KLDEROVERSVMMELSER

SIKRING MOD OPSTIGENDE KLOAKVAND Rrcenter-anvisning 021 September 2013

Klderoversvmmelser Sikring mod opstigende kloakvand Rrcenter-anvisning 021 1. udgave, 1. oplag, 2013 Rrcentret, Teknologisk Institut Tryk og indbinding: Rdgaard Grafisk Produktion ISBN 978-87-996243-2-4 ISSN 1600-9894 Ngletitel: Rrcenter-anvisning EAN 9788799624324

Forord
Formlet med denne anvisning er, at give et flles teknisk grundlag for sikring af kldre mod kloakvand, der stemmer op i hovedkloakkerne. Anvisningen skal lette arbejdet for kommuner, forsyninger, rdgivere, entreprenrer og husejere i forbindelse med sikring af kldre med pumpeanlg eller hjvandslukker. Anvisningen er udarbejdet af Inge Faldager og Flemming Springborg, Rrcentret, Teknologisk Institut. Anvisningen er finansieret af: Realdania KAB Boligforeningen 3B Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Forsikring og Pension Som supplement til denne anvisning er udarbejdet en srskilt anvisning for skybrudssikring af bygninger. Anvisningen hedder: Rrcenter-anvisning 020, Skybrudssikring af bygninger. I forbindelse med projektarbejdet er der gennemfrt en sprgeskemaundersgelse blandt kloakmestre om erfaringer med hjvandslukker, samt afholdt en workshop for kloakmestre om samme emne. Desuden er der afholdt en workshop med byggesagsbehandlere, for at hre om deres erfaringer med tilladelser og dispensationer. Arbejdet har vret fulgt af en styregruppe bestende af: Anne-Mette Geraa Tine Aaby Lars Bang-Jensen Anett Andersen Dina Ingerslev Heldt John Kim Jensen Kristine Bjstrup Claus Norup Ionee Skovgaard Sigurd stergaard Andersen Sren Gabriel Realdania Forsikring og Pension Byggeri og Energieffektivisering, Energistyrelsen Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune KAB Gentofte Kommune Boligforeningen 3B Boligforeningen 3B Orbicon Orbicon

Teknologisk Institut vil gerne takke styregruppen for mange konstruktive forslag i forbindelse med gennemfrelse af projektet.

September 2013 Rrcentret, Teknologisk Institut

Side 3 af 40

Side 4 af 40

Indholdsfortegnelse
1 HVORFOR ER DET NDVENDIGT AT SIKRE SIG MOD OPSTEMNING FRA KLOAKKEN? ...................................................................................................................... 6 1.1 1.2 1.3 2 2.1 2.2 2.3 3 4 5 6 HVORFOR SKAL KLDRE SIKRES? ................................................................................ 6 HVEM HAR ANSVARET FOR OPSTEMNING I KLDRE? ................................................... 6 HVAD DKKER FORSIKRINGEN? ................................................................................... 7 BYGGESAGSBEHANDLING ............................................................................................. 8 HVORNR SKAL DER ANSGES? ................................................................................... 8 2.2.1 Dispensation .................................................................................................... 9 AUTORISATION ............................................................................................................. 9

MYNDIGHEDSBEHANDLING ......................................................................................... 8

CE-MRKNING OG KRAV TIL PRODUKTER......................................................... 10 MULIGHEDER FOR SIKRING MOD KLDEROVERSVMMELSE ................... 11 FORUNDERSGELSER .................................................................................................. 12 PUMPNING ........................................................................................................................ 13 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 6.8 6.9 6.10 KRAV TIL UDFRELSEN .............................................................................................. 13 VALG AF PUMPESTRRELSEN ..................................................................................... 13 ANLG FOR PUMPNING AF FKALIEHOLDIGT (SORT) SPILDEVAND ........................... 14 ANLG FOR PUMPNING AF IKKE-FKALIEHOLDIGT (GRT) SPILDEVAND ................. 14 SM PUMPEANLG ..................................................................................................... 16 OPPUMPNINGSSTED .................................................................................................... 17 SIKRING MOD TILBAGELB ......................................................................................... 17 ALARM ........................................................................................................................ 17 STRRELSEN AF PUMPESUMPEN ................................................................................. 17 VEDLIGEHOLDELSE ..................................................................................................... 18 KRAV TIL HJVANDSLUKKER ..................................................................................... 19 ANVENDELSE .............................................................................................................. 21 HJVANDSLUKKER P STIKLEDNINGER ..................................................................... 22 PLANLGNING ............................................................................................................ 22 HJVANDSLUKKER I BRNDE ..................................................................................... 26 VEDLIGEHOLDELSE ..................................................................................................... 26 HVOR M DER IKKE INSTALLERES HJVANDSLUKKER ............................................... 26

HJVANDSLUKKER ....................................................................................................... 19 7.1 7.2 7.3 7.4 7.5 7.6 7.7

8 9

ANDRE KOMPONENTER ............................................................................................... 28 ACCEPTABLE LSNINGER .......................................................................................... 30 9.1 9.2 HJVANDSLUKKE MED OVERLB TIL PUMPEBRND (BYPAS) .................................... 30 ANDRE EKSEMPLER, DER KAN/IKKE KAN TILLADES ................................................... 31

10 HNDTERING AF REGNVAND .................................................................................... 32 10.1 LAR-ANLG ............................................................................................................... 32 10.2 MAGASINERING .......................................................................................................... 36

Side 5 af 40

1 Hvorfor er det ndvendigt at sikre sig mod opstemning fra kloakken?

Fremtidens klimandringer med get nedbr og flere skybrud kan betyde: get risiko for opstemning af kloakvand, s kldre oversvmmes fra kloaksystemet get risiko for regn- og spildevand p terrn, der kan lbe ned i kldre get grundvandsstand, der kan give vandindtrngning gennem kldervgge og gulv

Denne anvisning beskriver en systematik for gennemgang af de tiltag, der kan anvendes, nr man vil sikre sig mod opstemning fra kloakken i forbindelse med skybrud, og anviser en rkke lsninger. Formlet med anvisningen er at give kloakmestre og rdgivere et konkret vrktj, de kan bruge til at beskytte ejendomme mod opstigende kloakvand. Som supplement til denne anvisning er udarbejdet en srskilt anvisning for skybrudssikring af bygninger: Rrcenter-anvisning 020, Skybrudssikring af bygninger. For at lette lsningen er det valgt i nogen grad at anvende de gamle betegnelser sort og grt spildevand. Sort spildevand svarer her til fkalieholdigt eller urinholdigt spildevand, mens der med grt spildevand menes spildevand uden fkalier eller urin.

1.1 Hvorfor skal kldre sikres?

Vrdien af det samlede byggeri i Danmark er meget stor. Byggesektoren er kendetegnet ved store anlgsomkostninger og lange levetider, ofte mere end 100 r. Nr de ekstreme regnskyl kommer, kan bde de umiddelbare skader og de efterflgende flgeskader blive ekstremt dyre, fordi byggeriet ikke er forberedt til disse ekstreme situationer. Sikring mod klderoversvmmelse af eksisterende byggeri vil ofte vre billigere end de ndvrgeforanstaltninger, der gres, nr skaden er sket. Konsekvenserne af skaderne ved klderoversvmmelser strkker sig fra udgifter til akut vedligehold til udbedring af alvorlige skader bde p bygninger og p de vrdier og tekniske systemer, som bygningerne rummer.

1.2 Hvem har ansvaret for opstemning i kldre?

Kommunerne er ansvarlige for at opstille mlstninger for funktionen af aflbssystemerne. Kravene vil typisk blive angivet i en klimatilpasningsplan, men ogs i kommunens spildevandsplan. Spildevandsforsyningsselskaberne er ansvarlige for at opfylde de krav, kommunen har formuleret i spildevandsplanen. Kravene vil typisk vre, at spildevand ikke opstuver til terrn oftere end en gang hver 10. r i flleskloakerede omrder, og at regnvand ikke opstuver til terrn oftere end en gang hvert 5. r i separatkloakerede omrder. Det betyder i praksis, at kommunen/forsyningen har ansvaret for at hndtere de regnskyl, der giver opstemning til terrn Side 6 af 40

hvert 5.-10. r. Kommunen og forsyningen har intet ansvar for regnskyl, der er kraftigere end de, der optrder hvert 5.-10. r. Skader fra disse oversvmmelser m klares gennem forsikringerne. Bygningsreglementet (BR 10) stiller krav til, at den enkelte ejendom skal sikre sig mod opstigende vand fra kloakken. Her har det fra det frste Aflbsregulativ fra 1913 vret klart, at en bygningsejer selv er ansvarlig for at sikre sin klder mod indtrngende vand fra kloakken. I Bygningsreglementet er teksten formuleret sledes: Ved risiko for opstemning i hovedaflbssystemet skal aflbsinstallationen udformes, s opstemning ikke kan medfre skadelig oversvmmelse i husinstallationen. Det er sledes bygningsejerens eget ansvar, at sikre sin ejendom mod indtrngende vand fra kloakken i normale situationer. Aflbsnormen DS 432 Norm for aflbsinstallationer angiver, hvordan sikringen kan udfres.

