You are on page 1of 26

LARS R.

MLLER

TAK FOR TUREN!

LINDHARDT OG RINGHOF

Tak for turen! Copyright Lars R. Mller og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, 2014 Omslag: Harvey Macaulay / Imperiet Tilrettelgning/sats: Remote Grak v. Lars Ole Nielsen Bogen er sat med Bembo Trykt hos ScandBook 2014 ISBN: 978-87-11-35946-4 1. udgave, 1. oplag SRUDGAVE 2014 ISBN: 978-87-11-34641-9 Fotos: Hrens Operative Kommando, Sikkerhedspolitisk kursus, 2004 (s. 81, 354, 371) Fredericia Dagblad (s. 358) Forsvarskommandoen, pressetjenesten (s. 480) 1. Sjllandske Brigade (s. 356) Alle vrige fotos, inklusive omslagsfotos stammer fra private arkiver. Kopiering fra denne bog m kun nde sted p institutioner, der har indget aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nvnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S er et selskab i Egmont

Operation Bllebank
Den 16. april blev vi om morgenen af sektoren anmodet om at skrpe opmrksomheden mod den nordlige del af vores omrde, fordi hovedkvarteret i Sarajevo frygtede, at fjendtlighederne ville blusse op her. Det var eskadronens omrde, og snart var de p vej mod nord for at overvge omrdet. Svendene i vedligeholdelsesdelingen havde brugt deres sparsomme fritimer p at reparere og klargre en ekstra PBV, s bataljonen nu rdede over to, en til Christer og en til mig. Da jeg nu havde min egen bestning, drog vi under Thomas selvbestaltede ledelse ud p en trnings- og rekognosceringstur. Vi skulle rekog noscere for eventuelle observationsstader (typisk militrt udtryk, normalt ville man forvente navnet observationssteder, men nej, der indrettes et stade, hvorfra man observerer), i tilflde af at lufthavnen blev bombarderet igen, og vi fandt nogle fremragende stillinger, hvorfra man havde frit udsyn til bjerget Vis, kaldet Sukkertoppen, som l i serbisk omrde, og de 14 km ind til lufthavnen. Bestningen, som oprindelig var infanterister, havde kun fet en grundlggende omskoling til PBV og blev tsket igennem af Thomas. Hvordan man gik i stilling, hvordan man brugte huse som dkning under transport med videre. Da vi kom tilbage til lejren, k vi besked p, at admiral Garde og general Kandborg agtede at besge os i den nrmeste fremtid, hvilket medfrte, at Thomas og jeg skulle skynde os til Vares, fordi vi lnge havde truet 8. kompagni med et besg. Carsten blev sat i gang med at udarbejde plan Bllebank, som skulle anvendes, hvis de bosniske serbere igen begyndte at beskyde lufthavnen. Jeg ved ikke rigtig, hvem af os der fandt p navnet. 218

D E L II: B osnien

Sndag den 17. april ringede stabschefen for sektoren og meddelte med anspndt rst, at lufthavnen blev beskudt. Christer var taget til Kiseljak for at f vores konvoj fri, hvorfor jeg som fungerende chef ivrksatte operation Bllebank for frste gang. Carsten havde mange folk nordp, men k alligevel ordren. Hele formlet var, at vi skulle have fat i den eller de karle, der stod og beskd lufthavnen, og ordren var, at TACP skulle mde mig p lufthavnen s hurtigt som muligt. Thomas havde nu endelig fet sig kmpet op til at vre min stridsbefl, et svensk udtryk for en ofcer, der kun har opgaver i forbindelse med kamp, og han k hurtigt organiseret vores afgang. Da vi kom til lufthavnen og mdte en noget rystet sektorstab, viste det sig, at de kun havde fet to granater. Da Bo Farver indfandt sig med TACPen, krte vi rask af sted mod vores frste obser vations punkt kaldet Fjollerikhj, fordi den var et udmrket observationsstade, men srgeligt nok under observation af de bosniske serbere. TACPen mistede et blteled, og vi mtte reparere den, mens vi ventede p kampvognene. Carsten indsatte dem efter planen, og vi k endelig deployeret helt frem, s vi havde indsigt mod Sukkertoppen. Da vi over radioen kunne hre, at situationen var blevet forvrret omkring vores konvoj i Kiseljak, ayste jeg efter et par timer operationen, og stor var lettelsen, da vi ved hjemkomst til lejren k at vide, at konvojen var blevet frigivet. Christer blev i Kiseljak, og Thomas, Claus og jeg krte til eskadronen for at drfte dagens operation samt admiral Garde og general Kandborgs besg dagen efter.23 Da vi mandag den 18. april skulle have fornemt besg, tog Thomas og jeg til NORAIR for at vre klar til at modtage gsterne. Mens vi stod og ventede, talte vi med nogle af svendene fra eskadronen, der s lidt blegnbbede ud. De var jet mod Split for at tage p orlov, da den norske helikopterpilot 219

TA K F OR T U R EN!

