis du i&&e gr noget af alt ved+ hvad der er muligt at vide om det+ det er ogs en smule for lidt. 4en vi endelig s& ndes os i&&e til vores viden eller vores uvidenhed s&$ld i ting+ vi gr+ nr vi &ender dem+ men %egge &ender &un for andre. 4s&e har !eg g!ort mere end <n fe!l i pr sentationen og dis&ussionen af de ovenn vnte forhold+ og det er si&&ert+ at !eg i&&e vidste alt+ hvad der &an v re opm r&som p sagen. Schleiden vil vare men Schleiden+ hvis han i&&e ved+ at mnen i&&e ve!r og til tider en m$ndighed til en m$ndighed mod fe!l. :ans sidste er cellen og i&&e mnen+ og det er naturligt+ at nr det &ommer til %arer af cellen til mnen+ %et$der det i&&e passer. S han for%lev i fremtiden at hans sidste. 2eg lod ham cellen+ han lod mig mnen+ og !eg lod ham f planten &rop+ han lod mig plante s! le+ og ns&ede i&&e at s& re ind i min s! l ved snit med ligene af deres s! le+ der i&&e vedrrer ham. Lad os holde os til denne &onvention+ s vi vil forts tte med at leve i fred med hinanden. =III. 'ilstningsstoffer #$ indfl!delse af $nen o %ejret. Onds&$ld+ %lev i tegning og pr sentation af resultaterne af denne s&rive en note til i&&e at tage hens$n til+ at &un &om op til mig som den meteorologis&e del af det allerede uds&revet. #ed et par dage siden ved at re!se her ameri&ans& astronom Gould mig var fa&tis& opl$st+ at 0D rs ham af en )i&&e offentligg!ort- undersgelse+ daglig tre gange+ har indl g til 5oston %levet fundet i "efinitel$ midler som forsvindende indfl$delse mnefaser %arometer og termometer. "enne negative resultat s&$ldes dels+ at grundighed fors&eren+ som det stammer fra+ dels p grund af l ngden af o%servationsperioden+ af stor v gt og ville have &r vet+ den tidligere tilstand af o%servationerne nutidigt udtr$& for si&&erhed+ de positive resultater af den indfl$delse mnen er %levet afsagt over de meteorologis&e forhold+ %ehov for at ndre. 4en fra den anden side er &lart+ at hvis en mere detal!eret fremstilling af denne undersgelse+ v gten af hvad en ver%alnote om dette &an lses &un i %egr nset grad+ men at gentage+ da !eg den samme ingen tvivl om &ilden+ men med et negativt resultat en meteorologis& o%servation og to elementer af hele positive /eIus fa&ta for alle vir&ningerne af ve!ret+ i det N. og L 8apitel i dette do&ument er %levet anfrt ovenfor :ver selv &an %edmme 7esentlichst med ind i det %arometris&e %etingelser+ i&&e &an &endes ug$ldigt+ sledes at &un <n &an s &alde er st r&ere derefter p grund af mods tninger+ der stadig findes her uddanne gennem f!erntliggende undersgelser+ som stimulerer !a selv en prim r hensigt dette s&rives er. "ette efterflges !eg lu&&er selv til et par tils tningsstoffer som nogle ldre undersgelser af mig de originale &ilder er %levet &un tilg ngelige i disse dage+ s i stedet for at f nogle mere mening i opgrelsen med den netop n vnte Gouldian negativt resultat. "e n vnte Toaldo handler om effe&ten af apses af %arometeret i Padua undersgelser er i&&e %aseret p+ da !eg ant$dede+ efter en anden &ilde p 109rige

o%servationer+ men+ som !eg &ender fra hans+ !eg &un nu an&ommet originale v r&er Saggio 4eteorologico+ A. ed s.. ,,B+ ,AA ersehe p BN!ahrige o%servationer ),LAB9 ,L0D-+ som hrer til 4arXuis Poleni+ ,N r Toaldo endda 1D r. "u handler L1M apogees og lige s mange perigees+ med hver B dag+ ,maliger hver dag o%servation+ og er ansat i henhold til mnster af den metode+ som Lam%ert har ansgt om en undersgelse. M* r gav en overv gt af %arometeret for apogees+ ,L for perigees+ og i Summa var overs&uddet af %arometeret str i de BN r+ de apogees *1.B0 6ngl. Inch+ eller n sten 0 6ngl. 4eter over str ved perigees+ som &oncentrerede D+DAB1N. Inches eller D+MDBB 6ngl. Lin. 6r overv gtige for l Apog>umtag. 9 "erudover under MM gav de BN r har en overv gt af de Xuadratures+ AM for de s$z$gies. Summen af %arometeret afl sninger for ,A0M Xuadratures med hver B dages o%servation opve!ede alt for s meget s$z$gies til ,MB+M0 engl. Inches+ hvad et overs&ud af D+DA,, 6ngl. Inches eller D+ABMA 6ngl. Lin. er for l &vadratur. 