1.3 Hvad dkker forsikringen?

Forsikringen dkker, nr der er tale om et skaldt "voldsomt skybrud". Det betyder, at nedbren er s kraftig, at utilstoppede, normalt konstruerede og vel vedligeholdte aflbssystemer ikke kan klare afledningen af vandet. Nogle generelle undtagelser for forsikringens dkning er: Oversvmmelser fra hav, fjord, ser og vandlb er altid undtaget Vandskader, der skyldes, at regnvand siver ind gennem revner, uttheder eller bne vinduer Vandskader, der skyldes, at grundvand trnger ind gennem kldervg eller kldergulv

Som flge af de seneste rs mange skybrudsskader har mange forsikringer reduceret dkningen af skader ved klderoversvmmelse, og stiller endvidere krav til brug af srlige materialer ved renovering efter klderoversvmmelse. Forsikringsbranchen har udviklet en vejrtjeneste, der gr det muligt for enhver over nettet at tjekke, hvor meget det har regnet i deres lokalomrde. P Forsikringsvejret.dk kan alle se, hvor meget det har regnet eller blst, og hvor lynet har slet ned. Forsikringsvejret.dk gr det muligt for den enkelte borger, som p grund af hrdt vejr har haft en skade p sin bolig, hurtigt og prcist at konstatere, om skaden er dkket af fx husforsikringen. Da skadesbehandleren i forsikringsselskabet har adgang til de samme vejrdata, vil begge parter hurtigt kunne blive enige om, hvad der er sket, og hvad der er dkket. Nogle forsikringsselskaber tilbyder lavere prmier for ejendomme, der er skybrudssikret. Derfor anbefales det, at kontakte forsikringsselskabet fr en ejendom skybrudssikres. P den mde kan man sikre sig, at eventuelle krav fra forsikringsselskabet kan indg i skybrudssikringen.

Side 7 af 40

2 Myndighedsbehandling
2.1 Byggesagsbehandling
Bygningsreglementet angiver, hvordan byggesagsbehandlingen i kommunerne skal foretages. Udfrelse af aflbsinstallationer er et byggearbejde, der krver samme byggesagsbehandling som andre byggearbejder. Der skal enten sges byggetilladelse eller for mindre byggearbejder indsendes anmeldelse af installationsarbejdet, inden arbejdet pbegyndes. Nogle arbejder kan dog udfres uden anmeldelse eller tilladelse.

2.2 Hvornr skal der ansges?

Nybyggeri Ved alt nybyggeri skal der ansges om byggetilladelse, og her indgr hjvandslukker/pumpebrnde som en del af byggeriet. Ved parcelhuse, rkkehuse (ogs selv om en del af boligen anvendes til sdanne former for erhverv, som sdvanligvis kan udves i forbindelse med en bolig), landbrugets avlsog driftsbygninger i en etage som kan henfres til konsekvensklasse CC1 eller CC i DS/EN 1990 DK NA: 2007 sker der ikke byggesagsbehandling af de tekniske installationer. Nr byggeriet er frdigt, fremsendes dokumentationen for de tekniske forhold til Kommunalbestyrelsen, sammen med en erklring om, at byggeriet er opfrt i overensstemmelse med Byggelovens forml og Bygningsreglementets bestemmelser. Dette materiale gemmes i byggesagen, og tages frst frem, hvis der opstr problemer. Hvis man p forhnd planlgger at lave installationer, der afviger fra kravene i Bygningsreglementet, skal der sammen med ansgningen sges om dispensation. Eksisterende byggeri Ved parcelhuse, rkkehuse (ogs selv om en del af boligen anvendes til sdanne former for erhverv, som sdvanligvis kan udves i forbindelse med en bolig), landbrugets avls- og driftsbygninger i en etage, som kan henfres til konsekvensklasse CC1 eller CC i DS/EN 1990 DK NA: 2007 kan hjvandslukker og pumpebrnde normalt installeres uden anmeldelse eller tilladelse, hvis kravene i BR flges. Hvis der afviges fra kravene, skal der sges om dispensation. Det er kommunen der afgr, om der skal sges byggetilladelse til etablering af hjvandslukker og pumpeanlg i parcelhuse mv. Kommunerne tolker loven lidt forskelligt, s sprg kommunerne. Ved etageejendomme og industri skal der enten sges om tilladelse eller arbejdet skal anmeldes, hvis der skal etableres hjvandslukker eller pumpebrnde. Kommunerne har lidt forskellige regler, og det vil normalt fremg af kommunernes hjemmeside om der skal sges eller blot anmeldes. Hvis der afviges fra kravene i Bygningsreglementet, skal der sges om dispensation

Side 8 af 40

2.2.1

Dispensation

Aflbsinstallationer skal som nvnt udfres i henhold til Bygningsreglementet. Bygningsreglementet henviser vejledende til DS 432 Norm for aflbsinstallationer, som giver eksempler p udfrelsesmder, der opfylder de funktionelle krav, og som kan anvendes uden nrmere dokumentation. Andre udfrelsesmder, der opfylder de funktionelle krav, hvor det kan dokumenteres, at de opfylder de funktionelle krav, godkendes i hvert enkelt tilflde hos kommunalbestyrelsen. Hvis omstndighederne gr det ndvendigt at udfre arbejdet p en anden mde hvor det alts ikke kan dokumenteres, at funktionskravene er overholdt krves en srlig tilladelse hertil en dispensation. Dispensationen meddeles af kommunalbestyrelsen. Kravet om dispensation omfatter alle byggearbejder, ogs dem, hvor det ikke er ndvendigt at anmelde eller sge om byggetilladelse.

2.3 Autorisation
Arbejdet med aflbsinstallationer m kun udfres af autoriserede virksomheder. Dette glder bde for nyanlg, ved ndringer af eksisterende anlg og ved reparationer. Arbejdet med aflbsledninger i bygning udfres af autoriserede VVS-installatrer, og arbejdet med ledninger i jord, herunder ledninger under bygning, udfres af autoriserede kloakmestre.

Side 9 af 40

3 CE-mrkning og krav til produkter

Produkter, der anvendes i byggeri er omfattet af kravene i Bygningsreglementet og i Bek. nr. 688 af 17/6/2013 om markedsfring, salg og markedskontrol af byggevarer. Her er det angivet, at produkter kun m markedsfres og slges: Hvis de er egnede til den anvendelse, de markedsfres og slges til Hvis de opfylder kravene i en harmoniseret standard, en europisk teknisk vurdering eller en dansk standard o.l.

CE-mrkningen angiver, at der findes en harmoniseret europisk standard for produktet, og at produktet opfylder, de krav i standarden, der er krvet i forbindelse med CEmrkning. Alle produkter, der kan CE-mrkes, m ikke slges, med mindre de er CEmrkede. For hjvandslukker hedder den europiske standard EN 13564 Hjvandslukker til bygninger og denne standard er klassificeret sledes, at fabrikanten selv er ansvarlig for prvning og CE-mrkning af sit produkt. Standarden glder kun for hjvandslukker, der anvendes i bygninger. Hjvandslukker, der er udviklet til at anvendes fx i en brnd uden for bygning, kan sledes ikke blive CE-mrket efter denne standard. Pumpeanlg skal vre CE-mrket til fkalieholdigt spildevand eller ikke-fkalieholdigt spildevand efter DS/EN 12050 Pumpeanlg for bygninger og parceller Principper for konstruktion og prvning. Denne standard er klassificeret sledes, at fabrikanten skal have sit produkt afprvet af et notificeret laboratorium, fr produktet kan CEmrkes. For produkter, der ikke hrer hjemme under nogen af disse standarder, og derfor ikke kan CE-mrkes, glder de generelle regler i Bygningsreglementet: Der skal foreligge dokumentation (prvningsrapport) fra et godkendt prvningsinstitut, der viser, at produktet kan anvendes til det, producenten angiver Producenten skal have et kvalitetsstyringssystem, der angiver, hvordan produktkvaliteten opretholdes

Energistyrelsen frer tilsyn med, om reglerne er overholdt, og kan forlange byggevarer udleveret og prvet for fabrikantens regning. I den sidste ende er det kberen, der selv skal kontrollere, om alle betingelser er opfyldt, med mindre produktet er omfattet af en frivillig kontrolordning.

Side 10 af 40

4 Muligheder for sikring mod klderoversvmmelse

Hvis der regelmssigt forekommer opstemning i det kommunale aflbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin klder mod indtrngende kloakvand p 4 mder: Ved at fjerne alle aflbsinstallationer i klderen Ved at installere en pumpe, der pumper spildevandet fra de udsatte installationer i klderen op over opstemningkoten. Ved at installere hjvandslukke enten p de enkelte aflb i klderen eller p en ledning med flere aflb Ved at installere et hjvandslukke p stikledningen

Bde ved pumpning og ved installation af hjvandslukker er det vigtigt at sikre sig, at der ikke er regnvand blandet sammen med spildevandet. Regnvand skal alts afskres fr der etableres pumpe eller hjvandslukke, se kapitel 10. Hvis en klderoversvmmelse skyldes overfladevand, der lber ind gennem vinduer, dre, kldernedgange mv., s henvises der til Rrcenter-anvisning 020, Skybrudssikring af bygninger.