roligt sagde til sin medpilot: Du overtager. Det viste sig, at de var blevet beskudt over bosnisk omrde, og et projektil havde skudt pilotens pedaler i stykker og var faret op og havde gennemhullet et af rotorbladene. De kunne vende om, men piloten havde sagt til svendene, at hvis ikke de var blevet bange, s agtede han stadig at yve til Split, men de skulle lige have en ny helikopter. Der var ne huller i helikopteren, og selvom svendene var lidt rystede, ville de nu alligevel med og dermed spare to dage ved at yve i stedet for at kre til Split. Gsterne ankom og blev yttet over til en minibus, vi have fremskaffet til lejligheden.Thomas bad alle om at kontrollere deres blodgruppe jf. deres ID-skilt (et ID-skilt kaldes ogs en kadaverbrik, indeholder oplysninger om navn, nummer, blodtype o.a. og bres i en kde om halsen, sledes at man let kan identicere et lig eller en sret), hvilket general Kandborg syntes var o.k., mens admiralen syntes, det var noget pjat, formodentlig fordi han frst fandt sit efter en strre eftersgning. Da vi krte forbi den kemiske fabrik i Tuzla, kontrollerede alle deres ABC-masker efter et mindre foredrag om, hvad de forskellige beholdere indeholdt af giftige stoffer. Faktisk ville en serbisk trffer i nogle af beholderne afstedkomme en gigantisk katastrofe, fordi en klorsky ville sprede sig i hele den dal, hvor Tuzla l.Vi krte gennem Tuzla, og jeg holdt et indlg om diverse sevrdigheder, bosniernes hovedkvarterers placering, den humanitre bygning med videre. Mens vi krte gennem byen, blev den beskudt, hvilket afstedkom betnkelige panderynker, men nedslagene l langt vk. Da vi kom tilbage til lejren, havde vi samlet en reskommando p fem mand, alle andre var p arbejde, og efter den ofcielle velkomst viste vi dem omkring i staben, der rent ud sagt ikke virkede p normale fredstidsvilkr. Bade- og toiletfaciliteterne var ikke imponerende. Jeg havde 220

D E L II: B osnien

vret nede at lne eskadronens danske ag, som nu var p vej tilbage, for at eskadronen ogs kunne age dansk i anledning af besget. Jeg er bange for, at vi ikke tog mange kegler p komforten, men det var der ikke rigtig noget at gre ved. Efter at gsterne var blevet indkvarteret, gik vi over i den hvide villa for at f en kop kaffe. Kommandr Srensen, der indgik i flget, spurgte, om det var os, der manglede kapacitet til at vaske snavset tj, og jeg mtte lige bede om at f sprgsmlet gentaget, fr jeg kunne afvise, at det var noget, vi beskftigede os med.Vores strste problemer var, om vi kunne f nok brndstof og mad ind til omrdet, ligesom de bosniske serberes beskydning af vores konvojer havde hjere prioritet end vasketj. General Kandborg gjorde sprgeren opmrksom p, at dette vigtige sprgsml nok snarere var rejst af den danske bataljon i Kroatien og ikke af NORDBAT 2, for med det, han allerede havde set, var han ret sikker p, at vi havde andre problemer. Derefter tog vi ned til eskadronen. Carsten gennemgik eskadronens vilkr og opgaver og besvarede derefter sprgsml. Vi k en glimrende middag bestende af engelske bffer (hvor de s ellers havde fet dem fra) med mlk eller saftevand til. Admiralen var lettere lamslet, mens Kandborg hyggede sig med svendene. Nste morgen ville admiralen gerne overhre vores brie ng. Efter briengen krte vi ned til eskadronen, og Carsten gennemgik, hvor vi kunne forvente beskydning, forholdsregler for udlgning af rg i forbindelse med beskadigede kretjer. Det var tankefulde gster, der sad op i kretjerne, og vi krte ud til den dde by under stor udfoldelse af dramatik og gjorde holdt ved den serbiske kirkegrd. Efter en rundvisning overtog Thomas og jeg igen kommandoen, og vi krte over bjergene for at besge 10. kompagni, hvor kompagnichefen, Claes, 221

TA K F OR T U R EN!

gav en fremragende brieng uden noget bldsdent pladder om arbejdstid og vilkrene for afholdelse af friheder. Vi var i tjeneste 24 timer i dgnet, og sdan var det. Efter besget k de frokost, hvorefter de j ud igen tidligt p eftermiddagen.24 Den 20. april agtede vi at udfre operation Bllebank meget tidligt om morgenen for derved mske at f ram p den eller de kanoner, der beskd lufthavnen. Desuden ville vi ogs benytte lejligheden til at lave en demonstration over for sektorhovedkvarteret. Sektoren havde om aftenen beordret eskadronen til at ivrkstte operation Bllebank, og der havde tidligere vret ere tilflde, hvor sektoren direkte beordrede vores enheder uden om bataljonen. De kunne give os en opgave, s skulle vi nok lse den, men de skulle holde labberne fra vores enheder. Alts stod vi meget tidligt op og var p plads i stillingerne omkring klokken 0600. Ideen var, at Christer ville kre ind til lufthavnen og sprge, hvem der havde beordret hans enheder ud i terrnet uden hans tilladelse, s vi p denne mde mske kunne undg fremtidig indblanding. Der var tyk tge med en sigtbarhed p maksimalt 25 meter, og bortset fra noget ukoncentreret 40-mm maskinkanonild skete der intet. Planen virkede nt. Christer ede sektoren, s de lovede aldrig at gre det igen. Samtidig besluttede jeg, at vi skulle kre hjem til lejren. Der var ingen mening i at holde i terrnet, nr man ikke kunne se noget. Vel tilbage i lejren brugte jeg en del tid p at tusse rundt og tale med svendene, og om aftenen, da jeg sad og ordnede noget papirarbejde, kom vores, lge Ingemar Narheim, et smut forbi. Vi havde indtil nu haft afsindig travlt. Jeg havde ikke fet passet min nattesvn og var blevet beskudt en del gange, og nu kom Ingemar alts. Han ville egentlig ikke noget srligt, men jeg er overbevist om, at han kontrollerede min psykiske tilstand p en meget n mde. Han talte lidt lst 222

