Madam, all stories, if continued far enough, end in

death, and he is no true-story teller who would keep

that from you.
- Ernest Hemingway, Death in the Afternoon, 1932











Symbol og myte
i Martin A. Hansens digtning







Vejleder: Anker Gemze Udarbejdet af: Per Brahde
Speciale i Dansk
Aalborg Universitet
Februar 2007

Indhold
Forord ......................................................................................................................................... 1
Indledning ................................................................................................................................... 2
Morgenstemning tre lsninger af Paaskeklokken ............................................................... 8
A. Det realistiske leje ............................................................................................................. 9
Komposition og genre ...................................................................................................... 19
Udsigelsesstruktur ............................................................................................................ 24
Tid og rum ........................................................................................................................ 31
Kronotop-begrebet ....................................................................................................... 33
B. Det symbolske leje ........................................................................................................... 38
Lindormemotivet .............................................................................................................. 51
Besttelsestiden og de unge dde .................................................................................... 63
Dualisme vs. dialektik ...................................................................................................... 76
C. Det regressive leje ........................................................................................................... 79
Konklusion ............................................................................................................................... 90
Perspektivering ......................................................................................................................... 96
Abstract in English ................................................................................................................. 101
Litteraturfortegnelse ............................................................................................................... 103
Opslagsvrker ........................................................................................................................ 106
Bilag 1: Paaskeklokken komposition ............................................................................... 107
Bilag 2: et dagbogsnotat ......................................................................................................... 108


Forord
Med nrvrende speciale i Dansk sger jeg at stte fokus p, hvorfor og hvordan symbol og
myte indgr i Martin A. Hansens digtning. Og hvilken betydning dette har for lseren.
En mere teoretisk tilnrmelse til, hvad symbol og myte er for strrelser, kan savnes, men
har mttet vige til fordel for nsker om at sammenholde Martin A. Hansen med Karen Blixen,
at f tegnet et billede af forfatteren og hans tid samt en sprgen til de skift i receptionen af
forfatterskabet, der har gjort sig gldende frem til i dag.
En begrebsafklaring omkring symbol og myte er derfor sgt behandlet i anden sammen-
hng, Olympiernes funklende drmmefdsel, som kan hentes fra min hjemmeside p URL:
www.dialektika.dk/docs/emneopgave_st_dansk_5.pdf, hvor det isr er vrker af Paul Tillich,
Ernst Cassirer, Erich Fromm og Nina Rosenstand, der er lagt til grund. For at lette forstelsen
af, hvilket baggrundsstof der gr sig gldende ogs i dette speciale, er vrkerne medtaget p
litteraturlisten; af samme grund er ogs Blixens vrker medtaget.

I forbindelse med arbejdet og studiet overhovedet er jeg en stor tak skyldig til mange sider:
til Anker Gemze for gode diskussioner samt en kyndig vejledning, hvor kommenta-
rerne altid har vret velplacerede og inspirerende for det videre arbejde bde i for-
bindelse med nrvrende og tidligere opgaver.
til Mogens Pahuus, som for r tilbage lagde grunden til, at et 1-rigt kursus under
bent Universitet skulle gribe om sig og give lyst til og mod p et lngere forlb.
til Kirsten og Torben Sthr, der har viet megen tid p at flge og diskutere bde denne
og tidligere opgaver i forbindelse med mit studium.
til familie og venner, der gennem rene har stttet og opmuntret mine bestrbelser p
at bevge mig fra halvstuderet til udstuderet rver


Aalborg, februar 2007

Per Brahde
1

Indledning
I rene op mod sin dd og ind i 1960erne er Martin A. Hansen vel Danmarks mest lste og
populre forfatter. Da Lgneren frste gang mder et publikum, i form af en radiofljeton
udsendt 1950, ligger gaderne de hen og vidner om en bred, folkelig appel, sknt vrket p
ingen mde kan karakteriseres som let underholdning. Trods sin komplekse struktur, symbo-
lik og udstrakte brug af intertekstuelle referencer, har skildringen af Johannes Vig og hans
kamp for at leve sit liv i overensstemmelse med den etiske fordring benbart ramt nogle
sprgsml, der bde er blevet forstet og har vret ptrngende for mange i samtiden.
Den hidtil eneste disputats, der er blevet forfatterskabet til del, Kains Alter, udkommer
1964 og kaster en livlig polemik af sig, der affder en omfattende sekundrlitteratur om
MAH og forfatterskabet. I rene efter 1970 bliver der mere stille omkring ham, og frst med
udgivelsen af Dagbger 1931-55 i 1999 bliver der atter udgivet nylsninger i nvnevrdig
grad. I efterret 2004 anfrer medierne lidt overrasket synspunkter som dette:

Martin A. Hansen har vret ude, men han er p vej ind. Da den nye litterre kanon for
skolerne forleden blev offentliggjort figurerede han minsandten blandt de f, fornemme
obligatoriske, ikke p sidelisten med de anbefalede. Da hans dagbger for fem r siden
udkom i tre bind, blev frste oplag hurtigt revet vk, og medierne beskftigede sig in-
tensivt med forfatteren i mnederne efter. Martin A. Hansen havde ellers lnge vret
lagt p is med et ry som klg og opbyggelig. (Jyllands-Posten, 8. oktober 2004, 4.
sek., s. 5)

Tider skifter, og der er intet usdvanligt i, at de relativt f forfatterskaber, hvis liv overhove-
det rkker ud over ophavsmandens dd, tolkes og vurderes forskelligt. Hvad jeg hfter mig
ved, er de markante skift i receptionen, jf. fremhvningerne, som er mine. I manchetten til
ovenstende, fra et interview med Anders Thyrring Andersen, formuleres det som, at en for-
nyet interesse bruser op om den glemte forfatter; glemt er mske et strkt udtryk, da samme
interview ogs kan anfre, at Lgneren er Gyldendals til dato mest solgte roman.
1

Men dog et forfatterskab, der af flere grunde har vret i modvind gennem hen ved 30 r,
og da skal der noget srligt til at puste nyt liv i dets glder, f det til at fnge igen. Udgivel-
sen af dagbgerne har vret en drivkraft heri, men kan ikke forklare forholdet: der m p for-

1
En oplysning, jeg har fet verificeret af Gyldendals Forlag i mail af 16.6.2005.
2

hnd have vret en tillid til, at publikationen ville vise sig rentabel; den er nppe sat i vrk af
reverens for en forfatter, som engang i fordums tid var givtig for forlaget.
Hvad kendetegner da i vrigt forfatterskabet? MAH debuterer 1935 med Nu opgiver han,
en roman indenfor den socialrealistiske tradition, hvortil ogs nste vrk, Kolonien, m hen-
fres. Herefter skifter MAH spor: fra og med Jonathans Rejse (1941) og frem, er alle hans
sknlitterre vrker kendetegnet ved at rumme mere fantasifulde elementer, end den strengt
realistiske tradition kan befatte sig med. Indbrud, der brer karakter af mytens, og den be-
slgtede genre, eventyrets, mere symbolske sprog. Endvidere angriber han i essays direkte
naturalismen og realismen i skarpe vendinger:

Her kommer en gammel Rufferske snigende, den moderne Civilisations Vanetnk-
ning, aldrende, stadig intrigant, endnu magtfuld i Litteraturen. [] Denne naturalistiske
Psykologi, der som Metode har al god Gyldighed ved videnskabelige Protokollater og
Udredninger af menneskelige Fnomener, har sin oprindelse i den Tankegang, at det
egentlige, primre, den oprindelige Krne i Menneskenaturen kan samles i eet Begreb.
Hyppigst er dette Begreb vel Egoismen. Ofte hedder det tvrtimod Altruisme. Den til
Grund liggende Opfattelse er monistisk, enten er Mennesket af Naturen egoistisk, eller
det af Naturen er altruistisk. [] Denne Psykologisme, der har et forlegent, men tvunget
Forhold til Aarsagsstningen, kan ikke alvorligt give sig af med et Syn, der dualistisk
vil opfatte baade det gode og det onde som elementre Trk ved det menneskelige eller
mener, at den menneskelige Aand er en Slagmark, hvor der kmpes mellem uforsonlige
Magter, der ikke uden videre kan gennemanalyseres. [] Den kan ikke redegre for alt,
hvad Mennesker kan opleve, for den er selv, nrvrende som Ideologi og Smag, en
Hindring for, at alt kan opleves. Og hvad der her er vigtigt, som Smag maa den vende
sig mistroisk mod Formaanden, naar denne, udviklende Digtets egen Personlighed til
fuld Blomstring, frer Handling, Karakterer, Skbner ud over Virkeligheden netop
for at Digtet sandt skal tolke Virkeligheden. (MAH, bd. 10, s. 108-123)

Intentionen med citatet er at f en nogenlunde sammenhngende formulering fra MAH selv,
hvor en rkke vigtige punkter til forstelsen af svel forfatterskabet som dets reception klart
trder frem. Han erklrer sig her en dualistisk tnker: en af de alvorligste anker, eftertiden
har rettet mod ham og strsteparten af kredsen omkring Heretica pga. det forenklede og sort-
hvide verdensbillede, der kan vre en flge heraf. Dualismen forleder desuden gerne til at
give vrdierne absolut status, dvs. hvet over ethvert tillb til diskussion mennesker imellem,
idet de kun kan tolkes religist, som noget givet, mennesket m indrette sin tilvrelse p. Det-
te synes ogs at glde MAH iflge ovenstende, men det er en problematik, jeg skal vende
tilbage til, da der i vrkerne ogs kan spores andre tendenser; en mere dialektisk orienteret
syntesetnkning og dermed ogs et mere nuanceret verdensbillede, end hvad somme gennem
rene har villet medgive forfatterskabet. En problematik, der bunder i sprgsmlet, om ikke et
3

monistisk livssyn, enten det er af materialistisk eller idealistisk karakter, ligeledes giver et
reduceret og dermed p anden vis forenklet verdensbillede?
MAH finder realismen snver og fordomsfuld, gennemtrngt af vanetnkning og med sit
monistiske menneskesyn uden evne til at gribe tilvrelsen i dens fylde og totalitet, hvorfor
han stter formnden som det positive modstykke: den skabende nd, der ndvendigvis m
rkke ud over virkeligheden for at kunne tolke denne. Ndvendigvis? Det er vel en almin-
delig erfaring, at vi ofte forstr begivenheder og situationer bedst, nr vi har en vis distance til
dem: frst da kan en tolkning ske med det overblik, der betinger, at den kan blive frugtbar;
standpunktet synes ikke kontroversielt: det verdensbillede, vi alle sger at etablere for over-
hovedet at kunne navigere i verden/virkeligheden, kan sjldent inkorporere helt nutidige op-
levelser. Frem for den udskldte psykologisme indsttes derfor, hvad han med en vis ng-
stelse, i Mangel paa bedre Begreber, vil kalde en metafysisk Psykologi, en visionr Menne-
skeskildring, som for at fortlle sandt om det menneskelige ofte maa fortlle noget, som slet
ikke kunde ske. (s. 115)
Er MAH nu ikke ude p dybt vand, nr han gentagne gange fastholder et ubetinget sand-
hedskrav og dog vil fortlle noget, som slet ikke kunde ske? Han er i al fald p linie med
en rkke betydelige nordiske forfattere op gennem det 20. rhundrede, der kan vre nok s
forskellige, men hos dem alle finder vi netop disse indslag af mytisk og eventyrlig karakter.
Her skal isr fremhves Johs. V. Jensen, Selma Lagerlf, Pr Lagerkvist, Karen Blixen og
Kerstin Ekman; dels finder jeg, at slgtskabet mellem disse er tydeligt, dels spnder de til-
sammen over hele rhundredet efter symbolismens storhedstid uden at vre symbolister i
egentlig forstand. Johs. V. Jensen er, som en erklret kendsgerningernes mand, mske til-
med den frste, der lgger klar afstand til symbolismen i 1890erne.

Martin A. Hansens forfatterskab er efter min vurdering prget af en noget svingende kvalitet,
bde i den omfattende sagprosa, der finder vej ud i kronikker, essays og kulturhistoriske vr-
ker som Leviathan og Orm og Tyr, og hvor det lejrer sig om, hvad jeg vil fastholde som den
egentlige og primre produktion, digtningen. Her er spndvidden stor og gr fra, hvad
Bjrnvig betegner som Almanakagtige Fortllinger (Kains Alter, s. 397 o.a.) et prdikat,
jeg i overensstemmelse med Bjrnvig vil hfte p fx Aasynet og Agerhnen til rene
perler som Lykkelige Kristoffer, Offer, Soldaten og Pigen og Jakobs Kvinder.
4

Br en forfatter nu ikke bedmmes p det ypperste, han har bedrevet? Man kan og br vel
ikke aldeles se bort fra spndingerne, kompleksiteten og diversiteten, men som udgangspunkt
vil jeg pldere for, at hjdepunkterne viser formatet, mens det mindre vellykkede kan vre
med til at nuancere og uddybe brydningerne i kunstnersindet, der altid synes fdt af en egen
sensibilitet for det vldige drama, der udfoldes omkring os og ikke mindst i vort indre. For-
uden talentet og evnen til at bearbejde og forme det personlige konfliktstof, s det finder et
kunstnerisk udtryk hvilket just indebrer, at det hves fra et personligt til et almengyldigt
niveau, hvor lseren kan bruge det som prisme for egne genvordigheder og bestrbelser.
Hjdepunkterne tller! Blandt disse finder jeg, at Paaskeklokken (Tornebusken, 1946)
indtager en srlig fremskudt position. Med afst i tre lsninger af denne tekst og srlig inte-
resse for symbolets og mytens prgnans, vil jeg sge at n til strre klarhed over, hvad det
mere specifikt er, symbolet og myten kan og derved bringer MAH samt bl.a. ovennvnte
forfattere til at forlade det realistiske leje: vrge sig erkendende mod de Fordomme og Mag-
ter, som vil forkrble Digtet, Symbolet, der er brer af hans Viden. (MAH, bd. 10, s. 112)
De tre lsninger, der snarere m betegnes faser i lsningen, skal tjene til at belyse, hvorfor
denne tekst i min frste og mere umiddelbare lsning kalder p en symbolsk lsning, og hvad
der sker med teksten, nr ploven sttes i jorden og lader det mytiske lag vlde op mod over-
fladen for at indg i en symbiose med det benlyse og ekspliciterede.
I den frste fase samles interessen derfor om persontegningerne og det realistiske leje, som
er at finde fra frst til sidst; modsat fx Midsommerfesten i samme vrk finder vi ingen na-
turstridige elementer la den omkringflyvende Georg, der spejler sig i talrige gengangere og
frst kan se sin Alma i det jeblik, hvor hun beslutter sig for selvmordets desperate og en-
somme udfrielse. I den nste fase forskydes interessen mod det mytiske leje, hvor associatio-
nerne myldrer frit og bringer lsningen til at strejfe vidt og bredt, idet jeg trods al respekt for
nykritikkens og senere litteraturteoriers hvdelse af tekstens autonomi ogs inddrager biogra-
fiske aspekter. I den tredje og afsluttende fase, som jeg vil kalde det regressive leje, et tilbage
til teksten, skal der sges mod symbiosens fredelige sameksistens, hvor realisme og myte
trkker p samme hammel.
Mlet med de tre faser er at forst og kortlgge, hvorfor et tospand gres ndigt, nr tek-
stens intention og bestrbelse grangiveligt bevger sig gennem frodig muld og ikke stikker
fast i klgt ler: det almanakagtige. Begrebet faser udspringer af, at jeg anser det for noget
5

nr umuligt at fre dem igennem i deres rene form: kun en forskydning af fokus mod forskel-
lige lag eller niveauer i teksten synes adkvat for en tekst, der favner dem alle tre.
I konklusionen vil jeg afrunde med en refleksion over de tre faser i lsningen, og hvad de
hver isr har formet eller manglet, idet jeg vil argumentere for, at de m ses som en reali-
stisk, en allegorisk og en symbolsk lsning, hvor kun den sidste forbliver i tekstens nd eller
id.
En kort begrundelse for det biografiske islt skal sge sttte i fire synspunkter: 1. Det gi-
ver mulighed for at skitsere et tidsbillede med fokus p besttelsestiden, der str centralt i
perioden 1935-1960, som skal vre min litteraturhistoriske hovedvinkel; motiveret med, at
her finder jeg bde en forelbig udfasning af og et afgrende kulminationspunkt for de strm-
ninger, der sttes i gang med det moderne gennembrud omkring 1871. Jeg vil derfor lbende
inddrage Karen Blixen for at f en dialog mellem bonden og aristokraten frem: to af de
mere markante skikkelser i periodens litterre landskab. 2. Der er noget paradoksalt i at beto-
ne vrkets autonomi, nr vi lser, mens vi hyppigt og gerne, nsten altid, organiserer og
formidler tekster omkring forfatteren og/eller hans tid. 3. Den valgte tekst, Paaskeklokken,
er spkket med intertekstuelle referencer foruden andre greb, der bringer teksten i spil med
andre vrker og myteelementer, hvor vi overvejende kender de sidste i dag som tekst, qua
skriftlig overlevering, sknt arkologi og arkitektur ogs bidrager, men de kan ikke levere
varen alene; dette spil er vanskeligt at holde levende og direkte truet af en lsning, der insiste-
rer p at se teksten som et selvstndigt klenodie og placerer den p en piedestal, hvor den
ikke finder selskab for sig, og al samtale derfor m forstumme. 4. Endelig skal jeg tilslutte
mig Bjrnvigs opfattelse:

Jeg tror ikke, at en Digters Vrk blot er en Kommentar til hans Biografi, heller ikke at
Vrk og Biografi er fuldstndig uafhngige af hinanden, og heller ikke [], at Liv og
Digt er eet. Relationen mellem forskellige Digtertypers Liv og Vrk kan tendere over-
vejende mod en af de tre Muligheder. Men det normale er nok, at en Kunstners Vrk og
Liv ver en kraftig Indflydelse paa hinanden, at Livsforlbet farver og paavirker Vr-
ket, men sandelig ogsaa, at Vrkviljen paavirker og farver en Kunstners Liv, giver hans
Skbne dens srlige Udformning. (Kains Alter, s. 16)

Synspunktet er kontroversielt fremsat i nykritikkens danske glansperiode og har siden levet et
kummerligt liv; dog vedbliver det at dukke op og peger mod en uomgngelighed, understttet
af de frste tre, som jeg ikke finder, at litteraturvidenskaben kan sidde overhrig.
6

I dag, hvor denne har udviklet en rkke forskellige teoretiske tilgange hvor nye m for-
ventes at komme til som hver isr er fuldgyldige, idet de kan noget bestemt i forhold til en
tekst, synes der grund til at besinde sig p det vrdifulde i at lade tekstens egenart bestemme
hvilke, der er specielt egnede i forhold til netop den og det vil sjldent vre en enkelt, und-
tagen hvor en meget klar af- og begrnsning tilstrbes. Min tilgang i nrvrende speciale vil
jeg sledes karakterisere som en sknsom blanding af en formalistisk, eksistensfilosofisk,
fnomenologisk og biografisk lsning, der er bestemt af, nrmest opstr af sig selv i mdet
mellem teksten og mit personlige verdensbillede. Havde jeg valgt fx en strukturalistisk vinkel,
ville det vre at beg vold mod enten tekst eller eget fundament oftest ville begge dele blive
tilfldet medmindre jeg havde sat mig for at undersge, hvad netop en sdan lsning for-
mr i den aktuelle kontekst.
Af beslgtede grunde er der ogs indlejret en sprgen til, hvoraf skift i MAH-receptionen
er betinget. Thi ogs her er der et forhold, som kalder p interesse; de nvnte forfatterskaber
synes at have et flles trk, en egen sejlivet gennemslagskraft: alle har de i perioder vret i
defensiven, kun for at vende tilbage med fornyet styrke; fx har Blixen aldrig i sin samtid op-
levet en opmrksomhed, som blot tilnrmelsesvis modsvarer den, der er blevet hendes forfat-
terskab tildel, siden Judith Thurmans biografi Karen Blixen (1983) og filmen Out of Africa
(1985) bragte det i erindring. Ogs her satsninger fra mange sider, der indikerer en bagvedlig-
gende motivation og tillid til, at tiden var moden til en nylsning. P samme vis tyder meget
p, at bde MAHs og JVJs forfatterskaber i skrivende stund kan imdese en renssance de
kommende r.
Endelig kan det vre p sin plads at indrmme en forkrlighed for mange og ofte lange ci-
tater. En last mske, men i egen optik ikke ubegrundet; citaterne skal for det frste eksplicite-
re, hvor analysen helt konkret er forankret i teksten. Dernst: parafrasen kan vre p sin
plads og med lidt held udtrykke omtrent det samme som citatet. Kursiveringerne angiver og
begrunder min modvilje; lig oversttelsen rummer parafrasen ogs altid en fortolkning, det
kan ikke undgs trods de bedste intentioner om en redelig og uvildig gengivelse af, hvad en
kunstner og tnker mske har brugt dage og ntter p at formulere s prcist og dog nuance-
ret, at nppe nogen anden formr at gre kunststykket efter.
7

Morgenstemning tre lsninger af Paaskeklokken
I Paaskeklokken finder vi ingen egentlige hovedpersoner; teksten udfolder sit fiktive uni-
vers en pskesndag og flger en rkke mennesker gennem formiddagen, fra de str op om
morgenen til umiddelbart efter, at en central begivenhed, gudstjenesten, er forbi.
Et ritual, der skal bekrfte og holde liv i kristendommens mytologi; netop denne dag er der
tale om dens vel inderste kerne: den paradoksale beretning om, hvordan Jesus ved sin dd p
korset overvandt dden, ikke blot p egne vegne, men for hele menneskeheden. Parallelt her-
med udspilles et andet drama, ligeledes af rituel karakter: en regulr tyrefgtning, hvor kam-
pen mellem mand og tyr ender med begges dd. Han dr imidlertid under gentagelse af orde-
ne: Jeg kan ikke d (s. 89), hvad der kaster et skr af samme paradoks over denne begiven-
hed.
Alt mens teksten skrider frem og etablerer disse to scenarier, spndes de op mod hinanden;
en spnding, der udgr tekstens inderste drivkraft, idet dens nerve kan fres hen p Sren
Kierkegaards begreb om reduplikation, dvs. genfordobling. Et noget kryptisk begreb, der kort
og mest enkelt udtrykkes her: At reduplicere er at vre det man siger. (SKS, bd. 21, s. 41)
Mere uddybende, skarpere og personligt giver Kierkegaard ogs denne definition:

Eet er at vre skarpsindig i Bger, et andet er dialektisk at fordoble det Tnkte i
Existentsen. Den frste Form af det Dialektiske er ligesom de Spil, der spilles om Intet
blot for Spillets Skyld, Reduplicationen er som det Spil, hvor Spillets Nydelse potense-
res ved at der spilles om store Gjenstande. Den Dialektik i Bger er blot Tnkningens,
men Redupplicationen af denne Tnkning er Handling i Livet. Men enhver Tnker,
som ikke redupplicerer sin Tnknings Dialektik han udvikler i eet vk et Sandse-
bedrag. Hans Tnkning faaer aldrig Handlingens afgjrende Udtryk. I eet nyt Skrift s-
ger han at berigtige Misforstaaelser o: s: v:, det hjlper ikke, thi han bliver i Meddelel-
sens Sandsebedrag. Kun den ethiske Tnker kan sikkre sig, ved at handle, mod Sandse-
bedrag i Meddelelsen. (SKS, bd. 20, s. 119)

Tanken, eller teorien, kan vre s dialektisk, den vre vil: inddrage alle aspekter, veje for og
imod mulige argumenter og herved fordoble sit emne; den er dog intet vrd, hvis den ikke
udmnter sig i handling, kan omsttes i praksis, dvs. forvandle mulighed til virkelighed. Heri
ligger genfordoblingen, der ydermere knyttes til etikkens krav om ansvarlighed: at man per-
sonligt er rede til at svare for sine handlinger, tage konsekvensen af sine tanker og de flger,
de mtte f for eget, svel som andres liv.
8

En tematik, der udfoldes tydeligt og strkest derved, at andenlrer, fortller og prst har
en lngere diskussion (s. 64 ff.) om, hvorvidt gudstjenesten er teater, et tomt ritual, netop som
tyrefgtningen er ved at blive blodig og uigenkaldelig virkelighed: her smelter myte og ritual,
teori og handling sammen, bliver t. P samme vis er det personernes evne til at forvandle
mulighed til virkelighed, som denne morgen bliver afgrende for deres videre skbne. For-
tllestrukturen er ikke additiv, udformet som et og-s, hvor led fjes til led, men korrelativ:
teksten er organiseret omkring begivenheder eller situationer, der gensidigt pvirker og bely-
ser hinanden; lig blgers interferens opstr betydningerne i brydninger, der lber gennem un-
derliggende, implicitte lag i teksten.
I disse nedre lag lejrer tekstens kerne sig p en mde, der minder om et digt af Johs. V.
Jensen, hvor det lyriske jeg fler sig splittet mellem to bevidstheder. Udenfor lyder tusinde
Miles Tomhed. Det er Rummets Monologer, hvis Ringe mdes med / Tidens tonlse Cirkler.
Indenfor hersker en ubndig Livslyst og fremkalder Denne knagen af Akslerne [] Selve
det skrigende Forhold mellem alle / ivrigt harmoniske Virkeligheder / er Mit indres gennem-
trngende Tonart. For s at blive opmrksom p, hvordan To diametralt modsatte Livsbe-
vidstheder mdes og / skrpes i mit Hjrte. (Interferens, Digte 1901-1941, s. 9 ff.)
Digter-jeget fr alts her en dialog i gang mellem de tilsyneladende uforenelige bevidsthe-
der. Med de flgende tre faser i lsningen skal jeg tilstrbe det samme, idet de ikke skal for-
sts som selvstndige lsninger, der udelukker eller afviser hinanden.

A. Det realistiske leje
Nppe tilfldigt rummer Paaskeklokken i alt 33 situationer: Jesu alder ved korsfstelsen
regnes almindeligt til netop dette tal. Det situationsprgede fremgr eksplicit af tekstens ind-
deling i afsnit, typografisk adskilte med en blank linie eller en linie med tegnene .
Strukturen er sledes scenisk og det p en mde, der i mangt og meget bringer mindelser om
Herman Bang, srskilt Ludvigsbakke, hvor netop denne typografi ogs bruges.
De vigtige personer i teksten er kirkevrgen Johansen, der trods jobbet er overbevist ateist,
socialist og i besiddelse af en strk tro p en bedre verden her p jord; klokker Olsen, som
trods tringssyge er den, der trkker i klokkestrengen og sender budskabet ud i verden; den
knne, ugifte, men erotisk livlige grdmandsdatter Ingrid; hendes bitre og umage forldre,
Kristian og Marie, der ejer Lindegaarden; den hrde, beregnende og giftelystne forkarl Johan,
9

ansat p grden tilligemed den knne, mrke fodermester Brge, en vildfaren og srt for-
skruet idealist; den aldrende og udslidte frstelrer Nielsen og frue; den unge, sprlske og
lidt umodne andenlrer Per og hans gravide hustru, Grethe. Vil man partout udpege en ho-
vedperson, er sidste den, der er tttest p at udgre en nglefigur, idet afgrende mder for-
midles gennem hende hvorved tekstens forlb og indre logik knyttes! En opfattelse, jeg skal
vende tilbage til.
Endelig er der den frste person, vi prsenteres for, Maries fader. Et navn fr vi aldrig og
af gode grunde: det er ikke et psykologisk portrt, der udfoldes omkring denne figur; han
reprsenterer en mennesketype, som det ogs er tilfldet andre steder i forfatterskabet, hvor
navnlse personer optrder, fx den bekendende Kvinde i Ventesalen. (Agerhnen, MAH,
bd. 6) Anonymiteten er ikke tilfldig; det understreges af, at ogs hans bopl er uprcist an-
givet: et sted i byen. Jeg vil da referere til ham som Lindormen pga. denne beskrivelse:
Den forbandede Kimen. Den er en Spydsod, der jages i en sklvende Dragekrop. Og Dragen
vrider sig over sin hellige Skat. (s. 16) En passus, der afslutter en besk og, var det ikke for
den ramsaltede humor, noget sknselsls beskrivelse af den dende gamling, hvis hellige
Skat er det jordiske gods, han nu modstrbende, men snart, m efterlade Marie og Kristian.
Fokus er ikke p hvordan eller hvorfor, han er blevet et sdant uhyre, hans funktion i fortl-
lingen er at reprsentere den rendyrkede materialist, s umenneskelig, som netop kun et men-
neske kan vre det: der har aldrig vret andet i hans liv end mammon; menneskelige bnd
har han tilsyneladende aldrig formet at knytte, og han er i sine sidste dage harm p alt og
alle, selv datteren, hvem han i sine paranoide og selvkredsende tanker mistnker for at ville
fremskynde ddens komme ved at forgifte den mad, hun og Kristian bringer ham. Og han
vredes dobbelt og p egen, paradoksal vis:

Men hvad det virkelig er vrd, det fatter de ikke. Og da kan det harme ham, at de ikke
er meget mere begrlige, at de ikke staar ham vrre efter Livet. Han smager altid fint
paa den frste Skefuld Mad eller prver om Katten vil rre den. Men han er jo gammel,
og det hnder, han glemmer at passe paa, naar han der. Der har ikke vret Gift i Ma-
den ved disse Lejligheder. De prver altsaa ikke hver Dag. Det harmer ham i Grunden.
Saa megen Ulejlighed gider de ikke gre sig. (s. 14 f.)

Ikke kun Lindormen har ondt i livet i de indledende afsnit; det glder alle ovennvnte, at
de har svrt ved at komme videre med deres liv.
Om Grethe erfarer vi, at det ikke rigtigt er alvor for hende med Per; der har vret en anden
fr ham, Villi med ham var det alvor. Og nu, hvor hun venter et barn med Per, rkker det
10

ikke lngere med hans drengede charme. Hun m insistere p, at han ikke kommer til at st i
skyggen af Villi eller forlade ham. Hvordan bringe ham dertil, nr hun selv er uklar p, hvad
det mere njagtigt er, Per mangler? Med hendes egne tanker: Du skulde jo tage mig fra ham,
Menneske! Men du kan ikke, for du er ikke blevet Alvor for mig endnu. / Per, saa maa jeg
selv. Jeg ved ikke hvordan. Men jeg maa! Der maa ske noget i mig. Ligesom der nu gror et
lille Menneske i mig. Saadan maa det andet gro i mig. Hun vd kun, at det er noget inden i
ham, der m komme til besindelse, fr hun selv kan komme i vkst, f bugt med disse tanker,
der fr hende til at fle sig usand: hun tilhrer stadig Villi. Og hun nsker at hjlpe Per dertil,
men kan man overhovedet hjlpe andre mennesker? Hun tnker videre, at lre kan hun kun
gennem dem, der har Lidelser, jeg forstaar. Per, du har ingen Lidelser, jeg forstaar. Du har
maaske slet ingen Lidelser? (s. 75)
Johansen har mistet en sn for r tilbage og m, nr han i embeds medfr hyppigt frdes
p kirkegrden, bestandigt vige uden om drengens gravsted: En svr og rolig Mand at se. Ja
udefra! Men han brer rundt p et Navn, der dog bliver klemt itu i Munden paa ham. (s.
40 f.) Det sidste udbrud kommer, da han fr, hvad han kun kan kalde en jenforblndelse.
En oplevelse, der bde ryster ham flelsesmssigt og anfgter hans livssyn; oppe fra kirke-
trnet har han om morgenen set sin sn ved gravstedet og fortller senere til Grethe om synet:
Han hoppede Paradis her. Fuldstndig, som jeg husker [ham] dengang. (s. 80) Var det vir-
kelig ham, han s?
Klokker Olsen falder lidt uden for, da han kun vinder indpas i de frste scener oppe i trnet
og nr frem til sin forlsning i utide, fr det skred stter ind, som hele teksten er organiseret
omkring, nrmere herom nedenfor. Hans funktion i teksten er til gengld den, der er mest
ligefremt ekspliciteret:

Ja, om Folk anede, hvad et Menneske kan tnke, en Klokker, naar hans benede haand
stryger hen over den svre Malm, der saa siger noget til en fra sit Hjertes Dyb, ja om de
anede, hvad der kan vre i et Menneske, naar han ene og i Fred spiller paa Klokken,
kimende over Byen, som om han har aabnet Himmelporten paa Klem, saa dens sang ly-
der herned. (s. 22 f.)

Han er en trt og udslidt mand, udhulet af tringssyge og plaget af kontroverser med Jo-
hansen, hvorfor han ikke kan finde rytmen, f den rigtige lyd frem, og han er egentlig
Graaden nr, men hr, nu bliver han Kunstner igen! Hr! (s. 23)
Han er kunstneren, der ud af en egen sensibilitet og et srligt talent kan formidle det ellers
ubegribelige til andre mennesker; en flsomhed, der trer ham op indefra, men nr det lykkes,
11

forlses han. Vel vidende, at andre ikke registrerer forskellen, begrer han hverken mere eller
mindre end disse jeblikke, hvor klokken stemmer sindet, og himlen bner sig; da finder han
fred: Alt hvad der var i ham, har Klokken faaet. Nu er han ingenting. Ikke andet end en, som
har noget trende i sig. Nu vil han ikke tnke paa noget, men bare hnge her, til [] der skal
ringes sammen til Hjmessen. (s. 40) Han er afklaret, har forligt sig med sygdommen, egne
svigtende krfter og Johansens svigtende hjlpsomhed; ja han m endda medgive, at den
Mand har srget for at Severin og Drengene kan faa lidt mere for det, naar de hjlper til i
Rebene og Gravene. Men det manglede jo kun, naar han er rd. konomisk har Olsen ikke
noget at sige Johansen p; det er som kammerat, mske ven, han er blevet fjern, tabt bag ideo-
logiernes slr. Kunst og ideologi gr benbart ikke i spand sammen, travet bliver ujvnt: Og
straks kommer der noget skingrende og urent i Klokkens Kimen. (s. 22) Efterhnden det
eneste, som for alvor kan bringe Olsen ud af fatning.
Marie er med rene blevet hrd og kynisk i sit forhold til bde Kristian og datteren Ingrid;
den frste foragter hun, fordi han er svag, den sidste har hun en tid lang sgt at ave, om nd-
vendigt med hundepisken, men m indse, at datteren er hende for strk. Dog har ogs hun om
morgenen en besynderlig oplevelse:

Hvad der ellers aldrig sker, det sker nu, da det kimer. Hun er ikke sig selv mgtig et
jeblik. Hendes Vsens Stenskaller aabner sig, og hun ser og hrer. Lyset er rent og
dybt, som kommende fra et Hjerte, der har vret gennem alt, forstaar alt, men ikke gru-
er. [] Og saa ser hun ikke mere udad, men indad i sig selv. Der genkender hun et lille
gulhaaret Vsen. Du gode Gud, lever det da endnu? [] Og der staar hun frysende i sit
dmte Kd, mens den lille gulhaarede Pige i hende ser ud over Vindueskarmen med aa-
ben, smilende Mund. Det kimer jo. (s. 27)

Er der endnu noget oprindeligt, uspoleret og godt gemt langt inde i denne kvinde? Umiddel-
bart efter, i samme scene, forlyder det: Hun staar igen foran Spejlet og reder sit graa, udslag-
ne Vlvehaar. Mandens listen om gr hende ond og forstemt igen, og hun lader Billedet af
den lille synke, ja hun trder Barnet ned. (s. 28) Vil det lykkes hende, eller er Barnet den
strkere part?
Mellem Ingrid og Johan er noget i gre: de to har et godt je til hinanden. Marie vd det
og smiler grumt; Kristian forstr ikke og raser: Jamen, Marie, han har jo ikke en Skejs! (s.
31) S mske det er grden, Johan har skuet med begret lurende? Han kan knap skille de to
fra hinanden og besvarer selv sprgsmlet i et replikskifte med Ingrid: Kvinde og Jord hrer
sammen. Og det ved du da! / Jeg ved det ikke mere svarede hun. (s. 69) Denne formid-
12

dag, hvor de for alvor nrmer sig hinanden og for frste gang forenes i elskov: Kort og vildt
som et Par Svaners Mde i det fraadende Vand (s. 68), er der samtidigt en splittelse hos dem
begge, et navnlst savn, de ikke rigtigt kan forklare sig.
Johan skildres som prototypen p det moderne, selvberoende og selvhjulpne individ. Han
er hrd, beregnende og vd njagtigt, hvad han vil her i livet. Tilsyneladende og p overfla-
den, thi tvivl og usikkerhed rammer ham ogs og rammer dybt. En erobrernatur, ikke mindst
nr det glder kvinder! Men skal det vre Ingrid, eller skal han drage til Spanien for at km-
pe? S sre sanseligheden er tilfredsstillet, gribes han af ubndig rastlshed: Og jeg vil gerne
have hende, tnker han, en Maaned, to, tre Maaneder! Men resten af Livet? Er det her det
hele? (s. 51)
Ingrid forstr intuitivt: Trods Matheden ser hun klart, at han ikke har det som hun. Denne
Dag er ikke den eneste Dag for ham (s. 84); mrker, at Der er vel en Drm om noget skn-
nere i ham, om en anden Slags Kvinde, som fr hende til at tnke Hvorfor kom du ikke i
Tide fr de andre, som intet betd. Hun aner meget om ham, som maaske aldrig er blevet
Tanker hos ham, men dog er der, og hun sammenfatter hele miseren i denne metafor: At
elske den, der kun elsker sig selv og elsker sig selv fortrende, er som at lgge sig ngen paa
Isen og elske Isen og ville forvandle den. (s. 85) Er egenkrligheden nu kernen i Johans na-
tur, eller har hun alligevel overset noget bag facaden: Johan er haard og blank? (s. 83) Der
er noget farligt i hans blik, som bde Ingrid og Grethe har hftet sig ved og begge betages
erotisk deraf.

Det flles trk for disse mennesker er, at de i lbet af denne helligdag vinder strre klarhed
over deres hverdagslige problemer og de spndinger, der rder i deres liv. Alle oplever de,
Lindormen og Brge undtaget, et skred, der frer til en form for forlsning, som i lbet af de
afsluttende 5 afsnit knyttes til Johans dd under kampen med tyren.
Skred, der sttes i gang, da Grethe overvejer og resolut beslutter sig for at gaa i Kirke i
Dag (s. 42), mest tilskyndet af loyalitet overfor Pers job som organist; kirken og dens ritualer
siger hende ellers ikke noget, er blevet et Lirum-Larum for hende, som hun lnge har skyet.
P vej til kirken har hun frst en kort samtale med den forpinte fru Nielsen, som udlser en
undren hos hende: hvor er der megen Lidelse til. (s. 57) Dernst mder hun Johan; fra hen-
des side et ganske uskyldigt mde, hvor hun sprger til tiden, da hun er sent p frde, men
hans blik stter ild under skrtet.
13

Under gudstjenesten bner alt sig for hende; bnnen, hun forstr nu ordene p en mde,
hun ikke tidligere har kendt: Det er kun, hvad der ligger bag dem, der betyder noget, tnker
hun og folder pludselig sine Hnder med et Kuldegys, af Skamfuldhed maaske? (s. 60 f.)
Hun tnker tilbage p mdet med Johan:

jeg elskede ham i det jeblik, jeg saa ham i jnene. Ja, som jeg aldrig har elsket dig,
Per, fordi jeg aldrig har set saadan noget ondt, mrkt i dine jne. Og det var godt at v-
re ham nr [] Nej, det var godt, fordi jeg mrkede, at var jeg nr ved ham, hjalp jeg
ham mod noget farligt i ham selv Men jeg maatte gaa videre. (s. 75)

Og da prsten prdiker om opstandelse, bliver ordene ufattelig mgtige og tunge i hende;
hun forstr, at Hun skal ikke gruble uhyre meget med sin Smule Forstand, men bare vre
noget i det smaa, i det nrmeste. Da kan det ske! Da kommer det! Den vkst inde i hende,
som hun har efterlyst i sit forhold til Per.