Side 11 af 40

5 Forundersgelser
For at kunne foresl den bedste og billigste lsning er det vigtigt at f klarlagt, hvilke aflb kloakvandet kom op af. Det er ogs vigtigt at have en kloaktegning, der ledningsfringen i hele huset. Hvis den ikke findes, m kan forsge at rekonstruere en sdan tegning. Hvis der findes flere brnde kan man fx ved at lukke op for vandhaner/skylle i wcer finde ud af, hvilke aflb der er tilkoblet hvilke ledninger. Det er ogs vigtigt at undersge, om der findes omfangsdrn. Omfangsdrn skal altid sikres mod, at der strmmer spildevand ind i drnet, fordi dette kan give lugtgener i mange r. Derfor skal drn lokaliseres, og der skal evt. etableres pumpning til det vrige aflbssystem. I ldre ledningssystemer er det vigtigt at gennemg: Faldstammer/stende ledninger Alder/kvalitet p ledningsnet Kldergulv Afskring af regnvand

Faldstammer: Ved opstemning kan vandet stemme op i faldstammerne, og hvis de er gamle, uttte eller drligt fastholdt, kan der ske udsivning, eller samlingerne kan trkkes helt fra hinanden. I gamle ledningssystemer (fr ca. 1970 -1980) er samlingerne mellem rrene sandsynligvis ikke lngere ttte. Ledningerne kan derfor ikke klare et overtryk, uden at der siver store mngder spildevand ud Hvis kldergulvet er gammelt og mrt, risikerer man, at der siver vand op gennem kldergulvet eller at kldergulvet lfter sig, hvis der er overtryk i ledningerne under kldergulvet. Afskring af regnvand: Fr der kan installeres pumpebrnd eller hjvandslukke skal regnvandet afskres. Det skal undersges, hvordan regnvandet kan afskres. Hvis ledningssystemet er udfrt, s regnvandet tilsluttes spildevandsledningerne under kldergulvet, kan det blive bde dyrt og besvrligt at frakoble regnvandet. Det frakoblede regnvand skal fres i ledninger, der tilsluttes nedstrms for hjvandslukket/pumpebrnden. En anden mulighed er at hndtere regnvandet p egen grund med LARmetoder, hvis der plads til det, se kapitel 10. Forundersgelserne skal klarlgge flgende forhold: Problembeskrivelse. Hvor kommer vandet fra installationer, kldervinduer/dre lyskasser etc. Kloaktegninger og opstemningshjde i hovedkloak (altid terrn nu) Tilstanden af kldergulv samt ledninger under kldergulv Omfangsdrn/indsivning af grundvand Afskring af regnvand Er der plads p grunden til lokal hndtering af regnvandet

Side 12 af 40

6 Pumpning
Den sikreste mde at undg klderoversvmmelse p, er at installere et pumpeanlg, hvor spildevandet fra de lavtliggende aflb (WC, gulvaflb mv.), der er truet under opstemning (og kun disse aflb) ledes til en pumpebrnd. Derfra pumpes vandet op i det vrige kloaksystem. Kravene til pumpeanlg er angivet i DS 432 Norm for aflbsinstallationer, og pumpeanlg skal vre CE-mrket efter DS/EN 12050 Pumpeanlg for bygninger og parceller. Vedrrende de elektriske installationer i forbindelse med pumpebrnde skal retningslinjerne i Strkstrmsreglementet vre overholdt. Ved pumpebrnde, hvor nedstigning er ndvendig, skal retningslinjerne i Kloakbekendtgrelsen ligeledes vre overholdt. Det er dog sjldent, at pumpebrnde i forbindelse med bygninger er s store.

6.1 Krav til udfrelsen

Pumpeanlg er normalt prfabrikerede anlg, hvor pumpebrnden er udfrt af glasfiber/plast. I brnden findes pumpen samt niveauregulering til start/stop af pumpe. Pumpen kan normalt hejses op til terrn for vedligeholdelse. I strre pumpeanlg kan det vre ndvendigt at g ned i pumpebrnden, nr der skal udfres vedligeholdelse og reparationer.

6.2 Valg af pumpestrrelsen

Ved valg af pumpestrrelse skal man kende vandstrmmen og det modtryk, der er i pumpeledningerne. Modtrykket bestr af: Geometrisk lftehjde Hydraulisk tab

Den geometriske lftehjde er et udtryk for det antal meter, aflbsvandet skal lftes, regnet fra stopniveau i pumpebrnd til udlb i udluftet ledning, i brnd eller til hjeste opstemningsniveau i kloakken (terrn). Det hydrauliske tab er energitabet (eller den modstand), der er i trykrr, bjninger og diverse armaturer som fx indsugning, kontraventiler o. lign. Af hensyn til trykrrets selvrensningsevne m vandhastigheden i rret aldrig vre mindre end 0,7 m/s i vandrette ledninger og1,0 m/s i lodrette ledninger. Valg af pumpestrrelse br overlades til pumpeleverandren, men det er kloakmesteren, der skal levere den ndvendige information.

Side 13 af 40

Figur 6.1 Eksempler p prfabrikerede pumpeanlg

6.3 Anlg for pumpning af fkalieholdigt (sort) spildevand

Normalt placeres pumpebrnden uden for bygning og forsynes med et lugttt dksel pga. lugtgener og af hygiejniske grunde ved vedligeholdelse. Til anlgget kan fres alt spildevand. Hvis myndigheden tillader det, kan pumpebrnden ogs tilsluttes sm regnvandsmngder (fx kldernedgang eller lyskasse). Drnvand m ikke tilsluttes. Pumpebrnden skal udluftes umiddelbart under dkslet. Udluftningen br udfres med en min 50 mm udluftningsledning med s f bjninger som muligt, der skal udmunde et passende sted, hvor den ikke er til gene. Udluftningen kan enten fres over tag eller anbringes 0,5 m over terrn, hvor den forsynes med en nedadvendt bjning. Aflbsinstallationen fr pumpebrnden skal ogs vre udluftet. Pumpebrnden skal vre udfrt med skr banketter. Se i vrigt figur 6.2, hvor kravene er samlet.

6.4 Anlg for pumpning af ikke-fkalieholdigt (grt) spildevand

Normalt placeres pumpebrnden uden for bygning og forsynes med lugttt dksel. Til anlgget kan fres alt spildevand bortset fra wc- og urinaflb. Hvis myndigheden tillader det, kan pumpebrnden ogs tilsluttes sm regnvandsmngder (fx fra kldernedgange eller lyskasse). Drnvand m ikke tilsluttes. Hvis der tilfres ildelugtende spildevand til pumpebrnden, skal tillbsledningen udluftes, og pumpebrnden skal udluftes umiddelbart under dkslet. Udluftningen br udfSide 14 af 40

res med en min 50 mm udluftningsledning med s f bjninger som muligt, der skal udmunde et passende sted, hvor den ikke er til gene. Hvis pumpeanlgget kun tilfres ikke ildelugtende spildevand, kan udluftningerne af pumpebrnden og tillbsledningen udelades. Pumpebrnden skal vre udfrt med skr banketter. Se i vrigt skema figur 6.2, hvor kravene er samlet. Drnvand skal altid pumpes i separate pumpeanlg.
Aflbets karakter Drn Dksel Lugttt Udluftning Ikke ndvendig Brndbund Flad Pumpebrndens placering Bde ude og inde Hvad m tilfres Sm mngder ikke lugtende spildevand Sm mngder regnvand Sandfang fr pumpebrnden Kun efter tilladelse fra myndighed Alt spildevand bortset fra vand fra wc eller urinal Sm regnvandsmngder, men kun efter tilladelse fra myndighed ALDRIG DRNVAND

Grt spildevand

Lugttt

Udluftes hvis der tilfres ildelugtende grt spildevand. Tillbsledningerne skal ogs vre udluftet Udluftningerne bde p brnden og p tillbsledningen kan udelades, hvis der kun tilfres ikke ildelugtende spildevand Udluftes Tillbsledningen skal ogs vre udluftet

Banketter

Normalt uden for bygning, men indendrs p visse betingelser

Sort spildevand

Lugttt

Banketter

Normalt uden for bygning, men indendrs p visse betingelser

Regnvand

Ingen krav

Ingen krav

Flad

Normalt udendrs

Alt spildevand Sm regnvandsmngder, men kun efter tilladelse fra myndighed ALDRIG DRNVAND Kun regnvand som ikke p nogen mde kan afledes fx ved nedsivning Sandfang fr pumpebrnden Kun efter tilladelse fra myndighed