D E L II: B osnien

og fast om udsendelserne, kom med udtalelser, som jeg skulle tage stilling til, og andet. At han smuttede igen, uden at jeg siden hrte mere, skulle nok tages som et udtryk for, at jeg ikke led mrkbart af stress eller andre symptomer, der kunne medfre, at jeg trngte til en pause. Nste morgen blev jeg ndt til at lave noget papirarbejde, plan Bllebank skulle oversttes til engelsk, sledes at plan Hooligan Buster kunne blive anvendt som sektorens ofcielle plan til brug for beskyttelse af lufthavnen. Fredag den 22. april skulle Christer og sektorchefen, bri gade general Ridderstad, til Kamensko for at fejre broens indvielse, og Thomas og jeg havde en id om, at vi ville kre til Vares over frokost, men den gik ikke. Der kom rb fra lufthavnen om, at de blev beskudt, og vi mtte i gang med operation Bllebank. Frings-PBVen var i Banovici, og mens vi ventede p den, kom resten af enhederne p plads. Planen gik fuldstndig som smurt, men der var ikke mere sigt end 2.000 meter, og da de bosniske serbere indstillede ilden, ayste jeg efter nogle timer operationen. Om aftenen, da vi sad og rodede med de sidste planer for turen til Vares, kom nogle af gutterne fra eskadronen og fortalte, at en serbisk kampvogn T-55 havde bnet ild mod dem, men heldigvis var afstanden over 3.000 meter. Kampvognen havde fet dem i gaffel, men de havde net at nedbryde antenneanlgget, fr ilden kom for nr, og nu var de herinde for at rapportere om endnu en ring close. At f noget i gaffel er en metode, der anvendes, nr man skyder med artilleri. Hvis det frste skud gr langt, alts skyder over mlet, skyder man med vilje det nste skud kort i princippet gr man eksempelvis 800 meter tilbage p afstanden. Skuddet falder s kort, og herefter gr man halvdelen, det vil sige 400 meter, op. Fr man nu skuddet til at falde langt, vil man ved at 223

TA K F OR T U R EN!

g 200 meter ned nste gang have ilden meget tt p mlet. Man gaer sig ind p mlet. Iflge den gngse opfattelse var det ret trivielt, at de bnder blev ved med at skyde efter os, og flelserne var ikke venlige over for de bosniske serbere p den nordlige og den vestlige side af vores omrde. Vi var der ikke for at genere dem, og da slet ikke for at fre krig mod dem, men nu kunne det snart vre nok.25 Vi nede til Vares, men besget blev desvrre ret kort, fordi spndingerne tog til i Tuzla.Vi mtte kre tilbage, og den 25. april tog vi tidligt af sted for ikke at skulle ligge bag ved de mange konvojer. Vi medbragte en sygeplejerske. Aftenen forinden havde hun deltaget i et ffe-mde, der i al vsentlighed gik ud p, at re sygeplejersker ville sige op p grund af forholdene. De havde gjort tjeneste i Somalia, men dette var alligevel for meget. Efter en ny rekord p kun tre timers transport hilste vi p vennerne i lejren, og jeg gik netop og gldede mig til frokosten, da vagthavende ofcer kom og meddelte, at man havde genoptaget eskorteringen over konfrontationslinjen, den skaldte operation Cabinet, men nu forlangte de bosniske serbere, at vi skulle anmelde alle former for frdsel til dem p forhnd, inklusive vores bevgelser p bosnisk omrde, ellers ville vi blive beskudt. Helt konkret drejede det sig om, at serberne truede med at beskyde en sanitets-PMV og en PMV med forsyninger, hvis de krte op til Tango 2. Jeg beordrede straks operation Bllebank ivrksat.Vi k samlet to kampvognsdelinger, TACP med videre og mdtes p det sdvanlige mdested i Saraci. Her gav jeg ordre til, at de to PMVer skulle eskorteres op til OPen, og vi gik straks i gang med at ivrkstte planen. Over radioen orienterede bataljonen os om, at serberne via FN-observatrerne truede med at bne ild, hvis vi ikke straks 224

D E L II: B osnien

holdt op med at kre med kampvognene. Jeg k lang tid senere at vide af Erik Kirk, at det var prcis p dette tidspunkt, han blev klar over, at det var alvor. Bataljonen sendte truslen over bataljonsnettet, som alle kunne modtage, og mit svar havde vret: Fremad. Jeg havde selv glemt episoden, men det er et tydeligt eksempel p forskellig perception. Jeg var blevet s vant til truslerne, at jeg ikke rigtig lagde mrke til dem, mens situationen for Erik var anderledes. Det var helt tydeligt, at hvis vi gav efter for de serbiske trusler, havde vi solgt vores neutralitet bde over for dem, men ogs over for bosnierne, hvis omrde vi var p, og i henhold til den indgede aftale om bevgelsesfrihed skulle ingen af de stridende parter bestemme over vores frdsel. Alts fortsatte vi op til Tango 2. Vejret var dejligt, og der var ingen, der skd. Da vi kom tilbage til lejren, var de bos niske serbere meget interesserede i at holde mde s hurtigt som muligt, hvilket jeg syntes var en fremragende id.Vi besluttede at sende Thomas Fejfer som kendte Ladlo ganske godt samt vores nye forbindelsesofcer, major Jangosh.26 Den 26. april startede vi tidligt.Vi krte ud af vagten 0430 for at mdes med FACen og komme p plads, s vi kunne observere mod omrdet omkring Sukkertoppen, inden det blev rigtig lyst. Meningen var at afprve et nyt stillingsomrde samt at observere eventuelle bevgelser i omrdet.Vi havde efterhnden et ganske godt overblik over minefelterne, specielt de bosniske miner, men nu k vi ogs et godt overblik over, hvad der befandt sig p den serbiske side. Der var ingen civile i husene, der l omkring bjerget, fordi disse jensynlig blev brugt som militr indkvartering oplysninger, der kunne vise sig uundvrlige, hvis vi skulle besvare ilden mod omrdet.Vi blev i stillingerne, indtil 10. kompagni havde ast mandskabet p Tango 2, og s erfarede vi pludselig, at man rent faktisk krte operation Cabinet med re 225