Hun er glad, lettet og lykkelig. Den Smule, hun forstaar nu, er virkelig. Det er ikke
Eventyr og Ord, men virkeligt som Barnet i hende. Og nu vil hun ikke vre her lnge-
re, saa det, hun ikke forstaar, bliver Sknhed og Mystik. Hun vil gaa udenfor med det,
der er virkeligt. (s. 77)

Ude p kirkegrden vandrer den fredlse, kirkevrgen, rundt; Grethe fr lyst til at hilse p
ham, ogs fordi hun mener at vide, at han politisk er indstillet som Per, der ofte har talt om
ham. Det kommer gradvist til en fortrolighed mellem dem, hvor han, som den frste i byen,
fr underretning om den kommende familieforgelse. En tillid, han besvarer ved at vise hende
sin sns gravsted og fortlle hende om det underlige syn, han har haft om morgenen: jen-
forblndelse naturligvis. (s. 80) Grethe bekrfter ham overbevisende i det, han dog helst vil
tro, uden helt at overvinde hans skepsis. Han viser hende dernst sin faders gravsted: Han
dde af Slid og Druk, da jeg var en otte Aar gammel Tjenestedreng [] Det var onde Tider
for Folk som min Far dr. Men der er naaet en Del. Han vilde ikke tro sine egne jne, hvis
han saa det. Grethe forstr hans lidelser, og hvorfor han er blevet den, han er; sprger, hvor-
for han aldrig gr ind i kirken for at finde afklaring med sine sorger, men griber sig i det: De
gaar udenfor. Men Gud vre lovet, De gaar her. (s. 92)
Netop her hvor hun har virket i det sm! fr hun je p Per, der vinker muntert til hen-
de, men opholdes af en samtale med nogle mnd, som forklarer noget og peger mod allen,
der frer til Lindegaarden. Da han atter nrmer sig, er der et udtryk i hans jne, hun ikke ken-
14

der: Ensomhed. Blot et jeblik, saa bliver han mere sig selv. Men det udtryk har hun i Dag
set i en anden Mands jne. Per, jeg elsker dig. (s. 93)

I en parallelsituation vandrer Ingrid i sporene efter den sidste tur, hun gik med Johan. At sce-
nen udspilles samtidigt med ovenstende, som slutter teksten, fremgr af, at Grethe ser noget
skrt rdt bevge sig ude paa en Mark. Det maa vre en ung Pige i Sommerkjole. Et smukt
syn [] Og hun vender sig igen og hrer paa Kirkevrgen, som fortller hende om et Grav-
minde, han godt tr blive staaende lnge ved. (s. 90 f.)
Ingrid finder undervejs noget blankt, et glasskr. Det ligger p et hestedkken i skuret,
hvor de opholdt sig, da Johan pludselig sprang op, hidkaldt af et menneskes skrigen, som kun
han forstod: at udbruddet gjaldt tyren. Hun gtter, at glasstykket er gledet ud Johans lomme
og samler det op: Glasskaaret er den eneste Gave, som hun, den forvnte, har efter den, hun
elskede. Hun knuger det skarpe Skaar i Haanden, mens hun fra den lave Dr ser ud over Mar-
ken, ud i den gule spirende Paaskedag. / Johan, her er din Enke. (s. 91)
De to tavse krlighedserklringer klinger alts samtidigt og knytter dermed de to centrale
begivenheder sammen, gudstjenesten og tyrefgtningen. S meget mere, som det er lseren
bekendt, at Johan fr je p en straalende Stjerne, en lille Sol, mere funklende end de andre,
netop som han mder Grethe fr gudstjenesten: Og som hun et jeblik saa paa ham! Ogs
Johan har mdt et blik, der gjorde indtryk, men indrmmer for sig selv: Du tnkte bare: For
sent, for sent! / Han slentrer lidt hen ad Vejen, hen til det, der ligger og straaler. Naa, Stjernen
er kun et Glasskaar! Men han gemmer Glasskaaret i sin Lomme og gaar saa langsomt ind for
med sine Lnders Kraft at vinde sig megen Ejendom. (s. 58) Det i og for sig ubetydelige og
skuffende glasskr opskrives sledes teksten igennem og fr en merbetydning: et billede p
det store i de sm og nre ting, hvis betydning Grethe bliver stedse mere opmrksom p. P
klods hold syner de ikke af meget; dog kan de rumme en forlsende kraft for den, der har blik
for dem. Som Johan har det, som Grethe og ogs Ingrid efterhnden fr det.
Thi hvad gemmer sig under den haarde og blanke skal om Johans inderste vsen? Tid-
ligt om morgenen er han blevet opmrksom p, at Brge ikke kan hndtere tyren og mishand-
ler den, hvorved den bliver livsfarlig for andre. I et opgr mellem de to mnd stter Johan
egenmgtigt Brge fra bestillingen: herefter kan du lade Tyren vre. Jeg skal tage mig af
ham! (s. 53) Drevet af en voldsom skinsyge ved at se Johan og Ingrid g rundt sammen:
Hun i rdternet Kjole, han i rdternet Skjorte, saa det glder i den tynde Sol (s. 69), kan
15

Brge ikke modst fristelsen, da en nabo ringer og vil komme med en ko. Han svarer: Jeg
kan sagtens tage ham ud alene (s. 70), men tror selv, at han nu gr dden i mde og nyder
forlods martyriet.
Det gr da ogs galt for Brge; det er hans skrig, Johan hrer i skuret og prompte reagerer
p. Da Ingrid kommer til, har Johan fet Brge fri og tyren gennet ind i en fold. P det rene
med, at den snart vil bryde ud, kommanderer han Ingrid vk og beder hende ringe efter hjlp:
Han er vanvittig. Han kunde rende ned og mase Brn paa Vejen. Og Folk er ved at komme
fra Kirke. Vk! (s. 86) Da hun modstrbende begynder at g, bryder tyren gennem hegnet,
og hun bliver stende, glemmer sin angst; forstr, at han er lykkelig nu og egentlig helst vil, at
hun ser sin Elskers legende kamp med Vilddyret. (s. 87)
Under kampen rber Johan, at hun skal finde noget, gr en bevgelse, som trkker han en
kappe hen over tyrens hoved. Hun forstr, trkker den rdternede kjole af og kaster den til
ham: Og nu leger han endnu bedre med Tyren. (s. 87) Teksten udpeger sledes selv kampen
som en tyrefgtning og ikke slet og ret en almindeligt forekommende begivenhed i det land-
lige milj.
Brge nr kort efter tilbage med en flok hjlpere, kludrer imidlertid med gevret og taber
det i nervsitet, da dyret pludselig gr omkring og gr mod ham. Ingrid str lige ved siden af:
Nu maa ogsaa hun springe for Livet. Hun naar blot at se en Skygge, der kommer jagende op
langs Dyret, hurtigere end det, en hjt springende Mand, det Billede tager hun med sig. Johan,
nej, Johan! (s. 88)
Hvad der driver Johan ud i denne farlige leg, er alts nok en ustyrlig trang til at prve egne
krfter til det yderste, udfordre tilvrelsen, erobre kvinderne. Samtidigt er det ogs heri hans
format ligger: en uendelighedslngsel, en stadig sgen efter det ubetingede noget, der kan
stte grnser for ham ved at vre strre end ham selv. Ligesom det er hans bestandige op-
mrksomhed mod de sm ting, hans rastlse rvgenhed ogs p andres vegne, der gang p
gang vender begivenhederne. Og til sidst fr ham til at stte eget liv ind i en konkret gennem-
spilning af evangeliets budskab netop denne pskedag.

Og hun saa i hans mrkeligt straalende jne. Hun var ikke i dem. Han saa hende ikke,
han saa ingen andre, han saa kun sig selv, en ung, vild, stigende Fugl. Men var hans j-
ne hidtil som skre, lysende Knopper, foldede de sig nu ud som Blomster. Og hun luk-
kede sine. (s. 89)

16

Har Mogens Pahuus ret, nr han ud af ovenstende lser (i Arbejdspapirer), at Johan ikke nr
frem til en forstelse af det ubetingede? Det forhold, at tilvrelsen rummer noget, som und-
drager sig menneskets vilje og kontrol. En lsning, der giver problemer, hvis glasskret tolkes
som netop et symbol p det ubetingede: at mennesket ikke kan lyse ved egen kraft. Hvorfor er
det da Johan, der finder og brer glasstykket med sig, til sidst giver det videre til Ingrid?
Hvorfor er han da skildret med karakteristika, der har en slende lighed med glasstykkets:
blank og haard?
Portrttet af Johan er ganske komplekst, og som Pahuus ogs gr opmrksom p: i kam-
pen med tyren mder han akkurat det, der er strre end ham selv derfor er han lykkelig un-
der kampen! Det er denne lngsel, der gr, at han ikke uden videre kan elske Ingrid, thi ogs i
krligheden lnges han mod det ubetingede: i den drm om en uskyldighed, som Ingrid me-
get godt fornemmer og vd, hun ikke lngere kan give ham: Hvorfor kom du ikke i Tide.
Stningen slutter med et punktum og fr dermed karakter af en konstatering, som rummer
accept og forsoning; den slutter ikke med det sprgsmlstegn, der ville have bragt klynkeri
over tabte muligheder i spil. I det hele er Ingrid altid et skridt foran Johan: hun registrerer og
forstr hurtigere; det samme gr sig gldende i forholdet mellem Per og Grethe, Kristian og
Marie og understreges i og med, at Tornebusken er dedikeret til MAHs hustru, Vera.
Billeddannelsen ved skildringen af Johans dd peger snarere mod Jesu sidste ord p korset:
Det er fuldbragt! (Joh 19,30), hans tilsynekomst for og samtidige afvisning af Maria Mag-
dalena, der grdende sger i den tomme grav: Rr ikke ved mig; jeg er jo endnu ikke faret
op til min Fader. (Joh 20,17) og isr opstandelsen qua billedelementerne en ung, vild, sti-
gende Fugl og var hans jne hidtil som skre, lysende Knopper, foldede de sig nu ud som
Blomster her det fuldbragte. Johan er net frem til en erkendelse af det ubetingede; han har
mdt det i skikkelse af tyren og bner nu jnene, fordi han er beredt til at mde dden, tage
ansvaret for tyren p sig: han har sgt efter og sluttelig fundet, udsket og leget med noget,
der er strre end ham selv. P dette tidspunkt af Ernest Hemingway beskrevet som: det
jeblik, som spanierne kalder el momento de jurisdiccin
2
(Dden kommer om eftermidda-
gen, s. 23) er der ikke plads for Ingrid: derfor ser han hende ikke. Og hun bliver ikke skuffet
derover, men forstr og lukker sine jne i respekt for ddens majestt forstet som det
definitive og enkeltstende moment, gennemtrngt af den yderste ensomhed, den altid m
blive i ethvert menneskes liv; heraf det majesttiske, der altid omgrder en dende, selv nr

2
Oversttes ofte som sandhedens time, egentlig: domstolens jeblik eller den stund, hvor dommen udsiges.
17

pgldende bryder sammen, bliver ynkelig. Hvad Johan imidlertid ikke gr. Indledningen
understtter:

Luften er stille og Lyden naar vidt ud [] Lyden flyver som blaa Fugle [] Den fly-
ver over Grnjorder, hvor den faar det til at kl og krible i Grssets Rdder, og hvor
vilde Hns parrer sig i Tuerne. Den kalder paa blundende Lrker, og de stiger som
smaa Degne op og synger Indgangsbnnen. [] Og som den skre Morgensol nu kys-
ser de bare Trer, viser det sig, at Barken ikke blot er sort som raat Slv, eller lys som
slidt Slv, den har mange blde Valrer.

Fremhvningerne er mine: den erotiske forening, samlejet mellem Ingrid og Johan og det
efterflgende samvr i redskabsskuret, foregribes, gudstjenesten placeres i naturen, og billed-
dannelsen er i det hele bret af noget opadstigende og forlsende, der knyttes til en erkendel-
se: verden/tilvrelsen er stor, ikke holdt i sort/hvidt for det je, der kan og vil se, er der
mange blde Valrer. Og farver bringes i spil, isr to:

Himmelen selv er klar som en Fiskers blege jne, friske af Saltvandet. Og dog er
Paaskedagen gul, synes man, hvad det saa kommer af. Maaske den er gul af alle de
smaa Blomster, man ikke kan lade vre at tnke paa. Men Klokkens Kimen er spinkelt
tindrende blaat. (s. 13)

Den gule farve knyttes tilsyneladende til de smaa Blomster, men her er de ikke sanset; de er
genstand for tanken, refleksionen, og en undren: hvad det saa kommer af. Desuden er den
skre Morgensol taget i ed: den gule farve forbindes traditionelt
3
med erkendelse, undren og
refleksion, men ogs med det falske, det ugte. Det kan synes et paradoks, men er egentlig
ligetil og knyttet til den fare, der implicit lurer: undren og refleksion frer ikke ndvendigvis
til erkendelse, den nye indsigt kan vise sig at vre falsk, eller man nr slet ikke frem til en
sdan og bliver hngende i refleksionssyge og handlingslammelse! Som det da ogs er ved at
blive tilfldet for Johan umiddelbart fr kampen med tyren, han kan ikke ret beslutte sig: skal
det vre Ingrid eller Spanien, der tager hans liv?
Andet og mere er forndent, hvis livet skal folde sig ud, den bl farve: Morgenen er frisk
og klig som en Spand Vand fra Brnden; morgenen, hvor svnen rystes af, og livet rrer p
sig: nogen trkker vand op af brnden, lyden fra pskeklokkens kimen flyver som blaa Fug-
le, og himmelen spejles i fiskerens klare jne. Den bl farve knyttes til vand, livets kilde og
forudstning; en billeddannelse, der gentages under prstens prdiken, hvor han tnker:

3
Almindeligt, i det mindste siden Platon fremsatte sol-, linie- og hulelignelsen i Staten, hvor frste og sidste
forbinder solens lys med sandhed og erkendelse. (Platon. De store tnkere, s. 177-189)
18

Det er Brnden og Vandet i den, det ene kommer an paa. Men br der ikke vre Hjtid, naar
det ses? (s. 66). Hjtid: udskilt fra hverdagen, som en tid viet det hellige. Og det udbygges
yderligere i Tornebuskens efterflgende fortlling, Midsommerfesten, hvor en grdsplads
og dens vandpost spiller en central rolle. (s. 127 ff.) Her bliver grdspladsen, grden og dens
indvnere gennem billedsproget udsondret fra hverdagens profane sfre, et helligt sted. Og
mske vigtigst, alle steder er billedet knyttet til handling livets ml og mening: at forvandle
mulighed til virkelighed.
Det bliver tyren, der tager Johans liv, kalder ham til den handling, hvor han nok stter eget
liv til, men netop derved redder frst Brge, siden Ingrid og mske et par sageslse kirke-
gngere, p vej hjem, kanske endnu grundende over prstens udlgning af evangeliet: Om
Kvinderne, der kom ud til Graven ved Solopgang og fandt den aaben, og Stenen vltet fra. De
gik derind, og derinde var der en, som sagde til dem: Han er opstanden! (s. 76) Johans dd
bliver ogs en overvindelse af dden, stedfortrdende, for andre. Parallelscenen i kirken hin-
drer, sammen med hans sidste ord: Jeg kan ikke d, at det bliver en heltehistorie, slet og ret;
enkle, men sikre greb, der forskyder fokus og hver abstraktionsniveauet.
Muligheder har det med at forsvinde, gerne hurtigt, og de efterlader ingen spor. Anderledes
med virkeligheden: hvad der er blevet sagt og gjort str fast; man kan glde sig over gjort
gerning eller fortryde bittert, blot aldrig kalde den tilbage. Virkeligheden bringer sledes
evigheden i anslag ogs uden at fordre liturgi eller anden rituel pleje!
De to farver, gult og blt, supplerer hinanden
4
. Hvad fs, nr de blandes? Den grnne ku-
lr, synonym med vkst, frodighed og hb. Sidste er vel netop kernen i det kristne dogme
om opstandelse, enten det s tolkes transcendent, som en form for evigt liv hinsides, eller im-
manent, som det dennesidiges evige gyldighed. Vel at mrke, nr det ikke blev ved mulighe-
den, thi den blev grebet i flugten, redupliceret transformeret til virkelighed.

Komposition og genre
Teksten lgger sledes to spor ud, hver isr centreret omkring et krlighedsforhold og en
begivenhed. Det ene er af mere abstrakt karakter, flger forholdet mellem Grethe og Per og
har gudstjenesten og menneskets forsg p at finde mening i tilvrelsen som kerne; det andet

4
Udgr desuden de to hovedfarver i Goethes Farvelre: et fnomenologisk og psykologisk orienteret opgr
med Newtons rent fysisk orienterede farvelre. Goethe tager udgangspunkt i sanseoplevelsen, finder det afg-
rende, at farverne frst bliver til i den menneskelige bevidsthed og kobler til en dualisme mellem lys og mrke,
hvor begge fnomener har ontologisk status: mrke er iflg. Goethe ikke blot at forst som fravr af lys.
19

er mere konkret, flger Johan og Ingrid og ender i kampen mellem mand og tyr, menneskets
urgamle kamp mod naturen mod ddens triumf.
Udenom disse to spor svver, som mner, der holder kloderne p rette kurs i rummet, en
rkke personer, der nok er af mindre fremtrdende karakter, men hvor dog isr kirkevrgen
og Marie kalder p opmrksomhed. Tillige med det forhold, at teksten, med sine skildringer
af afsondrede, parallelle verdener, lader ensomheden trde frem som et grundvilkr i tilvrel-
sen. Hvad er det da, der skaber sammenhng i denne beretning om en lille flkke og nogle
lst sammenbundne mennesker, der sger at kmpe sig gennem en formiddag og de genvor-
digheder, de hver isr sls med?
Formen er som tidligere anfrt scenisk; personer og begivenheder fremstilles gennem korte
situationer, markeret med og adskilt ved en blank linie, hvor den indre sammenhng kun til et
vist ml fremgr af handlingsforlbet. Den egentlige sammenbinding sker gennem spejlinger
af dialektisk karakter; spejlinger, der har mindst tre niveauer.
Et tvrgende teksten igennem, som gr lig eventyrets og dannelsesromanens formel: te-
se-antitese-syntese fra ufred og splittelse over skred til forlsning og frelse. Bevgelsen er
lejret som koncentriske ringe omkring den syttende, midterste og kun godt n side lange sce-
ne, mdet mellem Grethe og Johan, der sledes ligger helt centralt som et omdrejningspunkt,
idet teksten typografisk ogs bruger markeringen (s. 26, 57, 58 og 82) i stedet for
den blanke linie, hvorved den inddeles i fem hovedafsnit helt i trd med det klassiske dra-
ma. Man fristes derfor til at tale om akter meget symmetrisk lejret omkring omtalte mde i en
opbygning, hvor forholdene mellem akt og scene er I : 5, II : 11, III : 1, IV : 11 og V : 5 en
mere visuelt orienteret skitse findes p bilag 1.
En nrmere redegrelse for den meget stramme struktur, hvor kompositionen aftegner
cirkler omkring et afgrende mde et mde udelukkende mellem blikke: en ndelig for-
ening; et interferenspunkt, som bde gennemtrnges af livets rytme og gangart med Johans
tanke: For sent, for sent (s. 58) og af glasskret, der samler solens strler i et brndpunkt; et
glasskr, Johan samler op og brer med sig! m afvente forhold i teksten, som frst ret
kommer frem i den sidste lsning; her skal blot anfres, at de frste 16 scener blotlgger per-
sonernes tiltagende spndinger og uforlste konflikter, som i den 17. vender og derfra sender
en blgebevgelse i den modsatte retning, sledes at de efterflgende 16 viser, hvordan per-
sonerne kommer i skred for endelig at nrme sig, om ikke en lsning p konflikterne, s i det
mindste en ny forstelse, en anden mde at anskue tilvrelsen p. Og dermed en mulighed for
20

at komme videre i livet, sknt det bliver p meget forskellig vis: for Maries vedkommende i
ly af en Smertens Fred, der bryder Stenskallerne i hendes hrde sind, mens den fredlse
Johansen nr frem til at bryde sin isolation og sge fred med de dde og Grethe og Ingrid
kan fremstte deres krlighedserklringer. Det flles moment bliver en bevgelse, en me-
tamorfose, der gr fra forstening, udmntet og fastholdt i Lindormens og Brges skikkelser,
til genfdsel i en eller anden forstand, der strkest kommer til udtryk i Johans og Grethes
skikkelser: han dr og dr dog ikke; hun vinder frem til en forstelse af paradokset: hvad op-
standelse har at sige i dette liv, i konkret form.
P denne akse rejses et andet niveau af spejlinger, af art mere tematiske, hvor personer og
begivenheder reflekterer hinanden ved at reprsentere noget flles: gudstjeneste og tyrefgt-
ning ddens overvindelse, Johan og Johansen erobrernaturer med forhbninger til fremti-
den, Lindormen og Brge krlighedslse naturer, etc. P et tredje niveau, i sin art mere
symbolsk, modstilles begivenheder og personer imidlertid ved at reprsentere andet og mere
end sig selv: gudstjenesten mening, tyrefgtningen bemestring, klokker Olsen kun-
sten, Johan realitet, Johansen utopi, Lindormen materialisme, Brge idealisme,
Ingrid selvhengivelse, Marie umiddelbarhed, Grethe erkendelse, nd.
Det hele er skruet ganske komplekst sammen, idet de forskellige niveauer arbejder sam-
men; Marie fx er jo ikke skildret som umiddelbarheden selv, tvrtom, hun fremstr i begyn-
delsen bde hrd og kynisk, men umiddelbarheden fr overtaget:

Der staar en gammel, forrakket Heks i Lindealleen. Hun lner sig mod et Tr. Hun er
ribbet og fattig, hun har egentlig ikke noget at gre paa Gaarden mere. Hendes Haand
stryger famlende over Trets sorte, ru Bark. Og en dyb Smertens Fred kommer over
hende. Et lille, gulhaaret Vsen grder ved at rre Lindetret. (s. 90)

Her har Marie, p vej hjem fra kirken, fet underretning om Johans dd. Johan, hvem hun
fler sig ndsbeslgtet med, og hvorom hun tidligt har indset: Saadan kunde den rette Mand
have set ud, den der kunde have forlst hende (s. 31), friet hende fra et liv, der har efterladt
hende med Et bredt Ansigt, hrget og tset. tset op indefra, af Sind. (s. 26) Men for eget
vedkommende er det for sent; hun giver derfor afkald og hjlper nu til for at f Ingrid og Jo-
han frt sammen; netop derfor vil hun i kirke denne dag: de to kan da blive ene p grden.
Med Johans dd er hendes sidste forhbning brudt; der er ikke mere at udrette for hende, og i
smerten herover bliver hun atter konfronteret med et lille, gulhaaret Vsen, hvor hun ellers
samme dags morgen lader Billedet af den lille synke, ja hun trder Barnet ned. (s. 28) En
21

strk og hrd kvinde, der kan foragte, at hun ogs har et Hjerte, der har vret gennem alt,
forstaar alt, men ikke gruer (s. 27) og just af samme grund aldrig kan mane barnet i jorden.
Grden viser, at hun igen har fet kontakt med livet: Hendes Vsens Stenskaller (s. 27) str
nu ikke blot midlertidigt bne, som det skete et afmgtigt jeblik tidligere samme morgen; de
er brudt, og hun kan atter fle smerte.
Komposition, persontegning, tematik og symbolik glimter og lyner i spejlinger, der knap
kan holdes adskilte. S meget des mere, som de ofte fr en drejning eller flere undervejs; i
form af krydsstillinger, der brer kiasmens eller oxymoronens karakter og herved peger
komposition og persontegning over i symbolik og tematik.
De to krlighedsforhold og deres respektive handlingsforlb spndes op mod hinanden,
og det giver den spejling, som, sammen med den flerleddede struktur, holder teksten sammen.
I mdet mellem Grethe og Johan sker koblingen, der fletter de to spor sammen og lader dem
klinge ud i de samtidige krlighedserklringer.
Genremssigt kan teksten sledes vre drilsk at indplacere. Isr det sceniske prg, over-
ensstemmelsen mellem fortalt tid og fortlletid: realtid det tager ret nje samme tid at lse
teksten, som det tidsforlb, den beskriver samt personkarakteristikker, der for en stor del er
tegnet gennem handling og replik; alt dette peger mod dramaet. En etikette, der imidlertid
ikke lader sig fastholde, dels pga. en kompliceret udsigelsesstruktur, nrmere herom neden-
for, dels pga. det episke prg. Den indledende passus: Paaskemorgen. Det kimer kan glim-
rende lses som en regibemrkning, men efterflgende tager fortlleren fat, et anonymt
man, der reflekterer og beskriver, prsenterer stedet og dets personer, binder de enkelte
scener sammen til et hele og i vrigt synes at have lrt meget af Bangs fortlleteknik!
Showing, not telling bruges i udstrakt grad og lader lseren ene om at forholde sig til og
vurdere trovrdigheden af replikker og handlinger, persontegningen sker for en stor del sker
gennem andre personers optik. Som i denne samtale:

Jeg fik saadan en Lyst til at hilse paa Dem. Min Mand har tit talt om Dem. Jeg tror,
han er hvad kalder man det? politisk indstillet nsten som De. / Jo, men han er
jo meget klogere / Min Mand er meget klog og teoretisk Men De ser nu ud til at
vide meget, Hr. Johansen. / Hva-de Synes Lrerfruen ikke, det er helt godt
Paaskevejr? / Kirkevrgen ser for frste Gang den unge Dame i jnene. Hvad mon
hun egentlig vil? Men hun er maaske bare et srligt ligefremt Menneske? (s. 78)

Replikkerne overtrumfer hinanden, slutter med en forlegen afledningsmanvre, hvorefter l-
seren uden varsel trkkes ind i kirkevrgens bevidsthed, endnu r og fortumlet, thi det gr
22

strkt med tolkningsmulighederne. Er kirkevrgens forlegenhed et udslag af kldelig beske-
denhed eller labber han det hele i sig, rt og usdet? Er lrerfruen sarkastisk og i s fald i
forhold til hvem, gtemanden eller kirkevrgen? Har hun en skjult dagsorden, eller er hun et
sjldent benhjertigt og ligefremt menneske, som kirkevrgen jo overvejer det? Vi fr kun
hans sprgsml til svar, slutter i hans undren.
Denne teknik med hurtige, nsten umrkelige skift mellem ydre og indre synsvinkel ken-
des fra ellers s forskellige forfattere som H.C. Andersen, J.P. Jacobsen og Herman Bang: alle
benyttede de og mestrede den til fuldkommenhed. Nr jeg isr slr p ligheder med Bang, er
det pga. det sceniske prg, fremstilling i stedet for fortlling, og evnen til at glide mellem
fortller og personer p en mde, der gr, at den ellers ofte, hos Bang principielt, tilbagetruk-
ne fortller reelt bliver srdeles aktiv. I det hele brer Paaskeklokken s mange mindelser
om Ludvigsbakke fra den komplekse spejlingsteknik, fortllemden og helt ud i typografien
at det er et muligt at lse den som et svar til Bang, hvis srgmodige beretning om en stille
eksistens, Ida, ender med krlighedens dd og synes at efterlade hende uden fremtid, forste-
net, lukkende alle dre efter sig i slutningen, hvor selvmordet truer. Hvad Bang nu ikke lader
os vide; han njes med at klinge ud i en ben og spndingsfyldt akkord p stemningsregiste-
ret, hvor kvlende klaustrofobiske og dystre undertoner stter septim til moll-klangen. An-
derledes hos MAH, hvor klokken kimer fra frst til sidst:

Det er knt. En mrkelig jublende Lyd. Den gaar som et syngende Barn ind ad rets
aabne Dr, ind i Sindets dunkle Stuer, stter Uro i Erindringens hemmelighedsfulde
Dybder. Ikke blot Kroppe og Hoveder lftes ved Lyden, i Sjlenes Tusmrke vaagner
der smaa blomsteragtige Vsener, eller dorske, paddeagtige Skabninger kryber op paa
klamme, mrke Sten. Der er Sind, som bliver onde af den Lyd. (s. 14)

Men der er alts ogs sind, der bliver stemt om, finder vej ud af tusmrket. Fortllingen her-
om har sine dramatiske elementer, dog brer det episke mest og placerer den et ubestemt sted
mellem novelle og roman. Uden sidstes dvlende psykologi og personkarakteristikker; her
sls de hrdt an: et hurtigt glimt gennem lnte briller, der mske har en splint af troldspejlet i
sig det kan vi aldrig vide os helt sikre for. Med frstes sans for at gribe en situation, her to,
og hve dem op p et hjt abstraktionsniveau, der gennemlyser noget almenmenneskeligt,
trkker hverdagslivet ind i en anden sfre, hvor oversete, glemte eller dunkle betydninger og
erfaringer kan trde frem.
Alt i alt er Paaskeklokken genremssigt sledes noget af en blandet landhandel. Trods
det strke islt af fremstilling kan jeg nu ikke finde en bedre etikette end det brede og rum-
23

melige begreb: fortlling. En fortlling, der med allehnde greb og ln fra drama, eventyr,
myte, novelle og roman beretter sin historie om sind, der bliver stemt om. Fortalt med en ro,
dramaet sjldent tr forlade sig p; en knaphed, romanen ikke kender; en psykologi eller
menneskekundskab, novellen almindeligvis ikke kan udfolde til meget mere end menneskety-
per. Sdanne findes da ogs her, Per og Kristian fx, Lindormen isr, hvorimod Grethe, Jo-
han, Johansen, Marie og Ingrid ikke er foruden kd og blod.

Udsigelsesstruktur
En fortlling, der i sin egenart p pudsig vis synes at medtnke Blixens ord: Historien sagt-
ner ikke sin Fart for at beskftige sig med sine Personers Udtryk og Holdning. Den lader den
gamle vanvittige Helts trofaste Vasal i Forfrdelse udbryde: Er dette Verdens Ende? gaar
fremad og lader os lidt senere roligt vide: Dette er Verdens Ende. (Sidste Fortllinger, s.
28 f.) I modstning til romanen:

Denne nye Kunstart har en anden rgerrighed end de gamle Historier, den har foresat
sig at gribe disse Mennesker fra det, der kaldes det virkelige Liv, at placere dem i sine
Romaner, hvor det saa kan fje sig, og der at lade dem selv forme og bestemme Histori-
en. Den er, for at kunne bevare disse sine virkelige Mennesker paa nrt Hold og paa
samme Plan som Lseren og for ikke at gre ham bange, rede og villig til at ofre og
give Afkald paa Historien selv. (s. 27)

Nr jeg opholder mig ved Blixen her, er det, fordi hun og MAH s ofte, og med nogen rette,
ses som de to store modpoler i tidens danske litteratur. Men begge skriver de klart i oppositi-
on til og ud af en god portion skepsis overfor realismen, naturalismen og den moderne, psyko-
logiske roman, der umuligt kunne nje sig med at se Johan d under udfoldelse af en lys- og
blomstermetaforik, sammenfatte Ingrids krlighed, tab og smerte i n og samme enkle st-
ning: Johan, her er din Enke, eller lade Grethe tnke: Jeg er utlelig. Men var jeg ikke
saadan, og kunde jeg ikke vre saadan, saa blev jeg rigtig alvorlig, og saa gik jeg min Vej.
jeblikkelig. (s. 74) Uden mindste bekymring for hvordan hun da, som enlig mor og for-
mentlig uden megen uddannelse, skulle klare dagen og vejen i 30ernes Danmark.
Og begge genindstter den gamle, alvidende fortller, men gerne langt fra Olympen; i
stedet taler denne stemme ofte fra en underfundig, dmonisk og utrovrdig position! Her kan
Johannes Vigs drevne spil med en fiktiv dagbog, der gkker Lgnerens lser, tjene som ek-
sempel. Han har nu tidligt advaret: Sig ikke det Navn for hurtigt, Natanael. (MAH, bd. 8, s.
8) En pendant hertil findes hos Blixen i fx Drmmerne, hvor den centrale person, Pellegrina
24

Leoni, aldrig selv fr mle: hendes skiftende identiteter som skge, frihedskmper, madonna
og kunstner fremstilles gennem tre bejlere og den evige jde, Marcus, der alts hver isr har
oplevet hende vidt forskelligt. Kun n af bejlerne, Lincoln Forsner, fr imidlertid lov at for-
tlle p samtliges vegne. Dog frst efter, at en olympisk stemme indledende har udstedt en
lignende, men strkere advarsel: vi m orientere os ved hjlp af det bedrageriske lys, som
kendetegner en Fuldmaanenat, hvorom det videre forlyder: Denne stille Nat var forvirren-
de, svimlende og farlig i sin dybe Fred og Ro, som om Verden ikke lngere var sig selv, men
som om der ved Trolddom var vendt op og ned paa selve dens Sjl, og man nu kunde fare
vild i den, thi de lange, rolige Blger bedrog, og vil man nu lade sig forlede til at g p
vandet, er det ind i det vldige Himmelrum, at man vilde falde og synke, i bundlse Afgrun-
de af Slv, af skinnende Slv, af mat og anlbet Slv, i al Evighed Slv, der spejlede sig i
Slv, Verdener, der rrte sig, taarnede sig op og skiftede Form, langsomt uden Lyd og uden
Vgt. (Syv fantastiske Fortllinger, s. 257)
Olympisk eller dmonisk, advarsel eller besvrgelse? Det kan vel diskuteres, men afgjort
alvidende, reflekteret og ikke uden lighed med den gode degn p Sand, der i sin tilbageda-
terede dagbog kan lade Annemari f disse replikker: Du hykler, du skjuler dig, og du er en
halvgammel Drmmer! / Plet! sagde jeg, en Tolver. Det ramte. Halvgammel! Det traf. / Nej,
sagde hun, det var ikke det. mmer du dig, er det aldrig over det der har ramt. Det skjuler
du. (MAH, bd. 8. s. 32)

Er der ligheder mellem Blixen og MAH, er der ogs markante forskelle at finde: Blixen for-
tller altid fra en position udenfor vrket! Her vil jeg frst pege p hendes egne fragmenter
til en poetik, der ligger indlejret i isr to fortllinger: Kardinalens frste Historie og Det
ubeskrevne Blad. I sidste fr vi denne lille bemrkning: Flid, kre Herskaber, er en god
Ting, og Fromhed er en god Ting, men den allerfrste Spire til en Historie maa komme fra et
helligt Sted udenfor den selv. (Sidste Fortllinger, s. 92) Med andre ord: at skabe en fortl-
ling krver bde hrdt arbejde og inspiration, men oprindelsen ligger dog udenfor fortllin-
gen, et helligt sted en begivenhed i det virkelige liv, som ved flid og fromhed bearbejdes
og udkrystalliseres i en fiktiv fortlling. Dernst skyder Blixen altid
5
sine vrker hen ved
100 r tilbage i tiden og skaber en distance, der gr det muligt meget prcist at ramme ind i
og behandle samtidige og ofte meget moderne forhold og problemstillinger. Videre kan man

5
Eneste undtagelser er Karneval, der foregr i 1925, og erindringsromanen Den afrikanske Farm samt efter-
skriften hertil, Skygger paa Grsset, hvor rammen er hendes eget liv i Afrika i perioden 1914-31.
25

med Bo Hakon Jrgensen i hnden flge den udstrakte brug af et Siden hen , der bryder
fortllingens ramme og viser til et punkt udenfor denne. Endelig, men ikke mindst: nr vi hos
Blixen lukkes ind i personernes bevidsthed sker det ved genfortlling, referat, ud fra den al-
vidende fortllers kendskab til personerne og deres indre, egentlig indre monolog kan vanske-
ligt findes.
Anderledes hos MAH, hvor Paaskeklokken, Tornebusken overhovedet, er prgnant for
en position indefra, indledt i nutid: det kimer og med udstrakt brug af indre monolog: lse-
ren trkkes frst ind i fortllingens ramme og herfra videre ind i personernes bevidsthed.
Bde fr og efter Tornebusken kan der findes titler, hvor MAH fortller fra en position, der i
stil med Blixens ligger udenfor vrket, men her, svel som i Lgneren og andre steder, er
fortllerpositionen og hele tonen, eller lejet, af en art, Blixen mske hverken kunne eller ville
indlade sig p.
Ud fra disse mere konstaterende overvejelser, m det vre muligt at stille et par brave
sprgsml til, hvorfra en i den grad inderliggjort fortllerposition henter sin forndne myn-
dighed og autoritet: den, der kan lokke eller forfre lseren til at trde indenfor.