Figur 6.2 Krav til pumpebrnde

Side 15 af 40

6.5 Sm pumpeanlg
De fleste fabrikanter har udviklet sm pumpeanlg til enfamiliehuse. De kan pumpe alt fra et enkelt toilet, et badevrelse til alle installationer i huset. Disse sm pumpeanlg kan anbringes i en lille beholder/pumpebrnd enten p kldergulvet eller i en grube i gulvet. Forskellige fabrikanter har forskellige navne til disse produkter fx mikroanlg/lftestationer mv. Pumperne kan enten vre traditionelle pumper, men der er ogs udviklet specielle pumper, der ved hjlp af knive findeler indholdet i spildevand fra toilettet. Aflbsledningen fra pumpen kan dermed holdes i lille dimension fx 32 mm, og spildevandsstrmmen fra pumpen bliver meget mindre end fra traditionelle pumper, der er godkendt til aflb fra wc. Aflbsstrmmen fra pumpen er i strrelsesordenen 0,6 l/s. Pumpanlggene kan anvendes, nr installationer i klder er truet af opstemning. Her er pumpeanlggene et godt alternativ til hjvandslukker. Nr disse sm pumpeanlg anbringes indendrs, sker udluftningen til rummet, hvor pumpeanlgget er anbragt. Udluftningen sker gennem et kulfilter, som skal skiftes. Pumpen kan normalt klare en lftehjde p maksimalt 4 m eller en vandret rrlngde p 50 m. Nogle af de sm pumpeanlg m kun anvendes, hvor brugerkredsen er lille, det vil sige i enfamiliehuse eller ved et lejeml med f personer og hvor der er et andet wc til rdighed, som ikke er tilsluttet pumpen. Disse pumpeanlg er kun CE-mrket til brug ved en lille brugerkreds. Andre pumpeanlg kan anvendes ved en strre brugerkreds. Pumper, der er forsynet med knive, kan ikke findele alt, der passerer wc'ets vandls. Der m derfor ikke smides hrde eller seje genstande i wc'et. Dette skal fremg af en brugervejledning til husstanden. Eksempler p pumpeanlg til brug inde i parcelhuse er vist i figur 6.3. I figur 6.4 er vist et eksempel hvor pumpeanlgget, der pumper fra et badevrelse er anbragt p kldergulvet.

A Figur 6.3 Specielle pumpeanlg til brug i parcelhuse A: Kan sttes p kldergulv eller i jord B: Anbringes bag WC

Side 16 af 40

Figur 6.4 Anlg hvor spildevandet fra et badevrelse pumpes fra et pumpeanlg anbragt oven p gulvet

6.6 Oppumpningssted
Tilslutning af en trykledning til en aflbsinstallation skal ske p flgende mder: Oppumpning af spildevand kan ske til nedgangsbrnd/rense- og inspektionsbrnd eller en aflbsledning med udluftning til det fri Oppumpning af regnvand/drnvand kan ske til nedgangsbrnd/rense- og inspektionsbrnd eller til nedlbsbrnd

Hvis tilslutningen sker til en brnd, skal trykledninger fres ned til bundlbet i brnden.

6.7 Sikring mod tilbagelb

Sikring mod tilbagelb sker med kontraventiler. I sjldne tilflde kan tilbagelb sikres med en pumpesljfe frt over hjst mulige vandstand p afgangssiden + sikkerhedstillg p 0,3 m. Da hjeste vandstand i fllessystemer er terrn, er denne mulighed sjldent til stede.

6.8 Alarm
Pumpeanlg skal vre forsynes med alarm, der anbringes et synligt sted i boligen. Alarmer kan indg til et centralt overvgningssystem (sms, mail mv.) eller blot vre placeret i nrheden af pumpeanlgget og give et akustisk signal. Den valgte lsning afhnger af, hvor vigtigt det er, at pumpeanlgget ikke er ude af drift i lngere tid. El-tavler br ikke etableres i kldre (af hensyn til faren ved oversvmmelser) og skal, hvis de placeres udendrs, altid placeres min. 0,1 m over terrn.

6.9 Strrelsen af pumpesumpen

Pumpesumpen skal vre stor nok til at rumme en vandmngde svarende til ca. 10-15 min. kontinuerlig tilfrsel af den dimensionsgivende spildevandsstrm. Side 17 af 40

Desuden skal der vre indbygget et sikkerhedsvolumen/sikkerhedsvandmngde i pumpebrnden. Ved et sikkerhedsvolumen forsts den vandmngde, der skal kunne vre i pumpebrnden fra pumpen svigter, til der kan foretages reparation. Den faststtes ud fra den tid, der gr, fra fejlen er opdaget, til reparation sker. Denne tid kan sttes til: I bygninger med teknisk personale - 1 time Ellers 12-24 timer

For at undg bundfldning br opholdstiden begrnses til ca. time, hvis det er teknisk muligt. I sm anlg kan s korte opholdstider ikke opns, og i praksis kan opholdstiden blive flere dgn.

6.10 Vedligeholdelse
Pumpeanlg skal jvnligt kontrolleres, s fejl og slid opdages i tide (forebyggende vedligeholdelse), fx kan pumpeanlg indg i en serviceordning, hvor autoriserede teknikere kommer og laver service/reparationer p pumpeanlgget minimum en gang pr. r.

Side 18 af 40

7 Hjvandslukker
7.1 Krav til hjvandslukker
Kravene til hjvandslukker findes i Bygningsreglementet. Den nrmere vejledning for, hvordan de kan anvendes, er angivet i DS 432 Norm for aflbsinstallationer, tillg 1, 2012: Sikring mod opstemning Hjvandslukker. Regler for prvning og CE-mrkning findes i den europiske standard DS/EN 13564 Hjvandslukker i bygninger. Den europiske standard giver mulighed for at CE-mrke 5 forskellige typer af hjvandslukker, se figur 7.1. Det er kun nogle af disse typer, der m anvendes i Danmark. De danske krav har i de sidste 15 r vret, at hjvandslukker skal have 2 klapper, for at minimere risikoen for svigt. Alligevel har Danmark fra den gang VA-godkendelsen var obligatorisk tilladt visse hjvandslukker med kun 1 klap (tidligere kaldet tilbagelbsstop). Type 0: til liggende ledninger - kun 1 automatisk lukke (anvendes ikke i DK) Type 1: til liggende ledninger - kun 1 automatisk lukke, der samtidig er ndlukke (anvendes kun i DK p betingelser i tabel 7.2) Type 2: til liggende ledninger - 2 automatiske lukker, hvoraf det ene er ndlukke (anvendes i DK til ikke fkalieholdigt spildevand) Type 3: til liggende ledninger - 2 automatisk lukker, hvoraf det ene lukker elektrisk eller lignende, det andet er ndlukke (anvendes i DK til fkalieholdigt spildevand) Type 4: til gulvaflb - kun 1 automatisk lukke, der samtidig er ndlukke (anvendes ikke i DK) Type 5: til gulvaflb - 2 automatiske lukker, hvoraf det ene er ndlukke (anvendes i DK til ikke fkalieholdigt spildevand)

Figur 7.1 Typer af hjvandslukker i DS/EN 13564

I DS 432 er givet flgende definition p et hjvandslukke: En anordning med 1 eller 2 uafhngige lukker, hvor 1 lukke kan tvangslukkes. Et hjvandslukke kan anbringes som gulvaflb eller p en liggende ledning. Under daglig drift passerer spildevandet forbi hjvandslukket. Ved opstemning i aflbsinstallationen lukker hjvandslukket automatisk sledes, at der ikke kan strmme vand ind i aflbsinstallationen opstrms for hjvandslukket. I Bygningsreglementet er der henvist til nedenstende figur 7.2, der angiver krav til de hjvandslukker, der kan anvendes i Danmark. Af figur 7.2 fremgr det, at hjvandslukker uden for bygning ikke kan CE-mrkes. For hjvandslukker, der ikke kan CE-mrkes, skal det godtgres/pvises, at de lever op til de samme krav, som glder for hjvandslukker, der kan CE-mrkes. Det kan enten gres ved prvning af produkterne (glder bde for produkter til fkalieholdigt og ikke fkalieholdigt spildevand), eller ved p anden mde at pvise, at de grundlggende funktionskrav er opfyldt. Dette krver ekstra dokumentationsmateriale. Prvningerne

Side 19 af 40

skal opfylde kravene i Bygningsreglementet (se kapitel 3). De skal foretages p et godkendt/uvildigt prvningsinstitut, med erfaringer i afprvning af produkter til aflbssystemer. Nr et hjvandslukke p en stikledning anvendes til fkalieholdigt spildevand, s skal det opfylde prvningskravene til type 3 hjvandslukker. Det skal dokumenteres via et godkendt prvningsinstitut. Det drejer sig bl.a. om en speciel prvning, hvor hjvandslukket skal holde tt, nr der ligger en standardiseret gulvklud p tvrs af lukket. Hjvandslukket m kun anvendes, nr fabrikanten kan fremvise denne dokumentation.
Type* 1 Anvendelse P liggende ledninger udenfor bygninger Indretning Automatisk lukke og tvangslukke, som er kombineret i t lukke. Lukket er bent under daglig drift og lukker under opstemning Anvendelse i Danmark Til ikke fkalieholdigt og til fkalieholdigt spildevand Nr lukket anvendes til fkalieholdigt spildevand, skal krav i DS/EN 13 564 til type 3 hjvandslukker tillige dokumenteres opfyldt Denne type hjvandslukker kaldes ogs tilbagelbsstop Til ikke fkalieholdigt spildevand Krav om CE mrkning Nej

To automatiske lukker og Ja indenfor et tvangslukke. Tvangsbygninger lukket kan vre kombiNej udenfor neret med et af de autobygninger matiske lukker 3 Automatisk lukke som Til ikke fkalieholdigt og Ja indenfor aktiveres elektrisk, til fkalieholdigt spildebygninger pneumatisk eller lignenvand de, og et tvangslukke Nej udenfor som fungerer uafhngigt bygninger af det automatiske lukke 5 I gulvaflb i Gulvaflb med to autoTil ikke fkalieholdigt Ja bygninger matiske lukker og et spildevand tvangslukke, hvor tvangslukket er kombineret med et af de automatiske lukker *Type, angivet efter DS/EN 13 564 Bemrk at hjvandslukker, der er udviklet og kun beregnet til anvendelse uden for bygning ikke kan CE-mrkes. 2 P liggende ledninger i bygninger og udenfor bygninger P liggende ledninger i bygninger og udenfor bygninger

Figur 7.2 Hjvandslukker, der kan anvendes i Danmark

I figur 7.3 er vist eksempler p hjvandslukker, der anvendes til grt spildevand. I figur 7.4 er vist et eksempel p et hjvandslukke til sort spildevand (C) og eksempler p hjvandslukker, der ikke kan CE-mrkes, men kan anbringes p liggende ledninger uden for bygning (A) og (B).