TA K F OR T U R EN!

konvojer, der kom fra Zvornik. Det var da i orden, men det var ikke i orden, at vi ikke vidste det. Det kunne i vrste fald have udviklet sig til en katastrofe, hvilket jeg i beskedne og stilfrdige vendinger antydede over for operationsrummets personel, da vi vendte tilbage efter en velgennemfrt operation. Fredag den 29. april startede som en ganske normal dag i missionen. Vi skulle demonstrere kampvognens evner for 2. Korps, og jeg havde i den anledning fet staben til at arrangere en bustur for stabens personel, s de ogs kunne overvre demonstrationen. Thomas Fejfer og Kalle Jangosh tog samtidig af sted for at mdes med kaptajn Ladlo i Caparde og hre, om vi kunne normalisere forholdene. Lidt over klokken 8 krte vi ud til den grusgrav, hvor skydningen skulle foreg.Vi havde tidligere fet 2. Korps tilladelse til at anvende grusgraven, fordi det var ndvendigt at indskyde kanonerne, s vi var sikre p, at de skd njagtig der, hvor vi sigtede, og det kunne kun lade sig gre, hvis man kontrolskd dem. Der er ingen tvivl om, at vores hjemlige eksperter fra Hrens Kampskole ville have fet et slagtilflde, hvis de havde set vores skydebane.Vi var ganske klar over, at vi overtrdte mange sikkerhedsbestemmelser, men det var ikke muligt at overholde bestemmelserne, hvis vi ville afprve kanonerne. Og afprves skulle de. 1. deling var klar, men Benny, der stod for skydningen, havde lidt problemer med sikkerheden, fordi de civile i landsbyen bag grusgraven normalt anvendte en lille markvej, som vi havde fyldt med de bilvrag, der skulle fungere som ml. Nogle af svendene havde brugt en dag p at kre rundt i omrdet med bjrgningskampvognen for at samle bilvrag, s der var nok at skyde p. Benny og tolken brugte en halv time p at forklare den lokale befolkning, at det ville vre hensigtsmssigt, at de holdt sig vk fra markvejen indtil frokost, og efter en stund trngte den ind. 226

D E L II: B osnien

Demonstration af kampvogn.

Skydningerne var bygget op som en turnus, hvor hver vogn skulle igennem en kaliberskydning (kanonskydning), hvor man skd tre brisant- og en pansergranat, derefter trngevr og til sidst kuppelgevr.Trfningen var upklagelig, og indimellem blev der skudt med tungt maskingevr (12,7 mm). Da 1. deling var frdig, krte bussen tilbage til lejren, fordi folket skulle hjem at arbejde, og derefter gik 2. deling i gang med skydningen. S kom gsterne, og der blev gennemfrt en demonstration. Efter demonstrationen afsluttede 3. deling med deres skydning.27 Efter aftensmaden kom Christer og inviterede p en kop kaffe i den hvide villa. Vi havde besg af en svensk oberstljtnant, der havde gjort tjeneste i Kiseljak og nu var p vej hjem. Flgelig gik vi over i den hvide villa, hvor vi netop var i gang med kaffe og en whisky i dagens anledning, da Lars Eliasson kom forbi og undskyldte, at han ikke kunne deltage. Tango 2 227

TA K F OR T U R EN!

var blevet beskudt, og han var ndt til at flge situationen. Lidt senere dukkede han op igen og hentede Christer, da situationen udviklede sig alvorligt. Jeg smuttede med over, og det blev hurtigt klart, at den var gal p Tango 2. Frings-PBVen blev sat i alarmberedskab, og jeg tffede ind for at ringe til Carsten og orientere ham. Da jeg indledningsvis nvnte, at han skulle ivrkstte en modiceret plan Bllebank, var hans frste udbrud, at jeg mtte vre sindssyg, men der gik ikke lang tid, fr han fattede, at tiden ikke var til morsomheder.Vi aftalte at mdes ved Saraci til et kort orienterings- og koordineringsmde. Vi kom frst med PBVen, men vi havde nu ogs et forspring. P vejen ud til Saraci forsgte en civil bosnisk bil at overhale en dozervogn, hvilket var en drlig id, fordi dozer bladet rager ud over vognens side, hvorfor mandens pne bil blev totalt skrllet. Kommandren kunne heldigvis se to personer stige ud af bilen uden at bne drene, men der var ikke tid til at tage sig af klager. Over radioen blev militrpolitiet sat til at tage sig af sagen. Vi var lige ankommet til ventepladsen i Saraci, da kampvognene marcherede op med to delinger og chefpanseren. Lidt lngere bagude var eskadronens observations-PMV med Johnny ved at gre klar til at kre op til sin stilling i bjergene, og endnu lngere tilbage gik den sidste deling med sanitets-PMV og tung bjrgningskampvogn i et beredskabsomrde (vi erindrer, at et beredskabsomrde egentlig bare er et omrde, hvor en enhed holder sig i beredskab. Det vil sige at den holder i omrdet og er klar til at blive indsat p ordre), rede til at blive indsat efter ordre. Vi, det vil sige Christer og undertegnede, sad af og gik hen til Carstens kampvogn, hvor vi holdt et kort mde, der i al sin enkelhed gik ud p at koordinere fremrykningen mod Tango 2. 1. deling, chefpanseren og PBVen skulle rykke frem til OPen, mens 2. deling skulle g i stilling om Saraci for at vre 228