Paaskemorgen. Det kimer. Er det ikke, som om klokken forstummer, inden den ret er kom-
met i bevgelse? Nej, dels erindres lseren gentagne gange om, at den fortsat lyder ud over
byen og dens omgivelser, dels er dens kimen en invitation og det er vel altid mere interes-
sant, hvad invitationen glder, end selve det at f den: vi er i jeblikket, det flygtige nu, altid i
bevgelse, altid ved at glide os af hnde, men svangert med mulighed: Den, der dannes ved
Angesten, han dannes ved Muligheden, og frst den, der dannes ved Muligheden, dannes efter
sin Uendelighed. Muligheden er derfor den tungeste af alle Kategorier. (Begrebet Angest,
SKS, bd. 4, s. 455) Vi fr ikke tve, thi da er muligheden mske uigenkaldeligt vk, forpas-
set: livet standser ikke sin flugt, mens vi funderer frem og tilbage over dette og hint. Kun, vi
kan jo ikke handle i blinde, uden omtanke, uden at vide, hvad muligheden indebrer.
En smule respit fr vi da ogs allerede i de efterflgende linier, hvor fortlleren den
samme monstro? trkker i et hypotetisk og anonymt man: Sidder man her i et Hegn, kan
man godt tro [], og det er ikke lidet, man kan tro, eller synes eller blot ikke kan lade
vre at tnke paa. Mens tankerne myldrer, trkkes forbindelser: Lyden naar vidt ud. Den
har sin usynlige Vej (s. 13) og finder frem til en En gammel Mand, der har levet lngere,
26

end han har godt af, thi Hans affldige Tanker staar i Kreds om Sengen og raaber tunghre
til hverandre. Der er ikke mere noget godt tilbage i de senile Tanker. (s. 14)
P godt n side er scenen sat, store dele af tematikken foregrebet, slet an, og sammen med
fortlleren betragter vi Lindormen udefra. En stemme, der ikke skjuler sin holdning til og
vurdering af den gamle, lyder. Men s slippes Fanden selv ls: herfra og teksten ud er det
jvnt ofte vanskeligt, til tider umuligt, med sikkerhed at afgre, om fortlleren er til stede og
i givet fald hvor, eller om vi tumler ene rundt i personernes bevidsthed. For egen regning og
risiko, idet vi snart lades ene, eller, som tidligere anfrt, ser en bestemt person gennem en
andens optik og m forlade os p egen dmmekraft, nr plideligheden af de lnte briller
skal vurderes. En optik, der alts snart tilhrer den, hvis bevidsthed vi er fanget i, snart en
anden, hvad der nok giver et blik udefra, men formidlet af denne anden persons subjektive
syn.
Et stort tolkningsrum byder sig dermed til; Ole Wivel har dog nppe ret, nr han finder
(Tornebuskens tilblivelse, s. 320), at Grethe kun nr til delvis forstelse under gudstjene-
sten: det er, hvad hun selv mener, ikke fortllerens mere eller mindre trovrdige vurdering.
Og havde hun ment andet og bedre om den erkendelse, hun nr frem til, var hun ikke blevet s
meget klogere endda: den vise finder aldrig selv at vre net til vejs ende i sine forsg p at
forst!
Teksten giver umiddelbart giver Wivel ret, om end han udelukkende kan basere sig p Gre-
thes selvopfattelse. Nr jeg alligevel vover pelsen, er det ud fra et helhedsindtryk: Grethe er
meget for klgtig til nogensinde at tro sig frdig med de vanskelige sprgsml, hun tumler
med; derfor m hun tnke, som hun gr. Havde hun haft et lettere sind, da kunne hun mske
have flt sig helt afklaret, men s havde hun aldrig i ramme alvor tnkt p at forlade Per s-
dan lige p en studs: jeblikkelig. Hvorfor skulle hun det? Hun har jo ikke ljet for ham i
den forstand, han vd endog besked med Villi og slr det hen som En Episode! Hvad det
imidlertid ikke var, ikke er, og det er det sidste, hun ikke kan forlige sig med: Jeg er jo stadig
hans, selv om jeg er dig tro nok, Per. (s. 74 f.) Fra dagens frste mde med fru Nielsen til
vandringen i De ddes Have med Johansen gennemskuer hun alle, inklusive sig selv, forstr
alt og helmer ikke med mindre.
I pagt med Wivel har ogs Erik M. Christensen i en ellers strk lsning, som jeg i det v-
sentlige kan tilslutte mig, et besynderligt fokus p, hvad der kan fremst som negative beskri-
velser af Grethe:
27


Andenlrerens kone er ikke noget srlig fremragende menneske. Vist elsker hun, men
ikke sin mand; ham er hun p det nrmeste utro i sine tanker, da vi trffer hende frst.
Men hun er gravid, der er liv i hende og inden historien er forbi er hendes krlighed ret-
tet op. (Ex Auditorio, s. 50 f.)

Det sidste er rigtigt, men hvad retter hendes krlighed op uden netop utroskaben og det for-
hold, at det er hende selv, der ikke kan leve dermed? Hvorimod Per er ganske uanfgtet! Det
er egne fordringer om autenticitet, der gr hende s lydhr under gudstjenesten og giver vgt
til en anden, fin iagttagelse: Johan modtager sin pvirkning fra andenlrerens kone, inden
hun nr kirken. Hun er s at sige hedensk [] (s. 53), men nr hun verst samme side karak-
teriseres som den ubetydelige hustru, er der noget, som ikke stemmer: fortllingen betegnes
indledende som et mestervrk, og det betones, i forbindelse med glasstykkets centrale posi-
tion og mulige symbolik, at historiens varme, som virkelig er det vigtigste (s. 47), ikke m
forsvinde i artisteri under lsningen.
Hvor kommer historiens varme imidlertid fra? Den er dog spundet grundigt i og om
kvinderne, ikke mindst Grethe. I hendes skikkelse samles en sjlden kombination af tillid,
nrvr, empati, oprigtighed og en lidenskabelig vilje til at forst ogs det meget svre; derfor
er hun klog, og derfor ved hun nje, hvornr det er tid at g udenfor, inden prstens ord bliver
til Sknhed og Mystik. Hun er s langt fra at vre en ubetydelig hustru; bde som psyko-
logisk portrt og som drivkraft i fortllingen str hun helt i dens hjerte. Nr jeg gr s meget
ud af diskussionen her, hvor den mest er orienteret mod det psykologiske portrt, er det, fordi
Grethes placering og betydning i teksten slr igennem med stor kraft, nr jeg nedenfor lser
den mere symbolsk.
Indrmmes skal dog, at tolkningsmulighederne er legio. Fortllerstemmen skifter mellem
en benbar tilstedevrelse, der p ofte abrupt og fragmentarisk vis konstaterer, udpeger, bin-
der sammen fortller: Paaskemorgen. Det kimer [] Og det kimer stadig ud i den blaa og
gule Morgen. (s. 13 og 26) forstrket af en interpunktion, hvor punktum foretrkkes og
endda finder kommaer at drysse med rund hnd. For s til andre tider, lig Bang, tilsyneladen-
de at trkke sig tilbage kun for dulgt at folde sig ud i personernes indre monologer og gen-
nem glidende, umrkelige skift i synsvinkel:

Ham skal hun vel aldrig nogen Sinde se grde? Det var maaske bedst for hende, hvis
det kunde gaa ham saa galt. Men hun nsker det ikke. Hvis han knkker sammen en-
gang, da vil hun maaske virkelig faa ham. Men han maa ikke knkke sammen. Aldrig!

28

Her, i en intim og afgrende elskovsscene mellem Johan og Ingrid, er vi uden tvivl trukket ind
i Ingrids bevidsthed, men det er nppe muligt at afgre, hvorvidt og i hvilket omfang fortl-
leren ogs er med. Bedre bliver det ikke f linier senere:

De tver i fin Forstillelse, som begge gennemskuer, to Instrumenter, der maa stemmes
helt rent sammen. Men denne fine Tven matter. Selv bliver hun ogsaa lidt dsig. Bare
han vilde lgge sig til at sove med Hovedet op mod hende. (s. 83)

Her er det fortllerstemmen, der begynder, og sluttelig er vi atter i Ingrids bevidsthed, men
prcist hvor skifter synsvinklen?
Et andet eksempel, hvor vi nrmest efter behag kan placere en vurdering hos enten en per-
son eller tilskrive den fortlleren, findes i slutningen af dette lille ordskifte mellem Marie og
Kristian: Vr du glad for, at han kun var Murersvend dengang! siger Konen med sit beske
Smil. Hun er ude efter at pine ham. / Jeg ved sgutte, om man skal vre glad. / Der fik hun
den. (s. 47) At Marie er ude efter at pine Kristian, m oplagt vre en fortllerkommentar,
siden dialogen er skildret udefra. Men er det ogs tilfldet med det afsluttende: Der fik hun
den eller glider teksten nu uden varsel over i indre monolog, ind i Kristians bevidsthed?
Mske det eneste, vi kan forlade os p, er, at forfatteren har prentet den linie med et glimt i
jet
Isr glidningen mellem fortller, andenlrer og prst i sprgsmlet om, hvorvidt gudstje-
nesten er teater, er bemrkelsesvrdig. En diskussion, der indledes af Per, hvis tanker, helt
ulig den gennemgende stil i fortllingen, sttes med bde inkvit og anfrselstegn:

Jo, naturligvis greb jeg rigtigt! tnker han, jeg er skam en betydningsfuld Person
her i Teateret. Nu lber Tonerne gennem Nerverne paa dem, gr dem sentimentale, gr
dem modtagelige [] Dette Teater! Her er Instruktion, Stikord og en Hovedrolle []
Hvis de endda var ligefremme, umiddelbare, opfrte sig som rigtige Mennesker, kom
med det raat fra Leveren! (s. 64)

Per er her optaget af den magt, hans orgelspil har over sindene, trods det, at han ikke har sig
selv med, men er uden tro og fuld af foragt over den forstillelse, han mener at vre vidne til.
Hans eneste grund til at vre til stede er forpligtelsen, der flger med stillingen som andenl-
rer: han skal jo leve, srge for Grethe og den lille. Og det er ikke Vorherre, han ser i hovedrol-
len, men prsten: Mener han noget med det? undrer Per, der iagttager prstens indvede
Bevgelser [] beherskede Skridt, hans blide Fagter kan han ikke selv se, det er Teater?
29

Per tnker alts hjt her, men hvorfor, nr nu ellers indre monolog bruges? En fortlle-
teknik, der netop har sin styrke i, at tanker ikke fremstr som replikker, kan forveksles her-
med!
Den alvidende fortller kender jo personernes tanker uanset teknik, og det er da ogs den-
ne, der indledende tager Pers anfgtelser op: Maaske Andenlrerens Tanker ikke altid har
vret Prsten fremmede. Han er ikke saa gammel, men dog noget ldre end Organisten, og
han har vret gennem hans Skepsis. Men herfra og diskussionen ud gr prst og fortller
flles sag: Men Teater? Ja, det er Teater. Saadan vil han personligt se paa det. Gudstjenesten
er et Drama, det ldste, det egentlige, og alt godt Teater stammer fra det. Et Drama, hvor en
er med, som ikke ses. Og han i Kjolen er blot Stedfortrderen. Her svver det i det uvisse,
om det er prst eller fortller, der bekrfter: Ja, det er Teater. Og hvem det er, der fortst-
ter med at reflektere over Pers anfgtelser: Natur og Kunst? Mandens naturlige Bevgelser
foran Barberspejl og Frokostbord, er alle de naturlige her? Dersom de var det, var Alteret et
Frokostbord og Altertavlen et Barberspejl. Der var intet Alter. (s. 65 f.)
Nr Per tnker hjt, m det vre for at markere en subtil distance til hans foragt og skep-
sis, thi bde prst og fortller er net igennem, har forstet, at hvad der er naturligt og lige-
fremt i en situation, vil i en anden virke kunstlet og ugte, men netop her, under gudstjene-
sten, m og skal der vre teater og roller, da hovedaktren af gode grunde ikke kan vre til
stede: hvor almgtig man end tnker sig Vorherre, da er Han henvist til at virke gennem sin
stedfortrder, prsten.
Ganske som hos Bang er fortlleren alts ved et njere eftersyn nrmest hyperaktiv, ikke
trods, men netop i kraft af den tilsyneladende s tilbagetrukne position. S hvortil skal den
ubestemte, glidende fortlleteknik tjene? Den tilfrer fortllingen en dialektik, som en mere
realistisk anlagt novelle ville f galt i halsen, mere prcist: den er med til at vise, at under det
realistiske leje ufoldes et andet og mere fordkt, men ikke mindre betydende.
Og diskussionen her kaster i hj grad lys over, hvorfor gudstjenesten og den parallelle situ-
ation med tyrefgtningen spndes op mod hinanden. Isr, nr Pers bemrkning til Grethe
medtnkes; den falder, lige fr de begiver sig af sted til kirken: Du kunde tage en Roman
med til Prkenen. Hemingway, var det ikke en Id? (s. 43) Thi hvad er Hemingways pointe i
et essay fra 1932?

Tyrefgtningen er ikke en sport i nordeuropisk-amerikansk forstand, hvilket vil sige,
at den ikke er nogen jvnbyrdig styrkeprve eller blot et forsg p en jvnbyrdig styr-
30

keprve mellem en tyr og en mand. Langt snarere er den en tragedie: tyrens dd, der
bliver mere eller mindre godt spillet af den optrdende tyr og den optrdende mand
en tragedie, der rummer faremomenter for manden, men den sikre dd for dyret. (Min
fremhvning. Dden kommer om eftermiddagen, s. 20)

Tragedien, vel dramaets ldste form, hvor mytisk stof gennemspilles efter et nje fastlagt
ritual og sledes har en umiskendelig lighed med svel den kristne gudstjeneste som tyre-
fgtning, deri ser Hemingway nppe fejl.
Det bliver derfor meget afgrende for forstelsen af Paaskeklokken om de to spor, guds-
tjenesten og tyrefgtningen, med hver deres centrale personer og krlighedsforhold, opfattes
som paralleller, hvor Grethes nye indsigt udkrystalliseres i Johans kamp med tyren. Eller om
de ses som modhistorier, der behandler konflikten mellem at vre kunstner og at vre kristen
med Johan som kunstneren og Grethe som den kristne. En for MAH dyb og meget personlig
konflikt, som Bjrnvig og Bugge p hver sin vis udfolder overbevisende i henholdsvis Kains
Alter og Medusas Sn.
Kunstnertematikken spiller uden tvivl med i Paaskeklokken, idet denne bemrkning om
Johan: han [] gaar saa langsomt ind for med sine Lnders Kraft at vinde sig megen Ejen-
dom, formentlig alluderer til en passus i Journalerne:

Saaledes skulde Litteraturen vre, ikke et Pleiehuus for Krblinger, men en Tumle-
plads for sunde, glade, trivelige, smilende, fuldbaarne Luneglutter, velskabte, sluttede,
selvtilfredse Vsener, der hver isr var Moderens udtrykte Billede og Faderens Ln-
ders Kraft, ikke afmgtige nskers Aborter, ikke Efterveers Sildinger. (Mine frem-
hvninger, SKS, bd. 18, s. 184)

Johan har imidlertid mange sider, eller tematikker, koblet til sin ttte skikkelse; dette er blot
n af dem og nppe den mest betydende. De vrige vil komme frem nedenfor, hvor jeg ogs
lbende vil pldere for, at der ikke er tale om modhistorier.

Tid og rum
Fortllingens historiske tid fremgr meget prcist af teksten. Under samtalen mellem Grethe
og Johansen viser han hende sin sns gravsten: en smuk, lille Natursten og hun lser: Erling.
Fdt 19. 9. 1922. Dd 14. 3. 1931. / Den unge Lrerfrue tager Kirkevrgen i Haanden. Han
bemrker det knap, men siger: En Tilfldighed. Krt over. Chauffren kunde ikke gre for
det. Og da han kort efter betror hende, hvad han oplevede om morgenen og mener, eller
frygter, var en jenforblndelse, kommer bemrkningen:
31


Fem Aar siden siger han, de fire Aar har jeg vret Kirkevrge. Saa har man saa-
dan kunnet gaa her og ligesom / Men Sagen er, at Kirkevrgen kun sjldent staar
her. Han standser her sjldent. Stedet ligger aabent for alle Blikke, og en Mand ophol-
der sig ikke i sin Sorg for Nogens jne. Den har sin strenge Lov. (s. 79 f.)

I denne korte situation fr vi ikke alene fortllingens tid, pskesndag 1936, fra morgen til
hen ved middag, men ogs kirkevrgens hele begrundelse for at sge stillingen trods sin livs-
anskuelse og manglende tro samt en gennemgende tematik: den tilfldige og meningslse
dd spndt op mod kristendommens lre om, at dden hverken er meningsls, tilfldig eller
det sidste i et menneskeliv.
En tematik, der gr igen bl.a. i Martsnat, hvor en sn vger ved sin faders ddsleje og
tnker: Ja, fra den meningsfulde Dd maa Tanken vende sig til den meningslse, som hans
[faderens] tit gjorde, til Europas vldige Hst af Barnelig, de hngtes dynger, de brndtes
Askehje, til Maidaneks Kuler, til alt det man ved. (MAH, bd. 6, s. 161) Her holdes faderens
meningsfulde dd op mod KZ-lejrenes massegrave p samme vis, som Johansen kan finde
fred ved sin faders grav, men ikke ved snnens det er ikke dden som sdan, der gr ham
fredls, men hvad der i Martsnat flger umiddelbart i forlngelse af modstillingen ovenfor:
Og lad os nu ikke tro, vi har Tanker, Teorier, Ideer strke nok, at de kan holde os paa Bene-
ne, naar Sprgsmlets Storm kommer: Hvor er Meningen i alt det, og hvad er den? Kirke-
vrgen er med sin humane socialisme vrgels i denne storm; rs erfaringer og lsning hjl-
per ham lidet, ikke fordi han mangler klgt eller overblik opholdet i trnet modsiger dette.
Men deroppe har han tabt fodfstet; evnen til at forbinde sig med andre mennesker, med ver-
den, er truet.
I kontrast hertil str Grethes nyvundne indsigt: Jeg vil ikke lre at elske dig bare for at
blive din Ejendom, jeg vil helst leve et sandt, rigt Liv, saa jeg sammen med dig kan vre en
Smule for andre ogsaa. Og det skal jeg maaske lre gennem andre, gennem dem, der lider,
gennem dem, der har Lidelser, jeg forstaar. (s. 75) Sdan tnker hun under gudstjenesten,
men det er her, hun for frste gang, ved at gaa udenfor med det, der er virkeligt, fr mulig-
hed for at omstte tanken i praksis: Andenlrerens unge Kone gaar lidt og ser sig om. Saa
stiler hun mod den ensomme. (s. 78) Det lykkes hende at bryde den fredlses isolation, det
kommer til en betroelse: De er den allerfrste her, som faar det at vide! Hun har fortalt, at
hun og Per skal have et Barn, et lille Barn, og kirkevrgen kvitterer ved at fortlle hende
om sit livssyn, sin tvivl og sit tab: snnen Erling. Med sin ligefremhed og forstelse af, at
32

vejen til Per gr gennem andre, gennem lidelsen, fr Grethe brudt fredlsheden, bde sin egen
og Johansens, og givet rum til tilliden: (nste)krlighedens forudstning og kilde.
Nr fortllingen ellers er s tidls af karakter, kan det undre, at dens historiske tid prcise-
res s nje. Den overordnede komposition i Tornebusken giver et frste svar herp: Paaske-
klokken foregr fra morgen til middag i forret 1936, Midsommerfesten fra middag til
midnat i sommeren 1937 eller 38
6
, Septembertaagen fra midnat til morgen i efterret 1939.
Sammenlagt udfolder de tre noveller, eller fortllinger, alts t dgn, der tillige er lagt ud
over netop de tre rstider, som er forbundet med liv. P det konkrete plan er kronologien sle-
des tt, skret over en aristotelisk lst, men p et mere abstrakt hersker en stor dybde, et gen-
nemtrk af tid der ogs afspejles i persongalleriet. Endvidere er hele samlingen skrevet un-
der de sidste mneder af og i tiden efter besttelsen: den giver et blik p 30ernes Danmark;
set med en optik, der har krigens erfaringer med.

Kronotop-begrebet
Et andet svar kan findes med hjlp fra Michail Bachtins begreb om kronotopen, afledt af de
grske termer kronos, tid, og topos, sted. Hvad Bachtin er optaget af, er sammenhngen
mellem tid og rum, idet han tager afst i den nyere fysik: Albert Einsteins almene relativitets-
teori fremsat 1915, hvor denne kun i mindre grad baserer sig p eksperimenter og observatio-
ner, men i hjere grad p filosofisk prgede krav til naturbeskrivelsen. En teori, der siden er
blevet bekrftet i stor detalje og har vist sig meget forklaringsdygtig samtidigt med, at den
endnu i dag str i et uafklaret modstningsforhold til kvanteteorien. Afgrende her, og for
relevansen af Bachtins begreb, er, at den med sit begreb om en dynamisk og krum rum-tid
formentlig for altid har ndret det videnskabelige grundlag for forstelsen af universet: vor
umiddelbare opfattelse af tid og rum som passive strrelser, hvori fysiske fnomener udspil-
ler sig, holder ikke stik. Bachtin bruger, med forbehold, begrebet som en metafor:

Den viktiga msesidighet som rder i relationerna mellan tid och rum och som litteratu-
ren tillgnat sig konstnrligt kommer vi att kalde kronotop (vilket i ordagrann verst-
ning betyder tidrum). [] Termens specifika innebrd inom relativitetsteorin r inte
avgrende fr oss. Vi overfr den hit till litteraturvetenskapen nstan som en meta-
for (nstan, men inte helt og hllet); fr oss r sjlva den oupplsliga enheten mellan tid
och rum avgrande (tiden som rummets fjrde dimension). [] I den litterra kronoto-
pen sker en frening af rums- och tidsknnetecken i en meningsfull och konkret helhet.

6
Teksten angiver lidt uprcist: det var jo lnge fr Krigen (s. 108) og Fr Krigen engang, i Midten af Tredi-
verne. (s. 210)
33

Hr frttas tiden, pressas samman och bliver konstnrligt-skdlig; ocks rummet in-
tensifieras, dras in i tidens, sujettens och historiens rrelse. Tidsknnetecknen blir synli-
ga i rummet, och rummet tnks og mts i tiden. Den konstnrliga kronotopen karakteri-
seras av denna intersektion av rckor och frening av knnetecken. / I litteraturen har
kronotopen en vsentlig betydelse fr genrerna. Man kan rentav sg att en genre och
dess underarter bestms just av kronotopen, och att tiden r den viktigaste principen fr
kronotopen i litteraturen. Som formellt-innehlslig kategori bestmmer kronotopen (i
betydande grad) ocks bilden av mnniskan i litteraturen; denna bild r i alt vsentligt
kronotopisk. (Det dialogiska ordet, s. 14)

Ud fra betragtninger som disse, foretager Bachtin en rkke tekstanalyser af bl.a. den grske
eventyrroman med hela uppmrksamheten p tidsproblemet (kronotopens ledande princip)
(s. 15) og viser, hvordan isr genre, men ogs menneskesyn m.v. er konstituerende for tek-
sters tid og dermed ogs for deres rum. Om eventyrromanen skriver han konkluderende:

Denne oerhrt abstrakta kronotop r dertil ocks den mest statiska. Vrlden och mn-
niskan r hr absolut frdiga och orrliga. Hr finns ingen potential fr tillblivelse, vxt
eller frndring. [] Endast identitetan hos allt som fanns frn brjan har bekrftats.
ventyrstiden lmnar inga spr. (s. 36)

Abstrakt er genren, fordi den ikke interesserer sig for, hvad der er konkret og lokalt. Et skibs-
forlis krver et bestemt rum, et hav, men om det finder sted i Atlanten eller andetsteds er
principielt ligegyldigt, thi:

mnniskan hr, till skillnad frn vad hon r i alla den antika litteraturens klassiska gen-
rer, r en enskild, privat mnniska. Detta drag hos henne motsvaras av den abstrakta
frmmande vrlden i de grekiska romanerna. [] Hon knnar sig inte som en del av n-
gon social helhet. Hon r en ensam mnniska, frlorad i en frmmande vrld. Och hon
har ingen mission i denna vrld. (s. 34).

Hvad Bachtin hfter sig ved, er eventyrromanens statiske menneskebillede, hvor helt og helt-
inde er uforandrede, lige fra den jeblikkelige forelskelse under det frste mde og frem til
den lykkelige forening, som frst indfinder sig, nr mangen en prve og fristelse er overvun-
den takket den personlige integritet. At strabadserne for en mere pedantisk vurdering m have
taget r, tller ikke i eventyrromanen. Nr de omsider forenes, er de lige unge og krligheden
lige strk: fokus er p identiteten.
Af en helt anden type er metamorfosens kronotop, og det er ud fra den, jeg vil sge at bely-
se tid og rum i Paaskeklokken. Nogle vigtige forhold i Bachtins analyse og definition af
denne kronotop vil dog frst blive behandlet nedenfor.
34

Fortllingens to spor har hver sin krlighedshistorie, men hvor det ene, centreret omkring
Grethe, har fokus p svangerskab og opstandelse, fdsel og genfdsel, der har det andet, med
Johans tyrefgtning som omdrejningspunkt, fokus p lidelse og dd, kamp og undergang.
Men samtidigt interagerer de to spor, flettes sammen: Grethe bliver stedse mere opmrksom
p et bestemt forhold i verden: hvor er der megen Lidelse til (s. 57), og det er besindelsen
herp, der frer hende frem til en forlsning, som, da hun i et flygtigt nu ser lidelse i Pers j-
ne, kan udmnte sig i den afsluttende krlighedserklring. Ogs Johan besinder sig, om end
p ganske anden vis, i form af et handlekraftigt jeblik, der river ham ud af de rkeslse re-
fleksioner over forholdet til Ingrid: Og jeg vil gerne have hende, tnker han, en Maaned, to,
tre Maaneder! Men Resten af Livet? Er det her det hele? (s. 51)
Da tyren vender sig mod Ingrid, bliver hun netop det hele, Resten af Livet. Med et bil-
ledsprog, der forlener ham med overmenneskelig karakter, stter han i spring: en Skygge,
der kommer jagende op langs Dyret, hurtigere end det, en hjt springende Mand et spring,
hvormed han spiller en trumf ud, som dden ikke kan stikke. Ingrid bekrfter, frst ved at
gentage hans sidste ord: Nej, du kan ikke d. (s. 89). Siden ved at vandre tilbage ad hans
fodspor, tilbage til redskabsskuret, hvor de havde deres mest intime stund sammen: Og det er
ikke det andet Sted, men Stedet her hun altid vil tnke paa. (s. 91) Der, knugende det skar-
pe Skaar i Haanden, indgr hun posthumt gteskab og erklrer sig Johans enke: lidelsen er
indkapslet, dden overvunden af krligheden.
Her kan et mere ngternt hoved indvende, at Johan er vel dd, s godt og grundigt en fiktiv
person nu en gang formr det; andre opfattelser er et sprgsml om tolkning p linie med, at
det ogs er n tolkning ud af flere mulige at smykke tilvrelsen og livets grundvilkr med en
tro p den kristne opstandelseslre. Mod denne ngternhed m jeg replicere, at kunsten og
religionen netop har det flles rinde at sge at tolke, hvad forstanden ikke begriber, hvad
der ikke rationelt kan begrundes. Nr fortllingen knytter de to trde s ulseligt sammen, da
m det have en hensigt; modhistorierne ligger uden om dette flles vv, i form af isr Lind-
ormens og Brges skikkelser; her er der ingen metamorfose, ingen vkst, ingen forandring
eller udvikling, men forstening: den egentlige dd sknt de begge overlever til sidste linie.
Flles for de to er, at de ikke er i stand til at forbinde sig med verden, med andre mennesker
og derfor er henvist til selvkredsende og destruktiv narcissisme, om end p forskellig vis og
baggrund.
35

En ring, som ogs Grethe og Johan er truet af i begyndelsen af fortllingen, men begge
bryder den i kraft af den ubndige uro, lngsel og sgen, der karakteriserer dem begge.
Tilmed drager de deres respektive partnere med sig: Pers sorglse og ubekymrede overflade
krakelerer; Ingrids erotiske eskapader af ditto karakter trkker i tragediens tunge, men slid-
strke gevandter. Og jokeren Johansen, der nok er gift, men altid ses alene, fr brudt fred-
lsheden, genfinder tilliden mske han ogs vil f brug for at besinde sig p sine utopiers
holdbarhed?
Metamorfosens kronotop er det lukkede rum, der brydes snder og bner for nye horison-
ter; dens tid er jeblikkets flygtige alvor: el momento de jurisdiccin eller sandhedens
time.
Fortllingen begynder med en naturbeskrivelse, hvor klokkens kimen har sin usynlige
Vej gennem landskabet; herefter er vi i sm rum, ved Lindormens sygeleje, hos lrerfami-
lierne, kommer en tur op i kirketrnet, hvor der er overblik og udsyn. Siden er vi i Linde-
gaardens Sovekammer, hvorfra vi fres ud til Johan, der arbejder i den store Stald i det
haarde Tempo, der er naturligt for ham. Det er i Markerne og ikke i Stalden, han har sit dagli-
ge Job; men Fodermesteren har Fridag, og Johan er traadt i Stedet. (s. 33) Noget er alts af
lave, hvad vi da ogs har erfaret bde det ene og det andet sted; resten af teksten foregr i
Sakristiet, hvor Johansen kortvarigt og ufrivilligt sger ly, i de to mytologiske rum, kirken
og marken arenaen, hvor Johan kmper med tyren samt p kirkegrden, som Johansen
lettet slipper ud til igen. Med forbehold, thi der er et sollyst Gravareal, som kan overskues fra
Byens Huse. Midt i det er der et Sted, hvor Kirkevrgen aldrig standser. Alle Ruder synes at
vaage just over det. (s. 68)
Den gennemgende bevgelse er alts fra indre, intime og private rum til ydre, store og of-
fentlige rum, hvor s andre grnser gr sig gldende, indefra: en Mand opholder sig ikke i
sin Sorg for nogens jne. Den har sin strenge Lov. (s. 80) En lov, han imidlertid just har
brudt ved at opholde sig ved drengens grav i selskab med Grethe, der har en ganske anden
opfattelse: Vil De ikke vise mig lidt rundt i Haven? siger hun, jeg kender nsten ingen
Mennesker her. Og det er maaske godt at begynde med de dde. (s. 79 f.) Hvad Grethe ud-
trykker her, er vel enkelt nok: vil man forst livet, da m man ogs sge at forst dden. M-
den, hun fr det sagt p, er dog ganske ukonventionel og kirkevrgen mske en af de f i by-
en, der har forudstningerne for at forst hendes tankegang. Nr han ikke tager anstd af hen-
des uortodokse bemrkning eller gr grin med den, er det, fordi han selv kmper s fortvivlet
36

med ddens og lidelsens problem og mrker, at overfor det magter hans fremskridtsopti-
misme intet.
Grethes opfattelse bringer essayet Konvention og Formaand i erindring. Og tekstens hele
bevgelse peger tilbage mod Bangs Ludvigsbakke, hvor den er modsat rettet: i begyndelsen
ses Ida mest i store, ydre rum, omgivet af lys og luft, men her er det en anden kronotop, der
hersker: trskelen. Ida befinder sig p vippen til at bryde ud af sin ensomhed og tilbagesku-
ende lngsel, blive gift med Karl, trde ind i en anden socialsfre men det lykkes hende
ikke, konventionen overtrumfer formnden, og rummet lukker sig om hende.
Andre kronotoper, der gr sig gldende i Paaskeklokken, er vejen og mdet, der ofte
spiller sammen i litteraturen: det er noget nr umuligt at bringe et mde i stand uden at sende
en eller flere vigtige personer ud p vejen mod noget.
Vejen finder vi reprsenteret i klokkens kimen, der har sin usynlige Vej gennem land-
skabet og i Lindeallen, som Johan slentrer op ad: den korte All mundede ud i Bygaden.
Der var stille. Enkelte Efternlere saas oppe i Gaden, ilende mod Kirken. (s. 58) I begge til-
flde er vejen en forbindelses- eller kommunikationslinie mellem, hvad der ellers er adskilt,
lever hver for sig. Klokkens lyd finder vej til Sindets dunkle Stuer, det isolerede menneske,
og stemmer sindet om: nogle bliver onde, andre opmrksomme, lydhre. Allen forbinder by
og land, to livsformer og det er her, Marie finder en dyb Smertens Fred, og her, Johan og
Grethe har deres korte, men afgrende mde. Intet videre sker, og dog er intet som fr: begge
gr forandrede videre, Johan med glasskret i lommen. Som vejen skaber grundlaget for m-
det, er dette p sin side optakten til metamorfosen. Hvor de to frste let finder et fysisk ud-
tryk, ogs hvor deres egentlige betydning er af mental art, forholder det sig vanskeligere med
metamorfosens kronotop: hvordan samle og anskueliggre den i et enkelt, fysisk og sanseligt
billede? Mske i et stykke glas: Naa, Stjernen er kun et Glasskaar! (s. 58)
Hvad der jo umiddelbart virker lidt skuffende. For at forst billedet, kan der vre grund til
at erindre Platons idverden og sollignelsen (Platon. De store tnkere, s. 177-80), hvor solen
bruges som et billede p den hjeste af alle ider: en treklang, der samler det gode, det sande
og det sknne i n og samme id. Ligheden med den kristne idverden er i sig selv slende, og
Platons tanker er, via frst Plotin og siden Augustin, i den grad blevet sammenvvet med
kristendommen, at der knap kan sondres klart. De to rum, der fra mdet og teksten ud, domi-
nerer hvert sit af fortllingens to spor, er begge af mytologisk karakter: kirken og arenaen. Og
myten, uanset om den hidrrer fra henholdsvis kristen og hedensk mytologi, lever ved at blive
37

fortalt, og den bekrftes af kulten, menigheden, ved gennemspilning af riter: skuespil jf.
diskussionen mellem andenlrer, prst og fortller. Glasstykket spejler solen p samme vis
som genfortlling og ritual reflekterer myten, iden: de er kun en afglans, et brudstykke af det
egentlige myten om ddens overvindelse. En id, der ikke begribes af forstanden; den for-
sts kun gennem symbolsproget.
Det bliver sledes ogs meget prgnant, svangert med betydning, at fortllingen slutter p
kirkegrden: det rum, hvor levende og dde, timelighed og evighed, mdes og dog ikke kan
n hverandre. Uden symbolsk, sdan som Grethe udtrykker det: det er maaske godt at be-
gynde med de dde. Et offentligt rum, hvor det private er bastet og bundet og beskyttet!
af ddens segl.
Afsluttende m jeg konkludere, at teksten ubestrideligt rummer et realistisk leje, men det er
svrt at forblive der; overalt bryder forhold ind, der inviterer til en anden lsning: isr for-
tllerstemmens glidninger, fortllestrukturens spejlinger, kompositionens mnster og tema-
tikkens dobbeltgreb: lidelsen fremstr bde som et onde, der skal overvindes, tyren og fast-
holdes samtidigt som et uomgngeligt vilkr i tilvrelsen; Grethe efterlyser hos Per et kend-
skab til lidelsen, og frst da hun ser den afspejlet i hans jne, kan hun elske ham fuldt ud,
uden forbehold.

B. Det symbolske leje
Hvor en tekst inddrager merbetydninger, der synes at svve mellem linierne, er der isr to
sprgsml, som m pkalde sig interesse: rummer den symbolske lag, og har den referencer til
andre tekster? Ofte er begge dele tilfldet, og i det flgende skal interessen samles om den
livlige interaktion mellem symbolik og intertekstualitet, som jeg mener at finde i Paaske-
klokken.
At personerne kun i nogen grad er tegnet som psykologiske portrtter, har jeg strejfet
ovenfor: de synes at reprsentere et mere, og det giver grund til at kaste et nrmere blik p
navngivningen. S meget des mere, som Tornebuskens efterflgende fortlling, Midsom-
merfesten, giver dette lille hint med p vejen: Navnet er vigtigt, det er alt. [] Navngivnin-
gen er Personlighedens Befrugtning. Men kun eet Navn er avledygtigt. (s. 103) En lignende
kobling mellem navn og identitet kommer til udtryk hos Blixen: thi et Navn er en Realitet,
og et Barn lrer sig selv at kende gennem sit Navn . (Sidste Fortllinger, s. 15 og 16) At
38

navnene kan rumme en indgang til de dybere lag i en tekst er nu ingen stor nyhed at bringe til
torvs, men her fr vi belg for, at tanken har vret oppe i tiden fra to af dens fremtrdende
forfattere.
I portrttet af Marie er der trk, som kan lede tanken hen p J.P. Jacobsens fremstilling af
den historiske Marie Grubbe: Marie bliver hrd, grnsende til ond, fordi hun ikke har kunnet
finde den rette mand, ikke som navnefllen ukueligt bevarer sin frste Ungdoms Drmme
om, at den en Kvinde skulde flge, han skulde vre hende som en Gud paa Jorden. (JPJ, bd.
1, s. 212) I Johan ser hun en mand af et sdant format; han kunne have spillet en s gennem-
gribende rolle og haft en sdan betydning, men det er for sent: hun m resignere, give afkald
og overlade ham til datteren. Hun lignes med bde Vlven og Heksen; alligevel er der
samtidigt en anden side af hende, det gulhaarede Vsen, som hun trods alle gode fortstter
ikke kan mane i jorden. En skge-madonna konstellation, der bringer navnets oprindelse og
vel mest kendte brere i hu: Maria, grsk form af hebraisk Mirjam.
Dermed er vi ved korset og de tre kvinder, Grethe tnker p under gudstjenesten: Jomfru
Maria, dennes sster, ogs kaldet Maria, og endelig Maria Magdalena indbegrebet af den
bodfrdige synderinde og traditionelt identificeret med den unavngivne skge, der salver
Jesus, og om hvem han siger de bermte ord: Hendes mange synder er hende forladt, siden
hun har elsket meget. (Luk 7,47) Tillige den frste, der ser Jesus som den opstandne, sknt
han viger tilbage for hende og m sige: Rr ikke ved mig; jeg er jo endnu ikke faret op til
min Fader. (Joh 20,17) Fysisk kontakt er ikke lngere mulig, kun ndelig det m vre
budskabet i Jesu ord. I et kulturhistorisk essay, Vlven og Jomfruen, behandler MAH noget
af det samme konfliktstof, som behersker Marie:

Et helt Folk dmmer vist ikke sine yngre Alderstrin mindre vilkaarligt, end det enkelte
Individ gr det. Hvad man ikke mere forstaar, kan man ikke lide. [] Af Fornuft eller
Instinkt, i Udmattelse, lod Norden sig kristne, nsten uden tvang, men ogsaa uden Hede
i Omvendelsen. (MAH, bd. 7, s. 73 og 78 f.)