9 /u Toaldo@schen undersgelser af indfl$delsen af mnen er ve!rs&ift rette afvist+ fordi untriftiger videns&a%elig metode+ og ogs den her n vnte+ i&&e at forve&sle med det+ og i&&e pvir&et af dem Ontriftig&eit metoden undersgelser af indfl$delsen af mnen p %arometer l sning er fordi de er %aseret p o%servationer foretaget med ldre instrumenter+ og er i&&e &orrigeret for temperaturen at %os tte sig i&&e for meget v gt for hans. :vis man tager hens$n dogC l- at &orre&tionen temperaturen s&ulle %live %estemt af l ngden af den o%servation tid til at sige+ s sig selv udrette+ A- at resultatet for %egge apses faser+ det samlede resultat af alle de n$e o%servationer+ der er angivet flges+ )&un med %ortset fra de &orte o%servationer for Prag og i troperne med hens$n til faserne-+ M- at %rugen af Gould 0D9rige o%servationer )hvis !eg hus&er rigtigt+ endda ,A eller ,N r siden %lev g!ort ved ham- i alle tilf lde til halvdelen af den forrige rhundrede tilhrer deres undersgelse+ %lev derfor %estemt for det meste i&&e &orrigirt grund af temperaturen+ er der dog grund+ selv uden hens$n til den anden neIus af fa&ta+ som !eg i&&e vil gengive her+ for&larer nogle modv gt til den langsigtede o%servationer Goulds i de langsigtede o%servationer Toaldo &onstatering . 9 4en !eg ns&er hende passere ingenting+ undtagen efter en positiv eller negativ side+ som &an %idrage til vurderingen+ vil !eg %em r&e+ at efter en afslappet tone+ havde !eg %are astronom. #edligeholdelse. I ,0BB. f M0 find .Placidus :einrich &on&luderer sine undersgelser+ at mnen er ved apog um lavere+ rsager p perigee et h!ere niveau af %arometeret.. Lidt mere om dette+ ogs ldre o%servationer+ at resultatet af &ampen er i strid med resten+ men !eg ved det i&&e. 4ed hens$n til de regnfulde %etingelser er stadig nachzutragen at sttte de tidligere opnede som ogs Toaldo efter mange rs o%servation i Padova ),LAB9,LLA- og #enedig ),LB,9,L0B- er til%!elig til at afvi&le det sidste &vartal resultater+ og et h!depun&t en overve!ende tendens til godt ve!r uden dog er %aseret p n!agtige opt lling )Saggio opf$ldt. s.. ,DM-+ og at der efter Pilgram er i rene ,LNM til ,L0L ansat i Eien o%servationer af fuldmnen i overv gtige vde og overs&$ede dage er imod den n$e mnen og perigees en meget have v sentlig indfl$delse p transport af regn og overs&$ede dage i forhold til apogees. ,DD fuldmner gav A* gange+ ,DD gange AN n$e mner+ fugtigt ve!r+ ,DD fuldmner NA gange+ ,DD gange BB n$e mner overs&$et. ,DD perigees gav MN gange+ ,DD apogees &un AD gange fugtigt ve!r+ ,DD

perigees ND gange+ 1N gange ,DD apogees u&lar.,DDR1 )%egge i&&e s&elnes- gav AB gange fugtigt+ overs&$et ve!r BM gange. Pilgrams%erg &un disse procenter i&&e a%solutte tal+ er %levet o%serveret. )Pilgram+ den sands$nlige meteorologi II s. 1M1"isse noter er derfor af en vis %et$dning+ fordi de giver et %e&r ftende !e%li& p overensstemmelsen af alle n$lige o%servationer fra tidligere r og andre steder. 4en afvigelse fra dette er+ at iflge ham de regnfulde dage i tiltagende mne )n$mne til at %eg$nde med- i den rde mod+ er af aftagende. Fatio 1L* & BAL /ogle+ men i&&e er ledsaget af n!agtig registre opl$sninger om mnen indfl$delse p vind+ tordenve!r og sindsro af himlen ved Prestel findes i astronomis&. 6ntertainment. I ,0BB. /r. M0 S. A0* "et er stadig tilpasning g at hus&e+ at udsagnet om+ at ingen r &&e o%servationer af mere end MD r var til rdighed for ve!ret indfl$delse af mnen p en og samme sted+ var at v re %egr nset til n$ere mere pr cis r &&e %em r&ninger+ da %de den frn vnte BN r gammel Toaldo@sche serie om den indfl$delse+ p %arometeret+ som den rhundredgamle SchH%ler@sche om indfl$delse p velstand vin overs&rider denne tid %et$deligt.