Side 20 af 40

Figur 7.3 Eksempler p hjvandslukker til grt spildevand: A til gulvaflb, B til liggende ledning med flere aflb

Figur 7.4 Eksempler p hjvandslukker, der kan anvendes p stikledninger (A, B og C) og hjvandslukke til sort spildevand (C)

Hjvandslukkere med anden indretning end de, der er angivet i figur 7.2 kan anvendes efter dispensation fra kommunalbestyrelsen, hvis de er blevet testet efter de samme prvningsbetingelser, og opfylder de krav, der glder for hjvandslukker i DS/EN 13 564.

7.2 Anvendelse
DS 432 angiver flgende krav til anvendelsen af hjvandslukker: Installationen af hjvandslukker skal vre udfrt og placeret sledes, at de er let tilgngelige for betjening, inspektion, rensning og vedligeholdelse Hjvandslukker, der anbringes p ledninger, der frer fkalieholdigt spildevand, skal vre forsynet med visuel og akustisk alarm anbragt sdan, at en alarm umiddelbart erkendes, selv ved strmsvigt Hjvandslukker, der lukker elektrisk/pneumatisk eller lignende, skal ogs kunne lukke ved strmsvigt

Side 21 af 40

Tilfrsel af regn- og drnvand skal ske nedstrms hjvandslukket. Regnvand fra mindre arealer, som fx kldernedgange kan dog tilfres opstrms hjvandslukket, sfremt der er tilstrkkelig sikkerhed for, at en eventuel oversvmmelse ikke medfrer skade Hjvandslukker anvendes p ledninger fra installationer, der er truet af opstemning, og anbringes s nr som muligt ved den opstemningstruede installationsgenstand. Der m ikke tilfres andet spildevand eller regnvand opstrms hjvandslukket Betjeningsmden for et hjvandslukke skal fremg af et skilt eller lignende, der er synligt fra betjeningsstedet

7.3 Hjvandslukker p stikledninger

Hjvandslukker m anbringes p liggende ledninger udenfor bygninger, herunder stikledninger, nr: Der er betryggende sikkerhed mod oversvmmelse opstrms hjvandslukket. Betryggende sikkerhed kan pregnes, nr brugerkredsen er lille (fx i et enfamiliehus), og en alarm umiddelbart kan erkendes af alle brugere Al tilfrsel af regnvand og drnvand sker nedstrms for hjvandslukket Hjvandslukket skal vre placeret sledes, at bundlbet ved hjvandslukket er mindst 350 mm lavere end gulvet i rum og arealer, som er truet af oversvmmelse

7.4 Planlgning
Er gulvaflbene overhovedet ndvendige? Nr fremtidige klderoversvmmelser skal forhindres, skal man frst overveje, om man kan hve eller eventuelt helt fjerne aflbsinstallationerne i klderen. Hjvandslukker kan undgs, hvis installationer er placeret over hjeste opstemningsniveau, se figur 7.5. Det er dog vanskeligt at hve installationerne, hvis hjeste opstemningsniveau er terrn.

Figur 7.5 I gamle dage, kunne man klare sig ved at hve installationerne. Det kan man ikke i fremtiden, hvis hjeste opstemningskote er terrn

Side 22 af 40

Ved ldre byggeri har brugen af rummene ndret sig, og gulvaflb kan mske helt sljfes. For at sikre sig bedst muligt, skal ledningen afproppes s tt som muligt ved den del af installationen, der er i brug. Er der kun t gulvaflb? Er det fx kun t gulvaflb, der skal beskyttes, hugges det gamle gulvaflb op og erstattes med et gulvaflb med hjvandslukke, se figur 7.6.

Figur 7.6 Hjvandslukke i gulvaflb

Er der flere gulvaflb? Nr flere gulvaflb skal beskyttes, skal det overvejes, om hvert gulvaflb skal forsynes med hjvandslukke, eller om det er mere fordelagtigt at indbygge et hjvandslukke p selve ledningen (type 5 og type 2), se figur 7.7 og 7.8.

Figur 7.7 Hjvandslukke i begge gulvaflb i klder

Er kldergulv og ledninger af drlig kvalitet? Hvis kldergulvet og kloakledningerne er af en meget drlig kvalitet, risikerer man, at spildevandet presses op gennem kldergulvet under opstemning eller at vandtrykket lfter kldergulvet. I sdanne tilflde br hjvandslukket anbringes, s der ikke kommer vandtryk i ledningerne under kldergulv. Den bedste lsning er at anbringe hjvandslukket p ledningen Side 23 af 40

i kldergulvet lige inden for kldervggen. Her er det tilgngeligt for tilsyn, selv under opstemning, se figur 7.8. Hjvandslukket kan ogs anbringes i en brnd uden for klderen, se figur 7.9. Denne lsning kan medfre problemer, hvis hjvandslukket er i uorden, mens der er opstemning. P grund af opstemningen kan hjvandslukket ikke tilses, og tvangslukket kan ikke lukkes.

Figur 7.8 Hjvandslukke anbragt, s kldergulvet ikke lfter sig under opstemning

Er der regnvandstilslutning bag hjvandslukket? Alle regnvandstilslutninger, der er placeret bag hjvandslukket, skal fjernes, ellers opstr der oversvmmelse af regnvand, der ikke kan lbe bort gennem det afsprrede kloaksystem, se figur 7.9.

Figur 7.9 Regnvand m ikke vre tilsluttet bag hjvandslukket

Er der faldstammer tilsluttet bag hjvandslukket? Der m i princippet ikke vre andre aflb bag hjvandslukket, end de installationer, der skal beskyttes. Er der fx tilsluttet en faldstamme fra en anden etage, vil der forekomme oversvmmelse med spildevand fra denne ledning, nr hjvandslukket er lukket, se figur 7.10.

Side 24 af 40

Figur 7.10 Der m kun vre installationer bag hjvandslukket, som er truet af opstemning. P figuren er der risiko for vand i klderen, hvis installationen i stueetagen benyttes

I figur 7.10 er vist et eksempel p en ulovlig installation. Hjvandslukket kan lovligt anbringes uden for bygningen, hvis alle betingelserne angivet i afsnit 7.3 er overholdt. Hvis alle betingelserne i afsnit 7.3 er overholdt, kan man evt. ansge kommunen om dispensation til at anbringe hjvandslukke i kldergulvet. Hvis man fr tilladelse til at anbringe hjvandslukket i kldergulvet, s skal produktet vre CE-mrket. Er der kldernedgange/lyskasser? Normalt m hjvandslukker ikke anbringes p regnvandsinstallationer, fordi det altid vil give oversvmmelse. Kldernedgange kan dog forsynes med hjvandslukke, hvis der er sikkerhed for, at den vandmngde, der samles der under regn, er lille og ikke vil medfre oversvmmelse. Dette betyder i praksis, at der skal vre drtrin/opkant ind til klderen. Samtidig skal det sikres, at belgningen rundt om klderhalsen har fald vk fra klderhalsen. Det tilsvarende glder for lyskasser. Betingelsen er dog, at der sikres jvnlig oprensning/vedligehold i lyskassen, da der ofte samles meget snavs her.

Figur 7.11 Hjvandslukke anbragt i udvendig kldernedgang

Side 25 af 40

7.5 Hjvandslukker i brnde

Nr hjvandslukker anbringes i brnde, skal brnddiameteren vre stor nok, til at hjvandslukket kan tilses og vedligeholdes. Brnde uden for huset skal minimum have en diameter p 1000 mm, s nedgang er mulig. Hjvandslukker uden for bygning m aldrig installeres i rense- og inspektionsbrnde med en dimension p 315 400 mm. I bygninger er byggehjden mindre, og her kan brndene/bningerne vre mindre. bningen skal dog vre s stor, at hjvandslukket kan afmonteres.