D E L II: B osnien

rede til at sttte, hvis det blev ndvendigt.Vi holdt tt opmarcheret med lys overalt p kretjerne, bl ag og forholdsvis ubekymret optrden.Vi var lige s diskrete som et 180-mands militrorkester under en gudstjeneste. Jeg nede at tnke, at vi holdt alt for tt, men omvendt indstillede serberne altid ilden, nr kampvognene dukkede op.Vi var jo ikke i krig med nogen, s det var den helt rigtige FN-optrden. Granaten slog ned i huset 50 meter til venstre for vejen, hvor vi netop havde sknket os en kop kaffe efter koordineringen af aftenens operation. Nogle sekunder forinden var vi blevet advaret af en hvsen og hylen i luften, men kunne drligt tro p, at de bosniske serbere ville beskyde en samling oplyste hvide kretjer tydeligt markeret med bl ag. Sprng stykkerne og det meste af lufttrykket blev fanget af husets vgge, s ingen af os kom til skade, men huset ophrte med at eksistere prcis klokken 2315. Granat nummer to slog ned umiddelbart bag Johnnys PMV, og den tredje slog ned mellem 2. deling og os med tydelig trykvirkning p de mbende tilskuere. Carsten, sluk lyset! Fremad uden brug af hvidt lys. Ivrkst! Ordren afstedkom straks betydelig aktivitet, og alle sprang til kretjerne. Serberne havde afgrende ndret dagsordenen. Der var ikke lngere tale om en fuldt belyst FN-operation, men om en taktisk fremrykning mod en truet OP. Allerede inden jeg gav ordren, var tanken om at trkke os tilbage gennemget og forkastet. Havde det bare vret en patrulje, burde vi vre vendt om, men her stod der liv p spil. Om de var svenske eller danske, indgik ikke i overvejelserne. Det var vores soldater, der var oppe p OPen, og de skulle ikke lades i stikken.28 Kommandren p PBVen lukkede uden ordre panser taget, men den gik ikke. Jeg brokkede mig slemt over ikke at kunne observere s kunne vi jo lige s godt have siddet 229

TA K F OR T U R EN!

hjemme i hovedkvarteret. Fidusen ved at vre med ude, hvor det sker, er jo netop, at man kan se, hvad der foregr. Pansertaget blev lukket op igen, og vi krte hastigt af sted mod Kalesija, fuldstndig mrklagt. Bde PBVen og kampvognene havde udstyr, der gjorde, at kreren tydeligt kunne se vejen uden brug af hvidt lys, men nr man trner under uddannelse i fredstid, foregr det altid p afsprrede baner. Nu var det pludselig alvor, og med 50 km/t gik det ud over stepperne. Serberne lagde ilden efter os, og jeg m indrmme, at de var dygtige. Ilden fulgte os og l konstant mindre end et par hundrede meter fra kolonnen. Da vi nede ned til Kalesija, havde treer-vognen i den forreste deling problemer med sit krerudstyr, hvorfor der var en vis afstand mellem de to forreste vogne og resten af kolonnen. I Kalesija skulle hastigheden ned, fordi man umiddelbart efter en lav, bl fabriksbygning skulle svinge 90 grader til venstre for at tage bjergvejen op til Tango 2. Christer stod af gode grunde p bataljonschefens plads, og jeg gik derfor over p eskadronens radionet for at kunne hre og eventuelt blande mig i hvad der skete. Da vi nrmede os svinget, kunne jeg hre, at 2. deling oppe fra Saraci meldte om indkommende panservrnsmissiler, formentlig re stykker, og da jeg kiggede op, kunne jeg se noget, der lignede store nytrsraketter. Flot s det ud, og der gik nogen tid, inden jeg erkendte, at de faktisk var p vej mod os. Tingene foregik pludselig i slowmotion. Indyvningsbanen for missilerne s helt forkert ud i forhold til de missiler, vi normalt afskd i Borris skydeterrn, og der gik endnu et stykke tid, fr det gik op for mig, at rsagen til, at det s forkert ud, var, at jeg normalt ikke opholdt mig i mlomrdet, nr vi skd i Borris. Da den forreste kampvogn drejede skarpt til venstre op mod Tango 2, nede missilerne os. Det frste missil ramte mellem de to bageste vogne i 1. deling, missil nummer to ramte den bl 230

D E L II: B osnien

Fra 2003, hvor man ser den renoverede bl fabrik.

fabrik, som jeg befandt mig i l af, og eksploderede, s murbrokkerne regnede ned over vognen. Jeg var srdeles nervs for det tredje missil, fordi jeg var overbevist om, at det ville ramme treer-vognen i 1. deling, og nede lige at tnke, at nu smuttede lille Andres (sergent Andresen, men da delingsfreren ogs hed Andresen, var der en stor og en lille). Kreren p vognen var benbart net frem til samme resultat, for pludselig stod han p bremsen. Det var fremragende reageret, for missilet slog ned p vejen en meter foran vognen, men det afstedkom jo nogen aktivitet, for vi kom frsende bagved med 50 km/t, og nu skulle alle pludselig bremse for ikke at kre op i hinanden. Det fjerde missil mistede skytten formentlig kontrollen over, eller ogs havde jeg for travlt til at tnke nrmere over, hvor det blev af, men det forsvandt da. Alt det her gik srdeles strkt, men jeg har stadig en meget klar erindring om det. 231

TA K F OR T U R EN!

