har her mindet om tre forskellige historiske tilfælde, hvor Ånden blev udgydt.
Der kunne nævnes ihundredvis af andre eksempler, men disse er tilstrækkelige til at vise, hvad jeg mener. Og dette er, hvadvi behøver i dag frem for noget andet. Når jeg tænker på, at en sådan åndsudgydelse er kommet over Kina, Indien, Korea, Afrika, England, Wales, USA, havets øer og mange andresteder, men at Canada, vores elskede land, aldrig har oplevet en national vækkelse, råber mit hjerte tilGud om en sådan åbenbarelse af ham selv. Har vi brug for det? Hvor mange af vores lokaler står ikkehalvtomme søndag efter søndag? Hvilke skarer der findes, som aldrig søger Guds hus! Hvor mange bønnemøder har vi om ugen, over hvilke der er liv og åndelig begejstring? Hvor findes der en hunger efter de åndelige ting? Og hvad gør vi for missionen i landene på den anden side af havet, hvor hedenskabens mørke råder? Foruroliger den tanke os, at adskillige mennesker går fortabt? Eller er vi blevet selviske? Og hvad så med de vældige rigdomme, Gud har skænket os? Tag f.eks. USA, denrigeste nation i verdenen i dag. Størsteparten af dens rigdomme er i hænderne på bekendende kristne,og dog har USA i løbet af et år brugt flere penge på tyggegummi end på missionsformål. Hvor mangekristne giver blot en tiendedel til Gud af det, som han har skænket dem?
I vore højskoler ogseminarier
, både hjemme og ude på missionsmarken, sidder den moderne teologi i højsædet. Der bliver man undervist om, at Jesus aldrig har udført noget mirakel, at han ikke opstod fra de døde, at hanikke blev født af en jomfru, at han ikke døde som vores stedfortræder, og at han ikke kommer igen.Hvor mange bekendende kristne lever Kristuslivet? O, hvor vi gør os lige med denne verden! Hvor lidtmodstand vi har! Hvor er forfølgelserne, som den første menighed i rigt mål var genstand for? Hvor er det let at være en kristen nu! Og hvordan er det med Herrens gerning? Bliver sjæle grebet, omvendt ogfrelst ved at lytte til prædikantens budskab? Hvor mange sjæle bliver vundet ved Ordets forkyndelse?O, mine venner, vi er overbebyrdede med utallige menighedsanliggender, mens menighedens virkeligeopgave, at evangelisere verden og redde de fortabte, er næsten helt forsømt.
Hvor er densyndsbevidsthed henne, som vi før kendte til? Er det noget, som hører fortiden til?
Lad os tænke på, hvordan det var med Finneys møder. O, om det ville gentage sig i dag. Han fortæller, at da hanengang holdt møde i Antwerpen, USA, var der en gammel mand, som indbød ham til at tale i et lilleskolehus i nærheden. Da han kom, var lokalet så fyldt, at han blot kunne få en ståplads lige indenfor døren. Han talte i lang tid. Til sidst sagde han lige ud til dem, at de var meget ugudelige, eftersom der ikke blev holdt gudstjeneste der på egnen. De blev alle overbevist omsynd. Guds Ånd kom over dem ligesom et tordenvejr. En efter en faldt de enten på deres knæ eller om på gulvet og råbte om nåde. I løbet af to minutter var de alle på knæ, og Finney måtte holde op med attale, fordi ingen kunne høre ham mere. Endelig fik han øje på den gamle mand, som sad midt i lokaletog så sig om i den dybeste forbavselse. Lige så højt han kunne, råbte Finney til ham, at han skulle bede.Så talte han med hver enkelt, og viste dem hen til Jesus. Imens ledte den gamle mand mødet, somfortsatte hele natten. Resultatet var varigt, og en af de nyfrelste blev en meget velsignet prædikant.Menneskene har glemt Gud. Overalt florerer synden, og forkyndelsen griber ikke folket. Jeg kender ikke noget andet, som kan hjælpe på den nuværende tilstand, end en udgydelse af Ånden. En sådanvækkelse har formået at forvandle i hundredvis af samfund, og den kan også forvandle vores. Menhvordan kan vi få sådan en åndsudgydelse? Gennem bøn, svarer du. Det er sandt, men der er noget,som må gå forud for bønnen. Først og fremmest må vi have gjort op med al synd, for før vores liv er retfærdigt i Guds øjne, og før synden er skaffet bort, kan vi bede til dommedag, uden vækkelsennogensinde kommer. »Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud; jeres overtrædelser skjuler hans ansigt, så han ikke kan høre jer« (Es 59,2).
Vores bedste guide her er helt sikkert Joels profeti.
Lad os se på den. Den kalder til bod. Gud er nidkær for at velsigne sit folk, men synden har holdtvelsignelsen tilbage. Og i sin store medlidenhed og kærlighed bringer han en frygtelig dom over dem.
Leave a Comment