Den frste passage minder om Maries forsg p at trde barnet ned om morgenen; den sidste
om hendes resignation ved middagstid, da meldingen om Johans dd er net frem, og hun
finder fred ved et tr i Lindeallen. Maries navn er alts nppe tilfldigt, referencerne kaster
lys over kontrasterne i hendes sind.
Hvilket ogs er tilfldet med Johan, tysk afledning af Johannes, grsk form af hebraisk
Jochanan: den, hvem Gud er ndig lys- og blomstermetaforikken ved skildringen af hans
39

dd bliver nu mere forstelig. Men, som det ogs er tilfldet med den gennemreflekterede
degn i Lgneren, rummer navnet tillige en reference til Johannes Forfreren, en af de mange
stetikere i Frste Deel af Enten-Eller (SKS, bd. 2) deraf det mrke, farlige i Johans blik,
hans magt over kvinderne. En dmonisk skikkelse, der benbart har fascineret MAH ikke
lidt!
Og kirkevrgen spejler Johan: Johansen, sknt han er den ldste. Netop fremstillet som en
stor stetiker med sin beundring for kirkens arkitektur, sans for de smukke alterlys og bekym-
ring for klokkerne:

naar den Tid kommer? [] Hvad vil Fremskridtet da anvende Klokkerne til? [] Me-
tal kommer man jo ikke til at savne. Skal de smeltes om? Til Statuer og lignende? Kir-
kevrgen synes ikke om Tanken. Han saa hellere, de blev her og i Fredens og Tryghe-
dens Tider ringede over det gode Land. Men er der ikke Fare for, at Klokkeringningen
kan friste mange til Reaktion og Tilbagefald? Og ved hvilke Lejligheder skal de ringe?
(s. 26)

Hvad forfrer Johansen til? Til utopiske forestillinger, der er uden hold i virkeligheden og
ikke rummer svar, som kan hjlpe ham i forhold til det problem, der er ved at lgge hans liv
de: tabet af snnen.
Ingrid: oldnordisk kvindenavn, afledt af gudenavnet Ing + frir: smuk eller elsket. Ing,
eller Yngve, kendes ogs under navnet Frej: herre, hersker. Religionsforskere har set kultens
rituelle samleje aftegnet i myten om den himmelske frugtbarhedsgud Frejs forening med
Gerd, den jordiske vegetationskraft. (Encyklopdien). Kraft er der i Johan, men han vd ikke
ret, hvor han skal rette den hen fr foreningen med og forlsningen ved Ingrid. Da kan han
handle. Og ikke kun for Ingrid, men for alle kvinderne i fortllingen synes det, som de altid
er et skridt foran deres respektive partnere: frende, ledende de egentlige magthavere. De
forstr bde mere og hurtigere end deres mnd.
Grethe: kortform af Margrethe, afledt fra sengrsk marvarit, der betyder perle. Perlen: et
fremmedlegeme trnger ind og stter en modningsproces i gang, der resulterer i noget kost-
bart, delt, lysende; et navn, der netop befrugter denne unge, svangre kvinde, svanger med
barn og gryende visdom.
Vi fr frst hendes navn sent i fortllingen, efter gudstjenesten, netop da hun praktiserer
sin nye forstelse af pskens budskab under samtalen med en ensom mand, kirkevrgen! Nr
dette sammenholdes med Erik M. Christensens iagttagelse: fr hun nr frem til kirken, er
[hun] s at sige hedensk (Ex auditorio, s. 53), vil det jo sige, at hun ikke blot er srdeles
40

lydhr, men i overfrt betydning bliver dbt under gudstjenesten: hun forlader den som kri-
sten, omkalfatret af og gennemtrngt af en meningsfylde, som mske kun kristendommen kan
tilbyde mennesket i modernitetens fragmenterede og splittede verden, hvor Gud ellers lngst
er erklret dd.
Den opfattelse, der vil fastholde kristendommen som det p trods af alt eneste mulige svar,
et tilbud om meningsfylde og en arkitektur, der kan fylde tomrummet og lukke galskabens
kilde, synes at g som en rd trd gennem hele MAHs forfatterskab og manifesteres her i
Grethes skikkelse: frst som kristen kan hun rumme krlighed og dermed vre for andre.
Ikke gre noget, men vre tilstede, vre nrvrende. Nr hun kan forlse frst Johan, siden
Johansen og til sidst Per, er det ikke som aktivt, handlende vsen, hun formr dette, men ved
at mde dem i benhed: udvise den tillid, oprigtighed og empati, der bliver katalysator for
deres egen erkendelsesproces.
Men hvordan s med Johan? Ham mder hun jo lst sledes akkurat som hedning! Det er
da ogs kun i den yderste konsekvens, at man kan tilskrive Grethe hans forlsning. Her er det
blikke, der mdes; en erotisk gnist, der springer, driver ham ud af sine refleksioner og ind i
beslutningen om med sine Lnders Kraft at vinde sig megen Ejendom. (s. 58) Heraf flger
frst foreningen med Ingrid og som en videre konsekvens tyrefgtningen, der i egentlig for-
stand bliver forlsningen for hans higende sjl. Men det er under mdet med Grethe, hans
livsbane ndrer retning, tager form af en skbne, der som en boomerang vender tilbage, og i
ordets grundbetydning bliver skbnesvanger for Grethe selv og hendes mand.
Per: kortform af Peter, fra latin og grsk: klippe; desuden apostelen, der forngter Jesus
tre gange inden hanegal. Per er da ogs fast i sine overbevisninger, forngter frst Villis be-
tydning, siden gudstjenestens, men tredje gang hanen galer, med budskabet om Johans dd,
begynder han at forst en anden side af tilvrelsen, som han hidtil har vret blind for og
redder dermed i sidste jeblik forholdet til Grethe.
Kristian (Christian): fra latin, betyder slet og ret kristen og spiller formentlig p Kierke-
gaards sondring mellem kristenhed og kristendom, hvor frste er uegentlig, baseret p sdva-
ne og tradition og foruden personlig tilegnelse. Hvad Kristian oplever under gudstjenesten, er
da ogs kun at f grdt ud over nederlaget i forhold til Marie og trste sig med ungdoms-
minder: Han var engang en blaa Husar! Og han drejer sig og ser over paa Kvinderne med et
blaat og frkt Blik, Husaren. (s. 63) Alligevel, selv i skildringen af denne noget ynkelige
41

figur er der et glimt af genvunden fred; han krver blot ikke meget af tilvrelsen og kan der-
for nje sig med sre lidt.
Brge: samme navn som svensk, Birger, der betyder hjlperen og er kortform til navne
p berg, bjerg: idealisten i de hjere sfrer, hvor f eller ingen vil gre ham selskab; pigerne
kun i drmme eller som kulrte Blades blodfattige erstatning. Johan har kun foragt tilovers
for denne drmmer, selv da han mrker en forandring i Brges vanlige, vigende, krybende
Uvilje. Der er noget hadefuldt i Fyren, som ligefrem gr ham modig! (s. 52) Hvilken hjlp
er der s at hente hos Brge? Akkurat ingen! Nr undtages, at hans voksende jalousi frer til
den skbnesvangre dyst mellem mand og tyr. Uforvarende bliver han meddelagtig i Johans
dd og forlsning.
vrige personer har almindelige danske navne, Olsen og Nielsen, eller er helt anonyme;
selv Lindormen, der ellers spiller en betydende rolle. Anonymiteten markerer, at han er en
mennesketype slet og ret. Navnesymbolikken er konsekvent og frt igennem. Alene i den bli-
ver det klart, hvordan symbolik spiller sammen med og alluderer til andre vrker, myteele-
menter, etc.

Ellers er symbolikken aktiv allerede p samlingens titelblad: Tornebusken. I dens tredje og
sidste fortlling, Septembertaagen, er det muligt at finde en plausibel forklaring p titlen i
skildringen af den indkaldte soldat, der mindes en kvalfuld stund som dreng, hvor han fandt
fred og selskab under en tornebusk: Der er ingenting at se, han ligger jo her under den sorte
Tjrn, men han er ikke alene og ikke bange. (s. 277) En beskrivelse, man ikke kan fundere
lnge over uden at f de frste religionstimer genopfrisket: fortllingen om Moses kaldelse
ved den brndende tornebusk. (2. Mos. 3) Vi kan tro, og vi kan tvivle, som vi lyster; nr tor-
nebusken str i lys lue uden at blive fortret af flammerne, da er der en virksom kraft til stede
af en art, vi ikke kan forklare. Med andre ord: Gud eksisterer!
Inden vi nr frem til den indledende tekst, Paaskeklokken, standses jet dels af en dedi-
kation: Til Vera der er benbart noget p frde med kvinderne; en taknemmelighed mod
dem! dels af et digt fra Nis Petersens pen; om kampen, der er os vis: (ej behves kalde) /
venter p os alle, / rkker os sin krone; / kronen er af torne; tornene skal blomstre; /
sde, bitre blomster. Str Kristus-skikkelsen, brende sit kors mod Golgatha, med tornekro-
ne om panden, ikke allerede frem for det indre je, s skal det nok ske under den videre ls-
42

ning. Men hvad har dette med kvinderne at gre? Et brev fra MAH til Preben Ramlv forkla-
rer meget:

I Novellens Lserinde hverken har jeg eller har jeg villet fremstille mere af en
Frembringers Forhold til det kvindelige end det saa at sige metafysiske, forenklet, nem-
lig at Frembringeren (der jo atter reprsenterer det baade dmte og sgende Menneske)
ikke kan redde sig selv, men maa hjlpes og reddes ved en anden, ved Kvinden hvis
Krlighed er nrmere Offeret . (Tornebuskens tilblivelse, s. 292 f.)

Et kvindesyn, Wivel giver denne kommentar med p vejen:

Nr man vover, som Martin A. Hansen her, at forny den gamle tanke om kvinden som
reddende magt, m denne jo i grunden naive tro serveres i skarp sovs for at den skal
kunne glide ned i moderne skeptiske gemytter. Lserinden er da ogs nsten et dementi
af kvindelig offervilje og forlsningsmagt. Hun har en tunge som et rustent barberblad.
(s. 295)

Den samme modsat rettede bevgelse findes i Paaskeklokken, hvor kvinderne har deres hyr
med mndene; mest markant hos Grethe, der kommer tttest p at fremst som en frelser-
skikkelse samtidigt med, at hun er rede til og meget nr ved at forlade Per.
Titlen syntetiserer i et glimt hele vrkets stof, inden det foldes ud i de tre fortllinger! Og
medtnker i samme ndedrag en gennemgribende intertekstuel reference i sit billede: Bibelen.

Et forhold, der med nogen ret kunne vre medtaget ovenfor i forbindelse med Tid og rum,
er det tidlse, der prger fortllingen, som ogs lokaliteten er pfaldende ubestemt, idet tek-
sten er klinisk renset for angivelser, der kan fortlle os, hvor vi er. En underforstet, tavs vi-
den om, at vi er i en lille landsby i Danmark. I al fald er der intet, der indikerer andet; alt er
typisk dansk: navne, erhverv, natur og omgangstone. Et sted, hvor alle kender hinanden, og
hvor det kan vre vanskeligt for den udefrakommende at blive optaget i fllesskabet som
det antydes af Grethe, der vil begynde med de dde. En landsby med kirke og skole, men
selv den mindste landsby med respekt for sig selv plejer nu ogs at have en kro; det synes
ikke tilfldet her: ingen fordrukne degne som p Sand, ligesom der tilsyneladende heller
ikke er en frge, en jernbanestation eller overhovedet nogen forbindelse til resten af landet:
den omgivende verden synes uvedkommende, fjern. Der gr ikke bud hverken til eller fra
stedet, alt nder fred og ro uden ligefrem at fremst idyllisk; dertil er der for mange konflikter
og spndinger i sindene.
43

Med jvne mellemrum lyder dog ures tikken, frste gang her, i beskrivelsen af Lindor-
mens sygeleje: Hans Seng er stor som en Sejler, en Galej, men fuld af Huller i Tret, han
hrer Ddningeuret tikke derinde hver Nat. (s. 15) Uret er her ganske vist et insekt, en bo-
rebille; billedet ligner dog klart tilvrelsen med en sejlads over havet, og nu er skuden ved at
springe lk, tiden ebber ud og den gamle kan mske fle, at han under hele frden blot har
vret en galejslave, en tidens trl.
Hvilket understreges af Johansen, for hvem uret er magt: et middel til at korrekse folk. Den
tringssyge klokker Olsen rammes jvnligt af sdanne magtdemonstrationer, han er ikke
strk og m somme tider lade sine drenge passe klokkeringningen, og naar de saa kommer
op i Taarnet, en Smule, et Minut over Tiden, saa staar Kirkevrgen der med Uret i Haanden.
Han siger ingenting, han staar der bare med Uret. Johansen lader uret tale tyst om pligtfor-
smmelse og sjusk, undgr at bringe sin autoritet p spil. Havde han ptalt forsinkelsen, ville
det vre muligt at tage til genmle. Isr, hvis han af og til forlber sig, bliver uretfrdig,
hvad Olsen netop i dag oplever, thi han kunde ikke undgaa at faa et Glimt af Uret. Og det
saarede Olsen som aldrig fr, for i Dag var han prcis, det vidste han. (s. 21)
Ogs frstelreren oplever urets tale. Da Johansen inde i kirken staar aandsfravrende
og leger med Frstelrerens store, svre Salmebog (s. 45), kommer han benbart til at stik-
ke den i lommen, hvilket frer til et mindre opgr ude p kirkegrden, hvor frstelreren for-
fjamsket leder efter og overrasker ham med bogen: Da tager Kirkevrgen sit Ur op og ser
paa det. Derfra ser han dvlende op paa Taarnuret. Og saadan faar han let overtaget. Alt for
let. (s. 49)
Johansen er en fremtidens mand og derfor selv punktlig og prcis. Hvordan oplever han
selv sine magtdemonstrationer?

Saadan staar han et jeblik i Korsgangen nede ved Dren. En stilfrdig Mand, men
vgtig. Ikke uden Myndighed og Magt. Hans korte Besg skal aldeles ingen Trusel v-
re, men maaske en fin Paamindelse om, at der er Styrke i hans Overbevisning. Nok til,
at han kan vre tolerant og omsorgsfuld. [] Og staaende her undrer han sig ofte over,
saa uprcise adskillige troende er. Men naar Indgangsbnnen begynder, lukker han D-
ren, stille, uden at knirke, men bestemt. (s. 25 f.)

Han er vidende om sin myndighed og magt, men ser alts selv sin allestedsnrvrelse og
griben til uret som et udslag af tolerance og omsorg! Hvilket jo ikke er helt forkert, thi han
udviser faktisk en ejendommelig respekt for det, han ikke selv tror p: dren m ikke forstyrre
44

andagten; den er slem til at knirke, sknt Han smrer den tit. Bestandigt viser han stor
omhu for de sm ting ganske som navnefllen Johan.
Begge beskrives som nidkre arbejdsnarkomaner med blikket vendt mod fremtiden; en fo-
regribelse af det moderne menneske, som det tager form efter krigen; for alvor dog frst med
60ernes endegyldige likvidering af bondesamfundet og overgang til et moderne industrisam-
fund, med vkst, velfrd rettere velstand! og en anden arbejdsdisciplin til flge. Vist er
arbejdsdisciplin som sdan ikke et nyt fnomen, men den forlgges fra at trkke p lange
arbejdsdage og -uger til at fordre en hidtil ukendt effektivitet p kortest mulig tid. En udvik-
ling, der kan fres tilbage p dampmaskinens opkomst og den industrielle revolution i midten
af 1800-tallet, men i slutningen af 1950erne og accelererende op gennem 60erne sker der et
markant skred i bde samfundsstruktur og mentalitet i Danmark; et skred, MAH ikke selv
nede at opleve i fuldt flor, men benbart har fornemmet spiren til og udmnter i de to Jo-
han-skikkelser.
Samtidigt bruges urene til at gennembryde fortllingens eventyrtid med hverdagstid: hver-
dagens sm og store bekymringer med alle dens fordringer og krav, som mennesket ofte fler
at trlle for. Bachtin analyserer metamorfosens kronotop ud fra en genre, han ser som antik-
kens anden romantype og vljer at kalla ventyrs- och vardagsroman. (Det dialogiska or-
det, s. 36) Hvad Bachtin noterer sig, er, at det framgr klart att en roman av denna typ inte
utvickles i en biografisk tid i strikt bemrkelse. Den gestaltar bara exklusiva, helt og hllent
ovanliga moment i mnniskolivet, mycket kortvariga i frhllande till livets lnga helhet. (s.
40) Derfor kan den ikke udfoldes i eventyrets sporlse tid, thi metamorfosen, forvandlingen,
lmnar tvrtom ett djupt och outplnligt spr i sjlva mnniskan och hela hennes liv. (s. 41)
Tidslogikken bliver en anden; modsat eventyrromanen i dens rene form er tiden her ikke re-
versibel, men fr en rkkeflge, der ikke kan brydes.

De enskilda episoderna [] r avrundade och avslutade, men samtidigt isolerade och
sjlvtillstrckliga. Vardagsvrlden r kringstrdd och snderhackad och bervad vsent-
liga inre frbindelser. Den genomsyras inte av en tidsrcka som ger en specifik lag-
bundenhet och ntvendighed. Derfr r vardagsepisodernas tidsavsnitt belgna liksom
vinkelrtt i frhllande till romanens huvudaxel [] Vardagstiden r inte parallell med
denna huvudrcka och ej sammanflttad med den, men enskilda avsnitt av den (p vilka
vrdagstiden snderfaller) r vinkelrta mot huvudrckan, skr den i rtt vinkel. (s. 51
f.)

Hvor ligger nu hovedtiden i Paaskeklokken? Vi finder den i mdet: en rkkeflge af mder,
mellem mennesker, mellem menneske og dyr og i Grethes mde med evangeliet. Mder, der
45

forandrer personernes videre liv, giver dem en ny forstelse af de konflikter, de kmper med
og i et strre eller mindre omfang lser op for dem, giver dem fred.
Her har fortllingen sin fremdrift, hvorimod hverdagstiden er kort, idet fortllingen ud-
spilles over nogle f timer. Den kommer hovedsageligt ind med de indledende skildringer af
hverdagslige bekymringer, spndinger og konflikter i personernes liv. Og i symbolsk form,
som en indskrift p en gravsten: den tilfldige og meningslse dd, som ure, der magtfuldt og
ubnhrligt tikker af sted med mennesket og alle dets tanker, greml, sorger og glder.
Enkelte ure skiller sig dog ud, ndrer karakter fra at vre en trussel, der tolder af og hr-
ger mennesket og dets tilvrelse, til at fremst som noget ligefrem nskvrdigt: en flertydig-
hed i urenes tilbagevendende forekomst i teksten.
Et sdant ur er den gamle Bornholmer, der str i Lindormens hjem: Ingrid vil jo gerne
have den gamle Kasse af et Ur. Jeg ved ikke, hvad det er for Ideer, de unge har nu. De vil
samle paa gammelt Skrammel. Hun nsker sig hans Bornholmer. (s. 30) Marie forstr ikke
datterens nske, men hun sger dog at stte det igennem: Hr, du skulde lade Ingrid faa det
Bornholmerur, Far! / Nej hr da! griner den gamle. Men hvad kan der nu ligge bag det.
(s. 81 f.) Heller ikke Lindormen forstr nsket, afviser det blot og mder det med sin vanlige
mistnksomhed: Der stikker noget under! For Marie og faderen er uret gammelt, vrdi-
lst skrammel, som alene Ingrid interesserer sig for. Hvorfor hun gr det, fr vi ingen besked
om, men det er vel ligetil; hun ser uret med andre jne, som et minde om slgten, om sine
rdder, om en tid, der er ved at synke ned under horisonten. Bornholmeren er for Ingrid ved at
f en betydning, som Marie og faderen ikke forstr, fordi uret for dem endnu reprsenterer
noget samtidigt. Dens tilstedevrelse i teksten peger mod en central tanke i MAHs forfatter-
skab, der kommer til udtryk i flere af hans essays og rummer fragmenter til en poetik, som er
bundet op p et bestemt historiesyn:

tten er paa fire eller fem Led. Et Par Slgtled fr Fortllerens eget og et Par efter.
[] Dens Midte er stedse de ldste i Familien. Af dens Medlemmer er to Generationer
gaaet i Graven. Men de er nrvrende, ved Mindet eksisterer de og ver Indflydelse.
ttens i Erindringen levende Historie, Historieorganismen, kan da rkke over to Gange
Stvets Alder. Man tygger og tolker paa en Hndelse i nsten halvandet Hundrede Aar.
/ Naar da de ldste selv dr, forbliver de altsaa i tten, men deres Bedsteforldres Led
glider ud af den og synker i Lethes Vande. Der lever ikke mere nogen, som har kendt
dem. / Personligheden er ttens Centrum. Den naar saa langt i Dybden og Bredden som
et Menneskes inderlige Medleven kan naa. (MAH, bd. 7, s. 125)

46

Ogs i fx den bde ustyrligt lsslupne og dybt srgmodige beretning om Jakobs Kvinder
klinger tanken med fra frst til sidst. I indledningen lyder det:

Vi var Brn, da Bedstemor fortalte os om Jakob Kvam, som var hendes Morbror. Men
frst i den Alder, hvor Hjertet helst af alt tyer til Elskovens Vemod og Sorg, brd vi os
om hans Historie. Bedstemoders egne Ord er glemt, men ikke Jakobs Saga. (MAH, bd.
9, s. 36)

En saga, der har fstnet sig dybt i sindet, selv om den ikke umiddelbart var hverken forstelig
eller videre fngslende. Og sknt den mundtlige overleverings egne ord er get tabt, synes
dog en bestemt tanke bevaret hos fortlleren, der i slutningen citerer bedstemoderen: Bag
os er kun de dde, sagde Bedstemoder, men Mindet har tre Slgtleds Levetid. (s. 44) En
tanke om slgt vs. t og den mundtlige overleverings dybde og begrnsning, der i kort form
ekspliciteres af Kerstin Ekman: Ibland kom en frfrlig tanke: det som ingen vet, finns det?
(Urminnes tecken, s. 84) Hos Thorkild Bjrnvig underkastes den en nrmere redegrelse i
Kains Alter, kapitlet Mnemosyne, der behandler erindringens genius.
Mnemosyne, i grsk mytologi moder til de ni muser, ingen ringere end Zeus var deres fa-
der. De ni gudinder for inspiration, alvidende og i stand til at give deres udvalgte, ofte en
kunstner, nrmest profetisk indsigt i og forstelse af fortid og fremtid.
Hele dette betydningskompleks burde i Paaskeklokken vre i tryg forvaring hos Lind-
ormen, der som familiens ldste skulle vre dets Midte og vrner, nu i frd med at over-
give det til nste led, Marie, men de to magter ikke opgaven, har ingen forstelse for den,
fordi deres eget liv ikke er og aldrig kan blive fuldbyrdet: blive til en saga, en historie, der kan
fortlles. De har det deres krfter, talent og krlighed p henholdsvis mammon og et pjok
af en mand. Ingrid m tage over, lfte arven, fr hendes tid er kommen, og med sit nske om
at f uret, sin fintflende indsigt i og forstelse af Johans sind, synes hun rede dertil og at v-
re genstand for musernes gunst. Med Bornholmeren indkapsles tiden som noget andet end
forgngelighed, magt og tyrannisk regimente; den er ogs en gave, nr den forsts ret: nr
nuet fr udstrkning og fylde ved at indoptage fortid og fremtid i sig. Denne Dag er ikke den
eneste Dag for ham (s. 84), tnker hun om Johan. Men det er den for hende i samme betyd-
ning, som Kierkegaard beskriver det evighedens nedslag i nuet:

ieblikket er et billedligt Udtryk og forsaavidt ikke saa godt at have med at gjre.
Dog er det et skjnt Ord at agte paa. Intet er saa hurtigt som iets Blik, og dog er det
commensurabelt for det Eviges Gehalt. [] Saaledes forstaaet er ieblikket ikke egent-
47

lig Tidens Atom, men Evighedens Atom. Det er Evighedens frste Reflex i Tiden, dens
frste Forsg paa ligesom at standse Tiden. (SKS, bd. 4, s. 390 ff.)

Hvis jeblikket tnkes som tidens atom, rammes alt af forgngelighedens svbe, og livet
falder fra hinanden, brydes i fragmenter uden indre sammenhng og uden helhedens afrunde-
de og sluttede prg. Tnkes det derimod som evighedens atom, skifter nuet karakter og fr
sin rette status som det moment, hvor alt knyttes sammen og fortttes i noget uoplseligt; en
enhed, der modstr alle tidens anslag og er kommensurabel med det Eviges Gehalt, dvs. en
form med fasthed og styrke af endegyldig karakter, af inappellabel og absolut vrdi. Kierke-
gaard tnker jeblikket som et skringspunkt, der nok vandrer med tiden i ordinr forstand,
men heri ligger ikke det afgrende; det ligger i, hvad vi bruger jeblikket til, lader og tillader
det at fyldes med og af: et valg.
Valget, der transformerer mulighed til virkelighed er ikke et konkret valg mellem Dette
og Hiint, men det jeblik, hvor man vlger at blive et Selv og dermed at leve sine indre
muligheder ud, reduplicere dem i konkret, levet liv. Et jeblik, der fr denne beskrivelse, hvor
Bachtins begreb om kronotopen springer i jnene tiden som et kort nu, hvor rummet er
svimlende stort, gennemtrngt af stilhed, ensomhed og fattet alvor:

Naar da Alt er blevet stille omkring En, hitideligt som en stjerneklar Nat, naar Sjlen
bliver ene i den hele Verden, da viser der sig ligeoverfor den ikke et udmrket Menne-
ske, men den evige Magt selv, da skiller Himlen sig ligesom ad, og Jeget vlger sig
selv, eller rettere, det modtager sig selv. Da har Sjlen seet det Hieste, hvad intet d-
deligt ie kan see, og som aldrig kan glemmes, da modtager Personligheden det Rid-
derslag, der adler den for en Evighed. (SKS, bd. 2, s. 172)

Hvad Kant formr at beskrive med apperceptionens tredobbelte syntese (Kant. De store tn-
kere, s. 118 ff.), der giver tiden fylde og udstrkning, overfres og applikeres hos Kierke-
gaard til i n og samme bevgelse p bde abstrakt og meget konkret vis at anskueliggre,
hvordan evigheden hverken ligger fr eller efter jeblikket, men gennemskrer det, giver
nuet, eller det nrvrende, evighedens bestemmelse: en fylde, som ligger i, at vi bestandigt
m foregribe, hvor vi er p vej hen, genkalde og medtnke, hvor vi kommer fra og uafladeligt
fiksere det samlede forlb i en forholden-os-til eget Selv: afveje og korrigere retningen i
livet, sledes at de indre muligheder kan udfoldes.
En tanke, der m falde enhver determinist for brystet, da vi jo ikke altid kan handle, som vi
nsker. For Kierkegaard bestr frihed da ogs netop i at vide, hvad der binder n: hvad man er
fri til, og hvad man vil med denne frihed: viljesfriheden, som ingen og intet kan tage fra et
48

menneske undtagen det selv, i selvbedraget, hvor egen vilje fordunkles, og evighedens be-
stemmelse gr tabt.

Brges skikkelse i Paaskeklokken er en kort, men prcis studie i selvbedragets mekanis-
mer, der er enkle, men strke, og beror p en abstraktion fra det konkrete: han viger tilbage
for sine kulrte piger, nr en af dem forbarmer sig og trods det manglende ben lyslevende
vil g ham i mde; da m han undertiden ligefrem bryde op fra Plads og Sogn, redde sig ved
Flugt. (s. 54) Hans drmme, idealer og mangel p selvindsigt lever af og opretholdes ved
denne flugt, der reelt er en flugt ikke fra Plads og Sogn, men fra konfrontationen med det
konkrete: der kan jo vre saa god en Pige imellem, at hun alligevel vil mdes med ham,
trods Benet. Gennem flugten slres egen srgelige forfatning i de indre gemakker, hvor han
ser sig selv i en ophjet og miskendt position: Ja, han har et stort og besvrligt Hjerte. Han
er umaadelig fintmrkende. S fintmrkende, at han m lbe vild i egne lngange for ikke
at blive knust af krlighedens forvandlende kraft. I Brges skikkelse foregriber MAH, hvad
han senere udfolder i stor skala p Sand, hvor Johannes Vig tumler rundt og leger kispus
med Annemari og Rigmor og eget Selv, der vnder sig under krlighedens magt.
En magt, Kierkegaard bestandigt vender tilbage til og opholder sig ved: den frste Kjr-
lighed (SKS, bd. 3, s. 49 o.a.) som den oplevelse, hvor mennesket klarest erfarer, hvad evig-
hed er. En sdan frste Kjrlighed finder vi jo ogs kort antydet i Paaskeklokken, hvor
Grethe ikke kan glemme Villi. Undervejs til gudstjenesten, fr hun finder afklaring og mder
alvoren i Pers blik, m hun derfor meget sigende sprge til tiden, fordi Vort Ur var gaaet i
Staa! (Min fremhvning, s. 58) Det er ikke specielt hendes eller Pers ur, der er get i st,
men deres flles ur deres krlighed er truet, i krise.
Grethe er p det rene med, at hun str overfor et valg, men har svrt ved at se, hvordan
hendes og Pers forhold skal f den alvor, hun kender til og derfor m savne. P dette sted vd
hun ikke, hvordan de skal komme videre, har svrt ved at jne en fremtid og ser den med
nogen rdsel karikeret i skikkelse af fru Nielsen: Er det ens egen Fremtid? Tnker den unge
Kvinde. (s. 55) Det nrvrende er ved at falde fra hinanden, eller nuet er get i st, mangler
evighedens bestemmelse. Og det kommer ikke for alvor i bevgelse igen, fr hun til sidst hos
Per mder noget i hans jne, hun ikke kender. [] Blot et jeblik (s. 93), men det er der;
en ensomhed, hun tidligere p dagen har set i Johans jne og fornemmet, da hun stiler mod
den ensomme, Johansens fredlse spejling af navnefllen.
49

Hvad er ensomhed? Ikke en tilstand, den er et tomrum, vi opdager i vort indre. Derfra bry-
der lngslen frem; den strben mod det fuldkomne, vi kalder eros. Ensomhed er den ndsted-
te eros; ikke fravr af mennesker, men af evnen til at elske.
Ensomheden rammer os, nr vi ikke kan forbinde os med verden, med de andre: Brges og
Lindormens altoverskyggende problem, der kaster dem tilbage p sig selv, holder dem i en
ond cirkel, den dmoniske indesluttethed, som Kierkegaard betegner fnomenet og analyse-
rer i en filosofisk-psykologisk redegrelse (Begrebet Angest og Sygdommen til Dden), som
har sat dybe aftryk i mangt et efterflgende forfatterskab, deriblandt MAHs.
Et andet begreb for det dmoniske gives ogs og bruges synonymt: angsten for det gode,
der str i modstning til et andet og mere ligefremt begreb om angsten for det onde: en
angst for ikke at form, ikke at sl til, knyttet til fnomener som had, stolthed og trods, hvor
handlefriheden overtrumfer viljesfriheden, og fr os til at gre, hvad vi egentlig ikke vil.
Angsten for det gode er mere kompleks, knyttet til lgn og selvbedrag: Han har nemlig to
Villier, en underordnet, afmgtig, der vil Aabenbarelsen, og en strkere, der vil Indesluttet-
heden; men det, at denne er den strkere, viser, at han vsentligen er dmonisk. (SKS, bd.
4, s. 430) Det dmoniske ligger i, at mennesket her afsnrer sig selv fra det godes mulighed,
fordi det ikke magter benbarelsen: det at vedg egne tanker og handlinger, hvorved det er
forskrevet til lgn, der enten kan vre rettet udad, mod de andre, eller indad, mod n selv, i
selvbedragets besynderlige konstruktion.
At man kan lyve for andre er forsteligt, det er jo slet og ret at tilbageholde en viden, man
har, men hvordan lyve for sig selv, tilbageholde en viden for sig selv? En fortrngning kan
man svare med den lille psykologihndbog i lommen; det er jo blot en luftig forskydning
som den, at verden blev skabt ved et Big-Bang for hen ved 15 milliarder r siden. En forskyd-
ning, der ikke giver nogen dybere forstelse, thi hvorfra kom da den kompakte masse og hvor-
fra energien, der fik massen til at udvide sig til det univers, vi kender i dag? P samme mde
med selvbedraget: det er en fortrngning af viden, men hvordan brer vi os ad dermed og
hvortil fortrnges den?
Gennem en abstraktion, der omskriver tingene til noget andet, som da Hitler og Goebbels
under 2. verdenskrig i propagandajemed talte om det tyske folks frihedskrig. En sdan er
pr. definition en forsvarskrig, og begrebet leder dermed bort fra de konkrete og ubehagelige
sprgsml: hvem havde i tide oprustet i stor mlestok, hvem lsnede de frste skud og med
hvilket motiv? Ingen viden er her fortrngt i betydningen forsvundet; den er blot desarmeret,
50

gjort inaktiv, ved hjlp af en abstraktion, og den kan reaktiveres nr som helst ved at stille de
rette, konkrete sprgsml. Som Brge kunne gre det ved at stille det enkle sprgsml: hvor-
dan finder jeg hende, den dejlige, der kan vrdstte mig, som den jeg er i stedet for at digte
sig interessant p falske prmisser.
I indesluttetheden magter vi ikke virkeligheden, det konkrete, og fristes til at fly den, enten
i drmmenes og idealernes hjere sfrer, som Brge, eller ved at krybe i stvet, som Lind-
ormen; begge (ud)veje tjener til at holde virkeligheden ude af den jenhjde, hvor abstrakti-
onen fr eller siden m komme til syne som en kimre, der dkker for det egentlige og reelle,
kortslutter forbindelsen ud i verden og slrer deres sande karakter: hverken udvej eller vej,
men en cul-de-sac.
Derind er det alts ikke godt at forvilde sig, men vi kender jo alle til ensomheden; den er et
grundvilkr, som bliver srligt mrkbar i vanskelige perioder, hvor verden synes srt stum,
uden appel. En flad verden, hvor intet fylder, som det skal: kone, kreste, brn, familie, job,
kollegaer tilvrelsens ulidelige lethed! Vi holder det ikke ud og gr sgende ind i os selv,
ikke i en flugt, men for, lig Grethe, at n til klarhed over, hvad der er galt. Kan vi ikke tle
ensomheden, bliver der ingen fordybelse, ingen kontemplation og vi finder ikke det svar,
der kan bringe os videre. I stedet kaster vi os mske over alskens adspredelser; overtrkker
vore konti bde det ene og det andet sted: ikke blot i banken, men ogs i de nre relationers
langmodighed og tillid, p jobbet, etc. For en stund gr det mske rigtig lystigt til, og kniber
det alligevel, kan vi gre degnen p Sand selskab og spde op med en strkere eliksir.
Holdbart er det nu ikke af indlysende grunde: vi m og skal kunne tle ensomheden, gennem
den mrke lngslen og finde hbet igen uden hverken at skyde det hjt til vejrs eller sl det
i stvet og dermed blive fanget i indesluttethedens garn.
Der kan vre grund til at vende tilbage Lindormens sygeleje og f stillet hans diagnose
skarpere, mere prcist. Frst dog en lngere ekskurs i nogle myteelementer, der ligger indlej-
ret i Paaskeklokken, udfoldes mere bent og ligefremt i Orm og Tyr og dermed gr det mu-
ligt mere prcist at f fat i, hvad frst Brge, siden Lindormen og til sidst Johan egentlig
reprsenterer.

Lindormemotivet
Lindormen som navn for Maries fader udledte jeg i frste ombring af en dragemetaforik.
Drager kendes fra stort set alle kulturer, hvor de fremstr som frygtindgydende fabeldyr, der
51

gerne bevger sig lige let i alle fire elementer ved at vre sammensat af kropsdele fra forskel-
lige dyrearter: typisk en bevinget slange eller gle, der tillige ofte har flere hoveder og derfor
bde kan se i flere retninger og med stor kraft udspy edder og ild til alle sider. Hvor drager
hrger, udgr de en trussel mod samfundet og er svel guders som menneskers erklrede
fjender. Fr de blev en fast bestanddel i folkloren, ikke mindst i skikkelse af eventyrtraditio-
nens strste og mest gruvkkende modstander for helten, indgik de som et centralt element i
mange mytologier.
I nordisk mytologi kendes dragen isr som Midgrdsormen, en dmonisk kaoskraft, der er
smidt i verdenshavet og her vokser, til den omkranser hele verden og sprrer guder og men-
nesker inde i deres boliger. Under et fremtidigt Ragnarok skal Thor udkmpe en tvekamp
med den, hvorunder de begge dr! Ragnarok er en eskatologisk begivenhed, hvor moralsk
kaos efterflges af kosmologisk kaos og forudsiges i to eddadigte, hvor det mest kendte er
Vlvens spdom, der ikke er uden lighed med den kristne apokalyptik i fx Johannes
benbaring, som afslutter Det Nye Testamente: begge steder findes en forestilling om, at
jord og himmel efter undergangen skal genskabes og atter befolkes.
Vlven er i nordisk mytologi en spkone, hvis srlige og magiske viden tilskrives dels op-
vksten i Udgrd, dels evnen til under ekstase at skue ind i fremtiden. Udgrd er et mrkt og
de sted; den del af verden, der ligger lngst fra det guddommelige centrum, Asgrd, og ved
et hjt hegn er adskilt fra menneskets ordnede verden, Midgrd. Hertil kommer, at Udgrd
ogs rummer jtternes rige, Jotunheim: et arnested for destruktive og livsnedbrydende krf-
ter, et ddsrige.
Lindormen optrder i sagnkredsen om Regnar Lodbrog, der flder den, da den har lagt sig
omkring et jomfrubur, og den indgr i en rkke kirkesagn, som MAH beskftiger sig indg-
ende med i det religionshistoriske vrk Orm og Tyr: Dette tyresagn har fra fortiden til op
mod nyere tid vret knyttet til mangfoldige danske kirker. Mytens kampsteder ligger som et
tt net over landet. Der er afvigelser, men variationerne bryder ikke mytens hovedkarak-
ter, der kan gengives sledes:

Der kommer en lindorm og lgger sig om kirken. Folk kan ikke komme ind i den. De
vlger en tyrekalv og opfder den med sdmlk og nddekerner. Da syv aar er gaaet
frer de tyren mod ormen. Tyren drber ormen. Tyren gr ni skridt derfra, saa dr den.
(s. 372 f.)

52

Efterflgende diskuteres sagnets mening, og MAH forsger sig med et udkast til, hvordan
en beretter kunne gre noget ud af tyremyten, men afviser forsget: Fortlleren mrker
han er paa en grund, hvor et tabu glder. Alt i sagnet er fortalt, som dette skal fortlles. []
Menneskers frygt og haab er blevet til diamant i den. (s. 375 f.) Videre kobler MAH til t
tyresagn som ikke ligner de andre, fra Tjrnelunde i Vestsjlland, og finder, at i det er slid-
te levn af en anden og langt ldre ormemyte, som nppe har noget med tyrehistorien at gre.
Tyren er et nyere trk, men kan her vre af hjere alder end i kirkesagnene. Og MAH pr-
ver at finde en forklaring p afvigelsen, ikke som en historisk forklaring: forsget skal blot
bringe os det psykologiske nrmere. For at forst, kan Man [] gaa op i en landsbykirkes
taarn og se ud over landskabet derfra, men det skal vre een af de talrige kirker, der ligger i
selve byen. Endnu i dag vil man kunde se, hvordan dette kulturlandskab ligger som et stort
hjul, hvis nav er byen. Akselen er kirken. (s. 377) Beskrivelsen her minder til forveksling om
den lille by, hvor Paaskeklokken udspiller sig! Og som i denne spiller udsigten fra kirketr-
net en vigtig rolle, hvor landskabet dog, som det i dag tegner sig set oppe fra trnet, ikke
fremstr hverken s tydeligt eller i samme betydning, som det har stet for bonden i romansk
tid:

Han saa tyren, byens, i en lysning derude. [] Kongelig mellem de andre, virker ikke i
andet end avlen, formerer, liv kommer fra ham. [] Lngere borte lukker skovene for
blikket, trkldte aase. Derude forvilder sig linjerne, der gaar som et eger mod byen.
Derude forvildes let et menneske. [] Et sted inde, maaske i aasen, maaske i skovdybet
er lindormen. [] Ormen har vi fr truffet hos nordboerne. [] Ragnarokforestillinger,
mindst lige saa gamle som Eddaens, er de danske sagn om lindorme i bjerge, de der be-
tyder undergang naar de kommer frem. Forholdet mellem dem og de yngre ved kirker er
ikke helt klart. (s. 377 f.)

Sknt en vis uklarhed indrmmes, er der for MAH at se en sammenhng mellem de meget
gamle lindeormesagn, eddadigtningen og de nyere kirkesagn. Han gr opmrksom p, at i
middelalderen kommer ogs myten om rkeenglen Mikael, der drber dragen ind i bille-
det, og han funderer over, hvorfor Folk har foretrukket den med tyren:

Tyren, husdyret, samler i sig alt hvad de kender, det fortrolige, fra det mindste til det
store, men i uhyret samles alt det snigende, forvildende, truende ukendte. Og dog ken-
der de lindormen. Naar de vlger tyren som modstander, saa kan de ogsaa tro holde fast
ved hvad ormen for dem virkelig betyder. [] ormen er dden. (s. 379)

53

Herfra forflges sprgsmlet om, hvad dden er: Et uhyre begreb. Uoverskuelig rummeligt.
Og opstandelsestanken udlgges, ikke som en overvindelse af den fysiske dd; det er en gan-
ske anden form for dd, der kan og m overvindes: ressentimentet, nr det lgger livet de
fr den fysiske dd.