Nu holdt vi alts der og s dumme ud. De to forreste vogne var drejet til venstre og fortsatte op mod Tango 2, mens serberne beskd dem, med alt hvad de rdede over. P samme tid bnede de ild med maskinkanoner og en panservrns kanon. Netop p det tidspunkt bestemte kommandren p min PBV sig for at g i sort. Det var ikke heldigt, fordi PBVen nu holdt og sprrede for de to forreste kampvogne.Vi havde omkring 45 sekunder, inden de serbiske panservrnsskytter kunne n at genlade, s det gjaldt om at f ngeren ud. Jeg gik ind p PBVens interne radionet og beordrede kreren til at bakke, s vi kunne gre plads til de to kampvogne og selv kunne komme i dkning bag et stort hjhus ca. 100 meter bag os. Efter ca. 50 meter gjorde kreren holdt, og vi holdt njagtig i den bane, som missil nummer to havde haft, hvorfor jeg stilfrdigt antydede, at det ville vre hensigtsmssigt, om vi fortsatte vores manvre lidt endnu. Vel ankommet i ly af hjhuset var der nu plads til, at de to kampvogne kunne komme bagud, og Carsten gjorde ogs holdt i ly af huset, bare p den modsatte side af vejen, mens lille Andres fortsatte lngere hen ad vejen. Der l store mngder af mortr- og artilleriild i byen, og man kunne have lst en avis i skret fra detonationerne, s lyst var der. Ilden l utrolig prcist, og i lbet af nogle sekunder overvejede jeg, hvordan vi skulle reagere. Tusind overvejelser blev gennemget og konkluderet p ekstremt kort tid. Der var ingen tvivl om, at serberne vidste, at de beskd FN-enheder. Vi var ankommet for fuld musik, og det ville f meget vidtgende konsekvenser, hvis vi skd igen, fordi ndhjlpstransporterne over Zvornik med garanti ville blive indstillet, men med bningen af Mario kunne vi alligevel forsyne ygtningene i Tuzla. Mulighederne for en fredsaftale mellem parterne og forholdet til UNPROFOR ville formentlig ikke vinde ved, at vi skd 232

D E L II: B osnien

I 2003 viste jeg stedet for amerikanerne. Vi str bag hjhuset.

igen, s det talte kraftigt mod at bne ild. Omvendt var der vores Rules of Engagement, og efter dem kunne vi have bnet ild, allerede da vi blev beskudt frste gang. Nu havde vi vret under voldsom beskydning i mere end 20 minutter, og faren 233

TA K F OR T U R EN!

for, at en vogn ville blive ramt, steg minut for minut. Det kunne ikke fortstte. S var der hensynet til dem, der beskd os, kaptajn Ladlo og hans svende, hvoraf vi jo havde lrt nogle af dem godt at kende. Men det var jo ikke os, der var startet med at skyde. Det afgrende var imidlertid, at der var en reel fare for, at jeg ikke k alle mine egne svende med hjem. Derfor besluttede jeg mig for, at nu kunne det vre nok.29 QL1, her er VL2, nedkmp panservrnsstillinger. Her er BQ, indforstet, slut. Her er QL1, indforstet, slut. Kalde tallene var svenske og blev udtalt med brug af det skaldte fone tiske alfabet. Det fonetiske alfabet er indfrt i NATO for at undg misforstelser, nr man taler i radio. Man har bestemt, at bogstavet A udtales som ALFA, og QL blev sledes udtalt Quebec Lima. Min ordre ld alts i fuldt frdig form: Quebec Lima 1, her er Victor Lima 2 QL1 var Carsten, BQ var Erik Kirk med 2. deling i stilling i Saraci, og jeg hed VL2. P dette tidspunkt var 2. deling allerede langt inde i forberedelserne til at bne ild, og vi har aldrig fet vished om, om de rent faktisk havde skudt, inden ordren kom. Hvis de havde, var det fuldstndig korrekt, da delingsfreren ogs havde pligt til at vurdere, om vores Rules of Engagement var trdt i kraft. Der var som sagt buldermrkt, og kampvognene stod p mere end re kms afstand, hvilket var mere, end computeren i vognen i teorien kunne klare. Heldigvis havde Erik Kirk en gammel skydetabel i lommen, s han kunne omregne afstanden til indstillinger, der skulle anvendes i kanonen, og efter re indskydningsskud, der senere ofcielt fungerede som varselsskud, nedkmpede delingen de bunkers, hvorfra panservrnsmissilerne var kommet. Afstandene l p over re km, og skydningen var tilfredsstillende. 234

D E L II: B osnien

Nede i byen havde vi fortsat store problemer med den indkommende ild, som blev dirigeret meget professionelt af den serbiske artilleriobservatr, der havde sin bunker p toppen af Vis, Sukkertoppen. Noget mtte gres, og 2. deling fjernede hele bunkeren med brisantgranater, hvorefter ilden blev mindre koncentreret. En T-12-panservrnskanon generede kraftigt, men den blev ogs nedkmpet, og derefter faldt ildtempoet til noget, man kunne begynde at tlle. Der var fortsat forholdsvis meget milj nede i byen, og lille Andres kom med dagens bemrkning, da det roligt ld over radioen: Jeg har alts et problem, der er til at f je p. Hvilket? Jo, hver gang jeg krer frem eller tilbage, ligger der granater tt omkring vognen, og det er alts ikke sjovt. Jeg lyttede med p eskadronens radionet og kunne ikke andet end at vre afsindig stolt p svendenes vegne. Al radio trak foregik over et radionet, hvilket krver lang tids trning og fast radiodisciplin, men fordelen var, at alle vogne (alle bestningsmedlemmer p en vogn kan hre radiotrakken) med det samme vidste, hvorledes situationen udviklede sig. Der var ingen slinger, ingen uprofessionel brug af radioen, nydelig fordeling af ilden, gode observationer fra Johnnys PMV, og alt foregik efter de reglementerede procedurer, fuldstndig som om vi havde vret p velse i Holstebro. Da jeg havde lyttet en stund, besluttede jeg mig for at agge en visit ved chefpanseren, for at nde en mde at komme ud af situationen p, uden at nogen kom til skade. Da jeg ikke ville bryde ind i radiotrakken, meddelte jeg bestningen p PBVen, at jeg lige smuttede ud for at tale med Carsten.Vantro mben og rysten p hovedet fra den vrige bestning, men ud kom jeg da. Jeg gik over til chefpanseren, som holdt mindre end 100 meter fra os, og for ikke at st p hovedet i alle murbrokkerne p vejen gik jeg i stedet for at lbe. Nedslagene faldt uregelmssigt, og netop da jeg stod nede 235

