Kapitel 9. Konklusion

På baggrund af en forvaltnings- og planlægningsorienteret tilgang, med teoretisk afsæt iHägerstrand, T. (1993, 1995) samt Kristensen, L. og Primdahl, J. (2000), er det i specialet blevetundersøgt, hvilken effekt og betydning den eksisterende lovgivning, plejerelaterede ordninger samtmyndighedernes plejeindsats har for de lysåbne naturtypers tilstand, samt hvor meget af denlysåbne § 3 natur, der er omfattet af pleje- og plejerelaterede forpligtigelser. Ligeledes er det ogsåblevet undersøgt, med udgangspunkt i de nuværende forhold, herunder tilskuds- ogstøttemuligheder, hvilke begrænsninger og muligheder for pleje af de lysåbne § 3 naturtyper der erfor de aktører, der varetager plejen og forvaltningen.

På baggrund af specialet kan det konkluderes, at ca. 52 % af de lysåbne § 3 naturtyper, svarendetil 180.718 ha ud af i alt 344.547 ha, ikke er omfattet af anden naturbeskyttelse end dennaturbeskyttelseslovens § 3 sikrer. Denne konklusion er baseret dels på analyser af, hvor meget §3 natur, der er forpligtigelse til at pleje som følge af naturbeskyttelseslovens bestemmelser, dvs.kommunernes og statens plejeforpligtigelser på egne § 3 arealer og egne fredede arealer. Dels påanalyser af, hvor meget af den eksisterende § 3 natur, der er omfattet af Natura 2000. Resultatetbetyder samtidig, at 48 % af de lysåbne § 3 arealer som udgangspunkt bør være sikret pleje/ fremtidig pleje som følge af ovennævnte lovgivning. For de 52 % af de lysåbne § 3 naturtyper, derikke er omfattet af anden naturbeskyttelse end den naturbeskyttelseslovens § 3 sikrer, kan detkonkluderes, at § 3 beskyttelsen i sig selv ikke hindrer disse naturarealer mod tilgroning, og atrydningspligten for disse arealer tilsyneladende kun har en begrænset plejeeffekt.For så vidt angår plejerelaterede ordninger og bestemmelser, hvor dels støtteordningen tilpermanente græsarealer, MVJ og GLM-bestemmelserne er blevet undersøgt, kan det konkluderes,at plejeeffekten er meget begrænset, men at der kan være en potentiel fremtidig plejeeffektforbundet med støtteordningen til permanente græsarealer kombineret med GLM.Hvad angår kommunernes plejeindsats, kan det konkluderes, at deres indsats uden for Natura2000 og foruden de plejeforpligtigelser de har, er begrænset og for Middelfart Kommunesvedkommende begrænser sig til de mest værdifulde områder, herunder inkluderet Natura 2000områder. For kommunernes vedkommende kan det endvidere konstateres, at den væsentligstebarriere for deres plejehandlerum er de ressourcemæssige rammer samt kompetenceforholdene.For de private plejeaktører kan det konkluderes, at plejepotentialet for malkekvæg er begrænset,og at det er ammekvæg, og dermed kødkvægsproducenterne, der udgør det størsteplejepotentiale. Bestanden af ammekvæg ville ideelt set kunne varetage plejen af de lysåbnenaturtyper, men der er en række begrænsninger mht. potentialet. En af de væsentligstebegrænsninger ser ud til at være de driftsøkonomiske forhold. I den forbindelse kunne detkonstateres, at landbrugsreformen ikke nødvendigvis på nuværende tidspunkt har nogen negativeffekt på den samlede driftsøkonomi, men at dette afhænger af bedriftsspecifikke forhold, og atreformen især over de kommende år kan få en negativ effekt på driftsøkonomien.Som følge heraf blev det undersøgt, hvilke muligheder for støtte og tilskud der eksisterer iforbindelse med EU’s landbrugspolitik. Effekten på plejehandlerummet i forbindelse med dissestøtte- og tilskudsordninger kan konkluderes at være begrænset, især hvad angår MVJ. Hvadangår støtteordningen til permanente græsarealer, kan der, hvis der viser sig at være vilje til at