Dden er grum ved at vre alt, hvad der truer det gode samfund og den enkelte udefra.
Men farligst er den vel, naar den bor som en hemmelighed inde i sjlene, en orm i hjer-
tet, frost som folk gaar med i tankerne, niddets gift, hovmodets fedt, ja sjlens grund-
skavank.[] Hvor er da Guds rige, er det bare hvor aanderne er? Nej, troen ved, at det
ogsaa er her, og da er opstandelseskraften ogsaa her og ikke bare hinsides. Iflge sit v-
sen kan og vil denne gudskraft ikke ndre livets grundvilkaar, at enhver skal d. []
Ikke imod denne dd, livsaftenens, men imod den hrgende ddsmagt, det syge, for-
kvaklede, djvelske i livet, staar Guds rige med dets opstandelseskraft. [] Menneske-
nes hellige pligt er at feste nyt livsmod i planter og dyr. Men selv maa de have kirken,
hvorfra Guds rige breder sig ud over gaarde og marker, et lyst land i ddsnaturen. Selv
maa de have kulten, messen, bnnen, velsignelsen, hvorfra varm kraft naar det valne
blod. Her staar haab, tro, livsglde op fra det dde. / Det er den verden som spejles i
mytens draabe. Folk dengang har bedst forstaaet den uden udlgninger. (s. 380 f.)

I dag forstr vi ikke uden disse omveje: forkyndelsen og liturgien i kirken. Men for de gamle
var dette nok: Den ddssprngende gudskraft er sprunget i dyrets krop. Den skal sejre. Og
saa skal den, atter som ddeligt dyr, gaa ni skridt og selv d. Epik og myte krver drberens
offer med urokkelig ret. (s. 381)
MAH udlgger sledes p meget personlig vis opstandelsestanken som frst og fremmest
den kraft, der overvinder de indre dmoner, som truer ikke alene det enkelte menneske, men
herfra kan brede sig og i videre forstand blive alt, hvad der truer det gode samfund og den
enkelte udefra. Den frste form er den farligste: det er her grundlaget skabes for den ydre
trussel, sdan som den fx kan tage en af sine mest rdselsfulde, men kun alt for velkendte
skikkelser, hvor jorden sles af blod under hrenes vraal. (s. 380) Og det er jo rigtigt, at
krig altid udspringer af nid og nag, et nske om at befste og konsolidere egne vrdier,
enten de er af religis, politisk eller materiel art, p bekostning af andres, der sledes frst m
dmoniseres, gres til en trussel. Krigens vanvid kan ikke legitimeres og slippes ls uden et
kollektivt fjendebillede. Og hvordan skabes et sdant? I alt vsentligt p samme vis som det
personlige; det er selvbedragets mekanismer, der trder i funktion og projicerer en brist i eget
indre ud i verden:

Den knne, mrke Brge staar ved vinduet og ser efter dem [Ingrid og Johan]. Og nu
er alt mrkt for ham. Hans vrelse er sort som Graven og hans Sind med. De to derude,
54

de delgger ham. Selv kunde han aldrig faa hende, aldrig, sknt han er noget af en
Begavelse. Han er for bange. [] Se, der gaar de to forbryderske Mennesker! Hun i
rdternet Kjole, han i rdternet Skjorte, saa det glder i den tynde Sol. (s. 69)

Her har Brge skabt sig et fjendebillede; ikke fordi han overser, hvordan de passer til hinan-
den, heller ikke fordi han har glemt sit svigtende mod og ladet lange breve til Ingrid blive
liggende smukt pakket ind i hans Skuffe. Saa langt kom de. En meget naturlig frygt for at
blive afvist, sknt Ingrid teoretisk kunne have overrasket ham p gldelig vis, og hvis ikke,
da havde han jo ikke vret stort vrre stillet end nu, hvor han ser en anden lbe af med den
udkrne. Men det er meget vrre fat med Brge: en grundlggende angst for pigerne, for ikke
at sl til i verden. Angst, ikke frygt, da han aldrig konkret har efterprvet sine muligheder i
forhold til pigerne, i forhold til verden generelt. Angsten for intet er uhndterlig og uudholde-
lig: man kan ikke reagere p en trussel, der kommer fra et udefinerbart intet; derfor retter vi
den ud i verden. Enten i form af neurosens fobier, hvor angsten bliver til frygt for de mest
besynderlige ting, men dog frst og fremmest rammer os selv og kun hjlper, for s vidt
som angsten fr en genstand: det tomme rum, det lukkede rum, hjder, edderkopper, etc.; alt
sammen noget, vi kan sge at vrge os mod, undg, flygte fra. Eller vi skaber syndebukke:
nogen m tage skylden for elendigheden og deraf springer fjendebilledet selv frem, giver os
nogen at reagere p og imod, s tyren kan slippes ls. Her rammer vi for alvor medmennesket,
deler verden i os mod dem.
Ligheden mellem Brge og Tyskland i 30erne er pfaldende: en bizar opskrivning af eget
vrd med iden om det ariske folks overlegne status i forhold til andre racer; skabelsen af
syndebukke: i frste omgang jderne, de sindssyge, zigjnerne, de homoseksuelle og andre
afvigere, der p hver sin vis blev gjort ansvarlige for, at virkelighed og id var srgeligt ude
af trit. Et fjendebillede springer frem, men ikke strkt nok i lngden, da det huserer inden for
landets grnser og kun kan aflede opmrksomheden fra den egentlige grund til indre pro-
blemer i form af inflation, arbejdslshed, social ulighed m.v. Et strkere er ndigt, bde for at
lse disse og for at forklare herrefolkets miserable kr, f angsten rettet udad. Den ydmy-
gende fred i Versailles efter 1. verdenskrig med afstelse af store landomrder og den p-
tvungne afvbning, der bde fratog landet evnen til at forsvare sig og til at rasle med sablen,
gre sig gldende i udenrigspolitikken det hele l lige for og bd sig til som et fjendebille-
de, der kunne placeres uden for egne grnser og gre det nemt at definere det efterflgende
vanvid som en frihedskrig. Hvorfor man da ogs i dag i selvransagelsens og bagklogskabens
optik m medgive, at Versaillestraktaten i 1919 var en srdeles dum og undig forring til et
55

spgelse, man burde have anet konturerne af uden at det af den grund bliver mindre
skrmmende, at det blev sluppet ls, og hvordan det kunne g til. Fornemt indfanget i beskri-
velsen af, hvordan en ynkelig figur som Brge fr sluppet strke krfter ls.

Hvad jeg har sgt at udhve ovenfor, er, at MAH finder en forbindelse mellem Midgrdsor-
men i nordisk mytologi og Lindormen i folkloren: begge str symbolsk for en destruktiv og
livsnedbrydende kaoskraft, der i frste omgang virker indefra, i sindet eller psyken, og derfra
kan brede sig ud i den kollektive bevidsthed.
I Paaskeklokken lignes Maries fader indledningsvist med en drage, og efterhnden som
vi forstr, at han har ejet og drevet Lindegaarden, hvorfra den korte All, bestende af
lindetrer, lber op til byen og munder ud i Bygaden, og hvor kirken synes at ligge netop
som hjulets Aksel, bliver det pfaldende, at grden med dens marker er det eneste rum
udenfor byen, der beskrives i teksten. Den synes sledes at reprsentere selveste Udgrd,
hvilket understttes af, at Marie lignes med Vlven, som netop har haft sin opvkst p dette
de sted. Ydermere har hun om morgenen en erindring om noget oprindeligt, sin egen barn-
dom, der ved middagstid dukker op igen, og nu kan forsts som et varsel om, at Ingrids og
Johans erotiske forening har bret frugt. Kristian fler sig forynget ved efterretningen om Jo-
hans dd og triumferer: Har han ikke vundet Gaard og Datter tilbage nu! Men Marie vd
bedre besked, skynder p ham: Der er Ingrid gr det nu! (s. 90) og mens han iler foran,
forsones hun ved lindetret med og i kraft af Et lille, gulhaaret Vsen. Den ellers s hrde
Marie er nu bekymret for sin datters tilstand sagtens for frste gang! Hun har jo med det
uventede nske om at g i kirke selv skabt grundlaget for, at de to kunne blive alene p grden
og forenes. Udlagt p den mde har Marie alts, som Vlven, en egen evne til at skue ind i
fremtiden, der er baseret p fortiden: opvksten p en grd, der trkker det mytologiske be-
greb Udgrd ind i billedet.
Teksten opskriver sledes den tidlige dragemetaforik gennem grdens placering, beskrivel-
sen af Marie, der reder sit graa, udslagne Vlvehaar og ved de gentagne referencer til lind:
grdens navn og trernes botaniske art i allen, der forbinder den med byen. Ordet lind er
afledt fra indoeuropisk lento og inddrager betydninger som bjelig, eftergivende, smidig
og langsom. Egenskaber, der alle er med til at karakterisere slangen i almindelighed og indgr
direkte i begrebet Lindorm, der synes inkarneret i skikkelse af Maries fader. Hvad karakterise-
rer da denne?
56

Som den frste hrer han klokkens kimen, der forkynder Psken og dens budskab om op-
standelse og han hrer blandt dem, der har Sind, som bliver onde af den Lyd. Lyden
rammer ham som en spydsod og fr ham til at vride sig over sin hellige Skat; et billede, der
gentages i Lgneren, da Johannes Vig funderer over et stenhoved i koret:

Det maa vre Ddens, Undergangens Hoved, Glemselens og Meningslshedens Ho-
ved. Man kunde ogsaa sige at det Hoved bar selve ens Ansigt, saa koldt og frygteligt
dette Ansigt er, naar Naturen har besejret os. Men dette Hoved, denne Dd, er i Koret
sat, saa Dden maa stirre lige op paa Opstandelsens Symbol, som Forstanden ikke be-
griber. Denne Opstandelsestanke sidder endnu som en Harpun i ens Krop og holder
den fast. (MAH, bd. 8, s. 184)

Hvad der ligger i kim hos Maries fader, materialismen og rationaliteten, og nagler ham til det
jordiske gods, bredes i Lgneren ud til at ramme kollektivt: her er det hele Sand, som sam-
fund i videre forstand som kultur der holdes fast. Holder den enkelte og til sidst et sam-
fund, en kultur, fast i den dmoniske indesluttethed, hvor man kun kan mde medmenne-
sket, de andre, med en grundlggende skepsis og mistnksomhed, der lgger livet de, gr
det tomt og meningslst. Og hvor opstandelsestanken derfor bliver en Spydsod, som pirrer
og smerter, idet den gr opmrksom p de indre dmoner: at alt kunne vre anderledes. Nj-
agtigt, som MAH udlgger opstandelsestanken i Orm og Tyr; den m ikke forsts som en
overvindelse af den fysiske dd: naar Naturen har besejret os men af den levende dd:
indesluttetheden.
Billederne med harpunen og spydsodden er geniale, strke og dramatiske; tilsyneladende
af dualistisk art, men ved et nrmere eftersyn mere komplekse end s. Hvad er det, der nagler
og holder fast? Det dmoniske, eller angsten for det gode. Og hvad er det gode? Njagtigt
det, niddet og naget ikke tler: evnen til at st ved sig selv og inde for sig selv, svare for sig
og dermed svare andre: g dem i mde, forbinde sig med verden. Men i angsten for det gode
viger mennesket tilbage herfor og fastholdes dermed p dobbelt vis: angsten for det gode er
en ond cirkel, hvor mennesket blnder af for krligheden og kastes tilbage p sig selv og de
materielle vrdier, som forstanden s ubesvret (be)griber, alt mens den lukker af for den
anden forstelse, kernen i opstandelsestanken: at vedg sig selv og derved uden forbehold st i
et givende og modtagende forhold til de andre, til verden. En nde, en anonym magt, der ikke
kender til ressentimentets noget for noget-mentalitet, hvor ogs de ti bud i Aksel Sandemo-
ses Jantelov har deres gemme. (En flygtning krydser sit spor, bd. 1, s. 77) Metaforerne rum-
mer sledes en dobbelthed, en dialektisk bevgelse, der samles i og med harpunens od.
57

Det er p den baggrund, fortllerstemmen i Paaskeklokken er s ndesls i beskrivelsen
af Maries fader: han har levet lngere, end han har godt af, thi hans tanker rummer intet
godt, der er ikke andet end gammelt Nag, Stank, Forraadnelse i dem. Der er bare een Slags
Krlighed tilbage i dem, og det er et ondt Genfrd af en Krlighed. (s. 14)
Sygelejet understreger denne levende dd, hvor vi kun oplever ham indefra: gennem tan-
ker, der kredser om hans eget, som ingen forstr at vrdstte. Der er ingen skildringer, hvor
han tnker tilbage p sit liv, frdes udenfor sygelejet: Hans affldige Tanker staar i Kreds
om Sengen og raaber tunghre til hverandre. Men er han end nok s isoleret, er han dog ikke
ufarlig for omgivelserne; hvor det er muligt, stter han splid mellem Kristian og Marie, fryder
sig ved tanken om arvingernes kommende stridigheder: Arven vil gre Misundelsen og Na-
get endnu vrre mellem dem, og det er ham en Plasr. (s. 15) Hertil kommer, at han ikke
alene forholder Ingrid nsket om at arve Bornholmeren, han mistnkeliggr det og gr
dermed Ingrid selv suspekt! Som han ogs gr det i forhold til Marie og Kristian med mistan-
ken om, at de vil fremskynde hans dd med gift. Hvad der kendetegner Maries fader, er alts
ikke alene et totalt fravr af krlighed, tillid og empati, men en gennemgribende mistnke-
liggrelse af omverdenen og et udtalt nske om at skade andre mest muligt.
Hvornr nsker man at skade andre? I almindelighed nr man fler sig krnket, forurettet,
og nsker at hvne forsmdelsen, enten den s er indbildt eller reel. Desuden, nr man selv
kan have nytte eller udbytte af andres nederlag og tab. Hvor vi skader andre ud fra sdanne
motiver, er det forsteligt, selv om mske hverken udenforstende, neutrale parter, eller vi
selv oprigtigt kan bifalde krnkelsen. Inderst inde indrmmer vi mske, at handlingen stem-
pler os selv som lave, gemene mennesker, men s lnge vi kan angive et motiv og gre den
begribelig, i det mindste i egne jne, er det muligt at omskrive handlingen til et ndvendigt
onde: det kan ikke vre anderledes modparten har fortjent dette tab, denne ydmygelse. Og
har pgldende ikke ligefrem fortjent at blive behandlet sledes, s m han dog tle det, fordi
han er for svag, ikke kan svare for sig og sit.
Med nsket om at ramme andre selv efter sin dd bevger Maries fader sig langt ud over
dette, trods alt, menneskelige plan. Han er fremstillet som en psykopat: paranoid, hvngerrig
og flelseskold ud over alle grnser. Han er prototypen p et menneske i eller p vej mod
krigens ragnarok, hvor alle gngse og forstelige relationer og reaktioner mennesker imellem
bryder sammen et billede p krigens (u)vsen.

58

Nr Maries fader, alias Lindormen, udlgges p denne mde, kaster det nyt lys over isr Jo-
han, der er blevet opmrksom p, at Brge under sit daglige arbejde srer tyren: i mytologisk
forstand menneskets strste hb og eneste vrn mod Lindormens omsiggribende hrgen. Der
sker imidlertid i teksten igennem en rkke spejlinger, som krnger det mytologiske univers
om, gestalter den destruktive kraft over i tyrens skikkelse, hvorved den i mytologisk forstand
bliver til Lindormen.
Frst i situationen, hvor Brge, lig alle andre i vrigt farveblinde tyre, ser rdt: Ingrids og
Johans klder, der matcher, viser dem som et par; en samhrighed, der vkker hans umde-
holdne og srt forvredne jalousi og misundelse. Her skulle Brge s iflge billeddannelsen
reprsentere Tyren, hbet og vrnet, og de to Lindormen, ondskaben selv! Hvilket indlysen-
de aldrig kan passe; det er en krydsstilling, der foregriber de senere scenarier, hvor Brge
slipper tyren ls, de destruktive krfter i eget indre, som Johan efterflgende tager kampen op
med: Johan bliver da til Tyren, der skal drbe Lindormen, som nu har taget skikkelse af en
fysisk tyr. I myten skal Tyren drbe Lindormen, g ni skridt og selv d. Sledes ogs her;
mens Johan endnu drages med dden, beordrer Ingrid tyren skudt: En af jer skyder den []
med det samme! (s. 50) Tyren alias Lindormen dr frst, derefter Johan. Men der er kludder
i mytologien; Johan har ikke selv drbt tyren det er Ingrid, som gennem andre foranlediger
dette
Spejlingen bringer et sprgsml p bane: er der en frihedskmperproblematik gemt i por-
trttet af Johan, der vakler mellem at tage Ingrid og grden eller drage til Spanien for at
kmpe? Det virker plausibelt, nr det betnkes, at hele novellesamlingen spejler 30erne set
gennem krigens optik, at Johans kamp med tyren udspilles i ret 1936, fr det bliver tvingen-
de ndvendigt at tage stilling, men dog p et tidspunkt, hvor mange var ved at indse, hvad der
forestod, var i vente: som Johan, der bliver opmrksom p tyrens sr, den er blevet farlig. Og
eftertiden i det mindste har tydeligt kunnet se Den Spanske Borgerkrig som Hitlers og Musso-
linis generalprve p, hvad deres krigsmaskine kunne udrette. En indvending kan vre, at
Johans tanker om at drage til Spanien er lidt utidige: borgerkrigen bryder frst ud i juli 36, og
de internationale brigader dannes i efterrets lb; en anakronisme, der imidlertid blegner og
rask kan sttes p den digteriske friheds regning, taget i betragtning, at fortllingen s klart
sprnger en strengt realistisk ramme.
Med sit mytologiske univers kan iden i Paaskeklokken kun udfoldes netop pskedag. Et
bedre svar p, hvorfor rstallet 1936 er bde ndvendigt og vigtigt, fr vi dog. Ydermere er
59

fokus ikke specielt p forholdene i Spanien, men for s vidt hele verden: demokrati vs. fa-
scisme. Mere konkret hvordan denne konflikt udmnter sig under danske forhold, og Johan er
skildret af en forfatter, der kender til bagsiden her: det manglende retsopgr, de personlige
omkostninger ogs for de prrende: familien, kresten! Frihedskmperen in spe vlger
ikke kun, hvad han selv kan og vil tage p sig, men pfrer ogs andre smerte, sorg og m-
ske et uopretteligt tab.
Dette er jo njagtigt, hvad der sker under kampen med tyren, og derfor er en krydsstilling
af forholdet lindorm-tyr ndvendig: tyren reprsenterer krigens vsen, men frihedskmperen
kan aldrig i frste omgang besejre en s overmgtig modstander. Tilbage str Ingrid med sin
sorg og sit tab, men hun har set og forstet, hvordan og hvorfor hbet folder sig ud i Johans
jne: i dette hb, om ikke at have ofret sit liv forgves, og i hendes krlighed, som en be-
krftelse og forlngelse heraf, et pant, ligger hele muligheden for at besejre Tyren alias
Lindormen alias fascismen; i kraft af dette er hun alene bemyndiget til at give ordren om at
skyde tyren. I hendes skikkelse samles Paulus ord om krligheden, der aldrig ophrer, men
tler alt, tror alt, hber alt, udholder alt. I glasstykket, hun finder, fortsttelsen: thi stykke-
vis erkender vi, og stykkevis profeterer vi, / men nr det fuldkomne kommer, skal det stykke-
vise forsvinde. (1 Kor 13,7-10)
Glasstykket, der samler solens strler og herved reflekterer det fuldkomne, den livgivende
energi, men selv kun et fragment, det stykkevise; tillige et billede p krligheden, som vi altid
hber at opleve den: Hun nsker, at de maa opleve det fuldkomne, naar det sker [] hun
mrker, at Mandssjlen i ham vil det samme som hun, naar det sker, det fuldkomne. (s. 83)
Kun i elskoven kan vi et kort nu nrme os det fuldkomne: at vre hinanden helt nr, blive t
kd, sprnge vor grundlggende oplevelse af at vre ensomme, isolerede og halve vse-
ner, der hele livet sger og higer efter at finde vor anden halve part; den, der kan gre os til
det oprindelige og hele menneske. Det lykkes os sjldent, nok aldrig, men krligheden er
vort pant herp.
Glasstykket dukker op og gr som et pant fra Grethe til Johan til Ingrid og slutter dermed
kredsen af temaer, som p forskellig vis bearbejder og tolker, hvad opstandelsestanken har at
sige i dette liv, ikke i et hinsidigt, som man lig munken i Orm og Tyr i det hjeste kan gruble
over og lnges mod. I en drm, der vel kan vre smuk at leve i og med, til tider ndvendig:
ofte har mennesket sine bedste stunder netop i drmmen og finder mske aldrig en smule
glde uden for den. Kun er det et usikkert foretagende; drmme har det med at briste og fjer-
60

ner under alle omstndigheder n fra det konkrete og nre. Nr virkeligheden da trnger sig
p og viser sig, ikke blot som den strkere part, men ogs i frd med at afslre sine mere
ubehagelige og grumme sider, kan det vre for sent at overveje sine muligheder, forsge at
bringe dem i spil med virkeligheden, udfolde dem i levet liv.
Den fare afmonterer Grethe gennem sit lidenskabelige forsg p at trnge bag om ordene,
forst hvad de betyder: Det er ikke forkert, at hun ikke flger Ordene i alle deres Snrkler.
Deres Former og Forsiringer, ja selve det bogstavelige Indhold i dem, ligner de barokke Ud-
skringer paa Altertavlen. Det er kun, hvad der ligger bag dem, der betyder noget. (s. 60) En
omskrivning af Paulus mere fyndige: Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegr. (2
Kor 3,6) Ikke alene forstr hun, hvad ordene har at betyde; hun gr dem levende ved at redu-
plicere i kierkegaardsk forstand: bringe dem i spil med det konkrete og nre forholdet til
Per, mdet med Johansen. Der er to mder at tnke p, er hun blevet opmrksom p under
gudstjenesten: Pers rationelle og logiske tilgang til verden, der kun vil befatte sig med, hvad
der kan begrundes, det bogstavelige. Selv m hun tnke paa den anden Maade. [] Elskede
Per, du ved slet ikke, at der i Krlighed er Pligt. At jeg har Pligt til at elske dig. At jeg vil og
skal lre at elske dig helt! (s. 73) Et krav, hun plgger sig selv, hovedtesen i Kjerlighedens
Gjerninger. (SKS, bd. 9) Det er barnet, som tvinger hende; barnet er alvor for hende, Per ikke:
Du er bare en lidt strre, elskelig Dreng, jeg har. (s. 74) Frst da hun i Pers blik mder no-
get, der klart skiller ham fra barnet, kan hun indstte ham p den rette plads, elske ham som
sin mand og sit barns fader.
Hvad er der nu med dette noget i blikket? Hun har set det mere intenst og vedvarende i
Johans jne: noget ondt, mrkt [] noget farligt i ham selv; et blik, som imidlertid ogs
kalder, fr hende til i den indre monologs form at bekende overfor Per: jeg elskede ham i det
jeblik, jeg saa ham i jnene. (s. 75). En side af Johan, som ogs Ingrid er opmrksom p,
men ikke nsker ham foruden: Johan er haard og blank. (s. 83) Og fortllerstemmen: Han
er ingen Jtte, sknt lang og strk, men han har tit noget farligt, han maa jage af sig. (s. 38)
En side, der sledes opskrives teksten igennem for til slut at indg som akkurat det element,
der udlser Grethes krlighedserklring til Per, hvilket giver de skiftende beskrivelser af, at
der er noget hrdt og blankt, ondt, mrkt og farligt i Johans natur en egen tyngde, som
pkalder sig opmrksomhed.
Johans blik er ikke blot en spejling af det dmoniske hos navnefllen Johannes fra Forf-
rerens Dagbog (SKS, bd. 2), men ogs dette, at han lngst har stillet sig sprgsmlet: kan jeg
61

efter eget skn og p eget ansvar tage et andet menneskes liv, hvis det gres forndent?
Sprgsmlet er indfldet i og rejses gennem hans overvejelser om frivilligt at drage ud i ver-
den for at kmpe: han m derfor ndvendigvis have frt en dialog med sig selv i forhold til
Drab og Ansvar. Det er en viden om, at det kan han, der giver blikket en srlig alvor og
beslutsomhed, fasthed og retning. Enhver latent slagsbroder vil vurdere et muligt offer p, om
blikket signalerer en sdan afklaret og beslutsom vilje og vige tilbage for den. At denne vilje
tillige virker erotisk dragende, er s den anden side. En side, der mske i feminismens og uni-
formitetens navn kan anfgtes, men her er fortlleren ikke enig, MAH selv nppe heller:
mandens fysiske kraft har til alle tider borget for, at elskoven og dens frugter, brn og hjem,
ogs har en vrner. Et biologisk forhold, som en moderne mentalitet ikke uden videre kan f
bugt med, selv om der sker en forskydning, hvor det i hjere grad bliver mandens mentale
styrke, der gr ham attrvrdig som partner.
Blikket viser netop en sdan styrke og er med til at pege portrttet af Johan over i en fri-
hedskmpertematik. At der ligger en sdan gemt i hans skikkelse og i hele mand-orm-tyr
komplekset fremgr ogs af det forhold, at Johan, modsat Grethe, ikke handler ud fra de tan-
ker, han har gjort sig, ikke reduplicerer dem: han bliver helt bogstaveligt taget p sengen, et
elskovsleje tilmed, og handler spontant, da tyren, hvis sr og farlighed han nok har vret op-
mrksom p, uden varsel er brudt ls og truer ikke alene den pige, han har kr, Ingrid, men
ogs den mand, han ellers ikke har meget tilovers for, Brge, foruden nogle hypotetiske kir-
kegngere, han p det tidspunkt endnu ikke kan vide nrmere om eller have noget specielt
forhold til udover dette: de er sageslse i forhold til tyren. Han kan ikke blot se til, forholde
sig passivt, men handler ud af, hvad Lgstrup frst betegner som de spontane livsytringer og
siden forstrker i og med begrebet om de suverne livsytringer, idet disse netop er kende-
tegnet ved at stte sig igennem bag om ryggen p os, uden vort samtykke eller (med)vidende
deri det suverne.
Udlagt p den mde bliver det ogs klart, hvorfra det farlige, mske ligefrem onde i Johan,
flyder: disse krfter, livsytringerne, er jo ikke under kontrol! Hvad der ikke kan bekymre
Lgstrup selv, idet han udelukkende definerer dem positivt, som tillid, barmhjertighed, talens
benhed, etc., ud fra et opgr med Kierkegaard og dennes opfattelse af krligheden som en
pligt, idet han finder, at Kierkegaard var blind for, eller i al fald ikke i tilstrkkelig grad med-
tnkte, disse krfters betydning som elementre: ikke en flge af, men gende forud for vor
kulturelle skaben, ssom omgangsformer og konventioner. At Lgstrup mske heri fejlbe-
62

dmmer Kierkegaard i eminent grad ligger uden for rammerne her; mere afgrende bliver det,
at fortlleren, og i sidste ende MAH, synes at tilslutte sig Kierkegaards antropologi
7
, dels
gennem Grethes tanker om krligheden som en pligt, dels gennem det farlige element i Jo-
hans natur. Lgstrups forsg p at udelukke fnomener som vrede, had, nid og nag fra de
suverne livsytringer virker ikke overbevisende og synes da heller ikke at have vundet
gehr.
Det farlige i Johans natur ligger ogs i det enkle forhold, at han trods alle gode intentioner
og livsytringer kunne have fejlbedmt situationen; ikke i form af tyrens konkrete trussel, der-
imod netop i form af frihedskmperens i begyndelsen uerfarne og legende indstilling til et
stort og komplekst spil, hvis alvor og fulde omfang frst tegner sig klart, efterhnden som en
organiseret nedkastning af vben og sprngstoffer ndrer modstandskampens karakter fra
mest at vre p niveau med drengestreger til guerillakrig. Hvad der frst bringer den i oppo-
sition til den legitime regerings samarbejdspolitik og fra 29. august 1943 frer til en skrpet
holdning fra tysk side med stikkerrekruttering, clearingmord, tortur og henrettelser til flge; et
ogs i dag srgeligt aktuelt dilemma trder frem: det er ofte umuligt at skelne mellem terro-
rist og frihedskmper, fr sejrherren har skrevet historien Og da det for sent at skride til
handling; en anden kamp venter: vurderingen af, om sejrherren blev den rigtige, og hvorvidt
han nu frer sig frem med en sejrherres vrdighed.

Besttelsestiden og de unge dde
P det punkt blev MAH ramt af en alvorlig skuffelse; et forsvar for stikkerlikvideringerne,
Dialog om Drab og Ansvar, bragt i den illegale presse, havde som udtrykkelig forudst-
ning, at der ved besttelsens ophr skulle finde et retsopgr sted, som ogs inkluderede en
juridisk undersgelse af modstandsfolkenes redelighed og uvildighed under udpegning af og
drab p mulige stikkere; formuleret gennem Sokrates stemme: De [frihedskmperne] hand-
ler, som jeg her tnker, de har Ansvarsflelse, og ligesom de aldrig med overfladisk Sind
griber til disse Forholdsregler, vil de i Tvivlstilflde hellere udstte sig for Fare end begaa
den frygtelige og uoprettelige Fejl at ramme en forkert. (Der brnder en ild, s. 22)

7
Her sigter jeg isr til den menneskeopfattelse, der udfoldes i Begrebet Angest og Sygdommen til Dden, hvor
sidste p blot 1 side sammenfatter kernen: mennesket ses som et konfliktramt vsen og omtydes fra at vre af
substantiel art til at vre af verbal art, fra passiv til aktiv et handlende vsen: Selvet er ikke Forholdet, men at
Forholdet forholder sig til sig Selv. (Min kursivering. SKS, bd. 11, s. 129)
63

Et stort ansvar at uddelegere, da der ikke alene er tale om at forsvare likvideringerne, men
ogs om en genindfrelse af ddsstraffen med tilbagevirkende kraft! Juridisk sker det frst i
forbindelse med retsopgret efter befrielsen, hvor Straffelovtillgget af 1. juni 1945 frer til
78 ddsdomme, men de ulovlige stikkerlikvideringer foregriber det problematiske heri. Tilli-
den skal derfor efterprves, ogs af hensyn til modstandsfolkene selv:

Rettens virkelige Kald er jo at beskytte, og jeg er bange for, at disse Mnd godt kan
komme til at trnge til Beskyttelse, ikke mod Vold og Overlast, men Beskyttelse af
Navn og re. [] Glem da ikke den Mand, vi giver Ordre til at gre det, og vend dig
ikke fra ham. Han er din egen bevbnede Haand, og du skal staa sammen med ham,
naar dette er forbi. (s. 23)

Den side af retsopgret kom aldrig med, og i manges jne tog det overhovedet karakter af en
farce, hvor de mere ubetydelige landssvigere blev dmt hrdest det strafferetlige opgr blev
lsrevet fra et moralsk opgr med besttelsestidens politik. MAH kommenterer efter best-
telsen, i 1953, sit forsvar for stikkerlikvideringerne med nogen bitterhed:

Dersom nogen nu lste Dialog om Drab og Ansvar vilde han maaske ikke mrke
saa meget til de fjerne Ntters Besvr. Derimod vilde han vel bemrke, at Dialogen
forudser noget om deres Skbne, som var Redskabet, Drberne. Onde Tider kunde
komme for dem. Og de kom. Lseren vilde dernst bemrke, at Dialogen tager alvor-
ligt fejl i noget andet. Den paastaar, at disse Domme og Likvideringer efter Krigen vil
blive frivillig forelagt danske Domstole, saa disse Ndvrgehandlinger gennem en
Retsakt lgges paa Folkets Skuldre. Deri tog jeg helt fejl. (Juli 44, s. 192 f.)

I alt dette kan MAH nu virke noget naiv. Selv den mest ansvarlige og besindige modstands-
mand har nppe ladet mulig tvivl komme den formodede stikker til gode; sdan tnker man
ikke, nr bde eget og andres liv og fortsatte kamp for det, man tror p, str p spil uden, at
der levnes hverken tid til eller reel mulighed for en nje efterprvning af indicierne. Man har
mttet handle hurtigt, kontant og sikkert til tider brutalt, med skruplerne fejet under nrmeste
dkke. Og disse skulle s graves frem igen, i en senere tid, under andre forhold og granskes
gennem en ganske anden optik?
Debatten, der fulgte i klvandet p den dansk-svenske TV-serie Jane Horney (1985), vi-
ser klart, hvor problematisk det altid vil vre at forsvare et drab i en eftertid, der kan rumme
tvivlen, men har glemt bdlens tunge kr under en tvingende her-og-nu afgrelse i yderste
ensomhed; herre over liv og dd med kun n sikker forvisning: barmhjertighed mod den ene
kan brat sl om i ndeslshed mod andre. Naiv eller ej, sledes tnker MAH, og ud fra det
skriver han smukke tanker om bdlens ansvar og folkets medansvar. I disse tanker ligger ind-
64

fldet, hvad der mske er bde menneskets og forfatterens grundproblem: han kan ikke opgi-
ve troen p en retfrdighed, der kan karakteriseres meget kort den er ikke af denne jord.
Til ovenstende kommer, at MAH i lbet af sommeren 1945 modtager underretning om to
unge modstandsfolk, Kim Malthe-Bruun og Ib Mogens Bech Chrisensen, der satte deres liv til
kort fr befrielsen frste blev henrettet 6. april 1945 tilligemed 3 andre modstandsfolk og
sidste drbt under skudveksling med en tysk styrke den 23. april tillige med den oplysning,
at dialogen skulle have motiveret begge til at g ind i modstandskampen.
Dette kan vel anfgtes; Bech Christensens liv, som det skildres i Dem skylder vi vor Fri-
hed (s. 136-151) og understttes af et mindeord i Artikler fra 1944 (s. 5-9), er nrmest
symptomatisk for modstandsbevgelsens udvikling gennem krigsrene. Han idmmes i slut-
ningen af 1941 tre mneders fngsel for at male slagord mod besttelsesmagten p jernbane-
viadukter o.l. og bliver efter lsladelsen 19. februar 1942 srdeles aktiv p alle fronter i mod-
standsbevgelsen: indblandet i og en ledende skikkelse i forbindelse med alt fra sabotageak-
tioner og vbenkup til illegal pressevirksomhed og opretholdelse af en sikker rute til Sverige.
I det jemed at skaffe materiale til brug for et senere opgr med vrnemagere er han desuden
med til at foretage aflytning af telefonsamtaler til Schalburgkorpset, rveri af post til Dag-
marhus og Shellhuset, beslaglggelse af arkiver og dokumenter fra Det Tyske Handelskam-
mer og afbrnding af materiale til propagandafilm p UFAs kontor.
Listen over Bech Christensens aktiviteter fra februar 1942 og frem er omfattende og
MAHs artikler kan hverken have vret drivkraften eller den frste tilskyndelse, da denne
frst bliver engageret i Folk og Friheds redaktion omkring 1. juni 44 (Bondesn og digter,
s. 367). Hertil m fjes, at Der brnder en Ild og dermed Dialog om Drab og Ansvar
frst kommer p gaden s sent som oktober
8
1944!
Ironisk nok efterlyser Bech Christensen tilmed i sit eget illegale blad 1944 gentagne
gange en stemme fra danske kunstnere og bebrejder dem deres tavshed: Hvorfor svigter vore
Digtere?, hvordan kan de lade vre at kmpe med deres Vaaben? (s. 32); senere opfordrer
1944 sine Lsere til i Tankerne at gennemgaa, om de ikke har savnet forskellige gode og
populre Kunstnere (s. 53), og i en artikel med overskriften Kunstnerne og Frihedskam-
pen lyder anken:

8
Iflg. Kettel, der blot anfrer (oktober) 1944 (s. 29), men indplacerer MAHs bidrag til Der brnder en Ild
mellem andre udgivelser af 14.10.1944 og 5.11.1944 alts formentlig slutningen af oktober 1944?! Samstem-
mende med Kettel skriver Det kgl. Bibliotek: I oktober 1944 udsendte Folk og Frihed en af besttelsestidens
kendteste illegale bger. (Opslag p URL: http://www.kb.dk/kultur/expo/illegale/17montre, den 2.3.2006)
65


Der, helt fremme i Spidsen, hvor srligt Digterne skulde vre, er der saa underligt
tomt. [] Nu er vi kommet saa langt hen, at vi kan undvre Ord, men der var engang,
vort behov for dette var saa stort og krvende, at vi maatte suge Kraft af det, der var
skrevet for vore norske Brdre. [] Nsten alle vore Forfattere fortstter roligt deres
Produktion fra fr Krigen. Hvorledes kan et Menneske gre sig Haab om at faa et Folk i
Tale, naar det ikke deler Befolkningens Sorg og Kamp. (Artikler fra 1944, s. 115 f.)

S sent som 21. februar 1945, under overskriften Vore Digtere fortstter efterlysningen:
Digterne har altid vret nvnt som Tolke for deres Lands Flelser. Dagens Danmark be-
krfter det ikke (s. 145), og artiklen langer direkte og ganske hrdt ud efter Johs. V. Jensen!
Derimod nvner artiklerne p intet tidspunkt Der brnder en Ild, hvilket m undre: har
udgivelsen overhovedet vret s kendt og lst fr befrielsen, som den siden er blevet? Bech
Christensen kan vanskeligt have lst den uden at indse, at her var der omsider et svar p hans
efterlysninger; navnlig, da Hans Kirk optrder under eget navn. Men mske MAH har lst
Bech Christensens indtrngende appeller og flt sig ramt? Hvorom alt er, fra juni 1944 be-
svarer han et udtalt nske

Den senere udgivelse af Malthe-Bruuns dagbger og breve, Kim, vidner om en usdvanlig og
moden ung mand, der nppe har vret hurtig til at flge den frste, den bedste indskydelse
eller pvirkning; uddraget nvner da heller ikke hverken dialogen eller overhovedet artikler i
den illegale presse, der har efterladt et stort og motiverende indtryk. Derimod giver han fra de
frste breve, hvor han som smand kan flge begivenhederne ude i verden, udtryk for en
strk modvilje mod de tyske tropper og deres behandling af krigsfanger og polakker i Danzig,
og 1. juli 1941 skriver han under indtryk af omfattende russiske bombeangreb over Finland til
kresten Hanne: Nu har der lige vret Flyverangreb igen hvor vilde det vre velsignet
enten at vre ude af det hele eller ogsaa at vre rigtig med i det. Denne passive Form er n-
sten uudholdelig. (s. 60)
F dage fr han fylder 18 r, nrer han alts et spirende nske om at deltage aktivt og
bliver engageret i modstandsbevgelsen fra september 1944, fr dialogen bliver tilgngelig!
Han deltager bl.a. i illegale vbentransporter over resund, men fr ikke lov at virke lnge.
De sidste breve, skrevet efter hans arrestation den 19. december 1944, udtrykker en klar be-
vidsthed om, hvad frihedskampens ultimative pris kan blive:

Du kommer ind i et Vrelse eller en Gang og faar Lov til at staa med Ansigtet op ad
Muren. Lad vre med at staa febrilsk og tnke paa, at du nu maaske skal d. Er du
66

bange for at d, saa er du ikke gammel nok til at paatage dig Frihedskampen, eller i
hvert Fald ikke moden nok. Er denne Tvangstanke i Stand til at skrmme dig, er du det
ideelle Emne for et Forhr. [] Tag dem roligt og uden hverken Had eller Foragt, da
begge Dele rammer deres overmaade saarbare Forfngelighed alt for strkt. Betragt
dem som Mennesker og brug deres Forfngelighed imod dem selv. (Min fremhv-
ning, s. 159 f.)