TA K F OR T U R EN!

p vejen og bankede p trnet med min stok, faldt en granat s tt p, at lufttrykket blste asken af min cigar. Det viste sig senere, at en granatsplint havde passeret mellem min hjelm og min fragmentationsvest og taget en del af mit hr i hjre side af baghovedet. Det kunne man kalde en langdistancebarbering og en ring close, der ville noget. Carsten stak hovedet op over kanten af trnet og skreg: Er du da fuldstndig sindssyg?! Se, nu var det jo anden gang i aften, at han havde antydet, at jeg ikke var ved mine fulde fem. Jeg fandt derfor anledning til at indlede en debat om emnet, da endnu en granat slog ned i umiddelbar nrhed af mit opholdssted, hvor lufttrykket nsten vltede mig. Jeg besluttede, at jeg hellere mtte komme over til hjlperen, og vel anbragt i kampvognens skrmende indre drftede vi s situationen. Jeg syntes, at stemningen var en smule mere anspndt, end situationen egentlig betingede, og forlangte derfor kaffe. Carsten tager aldrig nogen steder hen uden kaffe, og ganske rigtigt k vi en kop, hvorefter jeg delte cigarer ud, og vi havde det rigtig hyggeligt. Det viste sig senere, at grunden til den almindelige anspndthed var selvforskyldt, fordi Carsten havde listet sin vogn ned langs en bygning for at deltage i 2. delings pacicering af de serbiske uromagere. Netop da han var p vej ud i en ildstilling, meldte kreren, at de blev belyst af infrarde strler. Infrarde strler bruges, nr man vil se i mrke, og hvis man bliver belyst af sdanne, flger der gerne en granat eller et missil umiddelbart efter. Carsten & Co. havde derfor meget naturligt fet pulsen op og krt vognen i dkning, hvorefter det viste sig, at hjlperen var kommet til at lyse p sin egen vogn ved et uheld. Ingen sans for humor fr lang tid bagefter.30 Vi aftalte at vente 30 minutter for at se, om der fortsat var ro p Tango 2, fordi julefreden havde snket sig over OPen, da kampvognene nede derop. Hvis ikke der opstod nogen 236

D E L II: B osnien

problemer, skulle vi herefter trkke os ud af Kalesija med treer vognen frst, derefter chefpanseren og endelig min PBV. De 30 minutter gik som planlagt, om end ilden i byen fortsat var kraftig, men det var ogs tydeligt, at serberne ikke vidste, hvor vi var, efter at observatren p Sukkertoppen havde meldt fra. Da vi trak os tilbage og nede ud af Kalesija, ammede hele bjergsiden op ovre p Sukkertoppen. De bosniske serbere bnede ild med alt, hvad de havde, og nu kunne det f vre nok. 2. deling blev beordret til at sttte vores tilbagetrkning med kontinuerlig ildsttte, hvilket betyder, at modstanderen lgges under konstant ild. Tanken var, at vores ild skulle holde hans soldater i dkning, s han ikke havde tid til at skyde efter os. Delingen levede fuldt ud op til vores forventninger. Der var mindst tre granater pr. vogn i luften hele tiden, og det var i dette tidsrum, der blev anvendt meget ammunition. Serberne svarede igen, s godt det nu kunne lade sig gre, og man kunne ikke andet end beundre deres dygtighed. Man kunne se affyringsglimtet i det fjerne, og derefter kunne man tage tid, fordi nedslaget fandt sted omkring 15 sekunder senere. Spndende ventetid, men ingen af nedslagene l faretruende tt p. Jeg passerede som sidste vogn toer-vognen i 2. deling, der havde opbygget en anselig bunke messinghylstre fra den afskudte ammunition p vejen, da han affyrede aftenens sidste skud. Jeg fulgte granatens lysspor, der gik over toppen af Sukkertoppen, og havde netop net at tnke, at det kostede Jakob en pils, nr man smed skatteborgernes penge ud p den mde, da en ildsjle rejste sig bag ved og over Sukkertoppens 450 meter. Jakob havde ramt et eller andet bag Sukkertoppen, der eksploderede med en virkning, som k en Arnold Schwarzenegger-lm til at ligne en hjemstavnsvideo fra Srvad.Vi trak os tilbage i god ro og orden, og 2. deling blev trukket ud som den sidste enhed 237

TA K F OR T U R EN!