7.6 Vedligeholdelse
Hjvandslukker krver vedligeholdelse, og derfor skal brugeren have en instruktion i, hvorledes hjvandslukket betjenes og vedligeholdes. I umiddelbar nrhed af et hjvandslukke skal der altid anbringes et skilt, der p dansk angiver, hvorledes hjvandslukket betjenes og vedligeholdes. Rensning og eftersyn skal foretages mindst n gang om ret, og det er brugernes ansvar, at dette foretages. Det er den autoriserede kloakmesters pligt at orientere brugeren om drift og vedligehold af hjvandslukker. Hjvandslukker er imidlertid komponenter, som en borger vanskeligt selv kan vedligeholde. Nogle forsikringsselskaber samt leverandrer forlanger, at der tegnes servicekontrakt med en autoriseret kloakmester, der tilser hjvandslukket en gang pr. r. Sikkerhedsstyrelsen har desuden fastslet, at servicering af hjvandslukker er autoriseret arbejde. En kloakmester br derfor altid sikre sig, at der er tegnet en servicekontrakt p vedligeholdelse af et hjvandslukke. De fleste hjvandslukker er udfrt i plast. I nogle dele af det danske kloaknet er der rotter, og det kan derfor ske, at klapperne gnaves igennem af rotter. I disse tilflde anbefales det at stte en rottesprre op i ledningssystemet efter hjvandslukket, s rotter holdes ude.

7.7 Hvor m der ikke installeres hjvandslukker

Hjvandslukker, der beskytter flere installationer, m som angivet kun anvendes, hvor brugerkredsen er lille, s en alarm kan erkendes af alle. Desuden m hjvandslukker ikke installeres: P spildevandsledninger, hvor der ogs er regnvand bag hjvandslukket P rene regnvandsledninger I klderhalse, hvis der ingen drtrin er (opmagasinering) P aflb fra omfangsdrn (skal beskyttes ved en pumpebrnd) P stikledninger fra flere boliger/boligblokke P aflb fra flles baderum i klder P aflb fra vaskerier i klder

Side 26 af 40

Fra festlokaler med toiletter i klder P aflbsledninger der frer spildevand fra flere parcelhuse P stikledninger ved skoler, sportshaller, industri, forsamlingshuse mv. P ledninger fra lokaliteter med mange brugere

I etageejendomme og i industri er brugerkredsen stor, s der generelt ikke kan installeres hjvandslukker. Der vil dog ofte vre steder her, hvor brugerkredsen er lille, og hvor der godt kan installeres hjvandslukker. I boligblokke og industri vil der normalt kunne installeres hjvandslukker p steder, hvor brugerkredsen er lille. Det kan fx vre flgende steder: P gulvaflb/ledninger fra gulvaflb fx fra cykelkldre, opbevaringskldre, fyrrum, skarnkasserum mv. Fra wc-rum i kldre med kun 1 wc/hndvask P aflb fra beboerrum/klubrum i klder Fra sm selvstndige lejeml med frre end 5 personer

Der findes i princippet kun 2 hovedregler, nr det glder brug af hjvandslukker, og de kan ses i figur 7.12.

Lille brugerkreds Intet regnvand

Figur 7.12 2 hovedregler for brug af hjvandslukker

Side 27 af 40

8 Andre komponenter
P markedet findes der utallige komponenter, som bliver solgt som kontraventiler mv. Mange producenter tror, at hvis blot produktet fr et andet navn fx kontraventil, s er det ikke ndvendigt at opfylde kravene i Bygningsreglementet. Det er ikke korrekt. Alle produkter, der anvendes inden for skel (det er her Bygningsreglementet glder) til at sikre mod, at spildevand strmmer tilbage gennem et aflbssystem, skal opfylde kravene i Bygningsreglement, uanset hvad produktet kaldes. Der findes ogs produkter, der er en blanding af hjvandslukker og pumper. Problemet er, at de betingelser, der er gldende for brug af produktet, som regel ikke oplyses. Her er det ndvenligt at granske prvningsrapporterne for at finde ud af, hvor produktet kan anvendes. Se eksemplet i nste afsnit.

Figur 8.1 Eksempel p et produkt, hvor anvendelsesomrdet, mrkning, henvisninger til standarder mv. er uklare. Fx henvises der til en standard 12056, som man ikke kan CE-mrke efter

Pumpfix Komfort og Ecolift Komfort Produktet er en kombination af et hjvandslukke og en pumpe, se figur 8.2.

Figur 8.2 A: Pumpfix Komfort til indbygning i brnd B: Ecolift Komfort til indbygning i gulv Side 28 af 40

Pumpen er afprvet efter DS/EN120503 Pumpeanlg for fkalieholdigt spildevand med begrnset anvendelse. Dette er pumper, hvor der kun er tilsluttet et WC, en hndvask, en bruser og et bidet til pumpeanlgget. Brugerkredsen er lille, og der skal vre et andet WC tilgngeligt over opstemningskoten. Det er yderligere en betingelse, at pumpeanlgget er placeret i samme rum som WCet og evt. andre installationer, som er tilsluttet til pumpen. Pumpen har en noget strre kapacitet end svarende til et enkelt badevrelse (3 l/s ved et tryktab p 3 mVS og 1,55 l/s ved tryktab p 8 mVS). Produktet skal vre CE-mrket som pumpe. Ogs her sker udluftningen af pumpesumpen indendrs gennem kulfilter. Dette kulfilter skal skiftes jvnligt. Hjvandslukket har kun en klap. Lukkeklappen er styret elektrisk, hvilket svarer til en af betingelserne, der glder for hjvandslukker til fkalieholdigt spildevand. Lukket er ogs prvet efter disse betingelser (type 3), og har bestet prven. Den kan ikke CEmrkes som hjvandslukker, fordi denne type hjvandslukker (wc-holdigt vand med kun en klap) ikke er omfattet af standarden. Selve hjvandslukket opfylder dog betingelserne for anvendelse p liggende ledninger udenfor bygninger i Danmark, jvnfr DS 432 kap. 6 og figur 7.2. Hvor kan produktet anvendes? Da hjvandslukket kan klare prvningen til type 3, kan den anvendes som hjvandslukke p stikledninger jvnfr figur 7.2. Da pumpen er testet efter en standard for pumper, der kun glder for mindre anlg, kan produktet kun anvendes fx i forbindelse med enfamiliehuse. Anvendelsesbetingelser for Pumpfix Komfort og Ecolift Komfort Pumpfix Komfort og Ecolift Komfort kan anvendes til installation i enfamiliehuse. Hvis anlggene anvendes p stikledninger for parcelhuse, skal flgende betingelser vre gldende: Der er betryggende sikkerhed mod oversvmmelse opstrms hjvandslukket. Betryggende sikkerhed kan pregnes, nr brugerkredsen er lille (fx i et enfamiliehus) og en alarm umiddelbart kan erkendes af alle brugere Al tilfrsel af regnvand og drnvand sker nedstrms for hjvandslukket Hjvandslukket skal vre placeret sledes, at bundlbet ved hjvandslukket er mindst 350 mm lavere end gulvet i rum og arealer, som er truet af oversvmmelse

Bemrk, at regn- og drnvand skal vre fjernet fr produkterne bruges. Det anbefales, at der gennemfres vedligeholdelse 2 gange/r for dette produkt. Hvis produktet nskes anvendt p andre betingelser, fx fordi det ikke er muligt at fjerne alt regnvand bag hjvandslukket, krver det dispensation fra kommunen. Det kan fx vre regnvand fra kldernedgange, lyskasser eller andre mindre arealer.

Side 29 af 40

9 Acceptable lsninger
Der findes en rkke tilflde, hvor problemerne med opstemning ikke kan lses p den traditionelle facon, uden at lsningen bliver urimeligt dyr. Derfor er der behov for at revurdere vores holdning og tnke p nye kombinationer af lsninger. Den traditionelle tankegang er: Der pumpes kun p installationer, der ikke kan afledes direkte Kun hjvandslukker p installationer med lille brugerkreds Der pumpes s vidt muligt ikke p regnvand

9.1 Hjvandslukke med overlb til pumpebrnd (bypas)

I tilflde hvor det vil blive meget bekosteligt at separere det spildevand, der kan lbe selv, fra det, der krver sikring, eller hvor det er umuligt at frakoble alt regnvand, kan man benytte et hjvandslukke med et overlb til en pumpebrnd. Denne lsning krver dialog og dispensation fra kommunen. Under normale forhold vil aflbet fungere som et helt almindeligt gravitationssystem. Nr der opstr opstemning i aflbssystemet, vil hjvandslukket lukke til, og spildevandet ledes via et overlb til en pumpebrnd. Herfra pumpes spildevandet vk, s lnge opstemningen varer. Overlbet kan vre enten et bent grenrr, en udskret bning i rret inde i pumpebrnden, eller et opadvendt grenrr, der frer vandet over i pumpebrnden. Hjvandslukket skal vre til grt eller sort spildevand afhngig af situationen, og pumpen skal ligeledes vre godkendt til sort/grt spildevand. Hjvandslukket og overlb kan enten anbringes direkte i pumpebrnden (br kun anvendes ved grt spildevand a.h.t. eksplosionsfaren), eller man kan vlge at anbringe hjvandslukket i en separat brnd placeret umiddelbart ved siden af pumpebrnden. Det foresls, at denne lsning overvejes i flgende installationer: P stikledninger fra boligblokke, hvor det er umuligt at fre faldstammerne uden om hjvandslukket. P stikledninger fra boligblokke, hvor det er umuligt at frakoble alt regnvandet fr hjvandslukket P aflb fra flles baderum i klder P aflb fra vaskerier i klder P aflbsledninger, der frer spildevand fra flere parcelhuse P stikledninger ved skoler, sportshaller, industri, forsamlingshuse, kontorer mv.