Men evnen til mentalt at trde ind i et indre rum og derfra med stor menneskeklgt drive
psykologisk krigsfrelse redder ham ikke; en pressefotograf ved Berlingske Tidende driver
dobbeltspil, arbejder bde for tyskerne og modstandsbevgelsen og leverer de afgrende spor
(Kim Malthe-Bruun og krigen, s. 141 f.): sammen med tre andre bliver han dmt til dden. I
afskedsbrevene synes han hverken at fortryde eller at miste den stoiske ro, der prger brevene
fra Vestre Fngsel:

Jeg har vandret ad en Vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i
mit Hjerte stod, og jeg synes nu, at jeg kan se en sammenhng. Jeg er ikke gammel, jeg
burde ikke d, og dog synes det mig saa naturligt, saa ligetil. Det er kun den bratte
Maade, der afskrkker os i frste Nu. Tiden er kort, jeg kan ikke rigtigt forklare det,
men mit Sind er fuldkommen roligt. Jeg vilde gerne have vret en Sokrates, men Publi-
kum manglede. (Kim, s. 189 f.)

Den sidste bemrkning kunne vre en allusion til MAHs dialog; det er nppe tilfldet, han
har tidligt beskftiget sig med og er p dette tidspunkt strkt optaget af de to justitsmord, der
har influeret p og gennemtrngt udviklingen i den europiske tanke- og idverden: henret-
telserne af Sokrates og Jesus vel i et forsg p at finde styrken til at modst den brutale tor-
tur, han udsttes for.

Den eneste direkte forbindelse de to modstandsfolk imellem synes at vre et engagement i
Studenternes Efterretningstjeneste og mere generelt en stor indsats i modstandskampen, den
strste et menneske kan give: livet. Begge har mske, og kun mske, lst dialogen og andre
artikler fra MAHs p det tidspunkt anonyme pen, men der er et meget stort spring fra at slutte
dette og til den voldsomme skyldflelse, MAH udtrykker i et brev til Preben Ramlv af 14.
september 1946, hvor han skriver:

denne usalige Pen, blodige Pen (at den allerede var blodig og havde direkte drevet en
ung Mand ud i Handling, der kostede Livet, vidste jeg ikke da, men siden kom der end-
nu et Liv til) denne Pen grebes af en mgtig Lidenskab som aldrig fr og paa ganske
faa Uger skrev jeg mere end jeg endnu har kunnet naa at bearbejde og gre frdig til
Udgivelse [] (citeret fra Wivel: Tornebuskens tilblivelse, s. 307)

67

Ikke alene virker det helt ude af alle proportioner, nr MAH omtaler sin pen som usalig og
blodig p baggrund af forlydender om en mulig forbindelse mellem hans artikler og to
modstandsfolks dd; det er ogs selvmodsigende, idet mlet med artiklerne vel m vre at
opfordre til modstand. Hele argumentationen i dialogen hviler p, at det ikke rkker med
denne symbolske Modstand, sdan som Sokrates modpart, Simias af mange genkendt
som Hartvig Frisch vil det. Artiklen kalder til vbnet modstand med ordene virkelig Mod-
stand er effektiv Modstand, og det vil jo sige, at man skader Fjenden mest muligt, og saa er
det klart, at den Kamp maa foregaa under Jorden, noget andet er jo ikke muligt. (Der brn-
der en Ild, s. 21)
Med andre ord en guerillakrig, hvor man undgr ben kamp med den overlegne, tyske be-
sttelsesmagt og i stedet slr til i sm, hurtige og prcise operationer, hvorfra man med lidt
held kan forsvinde under udnyttelse af lokalkendskab, civil kldedragt og det beskedne
mandtal. Sommetider svigter imidlertid heldet; nogle falder, andre bliver taget eller senere
arresteret som en flge af, hvad tortur og stikkervirksomhed tilsammen kan udrette. Generelt
er modstandsbevgelsen bret af unge krfter, og specielt i de sidste mneder fr befrielsen
bliver afstanden mellem cellerne i Vestre Fngsel og plene i Ryvangen uhyre kort: kun det-
te sidste forhold kan have overrasket MAH! Tillige med det, at antallet af aktive i modstands-
bevgelsen fra nytr 1945 frem til 4. maj ansls (iflg. Encyklopdien) at vokse fra ca. 20.000
til knap 50.000, hvilket nok er en formidabel vkst i forhold til perioden omkring Augustop-
rret 1943, men stadig en forsvindende del af den befolkningsgruppe, der med nogen ret kun-
ne betegnes potentielt vbenfr.
Besttelsestiden er blandt s meget andet ogs et eksempel p, hvordan en moderne myte
bliver til, nrmest i lbet af natten mellem 4. og 5. maj fdes myten om det danske folks
vilje til modstand! Men her er myten en skrne kun; modstandskampen i Danmark er til det
sidste bret af en lille, elitr gruppe, der vover at stte sig igennem trods den nyudnvnte
udenrigsminister Erik Scavenius bermte ord den 8. juli 1940:

Ved de store tyske sejre, der har slet verden med forbavselse og beundring, er en ny tid
oprundet i Europa, der vil medfre en nyordning i politisk og konomisk henseende under
Tysklands frerskab. Det vil vre Danmarks opgave herunder at finde sin plads i et nd-
vendigt samarbejde med Stortyskland. (De s det ske, s. 62)

Ord, der ikke just mister deres brod, da regeringen flger de tidlige sabotageaktioner op med
denne erklring af 10. november 1942: Regeringen vil sikre opretholdelse af ro og orden i
68

landet. Den vil ikke tle sabotage eller anden forbrydelse, der direkte eller indirekte retter sig
mod besttelsestropperne. (De illegale, s. 9) Vilhelm Buhl, statsminister fra maj til novem-
ber 1942 og senere leder af befrielsesregeringen, gr endog s vidt som til i en radiotale den 2.
september 1942 at opfordre til stikkeri af landsmnd:

Vi er ndt til at gre det klart for alle, og navnlig for de unge, at den, som begaar Sabo-
tage og hjlper med dertil, eller overfor Myndigheder tilbageholder Viden om Sabota-
geplaner, eller undlader at medvirke til Opklaring af Sabotage, handler mod sit Fdre-
lands Interesser. (Da freden brd ud, s. 47)

Alligevel fortstter en p dette tidspunkt lille og lst sammentmret gruppe af terrorister
arbejdet med at organisere og udbygge den modstandsbevgelse, som da ogs efter 29. august
1943 begynder at vinde opbakning i brede dele af befolkningen rent moralsk! Hvad driver
disse mennesker? Udover alle grnser: ud i nattens mulm, hvor faren for bratdd er ulige
mindre skrmmende end tanken om at ende i Gestapos varetgt, ud i et vv af lgne og be-
drag overfor nrmeste omgangskreds, ud i omegnen af og jvnt ofte langt ind i nervesam-
menbruddet samtidigt med, at jobbet skal passes i dagtimerne, uden mindste spor af nattens
foretagender. Tilsyneladende ikke ord, hvor de s end mtte komme fra Tvrtimod har der
iflg. Bech Christensens artikler vret et tungt savn af ord; en anden rst end politikernes: en,
der kunne tolke nattens stemmer.
Trods disse indvendinger str det klart, at MAH bliver strkt betnkelig ved den magt,
han med sin pen kan udve; ogs, hvor der er tale om en rent digterisk pvirkning af andres
sind. Efterflgende udvikler dette sig til en kunstnerisk krise, som Bjrnvig og Bugge p hver
sin vis udfolder og belyser. Helt enige er de nu ikke, og Ole Wivel og Aage Henriksen har
alternative opfattelser af krisens kilde, og hvornr den egentlig stter sig igennem. Alle sger
de at finde en forklaring p den tavshed, MAH udviser i sknlitterr sammenhng fra Ager-
hnen 1948 og frem til sin dd 1955, kun afbrudt af Lgneren (1950) og Paradisblerne
(1953). Tavsheden bliver gden, som allerede samtiden er opmrksom p, og isr eftertiden
sger at udgranske. Stttet af, at MAH ikke efterlod skrivebordsskuffen tom, sknt nok over-
vejende fyldt med gamle ting og gennemskrivninger heraf, og at han de sidste uger fr sin dd
arbejder ivrigt med nye udkast og ider til sknlitterre arbejder. Meget tyder sledes p, at
han var alt andet end udbrndt som digter, og at tavsheden m skrives p en anden konto,
men hvilken?
69

Bjrnvig giver 1964 et frste bud, hvor han inddeler forfatterskabet i fire perioder, finder et
skringspunkt og p det grundlag fremfrer sin hovedtese om:

den uforsonlige Konflikt mellem Kunst og Kristendom, antydet flere Steder i hans For-
fatterskab efter Lykkelige Kristoffer, her gjort til et Hovedtema. [] Selve Kains
Alter-Planen deler mrkvrdigt prcist Forfatterskabet i to Halvdele, hver et Aarti
langt, fra Debuten i 1935 til Januar 1946, da han udkastede Planen, og drfra til hans
Dd 1955. (Kains Alter, s. 11 f.)

Perioderne specificeres nrmere som: den socialrealistiske iddebatterende, den episke, den
modernistisk erkendende og den arkologisk historiske religionshistoriske (s. 17), og det
anfres: Tilsidst igen, i Hospitalsdagbogen, er han paa Trskelen til Fortllingen. [] Da
var Konflikten mellem Kunst og Kristendom ophvet i blichersk Aand. (s. 13 og 19) Men
alts for sent, i en rrkke rammes den selvflgelige gode Samvittighed (s. 265) til at digte
og humorens kilde tilstoppes.
ret efter kommer der et modspil fra Wivel, hvor han i essayet Omkring Kains Alter gr
i rette med Bjrnvigs tese; han mener dels at finde en rkke faktuelle fejl og isr overfortolk-
ninger, dels at Bjrnvig lser egne problemer med kristendommen ind i forfatterskabet
hvilket jeg m give Wivel ret i, idet jeg i anden forbindelse er stdt p steder, hvor Bjrnvigs
omgang med det biografiske materiale synes selektivt, grnsende til det tendentise (se bilag
2, der stammer fra en analyse af Offer i Agerhnen). Wivel svarer:

Jeg vil tage de kunstneriske problemer under eet, altsaa fortllersindets rystelse, den
ny erkendende holdning, stilens uldenhed og sensualismens aftagen, og alt dette vil jeg
se i lyset ikke af nogen Kainskrise, nogen selvmistnkeliggrelse men af krigen.
Det var den, og de helt personlige forhold under krigen, de helt personlige erfaringer,
der gjorde Martin A. Hansen til moderne digter, som saa mange andre epokeskabende
forfattere, hvis udvikling forlber helt parallelt med hans. (Kunsten og krigen, s. 103)

Henriksen sger 1971 at pvise en spaltning i sindet, idet han gr opmrksom p, at det var
MAH meget om at gre at vre et rligt menneske, en mand andre kunne stole p. Og tilf-
jer:

Men p det tidspunkt af sit liv regnede han det blot for almindelig skyldighed. At det er
en revolutionr fordring, som river alle vaner op og frer sin mand gennem ddsriget,
hvis den tages alvorligt, vidste han endnu ikke. Den hjspndte uge blev for Martin A.
Hansen porten til mange nye erkendelser, fordi han i den lovede mere end han kunne
holde. (Gotisk tid, s. 109)

70

Tidspunktet er en uge, hvor MAH arbejder i dgndrift p Lykkelige Kristoffer, dagbogsnota-
terne Juli 44 og Dialog om Drab og Ansvar. Ud fra en genial samlsning af disse tekster
konkluderer Henriksen, at her grundlgges en splittelse, MAH aldrig forvinder, thi nok bner
den for nye erkendelser, men kun i nutiden kan man handle: Hans vidtspndende forestil-
lingsverden indeholdt en klar, dyb fortid og rugende anelser om fremtiden, men der var ingen
nutid i. (s. 159) I en parallelisering med Grundtvig fremhves dennes vgtlse nutidighed
mellem fortid og nutid, mellem erindring og fantasi, men MAH kunne ikke finde det sted i
sig selv, p samme vis gre kunsten at d til et led i kunsten at leve. / Her str man ved af-
slutningen i Martin A. Hansens udvikling, den tilstand hans hftige strben stivnede i. (s.
171)
Og vi str ved afslutningen af den tidlige MAH-forskning; i nyere tid baserer denne sig i
hj grad p hovedteserne herfra, ikke mindst Bjrnvig har med Kains Alter fet rejst et fun-
dament, det er svrt at komme uden om, enten det bliver i et medspil eller et modspil. Nyt er
isr en get opmrksomhed mod dialektikken hos MAH og en nedtoning af dualismen som
en forldet opfattelse, der ikke er videre befordrende for at finde og forst hovedtrkkene i
forfatterskabet. Havde Henriksen trukket en parallel til Kierkegaard frem for Grundtvig, var
han mske blevet opmrksom p en spndingsfyldt dialektik; den, der gennemtrnger tilv-
relsen: s sre et nyt liv er undfanget, er der ogs sat en ny dd i verden. Vi lever i et kontinu-
um udspndt mellem endelighed og uendelighed, timelighed og evighed, frihed og ndven-
dighed en polspnding, der ikke kan brydes. Hvilket er noget andet end en strben, der
stivner i splittelse og uforlste kunstneriske bestrbelser.
Bugge og mske isr Thyrring Andersen argumenterer overbevisende for dialektikken som
et fremtrdende trk ved forfatterskabet og sidste anfrer omkring krisen dels, at det skald-
te Kain-tema er p spil i Lykkelige Kristoffer, dels at det er den ene pol i et polspndingsfor-
hold, alts ikke selve gnisten, men blot den ene af forudstningerne for den. (Arvesyndens
sknne Rose, s. 10) dvs. fr det skel, Bjrnvig mener at kunne datere til januar 1946 og
Henriksen til juli 1944. I det seneste bidrag til diskussionen konkluderer Bugge: Konflikten
mellem kunst og kristendom [] var hos Martin A. Hansen hverken begrnset til en bestemt
periode af forfatterskabet eller et underordnet tema blandt mange andre. Tvrtimod var kon-
flikten et gennemgende og fremtrdende tema i hans liv og vrk. (Medusas Sn, s. 368)
Her ser han uden tvivl rigtigt og har i det hele et nuanceret blik for, at der er tale om et
kompliceret samspil mellem flere mulige grunde til konflikten. Hvortil jeg vil fje endnu et
71

par, kort antydet: skyldflelse over frst sent at g ind i modstandsarbejdet, ligesom det synes
slende, at Gartneren, Dyret og Barnet kan lses som en bearbejdelse af en faders mare-
ridtsagtige drm om svigt i forhold til sit barn tiden, hvor MAH lever adskilt fra familien.
Den ene grund udelukker ikke den anden, de kan glimrende have virket sammen. Og hvor-
for partout, som nogle vil det, gre konflikten til en lammende krise, noget andet og mere end
den anfgtelse, der vel m ramme enhver seris digter: har kunsten en berettigelse, eller er
den slet og ret en mere eller mindre harmls leg med egen og andres tid? I en epoke, der tum-
ler med store sprgsml og hos et menneske, der stiller store krav til sig selv, m anfgtelsen
hvile tungt over skuldrene, men man synker ikke ndvendigvis i kn og mister bevgelighe-
den som under en krise. S mange digtere har jo bearbejdet deres personlige traumer og
konflikter og akkurat gennem digtningen kunnet, om ikke overvinde dem, s dog hndtere
dem. Sprgsmlet er, om der nogen sinde har eksisteret en digter af format uden et strkt og
voldsomt konfliktstof? Er det ikke brydningerne og kontrasterne, der fder den srlige mod-
tagelighed, som for nogle kun kan forlses i kunst? Hvis den opfattelse har noget for sig, m
man snarere sprge, hvorfor MAH ikke efter krigen digtede p livet ls, som aldrig fr?
Hvad han jo faktisk ogs gr! Perioden omkring 43/44 til 48/49 synes at vre den mest
hektiske i forfatterskabet: n stor udladning i kunst. Nr han herefter for en tid bruger krf-
terne p essays, kulturhistoriske vrker samt rejseskildringer foruden engagementet i Here-
tica kan det vel vre en meget naturlig reaktion: et behov for at f pusten igen, arbejde p
en anden mde og mske lade op til en ny udfoldelse i blichersk nd. Meget tyder p, at
han under arbejdet med Leviathan faktisk overvinder anfgtelsen og med hjlp fra isr Cas-
sirers symbolfilosofi finder argumenterne for kunstens berettigelse. Men han har lnge tret
p sin ellers strke konstitution, ngtet at acceptere dgnets begrnsede timetal, der ses som
en stadig hindring og bekmpes med alle til rdighed stende midler: kaffe, tobak, alkohol,
hovedpinepiller, etc. indtil nyrerne svigter, og helbredet ikke lngere kan indfri de hje
krav, MAH stiller til sig selv.
Hvad rsagen end er: i Midsommerfesten fr anfgtelsen, eller krisen, et markant ud-
tryk, dels gennem tekstens metafiktive pegen p sig selv som en konstruktion af virkelighed,
ikke mimesis: efterligning af virkelighed, dels gennem Forfatterens mange selvanklager,
hvor Ordene er blevet Ludere (s. 183) og bemrkninger som disse, henvendt til Lserin-
den:

72

Kort og godt, jeg maa have en at plyndre, udsuge, forstaar De som en Rolf
Blaaskg, en Marquis de Sade, en Kanni [] Jeg har faktisk forfrt Dem, sjleligt,
okkult, mener jeg. [] Det er sikkert sandt, der er noget masokistisk paa Bunden af os.
Maaske det ogsaa virker lidt dragende, at De ikke ved, hvor jeg vil hen. Jeg ved det ikke
selv. Og jeg vil heller ikke. Jeg stritter imod som Profeten Jonas. Det ender maaske
med, jeg bliver slugt af en Hvalfisk [] Men maaske De skal vre Hvalfisken, Frue?
Har De noget imod det? Men nu skal jeg vide, hvad De hedder? (s. 102 f.)

Anklager, der kulminerer med et resignerende: Jeg tr ikke sige, hvad man gr og er. Jeg
trnger til at vaske Hnder. Der hnger Blk og andet ved. (s. 118) Og disse svar fra L-
serinden: Kre, De kunde finde paa at bruge mit Privatliv (s. 103) og senere: Men De
har ikke blot prvet at udplyndre, udstille mig, forhaane mig, afslre mig som et helt igennem
lystent Vsen Men De har vret ved at faa mig til at tro, at saadan var det. Saadan var hele
mit Jeg! Det skulde jeg tro (s. 141)

Nr jeg vil have den biografiske vinkel med og endda inddrager forhold, retsopgret og de to
modstandsfolk, som frst gr sig gldende hen over sommeren 1945, efter at Paaske-
klokken bliver til, er det for efterhnden at f portrtterne af Johan og Johansen sat i rette
lys.
Den bliver til i en periode, hvor MAH selv er get under jorden; fra september 1944 til
befrielsen lever han adskilt fra Vera og brnene, helt p det rene med, hvad prisen m blive,
hvis den anonyme pen afslres. Han er harm bde over selve drabet p Kaj Munk den 4. janu-
ar 1944 og kan ikke glemme, hvordan visse blade og partier i marts i fjor ved valget prvede
at hnge Kaj Munk ud og bespytte ham for sin skuen mod Tyskland fr krigen, thi med sin
dd rejser han sig som en kmpe over smfolket, over de, der latterliggjorde ham. (Bonde-
sn og Digter, s. 208) Nytret 1945 opsummerer han i dagbogen Munks betydning for en af
sine mest produktive perioder med ordene 4/1 44 betd vistnok meget. (Dagbger, bd. 1, s.
365).
Endelig kan det med rimelighed supponeres, at MAH tidligt i 1945 har vidst besked med,
om end mske ikke i alle detaljer, at der allerede i sommeren 1944 er strke politiske krfter
i rre, en magtkamp mellem de gamle politikere og modstandsbevgelsens gennem ret
stadigt strkere koordinerende organ, Danmarks Frihedsrd, med henblik p regeringsdannel-
se efter den ventede befrielse og p at f Danmark anerkendt som allieret.
Et speget spil, hvor der fra politisk hold arbejdes p at forebygge en frygtet magtovertagel-
se grundet modstandsbevgelsens generelt strkt kommunistiske islt, foruden i Frihedsrdet
73

(Brge Houmann, Mogens Fog m.fl.), store dele af den illegale presse og fx sabotagegruppen
BOPA. Fra militrt hold synes der at herske en splittelse efter interneringens ophr i oktober
1943; en del officerer gr ind i modstandskampen, mens andre, med Den Danske Brigade i
Sverige i beredskab, synes at sttte politikerne og forberede sig p at imdeg og nedkmpe
ethvert tillb til revolution og magtovertagelse ved besttelsens ophr. En illegal reorganise-
ring af hr og flde finder sted under ledelse af hrchefen, general Ebbe Grtz, der danner en
stab kaldet Den lille Generalstab og betyder officererne, at de stadig er under kommando:

Den illegale hr bragte hrens og fldens officerskorps i tttere kontakt med den
modstandsbevgelse, der var ubetinget loyal over for Frihedsrdet. Men forholdet ved-
blev at vre prget af gensidig mistillid. I efterret 1943 sgte Den lille Generalstab at
f hrens nu illegale efterretningstjeneste til at koncentrere sig om at samle efterretnin-
ger om kommunisterne, hvad denne dog ngtede, og de af hrens officerer, der var get
ind i civile modstandsgrupper, fik ordre til at trkke sig ud. Flden valgte at lade tilsva-
rende officerer blive og plagde kun de vrige at danne deres egne grupper. (Besttel-
sesrene 1940-1945, s. 142)

Jrgen Rjel, der selv opholdt sig i Den Danske Brigade en periode, men mistede tilliden til
dens ledelse og troen p, at brigaden skulle bruges mod besttelsesmagten, sammenfatter
forholdet mellem modstandsbevgelsens civile og militre grupperinger noget skarpere her:

Hvis man i dag analyserer Den lille Generalstabs holdning til de 59 stabsofficerer, er
sagen den enkle, at Den lille Generalstab gjorde sit yderste for at svkke modstands-
bevgelsens indsats i selve besttelsesperioden. Det var grunden til, at stabsofficererne
ikke mtte arbejde sammen med den civile modstandsbevgelse. Meningen med offi-
cersgrupperne var den, at de frst skulle anvendes efter tyskernes kapitulation, hvis de
gamle politikere kom under pres fra den civile modstandsbevgelse. Det var vrnenes
politik at vre politikernes vrn i den givne situation. (Da freden brd ud, s. 143)

Perioden efter august 1943 er kaotisk, dunkel og uoverskuelig; det er uklart, hvem der reelt
leder landet: Departementschefstyret, politikere samlet omkring Vilhelm Buhl eller Friheds-
rdet et sprgsml, som bde dengang og i dag mder divergerende svar afhngigt af hvor-
dan, der sprges og hvem, der svarer.
Bech Christensen var ikke i tvivl, i artiklen Vor store Chance forsger han at mane til
besindighed: Frihedsraadet er Danmarks Regering. [] Det er taabeligt at mene, at der skul-
le vre et Modstningsforhold mellem Frihedsbevgelse og de politiske Partier. (Artikler
fra 1944, s. 149 f.) Den store chance han ser, bestr dog i at undg kompromiset: Der tales
om, at Medlemmer af Samarbejdsregeringen, der svigtede det bedste Landet ejede, skal fort-
stte i den kommende Regering. Sker dette har vi forspildt vor store Chance. (s. 150)
74

Mange frygter, at besttelsens ophr skal fre til en omvendt gentagelse af de lange kni-
ves nat i Tyskland 1934; i vrste fald, at den ventede befrielse skal lede over i en egentlig
borgerkrig, som det sker i Grkenland og Belgien, og som der er tillb til i andre af de lande,
der som de frste slipper ud af tysk besttelse efter D-dag, den 6. juni 1944. Fundamentale
svagheder i den vestlige verdens demokratier, mangel p handlekraft og sammenhold, er
lngst blevet afslret op gennem 30erne, hvilket dengang fik mange til at vende blikket ud i
verden, i en sgen efter strke ledere: Hitler og Mussolini til den ene side, Stalin til den an-
den.
Det er i denne periode, demokratiets krisetid i 30erne, Johan kmper med tyren, men
skildret af en forfatter, der har hele den sidste periodes erfaringer med: teknologiens bagside
endnu engang udmntet i verdenskrigens rdsel, fascismens uhyrlige menneskesyn, hvor-
imod KZ-lejrenes pendant, GULag, endnu ikke er alment kendt, og Sovjetunionen str som n
af sejrherrerne; tilmed en meget vigtig allieret, uden hvilken nazismens g mske endnu kun-
ne hvile tungt og lnge p Europas skuldre. Faren ved strke mnd med demagogiske talen-
ter og forfrende ideologier er dog blevet benlys.

Som Grethe finder, at der er to mder at tnke p, finder Johan, at der er to veje frem: de le-
der begge til magt, til at byde over Mnd. Den ene frer over mnd, der kun har Hn-
derne, og da m han hykle: han maa lade det se ud, som de byder over ham, deres Tjener.
Den anden frer over dem, der har mere end Hnderne. Vlger han den, kan han faa Mnd
i sin Tjeneste, som han aabent byder over. Foruden denne konflikt, der spejler magtens kor-
ridorer i henholdsvis et socialistisk og et kapitalistisk styre, har han tillige noget i sig, der er
Mysteriet i ham, fordi han ikke rigtigt kan forklare sig det. Men det betyder noget. Han vil
ikke have Ejendom for blot at besidde den. Han maa have en stor Indsats liggende foran sig
paa Bordet, naar det rigtige Spil begynder. Durk gennem Johans pragmatiske overvejelser
omkring magtforhold og hans kategoriske afvisning af alle ideologier som Johannes V. Jen-
sen er han en erklret kendsgerningernes mand! kommer et andet element ind: spilleren
eller eventyreren, sagahelten, som den efterflgende karakteristik maner frem; i Hjembyen
langt borte sprges der endnu efter ham: Han var den frste imellem dem naturligvis. (s.
34 f.)
Er spilleren og eventyreren af samme blod? Spilleren risikerer sin indsats, sit gods og
guld, hvorimod eventyreren stter sig selv p spil: det er ikke givet, at han som Odysseus
75

vender hjem, genkendes af den gamle hund og forenes med den elskede viv; han kan, som
Egil Skallagrimsson, risikere at miste alt, livet med. Som disse eventyrere har Johan den
Kundskab, der er den vigtigste. Viden om, hvordan man bjer Mennesker efter sin Vilje.
[] Naar han endelig springer, da bliver der Vgt i Springet, saa det ryster, hvor han lander.
(s. 35) Om sdanne mennesker str der bde gny og respekt de lever videre gennem de hi-
storier, man siden fortller om dem. En form for uddelighed, der imidlertid ikke har meget
med opstandelse at gre; det er et andet forhold, der gr, at Johans dd m ses som en udkry-
stallisering af Grethes erkendelse: da han endelig springer, er det ikke lngere et magtnske,
der driver ham, men Mysteriet i ham, der fremkalder den spontane handling, hvor han ikke
bjer andre, men bjer sig for dem stter deres liv hjere end sit eget.

Dualisme vs. dialektik
Men er Mysteriet i ham nu frihedskmperens mod og vilje til at stte eget liv p spil for
andre, eller digterens talent for og evne til at forlse andre gennem sin kunst? Mysteriet er det
flles element, den flles bestrbelse, der forener de to skikkelser, helten og digteren, og
samler dem i Johans figur. Han er dialektisk tnkt, som ogs Marie, Ingrid, Johansen og ikke
mindst Grethe er det. Alle forener de nogle modstninger i en helhed, der fremstr nuanceret
og langt fra den sort-hvide forenkling, der er resultatet af at tnke i enhed.
Modstningen mellem enhed og helhed vil jeg her kort antyde med hjlp fra matematik-
kens klare verden; de naturlige tal udgr nok en veldefineret enhed, men kan p ingen mde
hndtere den helhed, matematiske beskrivelser har brug for til ellers enkle forml som at defi-
nere en cirkels omkreds og areal eller hverdagens ordinre regning med brker og decima-
ler.
Nr jeg vil fastholde diskussionen p begreberne enhed vs. helhed, er det ogs for at undg
den fordunkling, som en sondring mellem substans- og egenskabsdualisme forvilder sig ud i,
hvor begge alligevel bryder sammen i uklarhed: Det mest kendte og indflydelsesrige eks. p
(egenskabs-)d. er Descartes d., hvorefter enhver substans er enten sjlelig el. materiel, og de
to typer ikke kan reduceres til hinanden, idet de indebrer modsatte egenskaber (urum-
lig/rumlig mv.). (Filosofihndbogen, s. 95)
For det frste: Descartes problem var i sidste ende ikke sprgsmlet om substans vs. egen-
skab, det var kun et led i hans metodiske tvivl, men ramt af egen skepsis kunne han herefter
ikke retablere en forbindelse mellem det legemlige, materien, og det ulegemlige, bevidsthe-
76

den, og mtte bede Vorherre borge for omverdenens eksistens. For det andet: hvordan kender
vi med sikkerhed fx en tomat? En rkke egenskaber eller kendetegn kan nvnes, men hvad er
det for et mystisk noget, de er egenskaber ved? Substansen, som Kant gjorde opmrksom p!
Den kan vi blot aldrig f fat p, thi den eksisterer kun som en forstandskategori i det trans-
cendentale ego: et begreb, vi ikke kan vre foruden, fordi egenskaber ikke kan vre alene
eller i sig selv, men altid og kun er egenskaber ved noget.
Monismens og dualismens flles kende er tnkning i enheder, hvor dialektikkens er tnk-
ning i helhed. Monismen vil reducere til t princip, n enhed, der kan forklare tilvrelsen,
mens dualismen spalter verden i to uforsonlige og stridende enheder eller magter. Overfladisk
set er der trk ved MAHs forfatterskab, der ligner dualismen, og hans selvforstelse, som
den kommer til udtryk i bl.a. Konvention og Formaand, synes at bekrfte; forholdet kan
dog forklares med en fremherskende dualisme i samtiden og i kredsen omkring Heretica.
Hans vrker modsiger denne selvforstelse gennem persontegninger, billeddannelser og sym-
bolik.
Fremtrdende eksempler herp er Johans og Grethes skikkelser, harpunmetaforen og glas-
skret. Og nr Paaskeklokken placerer gudstjenesten i naturen, jvnfrer den med en tyre-
fgtning og dermed i t greb ligestiller nd og materie og stter mening lig handling, s er
det ikke et dualistisk verdensbillede, der er p spil, men et dialektisk, der med Kierkegaard,
Cassirer og Tillich hvder, at intet er blot ndeligt eller blot stofligt. Dialektikkens syntese-
tnkning er den bagdr, der kan lempes op og da bner for et verdensbillede, hvor dualismens
spaltning af verden i modstninger afvises uden dermed at give sit samtykke til en moni-
stisk reduktion, hvor verden enten m blive ren materie, materialismen (Demokrit, Hobbes)
eller ren nd, idealismen (Hegel, Berkeley). Monisme i streng forstand er dog sjlden; de
fleste tnkere ender med at acceptere en pluralistisk mellemvej, hvor der gives mere end to
enheder eller fx en idealistisk farvet dualisme: Platon og Descartes.
For begge disse glder, at de tnker i enheder. Platon opererer med to, original (iderne)
og kopi (fnomenerne), og i hans dualisme forbliver der sledes en forbindelse mellem enhe-
derne: kopien kan ikke tnkes uden originalen, hvorimod nok en kopi af en kopi. Hvad han
ogs gr: spejlbilleder, skygger, etc. og kunsten rangerer af samme grund lavt i hans hierar-
ki: en efterligning, mimesis, af fnomenerne! Men der m altid i sidste ende vre en original
at fre alle led af kopierne tilbage p: de evige ider. Descartes kapper forbindelsen og indf-
rer ret beset tre enheder: res extensa og res cogito med Gud som det formidlende led. Hos
77

begge er der alts en art syntese, eller dialektik, at finde, men indlejret i en enhedstnkning,
der spalter verden og blokerer for helhedsforstelsen: at der kun findes n verden, hvor alle
kontraster og modstninger hrer hjemme; liv-dd, lys-mrke, etc. udelukker hinanden sam-
tidigt med, at de forudstter og betinger hinanden polariteterne er komplementrmngder,
ikke delmngder, der kan lsrives fra helheden og tnkes som selvstndige enheder. Gr vi
det, bliver vi flygtninge p jord, uden hjemsted.
I Orm og Tyr skaber MAH selv et af de billeder, der gr det s nemt at koble ham til dua-
lismen: bonden og munken. Begge pljer deres jord og finder glde i arbejdet, men hvor
munken i sin tro allerede var halvt inde i den anden verden (s. 379), der gr bonden tungt,
for han skal lfte hele sin verden og bre den med. Hans verden er af en art, munken aldrig
kunne skabe: Denne bondens, husmoderens, smedens, kbmandens og krigerens verden er
frodig, den er strk. Men den bestaar jo kun, til andre tanker sejrer, til hvert menneske egent-
lig er en munk i livet, en gst paa jorden. Verden er tydeligvis en konstruktion, der ikke
modstr sejrrige tanker som dualismen hvor ofte bringer ikke Johannes Vig dette flygtnin-
getema i spil?! Fremmedgrelsen hnger sammen med dualismen og den tid, MAH vender
sig s strkt imod:

gotisk tid. Naar det almindelige bliver, at alle mennesker har en kostelig sjl, der er
fremmed i det nrvrende, naar livet er blevet en sdmefuld angst, da er ogsaa de dage
omme, da Gud standser i smedjens dr og anerkendende ser smeden ringe hjulet med
det hvidgldende jern. Nu er det djvelen som standser ved drene og lusker indenfor
alle vegne. Det er ham som bliver en hovedperson i gotiske billeder. Mens de romanske
ikke kender ham. (s. 368)

Nr MAH erklrer sig dualist, har jeg svrt ved at finde belg for udsagnet i hans vrker;
den kristendomsforstelse, der kommer til udtryk, er ikke vendt mod en hinsidig verden, men
afviser netop en sdan spaltning af verden. Definition og afklaring af begreber som dualisme,
monisme, dialektik, etc. er dog ganske vanskelig at hndtere og prcisere. Bugge indkredser
her den samme problemstilling, som jeg har sgt at f frem:

Alternativet til en syntetiserende dialektik er ikke ndvendigvis en dualisme, der urge-
rer uforeneligheden mellem to vsensforskellige strrelser, men kan netop vre en dia-
lektik, der sger at fastholde den spnding mellem to tankeformationer, der nres af
samme rod (her: forholdet mellem digtning og etik), men som ikke lader sig mediere i
noget tredje. (Medusas Sn, s. 365)

78

Hvilket er Kierkegaards spndingsfyldte dialektik i kort form. MAH kender bde den og be-
meldte herre ovenfor, men sger dialektisk at vise denne vintervejen; djvelen er Lindor-
men p sygelejet og uhyret Leviathan, drbt af Jahve enten ved tidernes morgen eller tider-
nes ende, efter behag I januar 1942 noterer MAH, hvad der for ham er og forbliver kernen i
kristendommen: Den Hemmelighed, jeg opdagede ved Kristendommen, og som er dens al-
lermest jensynlige og aabenbare Sandhed, men i Folks Bevidsthed helt overgroet af Overtro
om det hinsidige er, at den tilhrer Nuet, og vil Nuet. (Dagbger, bd. 1, s. 215)
En ret direkte linie gr herfra og forbinder Paaskeklokkens tolkning af et kristent dog-
me, opgret med kulturguden i Leviathan og udfoldelsen af det romanske livstema i Orm og
Tyr; den ene tekst lgger sig s at sige i forlngelse af den nste, og stoffet er i vidt omfang
det samme: et opgr med en rationalitet, der breder sig og vil omspnde alt i tilvrelsen, blo-
kerende for andre og mske dybere tilgange til de kilder, livet flyder fra om mden at gribe
det an p s ellers er ganske forskelligartet i de tre tekster. En rationalitet, der hnger sammen
med menneskets overgang fra mythos til logos og er snvert forbundet med Sokrates/Platon,
som Nietzsche gjorde opmrksom p: en spaltning mellem det apollinske og det dionysi-
ske.