Bestningerne lsser ny ammunition p vognene. Bemrk manden til hjre med en tusch i hnden. Vi fandt ud af, at bogstaverne p patronerne ikke kunne ses i den rde kampbelysning i vognen.

omkring klokken 0100, en oplevelse rigere. Der blev afgivet 44 brisant-, 9 fosfor- og 19 panserskud, i alt 72 skud under trfningen. Jeg faldt i svn p vej tilbage til lejren, hvor vi havde en hurtig debrieng. Jeg aftalte med Carsten, at vi nok hellere mtte bruge nste dag p at skrive rapporter, hvis der ikke skete mere. Eskadronen krte hjem til deres lejr og gjorde klar til at skulle af sted igen, fordi vi ikke vidste, om serberne havde fet nok. Derfor blev alle vogne som det frste fyldt op med ammunition og fuel, frend der kunne tnkes p hvile. Resten af natten forlb dog roligt bde i vores lejre og p Tango 2. Nste dag kom Carsten op til hovedkvarteret klokken 1000, og vi begyndte at sammenstykke en rapport fra diverse kilder. Endelig forstod jeg, hvorfor man under vores hjemlige 238

D E L II: B osnien

velser altid skulle fre journal p den fremskudte kommandostation. Problemet her var, at vores journal var srdeles mangelfuld, s vi mtte kmpe en rum tid med rapporten. Vi blev endelig frdige, afbrudt af en kort frokostpause. Vi k suppe igen en styg oplevelse og, da Christer havde godkendt rapporten, blev den sendt samtidig til UNPROFOR, Stockholm og Kbenhavn. Jeg krte bagefter Carsten tilbage til eskadronen for at se, hvordan svendene reagerede, og her s man et tydeligt eksempel p humorens indvirken p dagligdagens mere alvorlige sider. Drengene var mgtig tilfredse med skydeperioden. Benny blev rost til skyerne for at have tilrettelagt bde en dagskydeperiode, nemlig demonstrationen for 2. Korps, og en mrkeskydeperiode, der ogs havde vret en demonstration, nemlig for de bosniske serbere, fuldstndig som om det havde vret i Oksbl skydeterrn. Carsten brokkede sig voldsomt over, at lysskret fra min cigar havde blndet hans krers lysforstrkningsudstyr, og Erik Kirk havde nogle interessante betragtninger om de sikkerhedsmssige forhold, nr trskoene fra et panserskud med mere end 1.000 meter i sekundet brager igennem folks haver. Nr man affyrer et panserskud, er projektilet underkalibreret. Det betyder, at det er mindre end kanonens kaliber, og derfor forsyner man projektilet med noget materiale, der udfylder forskellen mellem projektilet og kanonens kaliber. Eksempelvis er kanonens kaliber 105 mm, men panserprojektilet er kun 35 mm. For at udnytte drivgassens fulde kraft klber man noget materiale p, s projektilet p affyringstidspunktet ogs er 105 mm. Dette materiale kalder man trsko, og det var dem, Erik Kirk talte om, eftersom de forlader mundingen med 1450 m/s, inden de falder af efter 800 meter. Der var almindelig enighed om, at vi gerne ville have hrt den anden sides velseskritik og mske have stillet et 239

TA K F OR T U R EN!

enkelt sprgsml: Hvordan synes I selv, det gik? De faglige aspekter, det vil sige de logistiske aspekter, var ogs interessante. I fredstid sammenlignes et manglende messinghylster med en skarp patron, og der ivrksttes derfor omfattende eftersgninger, hvis man mangler et hylster efter en skydeperiode. Nu havde vi jo efterladt en strre mngde hylstre i Saraci, og det var interessant, om vores logistiske ofcerer hjemme i Danmark ville forny vores beholdning, selvom vi ikke kunne fremvise de afskudte hylstre. Jeg overgav sagen til Thomas Fejfer, fordi han som logistikofcer mtte lse dette vigtige problem, men han var stadig sur over ikke at have vret med, s det kom der ikke meget ud af. Der var almindelig enighed om, at vi ikke havde noget at vre kede af.Vi havde ikke startet slagsmlet.Vi kunne have skudt igen langt tidligere, og da vi ikke agtede at lade os sl ihjel, havde de selv bedt om det.31 Det var tydeligt, at humoren fungerede som en slags fortrngningsmekanisme, fordi hver enkelt fr eller siden blev ndt til at tnke over, at han havde vret med til at sl nogen ihjel. Uanset ndvendigheden er det det mest drastiske, man overhovedet kan komme ud for, og man m selvflgelig bearbejde det p en eller anden mde. Jeg tumlede selv lnge med sagen, og det, der bekymrede mig mest, var, at jeg burde fle noget mere, end jeg rent faktisk gjorde. S spekulerer man jo p, om der er noget galt med en, nr man ikke har fet problemer med samvittigheden bagefter.

TAG MED P TUREN!


Lars R. Mller voksede op under den kolde krig og blev bermt bde i Danmark og ude i verden, da han som den frste valgte at give ordre til at skyde med skarpt under krigen i Jugoslavien. Tak for turen! er oberstens erindringer fra et langt liv i Forsvarets tjeneste, fra grn rekrut til hrdet kriger. Fra velsesterrnet i Oksbl, over operation Bllebank i Bosnien, til rvekagerne p de bonede gulve i Forsvarskommandoen. Mller har vret der og sat sit uudslettelige fingeraftryk. I 2014 gr han p pension. Han vil blive savnet for sin evige sttte til de danske soldater, men der er sikkert ogs nogle embedsmnd, der vil nde lettet op indtil de lser Tak for turen! Bogen er oberst Mllers kontroversielle bud p, hvad vi kan lre af en soldats erfaringer. Og et velrettet spark mod de skrivebordsgeneraler, Mller fler fylder alt for meget i landskabet. Tag med p turen! Det bliver ikke kedeligt.

LINDHARDTOGRINGHOF.DK

You might also like