Ved sdanne anlg skal flgende overvejes: Skal/kan pumpen f selvstndigt HFI-rel Skal der vre 1 eller 2 pumper Hvor skal alarmer anbringes, og hvor mange skal der vre

Side 30 af 40

Hvordan sikres det, at pumperne starter regelmssigt? Dette kan enten ske ved, at pumpens styringsanlg stter pumperne til at pumpe fx hver 2-3 uge (pumper kan godt tle at kre trt i kortere perioder) eller der skal ledes en lille smule spildevand til pumpen konstant, s der sikres regelmssig start. Vr opmrksom p opholdstiden i pumpebrnden, hvis det er sort spildevand (svovlbrinteudvikling) Hvis det accepteres, at der sttes hjvandslukke og pumpning p regnvand, skal der stilles krav om, hvilken gentagelseshyppighed anlgget skal dimensioneres til. Det kan fx vre 1 g/10 r Pumpeanlg og hjvandslukke skal vre CE-mrket og opfylde kravene i DS 432

9.2

Andre eksempler, der kan/ikke kan tillades

Bygningsdrn Drnsystemer skal altid tilsluttes fllessystemer over hjeste opstemningskote. Det sker dog ofte, at dette ikke er tilfldet. I fremtiden vil hjeste opstemningskote vre terrn, og derfor skal tilslutning af drn til et aflbssystem ske ved pumpning. Her kan hjvandslukker ikke anvendes. Fedtudskillere Nogle kommuner forlanger, at fedtudskillere skal beskyttes mod opstemning. Det er ikke tilladt at stte hjvandslukker efter en fedtudskiller, da det er aflb fra et restaurationskkken eller et sted med mange brugere. Hvis fedtudskillere er installeret i klder (dksel og aflbsinstallationer under terrn), skal aflbet pumpes til aflbssystemet. De tilsvarende betragtninger kan bruges p olieudskillere. Flere parcelhuse p samme hjvandslukke Der findes eksempler p, at 4 parcelhuse har fet dispensation til at stte hjvandslukke p den flles stikledning. En af betingelserne var, at der skulle vre en alarm inde i hvert hus, og at der var lavet aftaler for vedligeholdelsen. Overlb fra regnvandsanlg I anlg, hvor regnvand skal bruges til wc-skyl og tjvask, skal der laves overlb fra anlgget. Det bedste er at fre overlbsvandet til nedsivning. Hvis dette ikke er muligt skal det fres til aflbssystemet og tilsluttes over hjeste opstemningskote. Da hjeste opstemningskote nu er terrn, skal overlb til fllesystemer ske ved pumpning. Hjvandslukker kan ikke anvendes. Hvis overlbet sker til en separat regnvandsledning, kan der anvendes et hjvandslukke, der er CE-mrket til grt spildevand. Det skal dog sikres, at der ikke sker skade p anlgget eller bygninger, nr hjvandslukket er lukket. Pumpning er derfor ogs her den mest sikre lsning. .

Side 31 af 40

10 Hndtering af regnvand
Bde i forbindelse med pumpeanlg og i forbindelse med hjvandslukker er det vigtigt, at regnvand er fjernet bag pumpen eller hjvandslukket. Regnvandet kan enten fres i ledninger og tilsluttes efter pumpen/hjvandslukket, eller regnvandet kan hndteres p grunden og nedsives. Nr jorden er egnet, kan kommunen give tilladelse til, at aflbet fra tage og mindre befstede arealer fres til nedsivning, jvnfr Miljstyrelsens bekendtgrelse nr. 1448 om spildevandstilladelser. Anvisning p dimensionering og udfrelse af anlg er angivet i Rrcenter-anvisning 016, Anvisning for hndtering af regnvand p egen grund. Bde Rrcenter-anvisning 016 og regnearket til dimensionering af LAR-anlg kan findes p www.laridanmark.dk. Nedsivning af regnvand kan i omrder med overbelastning af hovedkloakledninger mindske belastningen af hovedkloakkerne under regn. I flleskloakerede omrder er der i nogle kommuner mulighed for, at f tilbagebetalt tilslutningsbidraget for regnvandstilslutning (ca. 23.000 kr.), hvis alt regnvandet afkobles og hndteres p egen grund.

10.1 LAR-anlg
Ved LAR-anlg forsts anlg, der hndterer eller bortskaffer regnvand s tt ved kilden som muligt. Det kan fx vre nedsivning i faskiner, nedsivning i regnbede eller nedsivning i grsplner. En faskine er et hulrum i jorden, hvor regnvand opsamles og siver ud i jorden gennem faskinens sider. Fr faskinen skal der anbringes et sandfang, s faskinen ikke stopper til. I figur 10.1 ses en faskine opbygget af plastkassetter. Lange og smalle faskiner giver den bedste nedsivning. For at forhindre jord i at trnge ind i faskinen, skal top og sider dkkes med fiberdug.

Figur 10.1 Opbygning af en faskine med plastkassetter

Et regnbed er en lille beplantet lavning i haven, hvor regnvand fra tage og flisebelagte arealer samles og siver ned i jorden. Regnbedet er en billig og flot lsning til nedsivning Side 32 af 40

af regnvand i haven, se figur 10.2. Et regnbed er enten en naturlig lavning i haven, eller det kan graves ud. Bunden skal best af 40 cm sandblandet muld, og planterne skal kunne tle bde trke og vand.

Figur 10.2 Principskitse af et regnbed

Nedsivning i grsplne er en simpel, billig og effektiv mde til at nedsive regnvandet fra tage og flisebelagte arealer. Nr det regner, ledes vandet fra nedlbsrret bort fra huset og ud p grsplnen. Grsarealet skal skrne vk fra huset, og der br evt. anlgges en lille vold, s det sikres, at vandet ikke kan lbe ind til naboen, se figur 10.3.

Figur 10.3 Principskitse af nedsivning i en grsplne

Tilladelse Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive regnvand p egen grund. Kommunen giver normalt tilladelsen, nr flgende forhold er opfyldt: Afledning skal ske til et anlg, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand Dimensionering, placering og udfrelse af anlgget skal sikre, at der ikke opstr overfladisk afstrmning eller gener i vrigt Afstande til vandindvindingsanlg og recipienter skal vre mindst 25 m Afstande til beboelse og skel br vre som angivet i figur 10.4

Afstandskrav til beboelse og skel er vejledende og m bero p en konkret vurdering i det enkelte tilflde. Denne konkrete vurdering kan fx foretages af en autoriseret kloakmester, men kommunen skal altid godkende de aktuelle afstande. Side 33 af 40

Drikkevandsboring Vandlb, ser, 25 m hav 2 m* Beboelseshus 5m med/uden klder 2 m* Hus uden be2m boelse med klder 1 m* Hus uden be2m boelse uden klder 0,5 1 m** Skel 2m * hvis terrnet falder bort fra huset, hvis huset er nyt, eller hvis der p et eksisterende hus er etableret et lag, der sprrer for opstigende grundfugt ** hvis jordbundsforholdene gr, at der ikke er fare for opbldning, eller hvis nabogrunden forbliver ubebygget

Lovgivningsmssigt krav 25 m

Vejledende krav iht. SBI 185

Vejledende afstandskrav ved minimal risiko*

Figur 10.4 Afstandskrav for nedsivningsanlg for regnvand til drikkevandsboringer, recipienter, beboelse og skel

Grundvand Nr der gives tilladelse til nedsivning af regnvand, er det ikke en forudstning, at grundvandsspejlet ligger under bunden af fx faskinen. Det anbefales dog, at nedsivning af regnvand s vidt muligt etableres over grundvandsspejlet, da der ikke kan ske udsivning fra sideflader under grundvandsspejlet. Jordbund Jordbunden skal vre egnet til nedsivning. Sand og grus er meget velegnet. Mornejord med ler krver strre nedsivningsarealer. I meget tt lerjord kan vandet ikke sive ned. Infiltrationstest For at bestemme om jordbunden er egnet til nedsivning, skal der udfres en infiltrationstest, der er simpel og hurtig at udfre. En infiltrationstest udfres ved at grave et hul, der hvor der skal nedsives, og derefter mle hvor hurtigt vandet synker i hullet. For detaljer samt beregningseksempel henvises til Rrcenter-anvisning 016, Anvisning for hndtering af regnvand p egen grund, samt hjemmesiden www.laridanmark.dk. Eksempel Infiltrationstesten for to forskellige prver angiver, at vandet synker 50 mm p 10 min. i prve 1 og 60 mm p 10 min i prve 2. Synkehastigheden for regnvand i prve 1 i mm pr. sekund bliver s:
50 mm 0,0833 mm/s 0,0000833 m/s 8,3 x 10-5 m/s 10 min x 60 sek

Side 34 af 40

og synkehastigheden for regnvand i prve 2 i mm pr. sekund bliver:

60 mm 0,100 mm/s 0,00010 m/s 10-4 m/s 10 min x 60 sek

Den hydrauliske ledningsevne, som skal benyttes til dimensionering af et nedsivningsanlg for regnvand er den mindste af de 2 vrdier for hele anlgget, alts 8,3 x 10-5 m/s. Nedsivningsanlggets strrelse Spildevandskomiteen har udviklet et beregningsvrktj, som kan bruges af alle til at beregne strrelse af anlg til nedsivning af regnvand alts faskiner, regnbede og nedsivning i grsplnen. Beregningsvrktjet er et regneark som findes p: www.laridanmark.dk. Planlgning af LAR-anlg Nr et anlg til nedsivning af regnvand skal anlgges, anbefales det at lade vandet nedsive fra overfladen i s vid udstrkning som muligt, og nr der ikke lngere er plads nok, s kan der anlgges faskiner. Det er vigtigt, at terrnet falder bort fra huset, s det ikke oversvmmes, og at vandet heller ikke lber ind til naboen. I figur 10.5 er vist et eksempel p nedsivning af regnvand fra et parcelhus.