C. Det regressive leje
Min lsning har hidtil bevget sig i to lejer. En frste, parafraserende lsning, hvor ikke me-
get kan anfgtes: hvad der fremhves, kan findes i teksten. Den giver sledes belg for tolk-
ningen, som til gengld ikke gr srlig dybt, idet den bliver stende ved personskildringen og
det realistiske leje: en lys forrsdag i en lille provinsby, hvor psken fejres og fejer i huse
splidagtige med sig selv. Ikke des mindre dannes allerede her en opmrksomhed mod nogle
symboler og referencer, som vender interessen mod et andet og dybere lag; et mytisk leje, der
nok giver en langt strre, men p sin vis ogs mere usikker betydning fra sig: faren for fejl-
tolkninger og overfortolkninger bliver mrkbar, nr lseren lystigt galopperer ud ad sidespor
og vildveje, indtil alt tykner, og han fler sig tabt i et ufremkommeligt vildnis.
Hvilken lsning er nu den rigtige? Begge, vil jeg mene! Taget hver for sig er de util-
fredsstillende, men ndvendige gennemgangsled til den lsning, der aldrig helt mister sit greb
i teksten og dog nr dybere, end hvad den frste og mere intuitive tillod, og hvad den anden i
en mske for reflekteret opmrksomhed forledte til. En lsning, der ikke blnder af for vild-
79

vejene; de opstr jo i og med, at symbolet altid er flertydigt og aldrig lukker sig om sig selv,
dvs. tillader en endelig og definitiv afkodning. En symbolsk tekst vil altid evne at give nye
betydninger fra sig i en ny lsning; isr, hvis lserens personlige erfaringsgrundlag har gen-
nemlbet markante ndringer, er blevet rigere og mere nuanceret. Symbolet drager nde af et
stort tolkningsrum, deraf den symbolske teksts fascinerende tolkningskraft. Kursiveringerne
angiver nogle vigtige teser, jeg fandt frem til i en anden og mere teoretisk tilnrmelse til be-
greberne symbol og myte, har arbejdet ud fra og nu i en opsummerende lsning vil sge at
uddybe.
Hvordan kan vi overhovedet vide, at teksten er symbolsk? Det kan vi heller aldrig vide,
kun fornemme, tolke tro. Hvem afgr, om det er tilfldet? Hverken lser eller forfatter,
men teksten rettere den lsning, der kan pvise symbolske tekstelementer. Erik M. Chri-
stensen provokerer med overlg og:

vil [] dristigt hvde det helt usandsynlige, at [] Paaskeklokken drejer sig om et
glasskr. Det skal forsts bogstaveligt: historien drejer sig, den vender. Men det kan og-
s forsts sdan, at det som sker med dette vrdilse fragment af en skrbelig ting er
som et billede p det, der sker med historiens personer i den forstand er det et sym-
bol. (Ex auditorio, s. 47)

Her han p flere mder fat i tekstens kerne, thi om noget er det glasstykket, der gr opmrk-
som p dens symbolske lag: glasstykkets centrale placering i dens vendepunkt, hvordan det
springer direkte fra noget konkret og sanseligt, Johan fr je p og tager til sig, til et abstrakt
og billedligt udtryk for, hvad der sker med personerne og dermed fr en gennemgribende
betydning i fortllingen. Karakteristisk for MAHs fremskrivning af symboler er netop dette
pludselige spring fra konkret til abstrakt, kun sjldnere bruges gentagelsen til opladning af et
tekstelement. Glasstykket nvnes blot i forbindelse med fundet (s. 58) og genfundet (s. 91),
hvor det nok fr en eksplicit merbetydning, den eneste Gave; noget er get i arv, kan vi for-
st, men hvori bestr den? Et sprgsml, der mske hverken kan eller skal besvares entydigt,
nr symbolet henter sin legitimitet i det uudsigelige: hvad hverdagssproget ikke kan udtrykke
og befatte sig med.
Dog, jeg har tidligere givet et par bud, kan tilslutte mig Christensens ovenfor og skal,
samtidig med at de hidtidige bud fastholdes som mulige tolkninger, der imidlertid alle er alle-
goriske, fremstte endnu et; det eneste, der bliver indenfor tekstens nd, fastholder dens id
og dermed tolker den symbolsk: glasstykket symboliserer selve gudskraften. Derfor kan
Ingrid indg sit posthume gteskab og erklre sig Johans enke; lig Grethe er ogs hun i over-
80

frt betydning blevet kristen, men her udenom kirken. En lsning, der krver en nrmere
forklaring og skal munde ud i forskellen mellem at tolke allegorisk og symbolsk.
Hvad der fremkalder springet fra konkret til abstrakt, til symbolsk betydning, ligger dels i,
at teksten hele tiden peger i en bestemt retning, en tolkning af opstandelsesdogmet, dels i bru-
gen af Thomas Kingos pskesalme, hvor frste strofe kimer med i teksten og belyser glas-
stykket som et samlingspunkt, hvorfra noget skyder sig ud, bryder frem: Som den Gyldne
Sol frembryder / Gennem den kulsorte Sky, / Og sin Straalekrans udskyder, / Saa at Mulm og
Mrke fly. (s. 67) Frem for noget beror springet p glasstykkets to indplaceringer i forhold
til den overordnede og samlende struktur i kompositions fem led, der nu skal sttes i den my-
tiske kontekst, som jeg finder udfoldet i Orm og Tyr og indfldet som et underliggende be-
tydningslag i Paaskeklokken, hvor det kun er antydet med enkelte referencer, men under-
streget af et pfaldende sammenfald i motivkreds, billedsprog og rum de to tekster imellem.
I frste scene gr bevgelsen fra naturen til Lindormens sygeleje, hvor jeg hfter mig
ved, at det er det eneste rum, hvis beliggenhed vi aldrig fr nrmere prciseret; det kan sle-
des vre alle steder, men vi mder det fr nste scene blnder op for livet i Skolen, der lig-
ger saa nr Kirken. (s. 16) Sammenholdt med, at Marie og Kristian p vej hjem fra kirken
til tekstens yderste rum, Lindegaarden gr indenom til den gamle (s. 78), aftegnes et bil-
lede, der ligner bde Midgrdsormens og Lindormens omklamring af respektive Midgrd,
menneskets hjem, og kirken. I anden og tredje scene prsenteres vi for menneskets hjem,
Midgrd, der ligger nr Asgrd, gudernes hjem: kirken, i en bevgelse der gr opad, fra fr-
stelrer til andenlrer. Bevgelsen modsiger den socialt nedadgende line, men understttes
af persontegningen: hos familien nedenunder hersker fortvivlelse og desperation, den er ud-
pint af bekymringer og nr ved at opgive vred; hos familien ovenover er der vkst og grde
et nyt liv er p vej.
Bevgelsen fortstter i fjerde scene sin opadgende bevgelse og placerer os i kirketrnet,
hvor alt kommer i spil: klokkerne kimer. Vi er nu verst i Guds hus, hvor en fejde mellem
kunsten, Olsen, og ideologien, Johansen, gennemspilles. Begge har overblik og udsyn, begge
kmper med en indre anfgtelse. Hos Olsen ligger den i et misforhold mellem hans kunstne-
riske talent, og hvad andre mennesker kan opfatte. Hos kirkevrgen i et misforhold mellem
hans ideologisk og rationelt begrundede humanisme og en manglende tro p det, han skal
vrge om. Kirken som arkitektur fylder ham med beundring og respekt, men hvad den repr-
senterer, er han blind for og m afvise af ideologiske grunde, mens hans rationalitet til tider
81

gr ham underligt flad og mekanisk i forhold til andre mennesker magtdemonstrationerne
og hangen til at hnge andre i en klokkestreng stemmer ikke med hans ideologi: kommunis-
mens id om en ndvendig klassekamp er netop rettet mod en mekanisering og udbytning af
arbejderen, hvor denne fler sig fremmedgjort i forhold til eget vrk, frataget sin vrdighed
som menneske.
Hele spndingen mellem humanisme og kristendom er indfldet i Johansens skikkelse, thi
hvor svrt det end kan vre at definere humanismen med dens noget divergerende udform-
ninger fra antikken over renssancen og frem til nutiden, s kan en flles grundholdning dog
udmntes: i humanismen ligger indlejret en tro p, at mennesket grundlggende er godt og
den str herved i et spndingsforhold til kristendommens lre om mennesket som et faldent
vsen. Et forhold, der giver kristendommen et stort forspring i tolkningskraft, nr man indser,
at verden, trods oplysningstid og teknologiske fremskridt, forbliver skueplads for stadigt mere
omspndende krige, der tilmed trkker store veksler p teknologien og i deres klvand ef-
terlader fnomener som Holocaust og GULag. Humanismen og demokratiet! savner et
bolvrk, der kan dmme op for disse monstrse udfoldelser af menneskelig forvitring og
fornedrelse. I 30erne blev verden opmrksom herp, men mange sgte den fejle vej, fordi de
ikke forstod at tolke farens udspring.
Fejden i trnet synes at pege p religionen og kunsten som menneskets eneste muligheder
for at tolke om ikke rigtigt, s dog bedre mens tid er. Femte scene slutter med kirkevrgens
sprgsml: Hvad vil Fremskridtet da anvende Klokkerne til? [] Men er der ikke Fare for,
at Klokkeringningen kan friste mange til Reaktion og Tilbagefald (s. 26) Han finder ikke
noget svar. Frste hovedafsnit eller akt tegner menneskets hjem og situation som uafklaret og
konfliktramt, men ogs sprgende og strbende.
Herfra springes for frste gang til Lindegaarden. Hvordan stedet gennem et par referencer
til nordisk mytologi og dets rumlige placering bringes i anslag med Udgrd, har jeg gjort rede
for tidligere: lindormemotivet er stadig med, men nu skal blikket vendes mod, hvordan anden
akt tager afst herfra og pendler frem og tilbage mellem Midgrd og Udgrd.
Som menneskets hjem begyndte i intimsfren, sovevrelset, sledes ogs her, hvor sjette
scene skildrer Marie og Kristian, der lever i et hedensk eller snarere nihilistisk milj: her str
hverken kristendom eller humanisme i flor, men Lindormen har forladt stedet, er p retrte
og ligger syg. Den nordiske mytologi har mistet sin livskraft, og sammenholdt med navne-
symbolikken ligner det overgangen fra asatro til kristendom, hvor alt str uafgjort i en magt-
82

kamp, der trkker alle vrdier ud af menneskets verden og lader de to verdensbilleder st
side om side, uforsonede: vi er ude i naturen, men ikke i pagt med den! Marie staar frysende
i sit dmte Kd og vurderer sig selv som Knsvsen, glder sig over de tegn p klimakte-
riet, hun finder: Det er med Lystenhed, hun haaner sit Legeme. [] Saadan har hun kmpet
i nsten tyve Aar for at blive hslig og d ud, og nu maa hun vel snart kunde sejre. Hun satte
ham der fra sig for nsten tyve Aar siden. Han var ikke noget. (s. 27 f.) Krligheden er helt
synonym med erotik og forplantning, og hun nsker den ud af sit liv, begrer kun magt.
Helt s vidt er det ikke kommen med Johan, som syvende scene finder i stalden, hvor men-
nesker og dyr er p niveau med hinanden: alt drejer sig om at overleve i naturen, hvor t prin-
cip hersker, overflod. Individet har ingen betydning; kun arten, der skal sikre diversiteten.
Hvor moderne naturromantik gerne vil tale om harmoni og balance, glemmes det, at naturen
er behersket af en oscillerende ligevgt, hvor harens skrig forstummer i rvens hals: kun n-
deslsheden bliver mt hver dag. Alt dette vd Johan og Marie; ikke fordi de lever i pagt med
naturen, men de har afkodet den, og deres verdensbillede er derfor ikke gennemtrngt af
hverken metafysik eller ideologi, men af t, enkelt dogme, der bekrftes hele horisonten
rundt: magt er ret! Ret til at forplante sig, ret til at herske over liv og dd, ret til selv at leve.
Hvad de begge i deres kyniske pragmatisme overser, er, at i denne darwinistiske optik
hvormed Johan i stigende grad ligner et camoufleret portrt af og opgr med Johs. V. Jensen
bliver andre mennesker (og dyr) reduceret til middel for mlet: overlevelse, baseret p mag-
tens ret. Men hvorfor leve, hvis alt andet kun er middel, og mlet er net, kun skal fastholdes
og befstes? Ensomheden og tomheden bryder fr eller siden igennem, og lgger mlet selv
de: egen eksistens. Derfor kmper Marie med et gulhaaret Vsen og Johan med Myste-
riet i ham; de har ikke overset noget, men kan, som Johansen, ikke finde svar.
Meget flgerigtigt springer ottende scene derfor tilbage til trnet, hvor to forhold synes at
have med hinanden at gre, danne en kdereaktion. Kunstneren, Olsen, synker sammen, som
en Sk, man har tmt Indholdet ud af. Alt hvad der var i ham, har Klokken faaet. (s. 40)
Umiddelbart efter opdager han, at Kirkevrgen er ved at miste Balancen paa Stigen. Det er
her, han ser sin dreng lege p gravstedet, hvorefter han rystet i sit inderste forsvinder i Vin-
deltrappen. [] Her kan det tillades, han tager sig til Panden og spnder til med de strke
Fingre, som vilde han trykke jnene ind, saa de ikke kunde se mere. (s. 41)
Underforstet m vre, at det er kunsten, der fremkalder den voldsomme anfgtelse, hvor
Johansen som en moderne dipus er nr ved at kende sig selv skyldig som en mand, der for-
83

gves har sgt at forst og vende sin skbne. Men han trykker ikke jnene ind, jager det fra
sig, som en jenforblndelse; dog sger han nu for alvor. Frst ude p gravstedet, og mens
niende scene stter Grethes sgning i gang med beslutningen om at g i kirke, forvilder han
sig i tiende scene ind i Sakristiet, Prstens Kammer. Men han er ligefrem blevet jaget her-
ind. (s. 43) Behovet for at vre ene med sin anfgtelse og pine driver ham ind kirkens hel-
ligste rum, som hans Haandvrkerjne forstaar paa en helt anden Maade end de andre. Et
smukt Rum. I Johansens skikkelse samles en spjs konstellation af videnskabelig rationalitet
og ideologisk humanisme, der er flles om at nre tiltro til fremtiden og gerne vil trnge ind
i menneskets to tolkningsrum: kunsten og religionen men her er der hverken brug for flad
rationalitet eller utopisk ideologi.
Som Olsen er ogsaa Johansen en stet, der kan se andet og mere end de fleste; yderligere
understreget med hans sans for Koret [] Det er romansk og Alterlysene. De er gode. (s.
44) Med modvilje hrer han derfor Per fljte en revymelodi, mens denne gr sig klar ved org-
let: Det unge Menneske skulde tnke paa, at det Gulv her er Vejen, som alle dde skal om
ad, hvad de saa er. Her kommer de dde, unge Mand. Her kommer Sorgen. At bre en af sine
egne over Gulvet er der ikke noget lystigt ved. (s. 45) Omsider finder han en egen sorgtung
Ro [] Hvad der kan hnde ham af nedvrdigende, er vel heller ikke at regne mod det andet,
han brer paa. (s. 46) Omsider bliver der stille, og han kan trde ud, Men Lyset er ved at
blnde ham, og det kommer strkt over ham, hvad han i Dag har set. (s. 46) Oppe i trnet
og inde i sakristiet er han benbart blevet opmrksom p, at de svar, han ikke kan finde, skal
sges i kunsten og religionen og den indsigt blnder ham, er ved at sl ham omkuld. Han
skildres siden, under gudstjenesten med dens teaterdiskussion, som en kultiveret Job, der har
lrt at tjle sine kvaler og bevare en overfladisk ro:

Og ude hos Stren og Spurven gaar Kirkevrgen sindigt med Hnderne paa Ryggen.
Paa en anden Tid eller i en anden Verdensdel vilde en Mand med hans Tanker gribe fat i
Smmene paa sine Klder og flaa dem itu, Trvl for Trvl, stte sig paa Jorden, fylde
Hnderne med Grus og se det over sig, medens han brlte sin Klage ud. Sorgen har sit
Teater, og i de kolde, barske Lande synes Dramaet haardt og stift. (s. 65)

Johansen er det moderne menneske par excellence; to millenniers kristent tankegods har sat
deres spor, og kirkens ydre kalder p hans veneration, taler til ham. Men dens indre lader ham
gold, kernen i kristendommen forstr han med sin rationelle tilgang til livets grundvilkr ikke,
thi den er formuleret i, hvad Erich Fromm kalder det glemte sprog; han kan end ikke, som
Job, brle sin klage ud: det ville vre for primitivt og upassende. Eller helt sammentrngt:
84

det moderne menneske sger nok, men som tilskuer til, ikke som agerende i eget drama; noget
er trdt imellem mennesket og dets tilvrelse: refleksionen. De substantielle Bestemmelser
(SKS, bd. 2, s. 143) er get tabt, som Kierkegaard udtrykker det, de store fortllinger er
blevet tavse
Ottende til tiende scene stter alts en sgning i gang, og elvte driver endog nihilismen
til kirken uden at magtkampen mellem Marie og Kristian af den grund indstilles, eller som
flge af en trang til at sge og finde svar. Bemrkes m dog, at Maries motivering ligger i et
nske om at give sit eget, datteren og grden, til den mand, hun selv kunne nske og her defi-
nitivt giver afkald p, Johan. Det ligner et begyndende skred mod en hidtil ukendt altruisme,
hvor jeg dog knap vover at bruge synonymet nstekrlighed, da det stadig er indlejret i
magtkampen mellem Marie og Kristian. Understreget af tolvte scene, hvor Johansen, lig Ma-
rie, genfinder en henslumret umiddelbarhed fra barndommen: Der er glde i dette Grus (s.
47), men ellers udfolder sin magtdemonstration overfor frstelreren; foranlediget af den
famse salmebog, han har fet stukket til sig inde i kirken. Og stadig er der eet Sted, han
ikke engang nrmer sig. (s. 49)
Trettende scene vender tilbage til Lindegaarden, hvor et hedensk bryllup er i anmarch. Jo-
han tager bad, en rituel handling, hvor hverdagen tvttes bort fr overgangen fra profan til
hellig sfre kan finde sted, men han overraskes af en aaben, dristig Kvinde. / Du ser godt
ud, siger hun. (s. 51) Han bliver forvirret, skruer op for det kolde vand, fortryder igen og
tnker: Det vil matne og svkke ham. Det har hun ikke fortjent. I fjortende scene vlger
han en rdternet Skjorte, der svarede til hendes Kjole og har dermed signaleret sin bejlen,
hvorfor det omgende frer til rivalisering, opgret med Brge, som han dog ikke engang
finder det vrd at prve krfter med: Legen er for ulige! [] han er ingenting mod Johan.
(s. 52 f.) Tilbage sidder Brge og skumler hele femtende scene igennem over det uforstelige
kvindekn: Det er det forfrdelig dyriske i dem. Det er derfor, denne Johan har Magt over
dem. (s. 54)
Johan, Ingrid og Brge synes i deres skikkelser at inkarnere de livsmuligheder, unge men-
nesker kan finde i nihilismens golde rken; Johan forlader sig helt p egen styrke og stoler
ikke p andet, men rummer samtidigt en lngsel efter at finde noget andet og mere end blot
den blinde livsdrift; Ingrid sger at dmme op for den samme lngsel gennem sin flirten med
musik, litteratur og uforpligtende erotik; Brge m bestandigt flygte fra Sogn og Plads, de
reelle udfoldelsesmuligheder, og hans lngsel ender derfor i en perverteret erotik, hvor han
85

tilbeder kvinderne i drmme, der projicerer egen afmagt over i en lngsel efter at ydmyge og
nedskrive dem som mennesker derfor bliver han bde udsondret fra alt fllesskab og farlig
for samfundet.
I byen forbereder man sig p gudstjeneste, p landet vil man holde bryllup; der er tilsyne-
ladende en sammenhng mellem de to begivenheder, anticiperet med de indledende liner,
hvor vilde Hns parrer sig, og lrker stiger som smaa Degne og synger Indgangsbnnen
(s. 13): en forening af noget hidtil adskilt, der strber mod hinanden og hrer hinanden til.
Adskillelsen medfrer lidelse, og den rammer nok Brge, der i afmagt krummer sig sammen
under den strkeres ret. Det kan dog vre svrt at nre sympati for ham, som det i sekstende
scene er svrt for Grethe at overhre, hvordan fru Nielsen nok jamrer sig over sin mands
genvordigheder, men bestandigt i en Tone, som er hun revnende ligeglad. (s. 56)
Lidelsen har flere former: den selvforskyldte, Brge og fru Nielsen, hvor kernen er selvynk
og derfor svr at goutere; den uforskyldte, hvor lidelsen pfres os som et tab, Johansen, der
mske bde forekommer meningslst og svrt at overvinde, men det kan lade sig gre, og nr
det lykkes, modner det os som mennesker: vi bliver rigere, mere nuancerede i forstelsen bde
af andre mennesker og af os selv, i det hele: klogere p tilvrelsen. Det er denne form, der
ligger bag Leo Tolstojs bermte indledning i Anna Karnina: Alle lykkelige familier ligner
hinanden, men den ulykkelige familie er altid p sin egen mde ulykkelig. (bd. 1, s. 1) I gl-
den, eller lykken, ligner vi hinanden til forveksling, og den skal vi unde hinanden, ikke mis-
unde: den ulykkelige beundring, som Brge rammes af. Men det er modgangen og nederlage-
ne, der hrder os, gr os strre som mennesker. Det er den fase, Johansen nu prver at n
gennem og ud p den anden side af. Grethe er ogs blevet opmrksom p lidelsen, ser den
frst som et kun negativt fnomen, men efterlyser den siden hos Per: du har ingen Lidelser,
jeg forstaar. Du har maaske slet ingen Lidelser? (s. 75)
Endelig er der den form for lidelse, hvor krfterne ikke slr til, hr. Nielsen. Den modner
ikke, men udhuler og fratager et menneske dets vrdighed. Som Grethe siden tnker om
ham, at skal hun gre ham en glde, skal hun netop ikke rose hans stemme: Den er hans
Lede og Gru. Den er Ruinen, hvori al hans anden Bitterhed, Trthed, Ulykke bor. Hvor han
engang bar det sknneste, har han kun det hslige, som han ikke kan befri sig for. (s. 60 f.)
S langt er hun ikke net her, men en skrpet opmrksomhed mod lidelsen som et grundvil-
kr flger hende til kirken, da tppet falder for anden akt.
86

Hvor frste akt fremstiller menneskets hjem som splittet, konfliktramt og hrget af, hvad
Kierkegaard betegner sygdommen til dden, fortvivlelsen, der indkredser anden akt kilden
hertil og peger mod nihilismen som ondets rod: i kraft af den har Lindormen kunnet lejre sig
stadigt tttere om kirken. Og kulturguden Leviathan, der i Johansens skikkelse invaderer
kirkens inderste rum, gr flles sag med Lindormen mske de to uhyrer er identiske? Sle-
des afskret fra alle vrdier kan mennesket ikke ved egen hjlp bryde igennem: tilbageerobre
de gamle og udlevede eller etablere nye og livskraftige. Situationen er hbls og synes at
samstemme med Nietzsches tanke om, at mennesket har en ny symbolverden behov; en gen-
fdsel af den antikke verdens stetiske kultur, hvor fornuft og vilje slr flge og bekrfter
hinanden: En rn svang sig i vide kredse gennem luften, og ved den hang en slange, ikke
som et bytte, men som en ven: thi den havde slynget sig om rnens hals. (Sledes talte Za-
rathustra, s. 20). Det apollinske og det dionysiske m atter mdes, men hvordan det, nr Til-
lich understreger, at symboler ikke kan produceres bevidst? De vokser frem, og de dr, som
levende vsener. De opstr, nr situationen er moden for dem, og de forsvinder, nr situatio-
nen forandres. (Troens dynamik, s. 54)
I tredje akts syttende og enlige scene er situationen netop moden; fortllingens to spor
skrer gennem det samme punkt, som kompositionen lejrer sig symmetrisk om. Et fortt-
ningspunkt, hvor alt vender, og i fjerde akt udlades gennem en jvnfring af gudstjeneste og
tyrefgtning i de efterflgende elve sceners fortsatte pendlen frem og tilbage mellem Linde-
gaarden og kirken; den konkrete og den abstrakte offerdd i hver sin gennemspilning, p hver
sin mde frende til opstandelse udmntet i femte akt, hvor de afsluttende fem scener lader
krligheden overvinde nihilismen og meningstabet.
Hvad der er p spil her, har jeg sgt at forflge i de to frste faser; besttelsestidens pro-
blematikker og kunstnertematikken indgr stadig som en ngle til forstelsen af, hvorfor Jo-
hans dd kan og m ses som en offerdd. Erik M. Christensen inddrager ingen af delene, men
ser dog ogs Johans dd som en offerdd begrundet i referencen til Hemingway og dennes
udlgning af tyrefgtning som et rituelt drama: Johan samler glasstumpen op og vender sig
til sin beslutning om at tage Ingrid og hendes ejendom; deraf flger offeret og dden. Men
Christensen anfrer s:

det er rimeligt, at nr den uforandret egocentriske Johan har forlst hendes hedeste
krlighed, at hun da ser sig selv som den, der vil t isen op ved varmen fra sit legeme.
Billedet er genialt, det dkker: lidt is vil legemets varme altid t op, og lidt kommer Jo-
87

han til at afvige fra sin skbne, der ellers var hans alene: han dr for hende og for an-
dre; men han vd det ikke. (Ex auditorio, s. 53 f.)

Det sidste, Johans manglende viden om ddens komme, er afgrende, og her er jeg klart
uenig; hans sidste ord: Jeg kan ikke d, modsiger den udlgning: en Johan, der blot ngter
at se dden i jnene, vil skre en ynkelig figur og ikke bringe tyrefgtningen i nrheden af
opstandelse eller forlsning her er det selve tekstens kerne og indre logik, der anfgtes. Thi
hvad sker der i den centrale syttende scene? Hvordan kan teksten dreje netop der, hvor situa-
tionen synes hbls, uden en vej frem?
De to spor i fortllingen knytter p hver sin mde opstandelseslren til en selvovervindel-
se. Grethe kmper med en fortid, der skygger for nutiden, og nr gennem pinefuld selvransa-
gelse og ubnhrlig statusopgrelse frem til en forstelse af lidelsens problem og nstekr-
lighedens betydning, her og nu. Konflikten er af indre art og mytologisk er hun placeret i
Midgrd, menneskets bolig nr centrum: Asgrd, gudernes hjem kirken. Da hun nrmer sig
denne, fysisk og mentalt, springer der en gnist mellem hende og Johan; lst psykologisk er
den af erotisk art, men sat ind i den mytiske kontekst: Den ddssprngende gudskraft er
sprunget i dyrets krop. Den skal sejre. (Orm og Tyr, s. 381)
Johan er mytologisk placeret i Udgrd, fjernt fra kirken; han tumler med en uafklaret frem-
tid, der sprrer for udsynet og gr, at han ikke for alvor kan engagere sig i nuet og krlighe-
den, som den gestalter sig i Ingrids skikkelse. Alt vender, da gudskraften slr ned i ham og
frer til elskov. Med Brges skinsyge som katalysator slippes tyren ls, og han m konfronte-
re en ydre fare, der ikke har sit udspring i egne, indre konflikter, men i Brges patetiske for-
sg p at f oprejsning i martyriets strlekrans. Han besejrer tyren, dr selv, men glasstykket
gr i arv til Ingrid: gudskraften er slet ned i nihilismens udrk, hvor den spirer og stter
blomst: Og den unge Frue ser noget skrt rdt bevge sig ude paa en Mark. (s. 90 f.)
Mennesket kan igen finde, at S bliver da tro, hb, krlighed, disse tre; men strst af dem
er krligheden. (1 Kor 13,13) Ikke ved egen hjlp; situationen var hbls, en ny symbolver-
den pkrvet, og den kan ikke skabes bevidst hjlpen kommer udefra. Hvorfra kan teksten
ikke forklare, den viser kun hvordan: 1. I mdet mellem mennesker: Johan og Grethe: den
ndelige forening; Johan og Ingrid: den erotiske eller fysiske forening. 2. I bnnen: Grethes
pludselige, uvante og noget ufrivillige folden hnder. 3. I arven fra den dde til den levende:
Ingrids fund af glasskret. Og lader sig ellers nje med at anskueliggre det i et glasskr, lg-
ger tyrefgtningen ud som en parabel, der trkker evangeliet i kd og blod og tolker p den
88

mde opstandelsens paradoksale lre om ddens overvindelse. En Johan, der ikke nr frem til
en erkendelse af det ubetingede, vil splintre dens indre logik: de to spor lses da som mod-
historier, og Ingrid fratages sin arv. For Grethe og Johan kommer forlsningen i og med, at de
tager den etiske fordring p sig: Lgstrups tanke om, at:

vi uundgeligt og i vid udstrkning er henviste til hinanden, s vore indbyrdes forhold
p den mest umiddelbare vis er magtforhold, hvad enten det nu er den andens stemning
eller skbne, der er i vor magt. / Af den elementre afhngighed og umiddelbare magt
udspringer fordringen om at tage vare p det af den andens liv, der er afhngigt af n,
og som man har i sin magt, idet det dog ud fra den samme fordring er udelukket, at va-
retagelsen nogensinde kan best i for den andens egen skyld at tage hans selvstndig-
hed fra ham. Ansvaret for den anden kan aldrig best i at overtage hans eget ansvar.
(Den etiske fordring, s. 39)

Udlagt sledes bliver det ogs klart, hvorfor Johansen kun i et uklart omfang nr frem til en
forlsning. Han er et meget vidende menneske, menneskeklog, tolerant og med sans for tilv-
relsens mange aspekter, men netop i forhold til medmenneskets ansvar for eget liv fejler han,
idet han vil tage det p sig. Mere prcist: han vil lade en ideologi tage det p sig og finder i
socialismens navn, at det er samfundets skyld, nr mennesker ikke kan f deres liv til at lyk-
kes, rumme lykke. Hans egen tale om en jenforblndelse er samtidigt en ironisk forfatter-
kommentar, idet han er blind bde for, hvordan han selv mangler svar p lidelsens problem
med deraf flgende fredlshed i livet, blind for klokker Olsens sygdom og problemer og for,
hvordan han med sit urs tavse tale stter denne ud af spillet, fratager Olsen muligheden for at
tage til genmle: svare for sig selv, tage ansvaret for egne forhold. Trods det udsyn og over-
blik, han i symbolsk forstand har oppe fra kirkens trn, er han blind for det nre og konkrete,
klokker Olsen, og overser en af socialismens indbyggede svagheder: iden om, at lidelsen er
samfundsskabt og dermed et abstrakt samfundsanliggende: noget, som nogen snarest eller
mske blot ved lejlighed burde tage sig af og sledes en forflygtigelse af det konkrete og
personlige ansvar, her og nu. Foruden en anden svaghed, iden om et retfrdigt samfund hvor
alle er lige: kun i dden kan mennesker vre lige, aldrig i livet mens det kunne have noget
at betyde.
89

Konklusion
Paaskeklokken klemter et andet svar end det, socialismen vil holde hjt: lidelsen hrer
menneskelivet til, og vi kan aldrig undvige eller omg den, kun besvare den gennem engage-
ment og nrvr, under udfoldelse af etisk redelighed overfor os selv og de mennesker, vi
mder.
Nr jeg polemisk bruger udtrykket klemte, er det, fordi svaret, for at blive i fortllingens
billedsprog, netop ikke er klokkeklart. Symbolikken, myteelementerne og de intertekstuelle
referencer bruges til at plje de egentlige og afgrende betydningslag langt ned under tekstens
overflade. S langt, at en almindelig, men dog nogenlunde opmrksom lsning mske ikke
uden videre fr fat i dem, og hvorfor man med rette kan sprge: hvorfor ikke skrive mere di-
rekte, frit fra leveren? Wivels sammenfatning af sin lsning giver et godt svar, idet han indle-
dende karakteriserer Paaskeklokken som:

et af Martin A. Hansens mest fuldkomne arbejder, en lysende klar, trods det skiftende
handlingsforlb nsten klassisk fortlling, hvori en lille dansk landsbys liv pskemor-
gen er indfanget og fastholdt som en flue i et stykke rav. Men klarheden har dybder, og
der er voldsom dramatisk spnding i det lysende forrsbillede, det gr ls p liv og dd
som i selve pskeevangeliets ord. Til dem forholder alt i historien sig. (Tornebuskens
tilblivelse, s. 318)

Nr klarheden har dybder, betyder det jo, at man faktisk kan se langt, forst meget, selv om
det mske i frste omgang bliver en mere intuitiv forstelse. Men i intuitionens anelse om et
mere, man ikke umiddelbart kan stte ord p, ligger ogs dybden; hos Blixen udtrykt som et
paradoks: Det er ikke nogen daarlig Egenskab ved en Fortlling, at man kun forstaar Halv-
delen af den. (Syv fantastiske Fortllinger, s. 265) Hvordan nu det? Har man fet det hele,
jamen det var s det videre! Hvorimod det halve, det anede, kalder og fngsler, pirrer og
appellerer; man kan ikke slippe det, men vender tilbage og henter hver gang nyt med hjem.
Hver ny lsning fjer led til den foregende, og det synes, som man aldrig ret bliver frdig
med en tekst som Paaskeklokken deri ligger dens store styrke: nr fortlleren tier, taler
tilsidst Tavsheden. (Sidste Fortllinger, s. 90)
Den sprller som en fisk mellem hnderne: man kan f fat i den med forskellige greb,
men den kan og skal ikke fastholdes p en enkelt tematik; man m, hvis den ikke skal kvles,
lade den slippe tilbage i sit rette element: flertydigheden. Nihilismen og muligheden for dens
overvindelse er den overliggende tematik, konsekvensen af vrdiernes forfald er lidelse og
90

ensomhed: de parallelle og afsondrede verdener, hvor alt fllesskab og samliv frister en
kummerlig tilvrelse Grethe kan ikke n Per, Ingrid ikke Johan osv. Indflettet heri er bde
en frihedskmper- og en kunstnertematik samt spndingen mellem det romanske og det goti-
ske livstema, som det udfoldes af henholdsvis MAH selv og hans forbillede og inspirations-
kilde, Johs. V. Jensen. Det romanske vil jeg her kort definere som en tillid til, at kunsten og
religionen kan bygge bro mellem menneske og natur; det gotiske som en tillid til, at menne-
sket med videnskabens og teknologiens hjlp kan beherske naturen.
Spndingen mellem det romanske og det gotiske er indfanget i portrttet af Johan. Med
sine tanker om at tage Ingrid og grden, bje andre menneskers vilje enten ved at byde bent
over dem eller ved at hykle, lade som om de byder over ham, str han tydeligvis i et forhold
til verden, hvor det drejer sig om at bemestre andre og sig selv, egen natur. Men just da han
er langt inde i disse tanker, bliver han opmrksom p tyrens sr, er ved at blive klemt ihjel og
klarer sig kun takket det held, at den ikke kan n ham med hornene. En situation, der ogs gr
ham opmrksom p noget andet: Det var ikke lige spil [] du var bundet. Du skulle vre
ls, hvad? Du har Hornene, og jeg kunde saa have en Kniv paa seks syv Tommer i Lngden
og et Par i Bredden. Med g paa begge Sider. Hvad vilde du mene om det, min Far? (s. 39)
Her bliver han optndt af et nske om at mde tyren p lige kr; ikke vbenls, thi tyren
har vben i form af hornene og vgten: sytten hundrede Pund. Afgrende er, at Johan n-
sker at mde tyren i en situation, hvor den er fri, har mulighed for at bruge sine vben og
hvor udfaldet af en kamp mellem mand og tyr derfor ikke p forhnd er givet. Johans chancer
i en sdan kamp vil helt bero p evnen til at tolke dyrets bevgelser. Senere, da omstndig-
hederne giver ham mulighed for at mde tyren p lige kr, har han end ikke knivene; han m
helt forlade sig p sin snarrdighed og evne til at forudse dens reaktioner, viger dog ikke til-
bage, men stiller op mod tyren, lig kunstneren, eller shamanen, der ikke besidder andre vben
end symbolet: det rde klde, Ingrids kjole med symbolet skal tyren besvrges. Hvorfor
lykkes det s ikke? Johan dr jo! Ja, og tyren dr! Der er slet bro mellem menneske og natur
i denne kamp, hvor den fysiske dd er et uomgngeligt kr det forhold kan hverken religion
eller kunst ndre en tddel ved. Hvad der lever videre, er krligheden; Grethe ser noget
skrt rdt bevge sig ude paa en Mark. Symbolet er ikke ddt!

De forskellige lsninger, eller faser i samme lsning, jeg har forsgt mig med, bringer for-
skellige tematikker for dagen. Det realistiske leje aflser lidelsen som et centralt motiv, det
91

symbolske trkker underliggende frihedskmper- og kunstnerproblematikker frem, mens det
regressive insisterer p en mere religis tydning af teksten, hvor nihilismen og muligheden for
at overvinde den, str i fokus. Svaghederne i de frste to lsninger har jeg berrt: den realisti-
ske er for overfladisk, den symbolske for vidtfavnende sprgsmlet er blot, om denne var s
symbolsk endda? I en indledende diskussion af mytestormen, den kritiske indstilling til my-
ten, anfrer Rosenstand, at:

Allegorien, den billedlige fremstilling af en ide, lser myten som et sindbillede p en
menneskelig situation, en moralsk pegefinger eller en pmindelse om en bedre verden i
det hinsides. Det stdende eller uforstelige ved myten skres bort som fyld, og til-
bage str en rationelt acceptabel fortlling med opbyggeligt indhold. Den allegoriske
tolkning sger p denne mde at overstte myten til en anden sprogform. Det m ikke
forveksles med en symbolsk fortolkning, da symbolet i modstning til en allegori altid
er rigere i betydningsindhold og rummer mere, end en omskrivning med andre ord vil
kunne gengive. (Mytebegrebet, s. 17)

I den fase, jeg hidtil har kaldt det symbolske leje, forskydes interessen mod de mytiske ele-
menter, der er indfldet i teksten med orm-tyr konstellationen, idet jeg prver at bringe
MAHs udlgning af tyresagnet i Orm og Tyr i spil med det realistiske leje. Deraf springer
s en frihedskmper- og kunstnertematik frem, hvor jeg stadig vil pldere for, at den er med-
tnkt i Paaskeklokken, men netop kun medtnkt. Der er snarere tale om en allegorisk ud-
lgning, hvor Det stdende eller uforstelige ved myten skres bort som fyld, og tilbage
str en rationelt acceptabel fortlling. Det uforstelige i myten ligger just i, at gudskraften
springer i tyren. Hvad skal det sige? Det er ikke til at forklare, uanset om man tror p, i det
mindste har sans for, guddommelige elementer eller ej!
I tredje fase udlgges glasstykket derfor som et symbol p denne gudskraft, og p den
baggrund bliver det ulige lettere at tolke, hvad der egentlig sker i mdet mellem Johan og
Grethe foruden en rkke andre tekstforhold: hvordan Grethe bliver dbt, kristnet, i kirken
og Ingrid til sidst liges. Ganske vist sker der ogs her en omskrivning med andre ord, men
dog et ord s flertydigt og uoverstteligt som glasstykket selv. Hvorfor s ikke bruge begre-
bet? Teksten var blevet mere plat: forklarende, i stedet for anskueliggrende, opbyggelig,
frem for tolkende. En plausibel grund til, at MAH ikke selv bruger begrebet gudskraft, kan
desuden vre, at teksten ikke skal st og falde med, om lseren kan og vil flge en kristen
tankegang!
92

Min konklusion m sammenfattende blive, at det regressive leje er s tt p en symbolsk
fortolkning, som jeg nu engang formr det, mens det symbolske leje forbliver en allegorisk
tolkning, der gerne vil reducere til mere rationelle betydninger.
Det forunderlige og geniale ved Paaskeklokken er dog, hvordan alle tre lag er at finde og
ubesvret arbejder sammen, idet psykologi og symbolik, realisme og myte, gr op i en vel-
lykket enhed. I modstning til de mere almanakagtige noveller eller fortllinger som fx
Agerhnen, hvor symbolikken demonstrativt udlgges for lseren. Thi det kan vel af og til
hnde, at en agerhne af stormen bliver frt mod netop den dr, bag hvilken nden bor, men
s let slipper vi ikke:

Jeg tror godt, man kan forklare det, sagde Moderen, og mens Smaapigerne nnsomt
rrte ved Agerhnen, listede Broderen sig tvende hen til Vinduet. Han pressede Ansig-
tet mod den sorte, kolde Rude og saa ud. Han vidste, hvad han vilde faa at se. Saa blev
alt tydeligere, og han saa en mrk Skikkelse, strre end Mnd, gaa bort mellem Trer-
ne. (Min kursivering. MAH, bd. 6, s. 14)

Ogs den historie er godt skruet sammen, forfatteren er jo den samme, men her deler MAH
rundhndet kortene ud og tager livet af symbolikken med et par overfldige linier, der skrer
ned til billedsprog ved at nvne realplanet: der er en magt p frde, strre end mnd. Hvor-
for ikke efterlade drengen og lseren ved vinduet, grundende over mrket derude? Som i
Paaskeklokken, hvor MAH holder kortene tt ind til kroppen og symbolikken funkler af
liv. Med hans egne ord om tyresagnet: Menneskers frygt og haab er blevet til diamant i den.
Grnsen mellem det ordinre og det geniale er hrfin; han kendte og forstod forskellen.
Hvorfor blev Agerhnen nu ikke sleben p samme vis? Bjrnvig anfrer meget rigtigt:

Fortllingen er smuk, Oplevelsen, den gengiver, utvivlsomt sand, men alligevel virker
Beretningen om Miraklet som en Paastand. Man tror gerne paa, at Forfatteren tror paa
det, han fortller om [] men man tror ikke selv paa det. [] Det kunde maaske for-
tlle noget om Faren ved det bevidste, alt for bevidste Symbol, der ikke vokser ud af
Fortllingens Stamme, men truer med at visne som efter en mislykket Indpodning.
(Kains Alter, s. 144)

Sprgsmlet er blot, om forskellen ligger i det alt for bevidste Symbol? Den meget stramme
og symmetriske komposition i Paaskeklokken tyder ligeledes p en stor bevidsthed om vir-
kemidlerne! Ikke alene udpeger den med stor prcision et center i fortllingen: njagtigt her
mdes ogs de to spor i et afgrende mde, og glasstykket springer Johan og lseren i
jnene. Kan dette sammentrf vre forfatteren uafvidende; noget, der fjer sig organisk ind i
93

skabelsesprocessen? Svrt at tro, sknt man ogs kan og m undre sig over at finde en s
raffineret og gennemreflekteret teknik hos en forfatter, der samtidigt langer voldsomt ud efter
den refleksionssyge, han finder sin egen tid og sig selv ramt af. En anfgtelse, der finder
udtryk i Paaskeklokken og foldes helt ud i Midsommerfesten for ikke at nvne Lykkeli-
ge Kristoffer, Ventesalen og Lgneren: alts en tilbagevendende tematik bde fr og efter
Tornebusken.
Mske man blot skal undlade at gisne s meget og i stedet indstille sig p det enkle faktum:
vi har ingen direkte tilgang til, hvordan verden ser ud, set indefra, i et andet menneskes hoved,
heller ikke en forfatters sknt han giver os et vist grundlag at arbejde ud fra: en rkke bear-
bejde vidnesbyrd om denne indre tilstand!
Bjrnvigs kommentar giver tillige udtryk for, at Agerhnen har kim i en erindring fra
barndommen. Det er uden tvivl rigtigt bde her og for en rkke af MAHs noveller, hvor flere
hrer til blandt hans bedste. Nr Agerhnen ikke helt lykkes, kan det mske have sin forkla-
ring i, at den kobler mellem erindring og voksenproblematik, mellem barnets oplevelse af
tilfldets ndegave og den voksnes senere forsg p at tnke oplevelsen ind i en kristen
sammenhng og mske derfor savner den forndne distance? I Paaskeklokken er der sag-
tens ogs reminiscenser fra barndommen p landet, men her er alt anskuet fra voksen jenhj-
de, hvor overblik rder og distancen kan opretholdes. I fx Synden er alt set med barnets
friske og til tider fandenivoldske optik, hvor forfatteren smilende afventer det uomgngelige:
den sknne Dag druknede i bitre Taarer (MAH, bd. 9, s. 102), men ikke lader sig friste til
bedrevidende at gribe ind og i tide stte en stopper for en vild Fryd, for en Djvelsdag! (s.
83)
Mellempositionen synes at vre den problematiske, thi her skal den umiddelbare og den
reflekterede oplevelse af verden bringes i samklang. En novelle som Synden viser, at det
kan lade sig gre, men synsvinklen skal benbart placeres entydigt, fr tonen kan blive ren.
Undtagelser kan findes; i Offer er synsvinklen netop skiftende. Eller er den? Solen smiler,
smiler til alting. (MAH, bd. 6, s. 71) Naturen kender ikke til gru, den er forbeholdt menne-
sket; barn, som voksen ingen gr fri, nr manden med leen kaster alle hmninger, mejer
ned for fode og ikke lader sig formilde af noget offer: Her er den aabne Sbred, hvor han har
set sin Hustru bade engang, ngen og skn. Hun stod der i Juninatten, Vandet dryppede fra
det lange Haar, og hun smilte: / Gaar det galt engang, saa sg mig her. (s. 71)
94

MAH fylder sine historier med sgende mennesker; ofte finder de intet svar, men hvor han
er bedst, som her, finder lseren altid, om ikke et svar, s dog et sted at sge mod.
95

Perspektivering
I forordet til Orm og Tyr skriver MAH om sin intention: Fortllingen vil gerne oplive de
graa minder, saa de baade kommer lseren nrmere og bliver mrkeligere. (Mine frem-
hvninger, s. 7) Med ordvalget synes han dermed meget bevidst om bde det digteriske prg,
der gennemtrnger essayet trods dets ellers videnskabelige tilsnit, og at knytte an ved en lig-
nende opfattelse, som Sjklovskij indfanger med begrebet underliggrelse og tanken om, at
kunsten skal forlnge perceptionsprocessen, gre den vanskelig. (Kunsten som grep, s. 16)
Derved brydes den dagligdags og fortrolige omgang med verden, som Lgstrup hfter sig
ved; sindet stemmes om, vi bliver opmrksomme p en anden mde: mere bne, mere modta-
gelige. (Kunst og erkendelse, s. 14)
I de bedste og mest fuldkomne af sine digteriske vrker driver han spndingen mellem
nrmere og mrkeligere ud i den yderste konsekvens, hvor man forstr hans ord: Hj
Spnding mellem to Poler. Kan kun forlses i Kunst. (Dagbger, bd. 2, s. 499) og forstr,
hvorfor en nutidig MAH-forsker som Thyrring Andersen i selv samme ord finder en ngle til
forstelsen af forfatterskabet. En ngle, der bner for og viser nye sider af et forfatterskab, der
en svingende kvalitet til trods har bevaret sin gennemslagskraft og nu kaster frugtbare nyls-
ninger af sig.
Etik er blevet et nutidigt modefnomen; for MAH var den en et af de f faste omdrej-
ningspunkter i en forvirret og hjemsgt tid, der savnede svar p de sprgsml, som krigen og
Holocaust rejste. r senere gjorde Bob Dylan venligt opmrksom p en srgelig kendsger-
ning: The answer, my friend, is blowin in the wind.
9
Vi leder stadig og kan ikke finde det
anker, hvis eksistens Jimi Hendrix anede og vemodigt satte sin lid til: Will the wind ever
remember / The names it has blown in the past / And with this crutch, its old age and its wis-
dom / It whispers No, this will be the last.
10
. Her er vinden eller tiden bleven gammel,
sagtmodig og vis: den kender til en barmhjertig glemsel og ligner derfor ikke vor tid, hvor
terrorismen hrger blindt, og den kolde angst trkker ind til marv og ben, mens CIA-fly svir-
rer i luften med deres gdefulde last, og Guantnamo m.v. tegner konturerne af et kun alt for
velkendt spgelse foruden det mangelfulde retsopgr i 1945. Et spgelse, der ikke kerer sig

9
Blowin in the Wind p albummet The Freewheelin Bob Dylan, 1963
10
The Wind cries Mary p albummet Are you Experienced?, 1967.
96

om mode eller lader sig kyse af absolutte doktriner: Youre either with us or against us in the
fight against terror.
11

Her gives intet ingenmandsland; det gr der mske heller ikke hos MAH, men skrsikker-
heden m altid vige for en nuanceret og vidende fortrolighed med livets brogede mangfoldig-
hed. Dualismen er vel at finde, men holdt i ave af en dialektisk bestrbelse p at forst og
omspnde helheden; derfra slr gnisten, og i hans digtning lyser den, varm og farverig fjern
fra den sort-hvide forenkling. Nr Brge og Lindormen i Paaskeklokken fremstr helt
uden formildende trk, er det pga. deres symbolske funktion: inkarnationer af henholdsvis
krigens udspring og den elementre ondskab.
Blixen magtede dog bedre en sdan helhedstnkning og ses derfor ofte som MAHs mod-
pol i perioden 1935-60. De ligheder og forskelle, jeg ser mellem bonden og aristokraten,
skal kort sammenfattes: begge besidder en magisk evne til at skrue en historie godt sammen,
fortller den ud af en dyb srgmodighed, der ikke kan leve uden humoren: allerede med den-
ne er dialektikken p frde! Flles er de ogs om en inderlig skepsis overfor naturalismens
og realismens rationelle verdensforstelse og griber derfor til mytens symbolsprog, der tilla-
der en flertydighed af samme art som humoren: en understrm, der bryder overfladen og dre-
jer perspektivet i uventede retninger, hvor alle tilvrelsens kontraster, liv-dd, sorg-glde,
etc., m sl flge og nu viser sig uadskillelige. Samtidigt med, at de p den vis kan fre en
samfundskritik frem til en mere gennemgribende kulturkritik, ganske som Chaplin: nr ratio-
naliteten er desarmeret, kan den ogs angribes af en vagabond, der i n og samme person er
bde helt og kujon, gentleman og slyngel, kvindebedrer og kastrat, strber og dgenigt
argumenterne preller af p en sdan personage, lig betjenten, der hyppigt og gerne svinger sin
knippel mod vagabonden og derved kun opnr at afslre egen magteslshed.
Den afgrende forskel ligger i Blixens stetiske helhedsforstelse, hvor hun med kardinal
Salviati erklrer Skabervrket i orden: en sublim Verden med mulighed for det herligste og
det frygteligste. (Sidste Fortllinger, s. 25) Mere m mennesket ikke forlange, resten er op
til os selv, og det er ikke afgrende, om vor liv bliver herligt eller frygteligt; lidelsen er hos
Blixen stetisk retfrdiggjort: intet godt billede kan gres uden skygger, den sorte farve! P
samme vis, som:


11
USAs prsident George W. Bush i en tale af 6. november 2001, her citeret fra URL:
http://archives.cnn.com/2001/US/11/06/ret.bush.coalition/index.html, hentet den 15. maj 2006
97

Tragedien langtfra at vre en Flge af Syndefaldet lige tvrtimod er den Forholdsre-
gel, som det faldne Menneske greb til og stillede op imod sit Syndefalds bedrvelige og
triste Flger. Brat slynget fra sin himmelske Glde lige ned i Forndenhedernes og Ru-
tinens Eksistens, hvede han sig i alle Tiders sublimeste menneskelige Anspndelse og
skabte Tragedien. Hvor gldeligt overrasket var da ikke den Almgtige. (s. 243)

I et brev til Bjrnvig skriver MAH tilsyneladende i analogi hermed, med et nsten pietistisk
Udtryk: Digtningen er Arvesyndens sknne Rose. (Kains Alter, s. 18) Bjrnvig ser det som
et momentant Forsg p at ophve Konflikten mellem Kunst og Kristendom, men Digtnin-
gen betragtes udtrykkeligt fra kristent Synspunkt. Kristent eller etisk her gr i alle fald skil-
lelinien mellem MAH og Blixen; han kan ikke give kb p den etiske retfrdiggrelse, der
lgges i munden p Forfatteren, men som, lst p baggrund af forfatterskabet i vrigt, vir-
ker meget personlig: Men jeg gad vide, om ikke Forvisning om Regnskab hinsides Dden og
Forvisning om Sandhed, Ret, Mening, Glde i denne Tilvrelse har meget med hinanden at
gre. (MAH, bd. 5, s. 160)
Denne efterlysning af en hjere retfrdighed synes akilleshlen hos MAH, som menneske,
svel som kunstner; et fravr af den genersitet og det storsind, der tillod Blixen at give sig
livet i vold, mens MAH mtte stille betingelser, tage forbehold overfor Skabervrket:

Vi har besejret Evigheden, afsvedet Uddeligheden, afskaffet Dommedag. Det skulde
vre en stor Lykke. Vor Myte er Jobs Bog. Legende smaabrn bliver knust. Menneske-
uhyrer tager, mtte af Forbrydelser, en Dosis Veronal og faar en blid Dd. Eller de le-
ver tilfreds, til Alderen naar dem. Og der findes ingen Tro paa, det genoprettes. (s. 160
f.)

Med den sidste stning krakelerer helhedsforstelsen: hvem skulle dog srge for, ikke at uret-
ten genoprettes, thi den mulighed er uden for rkkevidde, men at den ikke gentages uden
mennesket selv? Det er her, etikken kan stte ind: fortidens uret, lidelse og smerte kan vi intet
stille op med, men den kan give forstelsen af og dermed argumenterne mod de gerninger, vi
ikke skal gentage. Derfor nr Blixen videre ved at stte stetikken over etikken som men-
neskets svar p lidelsen: Denne Skabning, udbrd han [den Almgtige], har vist sig vir-
kelig vrdig til at skabes, hvad jeg et jeblik betvivlede. Jeg gjorde vel i at skabe ham, for
han kan skabe for mig hvad jeg, uden ham, ikke kunde have frembragt. (s. 243)
Hos Blixen er det mennesket, der slukker selv den hjeste tvivl og fuldender skabelsen;
hos MAH er mennesket den evige anstifter af tvivl og skepsis, en anfgtelse af skabelsens
ml og mening. For dem begge er kristendommen og de religise sprgsml et fast omdrej-
ningspunkt, som vedvarende fascinerer og optager dem.
98

Tiden i dag, hvor verden bliver stedse mindre i takt med de teknologiske landvindinger og
derfor prget af kulturmder, synes i hj grad at genopdage problematikker fra tiden omkring
besttelsesrene. De religise sprgsml er blevet nrvrende og ptrngende. I al fald er
sprgsmlene trngt ud i det offentlige rum: de summer som arrige bier i medierne, p tinge
og i frokostpausens diskussioner kollegaer imellem. Dan Browns bestseller, Da Vinci Myste-
riet, kan mske ses som en mlestok for intensiteten i denne sgen mod og sprgen til egne
rdder. Sdan har det ikke vret lnge, vel nrmest ikke siden Hereticas korte tid, ktteriets
tid. Hvori bestod ktteriet?
Hanne Engberg har et godt bud: Nr ktteriet troen p, at poesi frem for politik skulle
lse tidens problemer slog an i efterkrigstidens frste r, er det fordi s mange mennesker
efter krigen var blevet trtte af politik. (Ktterne, s. 221) Kan det tnkes, at en lignende
trthed og lede ved politiske kandestbere, i fllig med den sgende opmrksomhed mod
de religise verdensbilleder, ligger bag den fornyede interesse for MAHs forfatterskab? Er
det ikke hele svaret, bliver det dog mit bedste bud.
Mogens Pahuus konstaterer et armod i den vesterlandske tnkning: Det gngse menne-
skesyn i vor tid slr ikke til. Der er dimensioner i det religise menneskesyn, som vi ikke kan
undvre, nr vi skal klargre os vore mest fundamentale erfaringer. (Mellem myte og viden-
skab, s. 80) Det burde vkke til eftertanke i en tid, der taler om etik i t vk hvilket gerne er
et sikkert tegn p dens fravr. Der er da heller ingen etik at finde i den fremherskende noget
for noget-mentalitet, der vil skille frene fra bukkene, kun en arrogant og magthaverisk
holdning, der hnligt afviser al kritik og sledes blser det sidste lys ud, efterladende verden i
sort-hvid fortegning.
Her kan man s undre sig over, at just den samme mentalitet har vret med til at stve for-
fatterskabet af og fre det ind i den obligatoriske kanon. Mske man ikke har vret ganske p
det rene med, hvilken vej lbene peger? Eller hvilke kugler MAH har stbt og lagt i dem?
Hans etiske engagement kan virke tungt og til tider overdimensioneret, men det udspringer af
et kort livs intense og hvilelse afsgning af de sorger og glder, problemer og gder, der
knytter sig til et menneskeliv; meget hje krav, der var rettet indefter, i en afsgning af eget
vrd, frem for udefter, i krav til andres vrd, og understttet af en alvor, der ikke vil nje sig
med de hurtige og lette svar fra denne flyder humoren og varmen, nr han er bedst.
Med hans egne ord: Det er vrd at mrke sig, at det tragiske og det komiske begge er Ka-
tegorier, der bryder Naturalismen og dens Fordomme, som var det Spindelvv. (MAH, bd.
99

10, s. 124) Her mener jeg ikke at tale ham midt imod, nr jeg tilfjer: alle ismer, der har fr-
dige bud p meningen med det hele og vil fratage den enkelte besvret og glden ved at
sge og finde svar, man kan og vil st inde for. Det bliver man aldrig frdig med: hvert
sprgsml besvaret affder et mangefold af nye, bliver en kilde til nuancerne og en glde ved
deres brogede rigdom.
100

Abstract in English
In this thesis I focus on symbol and myth in the writing of Martin A. Hansen, mainly as a
practical quest to why and how these elements are used, and the challenges they offer to the
reader. The work is based on a previous attempt to investigate the terms symbol and myth on
a more theoretical basis with support from thinkers like Paul Tillich, Ernst Cassirer, Erich
Fromm, Nina Rosenstand, Rollo May, Sren Kierkegaard and several more.
Just one longer tale (or short story) has been selected as the basis for the analysis:
Paaskeklokken (The Easter Bell); chosen, because I consider this bright and warm text to
be an outstanding work in the authorship Martin A. Hansen at his best. To help out for this
narrow selection of text material, there are leads out in the authorship.
My analysis is structured around three readings of Paaskeklokken, which differ from
each other, but in no way should be taken for independent readings, rejecting one another.
The first reading focuses on the realistic level that is present all way through the text,
which appears to be a simple, yet appealing story telling us about a morning in a small village
and the daily life of some inhabitants there. But it is not any morning; it is a specific one cele-
brating Easter and the chore of Christianity: the passion of the Christ and how this event freed
man from death. Paaskeklokken seems to deal with this paradoxical tale by showing us how
its characters either remain in a petrified state or run through some kind of development, that
loosens the conflicts and tensions, which mark their lives thus drawing a parallel to the pas-
sion story to elaborate, what this strange dogma means in this life, not in a hypothetical here-
after beyond time and space. Thematically, the tale seems to be centred round loneliness and
suffering as basic conditions in human life.
From this first and more intuitive reading I then argue that it calls for an interest towards
some deeper layers in the text evoked by characters and events appearing to represent some-
thing more than explicated, by the presence of a piece of glass in the very centre emphasized
by the composition, and by references to Norse mythology and many other intertekstuel refer-
ences, for instance The Book of Job and King Oedipus.
Hence the focus is turned towards the symbolic level, and I find that Paaskeklokken
seems to deal with a lot more: the Second World War, the German occupation of Denmark,
the Danish resistance movement; all of this analyzed and interpreted through a study in the
mechanisms of self-betrayal this latter topic now in front as a main theme. Probably too
101

some personal conflicts in the life of Martin A. Hansen are involved, all of which have been
investigated and discussed ever since his death and still at stake in contemporary research on
his authorship and biography.
The problem here is that the reading easily runs astray and is lost in a wilderness of more
or less plausible assumptions: educated guesses! Stating, that both of the readings hitherto are
relevant and necessary to grab all of, what the text holds, the focus is altered once more and
turned towards what I call the regressive level a back to the text and the core of it. Paying
much attention to movements in space and to what the most obvious symbol in the text, a
broken piece of glass, actually presents, I conclude, that this level is truly the symbolic read-
ing, which stays in the spirit and the idea of the text while the previous reading was merely
allegoric in its kind: trying to reduce the less understandable parts or elements into something
more rational and agreeable. Thematically nihilism, and the possibility of defeating this vac-
uum, is now pointed out as an overlying topic.
In this final reading I find it possible to balance the realistic-psychological aspects of
Paaskeklokken with the symbolic ones and to show how well they support one another.
Then, why wasnt I clever enough to read the tale this way from the very start? The inten-
tion has been to show, how the reading naturally develops from a shallow to a deeper under-
standing and how all three levels are present and carry different themes along. Taking a
short-cut would have prevented me from this digging in and asking what symbolic and mythi-
cal elements might add to a text if the writer is skilled and knows how to use their strength.
Hopefully this roundabout way of reading has shed a little light on the why and how Mar-
tin A. Hansen employs symbol and myth in his works and how the reader gains a lot more
from the text by paying attention to their presence.

102

Litteraturfortegnelse
Martin A. Hansen:
Dagbger 1-3. Gyldendal og DSL, Kbenhavn 1999
Hammerich, Bente og Heltoft, Aksel (red.): Der brnder en Ild. Folk og Frihed, Kbenhavn 1944, genoptryk
ved Aschehougs Forlag, Kbenhavn 1995
Juli 44 i Heretica, nr. 2, 6. Aargang, Wivels Forlag, Kbenhavn 1953
Ktterbreve 1-3. Martin A. Hansens korrespondance med kredsen omkring Heretica. Gyldendal, Kbenhavn
2004
Leviathan. Gyldendal, 2. udg., Kbenhavn 1970
Mindeudgave 1-10. Gyldendal, Kbenhavn 1969. Denne tekstudgave er lagt til grund for analysen. Ved citater
herfra henvises med MAH samt bind og sidetal, fx MAH, bd. 5, s. 52
Orm og Tyr. Gyldendal, Kbenhavn 1956
Paradisblerne og andre Historier. Forlaget Fremad, Kbenhavn 1953
Rejse paa Island. Carit Andersens Forlag, Kbenhavn u..

Anden litteratur:
Andersen, Anders Thyrring og Jrgensen, Jrgen (red.): Efterskrifter. Omkring Martin A. Hansens dagbger.
Gyldendal, Kbenhavn 2001
Andersen, Anders Thyrring (red.): PS. Om Martin A. Hansens korrespondance med kredsen omkring Heretica.
Gyldendal, Kbenhavn 2005
Bachtin, Michail: Det dialogiska ordet. Bokfrlaget Antrophos, Grbo 1997
Bjrnvig, Thorkild: Kains Alter. Martin A. Hansens digtning og tnkning. Gyldendal, Kbenhavn 1964
Blixen, Karen: Breve fra Afrika 1914-31. Gyldendal, 3. udg., Kbenhavn 1991
Blixen, Karen: Den afrikanske Farm. Gyldendals Bibliotek, Kbenhavn 1963
Blixen, Karen [Andrzel, Pierre]: Gengldelsens Veje. Gyldendals Bogklub, Kbenhavn 1975
Blixen, Karen: Mit livs mottoer og andre essays. Gyldendal, 2. udg. Kbenhavn 1978
Blixen, Karen: Karneval og andre fortllinger. Gyldendal, 3. udg., Kbenhavn 1996
Blixen, Karen: Sandhedens Hvn. Gyldendal, 3. udg., Kbenhavn 1998
Blixen, Karen: Sidste Fortllinger. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 5. udg., Kbenhavn 1997
Blixen, Karen: Skygger paa Grsset. Gyldendal, 3. udg., Kbenhavn 1992
Blixen, Karen: Skbne-Anekdoter. Gyldendal, 5. udg., Kbenhavn 1992
Blixen, Karen: Syv fantastiske Fortllinger. Gyldendal, 8. udg., Kbenhavn 1998
Blixen, Karen: Vinter-Eventyr. Gyldendals Bogklub, Kbenhavn 1972
Brahde, Per: Magt og Afmagt Kierkegaard og Nietzsche spejlet i Karen Blixens forfatterskab. Center for Filo-
sofi og Videnskabsteori, Aalborg Universitet, Aalborg 2004
Brovst, Bjarne Nielsen: Bondesn og digter. Centrum, 2. udg., Kbenhavn 1996
103

Brovst, Bjarne Nielsen: Kim Malthe-Bruun og krigen. En dokumentarisk skildring. Poul Kristensens Forlag, 2.
udg. Herning 1995
Bugge, David (red.): Arvesyndens sknne Rose. Punktnedslag i Martin A. Hansens digtning. Gads Forlag, K-
benhavn 2002
Bugge, David: Medusas Sn. Digtning og etik hos Martin A. Hansen. Forlaget Anis, Kbenhavn 2005
Cassirer, Ernst: De symbolske formers filosofi udvalgte tekster. Gyldendal, Kbenhavn 1999
Christensen, Erik M.: Ex auditorio. Kunst og Ideer hos Martin A. Hansen. Arena, Fredensborg 1965
Christensen, Ib Mogens Bech: Artikler fra 1944. Privattryk, uden sted og r [1945]. Hvor teksten bruger ver-
saler til fremhvning af tekst, har jeg erstattet med kursivering.
Eilstrup, Per og Lindeberg, Lars: De s det ske UNDER BESTTELSEN. Bevar ro og orden. Forlaget Union, K-
benhavn 1969
Ekman, Kerstin: Urminnes tecken. Albert Bonniers Frlag, Stockholm 2000
Engberg, Hanne: Ktterne. Kredsen omkring Heretica 1948-54. Gyldendal, Kbenhavn 1999
Fromm, Erich: Det glemte sprog i drmme, eventyr og myter. Hans Reitzels Forlag, 2. udg., Kbenhavn 1989
Gleerup, Jrgen: Forvandlingens omveje. Om Natur og Kunst i Lys og blade. Sider af oplysningens littera-
tur. Odense Universitetsforlag, Odense 1995
Hammerich, Bente og Heltoft, Aksel (red.): Der brnder en Ild. Folk og Frihed, Kbenhavn 1944, genoptryk
ved Aschehougs Forlag, Kbenhavn 1995
Hartnack, Justus: Kant. De store tnkere. Munksgaard Rosinante, Kbenhavn 1998
Hemingway, Ernest: Dden kommer om eftermiddagen. Lindhardt og Ringhof, Kbenhavn 1997
Henriksen, Aage: Martin A. Hansen i Gotisk tid. Fire litterre afhandlinger. Gyldendal, Kbenhavn, 1971
Holck, S.N.: Dem skylder vi vor Frihed. Carit Andersens Forlag, Kbenhavn 1946
Jacobsen, J.P.: Samlede Vrker 1-6. Rosenkilde og Bagger, Kbenhavn 1972-74. Ved citater herfra henvises
med JPJ samt bind og sidetal, fx JPJ, bd. 2, s. 56. Hvor teksten bruger spatiering til fremhvning af ord, har jeg
erstattet med kursivering.
Jensen, Johannes V.: Digte 1901-1941. Samlet, revideret udgave. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag,
Kbenhavn, 1943
Jessen, Keld B., Larsen, Steffen Hejlskov og Frlund, Mogens: Mand og tyr. Dansklrerforeningen / Skov,
Kbenhavn 1982
Kettel, Henrik: Martin A. Hansens forfatterskab. En bibliografi ved Henrik Kettel. Gyldendal, Kbenhavn 1966
Kierkegaard, Sren: Sren Kierkegaards Skrifter 1-55 (under udgivelse). Gads Forlag, Kbenhavn 1997 ff. Ved
citater herfra henvises med SKS samt bind og sidetal, fx SKS, bd. 17, s. 110
Kruuse, Jens: Den ny Virkelighed. Gyldendal, 2. udg., Kbenhavn 1964
Lasson, Frans og Engelbrecht, Tom: Karen Blixen i Danmark. Breve 1931-62. Gyldendal, Kbenhavn 1996
Lgstrup, K.E.: Den etiske fordring. Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, 2. udg. Kbenhavn 1999
Lgstrup, K.E.: Kunst og erkendelse 1 i Kunst og erkendelse. Gyldendal, Kbenhavn 1983
Malthe-Bruun, Vibeke (udg.): Kim. Uddrag af Dagbog og Breve skrevet af Kim fra hans syttende til hans enog-
tyvende Aar. Thanning & Appels Forlag, Kbenhavn 1946
Nietzsche, Friedrich: Den muntre videnskab, DET lille FORLAG, Kbenhavn 1997
104

105
Nietzsche, Friedrich: Antikrist. Filosofibiblioteket, Hans Reitzels Forlag, Kbenhavn 1998
Nietzsche, Friedrich: Sledes talte Zarathustra. Lindhardt og Ringhof, Kbenhavn 1996
Nietzsche, Friedrich: Tragediens fdsel. Moderne tnkere, Gyldendal, Kbenhavn 1999
Pahuus, Mogens: Det religise menneskesyn mellem transcendens og immanens i Bss, Boile Nielsen og
Matsen (red.): Mellem myte og videnskab. Religionslrerforeningen for Gymnasiet og HF, Kbenhavn 1989
Pahuus, Mogens: Kapitel 3, Martin A. Hansen i Arbejdspapirer til endnu ikke publiceret vrk. Manuskript,
Aalborg 2005
Pahuus, Mogens: Livet selv. En livsfilosofisk tolkning af kristendommen. Philosophia, rhus 1994
Poulsen, Henning: Besttelsesrene 1940-1945. Aarhus Universitetsforlag, rhus 2002
Rosenstand, Nina: Mytebegrebet. Gads Forlag, Kbenhavn, 1981
Rjel, Jrgen: Da freden brd ud. Modbevgelse og retsopgr. Samleren, Kbenhavn 1995
Rjel, Jrgen: Kft, trit og retning. En sabotrs erindringer. Samlerens Forlag, Kbenhavn 1973
Sandemose, Aksel: En flygtning krydser sit spor I-II. Stjernebgerne, Vintens Forlag, Kbenhavn 1966
Schmidt, Povl: En dagbog i en novelle i en roman i Lsninger i Dansk Litteratur bd. 4, Odense Universitets-
forlag, 2. udg., Odense 2001
Sjklovskij, Viktor: Kunsten som grep i Moderne litteraturteori: en antologi v/ Kittang, Atle m.fl. Universitets-
forlaget, Oslo, 1991
Slk, Johannes: Platon. De store tnkere. Munksgaard Rosinante, 3. udg., Kbenhavn 1998
Svendsen, Erik: Martin A. Hansen og myten i Spring, nr. 15, Forlaget SPRING, Kbenhavn 1999
Tillich, Paul: Mod til livet. Forlaget ANIS, Kbenhavn 1995
Tillich, Paul: Troens dynamik. Munksgaard, Kbenhavn 1970
Thomsen, Hans Hagedorn: Det lukkede rum. Rum og bevidsthed i Herman Bangs og Tom Kristensens romaner.
Syddansk Universitetsforlag, Odense 2003
Tolstoj, Leo: Anna Karnina 1-2. Store russiske fortllere, Edito Bger, Kbenhavn u.
Vosmar, Jrn: Vrkets verden, vrkets holdning i Kritik nr. 32, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag,
Kbenhavn 1969
Wellek, R. & Warren, A.: Kapitel 15, Billede, metafor, symbol, myte i Litteraturteori. Munksgaard, Kben-
havn 1964
Wivel, Ole: Omkring Kains Alter i Kunsten og Krigen. Erindring og debat. Gyldendal, Kbenhavn 1965
Wivel, Ole: Tornebuskens tilblivelse, efterskrift i Hansen, Martin A.: Tornebusken. Gyldendal, Kbenhavn
1984

Opslagsvrker
Albeck, Ulla: Dansk Stilistik. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 7. udg., Kbenhavn 2000
Bibelen, Det Danske Bibelselskab. Kbenhavn 1956
Biedermann, Hans: Gads Symbolleksikon. Gads Forlag, Kbenhavn, 1991
Bksted, Anders: Nordiske Guder og Helte. Politikens Forlag, 2. udg., Kbenhavn 1999
Collin, Finn og Kppe, Simo (red.): Humanistisk Videnskabsteori. DR Multimedie, Kbenhavn 2000
Etymologisk ordbog. Danske ords historie. Politikens Forlag, 1. bogklubudg., Kbenhavn 2002
Fibiger, Johannes m.fl. (red.): Litteraturens tilgange metodiske angrebsvinkler. Gads Forlag, Kbenhavn 2001
Gyldendals DVD leksikon. DVD med ajourfrte udgaver af Den Store Danske Encyklopdi 1-20 m. 2 supple-
mentsbind (2006), Gyldendals Leksikon 1-3 (2002) og Gyldendals Etbindsleksikon (2003). Gyldendalske Bog-
handel, Nordisk Forlag A/S, Kbenhavn 2006
Hansen, Ib Fischer m.fl. (red.): Litteraturhndbogen 1-2. Gyldendal Uddannelse, 6. udg., Kbenhavn 2001
Hgh, Carsten: Eventyrleksikon. Gyldendals Bogklubber, 2. bogklubudg., Kbenhavn 2003
Jansen, F.J. Billeskov m.fl. (red.): Verdens Litteratur Historie 1-12. Politiken, Kbenhavn 1974
Jensen, Johan Fjord m.fl. (red.): Dansk litteraturhistorie 1-9. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, 3. udg.,
Kbenhavn 2000
Jrgensen, Jens Anker og Wentzel, Knud (red.): Hovedsporet. Dansk litteraturs historie. Gyldendal, Kbenhavn
2005
Lademanns Leksikon 2005. CD-Rom, Aschehoug Dansk Forlag, Kbenhavn 2004
Lbcke, Poul (red.): Politikens filosofi leksikon. Politikens Forlag, Kbenhavn 1996
Mai, Anne-Marie (red.): Danske digtere i det 20. rhundrede. Gads Forlag, 4. udg., Kbenhavn 2002
Mller, Lis (red.): Om litteraturanalyse. Systime, Kbenhavn 1995
Nielsen, Erik A. og Skriver, Svend: Dansk Litterr Analyse Grundbog med antologi. Akademisk Forlag og
DR Multimedie, Kbenhavn 2000
Njgaard, Morten: Det litterre vrk. Tekstanalysens grundbegreber. Odense Universitetsforlag, Odense 2002
Politikens Nudansk Leksikon med CD-rom. Politikens Forlag, 1. bogklubudg., Kbenhavn 2002
Politikens Store Ordbogs-CD-rom, version 2.1. Politikens Forlag, Kbenhavn 1999
Porter, J.R.: Bibelens verden. En illustreret guide. Munksgaard Rosinante, Kbenhavn 1996
Rasmussen, Henrik (red.): Gads Litteraturleksikon. Gads Forlag, Kbenhavn 2001
Stefnsson, Finn og Srensen, Asger (red.): Gyldendals Religionsleksikon. Religion / Livsanskuelse. Gyldendal-
ske Boghandel, Nordisk Forlag, 1. bogklubudg., Kbenhavn 1999
Traustedt, P.H. (red.): Dansk Litteratur Historie 1-4. Politikens Forlag, Kbenhavn 1964-66
Vogel-Jrgensen, T. og Zerlang, Poul (red.): Bevingede ord. Gads Forlag, 6. udg., Kbenhavn 2002
106

Bilag 1: Paaskeklokken komposition
Afsnit Sted Personer Handling/Begivenhed/Symbolik
I, 1 Et hus i byen Fortller / Lindormen Dragen vrider sig over sin hellige Skat: ufred
I, 2 Skolen Frstelrer & kone Atter en dag delagt bitterhed og minder
I, 3 Skolen, ovenp Andenlrer & kone Hvorfor kunde vi to ikke splittelse
I, 4 Trnet Johansen & Olsen Uret, tringssyge Kunstner igen
I, 5 Trnet Johansen Arkitektur en Rettens og Frihedens Mand
II, 6 (---) Lindegaarden Kristian og Marie Vlven, det tsende Sind, knnenes ufred
II, 7 Lindegaarden Johan Ingen ideologier: realiteter Ingrid
II, 8 Trnet, kirkegrden Johansen & Olsen en jenforblndelse
II, 9 Skolen Andenlrer & kone Tyrefgtningen tematiseres: Hemingway
II, 10 Kirkegrden, Koret,
Sakristiet
Johansen, Andenlrer en Revymelodi Her kommer Sorgen En
Mand er fredls Alterlysene
II, 11 Kirkegrden Kristian og Marie Nid og nag: en rd Krabat Der fik hun den
II, 12 Kirkegrden Johansen og Frstelre-
ren
Salmebogen de dde inspiceres, p n nr
II, 13 Lindegaarden Johan & Ingrid Et bad bordet er dkket!
II, 14 Lindegaarden Johan & Brge Tjet matcher opgr Johan overtager tyren
II, 15 Lindegaarden Brge den begavede Melankolikers Logi selvbedrag
II, 16 Skolegrden Lrernes koner hvor er der megen Lidelse til
III, 17 (---) Lindegaarden Johan & Grethe den ubegribelige Uro en straalende Stjerne
Lnders Kraft ndelig forening
IV, 18 (---) Kirken Grethe Gudstjeneste Grethes bn
IV, 19 Kirken Lindegaardsmanden
Kristian
Gudstjeneste Vreden [] en dende Syge
IV, 20 Kirken Frstelrer & Prst Gudstjeneste tom Vane Teater? For-
mens Farer
IV, 21 Kirkegrden Johansen alles Vrner, uden Hensyn til Stand: de dde
IV, 22 Lindegaarden Johan & Ingrid Kvinde og Jord hrer sammen: erotisk forening
IV, 23 Lindegaarden Brge I er kldt paa i rdt! tyren slippes ls
IV, 24 Lindegaarden (i skuret) Johan & Ingrid havde jeg vret som nu, inden det skete
IV, 25 Kirken Grethe Gudstjeneste to mder at tnke p Per vs.
Johan 3 kvinder uden fred det ubetydeliges
storhed
IV, 26 Kirkegrden Grethe, Kristian & Marie Altergang Ssterkage
IV, 27 Kirkegaarden Grethe & Johansen Fortrolighed, fdsel og dd, Sorgens strenge
Lov den meningslse dd
IV, 28 Et Hus i Byen Den Gamle, Kristian &
Marie
Den evige mistro Bornholmeren et bud om
Johan
V, 29 (---) Lindegaarden Johan & Ingrid det fuldkomne nrhed og fin Forstillelse
ismetaforen ramt af Slaget tyrefgtningen
sandhedens time (Hemingway): den menings-
fulde dd
V, 30 Lindeallen Kristian og Marie Metamorfose: en gammel, forrakket Heks
Smertens Fred
V, 31 Kirkegrden Grethe & Johansen Nr middag, altergang slut Et smukt Syn
V, 32 Lindegaarden Ingrid Tilbage ad trdte veje Et Glasskaar Johan,
her er din Enke
V, 33 Kirkegrden Grethe & Johansen Johansens fader fremskridt og tro Per, jeg
elsker dig
*) Tekstens brug af --- markerer i alt 5 hovedafsnit/kapitler, der er inddelt med 5 underafsnit i I, 11 i II, 1 i III,
11 i IV, 5 i V; en meget symmetrisk komposition, der lgger sig som koncentriske ringe om det korte, centrale
mde i III. Grtonerne skal illustrere, hvordan teksten gradvist fortttes omkring og derefter udlades fra centret.
107

108
Bilag 2: et dagbogsnotat

Citat fra lngere note af 23. August [b] i Dagbger, bd. 2, s. 573:

Offer.
Oprindelig: Aah, pas paa min Mellemmad.
Skrevet (sammen m. Fdrene) Vinter 44-45, da ogsaa det meste af
Tornebusken blev til.
Trykt i en tidligere Form i Frit Danmark No. 12-15 Juni-Juli 46.
Aksel Heltoft ejer af tidligere Udkast.
Fortll. stammer fra hallandsk Folkesagn hos Joh. Kaln (fundet
ved Arbejdet med Kristoffer). Sagnet havde vret behandlet af en god
Fortller. I enklere Form kendt ogsaa andre Steder. (Sigrid Undset har
brugt det i en af sine historiske Romaner).
Skrevet umiddelb. efter Bentes og Aksels Fngsling.
Oprret over den Letsinnthed hvormed man kunde sige: Nogle maa
d osv.
Endelig Form 22/5.-23/5


Citat fra Kains Alter, s. 152:

Om Offer, som indleder Gruppen Erkendelse, skrev Martin A.
Hansen i et Arbejdsnotat Efteraaret 47:
Oprindelig: Aah, pas paa min Mellemmad.
Skrevet (sammen med Fdrene) Vinter 44-45, da ogsaa det meste af
Tornebusken blev til.
Fortll. stammer fra hallandsk Folkesagn hos Joh. Kaln (fundet ved
Arbejdet med Kristoffer). Sagnet havde vret behandlet af en god
Fortller. I enklere Form kendt ogsaa andre Steder. (Sigrid Undset har
brugt det i en af sine historiske Romaner).
Oprret over den Letsinthed hvormed man kunde sige: Nogle maa d
osv.


De kursiverede linier i citatet fra Dagbger er mine fremhvninger og angiver udeladelser i
Thorkild Bjrnvigs gengivelse heraf i Kains Alter; netop de linier, der mest giver anledning til
at se fortllingen Offer i lyset af krigens erfaringer snarere, end som en rst, der med Job
rejser sig som en rasende Anklage ind for den Mgtiges Trone. (Kains Alter, s. 158)

Desuden er linien om dato for endelig form udeladt.