Figur 10.5 Planlgning af et nedsivningsanlg for regnvand. Skitsen viser, hvor regnvand kan nedsives og her sker det bde i faskine, i et regnbed og i en lavning i grsplnen. Pilene viser, hvilken vej vandet vil strmme, hvis der falder mere regn end anlgget er dimensioneret til

Ls mere om projektering af LAR anlg i haver p hjemmesiden www.laridanmark.dk. Hvem skal udfre arbejdet? Grundejeren m selv udfre arbejdet med nedsivning i grsplner, regnbede og faskiner og tilhrende ledninger til nedsivning af tagvand. Dog m grundejeren ikke selv foretage til- og frakoblingen til det eksisterende kloaksystem. Side 35 af 40

Det er grundejeren, der ansvaret for at f tilladelse til nedsivning af regnvand fra kommunen, samt at anlgget udfres efter gldende regler. Grundejeren har ogs ansvaret for vedligeholdelse af anlgget dvs. oprensning af evt. sandfang 1-2 gange om ret.

10.2 Magasinering
Hvis jordbunden ikke er egnet til nedsivning, eller hvis der ikke er plads nok til at hndtere regnvandet p grunden, kan det vre en mulighed at magasinere vandet p grunden, og s aflede det igen, nr der efter skybrud er plads i kloaksystemet igen. Princippet i magasinering er, at aflbet er meget mindre end tillbet, og at der derfor skal skaffes plads til, at gemme vandet i et magasin.

Figur 10.6 Ved strre tillb (qR,d) til hovedkloak, end denne kan modtage, kan udfres et regnvandsmagasin (M). Derfra fres kun en mindre vandstrm (qa) til hovedkloak Princippet fremgr af figur 10.6. Tillbet til magasinet er den beregnede (totale) regnvandsstrm qR,d. Det tilladte aflb kaldes qa, og det er mindre end qR,d. Det ndvendige magasinrumfang kan findes af diagrammet figur 10.7. l/m2 regnareal

Figur 10.7 Ndvendigt magasinvolumen i regnvandssystemer. a er tilladt aflb divideret med den totale regnvandsstrm til magasinet. M er magasinvolumen i l pr. m2. Se videre i eksempel

Side 36 af 40

Diagrammet br kun benyttes for ejendomme med regnareal under 1.500 m2. For strre afstrmningsarealer henvises til faglitteraturen om dimensionering af regnvandsbassiner fx Spildevandskomitens skrifter. Eksempel For en ejendom med regnareal (reduceret areal = FR) p 1.000 m2 bliver regnvandsstrmmen 14 l/s, nr regnintensiteten er 140 l/s x ha. Kommunen tillader imidlertid kun 8 l/s frt til gadekloak. Hvor stort et magasin skal anvendes? Tilladelig regnvandsstrm: qa = 8 l/s. Total regnvandsstrm: qR,d = 14 l/s. q 8 a = a = = 0,57 q R,d 14 Af diagrammet figur 10.7 findes: M = 3,7 l/m2 regnareal Magasinvolumen: V = M x FR = 3,7 x 1000 = 3.700 l = 3,7 m3 Hvis man nsker at tage hensyn til klimandringer, skal regnintensiteterne (eller blot den beregnede totale regnvandsstrm) ganges med klimafaktorerne vist i figur 10.8.
Regnens gentagelsesperiode n Klimafaktor 2 r 1/2 1,2 10 r 1/10 1,3 100 r 1/100 1,4

Figur 10.8 Klimafaktorer, der er beregnet for en fremskrivningshorisont/forventet teknisk levetid p 100 r

Et underjordisk magasin kan laves af store rr, af faskinekassetter, af tanke mv. Et overjordisk magasin er blot et dybt regnbed, som beskrevet fr, bortset fra at bunden skal vre tt, s vandet ikke nedsives, og der skal vre aflb fra bassinet til aflbssystemet. Forskellige udformninger af bassiner er vist p figur 10.9 a, b, c, d og e.

Side 37 af 40

a. Brnd med pumpet aflb

b. Stor ledningsdimension mellem to nedgangsbrnde

c. bent bassin bekldt med grs eller fliser

d. Lukket bassin under terrn

e. Regulering af aflb ved indsnvring i form af boret hul i slutprop (fx af PVC). Hvis hullet tilstopper, virker den lodrette gren som overlb

Figur 10.9 Udformning af regnvandsmagasiner

Vandbremse p aflbet En af de sikreste mder at regulere et aflb fra et bassin med, er en vandbremse, der kan bremse vandet meget ned, samtidig med, at der findes en stor gennemlbsbning, s der ikke er risiko for tilstopning. I figur 10.10 er vist udlbskarakteristik for en vandbremse og et skarpkantet hul (se eksempel i figur 10.9). Det ses, at vandbremsen har et vsentlig mindre aflb end et skarpkantet (meget lille) hul.

Side 38 af 40

Figur 10.10 Udlbskarakteristisk for en vandbremse og et skarpkantet hul

Vandbremsen kan monteres i en nedlbsbrnd med sandfang. Den findes i forskellige strrelser og kan regulere fra ca. 0,1 l/s til 25 l/s. Bremser til vandbremsebrnde fremstilles normalt i syrefast rustfrit stl, se figur 10.11. Vandbremsen kan af- og pmonteres med lftestang. Se mere i Rrcenter-anvisning 019, Vandbremser.

Figur 10.11 Vandbremsebrnd

Ndoverlb Ved dimensionering af bassiner er det altid vigtigt at gre sig klart, hvad der sker, hvis bassinet er overbelastet eller der er tilbagestuvning fra hovedkloak. Det skal anskueliggres, hvor overlbsvandet vil lbe hen, og det skal sikres, at det ikke volder undig skade.

Side 39 af 40

Side 40 af 40

vrige anvisninger fra Rrcentret:

Rrcenter-anvisning 001 Ressourcebesparende aflbsinstallationer i boliger, juni 1999 Rrcenter-anvisning 002 Ressourcebesparende vandinstallationer i boliger, juni 1999 Rrcenter-anvisning 003 Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, september 2012 Rrcenter-anvisning 004 Renovering af aflbsledninger. Paradigma for udbud og beskrivelse inkl. vejledning 2 udgave, januar 2005, inkl. Indlagt cd-rom Rrcenter-anvisning 005 Fedtudskillere. Projektering, dimensionering, udfrelse og drift, marts 2000 Rrcenter-anvisning 006 Olieudskilleranlg. Vejledning i projektering, dimensionering, udfrelse og drift, marts 2004 Rrcenter-anvisning 007 Dksler og Riste. Dksler og riste af stbejern til krebane og gangarealer, maj 2005 Rrcenter-anvisning 008 Acceptkriterier. Retningslinier for vurdering af nye og fornyede aflbsledninger ved hjlp af TV-inspektion, maj 2005 Rrcenter-anvisning 009 Nedsivning af regnvand i faskiner. Vejledning i projektering, dimensionering, udfrelse og drift af faskiner, maj 2005 Rrcenter-anvisning 010 Tmning af bundfldningstanke (septitanke). Paradigma for udbudsmateriale, marts 2006 Rrcenter-anvisning 011 Vacuumsystemer i bygninger. Vejledning i projektering, udfrelse og drift, marts 2006 Rrcenter-anvisning 012 Nye aflbssystemer samt omlgninger. Paradigma for udbud og beskrivelse, maj 2007 Rrcenter-anvisning 013 Erfaringer med nedsivningsanlg, februar 2007 Rrcenter-anvisning 014 Aflbssystemer. Oversigt over undersgelses-, mle- og fornyelsesmetoder, april 2007 Rrcenter-anvisning 015 Tilbagestrmningssikring af vandforsyningssystemer, oktober 2009 Rrcenter-anvisning 016 Anvisning for hndtering af regnvand p egen grund, maj 2012 Rrcenter-anvisning 017 Legionella. Installationsprincipper og bekmpelsesmetoder, april 2012 Rrcenter-anvisning 018 Store nedsivningsanlg. Dimensionering og udfrelse, august 2012 Rrcenter-anvisning 019 Vandbremser. Regulering af vandstrmme i aflbssystemer, maj 2013 Rrcenter-anvisning 020 Skybrudssikring af bygninger, september 2013 Rrcenter-anvisning 021 Klderoversvmmelser. Sikring mod opstigende kloakvand, september 2013